Mad for dit hjertes skyld
|
|
- Aage Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad for dit hjertes skyld
2 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Æg, rogn og skaldyr s.8 Grønnere vaner gør det s.9 Mere fisk på menuen s.10 Nødder som sund snack s.11 Gode retningslinjer s.12 Spis efter tallerkenmodellen s.14 Produkter der gør en forskel s.15 Har du fået konstateret forhøjet kolesterol, eller har du allerede hjertekarsygdom? Så er du en af de mange danskere, der skal gøre lidt ekstra for at spise sundt. Hvis du har for højt kolesteroltal eller hjertekarsygdom, spiller maden en væsentlig rolle. Hjerte venlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom. Derfor har de fleste stor gavn af vejledning fra en klinisk diætist. Den rigtige mad er et effektivt værktøj både i sig selv, men også hvis du tager kolesterolsænkende medicin. på hjertekarsygdom uafhængigt af effekten på kolesteroltallet. Og det behøver hverken at være kedeligt eller besværligt at ændre livsstil. Med denne pjece i hånden har du et godt overblik over de bedste råd, og hvordan du helt konkret kan gøre din hverdag mere hjertevenlig. Den guider dig til at træffe bedre valg og giver dig nogle løsninger med dokumenteret effekt. Er du klar til at spise hjertevenligt? Mere inspiration s.17 Dine personlige mål for kostog livsstilsændringer s.18 Egne noter s.19 Ser man på maden alene, er det bevist, at du kan sænke kolesteroltallet med 5-15 %, hvis du omlægger dine madvaner fra almindelig dansk mad til en hjertevenlig kost. Herudover har hjertevenlig kost i sig selv en forebyggende effekt 3
3 4 Risikofaktorer De primære risikofaktorer er: - Rygning: Tobaksrygning er uden sammenligning den faktor, som har størst indflydelse på dit hjertes velbefindende. Kvitter du tobakken, nedsætter du risikoen for at få hjerte- og kredsløbssygdomme væsentligt. - For højt kolesterol: Kolesterol er en form for fedtstof, som findes i blodet. Du skal have en vis mængde kolesterol i blodet, fordi det indgår i forskellige funktioner i kroppen, men har du for meget kolesterol i blodet, aflejres det langsomt i kroppens blodkar. Denne åreforkalkning kan med tiden indsnævre karrene og føre til blodpropper. - Forhøjet blodtryk: Forhøjet blodtryk er et tegn på, at hjertet arbejder hårdere end normalt, og dermed belastes hjertet og pulsårerne. Dette kan bidrage til udvikling af blandt andet åreforkalkning, slagtilfælde, blodprop i hjertet og hjertesvigt. - Uhensigtsmæssige kostvaner: Ensidige kostvaner med for meget mættet fedt, sukker og salt, og for lidt frugt, grønt, fuldkorn, fisk og sundt fedt har vist sig at være skadelige for hjertet. Derudover skal du begrænse dit indtag af alkohol, da et overforbrug øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. - Overvægt: For mange overflødige kilo og særligt et for stort taljemål øger din risiko for at få alvorlige sygdomme, herunder hjertekarsygdom. I denne pjece vil vi fokusere på de positive muligheder, der er for at leve et sundt og godt liv. Det er aldrig for sent at lægge sit liv om, og små livsstilsændringer er ofte mere effektive end skrappe kure og forbud. Derfor er det også vigtigt at kende de væsentligste risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom. Så ved du, hvor du skal sætte ind, når du vil forbedre dit helbred og din livskvalitet. Fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på hjertet. Sørg derfor for at røre dig så meget som muligt i hverdagen og mindst 30 minutter hver dag. 5
