BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen"

Transkript

1 BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været kendt siden trediverne (Rosenkrantz, 1937). Ved Ishøj ligger ligeledes en begravet Præ-Kvartær dal, Kildebrønde dalen (Wienberg Rasmussen, 1966). Dalene synes at være gået i glemmebogen, de er i hvert fald ikke vist af Huse og Lykke- Andersen i Geologisk Nyt 1/01. Det er forsøgt at vende de tilstedeværende geologiske data en ekstra gang for at forsøge at give en geologisk beskrivelse og en mulig dannelses model af de begravede dale. Det viste Prækvarter kort, som er grundlaget for denne analyse, er modificeret fra Stenestad (1976), Bertelsen (1995), Wienberg Rasmussen (1966), Binzer og Stockmarr (1994), Schuldt (1980) samt Frederiksborg Amt (2003) (Figur 1). Kortene er baseret på boringerne fra GEUS bore data base Jupiter, som vil være mange bekendt. Data basen indeholder de lithologiske beskrivelser af de mange tusinde vandboringer og funderingsboringer, der er udført i Danmark i de sidste 100 år. Kvaliteten af de lithologiske beskrivelser varierer en del, men er gode nok til at bestemme dybden til Prækvartær overfladen. Kortet er understøttet af en serie af tværsnit.

2 Figur 1 Database kort Prækvartæret Prækvartæret i Nordsjælland består overvejende af Danien kalk bortset fra nogle mindre forekomster af Palæocæn mergel på Amager, muligvis i Nordsjælland og under Københavns havn samt Maastricht skrivekridt ved Ishøj og på Stevns. Relieffet af Prækvartær overfladen varierer fra ca. 30 m over hav niveau til 60 m under hav niveau. Det dybeste hul ligger ved Lyngby (Figur 2 og 3). Hvis vi nærlæser Stenestad s og Bertelsen s kort, fremviser de flere steder snævre render, blandt andet Kildebrønde dalen. Et tværsnit (Figure 4) der løber fra Karlstrup i syd, til Ishøj i nord viser denne dal med et relief på op til 30 m, og hvor Danien er blottet. I bunden af dalen findes Maastricht kalk direkte under den Kvartære moræne. Ved Lyngby sø er ligeledes vist dybe render, men stratigrafien af kalken i disse render er ikke bestemt nærmere end, at det er Danien kalk. Mange af renderne har et uregelmæssigt relief. Flere steder viser kortene huller, der ikke er associeret med render.

3 Figur 2 Prækvartær overfladen i Nordsjælland og Skåne efter flere forfattere samt Jupiter data basen.

4 Figur 3 Top Prækvartær overfladen på Sjælland vist tredimensionelt. Det er det samme kort som i Figur 2 med konturintervaller på 10 m. Pilen i højre hjørne viser mod nord. Søndersø dalen strækker sig fra Øresund i øst til Isefjorden i vest og er 2 til 3 km bred med en relativ flad bund og til tider stejle sider (Figur 5 og 6). Bunden har kote -30 m i øst og kote -50 m i vest, og hælder derfor i den retning. Søndersø dalen fortsætter til Vestsjælland til områder, hvor Præ-Kvartæret består af Palæocæne aflejringer. Ved en undersøgelse af GEUS borearkiv, viser det sig, at der på Hornsherred ved Gershøj findes Danien kalksten i bunden af dalen og Palæocænt mergel på kanterne af dalen (Tværsnit Figur 7). I Øresund møder dalen en anden dal, Alnarp Esrum dalen, der har en nordnordvest syd syd øst orientering. Den er dybere, kote -50 til kote -60 (Figur 2).

5 Figur 4 Tværsnit af Kildebrønde dalen. Tværsnittet starter ved Karlstrup i syd, hvor Danien og det øverste Maastricht er blottet i den tidligere kalk grav. Man ser tydeligt at Skrivekridtet ligger under morænen ved Ishøj. Der er ikke umiddelbart nogen indikation på en forsætning af kalken i forbindelse med dalen. Den fortolkes derfor som en erosions dal. Dalen skråner mod øst, hvad der antyder at afvandingen af dalen må have løbet mod øst. Dannelsen af Søndersø dalsænkningen er omdiskuteret og 2 mulige modeller er fremført en graben (forkastnings betinget) eller erosion. De tilgængelige seismiske kort af dybere liggende lag viser ingen forkastninger i området af Sødersø Dalen. Hvis dalen skulle være forkastnings betinget, burde den være parallel til områdets påviste forkastninger og passe ind i det regionale tektoniske mønster

6 Figur 5 Tværsnittet viser at Farum Sandet formodentlig strækker sig helt sydpå til Søndersøen. Figur 6 Tværsnittet skærer Furesøen ved Store kalv. Dalen har relativ jævne skråninger i dette område. Man bemærker de massive smeltevands aflejringer i området. Selve Furesøen s dannelse skal ikke berøres her men er formentlig et dødis hul dannet i forbindelse med det sidste gletscherfremstød.

7 Figur 7 Tværsnit fra Slagelse i syd til Kullen i nord. Tværsnittet er baseret på boredata samt Prækvatær kortet. Lad os derfor se hvad den regionale tektonik siger. Først og fremmest må dalene være dannet efter Danien tiden, dvs. enten i Tertiær eller Kvartær tiden. Vi må derfor se på disse perioders tektoniske aktivitet. Sjælland ligger tæt på den Fennoskandiske randzone, som har været aktiv siden Palæozoikum. Forkastningerne i randzonen stryger nordvest sydøst. Bevægelserne i zonen har haft en sideværts komponent (Bartman og Christensen 1975, Liboriussen 1986, Vejbæk 1997). Faktisk ligger der en større inversions struktur nordøst for Nordsjælland, hvori Kullen indgår (Figur 8). Denne struktur blev dannet, som et resultat af transpressions bevægelser i Campanien og tidlig Maastrichtien samt i Palæocæn tiden. Vi vil derfor forvente at normalforkastninger vil have en strygning nord syd og strikeslip forkastningerne nordvest sydøst (parallel til forkastningerne påvist i den Fennoskandiske Randzone). Carlsberg forkastningen (Øresunds forkastningen ifølge Vejbæk, 1997) samt de andre mindre forkastninger, som Stenestad (1976) har identificeret i København og Bondesen (1979) ved Roskilde, er orienteret næsten nord syd. Bartman og Christensen viser samme orientering af normalforkastninger i Køge bugt ud fra en fortolkning af de derværende seismiske målinger. Søndersødalen ligger på tværs af denne orientering, hvad der antyder at dalen ikke er opstået i forbindelse med inversions strukturens dannelse. De tektoniske kort der er publiceret indenfor de sidste 30 år (eks Liboriussen et al 1986, Vejbæk 1997) viser da heller ikke Søndersø dalen.

8 Nord for Søndersø dalen ved Helsingør ligger den anden dalsænkning, kaldet Alnarp - Esrum dalen. Ifølge Wienberg Rasmussen (1966) ligger en lille rest af Palæocæne sedimenter i dalen i Nordsjælland, og det er blevet brugt som argument for at den også skulle være forkastnings Figur 8. Simplificeret tektonisk kort over Danmark, der viser positionen af Søndersø Dalen og Alanarp-Esrum Dalen i forhold til de struturelle trends.

9 betinget. Det har dog ikke været muligt at finde denne rest Paleocæn i GEUS data base. Sedimenterne over Prækvartæret i dalen er blevet undersøgt, og det viser sig at fyldet i dalen består af marine og fluviale sand aflejringer fra Weichsel tiden (Schuldt, 1980). De seneste publicerede seismiske struktur kort over den dybere top Chalk overflade viser ingen graben, hvor Alnarp-Esrum dalen ligger. De publicerede seismiske sektioner viser ingen tektonisk aktivitet siden Paleocæn (e.g. Vejbæk, 1997). Det er derfor mere sandsynligt, at dalen er dannet ved erosion. Sandet i Alnarp-Esrum dalen er dækket af Kattegat Till en, og erosionen må derfor være foregået før dette gletscherfremstød. Man kunne tænke sig, at da gletscherne dannede Norskerende ved Sydnorge, ændrede dræningsmønstret sig fra overvejende øst vest til overvejende nord syd. Derved blev Søndersødalen afsnøret og fungerede ikke mere. Så selv om Alnarp-Esrum Dalen ikke er tektonisk betinget, har de strukturelle elementer, Söder-Rommel Åsen styret retningen af erosionen. Der er i de senere år påvist flere begravede erosions dale i andre dele af Danmark, som både er af Kvartær og Tertiær alder. I Nordsøen kan man observere flere sedimentære sekvenser af Tertiær alder, som prograderer fra øst mod vest. Dette nævnt som evidens for at den østlige side af Danmark samt Sverige var hævet og udsat for erosion med materiale transport fra øst mod vest. Havet nåede i Oligocæn og Miocæn tiderne ikke til Sjælland. Prækvartær overfladen i Nordsjælland har derfor været eksponeret siden Eocæn tid. Kildebrønde dalen, hvor Maastricht kalken er eksponeret i bunden og uden antydning af større forsætning af kalken på hver side af dalen, er ligeledes en erosions rende. Kildebrønde dalen er orienteret på tværs af eksisterende tektoniske trends. Søndersø dalen med de snævre render og mindre huller har erosionsrester af Palæocæn mergel på begge sider af dalen ved Gershøj, hvad der peger mod at dalen er dannet ved erosion. Det foreslås derfor, at Søndersø dalen er en begravet erosions dal med tilhørende side dale, som for eksempel Kildebrønde Dalen. Spørgsmålet er så om tidspunktet for erosionen. Som nævnt ved vi at området var hævet i den senere del af Tertiær tiden, og der er ikke noget i vejen for, at dalene er dannet ved vandløbs erosion i den senere del af Tertiær tiden. Klimaet i Miocæn tiden var varmt, og hullerne kan være jordfalds huller, dannet som en karst. Stenestad (2006) beskriver et karst system i kalken ved Rørdal i Nordjylland, som udmærket kan anses for en parallel til det vi ser i kalkoverfladen ved København. Rørdal karsten er fyldt med Kvartært sand ligesom Søndersø dalen. Der ingen tvivl om at de Kvartære gletschere senere har høvlet toppen af kalken, samt smeltevands floderne har fulgt de etablerede drænings mønstre, og derved modificeret relieffet yderligere. Fyldet i Søndersø dalen består af fluvialt sand og ler aflejringer mens Kildbrønde dalen ikke indeholder smeltevands sand i større målestok. Hvis vi studerer Binzer og Stockmarr s (1997) kort som dækker hele Danmark får man ligeledes indtrykket af en erosions flade med dybe render. Kortet indeholder dog en skønheds fejl, det viser den smalle del af Roskilde Fjord som en Prækvartær dal. De boringer jeg har undersøgt langs fjorden giver ikke belæg for en sådan fortolkning. Fredriksborg Amt (2005) kortet viser da heller ikke nogen Prækvartær dal ved Roskilde Fjord. Til gengæld kan den indre del af Roskilde Fjord være et udtryk for den underliggende Søndersø dal.

10 Følgende model foreslås: 1. Nordsjælland var hævet over havet i den sene del af Tertiær tiden. De smalle dale peger på det viste drænings mønster. Klimaet er varmt og fugtigt og der dannes en karst overflade. Søndersødalen dannes ved vandløbs erosion. Dalen hælder mod vest og vandet har derfor løbet mod vest. 2. I Kvartær tiden følger smeltevands floderne dalen og der aflejres smeltevands sand i nogle af dalene. 3. Senere rykker gletscherne hen over området og høvler toppen af kalken. 4. Dalene fyldes med moræne og dødis. 5. Norske rende dannes. 6. Alnarp-Esrum dalen dannes, som resultat af ændrede dræningsmønstre og fyldes med smeltevandssand, der kommer fra afløbet fra tidlige faser af den Baltiske Issø eller direkte fra den sydlige del af indlandsisen. Havet transgrederede i en periode den nordlige del af dalen. 7. I den sene del af afsmeltningen af indlandsisen følger afløbet fra Østersøen først Øresund og siden også Storebælt og Lillebælt. Denne model foreslår en ikke tektonisk oprindelse af Søndersø, Alnarp-Mårum og Kildebrønde dalene. En detaljeret undersøgelse af fyldet i dalen kan måske afgøre tidspunktet for dalenes dannelse, Miocæn/Pliocæn eller Pleistocæn. Figur 1 viser positionen af Søndersø og Alnarp Esrum dalene, positionen af tværsnit samt brønd og kort der er brugt til denne artikel.

11 Referencer Bartman J. C. and O. B. Christensen, 1975, Contributions to the interpretation of the Fennoscandian border Zone. DGU, II Rk. Nr. 102 Bondesen, 1979, Illustration i Geoviden 2/2005 Bertelsen O. 1995, Fra det nordlige Sokkelund noget om geologi, teglværker, grusgrave og tørveskæring. DGU Binzer, K. og J. Stockmar, 1994, Geologisk kort over Danmark, 1:500000, Prækvartæroverfladens højdeforhold. DGU Kortserie Nr. 44 Frederiksborg Amt, 2005, Grundvandsatlas for Frederiksborg Amt. Huuse, M. og H.L.Andersen, 2001, Begravede dale i N. V. Europa dannet under indlandsisen. Geologisk Nyt 1/01 Liboriussen J., P. Ashton and T. Tygesen, 1986, The tectonic evolution of the Fennoscandian border zone in Denmark. Tectonophysics, 137, Rosenkrantz, 1937, Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. DGF Bd. 9 h.2 Schuldt, 1980, Om Esrumdalens geologi. DGF Årskrift 1980 Stenestad, 1976, Københavnsområdet geologi, især baseret på citybaneundersøgelserne DGU, III Rk. Nr. 45 Stenestad E. 2006, Fluviokarst in the top of the Maastrichtian chalk at Rørdal, Northern Jutland, Denmark Bull. Geol Soc. Denmark Vol. 53, Vejbæk, O. V. 1997, Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner. Geologisk Tidsskrift hæfte 4. Wienberg Rasmussen, H. 1966, Danmarks Geologi Gjellerup

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet.

KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet. KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK Erik Thomsen Geoogisk Institut Aarhus Universitet. Kakafejringer i Danmark Ader: 100 mio. år - 60 mio. år. I dagokaiteter ses kun kak fra perioden 75-60 mio. år (Maastrichtien

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1

NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 Rekvirent Naturstyrelsen Vestjylland Rindumgaards Allé 3 6950 Ringkøbing Halfdan Sckerl harsc@nst.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 125 Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3 Område Kertinge

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

FAST FORBINDELSE ALS-FYN

FAST FORBINDELSE ALS-FYN Til Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER Revision 1 Dato 2014-10-16 Udarbejdet af

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen

Turen går til De Dansk Vestindiske Øer. Nick Svendsen Turen går til De Dansk Vestindiske Øer Nick Svendsen Introduktion De Dansk Vestindiske Øer er blevet nemmere at besøge som turist inden for det seneste år idet rejsebureauerne tilbyder direkte fly til

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Geologiske modeller i Århus Vest

Geologiske modeller i Århus Vest M I L J Ø C E N T E R Å R H US Geologiske modeller i Århus Vest Rumlig geologisk model Rapport, juni 2010 ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2,6 MIO. ÅR FØR NU Palæogen - Fra drivhus til kølehus Neogen - Da Danmark steg op af havet Palæogen - Fra drivhus til Kølehus Idet

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P. 2 12 31. Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

Ark1. Fx. hils, vink, nik, taler i mobil, musik i hovedtelefoner, taler smn. Internt, taler med andre, råber, leger

Ark1. Fx. hils, vink, nik, taler i mobil, musik i hovedtelefoner, taler smn. Internt, taler med andre, råber, leger nr antal orientering handling interaktion indtryk 1 2 3 4 5 6 7 8 Side 1 nr antal orientering handling interaktion indtryk 9 10 11 12 13 14 15 16 Side 2 17 18 19 20 21 22 23 24 Side 3 25 26 27 28 29 30

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder

Læs mere

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Att.: Gudrun Gulbæk 2. januar 2014 Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen har den 14. november 2013 ansøgt

Læs mere

De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling

De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år i Danmark Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år Michael Houmark-Nielsen... Lektor, Geologisk Institut (michaelh@geol.ku.dk) Johannes Krüger... Professor, Geografisk

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer... 1. Indledning. 3 2. Undersøgelserne 4 3. Topografi 6 4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer....8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...10 5. Seismik 12

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

~ J~tzen. :i,1. Venlig hilse~47/ :;?;7'-~~~~~ =--- FINN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNINGMØLLE. I 3120 DroIU1ingmølle 10. juni 2007.

~ J~tzen. :i,1. Venlig hilse~47/ :;?;7'-~~~~~ =--- FINN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNINGMØLLE. I 3120 DroIU1ingmølle 10. juni 2007. c c""'""' FNN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNNGMØLLE :i1 cifl l Grundejerforeningen "Fuglevangen" v/hr. Ervin Cortsen 3120 DroU1ingmølle 10. juni 2007. \ Kære Ervin Cortsen! Desværre var jeg ikke i stand

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76

Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76 Side 1/8 Til: 76-forprojektgruppen vedr. området nord for Grønland Fra: Kim Zinck-Jørgensen Kopi til: Kaj Sørensen Fortroligt: ja (frigivet dec.2003) Dato: 20.02.2003 GEUS-NOTAT nr.: 09-EN-02-10 J.nr.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING

DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING B. ESKE KOCH, WALTER L. FRIEDRICH, E. FJELDSØ CHRISTENSEN OG ELSE MARIE FRIIS KOCH, B. E., FRIEDRICH, W.L.,

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere