Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasningsplan"

Transkript

1

2 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen

3 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 3 2 RESUME 4 3 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Klimaudfordringer Status for viden om globale klimaforandringer Det danske klima Klimaudfordringerne i Ishøj kommune Ændrede nedbørsmønstre Ændring af vandstand for Køge Bugt Ændringer i grundvandsstand og søer Ændringer i afstrømning i åer Klimaændringernes konsekvenser for Ishøj Forsyning Serviceniveau for afløbssystemet Minimumsfunktionskrav Sikkerhedstillæg og klimatilpasning Bassindimensionering 15 4 METODE FOR KORTLÆGNING AF RISIKOVURDERING Kortlægning af kapacitetsforhold i afløbssystemet Kortlægning fra Miljøministeriet Sandsynlighedskort eller oversvømmelseskort Værdi- og risikokortlægning Prioritering af risikoområder 20 5 RISIKOBILLEDE Kapacitetskort af afløbssystemet Grundvandsforhold Afstrømning i vandløb Oversvømmelseskort Samlet vurdering af risikoområder Strandområdet Centrale Ishøj Landsbyerne 28 r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

4 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 2 6 HOVEDSTRUKTUR, RETNINGSLINJER OG RAMMER Vision for klimatilpasning Klimatilpasningsplan i den overordnede planlægning Region Hovedstadens Udviklingsplan Forhold til Ishøj Kommunes Kommuneplan Regerings Handlingsplan Retningslinjer for implementering af klimatilpasningsplan Lovgivning Tværfagligt samarbejde Oplysning om mulighed for skærpet serviceniveau for oversvømmelser Innovative løsninger og bæredygtighed Konventionel teknologi Bæredygtig regnvandshåndtering Styring og varsling 41 7 PRIORITERING AF INDSATS Den tidligere klimatilpasningsplan Prioritering af indsatsområder i nærværende klimatilpasningsplan 45 8 REFERENCER 48 r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

5 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 3 1 FORORD Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune gør en stor indsats med henblik på at reducere udslippet af drivhusgasser, og dermed bidrag til den globale forebyggelse af klimaændringer. Ud over dette ønsker Ishøj Forsyning også at sikre sig mod følgerne af klimaændringerne. Ishøj Kommunes er som kystkommune særligt sårbar over for følgerne af højvande i Køge Bugt og mere nedbør, som samlet set vil kunne medføre hyppigere oversvømmelser og forringelse af livskvaliteten i kommunen. Hele vandkredsløbet er derfor vigtigt når kommunens klimatilpasning skal planlægges og udføres. Der er påviseligt allerede sket ændringer af det danske klima, og strukturerne i de danske byer skal tilpasses stigende vandstand i havet og ændrede nedbørsmønstre. Der er derfor behov for gradvist at tilpasse, ikke kun afløbssystemer, men også vandløb, veje, diger og arealanvendelsen generelt til det fremtidige klima. Ishøj Forsyning bærer en del af ansvaret for at beskytte kommunens borgere, virksomheder og samfundsværdier mod de skader og omkostninger, som kan følge af overbelastninger af afløbssystemerne i kommunen. Der har de sidste 10 år været en stigning i antallet af såkaldte ekstremnedbørshændelser. Flere gange har Ishøj Kommune, blandt andet i 2007, 2009 og 2011 oplevet oversvømmelser både fra afløbssystemerne, åerne og søerne i området. Flere tiltag er gjort for at forbedre disse forhold herunder nyt klimatilpasset afløbssystem for strandområdet, oprensning af regnvandsbassiner og projekterne for forbedring af afstrømningsforholdene i St. Vejle å, men der skal gøres meget mere de kommende år. Særligt kloakområdet er kendetegnet ved at have en lang investeringshorisont. Dette betyder, at en del af de strategiske og planmæssige beslutninger, der tages i dag, vil have effekt de næste år. Der foreligger derfor et ønske fra Ishøj Forsyning om at supplere den normale renoveringsindsats med en systematisk klimatilpasningsindsats med baggrund i en klimatilpasningsplan for dermed gradvist at fremtidssikre afløbssystemerne og forebygge oversvømmelser frem for at rydde op. Klimatilpasningsplanen har stor berøringsflade med kommunens forvaltninger og planer herunder blandt andet kommuneplan, spildevandsplan, vandplanerne og kommunens øvrige klimatiltag. Derfor ønsker Ishøj Forsyning at indgå i tæt samarbejde med kommunen for at sikre bæredygtig og tværfagligt funderede klimatilpasningsløsninger. Bestyrelsesformand, Seyit Ahmet Özkan r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

6 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 4 2 RESUME Klimaændringerne vil medføre stigende vandstande i havet, øget nedbørsmængder og hyppigere ekstremnedbørshændelser. Ishøj Kommune er som lavtliggende kystkommune særlig følsom for disse ændringer i vandkredsløbet, og Ishøj Forsyning bærer ansvaret for at sikre, at borgerne i Ishøj Kommune også i fremtiden vil have et velfungerende kloaksystem. Dette indebærer, at kloaksystemerne i kommunen gradvist skal klimatilpasses til det fremtidige klima. Kloaksystemer er ud over at være noget af samfundets dyreste infrastruktur, kendetegnet ved at have en lang levetid og dermed investeringshorisont. Kloakker, der etableres og renoveres i dag, skal holde i år. Med konventionelle systemer bortledes regnvand hurtigt og sikkert op til en vis grænse, hvor systemernes kapacitet er opbrugt. Klimatilpasning af disse systemer vil blandt andet medføre etablering af større rør og regnvandsbassiner for at opretholde samme funktion som i dag. Ishøj Forsyning har en vision om at klimatilpasse afløbssystemerne, baseret på nyeste viden og teknologi, ved at tilbageholde, forsinke og styre regnvandet frem for alene at opgradere kapaciteten af kommunens afløbssystemer (frem for kun at lægge større rør). Dette indebærer muligheder for at integrere vand som et rekreativt element i by- og parkmiljøer og derved tage højde for klimaændringerne allerede på planlægningsstadiet af nye byområder og ved renovering samt genplanlægning af eksisterende områder. Klimatilpasningsplanen har til formål at skabe overblik og systematisere klimatilpasningsindsatsen ved at kortlægge og prioritere risikoområder, identificere rammerne og effektive klimatilpasningstiltag. Tiltagene og prioriteringen af risikoområder integreres i Ishøj Forsynings normale drift og fornyelsesplanlægning, samt tilpasses til fremadrettet at indgå i tættere samarbejde med Ishøj Kommune og nabokommuner om tværfaglig og helhedsorienteret klimatilpasning. Nærværende klimatilpasningsplan bygges på den tidligere Ishøj Forsynings klimatilpasningsplan fra 2011, samt på vejledning fra Naturstyrelsen om bearbejdelse af klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Med henblik på at kortlægge risiko områder i Ishøj Kommune er der udført detaljerede beregninger for vandkredsløbet, og implicit ændringerne i vandkredsløbet, som følge af klimaændringerne. Indeholdt i kortlægningen er vandstand i Køge Bugt, følsomhed ved ekstremnedbør, grundvandsstigning, øget afstrømning i vandløbene og kapacitet i regnvandssystemerne. Ydermere er der på baggrund af detaljerede sandsynlighedskort eller oversvømmelseskort fra regnvand og havvand, udført en værdi- og risikokortlægning baseret på beregning af risikoen ved anvendelsen af data for skadesomkostninger for ramte elementer i kommunen, herunder veje, huse, naturområder, kulturarv mm. Nærværende klimatilpasningsplan giver således et samlet risikobillede af kommunens klimaudfordringer ved at korlægge potentielle skadesomkostninger (værdikortlægning) med sandsynligheden for og skadesomfanget af oversvømmelser (oversvømmelseskortlægning). r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

7 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 5 Risikokortet dannes ved at gange sandsynligheden for oversvømmelsen med den potentielle skadesomkostning for de udvalgte landskabselementer. Risikokortet er således et udtryk af de samlede forventede årlige skadesomkostninger (Expected Anual Damage, EAD), fordelt på kloakoplande fra spildevandsplanen. Nærværende klimatilpasningsplan tager også hensyn til bygninger, som er særligt problematiske at få oversvømmet (hot spots). Disse hot spots er udvalgt på baggrund af forsikringsskaderne ved skybruddet i 2011, og ud fra en forsikringsmæssig vinkel, har størst interesse i at der bliver gjort en forebyggende indsats. Summen af kortlægningen fra 2011 og nærværende kortlægning udgør et overordnet billede af sårbare områder og giver dermed en indikation om potentielt skadesomfang i tilfælde af ekstrem nedbør, stormflod og påvirkning af øget grundvandsstand. På baggrund af kortlægningen er Ishøj Forsynings klimatilpasningsindsats prioriteret efter risikoen for forventede årlige skadesomkostninger som følge af skadesvoldende oversvømmelser. De højest prioriterede oplande er: 1. Gildbrovej, CPH West 2. Strandgårdsparken 3. Strandområdet Prioriteringen vil indgå i Ishøj Forsynings Handlingsplan for fornyelse af kloaksystemet. Hvert område bør inden der udarbejdes en fornyelsesplan for området gennemgå detaljeret modellering for at identificere de teknisk og økonomisk mest fordelagtige klimatilpasningsløsninger, som derefter indarbejdes i fornyelsesplanen for oplandet. Mulighederne for anvendelse af fx LAR 1 elementer, krav til belægningsprocent eller ønsket om etableringen af flere regnvandsbassiner og vand i byen er betinget af et godt tværfagligt arbejde mellem Forsyningen og kommunen. Ishøj Forsyning inviterede kommunens forvaltninger til en tværfaglig workshop i august 2010 for at udbrede kendskabet til klimatilpasningsplanen, samt identificere problemstillinger, der med fordel kan løses i fællesskab. Resultatet blev sammenfattet i den tidligere klimatilpasningsplan, hvor en række fælles udfordringer blev identificeret og rangeret efter risiko for skader og påvirkning af forsyningen og kommunen. Ved samme lejlighed blev der identificeret løsningsmuligheder, som også blev rangeret efter effekt. En række af de drøftede udfordringer er ens for byplanlægning, miljøforvaltningen og Ishøj Forsyning, og tilsvarende er der sammenfaldende muligheder for at imødekomme effekten af klimaændringerne. Dette fordrer et fremtidigt styrket samarbejde mellem Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning. 1 LAR står for Lokal Afledning/håndtering af Regnvand og det er en faglig betegnelse for flere forskellige måder at håndtere regnvand på lokalt i et område. Hvilket betyder at regnvandet forsinkes, tilbageholdes, nedsives, fordamper og i vid udstrækning holdes synlig på overfladen i stedet for straks at lede regnvandet ned under jorden og væk i en traditionel rørløsning. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

8 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 6 De senere års hyppigere kraftige nedbørshændelser har medført, at klimatilpasningsarbejdet allerede er godt i gang. Bilag 4 af nærværende klimatilpasningsplan indeholder beskrivelsen af en række områder hvor klimatilpasningsarbejde er i fuld gang. I Strandområdet, som var prioritet 1 i planen fra 2011 og som er prioritet 3 i nærværende plan, er etablering af et nyt klimatilpasset regnvandssystem i gang. Hele området forventes færdigt i Ligeledes er der ved ombygning af Stationsforpladsen blevet klimatilpasset i form af krav til forsinkelse, etablering af grønne tage og klimatilpasning af afløbsledningerne. For området med prioritet 14, Bredekærs Vænge, er der foretaget detaljerede oversvømmelsesmodelberegninger, Mike FLOOD, for at identificere oversvømmelsesudbredelsen ved forskellige nedbørshændelser og afprøve effekten af forskellige LAR løsninger som grønne tage og nedsivning på egen grund. Der kører løbende et måleprogram for at kortlægge indsivning og fejltilslutninger i spildevandssystemet. Ishøj Forsyning deltager aktivt i samarbejdet med de øvrige oplandskommuner til St. Vejle Å om klimatilpasning og implementering af vandplaner. Med klimatilpasningsplanen har Ishøj Forsyning en køreplan for systematisk at klimatilpasse afløbssystemerne i kommunen og planen kan danne ramme om det tværfaglige samarbejde der kan åbne for anvendelse af mere bæredygtige teknologier som implementering af LAR elementer, forsinkelse af regnvand i form af integrering af vand i byen og øvrige innovative og multifunktionelle løsninger på klimaudfordringerne. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

9 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 7 3 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Udsigten til ændrede nedbørsmønstre og stigende vandstande har sammen med de seneste 10 års oversvømmelseshændelser i Danmark påvist behovet for at kortlægge oversvømmelsesrisici og tage aktivt stilling til forebyggelse af oversvømmelser gennem klimatilpasning. I 2012 præsenterede den danske regering sin Handlingsplan for klimasikring af Danmark. Heri er der beskrevet en række initiativer hvis formål er at skabe en ramme for klimatilpasning. Som følge af regerings handlingsplan, har KL og regeringen forhandlet en økonomiaftale der indebærer blandt andet, at investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet løftes med 2,5 mia. kr. i Kommunerne skal i denne forbindelse udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse samt en prioritering over indsatserne. Med ændring af planloven fra 1. juni 2012 har regeringen desuden gjort det muligt for kommunerne at inddrage klimatilpasning direkte i lokalplanlægning, enten ved at indarbejde klimatilpasningsplanen direkte i kommuneplanen, eller som et tillæg. Miljøministeriet Naturstyrelsen (NST) har efterfølgende bearbejdet en vejledning til bearbejdelse af klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledningen giver et overblik over, hvordan arbejdet med en klimatilpasningsplan kan tilrettelægges og gennemføres. Nærværende klimatilpasningsplan bygges på mange elementer fra denne vejledning, samt elementer fra den tidligere Ishøj Forsynings klimatilpasningsplan dateret 31. marts Klimaudfordringer Status for viden om globale klimaforandringer Klimaet ændrer sig, og fremtidige menneskeskabte klimaændringer kan ikke undgås, selv hvis det hurtigt skulle lykkes at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser. Den nationale klimatilpasningsstrategi fra 2008 bygges på tre klimascenarier; to af dem (A2 og B2) baseret på IPCCs rapport fra 2007, og scenarie EU2C: Scenarie A2: Moderat vækst, moderat teknologisk udvikling og fortsat høj befolkningstilvækst. Scenarie B2: Som A2, men med lavere global integration. Scenarie EU2C: EU's målsætning om, at den globale temperaturstigning ikke overstiger 2 C. De beregnede globale klimaændringer forventes at medføre en temperaturstigning på 2,4-3,4 C og en global vandstandsstigning i verdenshavene på 0,43 1,05 m. Nyeste offentliggjorte rapporter tyder dog på at udviklingen går hurtigere end antaget i IPCCs scenarier fra I den forbindelse viser nyeste beregninger med klimamodellerne, at den resulterende vandstandsstigning i verdenshavene er på 0,65-1,3m. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

10 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 8 Manglen på forpligtende globale aftale for nedbringelse af drivhusgasudslippet medfører, at IPCCs scenarie A2 vurderes at være det mest realistiske scenarium af de opstillede. Ikke desto mindre er det siden 2010 anbefalet i Danmark, at anvende klimascenariet A1B (et middelscenarie) for perioden frem mod 2050, da der kun er mindre forskelle mellem de forskellige klimascenarier indenfor denne periode. Ishøj Forsyning har i nærværende klimatilpasningsplan besluttet at anvende IPCC scenarie A2, men vil løbende opdatere klimatilpasningsplanen i takt med ny viden på området bliver publiceret og anerkendt. Ishøj Forsyning har valgt at benytte A2 tilbage i 2010 og da A2 medfører større sikker for klimafremskrivningen i forhold til A1B fastholdes A2 også i denne plan Det danske klima Ændrede nedbørsmønster og stigende vandstand i havet vil gøre afvanding af lavtliggende områder, særligt i kystzonen, hvor omkring 43 % af Danmarks befolkning bor, vanskeligere. De målte klimaændringer i Danmark de sidste 150 år har været en stigning i middeltemperatur på 1 C og den gennemsnitlige årsnedbør er steget med 14 % med store regionale forskelle. Se figurerne nedenunder. Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873 (venstre) og Danmarks årsnedbør siden 1874 (højre). Den blå kurve repræsenterer gennemsnittet over 9 år. (DMI, 2013) De globale klimamodeller opererer med stor opløselighed, og genererer dermed ikke præcise konklusioner om de klimaændringer vi kan forvente i Danmark. DMI s regionale model HIRHAM, med randværdier fra DMI s globale klimamodel og IPCCs scenarier, er en tilpasning af de globale prognoser til at vise effekterne af de forventede klimaændringer på det danske klima. Det er også disse beregninger der danner baggrund for de officielle udmeldinger, herunder i den danske regerings handlingsplan for klimasikring. Overordnet set viser DMIs beregninger, at tendensen går imod varmere og vådere vejr med hyppigere ekstremer, hvilket også bekræftes af flere udenlandske undersøgelser. De vigtigste forventede ændringer er: r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

11 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 9 - Mere regn: vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl (+20 % flere hændelser end i dag) - Højere havvandstand: havvandstanden forventes at stige mellem 0,2 og 1,4 m. - Ændret vandføring i vandløb: vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden (omkring 10 til 40 %) og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser i forbindelse med de våde perioder (både sommer og vinter). - Ændret grundvandstand: de ændrede nedbørs- og fordampningsforhold vil påvirke grundvandstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer. - Mildere vintre: vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. - Varmere somre: somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. - Mere vind: vi kan forvente flere kraftige storme. - Større skydække: vi får generelt et svagt stigende skydække, og stigningen vil være størst om vinteren 3.2 Klimaudfordringerne i Ishøj kommune Ændrede nedbørsmønstre Klimaforandringerne vil medføre en ændring i nedbørsmønstre. I takt med stigende temperaturer, som følge af klimaændringerne, vil atmosfæren indeholde mere vanddamp og derfor vil nedbørsmængderne stige og antallet af ekstreme nedbørshændelser vil stige. For Ishøj området forventes følgende ændringer frem mod år Årlig nedbør stiger fra ca. 600 mm/år til 650 mm/år Hyppigheden for ekstremregn øges ca. 3-5 gange i forhold til i dag Sommernedbør reduceres % Vinternedbør stiger ca % Konkret betyder dette, at regnvandskloakkerne og regnvandsbassiner ved renovering eller ny anlæg skal opdimensioneres for at opretholde eksisterende serviceniveau og national funktionspraksis mht. opstuvning til terræn i anlæggenes levetid. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

12 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side Ændring af vandstand for Køge Bugt DMI og GEUS vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at stige til mellem 0,2 og 1,4 meter i dette århundrede. Vandstandsstigningen modvirkes ligeledes af en generel landhævning efter sidste istid. Resultater viser, at landhævningen er ca og ca cm i hhv. den nordligste og sydligsted del af Danmark. Vandstanden måles løbende på ca. 60 lokaliteter i Danmark, bl.a. for Drogden Fyr, som vurderes mest repræsentativ for forholdene i Ishøj Havn. På dette grundlag beregnes der statisk over, hvilken vandstand der i gennemsnit forekommer én gang hvert 5,10, 20, 50 og 100 år. Den seneste højvandsstatistik er fra 2012 og den opdateres hvert 5. år, hvorfor næste opdatering sker i Se figuren nedenunder. Figur 2. Ekstremstatistik baseret på målinger ved Drogden Fyr, som er nærmeste station og sammenlignelig i forhold til vandstandene i Køge Bugt (Kystdirektoratet, 2012) Når middelvandstanden i havet stiger, kan den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at vokse nogenlunde tilsvarende eller hurtigere. Det bedste bud på vandstanden ved en 50-års hændelse i fremtiden er vandstanden i dag plus den forventede havstigning korrigeret for landhævning og vind. Andre lokale forhold som tidevand kan dog også påvirke fremtidige storflodsvandstande. I Køge Bugt forventes udviklingen i vandstandsstigningen at være ca. 80 cm i år Dertil skal landhævning, normal tidevandsvariation og stigninger i ekstremvandstande som følge af ændrede vindforhold lægges til. På baggrund af land- og havspejlsbevægelser sker der ved Køge Bugt en stadig relativ stigning af middelvandsspejlsniveauet, og for Ishøj Kommune medfører dette, at der skal korrigeres med ca. 0,075 m frem mod år Vinden forventes maksimalt et øget bidrag på mellem 0,05-0,10 m, hvorfor 0,1 m er sat for vindbidraget for 50- og 100-års hændelsen. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

13 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 11 Med det nuværende videnskabelige grundlag kan ekstremstatistikken for Køge Bugt frem mod år 2100 ikke opgøres eksakt. Ishøj Forsyning forholder sig derfor til de data der er til rådighed på nuværende tidspunkt, men inddrager muligheden for yderligere stigninger som vidensniveauet øges. På nuværende videnskabelige grundlag kan DMI ydermere ikke angive en øvre grænse for vandstandsstigninger langs de danske kyster. DMI anbefaler derfor, at muligheden for endnu højere stigninger inddrages i risikovurderinger. Den højeste vandstand i nærværende analyse er sammensat dels af den eksisterende vandstandsstatistik, lokale landhævninger og vandstandsstigninger som følge af klimaændringer. Se Tabel 1. Tabel 1. Vandstande i dag og ændringer frem mod år 2100 baseret på Kystdirektoratets statikker og IPCC scenarie A2, korrigeret for landhævning og vindpåvirkning for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser 2012 statistik Forventet stigning Landhævning Vind I alt Normal daglig variation +0,2m +0,80m -0,075m 0 0,93m 5-års hændelse +1,16m +0,80m -0,075m 0 1,89m 10-års hændelse +1,22m +0,80m -0,075m 0 1,95m 20-års hændelse +1,28m +0,8m -0, ,00m 50-års hændelse +1,35m +0,80m -0,075m +0,10m 2,18m 100-års hændelse +1,39m +0,8m -0,075m +0,10m 2,22m Konkret for Ishøj Forsyning betyder dette, at i takt med at vandstande i havet stiger skal regnvandssystemet aflede til højere vandspejl i åerne og indsøerne, såfremt eksisterende diger langs kysten ikke forhøjes og forstærkes. Stigende vandspejl vil medføre, at afledning af overfladevand fra vandløb og regnvandskloak til Køge Bugt vanskeliggøres og at grundvandet vil stige kystnært. Ishøj Forsyning vil arbejde for, at klimatilpasning af digerne suppleres med foranstaltninger for afledning af overfladevand under ekstremvandstand i Køge Bugt Ændringer i grundvandsstand og søer De større nedbørsmængder over året, primært i vinterperioden, vil sammen med øget fordampning om sommeren, medføre ændringer i grundvandsdannelsen og vandstande i søer. På Sjælland forventes grundvandsdannelsen at stige fra cirka 48 mm/år til 51 mm/år. Dette vil medføre en stigning i grundvandsspejl på 0,25 1,0 m. Hydrogeologiske modelberegninger viser, at grundvandsspejlet på Vestegnen vil stige op til 0,3 m uden at tage vandstandsstigning i Køge Bugt i regning. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

14 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 12 Grundet digerne ved kysten og indsøerne vil grundvandsstanden i Strandområdet sandsynligvis ikke øges mere end 30 cm som følge af stigende vandstand i Køge Bugt (se afsnit 3.2.2) såfremt vandstanden i indsøerne kan holdes lavere end Køge Bugt. Omvendt, hvis vandstande i indsøerne permanent stiger, vil grundvandsstanden forskydes tilsvarende opad kystnært, med gradvist aftagende effekt ind i landet. Den kraftige vandindvinding i kommunen indgår i fastlæggelsen af det eksisterende grundvandsspejl, og kan have indflydelse på om grundvandet stiger, falder eller forbliver i samme niveau som følge af klimaændringerne. Ishøj Forsyning henholder sig derfor til, at der kan forekomme en stigning af grundvandsspejlet på op til 0,3 m. Stigende grundvandsstand vil medføre stigende vandstand i søer og åbne regnvandsbassiner. Dog vil perioden med lav vandstand øges, da nedbørsmængderne om sommeren vil falde og fordampningen øges. Sæsonvariationen vil altså være større end i dag. For Ishøj Forsyning vil disse ændringer i vandkredsløbet betyde, at de grundvandsrelaterede problemer i dag med indsivning i kloakledninger vil stige og jordens infiltrationskapacitet vil falde så der ved kraftig nedbør vil være større afstrømning til regnvandssystemet Ændringer i afstrømning i åer Reducerede nedbørsmængder og øget fordampning vil forlænge perioden med lav afstrømning, sommerafstrømning, i op til to måneder frem til november måned. Vinterafstrømningen forventes dog at stige markant i forhold til i dag, primært grundet øgede nedbørsmængder og dermed stigende grundvandsspejl. For Sjælland som helhed forventes vinterafstrømningen at stige med %. Beregninger viser, at middelafstrømningen i sjællandske vandløb øges med op til 30 %. I Ishøj er det primært St. Vejle å og Ll. Vejle å der vil blive påvirket af disse ændringer. Den lave sommerafstrømning er ikke et problem for afledningen af overfladevand og udløb fra regnvandsledningerne, mens dette kan blive et problem i perioden december til april, hvor vandspejlene i åerne og søerne vil være højere end i dag. For både St. Vejle å og Ll. Vejle å har de seneste års kraftige nedbørshændelser givet problemer med oversvømmelser og tilbagestuvning i regn- og spildevandsledninger. Klimaforandringerne vil medføre, at disse hændelser kommer 3-5 gange så hyppigt som i dag. 3.3 Klimaændringernes konsekvenser for Ishøj Forsyning Klimaforandringerne betyder, at Ishøj Forsynings bassiner, regn- og spildevandsledninger i stigende omfang vil blive påvirket af vand udefra, nedefra og ovenfra. Afstrømningen fra urbane og landlige områder vil som følge af ændrede nedbørsforhold øges. Stigende grundvandsstand vil reducere kapaciteten i afløbssystemer ved øget infiltration samt reducere infiltrationskapaciteten i jorden, og dermed føre til stigende afstrømning i åerne. Højere vandspejl i åerne og i Køge Bugt vil forringe udledningsforholdene fra regnvandskloakkerne og overfladevand i kommunen. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