4 6 De fede og de ufede fedtstoffer Kroppen har brug for fedt. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare spiser mere fedtfattigt, men at du også fokuserer på kvaliteten af det fedt, du får gennem din mad. Et moderat indtag af fedtholdige fødevarer har en decideret gavnlig virkning, hvis du vælger det sunde, umættede fedt. - HDL-kolesterol er det Herlige kolesterol, som modvirker åreforkalkning - LDL-kolesterol er det Lede kolesterol, som øger risikoen for blodpropper Fedt i blodet Der findes to hovedtyper af fedtstoffer i blodet, nemlig kolesterol og triglycerid. Triglycerid er fedt i blodet, som særligt påvirkes af dit indtag af fedt, sukker og alkohol. Der måles primært tre former for kolesterol: total-kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol. Det er balancen mellem det Herlige HDL-kolesterol og det Lede LDL-kolesterol, der er afgørende for din sundhed. Når vi taler om for højt kolesteroltal, er det mængden af LDLkolesterol, der er for højt. Fedt i maden Tilbereder du din mad i plantefedtstof frem for smør eller fast margarine, anvender du det rigtige pålæg, og er du i det hele taget opmærksom på at vælge det umættede frem for det mættede fedt, når du handler, så er du allerede nået langt. Vær opmærksom på følgende, hver gang du vælger fedtstof: - Umættet fedt sænker blodets indhold af LDL-kolesterol - Mættet fedt øger blodets indhold af LDL-kolesterol Alle fødevarer, der indeholder fedt, har en blanding af mættede og umættede fedtstoffer. Det er vigtigt, at vi vælger de fødevarer, der har det laveste indhold af mættet fedt. Mættet fedt findes primært i fødevarer med et højt indhold af animalsk fedt, fx: - Smør, smørbart blandingsprodukt, stegeog bagemargarine og svinefedt - Piskefløde, creme fraiche, ost, sødmælk og andre fede mejeriprodukter - Kød og pålæg med højt fedtindhold - Kager, chips, flødeis og chokolade - Palmin og kokosfedt Umættet fedt findes primært i planter og fisk. Umættet fedt består af både enkeltumættet og flerumættet fedt. Enkeltumættet fedt findes i: - Alle planteolier og særligt i raps- og olivenolie - Nødder, frø, avocado og smørbart plantefedtstof - Flydende margariner - Det sunde umættede fedt er flydende ved stuetemperatur - Det usunde mættede fedt er fast ved stuetemperatur Flerumættet fedt findes i: - Alle planteolier og særligt i vindruekerneog solsikkeolie - Smørbart plantefedtstof - Fede fisk som laks, sild, makrel, hellefisk og stenbider 7
5 8 Et par gode tommelfingerregler, når det gælder fedt: - Brug olie eller flydende margarine, når du steger og bager - Skift til smørbart plantefedtstof, hvis du skal have fedtstof på brødet, og skrab det - Vælg kød og pålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g - Vælg oste med højst 30+/18 g fedt pr. 100 g - Vælg mælk og syrnede mælkeprodukter med højst 0,7 g fedt pr. 100 g - Vælg færdigretter med højst 5 g fedt pr. 100 g - Spis kun chips, pommes frites, kage, småkager, kiks, chokolade og flødeis ved festlige lejligheder og i små mængder Æg, rogn og skaldyr Grønnere vaner gør det Der har tidligere været meget fokus på fødevarers indhold af kolesterol, og især æg, skaldyr og indmad har været i søgelyset. I dag ved vi, at det, der har størst indflydelse på dit kolesteroltal, er madens indhold af mættet fedt og i mindre grad madens indhold af kolesterol. Skaldyr, indmad og rogn indeholder kolesterol, men er samtidigt fattige på fedt og rige på protein. Æg er en god kilde til protein og vitaminer, men vær opmærksom på, at æggeblommen har et højt indhold af både fedt og kolesterol. De nævnte fødevarer kan alle indgå som en del af en varieret og hjertevenlig kost. En hjertevenlig livsstil er bestemt ikke lig med en kedelig hverdag. Tværtimod er der masser af spændende mad, du kan nyde. Tænk farverigt og varieret du skal nemlig sikre dig at få 300 g frugt og 300 g grønt om dagen. Når du spiser frugt og grønt, får du vitaminer, mineraler og gavnlige kost fibre. Et stort indtag af frugt og grønt nedsætter risikoen for en række sygdomme, herunder hjertekarsygdom. Det kan være både nemt og velsmagende at træffe grønnere valg. Her er et par ideer til, hvordan du på en enkel måde kan sikre, at du får 600 g frugt og grønt om dagen: - Spis et stykke frugt eller drik et enkelt glas juice sammen med din morgenmad - Server mundrette stykker af gulerødder, agurker, peberfrugt og bladselleri - Snup en banan eller et æble som et let mellemmåltid - Server altid grønsager sammen med aftensmaden (se tallerkenmodellen side 14) - Bag rodfrugter med lidt olie og krydderier i ovnen - Server frugtsalat til dessert i stedet for kage og flødeis - Husk, at frosne frugter og grønsager samt frugt og grønt fra dåse og glas også tæller med i de 600 g om dagen. 9
6 10 Mere fisk på menuen Fisk er en vigtig del af en hjertevenlig kost. De smager godt, er nemme at tilberede og findes i et hav af pålægsvarianter. Det er indholdet af de særlige flerumættede fedtsyrer (fiskeolie) også kaldet n-3 eller omega-3 fedtsyrer, der gør fisken så sund. De to n-3 fedtsyrer fra fisk, som har vist sig virksomme i forhold til at forebygge hjertesygdom, er henholdsvis EPA og DHA. Fede fisk har det største indhold af de sunde fedtsyrer. Derudover indeholder fede fisk D-vitamin, jod og selen, hvilket der kun er lidt af i andre madvarer. Alle typer fisk er sunde og bidrager med den gavnlige fiskeolie, uanset hvordan fisken er tilberedt. Så vælg den fisk, du bedst kan lide. Du kan både vælge fisk på dåse, fra frost eller få din fiskehandler til at filetere fisken for dig, så du undgår fiskeben. Tag gerne makrel i tomat eller marinerede sild til frokost, eller indled aftensmåltidet med en let fiskeforret. Den daglige portion n-3 får du eksempelvis, hvis du spiser: - Makrel: 25 g - Laks: 35 g - Sild: 45 g - Ørred: 70 g Spiser du fisk i stedet for kød, skruer du samtidig ned for det mættede fedt og op for det umættede fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser g fisk om ugen. Hvis du spiser to fiskemåltider om ugen eller fiskepålæg hver dag til frokost, er du dækket godt ind. Har du hjertekarsygdom (blodprop i hjertet, hjertekrampe, ballonudvidelse eller bypassoperation), er den specifikke anbefaling at spise 300 g fed fisk om ugen. Har du ikke mulighed for det, anbefales du at indtage 1 g marine n-3 fedtsyrer (EPA og DHA) i form af fiskeoliekapsler dagligt. Fiskeolie sænker ikke dit kolesteroltal, men stabiliserer hjerterytmen og gavner både dit hjerte og kredsløb. Nødder som sund snack Nødder smager ikke kun godt, de har også et stort indhold af fedt især det gavnlige umættede fedt. Derudover indeholder nødder også vigtige kostfibre, plantesteroler, vitaminer og mineraler. Forsøg har vist, at et dagligt indtag af valnødder eller mandler svarende til g kan reducere det usunde LDL-kolesterol med 5-7 %. Nødder er et fint element i en hjertevenlig kost og kan være et sundt alternativ til slik, chips, kage og andre søde sager. Du kan sagtens variere typen af nødder, du spiser, men sørg for overvejende at vælge nødder uden tilsat salt, sukker og fedtstof. Husk også, at nødder har et højt energiindhold. Hvis du spiser nødder i større portioner, bør det derfor være i stedet for anden mad, så det daglige fedt- og energiindtag ikke bliver for højt. 11
7 12 Gode retningslinjer De sunde valg starter allerede i supermarkedet. Og det er let at finde de sunde produkter, hvis du støtter dig til fx Hjerteforeningens indkøbsguide. Den viser nemlig hvilke kriterier, de almindelige dagligvarer skal opfylde for at være det bedste valg: Kilde: Hjerteforeningen Anbefalet indhold pr. 100 g af varen Nøglehulsmærket er et mærke, der gør det nemmere at finde de sunde alternativer på hylderne. Et produkt kan kun blive mærket med Nøglehullet, hvis det er forsynet med en tydelig næringsdeklaration. Samtidig må mærkningen kun bruges på de produkter, der repræsenterer det mest ernæringsrigtige valg inden for sin kategori. Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, fedtkvaliteten, sukker, salt eller kostfibre. Derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og leve efter de anbefalede kostråd. Fuldkornslogoet viser vej til de produkter, der er rige på fuldkorn og kostfibre. Kostfibre forebygger hjertekarsygdomme og nedsætter kolesteroltallet. Især fibre fra havre har en positiv indvirkning på kolesteroltallet. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det er vigtigt, at alle dele af kornet er med (både skaldele og kim), hvis fuldkornsprodukterne skal have den optimale hjertevenlige virkning. Kim Er rig på B- og E-vitaminer samt protein, sunde fedtstoffer og plantesteroler. - Vælg fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. - Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen, fx 1 portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød. - Spis gerne kartofler hver dag. Varier fx med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du vælger fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Logoet Vælg fuldkorn først viser vej til sunde produkter med masser af fuldkorn. Et produkt kan kun blive mærket med logoet, hvis det indeholder mange kostfibre og kun lidt fedt, sukker og salt. Skal/klid Indeholder hovedparten af kornets fibre. Illustration: Fuldkornspartnerskabet, Dalhoff Design 13
8 14 Spis efter tallerkenmodellen Produkter der gør en forskel Vejen til et sundere liv går ikke gennem forbud eller slankekure, men gennem små fornuftige ændringer hver dag. Tallerkenmodellen er en nem huskeregel for, hvordan du fordeler maden på tallerkenen. Del din tallerken op i et Y, når du tager mad. Fordelingen skal så være: Foto: - Kød, fjerkræ eller fisk skal udgøre 1/5 af taller kenen. - Kartofler, fuldkornsris, fuldkornspasta eller fuldkornsbrød skal udgøre 2/5 af tallerkenen, altså dobbelt så meget - Grønsager og frugt skal udgøre 2/5 af tallerkenen Til aftensmåltidet er det som regel nemt at følge tallerkenmodellen, da det typisk består af kød, grønt og kartofler, ris eller pasta. Når du laver gryderetter, kan en god tommelfingerregel være at bruge dobbelt så mange grønsager som kød i retten. Det har en stor effekt på din sundhed og dit kolesteroltal, hvis du omlægger dine spisevaner til en hjertevenlig kost. Du kan faktisk forvente en gennemsnitlig sænkning af det skadelige LDL-kolesterol på 5-15 %. Den personlige effekt er dog meget individuel, og den afhænger bl.a. af dine hidtidige madvaner. Når du er godt i gang med din hjertevenlige livsstil, kan det måske være relevant at gøre yderligere for at sænke dit kolesteroltal. Vi anbefaler, at du taler med en klinisk diætist eller din læge om hvilken kombination, der er den bedste løsning for dig. Her følger en kort introduktion til en række produkter, som kan være et godt supplement til en hjertevenlig kost. Plantesteroler Plantesteroler har en dokumenteret kolesterolsænkende effekt og findes naturligt i meget lav koncentration i frugt og grønt, men du skal spise op mod 2 g plantesteroler om dagen for at opnå den kolesterolsænkende effekt. For at nå det mål gennem din almindelige mad, skal du eksempelvis spise 150 æbler! En nem genvej til at få den kolesterolsænkende mængde plantesteroler dagligt er Becel pro. activ drikkeyoghurt og Becel pro.activ smørbart plantefedtstof. Becel pro.activ produkterne er funktionelle fødevarer, der er tilsat plantesteroler, og som er udviklet specielt til mennesker med forhøjet kolesterol. Spiser du dagligt produkter, som giver dig mellem 1,5-2,4 g plantesteroler, kan du sænke kolesteroltallet med 7-10 % i løbet af 2-3 uger. Det behov får du dækket ved at drikke 1 Becel pro.activ drikkeyoghurt om dagen (100 g) eller ved at spise, hvad der svarer til 6 teskeer (30 gram) Becel pro.activ plantefedtstof. En drikkeyoghurt indeholder 2 g plantesteroler, og 30 g plantefedtstof indeholder 2,25 g plantesteroler. 15
