KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi"

Transkript

1 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi - Nyere Tid - Arkæologi Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup Tlf.: , Fax: , Bygherrerapport nr. 29, Januar 2008 Af Rune Iversen

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Resume 1 Udgravningens forhistorie 2 Undersøgelsens resultater 2 Gravene fra Ellekilde 3 Fyrstegraven 4 Øvrige anlæg 5 På fyrstens tid - en kort beskrivelse af romersk jernalder (1-375 e. Kr.) 5 Fortidsmindelandskabet 6 Fund af oldsager 7 Naturvidenskablige undersøgelser 7 Sammenfatning og konklusion 8 Udgravningsmetode 8 Relevant litteratur 9 Udgravningens data 9 Bilag1: Tidstavle 10 Bilag 2: Udgravningsplan 11

3 Indledning Nærværende rapport dækker den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, der blev foretaget i efteråret 2007 som opfølgning på den arkæologiske forundersøgelse, der fandt sted tidligere på året i juli måned. Det berørte område ligger i Torslunde, Ishøj Kommune og afgrænses af Lille Vejleå mod syd og mod nord af Torslundevej, mod øst og vest ligger parcelhusbebyggelse (fig. 1). Området hvor de arkæologiske undersøgelser fandt sted begrænsede sig til skolens arealer og gik forud for Ishøj Kommunes flytning af Ellekilde Skole til Ishøj landsby. Som led i flytningen stod de eksisterende skolebygninger for at skulle nedrives og området byggemodnes med henblik på opførelse af parcelhuse. I henhold til Museumsloven 27, stk. 4, finansierede Ishøj Kommune den arkæologiske udgravning af området. Budgettet for den egentlige udgravning blev godkendt i Kulturarvsstyrelsen d. 2. august 2007, hvorefter det blev godkendt af Ishøj Kommune. Kroppedal Museum for Astronomi Nyere Tid Arkæologi forestod undersøgelsen som arkæologisk ansvarshavende museum. Originaldokumentation samt oldsager opbevares på museet. Resume I efteråret 2007 foretog Kroppedal en arkæologisk udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, J.nr.: TAK 1355, i Torslunde, Ishøj Kommune. Herved fremkom en gravplads fra yngre romersk jernalder, perioden e.kr. (se tidstavle, bilag 1). I alt fandtes 31 grave, der for de flestes vedkommende lå placeret i en halvcirkel rundt om gravpladsens største grav. Denne centralt beliggende grav har efter alt at dømme været dækket af en gravhøj, som har kunnet ses fra den nærtliggende Lille Vejleå. De almindeligste gravgaver fra pladsen var lerkar og dragtspænder af bronze samt glas- og ravperler for kvindernes vedkommende. Til de mere særlige fund hører to guldfingerringe, sølvhægter, dragtspænder af sølv samt skåret fra et romersk drikkeglas. Fig. 1: Topografi sk kort. Udgravningen er markeret med stjerne. Copyright: Kort & Matrikelstyrelsen. 1

4 Den central beliggende grav, fyrstegraven, indeholdt et særskilt rigt udstyr bestående af hjemligt producerede genstande som bl.a. lerkar men også importvarer fra romerriget i form af bemalede drikkeglas og bronzeservice. Som særligt værdighedstegn var en kraftig guldfingerring. Fundet fra Ellekilde er med til at understøtte billedet af den rige vestegn i oldtiden, og fyrstegraven kaster med sine fund af national betydning lys over de sociale relationer, der eksisterede i jernalderen på øverste samfundsniveau. Udgravningens forhistorie Kroppedal Museum for Astronomi Nyere Tid Arkæologi modtog i februar 2007 en forespørgsel angående vurdering af de arkæologiske interesser samt tilbud på en arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med byggemodning fra Dines Jørgensen & Co. A/S på vegne af Ishøj Kommune. Området er omfattet af lokalplan 1.52 samt Kommuneplantillæg nr. 16 og omfatter et areal på samlet 1,8 ha. Området hvor forundersøgelsen fandt sted begrænsede sig til boldbane og grønne arealer hørende til Ellekilde Skole og forløb i dagene fra d. 18. juli til d. 25. juli Den arkæologiske forundersøgelse viste sporene af en gravplads fra yngre romersk jernalder, perioden e.kr. På denne baggrund udvalgte museet godt m2 til videre undersøgelse. Den egentlige udgravning fandt sted i tidsrummet fra d. 17. september til den 7. november Undersøgelsens resultater De arkæologiske undersøgelser ved Ellekilde var begrænsede til det arbejdsareal, der berørtes af anlægsarbejdet. På trods af denne begrænsning af undersøgelsesområdet må gravpladsen med de udførte undersøgelser anses for totalundersøgt. Dermed er pladsens afgrænsning i terrænet klarlagt. Gravpladsen synes overordnet at være anlagt omkring den største af gravene, grundlæggergraven, sådan at de øvrige grave ligger i en halvcirkel rundt om denne (bilag 2). Gravpladsen afgrænses naturligt mod syd, hvor landskabet falder ned mod Lille Vejleå-dalen. I dag står en række bevaringsværdige æbletræer på stedet, hvor skråningen ned mod ådalen tager sin begyndelse. Gravpladsen må i forhistorisk tid, før moderne regulering og udjævningen af landskabet for alvor tog til, have ligget på en markant forhøjning i landskabet på kanten af ådalen og har dermed været synlig fra selve Lille Vejleå. Grundet gravpladsens layout må det formodes, at den centralt beliggende grav har været tildækket af en gravhøj, omtrent 15 m i diameter (fig. 2). Der kunne ved udgravningen ikke findes fysiske spor efter selve højen, da disse må være fjernet som Fig. 2: Udgravningsfelt med markering af gravene samt angivelse af den mulige gravhøj. følge af regulering af landskabet. Arealet var ved udgravningens begyndelse udlagt som plan fodboldbane. Den arkæologiske undersøgelse ved Ellekilde blotlagde en række anlægsspor, hvoraf hovedparten var grave hørende til gravpladsen. Et anlæg erkendes oftest som en nedgravning fra forhistorisk eller historisk tid, der i dag kan ses som en mørkfarvet plet i undergrunden. Et anlæg 2

5 kan indgå i en konstruktion, såsom stolpehuller til huse eller hegn, eller være et udtryk for forskellige aktiviteter f.eks. brønde, affaldsdeponering eller begravelser. Gravene fra Ellekilde Ved de arkæologiske udgravninger ved Ellekilde blev der registreret og udgravet 31 grave fra fortrinsvis yngre romersk jernalder, perioden e.kr., enkelte grave må dog henføres til starten af 400-tallet, og hører dermed til den periode, der kaldes germansk jernalder. Gravene er dateret ud fra de gravgaver, der blev medgivet den døde ved begravelsen. Der er udelukkende tale om jordfæstegrave, en begravelsesskik, hvor den døde begraves ubrændt. Jordfæstegrave kan være konstrueret på forskellig vis. Den døde kan være lagt i en simpel nedgravning i jorden eller gravlagt i kiste eller gravkammer af sten eller træ som igen kan være umarkeret eller markeret på overfladen ved f.eks. en høj eller en sten. I over 60 procent af gravene på Ellekilde fandtes spor efter den gravlagte. Der er her tale om dele af selve skelettet og/eller tandemalje, bevaret som følge af den kalkholdige undergrund. Generelt er det sådan, at jo dybere den enkelte grav er, jo bedre er bevaringstilstanden for knoglemateriale, da den naturlige kalk i undergrunden gradvist udvaskes. Gravenes dybde varierede således at nogle var op til 1 m dybe, mens andre lå i undergrundsniveau, dvs. at selve gravlæggelsen kun lige var gravet ned i undergrundsleret. Flere grave lå dermed delvist blottede allerede ved fjernelse af muldlaget. De fleste af gravene indeholdt gravgaver. De almindeligste gravgaver var lerkar (fig. 3), men også dragtspænder af bronze forekom jævnligt. Kvinderne var foruden lerkar og dragtspænder i reglen gravlagt med perlekæder bestående af et varierende antal perler af rav og glas, sidstnævnte i mange forskellige farver og udformninger. Til de mere særlige fund hører 2 spinkle fingerringe af tyndt guldtråd fundet i hver deres grav. At dømme ud fra størrelsen har de hørt til et barn. Sølvhægter til samling af dragten samt dragtspænder og ringe ligeledes af sølv er blandt de gravgaver, der i social henseende, hæver nogle af gravene over de øvrige. Hertil må også regnes det gul-grønne glasskår, stammende fra et romersk drikkeglas, som fandtes i en af gravene (fig. 4). Fig. 3: Lerkar fra en af gravene ved Ellekilde. Gravene tegnede sig som ovale nedgravninger orienterede nord-syd. I de tilfælde, hvor individets placering i graven kunne bestemmes, enten som følge af bevarede skeletdele eller gravgaver, var den gravlagte placeret med hovedet vendt mod nord og liggende på siden med benene trukket op i soveeller fosterstilling. Fig. 4: Glasskår fra et romersk drikkeglas fundet i en af gravene ved Ellekilde, stykket måler ca. 2 cm. 3

6 Fig. 5: Fyrstegraven. Billedet viser gravens sydlige halvdel med det rige gravudstyr. På baggrund af gravgaverne samt analyser af skeletog tandmaterialet fra gravene fremgår det, at gravpladsen har indeholdt barnegrave såvel som kvindeog mandsgrave. Fyrstegraven Som allerede nævnt skiller én grav sig ud fra de øvrige, ved at være gravpladsens største og centralt beliggende grav. Også i nedgravning viste denne grav sig at være anderledes end de øvrige, således var graven 1,70 m dyb målt fra undergrundsniveau, svarende til ca. 2 m målt fra oprindelig muldoverflade. Ned gennem gravfylden fandtes adskillige store sten, som var smidt ned i forbindelse med tilkastning af graven, dette antageligt for at vanskeliggøre potentiel gravrøveri. Mens de øvrige gravlæggelser har fundet sted i mere simple trækister, eller den gravlagt blot svøbt i et klæde og lagt direkte i jorden, bestod denne gravlæggelse af et træbygget kammer på 3 x 1,5 m. Af trækammeret var kun bevaret aftegninger i undergrundet samt få frønnede træstykker. Øst-vest gående planker har dannet kammerets bund mens lodretstående planker har udgjort kammerets sider. Selve graven, som pga. sit rige udstyr kan klassificeres som en fyrstegrav, indeholdt skelettet af en mand på over 40 år og ca. 1,80 m høj (fig. 5). Graven er ligesom de øvrige grave på pladsen orienteret nord-syd, men modsat de øvrige grave ligger dette individ på ryggen og med hovedet i syd. Denne orientering af den gravlagte ses gerne i tidens rige gravlæggelser. Fig. 6: Fyrstegraven. Graves nordlige halvdel, hvor spillebrikkerne ligger spredt. 4

7 Blandt gravgaverne er lokalt producerede lerkar, en ornamenteret benkam, resterne af et stort gjaldrehorn, parterede dyr samt et ca. 10 cm langt dragtspænde af sølv indlagt med glas og halvædelsten. I fodenden lå der spredt en række spillebrikker af sort og hvidt glas (fig. 6). Foruden disse stammer 2 bemalede drikkeglas (se forsiden) fra romerriger ligesom den bronzespand med tilhørende øse og si, der var placeret ved fyrstens hoved. Som særligt værdighedstegn bar han en kraftig guldfingerring på højre hånd (fig. 7). Fig. 7: Fyrstegraven. Nærbillede af den kraftige guldring, billede fra udgravningssituation. Øvrige Anlæg Ved den arkæologiske udgravning ved Ellekilde fandtes flere anlæg som ikke tidsmæssigt hører sammen med gravpladsen, bl.a. flere gruber samt en grøft (bilag 2). En grube er en fællesbetegnelse for irregulære nedgravninger af forskellige størrelser og med forskellige formål. Samme grube kan have haft skiftene funktioner gennem sin levetid. F. eks. kan man have gravet hullet for at skaffe råstoffer i form af ler eller sand, hvorefter hullet er blevet opfyldt med affald fra bopladsen gennem en periode. Gruberne er, næstefter stolpehuller, den almindeligste anlægstype på bopladser. Den grøft som gennemskærer gravpladsen er antageligt et gammelt matrikelskel fra middelalderen ( e.kr.), der har markeret en gårdtoftes afgrænsning. Gårdtoften var det areal, hver gård havde til rådighed, og hvor bygninger, hegn m.m. lå placeret. På fyrstens tid - en kort beskrivelse af romersk jernalder (1 375 e.kr.) Denne periode er kendetegnet ved en stærk kontakt med det romerske imperium. Før Kristi fødsel udvidede romerriget sig kraftigt. Ved et voldsomt slag mellem romerne og germanerne år 9 e. kr. fastlægges romerrigets nordligste grænse langs Rhinen. På trods af det officielt fjendtlige forhold mellem romere og germanere udvikler der sig hurtigt en livlig samhandel mellem parterne, som der også nydes godt af i Danmark, hvor stor set alle luksusvarer er import fra romerriget. Af romerske varer der når hertil kan nævnes glas, sølvservice, bronzekar, kasseroller, militærudstyr m.m. Keramikken, som i denne periode er meget fin og let genkendelig, er i nogle tilfælde inspireret af romerske metalkar, ligesom våbenudstyret enten direkte stammer fra eller er inspireret af det romerske. Samfundet er blevet mere klassedelt. Store magtcentre med tydelige forbindelser til romerriget etablerer sig, og man gravlægger her sine døde ledere med et fantastisk rigt udstyr af guld, perler og romerske varer. Der tales ligefrem om et fyrstekompleks. Gravskikken har nu ændret sig således, at man for det meste begraver sine døde ubrændte, men urnebegravelser findes stadigvæk. Gravskikken varierer meget fra egn til egn, og udstyret i gravene er også meget varieret. En større specialisering kan ses i samfundet, og man kan af og til spore de gravlagtes erhverv i gravudstyret f. eks. smede, krigere o.l. Militæret synes med denne periode at blive en mere integreret del af samfundet, og i løbet af perioden udvikler der sig et standardiseret våbenudstyr. Om der har været tale om fuldtidskrigere på dette tidspunkt er uvist. I vådområderne findes store udlægninger af våben, kaldt krigsbytteofre, som vidner om militære sammenstød. Der ses en 5

8 tydelig udvikling i våbenudstyret, som også følger nogle mænd i gravene. I begyndelsen af perioden er bevæbningen let med spyd, lanse, skjold og nogle gange et kort hugsværd. Senere bliver bevæbningen tungere. Sværdet ændrer form, og bliver en fast del af inventaret. Man kæmper nu i formationer, i nærkamp og fra hesteryg. Mod slutningen af perioden er der tegn på, at man organiserer sig i reelle hære. Også egentlige militære anlæg dukker op som palisader og voldgrave med klare befæstningsmæssige formål. Bosættelsesmønsteret er en fortsættelse fra tidligere. Man bosætter sig i enkeltliggende gårde eller gårde, der samles i klynger til landsbyer. Den fælles indhegning af disse landsbyer ophører, og midt i perioden ses nu indhegninger af de individuelle gårde, hvilket kan være tegn på privat ejendomsret. Gårdene udvikler sig og bliver større, og i den sidste del af perioden kommer laden til som en ny sektion på langhuset efter stalden. Man begynder for alvor at dyrke rug og havre foruden hvede, byg og emmer, som er de kendte kornsorter fra tidligere. Infrastrukturen forbedres også, og der anlægges flere steder stenlagte vejforløb efter romersk forbillede. Fortidsmindelandskabet Gravpladsen ligger på den gode landbrugsjord, der generelt kendetegner den københavnske vestegn, og området er da også generelt rigt på bosættelsesspor fra stort set hele oldtiden. Særligt interessant er dog, at der inden for en relativ kort afstand er fundet og udgravet flere rige grave fra yngre romersk jernalder (fig. 8). Gravene indeholdt bl.a. perler, skår fra romerske drikkeglas, der i overensstemmelse med den romerske forestilling blev medgivet den døde som betaling til færgemanden, guldringe, dragtspænder i bronze og forgyldt sølv, benkamme, bronzeservice, romerske drikkeglas, spillebrikker og lerkar. Alle er de omtrent samtidige med gravene fra Ellekilde og vidner dermed om eksistensen af et rigt fyrstemiljø i området (fig. 9). Fig. 8: Rige gravpladser fra yngre romersk jernalder i området omkring Torslunde ( e.kr.). Copyright: Kort & Matrikelstyrelsen. 6

9 Oldsagerne kan være med til at datere de enkelte anlæg eller bruges i naturvidenskabelige analyser (se efterfølgende). Ligesom andre oldsagstyper gennemgår keramikken forskellige stilskifter igennem oldtid, middelalder og nyere tid. Der er tale om et modefænomen i udsmykningen og formen af de enkelte kar, og disse stilarter knytter sig til bestemte regioner. Da disse stilperioder er forholdsvis kortvarige er keramik velegnet til datering. Ved bestemmelse af keramiktypen og en mulig ornamentik på denne, kan arkæologerne tidsfæste de enkelte skår til en bestemt periode i oldtiden og derved også det enkelte anlæg, hvori de er fundet. Trækul og andre prøver af organisk materiale kan bruges til den naturvidenskabelige dateringsmetode, kaldet kulstof-14 datering, samt til andre naturvidenskabelige analyser (se efterfølgende). Fig. 9: Principtegning af en fyrstegrav fra yngre romersk jernalder. Originaltegning af Charlotte Clante. Som særlig parallel til fyrstegraven ved Ellekilde må nævnes gravene ved Torslunde Præstegårdsmark, ca. 1 km vest for Ellekilde. Disse blev fundet i slutningen af 1800-tallet ved grusgravning, hvorfra der til Nationalmuseet blev indleveret genstande i form af bl.a. bemalede drikkeglas og romersk bronzeservice. Gravene er samtidige med fyrstegraven fundet ved Ellekilde og indeholdt altså et meget lignende udstyr. Fund af oldsager Ved de arkæologiske undersøgelser af gravpladsen ved Ellekilde blev der fundet oldsager i en stor del af gravene. De forskellige fund fordeler sig på følgende oldsagstyper: keramik hele kar og skår, perler af glas og rav, hele glas og skår fra romerske drikkeglas, romerske bronzegenstande, benkamme, dragtspænder af sølv og bronze, ringe af guld og sølv, sølvhægter og maller samt div. dyreknogler. Naturvidenskabelige undersøgelser I forbindelse med udgravningen ved Ellekilde er der udtaget en række prøver til videre naturvidenskabelige analyser. Antropologiske analyser De menneskelige rester, skeletmaterialet, fra gravene indleveres til videre undersøgelser angående bl.a. alders- og kønsbestemmelse på Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet. I forbindelse med udgravningen af flere grave blev der desuden udtaget tænder til brug for DNA-analyse. Herved kan bl.a. slægtskab med øvrige jernaldergrave klarlægges. Zoologiske analyser Dyreknogler kan artsbestemmes og derved fortælle noget om det husdyrhold, der har været på gården, eller hvilke arter der blev hjemtaget som bytte. Dyreknogler fundet i grave repræsenterer sammen med indholdet af div. lerkar og andet bordservice, det forråd den gravlagte har fået med på rejsen til dødsriget. Dyreknoglerne analyseres på Zoologisk Museum. 7

10 Pollenanalyse Der blev i forbindelse med udgravningen udtaget jordprøver fra bl.a. karrene fra gravene. Ved pollenanalyse bestemmes mulige bevarede pollen, som dermed kan bruges til belysning af en række problemstillinger vedrørende forholdet mellem fortidens mennesker og deres udnyttelse af planteressourcer f.eks. i henhold til kosten. Øvrige naturvidenskabelige analyser Der blev udtaget prøver af forskelligt bevaret organisk materiale fra fyrstegraven med henblik på materialebestemmelse. Bl.a. blev der taget prøver af det bevarede træ fra kammeret til en vedanalyse, som vil kunne bestemme træsorten. De naturvidenskabelige analyser af materialet pågår stadig. Sammenfatning og konklusion På Ellekilde Heldagsskoles arealer mellem Torslundevej og Lille Vejleå foretog Kropedal i efteråret 2007 en arkæologisk udgravning omfattede godt m2. Undersøgelsen viste sporene efter en gravplads fra yngre romersk jernalder, perioden ca e.kr. Den arkæologiske udgravning frembragte i alt 31 grave placeret i en halvcirkel rundt om gravpladsens største grav, fyrstegraven. De almindeligste gravgaver fra pladsen var lerkar og dragtspænder af bronze samt glas- og ravperler for kvindernes vedkommende. Til de mere særlige fund hører to guldfingerringe, sølvhægter, dragtspænder af sølv samt skåret fra et romersk drikkeglas. Den store grav, fyrstegraven, indeholdt et særskilt rigt udstyr bestående af glasspillebrikker, resterne af et stort gjaldrehorn, en kam, lerkar, parterede dyr, en kraftig guldfingerring, to bemalede romerske drikkeglas samt en ligeledes romersk bronzespand med tilhørende øse og si. Hertil kom et ca. 10 cm stort dragtspænde af sølv indlagt med glas og halvædelsten. Gravpladsen ved Ellekilde giver et godt indblik i såvel de sociale forhold i det danske jernaldersamfund som de kontakter, der eksisterede til romerriget. Med de arkæologiske undersøgelser anses gravpladsen for totalunderundersøgt, dermed er pladsens afgrænsning i terrænet klarlagt. Gravpladsen afgrænses naturligt mod syd, hvor landskabet falder ned mod Lille Vejleå-dalen og må i forhistorisk tid, før moderne regulering og udjævningen af landskabet for alvor tog til, have ligget på en markant forhøjning i landskabet på kanten af ådalen, og har dermed været synlig fra Lille Vejleå. Fundet fra Ellekilde er med til at understøtte billedet af den rige vestegn i oldtiden, og fyrstegraven kaster med sine fund af national betydning lys over de sociale relationer, der eksisterede i jernalderen på øverste samfundsniveau. Udgravningsmetode Selve undersøgelsen foregik på følgende måde: Pløjelaget, det vil sige det omrodede humøse muldlag over undergrunden, blev fjernet ved hjælp af en gravemaskine på bælter med en to meter bred skovl. De herved fremkommende fyldskifter, også kaldet anlæg, blev efterfølgende løbende trukket op med skovlens kant, efter at uklare fyldskifter var blevet fladeskovlet. Muldjorden bliver lagt ud til hver side af feltet i forbindelse med aftagningen og kan efter endt udgravning lægges tilbage på undergrunden. Udgravningsfeltet blev opmålt i fladen med GPS, og alle grave samt andre signifikante anlæg blev udgravet og beskrevet. Gravene blev fortrinsvist udgravet med graveske. Var der tale om dybere anlæg blev de øverste lag fladeskovlet. Alle grave blev afrenset, tegnet og fotodokumenteret under udgravningen. Efter alle anlæg var udgravede, blev de øverste 5-10 cm af udgravningsfeltet trukket af med gravemaskine, hvorved der fremkom yderligere et par grave. Alle fund, trækulsprøver og jordprøver til videre analyser blev hjemtages til museet, hvor der sker en efterbearbejdning. 8

11 Relevant litteratur Mahler, D. (red.) Høje Taastrup før buerne. Glimt af 6000 års historie. Brønshøj. Mahler, D. (red.) Den Rige Vestegn. Historien om en udstilling. Glimt af jernalderen. Kroppedal. Udgravningens data Ansvarsmuseum: Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi J.nr.: TAK 1355 Kulturarvsstyrelsen: J.nr.: Stednr.: Sogn: Torslunde Herred: Smørum Amt: København Ansvarlig leder: Afdelingsleder mag.art. Linda Boye Daglig udgravningsleder: Museumsinspektør mag.art. Rune Iversen Akademisk medarbejder: BA. Mads Drevs Dyhrfjeld Johnsen, BA. Mette Kjelstrup, BA. André Mathiesen. Studenter: stud.mag. Cathrine Bie Pedersen, stud.mag. Freerk Oldenburger Museumstekniker: Jan Poulsen, Kenneth Paulmann. Jan Poulsen stod desuden for opmålingen med GPS samt bearbejdning af de opmålte udgravningsplaner Konserveringstekniker: Lone Brorson Andersen optog præparater og konserverede genstand fra udgravningen Forundersøgelse: Museumsinspektør mag.art. Rune Iversen, MA. David Stott og stud.mag. Freerk Oldenburger, museumstekniker Kenneth Paulmann. Maskinfører: Hans Christensen, fra firmaet Hans Christensen, kørte gravemaskinen Metaldetektor: Lars Nissen fra Detektorklub Sjælland gennemgik arealer og anlæg for metalfund Layout: Annemarie Bönnelycke 9

12 Bilag 1 TIDSTAVLE Periode Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Senmiddelalder Højmidelalder Tidlig middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Sen-neolitisk tid Enkeltgravstid Mellem-neolitisk tid Tidlig-neolitisk tid Kr.fødsel Ertebøllekultur 5400 Jæger- samlerstenalder Kongemosekultur 6800 Maglemosekultur Ældste stenalder / Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur

13 Bilag 2 Udgravningsplan over gravpladsen ved Ellekilde. Gravene er markeret med blå. Med rød er markeret en middelalderlig skelgrøft, der skærer flere af gravene, og med grøn er fremhævet udvalgte gruber på lokaliteten. 11

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20

Læs mere

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl.

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Indhold 1. Det store slag... 2 2. Hvad

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Vedr. systematisk undersøgelse af HBV 1464 Nørregård VIII og IX i Holsted Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark. (Sted- og lok.nr. 190304-105. KUAS J.nr. 2011-7.24.02/HBV-0017)

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Oplev fortiden. fra fund til rekonstruktion Søndag den 7. juni 2009 kl. 13-16

Oplev fortiden. fra fund til rekonstruktion Søndag den 7. juni 2009 kl. 13-16 Danmarkshistorien i Vestskoven Oplev fortiden fra fund til rekonstruktion Søndag den 7. juni 2009 kl. 13-16 Vikingelandsbyen Ledøjevej 35 2620 Albertslund Tlf. 4364 2029 vikingelandsbyen@albertslund.dk

Læs mere

KBM 3944 Vigerslevparken

KBM 3944 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3944 Vigerslevparken Matrikel 1849, 3158, 3302. Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3944 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Fra Kalundborg til Sorø

Fra Kalundborg til Sorø Formand: Niels G. Sørensen, Vedde Byvej 11, 4295 Stenlille, e-mail: nielsvedde@mail.tele.dk, tlf. 57 80 47 82 / 24 80 88 77 Nyhedsbrev, august 2008 I år har museumsforeningen skænket et museumsskilt, som

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Salpetermosen 10 Statusrapport over udgravningerne forud for anlæggelsen af supersygehus i Hillerød. November 2013 NFHA3070 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/NFH-0004 Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Folkemuseet

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2002 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Udsigten Blistrup 01.01.02 Blistrup Bebyggelse Middelalder, nyere tid sb. 104. Udgravning

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2003 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Maglehøjvej 01.01.02 Blistrup Gruber Oldtid Ved arkæologisk overvågning af NESAs kabellægningsarbejde

Læs mere

Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark

Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark 1 Hestdalvej - bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 50 Bygherre: Viborg Kommune

Læs mere

3. - 4. september 2005

3. - 4. september 2005 3. - 4. september 2005 Nakskov Fjorddage Bronzealdermuseum - Bueskydning - Jernaldersmed - Arbejdende boplads Kunsthåndværkermarked - Udstillinger - renæssanceskib - Udgravning på Slotø Isforsker - Kitesurfing

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

+ Danefæ Ikke danefæ

+ Danefæ Ikke danefæ Hvad er danefæ? Danefæ Ikke danefæ Indhold Hvad er danefæ? Museumsloven 30, stk. 1 Mønter Værdifuldt materiale Særlig kulturhistorisk værdi Bronze Bly Jern Ben, tand og hjortetak Rav Flint Sten/ædelsten

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Matr. Nr. 9a, Galten By, Galten Sogn, Framlev Herred, Århus Amt. Stednummer: 15.01.10, KUAS journalnr.: for 2003-2111-1820. Beretning for den arkæologiske

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kaningård II. Af: Claudio Casati

Kaningård II. Af: Claudio Casati Kaningård II Beretning over arkæologisk undersøgelse af cirka 7 m2 og detaljeret udgravning af cirka 2 m2. Fund af anlægsstrukturer og kulturlag fra maglemosekultur (og yngre stenalder). Gennemført i perioden

Læs mere

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Svendborg Provsti Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Dette skema er beregnet med en fredningstid på henholdsvis 10 år for urner og 20 år for kister. Har man andre fredningstider betales forholdsmæssigt.

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2004 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Folkevogn, Egespurs Allé 01.03.01 Frederiksborg Slots Dyrkning - og landsbyspor Oldtid,

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Nikolaj Plads 10 KBM 4014 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72

Læs mere

Program til arbejdsmøde om

Program til arbejdsmøde om Program til arbejdsmøde om 14 C -Datering af det treskibede langhus - oprindelse og udvikling Sted: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Tidspunkt: Mandag d. 23. marts 2009,

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013 Museum Sydøstdanmark Årsrapport 2013 1 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...4 2.0 Museum Sydøstdanmark...5 3.0 Organisationsplan...6 4.0 Arkæologi...8 4.1 Organisering...8 4.2 Ansvarsområder og forvaltning...10

Læs mere

Nye udgravninger på Nyborg Slot

Nye udgravninger på Nyborg Slot Nye udgravninger på Nyborg Slot Af Lars Ewald Jensen Jorden gemmer ofte på spændende historier, men i sjælden grad som på Nyborg Slot. I sommeren 2009 og 2010 har Østfyns Museer udført arkæologiske undersøgelser

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus. LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,

Læs mere

Forskningsdatabasen en tids maskine

Forskningsdatabasen en tids maskine Et forskningshistorisk forsøg på en tidsrejse i relationelle databaser af Jette Rostock At foretage tidsrejser er som de fleste ved, ikke muligt i 1998 var arkæologi-studerende Anne Sophie Hansen dog alligevel

Læs mere

Arkæologi og mentalitetshistorie Et billede af germanernes mentale univers

Arkæologi og mentalitetshistorie Et billede af germanernes mentale univers Arkæologisk Forum nr.2, Maj 2000 Arkæologi og mentalitetshistorie Et billede af germanernes mentale univers Af Mads Ravn, Cand. mag i Forhistorisk Arkæologi og Historie samt PH.D. i Arkæologi Vi er glade

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Hvidbog for forudgående høring af kommuneplanændring for området ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen

Læs mere

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005.

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. 75 Taget med tang isolerede tilfælde fra arkæologernes arbejdsmark Om brug af Zostera Af Jens Nielsen Mennesket har

Læs mere

Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen

Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen 1 Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vejledning i udgravning af humane skeletter

Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Forfattere: Lone Seeberg Jensen cand. mag. i middelalderarkæologi og informatik for kulturhistorikere, arkæolog ved

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Layoutvinduet i MapInfo. En kort vejledning i brugen af MapInfo s layoutvindue til illustrationer i rapporter m.m.

Layoutvinduet i MapInfo. En kort vejledning i brugen af MapInfo s layoutvindue til illustrationer i rapporter m.m. Layoutvinduet i MapInfo. En kort vejledning i brugen af MapInfo s layoutvindue til illustrationer i rapporter m.m. Af Poul Nissen, Moesgård Museum Indledning. Da flere kollegaer har vist interesse for

Læs mere

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med et sæt retningslinjer om gennemførelsen af forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Nyhedsbrev Sommer 2008

Holbæk Arkæologiklub. Nyhedsbrev Sommer 2008 Åbning af Danmarks Oldtid på Nationalmuseet Onsdag den 16. maj åbnede Natonalmuseet igen sin permanente udstilling om Danmarkd Oldtid efter den store ombygning, som har stået på i flere år. Det var en

Læs mere