Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Transkript

1 Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil Nedenfor følger en oplistning af de enkelte indsatsområder, deres succeskriterier samt en kort status. Kost: 17. december 2014 Ældre Sundhed og forebyggelse Tlf LES@rudersdal.dk Antallet af borgere med sunde eller middelsunde kostvaner stiger fra 92 % til mindst 95 %. Antallet af overvægtige skolebørn falder fra 14 % til højst 10 %. 25 % af borgerne spiser slik/kager mindst fem gange om ugen (stigning fra 21 %). 15 % spiser minimum seks stykker frugt/grønt om dagen (Fald fra 18 %). Overvægtige skolebørn: 8,6 % overvægtige 4,4 % svært overvægtige I alt er 11 % overvægtige Andelen af moderat til svært overvægtige falder fra 37 % til højst 33 %. Andelen af svært overvægtige falder fra 8 % til højst 6 %. Overvægtige voksne: 26 % af borgerne i Rudersdal Kommune er moderat overvægtige 11 % er svært overvægtige I alt 37 % er overvægtige Rygning: Andelen af dagligrygere falder fra 15 % til højst 12 %. 9 % af borgerne i Rudersdal Kommune ryger dagligt Elever der ryger i 9. årgang falder fra 22 % til højest 15 % I skoleåret er 2 % af eleverne i 9. klasse dagligrygere Borgere med mere end 3 kroniske lidelser der ryger, falder fra 22 % til højest 15 % Afventer sundhedsprofil for kroniske lidelser primo 2015

2 Alkohol: At andelen af borgere med et risikabelt alkoholforbrug, reduceres fra 29 % i 2010 til 25 % i At andelen af unge i 9. årgang der har prøvet at være fulde, reduceres fra 85 % i 2010 til 75 % i Tallene for risikabelt alkoholforbrug er ikke opgjort i Sundhedsprofil % af borgerne i Rudersdal Kommune har et storforbrug af alkohol, 19 % af borgerne i Rudersdal Kommune har tegn på alkoholafhængighed. (I alt 28 %). 66 % af de unge i 9. årgang i skoleåret har prøvet at være fulde. Rusmidler Elever i 9. skoleårgang, der har prøvet at ryge hash falder fra 14 % til højest 8 %. 14 % af 9. klasseelever har prøvet at ryge hash i De årige der har eksperimenteret med hash falder fra 50 % til højest 30 %. 40 % af de årige i Rudersdal Kommune har prøvet hash. De årige der har eksperimenteret med andre stoffer end hash, falder fra 15 % til højst 10 %. 8 % af de årige i Rudersdal Kommune har prøvet andre euforiserende stoffer end hash. 2

3 Motion: Borgere, der ikke er fysisk aktive 30 minutter om dagen falder fra 31 % til højest 27 %. Eleverne i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion, falder fra 7 % til højst 4 %. 34 % af borgerne er ikke fysisk aktive (med moderat til hård intensitet) 30 minutter om dagen. 4 % af 9. årgang dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige. Mental Sundhed: Borgere, der har problemer med den mentale sundhed, falder fra 6 % til højst 4 %. Andelen af borgere med dårligt mental helbred er 9 % i Eleverne i 9.årgang, der ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12 % til højst 7 % 8 % af eleverne har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. Kronisk sygdom: Mindst 40 % af de borgere med kronisk sygdom, der indgår i kommunens forløbsprogrammer, fastholder livstilsændringerne et år efter forløbets afslutning. Mindst 95 % af kommunens praktiserende læger henviser relevante borgere til forløbsprogrammerne. Det bliver p.t. ikke opgjort. I alt er der i perioden januar til oktober 2014 henvist 48 borgere. 58 % af de praktiserende læger henviser relevante borgere til forløbsprogrammerne. Halvdelen af lægerne har henvist 1 borger pr. år. 3

4 Den samlede evaluering Det samlede resultat af evalueringen af Sundheds- og forebyggelsespolitikken ser skematisk ud som nedenfor, når der måles i forhold til de succeskriterier, der er opstillet i forhold til de enkelte indsatser. Rød farve indikerer at succeskriteriet ikke er opfyldt, gul farve indikerer at succeskriteriet er delvist opfyldt og grøn at succeskriteriet er opfyldt. 4

5 Evaluering af kurset Tidlig opsporing af alkoholproblemer Nedenfor ses udviklingen i besvarelsen før og efter kursusforløbet. klædt på til at opspore/opdage alkoholproblemer hos borgere? klædt på til at tale med en borger om hans/hendes alkoholforbrug? klædt på til at afdække og eventuelt styrke en borgers motivation for forandring? Ved du, hvordan og hvor til du skal henvise borgere eller pårørende i forbindelse med alkoholbehandling? 5