LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Transkript

1 LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand Vintermøde marts 2015

2 Landskabet og geologien underneden. Moræneler Anvendelse i geologiske modeller Hvilke oplysninger kan vi få fra landskabet? De seneste landskabsformende processer Hints om jordlagstyper Afgrænsninger af jordlagstyper Eksempel: Geologisk model for Tønderområdet Smeltevandssand Højopløselige højdemodeller baseret på laserscanninger (LiDAR) Sammenhænge mellem terræn og geologi, som vi ikke kunne se før Moræneler 2

3 Efter: Sandersen & Jørgensen, In press Tinglev Hedeslette Hovedopholdslinjen Jævnt hældende overflade Præ-Weichsel (bakke-ø) Alder: år før nu 3

4 Efter Sandersen & Jørgensen, In press Tøndergraven Tøndergraven afgrænset af forkastninger i Top Kalk ( m u. h.) (Ter-Borch 1991) 4

5 Modified from Sandersen & Jørgensen, In press Tinglev Hedeslette Delområde A og B B A 5

6 Slettens hældning Delområde A: Højdeforskelle Efter Sandersen & Jørgensen, In press Retning af hældning Bakker Forventet kurvebillede LiDAR data Lavninger 6

7 Modified from Sandersen & Jørgensen, In press Delområde A: Slettens hældning Profil Tinglev 1 7

8 Sandersen & Jørgensen, In press Profil Tinglev 1 LiDAR højdemodel 16 m 8 Slettens hældning i promille Tinglev Sø: 8 m gytje. Aflejring i søen startede først for år siden (start af Holocæn) (Andersen 1954)

9 Sandersen & Jørgensen, In press Tærskel Delområde B Variationer i hældningen af smeltevandssletten Tærskel på sletten Effekt på dræneringsmønster Lokal hævning af smeltevandssletten 9

10 Konklusioner på baggrund af landskabsanalysen Vi ser: Bemærkelsesværdige deformationer af smeltevandssletten lige over eller lige udenfor Tøndergraven Terrænelementer, som ikke kan sættes i relation til dannelsen af smeltevandssletten deformationerne er sket senere Tydelige ændringer i dræneringsmønstrene Vi konkluderer, at: Deformationerne af smeltevandssletten kan kædes sammen med reaktivering af dybe forkastninger i Tøndergraven Bevægelserne i forkastningerne er sandsynligvis sket som en pludselig hændelse for ca år siden 10

11 Mörner 1991 Postglacial uplift Hvilken mekanisme ligger bag? Gentagen be- og aflastning fra istidernes iskapper Stress-variationer i den litosfæren og den øvre del af kappen Pludselig udløsning af energi langs gamle svaghedszoner når isen forsvinder Reaktivering af store forkastninger er kendt fra Nordnorge og Sverige Nu også i Danmark! 11

12 Perspektiver Reaktivering af dybe forkastninger i Sønderjylland dvs. sandsynligvis også andre steder i Danmark Flere omgange af be- og aflastning kan have medført at samme hændelser skete igen og igen De gamle svaghedszoner vil være lettest at reaktivere Det er derfor oplagt at se efter reaktivering af dybe forkastninger andre steder De nye LiDAR data er perfekte til det! 12

13 Samlet konklusion vedr. Sønderjylland Geologien i Sønderjylland er levende! Tøndergraven er altså stadig en aktiv struktur Hele lagserien er påvirket fra bund til top Lagserien er rykket over langs forkastningerne mange steder helt til terræn Erosions- og sedimentationsmønstre vil være påvirkede gennem kvartæret De nye laserscan-data har givet os værdifulde oplysninger om den helt dybe geologi - oplysninger, som ikke har været tilgængelige tidligere! Vi har fået mere viden om samspillet mellem erosions-og aflejringsmønstre og den strukturelle opbygning af undergrunden 13

14 Tak for opmærksomheden! Interesseret i detaljer? Send en mail til: psa@geus.dk og få en kopi af artiklen: Sandersen, P. B. E. & Jørgensen, F. (In press): Neotectonic deformation of a Late Weichselian outwash plain by deglaciation-induced fault reactivation of a deep-seated graben structure. BOREAS /bor ISSN