Rigtig mad og ernæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigtig mad og ernæring"

Transkript

1 Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Astrid Lindman, projektsygeplejerske Hæmatologisk Afdeling

2 Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Denne patientvejledning Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter er lavet for at støtte og vejlede patienter, pårørende og personale, der har behov for en mere omfattende viden. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med afdelingens ernæringsgruppe og ressourcepersoner med specialviden inden for hæmatologien. Efterfølgende har 6 patienter og deres pårørende bidraget med væsentlige og konstruktive ideer. En stor tak til alle jer, der brugte jeres tid og kræfter på denne opgave. En særlig tak til oversygeplejerske Inge Pia Christensen, der gjorde det muligt at udarbejde pjecen og som gennem hele processen har bidraget med ideer og konstruktiv kritik og journalist og farmaceut Anne Marie Schmidt, der har medvirket til at gøre teksten læsevenlig. Sidst men ikke mindst tak til Sygekassernes Helsefond for økonomisk støtte til udgivelse af både Mere energi i mindre mad og Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter. Astrid Lindman Projektsygeplejerske Hæmatologisk Afdeling Udgivet af: Hæmatologisk Afdeling Århus Sygehus 2004 Layout: Anne Birgitte Andersen Kommunikationsafdelingen Århus Sygehus Fotos: Forside: Lise Preuss Madbilleder: Michael Harder Tryk: Defacto, Århus Tryksagen kan genbruges NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 49 9

3 2004 Indholdsfortegnelse Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter... 4 Mad under kemoterapi... 5 Mad efter kemoterapi... 5 Motion... 5 Generelt om kost... 6 Protein... 6 Kulhydrat... 6 Fedt... 6 Vitaminer og mineraler... 6 Væskebehov... 6 Alkohol... 6 Hygiejne ved håndtering af mad- og drikkevarer 8 Muligheder og ideer når din appetit er lille Ideel kostsammensætning for raske...10 Ideel kostsammensætning ved vægttab som følge af sygdom...11 Mere energi i mindre mad...12 Flere muligheder og ideer...14 Mad via ernæringssonde...15 Parenteral ernæring...15 Protein- og energirige drikke og snacks De færdige produkter...16 Opskrifter på drikke...16 Opskrifter på snacks...17 Når du har brug for at dæmpe eller fjerne gener 18 Smagsændringer...18 Forstoppelse...19 Diarré...20 Kvalme og opkastninger...22 Problemer i mund og hals...24 Tør i munden...26 Ømhed i munden...28 Halsbrand...29 Ressourcepersoner Litteraturliste

4 Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter Det er vigtigt at skelne mellem den rigtige kost til at forebygge kræft, og den rigtige kost under kræftsygdom. Når formålet er at forebygge udvikling af kræft anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark en livsstil, hvor vi spiser grønt, groft og magert. Det forholder sig imidlertid anderledes, når du skal igennem et behandlingsforløb for kræft. Det vigtigste er da, at du får nok at spise, så dit behov for energi og protein er dækket. Kræftsygdom samt et langt og intensivt behandlingsforløb kan give appetitløshed, kvalme og træthed. Det kan medvirke til, at du spiser mindre og derfor har svært ved at holde din vægt. Når du får tilstrækkelig mad, og kan holde vægten, er du bedre rustet til at klare din sygdom og de bivirkninger, der kan forekomme i forbindelse med behandlingen. Mad er derfor en vigtig del af behandlingen. Afdelingens madtilbud tager udgangspunkt i, at din appetit er lille, samtidig med at dit næringsbehov er øget. Hold øje med vægten. Gør det til en god vane at veje dig 1 gang om ugen. Fortæl personalet hvis du taber dig, så du kan få hjælp til at begrænse vægttabet. En eventuel slankekur skal vente til behandlingen er slut. 3 gode grunde til at spise under og lige efter kemoterapi Din mave/tarmslimhinde får næring og genopbygges derfor hurtigere efter kemoterapien. Tarmslimhinden sørger for optagelse af næringsstoffer til kroppen og slimhinden fungerer som barriere mellem bakterier i tarmkanalen og blodbanen. Cellerne i slimhinden udskiftes hver 3. dag. Næring i tarmen er derfor vigtig, så nye celler kan dannes. Du stimulerer spytproduktionen og tyggemusklerne. Du undgår at mavesækken trækker sig sammen og efterfølgende har plads til mindre mad og dermed giver for tidlig mæthedsfølelse. 4

5 Mad under kemoterapi Spis det du har lyst til, og så meget og så godt du kan! Den behandling du får for din sygdom består oftest af flere behandlinger med kemoterapi. Når du får kemoterapi går kræftceller og raske celler til grunde. I den periode kan din krop ikke udnytte maden fuldstændigt, og du kan ikke øge din muskelmasse. Under kemoterapi mister du måske lysten til mad eller kan have behov for smagsneutral mad, der er let at spise, tygge og synke. Efter hver kemoterapi er din modstandskraft svækket. Svækkelsen kan være mere eller mindre udtalt afhængig af sygdommen og den behandling, du modtager. I den periode er der særlig risiko for at få infektioner og feber. Ved feber og infektioner udnytter kroppen kun i begrænset omfang den mad, du spiser. Alligevel er det vigtigt, at du i hele perioden spiser og drikker, så godt du kan. Motion Fysisk aktivitet og motion er sammen med rigtig mad en forudsætning for genopbygning af dine muskler. Motion skærper din appetit. Når du er hjemme så gå en tur i den friske luft hver dag. Fortsæt med dine hjemlige gøremål i det omfang, du har energi og overskud til det. Når du er indlagt, opfordrer vi dig til at gå ture eller benytte motionscyklen i afdelingen, i det omfang du kan klare det. Prøv om dagen at være så meget ude af sengen som muligt. Gå ud og spis i restauranten. Når du skal blive på stuen, så stå ud af sengen og spis ved bordet. Du kan også få vejledning og instruktion af de 2 fysioterapeuter, der er tilknyttet afdelingen. Fysisk aktivitet er desuden befordrende for dit psykiske velvære. Det øger din selvtillid, når du selv gør noget aktivt for at genopbygge din krop. Mad efter kemoterapi Spis det kroppen har brug for! Genopbygningsfasen Genopbygningsfasen er den periode, hvor din krop efter kemoterapi og infektioner begynder at bygge sig op igen. Du er oftest hjemme i den periode. Et tegn på, at din krop er i genopbygningsfasen, er at antallet af blodceller stiger. I den periode har din krop brug for ekstra energi, protein, vitaminer og mineraler og kan nu langt bedre udnytte det, du spiser. Det er her du kan genvinde noget af dit eventuelle vægttab. Genopbygningsfasen er oftest kortvarig, fordi du skal modtage kemoterapi igen. Det er derfor vigtigt, at du hver dag får den næring, du har brug for. Det er vigtigt, at du spiser, også selv om du ikke har appetit. Har du tabt i vægt, er det nødvendigt, at du sammensætter maden, så energi- og proteinindholdet er højere per portion end i normale kostanbefalinger. Se afsnittet: Muligheder og ideer, når appetitten er lille. 5

6 Generelt om kost Protein, fedt, og kulhydrat udgør tilsammen de energigivende næringsstoffer. Når kroppen får tilstrækkelig mad, bruges fedt og kulhydrat hovedsageligt som brændstof, og dermed kan protein fungere som byggemateriale for kroppen. Spiser du for lidt, bruges protein i stedet som brændstof. Tilstrækkelig mad er derfor en forudsætning for at kunne genopbygge kroppen. Energigivende næringsstoffer bidrager med en bestemt energimængde. Fedt giver dobbelt så meget energi per g som protein og kulhydrat. Når du spiser små portioner, er det derfor godt at spise mad med meget fedt: Protein 1g 4 kcal 17 kj Fedt 1g 9 kcal 38 kj Kulhydrater 1g 4 kcal 17 kj Alkohol 1g 7 kcal 29 kj Måleenheder for energi: 1000 kalorier (cal) = 1 kilokalorie (kcal) = 4,2 kilojoule (kj) Protein Protein er både en vigtig energikilde og et nødvendigt næringsstof, når din krop skal vedligeholde og genopbygge celler fx benmusklerne efter sengeleje. Det er vigtigt, at du spiser tilstrækkeligt protein hver dag. Normalt har du brug for ca. 0,8 g protein per kg legemsvægt per døgn. Ved kræftsygdom og genopbygning af kroppen har du brug for 1-1½ g protein per kg legemsvægt per døgn. Kulhydrat Kulhydrater tilfører kroppen energi. Når kroppen får tilstrækkelig energi i form af kulhydrat og fedt, kan proteinerne i maden udnyttes til genopbygning af celler og væv. Fedt Fedtstoffer tilfører kroppen mest energi per gram, sammenlignet med andre næringsstoffer. Derfor kan du med fordel øge fedtindholdet i maden, hvis din appetit er lille. Derved er det lettere at spise mad nok, så du undgår vægttab. Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler er livsvigtige stoffer, som din krop ikke selv kan danne. De indgår hver på deres måde i kroppens mange funktioner, såsom omdannelse af maden til energi i cellerne, opbygning og vedligeholdelse af kroppen, samt styrkelse af din modstandskraft. Vitaminer og mineraler skal tilføres via kosten. En varieret kost vil normalt dække behovet for vitaminer og mineraler. Under sygdom og gennem et forløb med kemoterapi, har du et øget vitamin- og mineralbehov. Vi anbefaler derfor 1 daglig vitamin- og mineraltablet, under hele behandlingsforløbet og indtil ½ år efter, at behandlingen er afsluttet. Blodtransfusioner indeholder meget jern. Får du transfusioner, kan der være en tendens til, at du ophober jern i kroppen. Hvis du modtager blodtransfusioner, anbefaler vi derfor, at du indtager vitaminpiller uden jern. Afdelingen anvender tabletten Biovinci Classic. Væskebehov Væske er vigtig for alle mennesker. Det daglige behov svarer til ca. 2 l væske om dagen. Spiser du normalt får du ca. 800 ml via maden. Find ud af hvor meget dine glas og krus indeholder. Udregn derefter hvor mange glas og krus du skal drikke dagligt. Under kemoterapien kan dit behov for væske være øget. Nogen former for kemoterapi giver et stort henfald af celler, derved øges mængden af affaldsstoffer i kroppen. Det er en belastning for nyrerne. Men når du drikker mere, nedsætter du koncentrationen af affaldsstoffer i urinen og skåner derved dine nyrer. Feber, opkastning og diarré øger ligeledes dit behov for væske. Alkohol Alkohol giver også energi, men tilfører i øvrigt meget få næringsstoffer. Du kan oftest tåle alkohol i moderat mængde uden problemer, og alkohol kan virke stimulerende på din appetit. Du må gerne nyde øl, vin og spiritus. Alkohol har først væsentlig vanddrivende effekt, når du drikker mere end 2 genstande om dagen. I de enkelte tilfælde, hvor du bør undgå at drikke alkohol, vil du få speciel information herom af lægen eller plejepersonalet. 6

7 Madvarer med protein Madvarer med fedt Meget rige på protein: Kød, fisk, fjerkræ Mælk, ymer, ost og andre mælkeprodukter Æg Rige på protein: Nødder Bønner og ærter Gryn og kornprodukter Meget rige på fedt: Fede oste Fede kødprodukter, pålæg Fed fisk Desserter, kager og chokolade Mayonnaise og mayonnaisesalater Mandler og nødder Chips Smør, margarine, olie, piskefløde Du skal spise store mængder nødder, bønner m.m. for at opnå samme mængde protein, som du får ved at spise mad fra gruppen: Madvarer meget rige på protein. Madvarer med kulhydrat Meget rige på kulhydrat: Sukker Honning Derudover indeholder kager, desserter, slik, chokolade, kiks, marmelade, frugtgrød, sukkerholdige læskedrikke, sodavand og juice kulhydrater i form af sukker Rige på kulhydrat: Kartofler, Pasta, ris, brød, kornprodukter Grønsager og frugt Drikke med meget energi Eksempler på næringsholdige drikke: Koldskål, drikkeyoghurt, mælk, kakaomælk, kærne mælk Protein- og energirige drikke Hvidtøl, maltøl, almindelig øl Andre drikkevarer Andre drikkevarer kan fx være: Isvand, mineralvand og urtete. Disse giver ingen næring, men kan virke forfriskende Kaffe og te er en smule vanddrivende. De første 5 kopper om dagen har dog ingen væsentlig vanddrivende effekt Grønsagsjuice, frugtsaft og sodavand Øl, vin og spiritus 7

8 Hygiejne ved håndtering af mad- og drikkevarer Mikroorganismer som bakterier og svampe i mad og vand kan gøre alle syge. Dog er mennesker med nedsat modstandskraft særligt udsatte. Forurening med mikroorganismer i mad og vand, kan forårsage alvorlig sygdom, der resulterer i diarré, kvalme, opkastning, feber, hovedpine, mavekramper og muskelsmerter. Infektionerne er årsag til at kemoterapien udskydes, opleves belastende og kan være livstruende. Risikoen for forurening af maden bliver meget nedsat, når du håndterer mad og drikke hygiejnisk korrekt. Følg anvisningerne nedenfor uanset om du selv er syg eller tilbereder mad til en syg. I de særlige tilfælde, hvor behandlingen kræver andre hygiejniske anvisninger, end de her nævnte, vil du få besked af lægen og plejepersonalet. Restaurantbesøg Har du lyst, må du gerne spise og drikke på restauranter eller få mad leveret. Anvisninger på hygiejne Hænderne Vask altid dine hænder grundigt med vand og sæbe inden du tilbereder mad og efter håndtering af råt kød, fjerkræ og fisk. Køkkenet Hold dine køkkenredskaber og arbejdsområder rene. Anvend et skærebræt til kød og et til frugt og grønt. Råt kød, fjerkræ og fisk Kog eller gennemsteg al kød og fjerkræ til det er minimum lyserødt indeni. Råt eller halvstegt kød, fjerkræ og fisk kan gøre dig syg. Lad ikke kødsaften komme i kontakt med andre madvarer, før kødet er færdigtilberedt. Vask skærebræt med varmt vand og sæbe. 8

9 Drikkevarer Drikkevarer skal opbevares i køleskab og må højst stå fremme i 3 timer. Mælkeprodukter må stå fremme 1 time. Benyt en ren kande, hver gang du blander saft. Æg Salmonellabakterier sidder hovedsageligt på æggeskallen. Køb og anvend altid æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Gør du det, anses blødkogte æg og spejlæg for sikre at spise. Anvend altid pasteuriserede æg i salatdressinger, kolde saucer, kolde desserter som is og fromage samt energidrikke med æg. Madrester og genopvarmning Opbevar madrester i køleskabet og spis dem inden for 3 dage. Køb og indtag ikke mad, der har passeret holdbarhedsdatoen. Genopvarmer du maden skal hele portionen op på 75 C. Varme retter opleves oftest først som værende varm mad, når temperaturen er over 75 C. Frugt og grønt Skyl al frugt og grønt omhyggeligt under rindende koldt vand, selv det, der skal koges. Undlad at spise muggen og ødelagt frugt og grønt. Viskestykker og klude Skift karklud og viskestykke dagligt. Skift karkluden, hvis den har været i berøring med råt kød eller kødsaft eller anvend i stedet køkkenrulle. Køleskabet Kontroller køleskabets temperatur x 1 ugentligt og på varme sommerdage. Der må være max 5 C. 9

10 Muligheder og ideer når appetitten er lille Ideel kostsammensætning for raske Madpyramiden er i dag inddelt i 5 niveauer mod tidligere 3. Den skal læses nedefra. Grønsager og frugt befinder sig i bunden af pyramiden sammen med de grove kornsorter, bønner og nødder. Disse fødevarer anses for at være basiskost, det bør vi spise mest af. På niveau 2 er kartofler, ris, pasta og lyst brød, det bør vi indtage i knap så store mængder. På niveau 3 anbefales de magre mælkeprodukter fx hytteost og skummetmælk, æg, fjerkræ og fisk. Undersøgelser tyder på at lyst kød har en forebyggende effekt i forhold til hjerte-karsygdom, hvorimod mørkt kød øger risikoen for hjerte-karsygdom. Vi bør derfor spise mindre mørkt kød, og når vi gør det, så vælge magert kød. Derfor er mørkt kød som fx svineog oksekød adskilt på niveau 4. I toppen af madpyramiden befinder sig fedtstoffer og sukker, som vi bør indtage i begrænset mængde. Olier, fedt udvundet af planter anses for at være sundere end fedt fra dyr. Daglig indtagelse af 1-2 genstande alkohol i form af vin, mener lægerne ligeledes har en forebyggende effekt for fx udvikling af hjerte-karsygdomme. 10

11 Ideel kostsammensætning ved vægttab som følge af sygdom De enkelte fødevaregrupper har beholdt deres plads i madpyramiden. Men pladsen er nogle steder blevet mindre. Det betyder, at du bør spise mindre af den fødevaregruppe. Andre steder er den øget, fordi du med fordel kan spise mere. Det der her har betydning, er måden hvorpå maden er tilberedt og hvor højt indholdet er af fedt og protein. Prøv at se på det nederste niveau, det er blevet mindre og måden den enkelte fødevare er tilberedt på er ændret. Havregrynene er blevet til mysli dvs. havregryn og nødder ristet i fedt og honning. Der er solsikkekerner i rugbrødet. Hvidkål er byttet ud med avokado og oliven som har et højt energiindhold. Vindruer er blevet til banan og juicen er beriget med energi og protein. Der er tørrede rosiner, der ligesom anden tørret frugt er energi tætte. På niveau 2 er kartoflerne blevet til pomfritter, de grove ris er blevet hvide og portionerne er mindre. Fluten er blevet til en croissaint, som har et langt højere fedtindhold. Niveau 3 med mælkeprodukter er udvidet. Skummetmælk er blevet til sødmælk, der er brie 60%, Flødeis, mælkeshake. I stedet for kyllingelår er der hønsesalat m. mayonnaise, flere æg. Fisken er en fed fisk laks. På niveau 4 er salatbladet blevet til sauceskål, der er en god flødesauce i. Toppen er udvidet. Flødeskumskager, chokolade, chips er kommet til. Brug gerne godt med olie i dressinger og ved tilberedning af maden. Kom et tykt lag smør på et lille stykke brød. 11

12 Muligheder og ideer når appetitten er lille Mere energi i mindre mad Der er nogle madvarer, som er lettere at spise ved nedsat appetit. Vi vil i det følgende give forslag til, hvad du kan gøre, hvis appetitten svigter. Måske følger du i forvejen en diæt på grund af sukkersyge, et ønske om at sænke kolesteroltallet eller andet. Men spiser du for lidt og dermed bliver underernæret, har det så store konsekvenser for dit helbred, at ønsket om at dække dit energi- og proteinbehov har førsteprioritet. Det kan betyde, at du tilbydes og anbefales mad, der normalt ikke er tilladt i din diæt. Dit behov for energi og protein er det samme eller øget under sygdom. Hvis du har nedsat appetit bør du derfor spise mindre af det der fylder, fx groft brød, grønsager, kartofler, ris, pasta og grynprodukter. I stedet kan du nå de nødvendige kalorier ved at spise mad rig på energi. Fx ved at anvende mere fedt i madlavningen. Samtidig er det vigtigt at du vælger mad med et højt indhold af protein. Sådan giver du maden mere energi og protein Brug mælk i maden Anvend sødmælk, fløde og cremefraiche som erstatning for vand og bouillon, hvor det er muligt fx i øllebrød, havregrød, fars, supper og saucer. Drik mælk Drik mælk gerne sødmælk eller letmælk til måltiderne. Drik juice og saft i stedet for vand. Cremefraiche og piskefløde kan tilsættes bagværk og desserter og kan anvendes som tilbehør til kager, frugtgrød og frugt. Desserter Produkter som Petite Danone, Grand Danone og andre færdigfremstillede desserter har et højt indhold af protein og energi. Tilsæt energidrik til is Flødeis kan tilsættes protein- og energirige drikke og kan desuden spises som mellemmåltid eventuelt sammen med hakkede nødder, frugter eller bær. Brug flere æg Tilsæt ekstra æg, hvor der i forvejen indgår æg. Vær opmærksom på at æggeblommer også kan anvendes i desserter og bagværk, samt i protein- og energirige drikke. Køb æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Ved brug af æg i retter, der ikke koges fx protein- og energirige drikke eller desserter, anbefaler vi, at man altid bruger pasteuriserede æg. 12

13 Spis ost Ost er godt i alle varianter, også de bløde delikatesseog smøreoste, gerne i rigelig mængde. Kom ekstra ost i salatskålen, saucer, farsretter, på pizzaer, i burgere, sandwich og toast, smeltet over kød- og fiskeretter og i gratiner. Spis fisk Stegt, dampet eller kogt fisk er let fordøjeligt og har et stort proteinindhold. Kogt fisk kan serveres i gratin, som fars og lignende. Flødesaucer passer til de fleste fiskeretter. Vælg legerede supper Spis legerede supper frem for klare supper, da de har et højere energiindhold. Anvend nødder Nødder, peanuts og pistacienødder kan anvendes som snacks. Hakkede nødder kan drysses over desserter og bruges til tærter. Spis chips Chips har et højt energiindhold og kan anvendes som mellemmåltid. Spis friturestegt mad Pomfritter og anden friturestegt mad har et højt fedtindhold og giver dermed meget energi. Anvend maltodextrin Maltodextrin er et ernæringsprodukt, koncentrat af kulhydrater. Produktet kan fx tilsættes drikke som kaffe, te, juice, saft, supper og bouillon. Maltodextrin har ingen farve, mange kan ikke smage det og det ændrer ikke på drikkens konsistens. Se: Opskrifter på energi- og proteinrige drikke. Tilsæt skummetmælkspulver Skummetmælkspulver har et højt indhold af protein og kan tilsættes supper, sauce og retter, hvor der i forvejen indgår mælk. Det kan købes på apoteket og i Matasbutikker. Andre proteinkoncentrater Der findes også forskellige former for proteinkoncentrater på markedet. Spørg personalet. I afdelingen har vi brochurer over forskellige produkter. Atpro 100 er et proteinkoncentrat i pulverform. Du kan anvende Atpro 100 direkte fra emballagen, når du vil berige den enkelte portion, eller du kan lave en koncentreret opløsning af pulveret, som fordeles i mad og drikke i løbet af dagen. Den koncentrerede opløsning er egnet til: Saftevand, juice, frugtgrød, grønsagsjuice, øllebrød, havregrød, kartoffelmos og sauce. Se: Opskrifter på energi- og proteinrige drikke. Atpro 100 har en gennemtrængende bismag, men tilsætter man samtidig Maltodextrin ophæves smagen. Du bør blande dem i forholdet 1:1. Atpro 100 kan købes på apoteker og i Matasbutikker. I afdelingen anvender vi Adosan, som både er et energiog proteintilskud, Atpro 100 samt skummetmælkspulver. 13

14 Muligheder og ideer når appetitten er lille Flere muligheder og ideer Mange små måltider Spis eller drik 6-10 gange i løbet af dagen, da det kan være svært at spise og drikke så store portioner som vanligt. Ud over de normale hovedmåltider, bør du supplere med små mellemmåltider. Det kan være lettere at drikke sig til kalorier end at spise. Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse. Med suppe, yoghurt og mælk kan du dække dit energi- og proteinbehov selv over lange perioder. Tips til mellemmåltid Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis Varm kakao med flødeskum Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og energidrikke Flødeis, fx Magnum Desserter, også gerne de færdigfremstillede desserter fx risalámande, budding, Danone yoghurt, mælke snitte Frugtgrød med piskefløde Ymer, yoghurt eller koldskål Kage Franskbrød med smør og ost eller pålæg Lille croissant med kyllingesalat Et stort stykke brie 60% på en lille kiks Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg Røget laks på et lille stykke brød med dressing Tynde gulerods- eller agurkestave med dip af cremefraiche 38% En lille skål chips eller pomfritter med dip Gode råd Spis når du kan Spis, når du er mest veloplagt, eller når lysten til at spise opstår, fx lige inden sovetid, hvis du er vågen midt om natten eller tidlig morgen, så snart du vågner. Vent ikke til det bliver spisetid, da lysten så måske er væk. Sig ikke nej Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid, du får tilbudt. Det kan resultere i en ond cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet om at finde frem til en god løsning, så du får den ernæring du har brug for hver dag. Spis kold mad Hvis du har nemmere ved at spise kold mad, så gør det. Du kan sagtens dække dit energi- og proteinbehov med kold mad. Spis små portioner Du kan altid tage flere gange. Store portioner kan tage appetitten. Anvend findelt mad Når appetitten er lille, er hakket eller findelt kød ofte nemmere at spise end hele kødstykker, da tyggearbejdet er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos frem for kartofler og frugtgrød eller kompot frem for frisk frugt. Server godt med sauce Spytproduktionen er ofte nedsat, når appetitten er lille. Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor er det godt at få rigelig med sauce. Mosede, blendede, legerede/flydende retter kan være lettere at spise. Syrligt tilbehør Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce serveres til det varme måltid. 14

15 Mad via ernæringssonde Der kan opstå situationer, hvor det er for svært at dække næringsbehovet ved at spise selv. Samtidig kan din ernæringstilstand og fysiske svækkelse være årsag til at videre behandling må udsættes. Her kan et ernæringstilskud givet via ernæringssonde være afgørende for, at du kan genvinde kræfterne. Sonden er en tynd og blød slange. Den føres gennem dit næsebor via spiserøret til mavesækken. Sonden fæstnes ved næsen og på kinden med plaster og bliver liggende i den periode, der gives sondemad. Sondemaden er fabriksfremstillet. Afdelingen har forskellige produkter afhængigt af de behov, der skal dækkes. Sondemaden opbevares i en pose, er steril og har konsistens som mælk. Sondemad kan dække behovet for energi, protein, vitaminer og mineraler fuldt ud, men an vendes også ofte som tilskud til anden kost. Det vil sige, at du spiser den mængde almindelig mad du evner, og der suppleres med sondemad til næringsbehovet er dækket. Mad via sonde betyder, at maden kommer den naturlige vej ned i maven. På Hæmatologisk Afdeling anvendes sondemad primært i genopbygningsfasen. Kroppen kan bedst udnytte sondemaden i den periode og risikoen for infektioner på grund af sonden er lille. En aperitif er en god ide Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice ½ time før måltidet kan stimulere din appetit. Drik først efter hovedmåltiderne Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem hovedmåltiderne. Tag andre sanser i brug Din appetit øges ved at maden dufter godt, ser farvestrålende ud og er anrettet pænt. Spis hyggeligt lad andre lave maden Du kan få mere lyst til at spise, hvis der er: Luftet ud inden måltidet, en dug på bordet og en blomst, hjemme et tændt stearinlys, du sidder behageligt, du spiser i selskab med andre, hvis andre har lavet maden. Parenteral ernæring Parenteral ernæring er et ernæringstilskud, der gives direkte i blodårerne via et centralt venekateter (CVK), som er ført ind i en blodåre på halsen eller brystet. Ernæringstilskuddet dækker oftest behovet for energi og protein fuldt ud. Kun i meget få tilfælde med langvarig og alvorlig underernæring kan parenteral ernæring være en mulighed, som patienter med hæmatologiske sygdomme kan udnytte. I de fleste sammenhænge medfører parenteral ernæring komplikationer, der kan opveje fordelene. Komplikationerne viser sig især i form af et øget antal infektioner specielt svampeinfektioner. Brug fryseren Køb færdigtilberedt mad. Få familie og venner til at tage lidt med til fryseren. 15

16 Protein- og energirige drikke og snacks Opskrifter på drikke Alle opskrifter er taget fra bogen: Kræft, kost og energi, skrevet af diætist Lene Allingstrup. De færdige produkter De færdigfremstillede protein- og energidrikke har ofte et højere indhold af protein og energi end de hjemmelavede, og de kan være en god løsning, hvis du er træt og synes, at madlavning er uoverkommelig. Du kan købe drikke rige på protein og energi på apoteket eller direkte hos producenterne. Både Nutricia og Novartis fremstiller et stort og varieret udvalg. Hvis lægen vurderer, at du har behov for et tilskud af protein og energi kan 60% af udgifterne dækkes af Sygesikringen. Lægen udfylder en ernæringsrecept, som skal vises der, hvor du køber produktet. Indholdet af energi og protein varierer i de forskellige produkter. Det er derfor en god ide at få hjælp til at beregne dit behov og finde den type, du har brug for. Mange foretrækker at få drikkene serveret kolde. De kan fryses og spises som is eller sorbet. De kan hældes på isterningeposer, fryses og derefter spises i mindre portioner. På Hæmatologisk Afdeling laver vi dagligt drikke rige på protein og energi med forskellig smag. Nogle er baseret på mælk og andre på saft. Anderledes jordbærdrik (4 dl) 2 dl friske/frosne jordbær eller 1 dl jordbærsyltetøj 1 dl appelsinsaft 2 spsk sukker 1 spsk æblejuice 3/4 dl jordbæryoghurt Alle ingredienser kommes i en blender eller piskes sammen med blenderstav eller håndmikser. Kan serveres med friske eller henkogte bær. Bananmælk (3,6 dl) 3 dl sødmælk 1 banan 2 spsk vanilleis 2 tsk sukker Alle ingredienser piskes kraftigt med en håndmikser eller blenderstav. Citrondrik (3 dl) 1 pasteuriseret æg 1 spsk sukker 1-2 spsk citronsaft eller appelsinsaft 1 dl kærnemælk 1 dl ymer 2 spsk fromage frais (kvark) Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Citronsaft og fromage frais tilsættes. Det hele røres godt. Kærnemælk og ymer kommes i til sidst. Frisk frugt med proteiner (3,5 dl) 1 dl friske eller frosne bær 1 dl kærnemælk 1 dl ymer 2 dl piskefløde 1 spsk sukker 2 spsk fromage frais (kvark) Mos eller blend bærrene. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend eller pisk kraftigt. Frugtsaft (ca. 1,5 dl) kan an vendes i stedet for bær. 16

17 Mokkadrik (2,5 dl) 2 spsk fromage frais (kvark) 1 tsk pulverkaffe 1 dl kakaomælk 1 dl sødmælk 1 spsk sukker Fromage frais, sukker og pulverkaffe piskes til det hele er opløst. Herefter tilsættes mælken. Variation: tilsæt vanilleis. Proteinbombe (2 dl) 6 spsk hytteost 1 bæger frugtyoghurt efter smag Hytteost og yoghurt røres sammen. Henkogt frugt, frisk frugt eller hakkede nødder kan tilsættes efter ønske. Sveskedrik (2,5 dl) 1 dl sveskesaft 1 dl sødmælk 5 spsk flødeis Alle ingredienser piskes kraftigt eller blendes sammen. Maltodextrinopløsning (3.5 dl) 100 g (2,5 dl) maltodextrin 3 dl kogt vand Maltodextrin og vand røres sammen og sættes til afkøling i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 1700 kj. 1 spsk (= 10 ml) indeholder 48 kj. Opløsningen kan holde sig et døgn i køleskabet og fordeles efter behag i alt, hvad der drikkes og eventuelt spises dagen igennem. Maltodextrin anvendes i afdeling en og kan købes på apoteker. Der kan være andre varenavne. Atpro 100-opløsning (2,5 dl) 100 g (1,5 dl) Atpro dl kogt vand Atpro 100 og vand røres sammen og sættes til afkøling i køleskabet. Den færdige opløsning bidrager med 95 g protein og 1618 kj. 1 spsk (= 10 ml) af opløsningen giver 3,8 g protein og 65 kj. Anvendes koldt vand, kan det opløses i mikroovnen på 10 sekunder. Opløsningen er holdbar 1 døgn i køleskabet. Opskrifter på snack Kombinationen af tørrede nødder, tørrede frugter og kerner er meget velsmagende og giver et stort tilskud af energi og protein. Snacks kan stå fremme, anrettet indbydende i en pæn skål, hvor de kan holde sig friske dagen igennem. Her gives 4 nemme opskrifter på snacks, der blandes sammen i en skål. 50 g hakkede mandler 100 g tørrede abrikoser og/eller hakkede dadler 1 spsk solsikkekerner 50 g hasselnødder 100 g rosiner og/eller hakkede figner 2 spsk pinjekerner 50 g valnødder 100 g dadler udstenes og hakkes 2 spsk græskarkerner 50 g hakkede mandler 100 g tørrede bananskiver 1 spsk solsikkekerner 17

18 Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener Forslag der hjælper på smagsændringer Smagsændringer Sygdom og behandling kan påvirke smags- og lugtesansen. Maden smager og dufter anderledes, end den plejer. Det er især smagsoplevelsen, der ændres og ændringerne opleves individuelt. Syrligt og bittert smager kraftigere end sædvanligt, hvorimod sødt og salt kan opleves svagere. For nogen smager maden ikke af noget eller nogle madvarer smager af metal. Der er mange, der oplever sødt værende for sødt. Der kan opstå en generel forvrænget oplevelse af fx parfume og blomsterdufte, som kan udløse kvalme og ubehag. Smags- og lugtesansen bliver normal igen et stykke tid efter, at behandlingen er ophørt. Børst tænder Børst tænder inden måltiderne eller skyl munden med vand tilsat citron. Spis lyst kød Hvis okse- eller svinekød smager bittert, forsøg da med fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost og mælkeretter eller vegetarmad med bønner og linser. Marinér Marinering af kød, fisk og fjerkræ kan ændre smagen i en positiv retning. Krydderurter Krydderurter i større mængde end vanligt, kan gøre smagen kraftigere og bedre. Krydderier Brug gerne krydderier. De kan kompensere for en anderledes smagsoplevelse. Salt Hvis du tilsætter maden mere salt end vanligt, kan det dæmpe en sødlig smag. Sukker Hvis du tilsætter maden mere sukker end sædvanligt, kan det fremhæve smagen. Pebermynte En metallisk smag kan dæmpes ved at spise pebermynte. Kold mad Kold mad kan være lettere at spise end varm. Anretning Smagsløgene kan til en vis grad snydes ved mad, der er farverig, dufter godt, ser lækkert ud og anrettes pænt. Det øger spytsekretionen og lysten til at spise. 18

19 Sådan kan du forebygge eller lindre forstoppelse Forstoppelse Der er mange årsager til forstoppelse. Når forstoppelsen skyldes kemoterapi, er det næsten altid nødvendigt at regulere mavetarmfunktionen ved hjælp af afføringsmidler. I afdelingen aftaler vi, hvad du skal have af afføringsmiddel og behandlingen begynder samtidig med kvalmebehandlingen. Du skal regne med, at det er nødvendigt at regulere dosis undervejs. Vær opmærksom på altid at supplere med afføringsmidler, hvis du anvender morfinpræ parater, fx Morfin, Contalgin eller Durogesicplaster eller Zofran mod kvalme. Tal altid med personalet om valg afføringsmidler og dosering. Forstoppelse kan opstå som følge af: Bivirkning til behandlingen Nedsat væskeindtagelse Nedsat motion Smertestillende medicin Kvalmestillende medicin Lav fiberindtagelse Du spiser mindre end normalt Drik Indtag 2-3 liter væske dagligt. Spis tørrede frugter Spis figner, dadler, abrikoser og rosiner eller opblødte svesker eller drik sveske- eller figenjuice. Fast og langvarig brug af førnævnte giver en doven tarm. Spis fiberrigt Spis kost med et højt fiberindhold. Fiberindholdet i maden øges eksempelvis ved at: Spise rugbrød, brød med eller uden kerner, grovbrød, spise mange rå og kogte grønsager, spise rå og tørret frugt eller frugtkompot. Hvis du er småt spisende og derfor hovedsagelig bør vælge energirig mad, der ofte indeholder få fibre, så anvend i stedet afføringsmiddel. Fiberrig kost fylder meget i maven, og gør dig derfor hurtigt mæt. Det kan betyde, at du ikke får al den næring du har brug for. Motion Dyrk motion i det omfang, det er muligt. Fast toilettid Sørg for en fast rutine for toiletbesøg med ro og god tid. Opskrift på en marmelade, der virker afførende: 125 g figner, 125 g svesker 125 g honning 125 g sirup 45 g sennepspulver (fås på apoteket) Svesker og figner sættes i blød natten over. De koges, findeles og blandes med honning, sirup og sennepspulver. Marmeladen kan holde sig i køleskab 3-4 uger. Start med at tage en barneskefuld om aftenen. Fibertilskud Nogle kan have gavn af at bruge et fibertilskud i form af tabletter eller granulater. På apoteket kan du få: Husk, Visiblin, Vital fiber. Fibertilskud skal altid indtages med rigelig væske, fx 1-2 glas vand. Er væskeindtagelsen lille vil det forværre forstoppelsen, og fibertilskud vil da være en dårlig ide. 19

20 Når du har brug for at fjerne eller dæmpe gener Diarré I sygdomsforløbet og under behandlingen kan der opstå problemer i form af diarré, luftdannelse og rumlen i maven. Der er flere årsager til, at diarré kan forekomme. Kemoterapi og stråleterapi kan påvirke tarmslimhinden, eller der kan være tale om infektioner og bivirkninger til antibiotika. Ofte skyldes diarréerne en kombination af disse årsager, og det er almindeligt at diarréerne ophører efter nogle dage. Du må spise og drikke den mad og væske du har lyst til og som du erfarer, at maven kan acceptere. Ved diarré tolererer maven bedre mager mad end fed og stegt mad. Fed mad tåles som regel godt igen et par dage efter at diarréen er ophørt. Tal med lægen og plejepersonalet om problemet, så relevant behandling bliver sat i gang. Mad maven normalt tåler ved diarré Kød fra kylling, kalkun, fisk Æg Kogte grønsager og frugt Modne bananer Ristet brød og tvebakker Kartoffelmos og ris Havresuppe eller havregrød, rismelssuppe eller rismelsgrød Magre oste Surmælksprodukter fx A38, yoghurt og Cultura. De indeholder halvt så meget laktose som almindelig mælk og indeholder bakteriekulturer, der understøtter den normale tarmflora. Alle mælkeprodukter indeholder laktose. Laktose er mælkesukker, som normalt bliver spaltet i tarmen og derefter optages i kroppen. Efter kemoterapi, stråleterapi og langvarig diarré kan tarmens evne til at fordøje mælkesukker være midlertidig nedsat. Mælkesukkeret bliver dermed i tarmen og forværrer diarréen Tilbered kogte, dampede eller ovnbagte retter 20

Hvordan kan jeg lindre - gener fra sygdom og behandling?

Hvordan kan jeg lindre - gener fra sygdom og behandling? Hvordan kan jeg lindre - gener fra sygdom og behandling? Vi har med denne pjece samlet gode råd og vejledning om, hvordan du selv kan være med til at lindre nogle af de gener og bivirkninger, der er forbundet

Læs mere

Mad under kræftsygdom og behandling

Mad under kræftsygdom og behandling Mad under kræftsygdom og behandling Denne information indeholder vigtige oplysninger om, hvordan du får den bedste ernæring, når du er syg. Der er gode råd om, hvordan du kan undgå eller lindre forskellige

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

SIG-Ernæring fs13 Faglig Sammenslutning af sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter

SIG-Ernæring fs13 Faglig Sammenslutning af sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter Patientinformationer SIG-Ernæring har igennem nogle år samlet råd og vejledninger om ernæring til kræftpatienter. Mange kræftkræftpatienter får pga. sygdom eller behandling problemer der medvirker til

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade Patientvejledning kost ved kræftsygdom Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus Det følgende materiale, der giver oplysninger om kost, i forbindelse med,

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

Ernæring ved Neuroendokrin tumor Ernæring ved Neuroendokrin tumor Mette Borre, Klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital. Denne vejledning er til dig med neuroendokrin tumor. Den handler om kostens betydning for sygdomsforløbet og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

Opskriftshæfte. - inspiration til energirige retter

Opskriftshæfte. - inspiration til energirige retter Opskriftshæfte - inspiration til energirige Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Øre-Næse-Halsafdeling H Ambulatoriet: Tlf.: +45 7846 3194 09.00

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

Mundpleje under og efter strålebehandling

Mundpleje under og efter strålebehandling Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvordan kan jeg få mad nok?

Hvordan kan jeg få mad nok? Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund

Læs mere

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Herlev Hospital Onkologisk Afdeling MAD UNDER KRÆFTSYGDOM OG BEHANDLING. FAKTA om mad og drikke OPSKRIFTER. GODE RÅD mod gener

Herlev Hospital Onkologisk Afdeling MAD UNDER KRÆFTSYGDOM OG BEHANDLING. FAKTA om mad og drikke OPSKRIFTER. GODE RÅD mod gener Herlev Hospital Onkologisk Afdeling MAD UNDER KRÆFTSYGDOM OG BEHANDLING FAKTA om mad og drikke OPSKRIFTER GODE RÅD mod gener Indhold Fakta om mad og drikke Generelt om mad... 5 Nedsat appetit... 7 Få

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning Ansigts masker Hvis man ikke lige har taget et ansigtsdampbad, kan man åbne porerne ved at dække ansigtet med et vådt, varmt (dog ikke ubehageligt varmt) håndklæde i 5 minutter, før masken lægges. Man

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort Resource Ernæringsdrikke Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort Resource er en god udvej Navnet Resource er inspireret af det engelske ord resource, som betyder forråd

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 3327-Nestle-opskriftbog-DONE.ind1 1 05/12/08 12:25:22 Kom godt i gang Uanset hvad årsagen er til, at man har brug for ernæringsdrikke,

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme

Læs mere

Kom godt i gang med at spise igen

Kom godt i gang med at spise igen Du har besvær med at synke, fordi du har været i strålebehandling mod hoved-halskræft. I denne vejledning giver vi dig gode råd til, hvordan du håndterer synkebesværet og kommer i gang med at spise igen.

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere