Følgende beskrivelser er taget fra ansøgningerne af Ishøj og Odense kommuner og bruges her efter aftale med begge kommuner.

Transkript

1 Bilag 1: Følgende beskrivelser er taget fra ansøgningerne af Ishøj og Odense kommuner og bruges her efter aftale med begge kommuner. Ishøj kommune Ishøj Kommune - "En Vej Ind" - Klargøring af metodisk-organisatorisk tilgang til at få unge kriminelle ind i samfundet Problemstilling Ideen til projekt En vej ind udspringer af de erfaringer, Ishøj Kommune har indsamlet i forbindelse med Satspuljeprojektet fra puljen til Helhedsorienterede gadeplansindsatser Virksomheden i Vejleåparken, deres Exit-program og arbejdet med kriminalitetstruede unge mænd i værestedet Værkstedet. Det er kendetegnende for flertallet af Ishøjs unge med alvorlige kriminalitetsproblemer, at de meget gerne vil have et job eller starte på en uddannelse men også at en del af dem reelt ikke er parate. Mange af dem er systemtrætte og i opposition til myndigheder. De har en plettet straffeattest, og mange har ingen uddannelse ud over grundskoleniveau. Ved hjælp af den anerkendende tilgang, der gennemsyrer deres arbejde med målgruppen, er de over de senere år lykkedes med at få vendt målgruppens fjendtlige holdning til de kommunale systemer, således at målgruppen nu har et billede af, at Ishøj som kommune kan og vil hjælpe dem ind i samfundet som medborgere. Men jo tættere de er kommet på denne gruppe, desto tydeligere bliver det også, at gruppens problemer, udover kriminalitet, ofte har en sværhedsgrad og en kompleksitet, der udgør en reel barriere for, at de kan profitere af det ordinære og kommunens uddannelses- og beskæftigelsestilbud. De mangler ofte sociale færdigheder og en almen forståelse af de krav, de møder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, ligesom der ofte viser sig at være langvarige og omfattende misbrugsproblemer. Indsatsens/ metodens formål Det overordnede formål med indsatsen En Vej Ind er at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge over atten i at opnå medborgerskab i den bredeste forstand. Indsatsen skal være et springbræt til at benytte sig af kommunens ordinære tilbud om støtte til bolig, jobformidling, uddannelsesvejledning, familievejledning og et sundt og alsidigt fritidsliv. Målene med En Vej Ind kan beskrives på følgende måder: at forebygge recidiv for målgruppen at skabe og fastholde målgruppens motivation til at føre en kriminalitetsfri tilværelse at målgruppen får overskredet deres oppositionelle relation til myndigheder og samfund

2 at målgruppen bliver i stand til at profitere af de ordinære uddannelsestilbud og kommunens beskæftigelsestilbud Indsatsens/metodens målgruppe Målgruppen til En Vej Ind består af borgere i alderen år, der har en højrisiko livsstil. En sådan livsstil udtrykkes gennem og omhandler kriminalitet. Målgruppen er tidligere straffede, som kan have en eller flere afsoninger bag sig. De befinder sig i en marginaliseret samfundsmæssig position, der ofte kommer til udtryk i en modsætningsfyldt eller decideret oppositionel relation til myndigheder, kommunale tilbud, lokalmiljø og samfundet i øvrigt. Modkulturelle identiteter, som f.eks. bandemedlem, el. lignende er derfor ikke ualmindelige blandt denne målgruppe. Det kendetegner denne gruppe, at de har haft en problematisk opvækst med dårlig voksenkontakt, svag tilknytning til skolen og lav selvkontrol (Klement, Kyvsgaard & Pedersen, 2010). Indsatsens/ metodens aktiviteter m.m. En Vej Ind baserer sig på Ishøj Kommunes erfaringer fra deres Exit-program og 18+indsatsen i Virksomheden i Vejleåparken og bygger på en udslusningsmodel, hvor de unge udvikler sig igennem faser og bevæger sig væk fra det gadeorienterede fællesskab og ind i samfundet primært i form af beskæftigelse og uddannelse. Nedenfor skitseres de tre faser og hvilke konkrete værktøjer, der kan anvendes til at få de unge ind i samfundet igen. Indsatserne er centreret om følgende fem kodeord: Medborgerskab Positiv adfærd Uddannelsesvejledning og færdigheder Sundhed Arbejdsmarkedsfærdigheder Første fase Klar: Den unge visiteres til projektet og får i den forbindelse tilknyttet en mentor. I den første fase handler det om at styrke og konsolidere den unges motivation til at deltage i projektet og få opbygget en god relation mellem den unge og dennes mentor. Den unge skal blive klar til at deltage. Men det er også i denne fase, at kommunen bliver klar til at hjælpe den enkelte unge. Det er derfor centralt at afdække hvilke problemer og behov, den unge har og sikre, at de nødvendige aktører tages i ed og forpligter sig på at yde deres bidrag. Livsførelsessamtale og skema: Livsførelsesskemaet tager afsæt i erfaringer, som er gjort med samarbejdsaftalen for borgere indskrevet i exitprogrammet for rocker- og bandemedlemmer, som er udviklet af rigspolitiet (NEC) samt forskning i grænsefællesskaber (se fx Mørck (2014) Alternativer til bande-exit: - at "lære at leve" et nyt liv). Skemaet bidrager til at afdække den unges situation, egne mål,

3 ambivalenser og problemdefinitioner. Skemaet kan desuden danne ramme om en anerkendende og motiverende samtale med den unge om fremtidsdrømme og mål. Samtaleteknisk udføres livsførelsessamtaler som motiverende samtaler af medarbejdere, der er uddannet i den evidensbaserede metode MI. Anden fase Parat: Interviews med de centrale samarbejdspartnere har fastslået, at målgruppen mangler basal viden om samfundet, og at flere af de unge ville få gavn af adfærdstræning, før de er parate til at få et job eller påbegynde en uddannelse. Deres måde at løse konflikter og håndtere vrede på går i clinch med almene normer og fører til gentagne nederlag i mødet med uddannelsessystemet og arbejdspladser. Aktivitet - Borgerdannelse: Hvad er en kommune? Hvordan får man en bolig? Hvad betyder demokrati, integration, religion, kultur? For at kvalificere målgruppens muligheder for medborgerskab har En Vej Ind inkorporeret et element af undervisning i basal samfundsforståelse. Det drejer sig ikke om oplysning i ordets snævreste forstand, men om diskussioner om forskellige emner og om spørgsmål, som optager de unge. De unge har ofte lidt skæve opfattelser af forskellige forhold. Det er vigtigt at imødegå disse forestillinger, for at give de unge mulighed for at være med til at forme deres eget liv. Aktivitet - ART: Det er vores erfaring med de unge, at denne målgruppe har ekstremt svært ved at håndtere almindelige situationer i forbindelse med at have en chef på arbejdet, eller når de skal have hjælp af en på jobcenteret. De føler sig ofte misforstået, og det skaber mange konflikter for de unge, at de mangler måder at udtrykke sig på. En Vej Ind er ved at implementere den evidensbaserede metode Aggression Replacement Training (ART) i arbejdet med målgruppens emotionelle regulering, sociale færdigheder og moralske ræssonering. Denne aktivitet skal medvirke til at give de unge indsigt i egen opførsel og give dem nogle redskaber til at agere mere socialt kompetent i samfundet. Sundhedsaktiviteter: Erfaringer fra både Værkstedet og Virksomheden i Vejleåparken viser, at det har en kriminalitetsdæmpende effekt at stjæle de unges fritid så de simpelthen har mindre tid til, for eksempel at være sammen om at lave hærværk og anden form for kriminalitet. Derfor vil projekt En Vej Ind kombinere de unges undervisning med sportsaktiviteter. Her deltager mentorerne også, men det er målet, at projektet får etableret et godt samarbejde med kommunens idrætsforeninger, så de unge inkluderes i de almindelige fritidstilbud. De skal opdage, at de kan være en del af attraktive, betydningsfulde og forpligtende fællesskaber, der ikke cirkler om en gadeorienteret livsstil og kriminalitet. Sundhedsdimensionen sigter på at lære de unge om ernæring og det vigtige i at røre sig, det kan også bruges til de meget udadreagerende unge, der har brug for at få løbet krudtet af i løbet af en skoledag. Sportslige aktiviteter giver både de unge fysisk velvære, energi og overskud i hverdagen.

4 Misbrugsbehandling indgår efter behov og tilrettelægges af kommunens misbrugskoordinator. Tredje fase Start: I den sidste fase i projektet skal de unge inkluderes i de almindelige kommunale systemer det er her udslusningen for alvor går i gang. Støtte til UU-vejledning: De unge har stadig tilknyttet en mentor, og det er i samarbejdet mellem de unge, mentorerne og UU-vejledningen, at der findes det rette uddannelsestilbud til de unge. UU-vejledningen oplever, at det er en stor opgave for dem i at forklare de unge, at de ikke kan vælge på alle uddannelseshylder, hvis de fx ikke har gennemført grundskolen, eller at systemet ikke garanterer praktikpladser i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. Den kommunikationsopgave kan projektets ansatte være med til at løfte. Beskæftigelse: Beskæftigelse er for mange i målgruppen et meget motiverende mål. Målgruppen er dog også karakteriseret ved meget begrænsede kompetencer både faglige og i forhold til sociale normer på en arbejdsplads. Derfor vil aktiviteter som fx virksomhedspraktikker og lignende indgå i den enkelte unges forløb. Beskæftigelsesudsigterne for ufaglærte unge i Ishøj er ikke de bedste for tiden. Træning i grundlæggende arbejdsmarkedsfærdigheder, f.eks. via et praktikforløb skal for mange snarere danne grundlag for fx at få og fastholde et fritidsjob som supplement til uddannelse. Dokumentation Den aktuelle dokumentation består af: Ugeskemaer / kalender. Daglige logbøger udarbejdet af mentorerne. Journalnotater ifbm. MI-samtaler. Livsførelsesplaner, vores "handleplan" for den enkelte unge. Referater af brugerevaluering og inddragelse. Erfaringer og resultater "En Vej Ind" baserer sig på de succeser og fiaskoer, Ishøj Kommune har haft i arbejdet med målgruppen over de seneste år, særligt i forbindelse med deres Exitprogram og projektet "Virksomheden i Vejleåparken", som projektet er en videreudvikling af. Her har de arbejdet individuelt med mere end 30 unge i målgruppen, herunder unge med meget store vanskeligheder. I sin nuværende form har projektet kørt siden sommerferien og det justeres og udvikles fortsat på baggrund af løbende interne evalueringsworkshops og de nye erfaringer, de hele tiden gør sig. Projektet kan på den måde anskues som en både forebyggelsesmetodisk og organisatorisk læringsproces, hvor vi systematisk arbejder med vores kapacitet og kompetence til at bringe målgruppen fra en oppositionel position til aktivt deltagende medborgerskab.

5 Af konkrete resultater siden sommerferien kan fremhæves: Der har været gennemført en midtvejsevaluering med brugerne, som gav overvejende positive tilbagemeldinger. Ingen af de indskrevne er registreret med kriminalitet i projektperioden. To er påbegyndt misbrugsbehandling i relevant regi som følge af indsatsen. Herudover betragter vi indsatsen som lovende, fordi den baserer sig på komponenter, der hver for sig har dokumenteret positiv effekt. Her skal særligt fremhæves MI og mentorordninger samt inden for kort tid ART. Ishøj Kommune har pt. opsat flg.succeskriterier for indsatsen: Mindst 75% af de indskrevne gennemfører det halvårlige forløb eller overgår inden da til beskæftigelse eller uddannelse Max 15% af de indskrevne tiltales for en straffelovsovertrædelse, mens de er indskrevne i projektet og så længe projektperioden varer Mindst 60% af de indskrevne har bevæget sig i en signifikant positiv retning under forløbet. Opnåelse af dette mål vurderes på baggrund af en faglig vurdering blandt de professionelle, der er involveret i den enkelte unges forløb i forbindelse med det enkelte forløbs afslutning. Den faglige vurdering kan f.eks. begrundes i, at: - Den unge går fra at være aktivitetsparat til at være uddannelsesparat o Den unge - påbegynder uddannelse - Den unge kommer i beskæftigelse (evt. virksomhedspraktik/løntilskud) - Den unge engagerer sig stabilt og værdiskabende i frivilligt arbejde - Den unge engagerer sig i misbrugsbehandling Antallet af deltagere i projektet registreres løbende, ligesom evt. frafald fra projektet registreres og opgøres af Stabsenheden for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse. Den registrerede kriminalitet indhentes fra politiets registre via KSP- og SSP-samarbejdet. Der bliver løbende igennem i projektet afholdt MI-samtaler med de unge, om den livsførelsesliste, de startede ved indskrivningssamtalen. Det er et dynamisk dokument, der udvikles af koordinator og de enkelte unge. Der foretages både kvalitativ og kvantitativ evaluering. Dels evalueres de måltal, som er opsat for indsatsen, og dels foretages der interviews med både de indskrevne borgere samt med de involverede aktører, såsom jobcentret, borger- og social service, lokalpolitiet og de ansatte mentorer. Organisation og ledelse "En Vej Ind" er organisatorisk forankret i Ishøj Kommunes stabsenhed for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse, der hører under direktionen. Projektets medarbejdere referer til chefen for stabsenheden. Projektet har en faglig leder og en projektleder tilknyttet, der har ansvar for hhv. den faglige retning & udvikling hhv. dokumentation, evaluering og projektkoordinering på tværs af kommunale aktører. Herudover indgår en ungekoordinator, der koordinerer den unges sag på tværs af kommunen og gennemfører løbende MI-samtaler. Projektet har tilknyttet to mentorer, der ligeledes er uddannet i MI-samtaler. Herudover er der ansat en politiuddannet fysisk træner på timebasis, og der købes undervisningsforløb på en

6 lokal undervisningsinstitution. Kommunen arbejder på at finde den optimale koordinationsform mellem de kommunale aktører, fx Jobcenter, UU, Socialcenter og eksterne samarbejdspartnere såsom Kriminalforsorgen ifbm. fodlænkeordninger. Pt. foregår koordinationen primært ift. den enkelte unge, men projektet skal særligt vise sin værdi i kvaliteten af samarbejdet om indsatsen. De udøvende i projektets roller kan beskrives således: Mentorerne: Mentorernes opgave er blandt andet at agere bindeled mellem projektet og den unge. De skal bruge deres lokalområdekendskab til at motivere og støtte de gadeorienterede unge til at indgå i projektet. De skal være gode til at opbygge relationer til unge, der er myndighedstrætte og som har barrierer overfor systemet. Mentorerne er de unges fortrolige og bindeleddet mellem de unge og andre dele af kommunen, arbejdsmarkedet, politiet, uddannelsesinstitutionen, familien og fx fodboldklubben indtil den unge udskrives af projektet. Mentorernes relationsopbygning er koncentreret om de problemer, de unge ønsker hjælp til. Ungekoordinator: Ungekoordinator er tovholder på indsatserne omkring de enkelte unge og varetager indskrivningssamtaler i samarbejde med mentoren. Ungekoordinatorens opgave er bl.a., i samarbejde med mentoren, at rette henvendelse til de relevante kommunale centre, for eksempel Borger- og Socialservice, Jobcentret, UU-centeret og Familiecenteret. Det særlige ved indsatsen/ metoden Det særlige ved indsatsen er, at der er tale om en indsats, der søger at kombinere udvikling af organisationen og dens medarbejderes kompetencer og kapacitet med indførelse af evidensbaserede metoder i en helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til lokale erfaringer, ressourcer og særlige kompetencer.

7 Odense kommune Metode til at forebygge rocker og banderekruttering, Odense Kommune Problemstilling Helt overordnet er der i dag mange kriminalitetstruede unge i Odense Kommune uden positiv, vedvarende voksenkontakt og unge som kommer fra socialt belastede hjem med misbrugsproblemer, dårlige familieforhold, dårlig integration, sociale problemer, kriminalitet mv. Konkret er der flere rocker- og bandegrupperinger i Odense Kommune, hvor det særligt i forhold til den ene gruppering, som er i bydelen Vollsmose ses at flere kriminalitetstruede unge allerede i en tidlig alder omgås bandemedlemmer og eventuelt senere bliver fuldgyldige medlemmer af bandegrupperingen. Der er i Odense tre problemskabende ungdomsgrupper: Unge med en uroskabende adfærd Unge i risikozonen for at begå kriminalitet Unge som begår kriminalitet. De er identificerede og kommer fra familier, som er præget af dårlige forhold, sociale problemer, integrationsproblemer mv. Mange af de unge og deres familier tager ikke ansvar for eget liv og en del af dem deltager ikke (eller er ekskluderet) fra sunde fællesskaber baseret på gængse normer (og er dermed en åbenlys målgruppe for bander eller bandelignende grupperinger). Der er mange, der ikke oplever succes i familien, skole, fritid, fritidsarbejde mv. Den anerkendelse, de får, stammer ofte fra kammerater i forbindelse med uhensigtsmæssig, ofte kriminel adfærd. I Odense Kommune har arbejdet med de mest komplekse familier og unge frem til 2013 oftest været præget af: En indsats med ofte rigtigt mange fagpersoner involveret, men uden koordination og strategi for familierne Ingen eller sparsom indsats Manglende fokus på evidens og hvilke indsatser og metoder der virker også over tid. Odense Kommune har med virkning fra 1. december 2013 etableret et Center for Familier og Unge (CFU), som er normeret med 40 medarbejdere. CFU varetager myndighedsopgaver og indsats over for de allermest belastede familier og unge i Odense, hvor der er mange sociale problemer, herunder som oftest kriminalitet, samt familier som er på vej dertil. CFU arbejder målrettet og helhedsorienteret med familierne og har både myndighed, indsats og økonomi på børne-, unge- og voksenområdet. Den helhedsorienterede indsats, som også inddrager netværk, fagpersoner og samarbejdspartnere, har en casemanager (CM), som kommunal koordinator og indgang til og for familierne og den unge. Odense Kommune arbejder således ikke kun ud fra koordinering af myndighedsindsatsen i flere forvaltninger, men har direkte tillagt én enhed, CFU, tværgående myndighed i forhold til målgruppen. CFU afrapporterer derfor som en af de få enheder i Odense Kommune sine resultater til Økonomiudvalget.

8 CFU arbejder således med de mest komplicerede, ofte kriminelle og deres familier ud fra en casemanager-metode, som der indtil nu ikke har været ressourcer til at beskrive og dokumentere fuldt ud. Indsatsens/ metodens formål Formålet med indsatsen er: 1. At kompleksiteten i familierne og for børnene og de unge nedbringes og at familierne tager ansvar for egen, børnenes og de unges adfærd, færden og fremtid 2. At give en helhedsorienteret indsats, hvor der indgår både myndighed og indsats med familierne og de unge: - som reducerer kompleksiteten omkring familierne - som arbejder med en bevidst strategi med familierne og fagpersoner, netværk 3. At metodefastlægge indsats, arbejdsgange og understøttende redskaber og dermed også kompetencer hos medarbejdere samt nedbringe administration 4. At skabe metodemæssig udvikling samt effekt ved hjælp af resultatbaseret styring. Det er hensigten, at de unge og familierne lærer at reflektere over eget liv og se egen adfærd i samspil med det omkringliggende samfund. På den korte bane forventes det at kompleksiteten i og omkring familierne nedbringes. På den lidt længere bane forventes det, at de unge bliver mindre kriminelle og at rekrutteringen til rocker- og bandemiljøet mindskes, at de motiveres til at skabe sunde netværk, at tage en uddannelse og på den helt lange bane bliver selvforsørgende. CFU er af Byrådet udpeget til at være et videnscenter på tværs i Odense Kommune i forhold til CM metoden og i forhold til indsatsen samt holde fokus på hvilke indsatser, der er effektive i forhold til målgruppen, så vigtige effekt og erfaringsresultater kan formidles til andre internt og eksternt. CFU samarbejder desuden tæt med en lang række aktører på området og forbereder/indgår også partnerskabsaftaler på flere områder. Det gælder fx SSP, Vollsmose 2020 sekretariatet (boligorganisationerne), politiet, civilsamfundet mv. Eksempelvis har Odense Kommune og Fyns Politi efter sommerferien 2014 drøftet og er meget tæt på at indgå partnerskabsaftale vedr. Ekstraordinær indsats mod rocker- bandemiljøet i og omkring SUB Vollsmose. Indsatsens/ metodens målgruppe Målgruppen er, som kort nævnt ovenfor, for det første de enkeltpersoner (kriminelle, randgrupper, wannabes og risikogrupper), som rapporten Fremtidens Vollsmose. Spor 2. Udredningsrapport om kriminalitetsindsats i Vollsmose, november 2012 afdækkede. For det andet de familier og netværk disse personer indgår i. For det tredje er det enkeltpersoner og familier på vej ind i kriminalitet eller med multiple problemer. De familier samt børn og unge der er omfattet af indsatsen har følgende karakteristika. 700 personer 20 % har dansk baggrund

9 Gennemsnitlige antal børn i familierne 2,5. Højst 13 lavest 1 Gennemsnitlig årlig udgift, (minus 9 dyre enkeltsager), til 71 børn, unge og familier i særligt udsatte positioner kr. per familie De ni dyreste enkeltsager (domsanbragte, hvor kommunen ikke har myndighed til at ændrebeslutningen) koster per / årligt De unge vurderes at have eller være i risiko for: Manglende eller sporadisk skolegang Manglende motivation for ungdomsuddannelse eller job - Forøget risiko for tilknytning til kriminelle/problemskabende ungdomsgrupper CFU s visitation tager i modsætning til øvrige forvaltninger udgangspunkt i hele familier og netværk. I vurderingen og visitationen af målgruppenskompleksitet indgår bl.a. følgende elementer, vurderet både i forhold til den enkelte familie/netværk og enkelte personer: - Antal problemer i alt (det multiple) - Omfanget af foranstaltninger/risiko for foranstaltninger - Tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse (både som person og som gruppe) - Evne og vilje til at agere i og forstå omverdenen (herunder mobilitet, parallelsamfund, sprog etc.) - Tilknytning til kriminelt netværk herunder - Netværkets/familiens kriminalitet Elementernes samlede påvirkning (mængde og tyngde) udgør familiens eller personens belastningsgrad. Det er således ikke de ovenstående elementer, der enkeltvis er afgørende, men en samlet konkret vurdering. Der vil i relation hertil blive udarbejdet en nærmere definition af målgruppen til brug i visitationen. Der visiteres således i forhold til kompleksiteten, men det er ikke problemstillingerne, der er udgangs- og omdrejningspunktet i den konkrete indsats sammen med familien. Her vil indsatsen altid blive vurderet ud fra ressourcer, muligheder og motivation. Familier/enkeltpersoner vil blive visiteret via det i forvejen etablerede koordinationsudvalgsmøde mellem Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Der vil i samarbejde med BUF og SAF blive udarbejdet procedurer i forhold til visitationen. Som udgangspunkt visiteres hele familien, men der visiteres også enkeltpersoner, som ikke har familie. Fx med rocker- eller bandetilknytning. Herudover vil der være mulighed for forvisitation/sparring, hvor der undervejs kan drøftes hvilken metode, der vil være bedst i forhold til familien eller enkeltpersonen og vurderet, hvor det samlede problem løses bedst i de øvrige forvaltninger eller CFU med en CM. Det typiske billede vil være, at familien har været kendt længe og derfor kan være drøftet på forvisitationen en eller flere gange. I CFU er også placeret gadeplansindsatser, som møder de problemskabende indsatser i området. Der er en procedure, så det er muligt via de unges problemskabende adfærd, at tage direkte og øjeblikkelig

10 kontakt til de unges familier og via den vej visitere unge og familier. Herudover indgår CFU i et tæt samarbejde hver uge med politi og SSP og kan via Retsplejelovens 115 samarbejde med et kriminalpræventivt sigte. Herfra tilgår også unge til CFU. Indsatsens/ metodens aktiviteter m.m. Metodens centrale aktivitet er at familierne gøres ansvarlige i forhold til samarbejdet og i forhold til eget liv med en CM og et team. Det betyder, at borgeren sættes i centrum. De samarbejdsmetoder, der ligger til grund for dette, er baseret på den rehabiliterende tilgang (som defineret i Hvidbog om Rehabilitering, Marselisborgcentret 2004). Der ses som udgangspunkt på den enkelte familie eller persons potentiale og udviklingsmuligheder. Det er også vigtigt at ansvarliggøre det omkringliggende samfund. Spor 1 rapporten i forbindelse med udredningen af Vollsmose efteråret 2012 peger på, at der er et stort ikke udnyttet potentiale blandt beboerne og foreningerne, i forhold til at engagere sig mere i fællesskabet og de udfordringer der er. Efter visitationen kobles familien og CM. Hver CM er en del af et fagligt team omkring den enkelte familie, så der både er repræsentanter for børne- og voksenområdet samt en indsatsperson og så fagpersonerne kan udfordre hinanden i forhold til den strategi som lægges med familien. CM-metoden er både en indsats- og en styringsmetode. Familiens behov screenes med et screeningsværktøj som CFU har videreudviklet. Det er baseret på kendte evidensbaserede udredningsmetoder som ICS (Integrated Children s System), VUM (Voksenudredningsmetoden) og parametre fra beskæftigelsesindsatsen. Med udgangspunkt i familiens behov og potentialer udarbejdes en familieplan, der beskriver og synliggør konkrete mål for familiens medlemmer i forhold til at nå familiens langsigtede mål. Der indhentes nødvendigt sagsmateriale/handleplaner. Familien og de relevante fagpersoner inddrages i såvel screeningen som løsningen og udviklingen. Der udarbejdes herefter èn familiehandleplan med familien. CFU har udviklet familieplanen i sammenhæng med screeningen. Familiehandleplanen bruges løbende med familien, så familien synligt selv kan følge udviklingen på udvalgte indsatser. Screeningen og planen er opbygget, så den indeholder både SEL 50 den børnefaglige undersøgelse og SEL 140 og 141 på hhv. børne- og voksenområdet og så den følger Ankestyrelsens vejledning. Til hver familie i målgruppen, er nedsat et tværfagligt team af sagsbehandlere med en CM, der sammen med familien skaber koordinerede og målrettede indsatser/ydelser med udgangspunkt i familiens potentiale. Serviceniveauet i projektet følger de lovgivningsmæssige rammer og Odense Kommunes generelle serviceniveau. CM koordinerer de fastlagte indsatser, der gennemføres af professionelle fagpersoner og med anerkendte indsatsmetoder. Der arbejdes rehabiliterende med fokus på familiens egne ressourcer, familien i centrum og empowerment samt tidsafgrænsede forløb. CM har den overordnede styring af indsatsen i familien og gennemfører, sammen med familien, enkeltpersoner,

11 samarbejdsparter og på tværs af forvaltningsgrænser, de konkret besluttede indsatser. Indsatserne vil være målrettede, prioriterede, sammenhængende og differentierede inden for de gældende rammer. En væsentlig opgave for CM er at undersøge, hvilke barrierer familien selv oplever i forbindelse med at søge hjælp, fx om familien overhovedet søger hjælp, om familien har haft vanskeligheder med at fastholde en kontinuerlig kontakt med det sociale- og behandlingsmæssige system. Såvel hverdags- som jobkompetencer er i fokus. CM er ansvarlig for løbende at monitorere indsatserne og tilpasse familiens plan herefter. CM er ligeledes ansvarlig for at rapportere i samarbejde med projektlederen. Familien inddrages i planlægningen af indsatserne, som aktiv og vedholdende koordineres af CM. Dette skal sikre, at støtte og behandling ikke stopper, hvis familien ikke tager kontakt til øvrige dele af systemet. CM er familiens entydige kommunikationskanal til de kommunale systemer, så familien oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Familien, CM, og øvrige relevante fagpersoner mødes efter behov i et særligt CM-stormøde, hvor der følges op på planen, indsatser mv. og eventuelt revideres familiehandleplanen som konsekvens heraf. CM koordinerer hele indsatsen mellem ad hoc indkaldte fagpersoner (fx uddannelsesvejleder, læge, skole, jobkonsulenter, psykolog, SSP) og indsamler oplysninger fra andre øvrige fagpersoner i det omfang, de ikke selv deltager i CM-stormødet. CM koordinerer også strategien og indsatsen mellem møderne med fx skoler mv. Aftalerne indgås på et CM-stormøde med familien og de relevante fagpersoner, så det fremadrettede fokus allerede fra indgåelse af aftaler er kendt af alle. Aftaler og arbejdsgangsbeskrivelser med andre forvaltninger og eksterne aktører sikrer, at der kan handles hurtigt og smidigt. CM sikrer en samlet koordinering af indsatserne samt en opfølgende monitorering. Valget af CMmetode har baggrund i lignende erfaring fra Familieforum Odense samt fra Odense Kommunes hjemløseplan. Herudover er der indhentet erfaringer fra og der er et tæt samarbejde med Bureau Jeugdzorg Agglomeratie Amsterdam (BJAA), som gennem de sidste 8år har håndteret 8000 familier ud fra en CM-metode. Dokumentation Screeningens og planens centrale indikatorer kobles med de overordnede mål, som er at nedbringe kriminaliteten, øge trygheden i området samt at få flest muligt i uddannelse og job. Disse mål er blandt andet: Bedre trivsel for det enkelte familiemedlem Børnenes tilknytning til dagtilbud, skole og fritidsarbejde Forældrenes tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse Nedbringe antal bekymringer, antræfninger og sigtelser Til disse mål er der allerede beskrevet en række objektive indikatorer, fx øget fremmøde i daginstitution, skole, fritidsarbejde etc., forældre helt eller delvist i arbejde etc., er kommunens samlede omkostninger øget, stabiliseret eller reduceret? Monitoreringen vil bestå af tre dele, som hænger sammen.

12 Måltal for de enkelte overordnede mål og de relevante objektive indikatorer Opfølgning på den enkelte families konkrete mål med udgangspunkt i de opstillede ICS og VUM kriterier Løbende tilpasning af indsatser og aktiviteter Mål, kriterier og indikatorer er en del af den samlede resultatbaserede styring, men på forskellige niveauer. Dels i forhold til den samlede indsats, dels som score på familieniveau i arbejdet med familien og familieplanen og dels som fagligt udviklingsredskab. Indikatorerne er baseret på fem muligheder for at score, da disse passer til både ICS, VUM og Odense Kommunes score på beskæftigelsesområdet. CM bruger familiens/individets score som omdrejningspunktet for drøftelserne med familien og de øvrige involverede parter i forhold til at vurdere effekten af indsatsen og eventuelle justeringer heri. Til de mindre børn kan fx anvendes Sundhedsstyrelsens Trivselsindeks WHO-5, som baseres på svar fra børnene. CFU anvender driftstavler, hvor alle familier fremgår synligt samt også udvalgte indikatorer. Her holdes et fælles og synligt fokus på fremdriften og resultaterne bruges til et fokus i CM teams i forhold til en eventuelt ændret strategi med familien, fx hvis indsatser ikke ser ud til at virke. Der er et IT system under udvikling. Dette skal understøtte screening og plan, så der kan udtrækkes udvalgte data. Systemet skal også kunne udvides til at rumme data fra fx økonomi, indsatser, kendt viden fra fx Danmarks Statistik, undersøgelser mv. Der er ud over metodens virkning på familier og unge også fokus på case managermetodens effekt på arbejdsgange og hermed administrationsomkostninger. Fra Holland kendes beregninger, som har nedbragt omkostningerne til administration væsentligt til fordel for en øget indsats i familierne. Erfaringer og resultater Metoden har været i drift siden december 2013, frem til sommeren 2014 dog kun i forhold til en række pilotfamilier. Det forventes, at alle familier er screenet og i gang med familieplanen ved udgangen af Det vil sige hele den beskrevne målgruppe. De foreløbige erfaringer viser, at den koordinerede indsats med fokus på både myndighed og indsats samt samlet set muligheder for at handle økonomisk har en positiv effekt på familierne. Der er indtil videre positive erfaringer med 15 familier. CFU s casemanager-metode bygger endvidere på erfaringer med en lignende metode fra Familieforum Odense. Organisation og ledelse CFU har myndighed og indsats for de mest belastede kriminelle familier i Odense og hertil et stort antal enkeltpersoner uden familie. Der er de nødvendige faglige og personlige kompetencer i centret, som er normeret med 40 fagprofessionelle, administrative m.fl. CFU er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og ledet af en centerchef (niveau 2) på

13 baggrund af en byrådsbeslutning. Der er fire afdelinger i CFU: Myndighed- og Koordinering, Tryghed og Gadeplan, Styring og Udvikling og Kontrol og Regres (sidstnævnte indgår ikke i den nævnte personalenormeringpå 40). Indsatsen går på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvorfor CFU via en ændring i Odense Kommunes styrelsesvedtægt er tillagt styrings- myndigheds- og økonomisk ansvar på alle områder på et byrådsmøde 8. maj 2013, ligesom CFU skal afrapportere resultater til Økonomiudvalget. Samtidig er CFU s chef udpeget som formand for SSP-ledergruppen og chefen for Myndighed og Koordinering i CFU er den koordinerende indsatschef ift. SSP s samlede vurdering af kriminalitetsbekymringer, ligesom indsatsen for områder som deradikalisering og exit-programmer ligger i CFU. Der skal således ikke etableres en særlig organisation eller ledelse i relation til denne ansøgning. CFU er organisationen og ledelsen heraf eksisterer. CFU arbejder både sammen med familien og civilsamfundet (Vollsmose) og er en indgang for politiet i Odense Kommune. Centret arbejder tæt sammen med Boligforeningerne/Vollsmose 2020 sekretariatet, politiet, skolevæsnet, ungdomsklubberne, SSP-samarbejdet på både det strategiske og operationelle niveau. Der er derudover tætte samarbejdsrelationer til alle forvaltninger i Odense Kommune. På ledelsesniveauer er der desuden etableret et strategisk samarbejde mellem Odense Kommune (CFU), politi, brandvæsen og SSP samt med Børn- og Unge Region Nord (Vollsmose). Samarbejdet fungerer i det daglige via hurtige beslutnings- og informationskanaler, samt på det strategiske niveau ift. partnerskabsaftaler mv. Det særlig ved indsatsen/ metoden Det er et stort problem, at en lang række unge og deres familier vil få en kriminel løbebane og på sigt knyttes til rocker- og bandemiljøet, hvis ikke deres perspektiv ændres. De kan ikke agere i det almindelige danske samfund, de har ingen selvrefleksion, tager ikke ansvar for eget liv, de har ingen drømme og forhåbninger om fremtiden (andet end en kriminel løbebane), de forstår ikke det omkringliggende samfund, de har et os-og-dem fjende billede i forhold til kommune, politi, skole m.m. Det er muligt for de fleste familier og forældre at motiveres til at ændre mønstre i familien, når det drejer sig om børnenes / de unges fremtid. Det særlige ved Odense Kommunes casemanager-metode er, at metoden ikke er en specifik delindsats, men en familiestrategisk, bred totalindsats (på flere forvaltningsområder), hvor fokus er på familien som helhed (forbedre forældreevne, skabe alternativ udviklingsretning for kriminelle unge/voksne, robustgøre mindre søskende osv.). CM-metoden skal sikre kontakt til familierne/enkeltpersonerne og sammen med familierne, deres netværk, relevante myndigheds- og indsatspersoner samt relevante dele af civilsamfundet fastlægge og fastholde en samfundsmæssig positiv progression via overskuelige skridt i den rigtige retning. Den resultatbaserede styring understøtter konstant, at indsatser vurderes i forhold til resultat og at dette bringes i koordineret spil sammen med familier, fagpersoner og netværk, så der sikres størst mulig fokus på børnenes og de unges fremtid og hvad der virker heri.