15 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 13 Konsekvensen af dette vil være hyppigere oversvømmelser fra regnvandssystemet, hyppigere oversvømmelser fra åerne og hyppigere terrænoversvømmelser som følge af reduceret infiltrationskapacitet i jorden. Stigende vandstand i Køge Bugt medfører, at åerne og afløbssystemerne skal aflede i et højere niveau. Der kan derfor opstå oversvømmelsesproblemer og høj grundvandsstand nær åerne og særligt i Strandområdet. For at være på forkant med denne udvikling er det afgørende for Ishøj Forsyning gradvist at klimatilpasse regnvandssystemerne og samtidig at indgå i samarbejde med kommunen og nabokommuner om klimatilpasning af åerne og digerne. 3.4 Serviceniveau for afløbssystemet Serviceniveauet beskriver, hvor kraftig regn de fælles offentlige kloakker kan forventes at håndtere. Det er niveauet for den sikkerhed mod oversvømmelse, som kloakkerne giver. Kommer der mere regn end dette serviceniveau eller løber der vand til fra andre områder, må man som grundejer selv have sikret sig. Kloaksystemerne i Ishøj Kommune er generelt set meget velfungerende og erfaringerne fra de sidste 10 års hyppige ekstreme nedbørshændelser viser, at problemerne med oversvømmelser er centreret omkring nogle få problemområder. Kloakker, regnvandsbassiner og delvist også vandløb og søer skal ikke dimensioneres til at kunne håndtere alle typer regnhændelser, hyppigt forekommende såvel som ekstreme. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt og i teorien vil der altid kunne forekomme en endnu kraftigere nedbørshændelse. Ishøj Forsyning dimensionerer derfor til et givet niveau, som samlet set yder den bedste service for borgerne, både økonomisk og teknisk. Dette indebærer, at hændelser hvor funktionen af afløbssystemet overskrides, betragtes som en beredskabssituation. Når kapaciteten af afløbssystemerne er opbrugt indtræffer en ukontrolleret oversvømmelsessituation. De seneste års teknologiske udvikling gør det nu muligt meget præcist at beregne oversvømmelsesudbredelsen og angive hvor hyppigt forskellige ejendomme, veje eller lignende oversvømmes. Ishøj Forsyning følger National Funktionspraksis, som angiver minimumkrav i forbindelse med beregning af oversvømmelser fra afløbssystemer. Skærpede krav er i den forbindelse overladt til den lokale myndighed. Ishøj Forsyning har på den baggrund opstillet forslag til nye skærpede mål for det fremtidige serviceniveau med hensyn til skadesvoldende oversvømmelser, se afsnit 6.4. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

16 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side Minimumsfunktionskrav Det eksisterende kloaksystem i Ishøj kommune er 100 % separatkloakeret. Regnvandssystemet i kommunen er i tidens løb dimensioneret efter dimensioneringspraksis for afløbssystemer. Ishøj Forsyning er ansvarlig for, at afløbssystemet er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så der ikke for hyppigt forekommer skadesvoldende oversvømmelser iht. Skrift Derfor analyserer og dimensionerer Ishøj Forsyning regnvandssystemet efter minimumskravene angivet i Skrift Tabel 2. Minimumsfunktionskrav for separatkloakerede områder, jfr. Skrift Kriterium Gentagelsesperiode (T) Fuldtløbende rør 1 år Stuvning til terræn (dækselkote) 5 år Den anbefalede serviceniveau omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende afløbssystemer. Ishøj Kommune kan som myndighed pålægge Ishøj Forsyning at operere med skærpede krav jfr. Skift 27-29, se afsnit Sikkerhedstillæg og klimatilpasning Ved den tidligere dimensioneringspraksis var der indarbejdet en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed i beregningen. Digitaliseringen af data og udviklingen af computermodeller til simulering af kapacitetsforhold i afløbssystemer gik stærkt fra 1980 erne til i dag, hvor kombinationen af stærkt digitalt datagrundlag og præcise modeller muliggør en tilnærmelse til virkelighedens kapacitetsforhold. Med de nye værktøjer og muligheder er den indbyggede sikkerhed faldet. Ishøj Forsyning har opbygget en model for hele regnvandssystemet og vil derfor fremover anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden. Derfor suppleres beregningerne med et sikkerhedstillæg for at tage højde for den usikkerhed der er i beregningerne og måske særligt i forudsætningerne. Ved analyse og dimensionering af regnvandssystemet indarbejdes en tosidet sikkerhed i beregningerne, der tager højde for henholdsvis en statistisk beregningsusikkerhed og en scenarieusikkerhed. Den statistiske beregningsusikkerhed dækker over usikkerheder i beregningerne (hydrologisk beregning, ledningstab, enkelttab, forsinkelse osv.). Sikkerhedstillægget for statistisk usikkerhed er op til 30 % (faktor 1,0-1,3) på den dimensionsgivende regnintensitet efter beregningsmetode og vidensniveau om systemet. Kilde: SVK Skift 27. Scenarieusikkerheden består af to dele, dels - muligheden for byfortætning i anlæggets levetid, fx carporte og parkeringspladser - samt tilpasningen af afløbssystemet til klimaændringerne i anlæggets levetid Sikkerhedstillægget for fortætning i oplandet vurderes for hvert opland og kan vil typisk være op til 20 % (faktor 1,0 til 1,2) på den dimensionsgivende regnintensitet. Kilde: SVK Skift 27. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

17 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 15 Sikkerhedstillægget for klimatilpasning af regnvandsledninger er afhængig af valgt gentagelsesperiode, men bør for dimensionering af ledninger med det nuværende vidensgrundlag om de forventede klimaændringer, Skrift 29, antage følgende værdier: < 1 års gentagelsesperiode: faktor 1,2 5 års gentagelsesperiode: faktor 1,3. > 10 års gentagelsesperiode: Kilde: SVK Skift 29. faktor 1,4. Ved analyse og dimensionering af regnvandsledninger vil der indgå en individuel risikoanalyse, som kan medføre større sikkerhed mod opstuvning og oversvømmelser end minimumskravene, ligesom valg af beregningsmetode og vidensniveau afgør valget af sikkerhedstillæg til den dimensionsgivende regnintensitet Bassindimensionering Skrift behandler sikkerhed i forbindelse med dimensionering af ledninger og ikke sikkerhedstillæg for dimensionering af bassiner. Hvor det for ledninger er regnintensiteten der er dimensionsgivende, er det for regnvandsbassiner regnens volumen og varighed der er afgørende for dimensioneringen. De forvente ændrede nedbørsmønstre, som følge af klimaændringerne, forventes at øge den maksimale døgnnedbør med %. Ishøj Forsyning vælger på den baggrund at dimensionere bassiner efter de eksisterende historiske regnserier og øge voluminet med 30 % for klimatilpasning og om nødvendigt også et sikkerhedstillæg for fortætning i oplandet. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

18 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 16 4 METODE FOR KORTLÆGNING AF RISIKOVURDERING Kortlægningen udpeger de områder, hvor der vurderes at være en potentiel risiko for oversvømmelse og skade på eksisterende forhold i kommunen i tilfælde af skybrud, stormflod, forhøj afstrømning i vandløb og forhøjet grundvandspejl. Dette sammenholdes med eksisterende kapacitetsforhold i regnvandssystemet og omfanget af kapacitetsproblemerne som følge af klimaændringerne såfremt regnvandssystemet ikke klimatilpasses. Kortlægning af risikovurdering i nærværende klimatilpasningsplan bygges på flere fronter. 4.1 Kortlægning af kapacitetsforhold i afløbssystemet Kortlægning af klimatruslen omhandler kapacitetsforholdene i regnvandssystemet i kommunen med henblik på at undersøge overholdelse af funktionskriterierne (se Tabel 2). Der er opstillet en komplet computermodel (Mike urban model) for regnvandssystemet i Ishøj Kommune, som danner grundlag for vurderingen af effekterne af klimaændringerne i ledningsnettet. Modellen er ukalibreret, og kan simulere stuvning, oversvømmelser, regelbaseret styring og meget andet, og anvendes til at udpege flaskehalse, klimaeffekter og kan anvendes til at udpege de mest effektive klimatilpasningstiltag. I modellen indsættes randbetingelser for vandstand i Køge Bugt, vandstand i åer og søer, og der kan udføres beregninger med målte nedbørshændelser og beregnes statistik baseret på mange årtiers målt nedbør. Ishøj Forsyning bygger dermed deres kapacitetsanalyser på de virkelige forhold og kan beregne effekten af stigende vandstand i havet og øget afstrømning i åerne som følge af klimaændringerne. Vandstandsstigningerne som følge af 30 % afstrømning er for hvert udløb fra regnvandssystemet beregnet og indgår dermed i kapacitetsberegningerne for regnvandssystemet i Ishøj Kommune. For en detaljeret beskrivelse af modelopsætning i Mike Urban, samt beregningsforudsætninger, henvises til Bilag Kortlægning fra Miljøministeriet Der kortlægges temaerne som Miljøministeriet har produceret og stillet ril rådighed for hele Danmark (i portalen i forbindelse med regeringsindsatsen om klimatilpasning (se afsnit 6). Temaerne som anvendes omfatter oversvømmelse fra vandløb og havet. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

19 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 17 Selvom Miljøministeriet har foretaget en grundvandsanalyse, har Ishøj Forsyning vurderet, at resultaterne er for groft (celle størrelse er 500 x 500 meter), hvorpå de ikke indgår i nærværende kortlægning. Der anvendes i stedet resultaterne omkring stigende grundvandspejl fra den tidligere klimatilpasningsplan i opløsning 1,6x1,6m. Der anvendes ligeledes kortlægning over naturlige lavninger på terrænet, fra den tidligere klimatilpasningsplan 2. Alle ovennævnte temaer viser risikoen for oversvømmelse i kommunen, og kan bruges til at danne et overblik over sårbare områder. I temaerne indgår ikke et solidt statistisk grundlag for hvor hyppigt kommunen kan forvente at opleve oversvømmelser i de berørte områder. 4.3 Sandsynlighedskort eller oversvømmelseskort For at supplere ovenstående med en statistik grundlag hvorpå en mere omfattende risikoanalyse kan bygges, følger nærværende klimatilpasningsplan retningslinjer fra vejledning fra Naturstyrelsen. Der udarbejdes dermed oversvømmelseskort hvor der kigges på oversvømmelser fra regnvand og havvand. Oversvømmelseskort kan på denne måde direkte forbindes med en samlet sandsynlighed, som i sidste ende anvendes til at beregne og kortlægge skadesomkostningsværdi af alle de områder, som evt. rammes af oversvømmelse. Oversvømmelseskort fra regnvand dannes ved at kombinere den dynamiske hydrauliske model for Ishøjs afløbssystem med en hydrodynamisk model for afstrømningen på overfladen (1D 2D tilgang). I overflademodellen er det muligt at give en detaljeret beskrivelse af en ekstremregnssituation, hvor både dynamikken i afløbssystemet og interaktionen med terrænoverfladen indgår. 4.4 Værdi- og risikokortlægning Nærværende klimatilpasningsplan giver et samlet risikobillede af kommunens klimaudfordringer ved at korlægge potentielle skadesomkostninger (værdikortlægning) med sandsynligheden for og skadesomfanget af oversvømmelser (oversvømmelseskortlægning). Værdikortet fra Miljøministeriet anvendes ikke i denne kortlægning, idet dette af Ishøj Forsyning ikke vurderes tilstrækkeligt detaljeret. Begrundelsen kan findes i den grove opløsning (100 x 100 m), samt med at værdikortet er udelukkende baseret på BBRregisters ejendomsværdier. Derudover findes der mange tomme områder, hvor der er huse, industrier mm. som ikke indgår i værdikortet. Dette er dog kun problematisk i byområder hvor der er kortlagt oversvømmelser, som er tilfældet i Ishøj. 2 Temaet om blue spots og lavninger er ifølge Miljøministeriet forældet, og kan derfor ikke kortlægges. Miljøministeriet arbejder på nuværende tidspunkt, for at få uploade de nye filer. Disse skal tilføjes til nærværende kortlægning når det lykkes ministeriet at stille de nye kort til rådighed. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

20 Ishøj Forsyning Klimatilpasningsplan Side 18 Dybde Ishøj Forsyning anvender i stedet en mere omfattende metode for beregning og kortlægning af risiko. Metoden fokuseres på at beregne og udarbejde risikokort i de områder, hvor det faktisk kortlægges oversvømmelser i fineste opløsning (1,6 x 1,6 m). Dermed opnås et integreret risikokort (i stedet for at have et værdikort for sig), hvori der udføres en direkte beregning af risikoen ved at anvende data for skadesomkostninger for ramte elementer i kommunen, herunder veje, huse, naturområder, kulturarv mm. En mere detaljerede beskrivelse af metoden, samt en beskrivelse af de diverse temaer som indgår i beregningen, findes i Bilag 2. Ydermere kan alle anvendte GIS lag ses på tegning TF1G_800. En oversigt over værdisætningen af temalagene i nærværende analyse kan ses i nedenstående tabel. Tabel 3. Oversigt over kriterierne for værdikortlægning af Ishøj Kommune Bygninger Vej og sportsarealer Bygninger Industribygninger m.ejd.vrd. u.ejd.vrd. med kælder (oprensning) Bygninger m.ejd.vrd. uden kælder Jernbane, teknik, Natur fortidsminder og (pleje) kirkegård DKK pr. m 2 2 DKK pr. DKK pr. m cm % af Ejd.vrd % af Ejd.vrd DKK pr. DKK pr. bygn.areal bygn.areal m 2 0, , , , ,08 > ,1 Ovenstående tabel viser, at i de bygninger hvor der er tilknyttet en ejendomsvurdering (BBR for 2012) vil skadesværdien udregnes som en procentvis skadesomkostning af ejendomsvurderingen som funktion af vanddybden af oversvømmelsen omkring bygningen. Den procentvise skadesomkostning er vurderet ud fra erfaringstal med inspiration fra diverse videnskabelig artikler, bl.a. Jensen et al (2009) og Zhou et al (2011). For de bygninger, hvor der ikke er tilknyttet en ejendomsvurdering til sig og for industribygninger er der i stedet fastsat en skadesomkostning per kvadratmeter bygningsareal. Udover disse kriterier, har Ishøj Kommune udpeget såkaldte hot spots, hvilket er bygninger, som er særligt problematiske at få oversvømmet. Hvis et hot spot er oversvømmet ved de forskellige gentagelsesperioder, vil der tilføjes en ekstra værdisætning til elementet. Dermed øges den samlede skadesværdi for området. Hot spots bliver således tilføjet prioritering af risikoområder efter den generelle værdikortlægning for de fem gentagelsesperioder. De udvalgte hot spots er udvalgt på baggrund af forsikringsskaden ved skybruddet i 2011, og ud fra en forsikringsmæssig vinkel, har størst interesse i at der bliver gjort en forebyggende indsats. I nedenstående tabel ses de udvalgte hot spots. r:\projects\glo\30\ \06_output\opdatering_ktp\ishøj_forsyning_klimatilpasningsplan_2013.docx

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 12.06.2014 1 TITEL: KLIMATILPASNINGSPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNE 2014 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 UDGIVET AF: GULDBORGSUND

Læs mere

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag Teknisk notat Kystvej 26 8500 Grenaa Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 AquaDjurs - Udarbejdelse af oversvømmelseskort Grenaa 23. oktober 2013 Projekt: 30.8300.50

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand Klimaændringer Forurenet jord- og grundvand Notat, Miljø- og Ressourcer Region Sjælland 2014 Titel: Klimaændringer. Forurenet jord og grundvand ISBN-nummer: 978-87-92026-68-2 Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Klimatilpasning organisering og økonomi

Klimatilpasning organisering og økonomi 28. maj 2013 RAPPORT Udfordringen med at tilpasse det danske samfund til ændrede klimaforhold er en kompleks opgave, som der er betydelig usikkerhed forbundet med. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan og

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier ARBEJDSRAPPORT Dorthe Hedensted Lund SKOV & LANDSKAB 120 / 2010

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Kommuneplan 13, Tillæg nr. 13-09 Klimatilpasningsplan UDARBEJDET AF Skanderborg

Læs mere

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE Ringsted Kommune NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE 07-10-2013 Projekt nr. 213833 Dokument nr. 128125588 Version 4 Udarbejdet af BMN Kontrolleret af CKD

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.029 Klimatilpasningsplan K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 12. maj 2014 et kommuneplantillæg

Læs mere