9 16 Vandopløselige kostfibre Psyllium-frøskaller er et andet produkt med dokumenteret kolesterolsænkende virkning, som er baseret på planten Plantago ovata Forsk. Det sælges under navnet HUSK og fås som granulat og kapsler. Ved daglig dosis på 2 x 5 g granulat kan LDL-kolesterol sænkes med gennemsnitligt 5 %. u Tilsvarende er der produktet Guarmin, der indeholder Guar Gum fra den indiske guarbønneplante, som også har en dokumenteret kolesterolsænkende virkning. Guarmin sælges som granulat og kapsler. Ved dagligt indtag på 3 x 5 g granulat kan LDL-kolesterol sænkes med ca. 5 %. Endelig er det dokumenteret, at Beta-glukaner også kan bidrage til at sænke kolesteroltallet. De findes naturligt i havre og kan købes i koncentreret form i produktet Betaglucare. For at opnå en kolesterolsænkende virkning, anbefales det, at du hver dag spiser 25 g (1 dl) Betaglucare, som indeholder 3 g beta-glukaner. Ved indtag af denne dosis kan du forvente, at dit LDL-kolesterol bliver sænket med ca. 5 % Mere inspiration Ønsker du at vide mere, se de officielle kostråd, finde hjertevenlige opskrifter eller få svar på dine spørgsmål, er der god hjælp at hente på nedenstående hjemmesider: Alt om kost: Hjerteforeningen: Nøglehulsmærkningen: Fuldkornslogoet: Maks en halv liter: Foreningen af Kliniske Diætister: LipidNyt: Ernæringsenheden: Leg dig sund: 17
10 18 Dine personlige mål for kost- og livsstilsændringer Egne noter Her kan du i samråd med en klinisk diætist eller din læge skrive de ændringer og mål, der passer bedst til din livsstil. 19
11 20 Denne publikation er udgivet af SIG Kardiologi for kliniske diætister. Idé og tekst: Kliniske diætister Anne-Mette Haugaard og Lone Bjerregaard, SIG Kardiologi. SIG Kardiologi takker Unilever Danmark A/S for sponsorbidrag til produktion og distribution. Få flere eksemplarer af Mad for dit hjertes skyld hos: OutCom A/S, tlf el. Folderen kan også downloades på: SIG Kardiologi
Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...
Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjerte-kar-sygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjerte-kar-sygdom?.... 3 Risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom.... 4
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjerte-kar-sygdom?.... 3 Risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr.... 8 Mere fisk
Læs mereCopyright 2018 Alle rettigheder forbeholdt de kliniske diætister (SIG kardiologi)
Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde 2018 revideret af: Lonneke Hjermitslev,
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereEr maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013
Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereGode råd om forhøjet kolesterol
Gode råd om forhøjet kolesterol Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at sænke eller forebygge
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereMad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen
Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen Hvorfor får vi hjertekarsygdom? Arv, alder Diabetes, forhøjet blodtryk og højt kolesterol Overvægt Rygning, manglende motion, mad Hvad er kolesteroltal?
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen
Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereFuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereMiddelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra
Foto: Judith Betak Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå blodpropper Vælg 8 Middelhavskost sider Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen......og det skal
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mereKostkompasset. vejen til en sund balance
Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereMadpyramiden i 3D lærervejledning
1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mere