En kort historie om Det konservative Folkeparti i Albertslund

Transkript

1 En kort historie om Det konservative Folkeparti i Albertslund Udgivet i anledning af vælgerforeningens 75 års dag Lars Østenfjeld

2

3 Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første egentlige grundlov. Monarkiets magt blev indskrænket, og magten blev tredelt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den lovgivende magt bestod af et førstekammer (Landstinget), der blev valgt ved indirekte valg, og et andetkammer (Folketinget), der blev valgt ved direkte valg. I 1866 blev grundloven ændret således, at valgret og valgbarhed til Landstinget blev indskrænket. Godsejerne var stort set enerådende i Landstinget, men ved grundlovsændringen i 1915 blev denne indskrænkning ophævet, og samtidig fik kvinderne valgret. For at vise, at det gamle parti Højre havde udviklet sig fra et godsejerparti til et folkeligt parti, opstod Det konservative Folkeparti i 1915 ved en samling af flere politiske grupper, men primært som en videreførsel af partiet Højre. Det konservative Folkeparti og Venstre I begyndelsen stod partiet sammen med Venstre, og Det konservative Folkeparti støttede venstreregeringen Neergaard i perioden og venstreregeringen Madsen-Mygdal i perioden , men da Madsen-Mygdals nedskæringspolitik i 1929 ramte forsvaret, brød konflikten mellem de to borgerlige partier ud i lys lue. Resultatet blev den socialdemokratisk/radikale regering Stauning/ Munch, som var ved magten helt frem til Det konservative Folkeparti har i mange år haft et nært samarbejde med Venstre, men der er grundlæggende mange forskelle mellem de to partier. Forskellene kom tydeligt til udtryk allerede i begyndelsen af 1920'erne, hvor det internationale prisfald efter Thomas Madsen-Mygdals mening blot skulle have lov til at gå sin gang. Madsen- Mygdal, der var landbrugsminister i regeringen Neergaard, sagde: "Nedad med produktionsomkostningerne, nedad med levefoden og nedad med kravene til andre, men opad med kravene til os selv". Denne venstre-krisepolitik, der var udtryk for en ekstrem liberal holdning - og i overensstemmelse med landbrugets interesser - kunne Det konservative Folkeparti ikke acceptere. Vi mente, at kun en beskyttelse af den danske industri kunne sikre, at virksomheder, der under normale forhold var fuldt konkurrencedygtige, også kunne overleve krisen. Partiets politik Ved stiftelsen af Det konservative Folkeparti skrev stifterne, at det er "den personlige friheds fane, Det konservative Folkeparti vil rejse i vort folk", og den dag i dag er "frihed" stadig kernen i den konservative grundholdning. Kort sagt står Det konservative Folkeparti for at bevare den private ejendomsret, og vi ønsker at fremme det private initiativ. Vi er tilhængere af et velfungerende og stærkt forsvar, og vi ønsker at samarbejde med andre ikke-socialistiske lande såvel indenfor NATO og Vestunionen som EU. Socialpolitisk bygger vi på et princip om "hjælp til selvhjælp", og vi ønsker skattepolitisk at få omlagt skatterne fra indkomst- og formueskat til forbrugsskatter.

4 Referat af den stiftende generalforsamling i den konservative forening i Herstedernes kommune

5

6 Det lokale folkeparti I 1934 havde vi et usædvanligt mildt efterår, og mandag, den 26. november 1934 var det 8 C. På denne dag mødtes 250 kvinder og mænd i Roskildes Kros sal med det formål at stifte Herstedernes konservative vælgerforening. Det konservative Folkeparti blev oprettet i 1915, og der gik således næsten 20 år, inden vi fik en afdeling i Albertslund men bedre sent end aldrig! Forud for den stiftende generalforsamling mødtes 5 mænd fra Herstederne den 7. november Formålet med mødet var, at man med assistent Poul Sørensen fra Roskilde skulle drøfte mulighederne for at danne en konservativ forening for Herstederne. De 5 lokale repræsentanter var: forpagter N. Chr. Pedersen, gårdejer Oluf Sørensen, gårdejer Chr. Christensen, gartner Baltzer Hansen og gymnastiklærer H. Petersen. Man var så sikker på resultatet, at man allerede havde indkøbt en protokol, og det første referat er derfor referatet af det indledende møde. Assistent Poul Sørensen var folketingskandidat for Det konservative Folkeparti. I 1941 blev Poul Sørensen generalsekretær for Det konservative Folkeparti, og han blev indvalgt i folketinget. Poul Sørensen satte sine spor i dansk politik, idet han var arbejds- og socialminister i perioden og indenrigsminister i På trods af, at 250 mødtes til den stiftende generalforsamling havde vælgerforeningen kun 46 medlemmer i 1935 et medlemstal, som holdt sig konstant i en lang årrække. Det årlige kontingent udgjorde 1 kr., så det var ikke størrelsen af kontingentet, som afholdt fra indmeldelse i vælgerforeningen. Vælgerforeningen havde fra starten mange aktiviteter, her skal blot nævnes andespil, politiske møder (ofte med et langt større antal deltager end antal medlemmer) og ålegilder. Den først formand for Herstedernes konservative vælgerforening fra forpagter N. Chr. Pedersen. I 1937 flyttede N. Chr. Pedersen fra kommunen, og foreningen skulle have en ny formand. Valget faldt på gartner Baltzer Hansen, der havde posten i 11 år. Under 2. verdenskrig var vælgerforeningens officielle aktiviteter sat i bero, men foreningens ledende kræfter var aktivt involveret i modstandskampen. Baltzer Hansen trak sig fra formandsposten i 1948, hvorefter tømrermester Svend Olsen overtog hvervet. Ved den ordinære generalforsamling i 1958 ønskede tømrermester Svend Olsen ikke at forsætte som formand, og som man ofte ser, når en person har præget arbejdet i en så lang periode som 10 år, viste det sig vanskeligt at finde en efterfølger. Der måtte en militær person til at redde situationen, og kaptajnløjtnant Bahne Hansen påtog sig hvervet som formand men kun for et år. Ved generalforsamlingen i 1959 påtog murermester Knud Jensen sig opgaven som formand for vælgerforeningen. Knud Jensen aflagde i øvrigt den korteste formandsberetning i foreningens historie, idet han ved generalforsamlingen i 1961 blot erklærede, at den (beretningen) havde ingen interesse.

7 Det konservative Folkeparti fandt, at det var uheldigt, at man ikke bekendte kulør ved sognerådsvalgene, og ved valget i 1962 blev den første rene konservative liste opstillet. I forbindelse med valget trak et af Det konservative Folkepartis koryfæer gartner Johannes Olsen sig fra sognerådet, efter at have haft sæde der i 17 år over en periode på 21 år. Valget i 1962 gav i øvrigt følgende sammensætning: Socialdemokraterne: 6 medlemmer, Det konservative Folkeparti: 3 medlemmer (Kaj Jendresen, Arne Juhl Jacobsen og Knud Jensen) og Borgerlisten (venstre): 2 medlemmer. I 1964 besluttede Knud Jensen, at han ikke ville fortsætte som formand for partiet, og generalforsamlingen valgte i stedet kontorchef Kaj Jendresen som formand. I 1964 ændrede kommunens øverste ledelse navn fra sogneråd til kommunalbestyrelse, og valget i 1966 var således vort første kommunalbestyrelsesvalg. Det konservative Folkeparti fastholdt sine 3 medlemmer, Socialdemokraterne måtte afgive 2 mandater til Socialistisk Folkeparti. Venstre havde endelig droppet tanken om en borgerliste og fik indvalgt et enkelt medlem på egen liste, og den sidste plads i kommunalbestyrelsen blev besat af en repræsentant fra De grønne. I Det konservative Folkepartis ledelse trak Kaj Jendresen sig som formand i 1967, og brofoged Gorm Kraft overtog roret. I denne periode indtraf en af de mere ubehagelige tildragelser i foreningens historie. På en ekstraordinær generalforsamling drøftede man eksklusion af et af de konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer, og generalforsamlingen vedtog med et overvejende flertal eksklusionen. Kredsbestyrelsen fremsatte et forligsforslag, men vælgerforeningens bestyrelse anså dette for formålsløst, hvorfor det pågældende medlem blev ekskluderet. Det konservative Folkepartis hovedbestyrelse gik imod eksklusionen, så statur quo blev opretholdt. På den ordinære generalforsamling i 1968 var der kampvalg om formandsposten en fra hver sin side i eksklusionssagen og for at skabe ro i partiet besluttede begge kandidater at trække sig til fordel for fabrikant Keld Ellentoft, der var neutral i sagen. Den 1. april 1970 trådte kommunalreformen i kraft - dog uden praktisk betydning for Herstedernes kommune. Kommunalreformkommissionen drøftede muligheden for at sammenlægge nogle af de mindste kommuner i Københavns amt, men Kommissionen frafaldt dog sit forslag om at dele Vallensbæk kommune mellem Herstedernes og Torslunde-Ishøj kommuner. Det kom et par år med en hastig udskiftning af formænd i vælgerforeningen. Regnskabschef Gunnar Alsø tiltrådte i 1970, året efter valgtes fru Kirsten Rasmussen, og i 1973 blev statsautoriseret revisor Preben Madsen formand for samme år at blive afløst af overlærer Johannes Utzon. Ved valget til kommunalbestyrelsen i 1970 fik Det Konservative Folkeparti valgt 4 medlemmer, men da antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen var udvidet fra 11 til 17 medlemmer, var der reelt tale om en tilbagegang. Inden valget

8 drøftede kommunalbestyrelsen at udvide antallet af medlemmer til 21, men der kunne ikke opnås flertal for forslaget, hvorfor udvidelsen først kom til at gælde fra I 1972 blev det besluttet, at kommunen skulle skifte navn til Albertslund kommune, og Herstedernes konservative vælgerforening tog derfor navnet Det konservative Folkeparti i Albertslund. Albertslund har sit navn efter en gård, hvis jorde kommunen erhvervede med henblik på at opføre en ny bydel og effekten af byggeriet ses tydeligt i udviklingen i antal vælgere ved de efterfølgende valg. Kommunalbestyrelsens politiske sammensætning afspejler desværre lige så tydeligt fordelingen af de nye boliger mellem almennyttige boliger, andelsboliger og ejerboliger, som et flertal af kommunalbestyrelsen besluttede. I 1974 slog de landspolitiske problemer fuld igennem i Albertslund, og ved valget til kommunalbestyrelsen opnåede vi kun 2 mandater fra de tidligere 4 men til gengæld kom der stabilitet i vælgerforeningens øverste ledelse, idet økonomichef Henning Lindhart overtog formandsposten. Kommunalvalget i 1978 gav os 4 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og i 1981 yderligere 3, hvorved den konservative gruppe blev lige så stor som den socialdemokratiske. Efter 10 år som formand trak Henning Lindhart sig i 1985, og direktør Walther Jensen overtog posten for i 1986 at blive afløst af produktchef Henning Rueskov Andersen. Kommunalvalget i 1985 var ikke det mest tilfredsstillende for partiet, idet antallet af valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer faldt fra 7 til 5, som dog heldigvis blev fastholdt ved valget i I 1991 flyttede Henning Rueskov Andersen fra kommunen, og afdelingschef Peter Koch blev valgt til formand. I januar 2000 trådte Peter Koch tilbage som formand, og direktør Lars Østenfjeld blev valg. I 2004 blev rollerne efter gensidig overenskomst byttet, således at afdelingschef Peter Koch på ny blev formand I 2005 blev Zitta Mogensen valgt som kandidat for Det konservative Folkeparti, men i 2007 beslutte Zitta Mogensen at forlade Det konservative Folkeparti til fordel for Ny Alliance, som var et helt nyt parti. Ny Alliance kunne imidlertid ikke overleve, og i december 2008 kom Zitta tilbage som medlem af Det konservative Folkeparti, hvorved vi atter havde 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Zitta søgte og fik bevilget orlov fra kommunalbestyrelsen i maj 2008, og Henning Lindhard indtrådte som suppleant. Opstillingsgeneralforsamlingen i 2009 besluttede at opstille Zitta Mogensen som kandidat til valget i 2009, men Zitta gav efterfølgende afkald på kandidatpladsen. Ved det kommende valg fortjener Det konservative Folkeparti at blive belønnet for sin indsats i kommunalbestyrelsen, og den eneste retfærdige belønning vil være flere medlemmer valgt på liste C.

9 Vore vælgere I Herstedernes kommune var den traditionelle politiske opdeling således, at den overvejende del af gårdejerne var venstremænd, fængselsbetjentene var socialdemokrater, og gartnerne samt de selvstændige næringsdrivende var konservative. Der var ikke blandt de borgerlige tradition for, at man opstillede på politiske lister til sognerådsvalgene, idet man i stedet opstillede på borgerlister. En af konsekvenserne af denne politik var, at man, i tilfælde af at et medlem trådte ud af sognerådet kunne risikere, at suppleanten tilhørte et andet politisk parti. Hvis man ser de "konservative" vælgere i sammenhæng med reklameverdens analyser af forbrugernes livsstil, så finder man, at vort partis unge vælgere hører til i den gruppe, der tror på egne ideer, som satser på viden og karriere og ser optimistisk på de nye teknologiske muligheder. Gruppen udgør 31 pct. af den danske befolkning, og det er fra denne gruppe, at de "unge løver" kommer, men det er også fra denne gruppe, at Venstre har hentet mange af sine unge vælgere. Vort partis ældre vælgere kommer fra en gruppe, der er karakteriseret af, at man lægger vægt på traditioner, og som ønsker, at alt er, "som det plejer". Gruppen, der udgør 16 pct. af befolkningen, ønsker endvidere økonomisk tryghed og har en skepsis overfor indvandrere. Det er i øvrigt fra denne gruppe, at også Socialdemokratiet henter mange vælgere, og det er personer fra gruppen, der har i mange tilfælde har sæde i partibestyrelserne i såvel Det konservative Folkeparti som i Socialdemokratiet. havde vi tidligere vor største tilslutning blandt "selvstændige i byerhverv". I dag har vi tilslutning fra mange befolkningsgrupper, og den største tilslutning finder vi blandt "funktionærer", men også en del "arbejdere" stemmer konservativt. Kort sagt må man konstatere, at Det konservative Folkeparti i dag er et "folkeparti" i ordets egentlige betydning. Af den undersøgelse blandt sine medlemmer, som Det konservative Folkeparti i Albertslund gennemførte i slutningen af 1995, fremgår, at godt 58 pct. af de medlemmer, der besvarede spørgeskemaet, hører til i gruppen "funktionærer", 17 pct. er "pensionister" og kun 9 pct. er "selvstændige". Noget taler for, at de selvstændige i byerhverv i de senere år har stemt sammen med de selvstændige på landet - altså stemt på Venstre - hvorimod det større erhvervsliv og dermed dettes funktionærer fortsat støtter Det konservative Folkeparti. I Herstedernes kommune var den traditionelle politiske opdeling således, at den overvejende del af gårdejerne var venstremænd, fængselsbetjentene var socialdemokrater, og gartnerne var konservative. Der var ikke blandt de borgerlige tradition for, at man opstillede på politiske lister, idet man opstillede på borgerlister. En af konsekvenserne af denne politik var, at man i tilfælde af, at et sognerådsmedlem udtrådte, kunne risikere, at suppleanten tilhørte et andet politisk parti. Hvis vi ser vore vælgere i relation til de mere traditionelle inddelinger af befolkningen i forskellige erhvervsgrupper, så

10 Kontakt medlemmer og politikere Den danske sprog er en svær en, og det gælder også for kommunikation med og mellem vore medlemmer. Den bedste måde at kommunikere på er selvsagt at tale og lytte, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Det konservative Folkeparti i Albertslund udviklede derfor en skriftlig kommunikation via Det grønne Blad. I 2004 fusionerede vi de to publikationer, således at kontakten til og mellem medlemmerne ud over den personlige kontakt i dagligdagen og ved møder fandt sted via Det grønne Blad med undertitlen Varmt lokalnyt. Oprindeligt var Det grønne Blad en stencileret publikation. Med tiden blev bladet trykt og udsendt til alle medlemmer og andre interesserede, og bladet udkom i fire til seks udgaver årligt. I dag er den væsentligste kommunikationskanal vor hjemmeside som alle opfordres til at besøge: Vore byrådsmedlemmer fandt imidlertid, at kommunikationen med medlemmerne var for ringe, hvorfor vi i 1998 begyndte at udgive Varmt lokalnyt, som udkom en gang månedligt.

11 Bestyrelsen ved vælgerforeningens 75 års jubilæum: Peter Koch Kirsten Severin Pedersen Lars Østenfjeld Lars Gravgaard Formand Næstformand Kasserer Borgmesterkandidat Pia Brandt Halling Erik Lindahl Peder Ellegaard Larsen Peter Helby Bestyrelsesmedlem Redaktør Viceborgmester Bestyrelsesmedlem Thomas Vallentin Hansen Bestyrelsesmedlem

12 Kommunalbestyrelsesvalg fra og med de. 6. marts 1962 (hvor Det Konservative Folkeparti i Albertslund første gang opstillede på egen liste). Valget den 6/ / / / / / / Vælgertal Antal afgivne stemmer Stemmer på Liste C Stemmeprocent for Liste C 22,4 23,6 21,0 11,0 18,9 28,0 22,2 Kommunalbestyrelsen Antal medlemmer Heraf fra Liste C Valget den 21/ / / / / Vælgertal Antal afgivne stemmer Stemmer på Liste C Stemmeprocent for Liste C. 18,5 16,8 11,1 10,1 7,4 Kommunalbestyrelsen Antal medlemmer Heraf fra Liste C