Følgende beskrivelser er taget fra ansøgningerne af Ishøj og Odense kommuner og bruges her efter aftale med begge kommuner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følgende beskrivelser er taget fra ansøgningerne af Ishøj og Odense kommuner og bruges her efter aftale med begge kommuner."

Transkript

1 Bilag 1: Følgende beskrivelser er taget fra ansøgningerne af Ishøj og Odense kommuner og bruges her efter aftale med begge kommuner. Ishøj kommune Ishøj Kommune - "En Vej Ind" - Klargøring af metodisk-organisatorisk tilgang til at få unge kriminelle ind i samfundet Problemstilling Ideen til projekt En vej ind udspringer af de erfaringer, Ishøj Kommune har indsamlet i forbindelse med Satspuljeprojektet fra puljen til Helhedsorienterede gadeplansindsatser Virksomheden i Vejleåparken, deres Exit-program og arbejdet med kriminalitetstruede unge mænd i værestedet Værkstedet. Det er kendetegnende for flertallet af Ishøjs unge med alvorlige kriminalitetsproblemer, at de meget gerne vil have et job eller starte på en uddannelse men også at en del af dem reelt ikke er parate. Mange af dem er systemtrætte og i opposition til myndigheder. De har en plettet straffeattest, og mange har ingen uddannelse ud over grundskoleniveau. Ved hjælp af den anerkendende tilgang, der gennemsyrer deres arbejde med målgruppen, er de over de senere år lykkedes med at få vendt målgruppens fjendtlige holdning til de kommunale systemer, således at målgruppen nu har et billede af, at Ishøj som kommune kan og vil hjælpe dem ind i samfundet som medborgere. Men jo tættere de er kommet på denne gruppe, desto tydeligere bliver det også, at gruppens problemer, udover kriminalitet, ofte har en sværhedsgrad og en kompleksitet, der udgør en reel barriere for, at de kan profitere af det ordinære og kommunens uddannelses- og beskæftigelsestilbud. De mangler ofte sociale færdigheder og en almen forståelse af de krav, de møder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, ligesom der ofte viser sig at være langvarige og omfattende misbrugsproblemer. Indsatsens/ metodens formål Det overordnede formål med indsatsen En Vej Ind er at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge over atten i at opnå medborgerskab i den bredeste forstand. Indsatsen skal være et springbræt til at benytte sig af kommunens ordinære tilbud om støtte til bolig, jobformidling, uddannelsesvejledning, familievejledning og et sundt og alsidigt fritidsliv. Målene med En Vej Ind kan beskrives på følgende måder: at forebygge recidiv for målgruppen at skabe og fastholde målgruppens motivation til at føre en kriminalitetsfri tilværelse at målgruppen får overskredet deres oppositionelle relation til myndigheder og samfund

2 at målgruppen bliver i stand til at profitere af de ordinære uddannelsestilbud og kommunens beskæftigelsestilbud Indsatsens/metodens målgruppe Målgruppen til En Vej Ind består af borgere i alderen år, der har en højrisiko livsstil. En sådan livsstil udtrykkes gennem og omhandler kriminalitet. Målgruppen er tidligere straffede, som kan have en eller flere afsoninger bag sig. De befinder sig i en marginaliseret samfundsmæssig position, der ofte kommer til udtryk i en modsætningsfyldt eller decideret oppositionel relation til myndigheder, kommunale tilbud, lokalmiljø og samfundet i øvrigt. Modkulturelle identiteter, som f.eks. bandemedlem, el. lignende er derfor ikke ualmindelige blandt denne målgruppe. Det kendetegner denne gruppe, at de har haft en problematisk opvækst med dårlig voksenkontakt, svag tilknytning til skolen og lav selvkontrol (Klement, Kyvsgaard & Pedersen, 2010). Indsatsens/ metodens aktiviteter m.m. En Vej Ind baserer sig på Ishøj Kommunes erfaringer fra deres Exit-program og 18+indsatsen i Virksomheden i Vejleåparken og bygger på en udslusningsmodel, hvor de unge udvikler sig igennem faser og bevæger sig væk fra det gadeorienterede fællesskab og ind i samfundet primært i form af beskæftigelse og uddannelse. Nedenfor skitseres de tre faser og hvilke konkrete værktøjer, der kan anvendes til at få de unge ind i samfundet igen. Indsatserne er centreret om følgende fem kodeord: Medborgerskab Positiv adfærd Uddannelsesvejledning og færdigheder Sundhed Arbejdsmarkedsfærdigheder Første fase Klar: Den unge visiteres til projektet og får i den forbindelse tilknyttet en mentor. I den første fase handler det om at styrke og konsolidere den unges motivation til at deltage i projektet og få opbygget en god relation mellem den unge og dennes mentor. Den unge skal blive klar til at deltage. Men det er også i denne fase, at kommunen bliver klar til at hjælpe den enkelte unge. Det er derfor centralt at afdække hvilke problemer og behov, den unge har og sikre, at de nødvendige aktører tages i ed og forpligter sig på at yde deres bidrag. Livsførelsessamtale og skema: Livsførelsesskemaet tager afsæt i erfaringer, som er gjort med samarbejdsaftalen for borgere indskrevet i exitprogrammet for rocker- og bandemedlemmer, som er udviklet af rigspolitiet (NEC) samt forskning i grænsefællesskaber (se fx Mørck (2014) Alternativer til bande-exit: - at "lære at leve" et nyt liv). Skemaet bidrager til at afdække den unges situation, egne mål,

3 ambivalenser og problemdefinitioner. Skemaet kan desuden danne ramme om en anerkendende og motiverende samtale med den unge om fremtidsdrømme og mål. Samtaleteknisk udføres livsførelsessamtaler som motiverende samtaler af medarbejdere, der er uddannet i den evidensbaserede metode MI. Anden fase Parat: Interviews med de centrale samarbejdspartnere har fastslået, at målgruppen mangler basal viden om samfundet, og at flere af de unge ville få gavn af adfærdstræning, før de er parate til at få et job eller påbegynde en uddannelse. Deres måde at løse konflikter og håndtere vrede på går i clinch med almene normer og fører til gentagne nederlag i mødet med uddannelsessystemet og arbejdspladser. Aktivitet - Borgerdannelse: Hvad er en kommune? Hvordan får man en bolig? Hvad betyder demokrati, integration, religion, kultur? For at kvalificere målgruppens muligheder for medborgerskab har En Vej Ind inkorporeret et element af undervisning i basal samfundsforståelse. Det drejer sig ikke om oplysning i ordets snævreste forstand, men om diskussioner om forskellige emner og om spørgsmål, som optager de unge. De unge har ofte lidt skæve opfattelser af forskellige forhold. Det er vigtigt at imødegå disse forestillinger, for at give de unge mulighed for at være med til at forme deres eget liv. Aktivitet - ART: Det er vores erfaring med de unge, at denne målgruppe har ekstremt svært ved at håndtere almindelige situationer i forbindelse med at have en chef på arbejdet, eller når de skal have hjælp af en på jobcenteret. De føler sig ofte misforstået, og det skaber mange konflikter for de unge, at de mangler måder at udtrykke sig på. En Vej Ind er ved at implementere den evidensbaserede metode Aggression Replacement Training (ART) i arbejdet med målgruppens emotionelle regulering, sociale færdigheder og moralske ræssonering. Denne aktivitet skal medvirke til at give de unge indsigt i egen opførsel og give dem nogle redskaber til at agere mere socialt kompetent i samfundet. Sundhedsaktiviteter: Erfaringer fra både Værkstedet og Virksomheden i Vejleåparken viser, at det har en kriminalitetsdæmpende effekt at stjæle de unges fritid så de simpelthen har mindre tid til, for eksempel at være sammen om at lave hærværk og anden form for kriminalitet. Derfor vil projekt En Vej Ind kombinere de unges undervisning med sportsaktiviteter. Her deltager mentorerne også, men det er målet, at projektet får etableret et godt samarbejde med kommunens idrætsforeninger, så de unge inkluderes i de almindelige fritidstilbud. De skal opdage, at de kan være en del af attraktive, betydningsfulde og forpligtende fællesskaber, der ikke cirkler om en gadeorienteret livsstil og kriminalitet. Sundhedsdimensionen sigter på at lære de unge om ernæring og det vigtige i at røre sig, det kan også bruges til de meget udadreagerende unge, der har brug for at få løbet krudtet af i løbet af en skoledag. Sportslige aktiviteter giver både de unge fysisk velvære, energi og overskud i hverdagen.

4 Misbrugsbehandling indgår efter behov og tilrettelægges af kommunens misbrugskoordinator. Tredje fase Start: I den sidste fase i projektet skal de unge inkluderes i de almindelige kommunale systemer det er her udslusningen for alvor går i gang. Støtte til UU-vejledning: De unge har stadig tilknyttet en mentor, og det er i samarbejdet mellem de unge, mentorerne og UU-vejledningen, at der findes det rette uddannelsestilbud til de unge. UU-vejledningen oplever, at det er en stor opgave for dem i at forklare de unge, at de ikke kan vælge på alle uddannelseshylder, hvis de fx ikke har gennemført grundskolen, eller at systemet ikke garanterer praktikpladser i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. Den kommunikationsopgave kan projektets ansatte være med til at løfte. Beskæftigelse: Beskæftigelse er for mange i målgruppen et meget motiverende mål. Målgruppen er dog også karakteriseret ved meget begrænsede kompetencer både faglige og i forhold til sociale normer på en arbejdsplads. Derfor vil aktiviteter som fx virksomhedspraktikker og lignende indgå i den enkelte unges forløb. Beskæftigelsesudsigterne for ufaglærte unge i Ishøj er ikke de bedste for tiden. Træning i grundlæggende arbejdsmarkedsfærdigheder, f.eks. via et praktikforløb skal for mange snarere danne grundlag for fx at få og fastholde et fritidsjob som supplement til uddannelse. Dokumentation Den aktuelle dokumentation består af: Ugeskemaer / kalender. Daglige logbøger udarbejdet af mentorerne. Journalnotater ifbm. MI-samtaler. Livsførelsesplaner, vores "handleplan" for den enkelte unge. Referater af brugerevaluering og inddragelse. Erfaringer og resultater "En Vej Ind" baserer sig på de succeser og fiaskoer, Ishøj Kommune har haft i arbejdet med målgruppen over de seneste år, særligt i forbindelse med deres Exitprogram og projektet "Virksomheden i Vejleåparken", som projektet er en videreudvikling af. Her har de arbejdet individuelt med mere end 30 unge i målgruppen, herunder unge med meget store vanskeligheder. I sin nuværende form har projektet kørt siden sommerferien og det justeres og udvikles fortsat på baggrund af løbende interne evalueringsworkshops og de nye erfaringer, de hele tiden gør sig. Projektet kan på den måde anskues som en både forebyggelsesmetodisk og organisatorisk læringsproces, hvor vi systematisk arbejder med vores kapacitet og kompetence til at bringe målgruppen fra en oppositionel position til aktivt deltagende medborgerskab.

5 Af konkrete resultater siden sommerferien kan fremhæves: Der har været gennemført en midtvejsevaluering med brugerne, som gav overvejende positive tilbagemeldinger. Ingen af de indskrevne er registreret med kriminalitet i projektperioden. To er påbegyndt misbrugsbehandling i relevant regi som følge af indsatsen. Herudover betragter vi indsatsen som lovende, fordi den baserer sig på komponenter, der hver for sig har dokumenteret positiv effekt. Her skal særligt fremhæves MI og mentorordninger samt inden for kort tid ART. Ishøj Kommune har pt. opsat flg.succeskriterier for indsatsen: Mindst 75% af de indskrevne gennemfører det halvårlige forløb eller overgår inden da til beskæftigelse eller uddannelse Max 15% af de indskrevne tiltales for en straffelovsovertrædelse, mens de er indskrevne i projektet og så længe projektperioden varer Mindst 60% af de indskrevne har bevæget sig i en signifikant positiv retning under forløbet. Opnåelse af dette mål vurderes på baggrund af en faglig vurdering blandt de professionelle, der er involveret i den enkelte unges forløb i forbindelse med det enkelte forløbs afslutning. Den faglige vurdering kan f.eks. begrundes i, at: - Den unge går fra at være aktivitetsparat til at være uddannelsesparat o Den unge - påbegynder uddannelse - Den unge kommer i beskæftigelse (evt. virksomhedspraktik/løntilskud) - Den unge engagerer sig stabilt og værdiskabende i frivilligt arbejde - Den unge engagerer sig i misbrugsbehandling Antallet af deltagere i projektet registreres løbende, ligesom evt. frafald fra projektet registreres og opgøres af Stabsenheden for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse. Den registrerede kriminalitet indhentes fra politiets registre via KSP- og SSP-samarbejdet. Der bliver løbende igennem i projektet afholdt MI-samtaler med de unge, om den livsførelsesliste, de startede ved indskrivningssamtalen. Det er et dynamisk dokument, der udvikles af koordinator og de enkelte unge. Der foretages både kvalitativ og kvantitativ evaluering. Dels evalueres de måltal, som er opsat for indsatsen, og dels foretages der interviews med både de indskrevne borgere samt med de involverede aktører, såsom jobcentret, borger- og social service, lokalpolitiet og de ansatte mentorer. Organisation og ledelse "En Vej Ind" er organisatorisk forankret i Ishøj Kommunes stabsenhed for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse, der hører under direktionen. Projektets medarbejdere referer til chefen for stabsenheden. Projektet har en faglig leder og en projektleder tilknyttet, der har ansvar for hhv. den faglige retning & udvikling hhv. dokumentation, evaluering og projektkoordinering på tværs af kommunale aktører. Herudover indgår en ungekoordinator, der koordinerer den unges sag på tværs af kommunen og gennemfører løbende MI-samtaler. Projektet har tilknyttet to mentorer, der ligeledes er uddannet i MI-samtaler. Herudover er der ansat en politiuddannet fysisk træner på timebasis, og der købes undervisningsforløb på en

6 lokal undervisningsinstitution. Kommunen arbejder på at finde den optimale koordinationsform mellem de kommunale aktører, fx Jobcenter, UU, Socialcenter og eksterne samarbejdspartnere såsom Kriminalforsorgen ifbm. fodlænkeordninger. Pt. foregår koordinationen primært ift. den enkelte unge, men projektet skal særligt vise sin værdi i kvaliteten af samarbejdet om indsatsen. De udøvende i projektets roller kan beskrives således: Mentorerne: Mentorernes opgave er blandt andet at agere bindeled mellem projektet og den unge. De skal bruge deres lokalområdekendskab til at motivere og støtte de gadeorienterede unge til at indgå i projektet. De skal være gode til at opbygge relationer til unge, der er myndighedstrætte og som har barrierer overfor systemet. Mentorerne er de unges fortrolige og bindeleddet mellem de unge og andre dele af kommunen, arbejdsmarkedet, politiet, uddannelsesinstitutionen, familien og fx fodboldklubben indtil den unge udskrives af projektet. Mentorernes relationsopbygning er koncentreret om de problemer, de unge ønsker hjælp til. Ungekoordinator: Ungekoordinator er tovholder på indsatserne omkring de enkelte unge og varetager indskrivningssamtaler i samarbejde med mentoren. Ungekoordinatorens opgave er bl.a., i samarbejde med mentoren, at rette henvendelse til de relevante kommunale centre, for eksempel Borger- og Socialservice, Jobcentret, UU-centeret og Familiecenteret. Det særlige ved indsatsen/ metoden Det særlige ved indsatsen er, at der er tale om en indsats, der søger at kombinere udvikling af organisationen og dens medarbejderes kompetencer og kapacitet med indførelse af evidensbaserede metoder i en helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til lokale erfaringer, ressourcer og særlige kompetencer.

7 Odense kommune Metode til at forebygge rocker og banderekruttering, Odense Kommune Problemstilling Helt overordnet er der i dag mange kriminalitetstruede unge i Odense Kommune uden positiv, vedvarende voksenkontakt og unge som kommer fra socialt belastede hjem med misbrugsproblemer, dårlige familieforhold, dårlig integration, sociale problemer, kriminalitet mv. Konkret er der flere rocker- og bandegrupperinger i Odense Kommune, hvor det særligt i forhold til den ene gruppering, som er i bydelen Vollsmose ses at flere kriminalitetstruede unge allerede i en tidlig alder omgås bandemedlemmer og eventuelt senere bliver fuldgyldige medlemmer af bandegrupperingen. Der er i Odense tre problemskabende ungdomsgrupper: Unge med en uroskabende adfærd Unge i risikozonen for at begå kriminalitet Unge som begår kriminalitet. De er identificerede og kommer fra familier, som er præget af dårlige forhold, sociale problemer, integrationsproblemer mv. Mange af de unge og deres familier tager ikke ansvar for eget liv og en del af dem deltager ikke (eller er ekskluderet) fra sunde fællesskaber baseret på gængse normer (og er dermed en åbenlys målgruppe for bander eller bandelignende grupperinger). Der er mange, der ikke oplever succes i familien, skole, fritid, fritidsarbejde mv. Den anerkendelse, de får, stammer ofte fra kammerater i forbindelse med uhensigtsmæssig, ofte kriminel adfærd. I Odense Kommune har arbejdet med de mest komplekse familier og unge frem til 2013 oftest været præget af: En indsats med ofte rigtigt mange fagpersoner involveret, men uden koordination og strategi for familierne Ingen eller sparsom indsats Manglende fokus på evidens og hvilke indsatser og metoder der virker også over tid. Odense Kommune har med virkning fra 1. december 2013 etableret et Center for Familier og Unge (CFU), som er normeret med 40 medarbejdere. CFU varetager myndighedsopgaver og indsats over for de allermest belastede familier og unge i Odense, hvor der er mange sociale problemer, herunder som oftest kriminalitet, samt familier som er på vej dertil. CFU arbejder målrettet og helhedsorienteret med familierne og har både myndighed, indsats og økonomi på børne-, unge- og voksenområdet. Den helhedsorienterede indsats, som også inddrager netværk, fagpersoner og samarbejdspartnere, har en casemanager (CM), som kommunal koordinator og indgang til og for familierne og den unge. Odense Kommune arbejder således ikke kun ud fra koordinering af myndighedsindsatsen i flere forvaltninger, men har direkte tillagt én enhed, CFU, tværgående myndighed i forhold til målgruppen. CFU afrapporterer derfor som en af de få enheder i Odense Kommune sine resultater til Økonomiudvalget.

8 CFU arbejder således med de mest komplicerede, ofte kriminelle og deres familier ud fra en casemanager-metode, som der indtil nu ikke har været ressourcer til at beskrive og dokumentere fuldt ud. Indsatsens/ metodens formål Formålet med indsatsen er: 1. At kompleksiteten i familierne og for børnene og de unge nedbringes og at familierne tager ansvar for egen, børnenes og de unges adfærd, færden og fremtid 2. At give en helhedsorienteret indsats, hvor der indgår både myndighed og indsats med familierne og de unge: - som reducerer kompleksiteten omkring familierne - som arbejder med en bevidst strategi med familierne og fagpersoner, netværk 3. At metodefastlægge indsats, arbejdsgange og understøttende redskaber og dermed også kompetencer hos medarbejdere samt nedbringe administration 4. At skabe metodemæssig udvikling samt effekt ved hjælp af resultatbaseret styring. Det er hensigten, at de unge og familierne lærer at reflektere over eget liv og se egen adfærd i samspil med det omkringliggende samfund. På den korte bane forventes det at kompleksiteten i og omkring familierne nedbringes. På den lidt længere bane forventes det, at de unge bliver mindre kriminelle og at rekrutteringen til rocker- og bandemiljøet mindskes, at de motiveres til at skabe sunde netværk, at tage en uddannelse og på den helt lange bane bliver selvforsørgende. CFU er af Byrådet udpeget til at være et videnscenter på tværs i Odense Kommune i forhold til CM metoden og i forhold til indsatsen samt holde fokus på hvilke indsatser, der er effektive i forhold til målgruppen, så vigtige effekt og erfaringsresultater kan formidles til andre internt og eksternt. CFU samarbejder desuden tæt med en lang række aktører på området og forbereder/indgår også partnerskabsaftaler på flere områder. Det gælder fx SSP, Vollsmose 2020 sekretariatet (boligorganisationerne), politiet, civilsamfundet mv. Eksempelvis har Odense Kommune og Fyns Politi efter sommerferien 2014 drøftet og er meget tæt på at indgå partnerskabsaftale vedr. Ekstraordinær indsats mod rocker- bandemiljøet i og omkring SUB Vollsmose. Indsatsens/ metodens målgruppe Målgruppen er, som kort nævnt ovenfor, for det første de enkeltpersoner (kriminelle, randgrupper, wannabes og risikogrupper), som rapporten Fremtidens Vollsmose. Spor 2. Udredningsrapport om kriminalitetsindsats i Vollsmose, november 2012 afdækkede. For det andet de familier og netværk disse personer indgår i. For det tredje er det enkeltpersoner og familier på vej ind i kriminalitet eller med multiple problemer. De familier samt børn og unge der er omfattet af indsatsen har følgende karakteristika. 700 personer 20 % har dansk baggrund

9 Gennemsnitlige antal børn i familierne 2,5. Højst 13 lavest 1 Gennemsnitlig årlig udgift, (minus 9 dyre enkeltsager), til 71 børn, unge og familier i særligt udsatte positioner kr. per familie De ni dyreste enkeltsager (domsanbragte, hvor kommunen ikke har myndighed til at ændrebeslutningen) koster per / årligt De unge vurderes at have eller være i risiko for: Manglende eller sporadisk skolegang Manglende motivation for ungdomsuddannelse eller job - Forøget risiko for tilknytning til kriminelle/problemskabende ungdomsgrupper CFU s visitation tager i modsætning til øvrige forvaltninger udgangspunkt i hele familier og netværk. I vurderingen og visitationen af målgruppenskompleksitet indgår bl.a. følgende elementer, vurderet både i forhold til den enkelte familie/netværk og enkelte personer: - Antal problemer i alt (det multiple) - Omfanget af foranstaltninger/risiko for foranstaltninger - Tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse (både som person og som gruppe) - Evne og vilje til at agere i og forstå omverdenen (herunder mobilitet, parallelsamfund, sprog etc.) - Tilknytning til kriminelt netværk herunder - Netværkets/familiens kriminalitet Elementernes samlede påvirkning (mængde og tyngde) udgør familiens eller personens belastningsgrad. Det er således ikke de ovenstående elementer, der enkeltvis er afgørende, men en samlet konkret vurdering. Der vil i relation hertil blive udarbejdet en nærmere definition af målgruppen til brug i visitationen. Der visiteres således i forhold til kompleksiteten, men det er ikke problemstillingerne, der er udgangs- og omdrejningspunktet i den konkrete indsats sammen med familien. Her vil indsatsen altid blive vurderet ud fra ressourcer, muligheder og motivation. Familier/enkeltpersoner vil blive visiteret via det i forvejen etablerede koordinationsudvalgsmøde mellem Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Der vil i samarbejde med BUF og SAF blive udarbejdet procedurer i forhold til visitationen. Som udgangspunkt visiteres hele familien, men der visiteres også enkeltpersoner, som ikke har familie. Fx med rocker- eller bandetilknytning. Herudover vil der være mulighed for forvisitation/sparring, hvor der undervejs kan drøftes hvilken metode, der vil være bedst i forhold til familien eller enkeltpersonen og vurderet, hvor det samlede problem løses bedst i de øvrige forvaltninger eller CFU med en CM. Det typiske billede vil være, at familien har været kendt længe og derfor kan være drøftet på forvisitationen en eller flere gange. I CFU er også placeret gadeplansindsatser, som møder de problemskabende indsatser i området. Der er en procedure, så det er muligt via de unges problemskabende adfærd, at tage direkte og øjeblikkelig

10 kontakt til de unges familier og via den vej visitere unge og familier. Herudover indgår CFU i et tæt samarbejde hver uge med politi og SSP og kan via Retsplejelovens 115 samarbejde med et kriminalpræventivt sigte. Herfra tilgår også unge til CFU. Indsatsens/ metodens aktiviteter m.m. Metodens centrale aktivitet er at familierne gøres ansvarlige i forhold til samarbejdet og i forhold til eget liv med en CM og et team. Det betyder, at borgeren sættes i centrum. De samarbejdsmetoder, der ligger til grund for dette, er baseret på den rehabiliterende tilgang (som defineret i Hvidbog om Rehabilitering, Marselisborgcentret 2004). Der ses som udgangspunkt på den enkelte familie eller persons potentiale og udviklingsmuligheder. Det er også vigtigt at ansvarliggøre det omkringliggende samfund. Spor 1 rapporten i forbindelse med udredningen af Vollsmose efteråret 2012 peger på, at der er et stort ikke udnyttet potentiale blandt beboerne og foreningerne, i forhold til at engagere sig mere i fællesskabet og de udfordringer der er. Efter visitationen kobles familien og CM. Hver CM er en del af et fagligt team omkring den enkelte familie, så der både er repræsentanter for børne- og voksenområdet samt en indsatsperson og så fagpersonerne kan udfordre hinanden i forhold til den strategi som lægges med familien. CM-metoden er både en indsats- og en styringsmetode. Familiens behov screenes med et screeningsværktøj som CFU har videreudviklet. Det er baseret på kendte evidensbaserede udredningsmetoder som ICS (Integrated Children s System), VUM (Voksenudredningsmetoden) og parametre fra beskæftigelsesindsatsen. Med udgangspunkt i familiens behov og potentialer udarbejdes en familieplan, der beskriver og synliggør konkrete mål for familiens medlemmer i forhold til at nå familiens langsigtede mål. Der indhentes nødvendigt sagsmateriale/handleplaner. Familien og de relevante fagpersoner inddrages i såvel screeningen som løsningen og udviklingen. Der udarbejdes herefter èn familiehandleplan med familien. CFU har udviklet familieplanen i sammenhæng med screeningen. Familiehandleplanen bruges løbende med familien, så familien synligt selv kan følge udviklingen på udvalgte indsatser. Screeningen og planen er opbygget, så den indeholder både SEL 50 den børnefaglige undersøgelse og SEL 140 og 141 på hhv. børne- og voksenområdet og så den følger Ankestyrelsens vejledning. Til hver familie i målgruppen, er nedsat et tværfagligt team af sagsbehandlere med en CM, der sammen med familien skaber koordinerede og målrettede indsatser/ydelser med udgangspunkt i familiens potentiale. Serviceniveauet i projektet følger de lovgivningsmæssige rammer og Odense Kommunes generelle serviceniveau. CM koordinerer de fastlagte indsatser, der gennemføres af professionelle fagpersoner og med anerkendte indsatsmetoder. Der arbejdes rehabiliterende med fokus på familiens egne ressourcer, familien i centrum og empowerment samt tidsafgrænsede forløb. CM har den overordnede styring af indsatsen i familien og gennemfører, sammen med familien, enkeltpersoner,

11 samarbejdsparter og på tværs af forvaltningsgrænser, de konkret besluttede indsatser. Indsatserne vil være målrettede, prioriterede, sammenhængende og differentierede inden for de gældende rammer. En væsentlig opgave for CM er at undersøge, hvilke barrierer familien selv oplever i forbindelse med at søge hjælp, fx om familien overhovedet søger hjælp, om familien har haft vanskeligheder med at fastholde en kontinuerlig kontakt med det sociale- og behandlingsmæssige system. Såvel hverdags- som jobkompetencer er i fokus. CM er ansvarlig for løbende at monitorere indsatserne og tilpasse familiens plan herefter. CM er ligeledes ansvarlig for at rapportere i samarbejde med projektlederen. Familien inddrages i planlægningen af indsatserne, som aktiv og vedholdende koordineres af CM. Dette skal sikre, at støtte og behandling ikke stopper, hvis familien ikke tager kontakt til øvrige dele af systemet. CM er familiens entydige kommunikationskanal til de kommunale systemer, så familien oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Familien, CM, og øvrige relevante fagpersoner mødes efter behov i et særligt CM-stormøde, hvor der følges op på planen, indsatser mv. og eventuelt revideres familiehandleplanen som konsekvens heraf. CM koordinerer hele indsatsen mellem ad hoc indkaldte fagpersoner (fx uddannelsesvejleder, læge, skole, jobkonsulenter, psykolog, SSP) og indsamler oplysninger fra andre øvrige fagpersoner i det omfang, de ikke selv deltager i CM-stormødet. CM koordinerer også strategien og indsatsen mellem møderne med fx skoler mv. Aftalerne indgås på et CM-stormøde med familien og de relevante fagpersoner, så det fremadrettede fokus allerede fra indgåelse af aftaler er kendt af alle. Aftaler og arbejdsgangsbeskrivelser med andre forvaltninger og eksterne aktører sikrer, at der kan handles hurtigt og smidigt. CM sikrer en samlet koordinering af indsatserne samt en opfølgende monitorering. Valget af CMmetode har baggrund i lignende erfaring fra Familieforum Odense samt fra Odense Kommunes hjemløseplan. Herudover er der indhentet erfaringer fra og der er et tæt samarbejde med Bureau Jeugdzorg Agglomeratie Amsterdam (BJAA), som gennem de sidste 8år har håndteret 8000 familier ud fra en CM-metode. Dokumentation Screeningens og planens centrale indikatorer kobles med de overordnede mål, som er at nedbringe kriminaliteten, øge trygheden i området samt at få flest muligt i uddannelse og job. Disse mål er blandt andet: Bedre trivsel for det enkelte familiemedlem Børnenes tilknytning til dagtilbud, skole og fritidsarbejde Forældrenes tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse Nedbringe antal bekymringer, antræfninger og sigtelser Til disse mål er der allerede beskrevet en række objektive indikatorer, fx øget fremmøde i daginstitution, skole, fritidsarbejde etc., forældre helt eller delvist i arbejde etc., er kommunens samlede omkostninger øget, stabiliseret eller reduceret? Monitoreringen vil bestå af tre dele, som hænger sammen.

12 Måltal for de enkelte overordnede mål og de relevante objektive indikatorer Opfølgning på den enkelte families konkrete mål med udgangspunkt i de opstillede ICS og VUM kriterier Løbende tilpasning af indsatser og aktiviteter Mål, kriterier og indikatorer er en del af den samlede resultatbaserede styring, men på forskellige niveauer. Dels i forhold til den samlede indsats, dels som score på familieniveau i arbejdet med familien og familieplanen og dels som fagligt udviklingsredskab. Indikatorerne er baseret på fem muligheder for at score, da disse passer til både ICS, VUM og Odense Kommunes score på beskæftigelsesområdet. CM bruger familiens/individets score som omdrejningspunktet for drøftelserne med familien og de øvrige involverede parter i forhold til at vurdere effekten af indsatsen og eventuelle justeringer heri. Til de mindre børn kan fx anvendes Sundhedsstyrelsens Trivselsindeks WHO-5, som baseres på svar fra børnene. CFU anvender driftstavler, hvor alle familier fremgår synligt samt også udvalgte indikatorer. Her holdes et fælles og synligt fokus på fremdriften og resultaterne bruges til et fokus i CM teams i forhold til en eventuelt ændret strategi med familien, fx hvis indsatser ikke ser ud til at virke. Der er et IT system under udvikling. Dette skal understøtte screening og plan, så der kan udtrækkes udvalgte data. Systemet skal også kunne udvides til at rumme data fra fx økonomi, indsatser, kendt viden fra fx Danmarks Statistik, undersøgelser mv. Der er ud over metodens virkning på familier og unge også fokus på case managermetodens effekt på arbejdsgange og hermed administrationsomkostninger. Fra Holland kendes beregninger, som har nedbragt omkostningerne til administration væsentligt til fordel for en øget indsats i familierne. Erfaringer og resultater Metoden har været i drift siden december 2013, frem til sommeren 2014 dog kun i forhold til en række pilotfamilier. Det forventes, at alle familier er screenet og i gang med familieplanen ved udgangen af Det vil sige hele den beskrevne målgruppe. De foreløbige erfaringer viser, at den koordinerede indsats med fokus på både myndighed og indsats samt samlet set muligheder for at handle økonomisk har en positiv effekt på familierne. Der er indtil videre positive erfaringer med 15 familier. CFU s casemanager-metode bygger endvidere på erfaringer med en lignende metode fra Familieforum Odense. Organisation og ledelse CFU har myndighed og indsats for de mest belastede kriminelle familier i Odense og hertil et stort antal enkeltpersoner uden familie. Der er de nødvendige faglige og personlige kompetencer i centret, som er normeret med 40 fagprofessionelle, administrative m.fl. CFU er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og ledet af en centerchef (niveau 2) på

13 baggrund af en byrådsbeslutning. Der er fire afdelinger i CFU: Myndighed- og Koordinering, Tryghed og Gadeplan, Styring og Udvikling og Kontrol og Regres (sidstnævnte indgår ikke i den nævnte personalenormeringpå 40). Indsatsen går på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvorfor CFU via en ændring i Odense Kommunes styrelsesvedtægt er tillagt styrings- myndigheds- og økonomisk ansvar på alle områder på et byrådsmøde 8. maj 2013, ligesom CFU skal afrapportere resultater til Økonomiudvalget. Samtidig er CFU s chef udpeget som formand for SSP-ledergruppen og chefen for Myndighed og Koordinering i CFU er den koordinerende indsatschef ift. SSP s samlede vurdering af kriminalitetsbekymringer, ligesom indsatsen for områder som deradikalisering og exit-programmer ligger i CFU. Der skal således ikke etableres en særlig organisation eller ledelse i relation til denne ansøgning. CFU er organisationen og ledelsen heraf eksisterer. CFU arbejder både sammen med familien og civilsamfundet (Vollsmose) og er en indgang for politiet i Odense Kommune. Centret arbejder tæt sammen med Boligforeningerne/Vollsmose 2020 sekretariatet, politiet, skolevæsnet, ungdomsklubberne, SSP-samarbejdet på både det strategiske og operationelle niveau. Der er derudover tætte samarbejdsrelationer til alle forvaltninger i Odense Kommune. På ledelsesniveauer er der desuden etableret et strategisk samarbejde mellem Odense Kommune (CFU), politi, brandvæsen og SSP samt med Børn- og Unge Region Nord (Vollsmose). Samarbejdet fungerer i det daglige via hurtige beslutnings- og informationskanaler, samt på det strategiske niveau ift. partnerskabsaftaler mv. Det særlig ved indsatsen/ metoden Det er et stort problem, at en lang række unge og deres familier vil få en kriminel løbebane og på sigt knyttes til rocker- og bandemiljøet, hvis ikke deres perspektiv ændres. De kan ikke agere i det almindelige danske samfund, de har ingen selvrefleksion, tager ikke ansvar for eget liv, de har ingen drømme og forhåbninger om fremtiden (andet end en kriminel løbebane), de forstår ikke det omkringliggende samfund, de har et os-og-dem fjende billede i forhold til kommune, politi, skole m.m. Det er muligt for de fleste familier og forældre at motiveres til at ændre mønstre i familien, når det drejer sig om børnenes / de unges fremtid. Det særlige ved Odense Kommunes casemanager-metode er, at metoden ikke er en specifik delindsats, men en familiestrategisk, bred totalindsats (på flere forvaltningsområder), hvor fokus er på familien som helhed (forbedre forældreevne, skabe alternativ udviklingsretning for kriminelle unge/voksne, robustgøre mindre søskende osv.). CM-metoden skal sikre kontakt til familierne/enkeltpersonerne og sammen med familierne, deres netværk, relevante myndigheds- og indsatspersoner samt relevante dele af civilsamfundet fastlægge og fastholde en samfundsmæssig positiv progression via overskuelige skridt i den rigtige retning. Den resultatbaserede styring understøtter konstant, at indsatser vurderes i forhold til resultat og at dette bringes i koordineret spil sammen med familier, fagpersoner og netværk, så der sikres størst mulig fokus på børnenes og de unges fremtid og hvad der virker heri.

Bilag 1:Metodebeskrivelse af En vej ind fra Ishøj kommune

Bilag 1:Metodebeskrivelse af En vej ind fra Ishøj kommune Bilag 1:Metodebeskrivelse af En vej ind fra Ishøj kommune Problemstilling Ideen til projekt En vej ind udspringer af de erfaringer, Ishøj Kommune har indsamlet i forbindelse med Satspuljeprojektet fra

Læs mere

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø En Vej Ind Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, FA M I L I E - O G B E S K Æ F T I G E L S E S F O R VA LT N I N G E

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Center for Familier og Unge Ny vej Ny hverdag. enterchef Lars Bo Kjær Odense Kommune labk@odense.dk

Center for Familier og Unge Ny vej Ny hverdag. enterchef Lars Bo Kjær Odense Kommune labk@odense.dk Center for Familier og Unge Ny vej Ny hverdag enterchef Lars Bo Kjær Odense Kommune labk@odense.dk Grundtvigs Højskole 15 09 2015 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF) BSF Stab Uddannelse Job Jobrehabilitering

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Samskabelse. "Slip ledigheden"

Samskabelse. Slip ledigheden Samskabelse "Slip ledigheden" Jane Findahl Stomøde - helhedsplan 2014-2018 2 Forventningsafstemning for samskabelse Den overordnede forventningsafstemning er gjort Landsbyggefonden og Fredericia byråd

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier Erfaringer fra Projekt Familier på vej i hele organisationen Implementering af ny samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination i samarbejdet med udsatte familier Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Fælles orientering til politikere Status maj 2015

Fælles orientering til politikere Status maj 2015 Partnerskab til forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner samt Vestegnens Politi Fælles orientering til politikere Status maj 2015 KØBENHAVNS VESTEGNS Hvorfor

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed, Svendborg Kommune, A.P. Møllersvej 37, stue-etagen, 5700 Svendborg

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere