EuroQol-5 Domain (EQ-5D)
|
|
- Johan Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EuroQol-5 Domain (EQ-5D) Reference: The EuroQol Group. EuroQol - a new facility for the measurement of health-related quality of life. Health Policy 1990;16: Tidsforbrug: 4-15 minutter for ældre med demens; 2-3 minutter for omsorgsgivere Instrumenttype: ratinginstrument baseret på vurdering af egen tilstand. EQ-5D anvendes endvidere til omsorgsgiverrating (proxy rating), hvor en primær omsorgsgiver i form af pårørende eller plejepersonale foretager en rating af patientens tilstand. Anvendelse: EQ-5D er et ikke-sygdomsspecifikt (generisk) instrument udviklet med henblik på at vurdere helbredsrelateret livskvalitet. Instrumentet er hverken målrettet ældre eller personer med demens. Adgang til materiale: EQ-5D består af et ratingark, der kan rekvireres fra the EuroQol Group Den danske udgave af EQ-5D er bl.a. refereret i Ugeskrift for Læger (1). Copyright: the EuroQol Group Dansk version: dansk oversættelse af EQ-5D er formentlig foretaget af Gudex og Sørensen (2). Oversigt over domæner og udsagn i EQ-5D Jeg har ingen problemer med at gå omkring Bevægelighed Jeg har nogle problemer med at gå omkring Jeg er bundet til sengen Jeg har ingen problemer med min personlige pleje Personlig pleje Sædvanlige aktiviteter (fx arbejde, studie, husarbejde, familieeller fritidsaktiviteter) Smerter/ubehag Angst/depression Jeg har nogle problemer med at vaske mig eller klæde mig på Jeg kan ikke vaske mig eller klæde mig på Jeg har ingen problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg har nogle problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg kan ikke udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg har ingen smerter eller ubehag Jeg har moderate smerter eller ubehag Jeg har ekstreme smerter eller ubehag Jeg er ikke ængstelig eller deprimeret Jeg er moderat ængstelig eller deprimeret Jeg er ekstremt ængstelig eller deprimeret Beskrivelse EQ-5D blev udviklet i slutningen af 1980 erne af et tværdisciplinært team af forskere fra Holland, England og Skandinavien med udgangspunkt i en række allerede eksisterende instrumenter til måling af livskvalitet (the Quality of Well Being Scale, the Sickness Impact Profile, Nottingham Health Profile, the Rosser Index, m.fl.). Instrumentet hed oprindeligt EuroQol, men skiftede omkring år 2000 navn til EuroQol-5 Domain (EQ-5D). 1
2 EQ-5D sigter mod en rating af den helbredsrelaterede livskvalitet baseret på udvælgelse af ét blandt tre udsagn indenfor hvert af fem domæner (se oversigtstabel). Tidsrammen for ratingen er den aktuelle tilstand (i dag). Udsagnene eller spørgsmålene suppleres af en visuel analog skala (VAS) også kaldet et følelsestermometer - der går fra 0 (værst tænkelige helbred) til 100 (bedst tænkelige helbred). Svarene på de fem domæneudsagn kan ved hjælp af såkaldte præferencevægte baseret på danske normdata omsættes til en enkelt indeksværdi indenfor intervallet 1,000 til -0,624, idet højere værdier indikerer bedre helbredsrelateret livskvalitet og vice versa (3;4). Indeksværdierne svarer til de 243 kombinationer (3 5 ) af svarmuligheder eller helbredsprofiler, som instrumentet rummer. To ekstra indeksværdier svarende til at respondenten er enten død (0,000) eller bevidstløs (-0,293) er tilføjet. EQ-5D udgør et populært instrument indenfor sundhedsvidenskabelig forskning og havde allerede i 2011 været anvendt i mere end studier (5). I USA og Storbritannien anbefales EQ-5D til brug i costeffectiveness studier. I Danmark har EQ-5D været anvendt i mange forskningsprojekter heraf mindst tre indenfor demensområdet. I forbindelsen med Odensestudiet fra starten af 1990 erne om forekomst af demens blev et delsample af demente (n = 244) sammen med pårørende interviewet om deres helbredsstatus og ADL, hvorefter svarene blev overført til EQ-5D (6). Der sås en tydelig sammenhæng mellem grad af selvhjulpenhed og livskvalitet. I en undersøgelse af patienter i den tidlige fase af Alzheimers sygdom fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, sås, at ratings foretaget af patienter (n = 48) for det meste lå højere end ratings foretaget af pårørende (jf. afsnittet om reliabilitet, nedenfor) (7). Graden af uoverensstemmelse mellem ratings var associeret med tilstedeværelsen af svigtende sygdomsindsigt (anosognosi). EQ-5D blev endvidere sammen med the Quality of Life in Alzheimer s Disease skalaen (QoL-AD) (8) anvendt i the Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY), der løb af stablen i årene (9;10). I det treårige forløb sås et signifikant fald i EQ-5D-ratings, om end med høj individuel variation. Andre versioner I den oprindelige udformning (EuroQol) udgjorde Sociale relationer (familie- og fritidsaktiviteter) et separat 6. domæne, der siden er blevet integreret under domænet Sædvanlige aktiviteter (11). EQ-5D+C En hollandsk forskergruppe har forsøgsvis tilføjet et kognitivt domæne med udvælgelse af ét blandt tre udsagn: 1) Jeg har ingen kognitive vanskeligheder, 2) Jeg har moderate kognitive vanskeligheder, 3) Jeg har svære kognitive vanskeligheder (12). En afprøvning af EQ-5D+C på ældre med kognitive vanskeligheder (n = 196) rejser dog tvivl om, hvor meget det ekstra domæne bidrager med (13). Hverken den oprindelige EuroQol eller EQ-5D+C anvendes så vidt vides i Danmark. Normer Der forligger danske normer baseret på en stor poolet befolkningsstikprøve på personer i alderen år (4). Gennemsnitlige EQ-5D indeksværdier viser en let faldende tendens med stigende alder: fra 0,93 for årige til 0,83 for årige. Mænd har signifikant højere gennemsnitlige indeksværdier i alle aldersgrupper, omend forskellen i absolutte værdier (0,029) er beskeden. Uddannelse er positivt associeret med helbredsrelateret livskvalitet. Dokumentation for måleegenskaber 2
3 Ved anvendelse af EQ-5D i den generelle ældrebefolkning (uden demens) ses generelt god reliabilitet og validitet (14), hvorimod resultaterne ved anvendelse af instrumentet til ældre med demens er blandede. Reliabilitet Interraterreliabiliteten det vil sige overensstemmelsen mellem ratings foretaget af ældre med demens selv og omsorgsgivere i form af såvel nære pårørende som sundhedsprofessionelle (plejepersonale, læger) er undersøgt i flere studier (15;16). Overensstemmelsen mellem patient- og omsorgsgiverratings er generelt ringe, og patientratings ligger i de fleste studier signifikant højere end omsorgsgiverratings (5;7), hvilket også er fundet ved andre livskvalitetsmål. I et systematisk review af EQ-5D anvendt indenfor demensområdet, sås væsentlig uoverensstemmelse mellem patient og omsorgsgiverratings i 8 ud af 21 studier (5). Overensstemmelsen mellem ratings foretaget af pårørende og forskellige typer sundhedsprofessionelle er lidt bedre end mellem patienter og omsorgsgivere, men generelt ikke tilfredsstillende. Kun for domænet Bevægelighed, der er let at observere, ses acceptabel overensstemmelse (kappa 0,61) for proxyratings (15). Test-retest reliabiliteten (stabilitet over tid) er undersøgt i tre studier med varierende resultater (15;17;18). Generelt ser det ud til, at test-retest reliabiliteten er ringere for ratings foretaget af patienten selv end for ratings foretaget af omsorgsgivere. For patienter med demens i let til moderat grad ses tilfredsstillende testretest reliabilitet for EQ-5D totalscoren (ved selvrating), hvorimod test-retest reliabilitet for den visuelle analogskala (VAS) er ringe (15;17). Da også responsraten for VAS er ringe, idet mange patienter opgiver at afkrydse skalaen (19), bør man overveje, om det overhovedet er relevant at anvende EQ-5D VAS til selvrating indenfor demensområdet (5). Validitet Spørgsmålet om kriterievaliditet kompliceres af, at livskvalitet ved demens ikke er noget entydigt fænomen og at der ikke findes nogen objektiv gylden standard, som et ratinginstrument for livskvalitet kan holdes op imod. Vedrørende indholdsvaliditet, bør man være opmærksom på, at EQ-5D kun dækker er ret snævert spektrum af helbredrelateret livskvalitet, idet væsentlige fænomener som fx træthed, søvnforstyrrelser, manglende appetit og rastløshed ikke er inkluderet (20). Validiteten af EQ-5D som selvratinginstrument svækkes af, at omkring en tredjedel af ældre med demens rater sig selv på det højeste niveau i alle fem domæner, hvilket tyder på, at instrumentet har en (utilsigtet) loftseffekt (16-18). En tilsvarende loftseffekt ses ikke for VAS, men den har som nævnt ringe reliabilitet. Validiteten af omsorgsgiveres EQ-5D-ratings af ældre med demens er væsentligt bedre. For eksempel ses pæn korrelation mellem EQ-5D og QoL-AD, hvilket indikerer god samtidig (concurrent) validitet (9;21-23). Generelt ser det ud til, at EQ-5D anvendt af omsorgsgivere har pæn validitet ved rating af ældre med let til middelsvær demens, hvorimod validiteten ved rating af ældre med middelsvær til svær demens er mere usikker (5). Reference List 3 Kasper Jørgensen (1) Lauritsen J, Pedersen KM, Gudex C, Kidholm K, Wittrup-Jensen KU. Fejlagtig anvendelse af betegnelsen "EuroQol" til livskvalitetsmåling i Ugeskriftet. Ugeskr Laeger 2006 Jan 16;168(3): (2) Gudex C, Sørensen J. EuroQol: Et generisk mål for helbredstilstand. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning
4 1998;76: (3) Wittrup-Jensen KU, Lauridsen J, Gudex C, Pedersen KM. Generation of a Danish TTO value set for EQ-5D health states. Scand J Public Health 2009 Jul;37(5): (4) Sorensen J, Davidsen M, Gudex C, Pedersen KM, Bronnum-Hansen H. Danish EQ-5D population norms. Scand J Public Health 2009 Jul;37(5): (5) Hounsome N, Orrell M, Edwards RT. EQ-5D as a quality of life measure in people with dementia and their carers: evidence and key issues. Value Health 2011 Mar;14(2): (6) Andersen CK, Wittrup-Jensen KU, Lolk A, Andersen K, Kragh-Sorensen P. Ability to perform activities of daily living is the main factor affecting quality of life in patients with dementia. Health Qual Life Outcomes 2004;2:52. (7) Vogel A, Mortensen EL, Hasselbalch SG, Andersen BB, Waldemar G. Patient versus informant reported quality of life in the earliest phases of Alzheimer's disease. Int J Geriatr Psychiatry 2006 Dec;21(12): (8) Logsdon RG, Gibbons LE, McCurry SM, Teri L. Quality of life in Alzheimer's Disease: Patient and caregiver reports. Journal of Mental Health and Aging 1999;5(1): (9) Bhattacharya S, Vogel A, Hansen ML, Waldorff FB, Waldemar G. Generic and disease-specific measures of quality of life in patients with mild Alzheimer's disease. Dement Geriatr Cogn Disord 2010;30(4): (10) Vogel A, Bhattacharya S, Waldorff FB, Waldemar G. Proxy-rated quality of life in Alzheimer's disease: a threeyear longitudinal study. Int Psychogeriatr 2012 Jan;24(1):82-9. (11) The EuroQol Group. EuroQol - a new facility for the measurement of health-related quality of life. Health Policy 1990;16: (12) Krabbe PF, Stouthard ME, Essink-Bot ML, Bonsel GJ. The effect of adding a cognitive dimension to the EuroQol multiattribute health-status classification system. J Clin Epidemiol 1999 Apr;52(4): (13) Wolfs CA, Dirksen CD, Kessels A, Willems DC, Verhey FR, Severens JL. Performance of the EQ-5D and the EQ-5D+C in elderly patients with cognitive impairments. Health Qual Life Outcomes 2007;5:33. (14) Haywood KL, Garratt AM, Fitzpatrick R. Quality of life in older people: a structured review of self-assessed health instruments. Expert Rev Pharmacoecon Outcomes Res 2006 Apr;6(2): (15) Ankri J, Beaufils B, Novella JL, Morrone I, Guillemin F, Jolly D, et al. Use of the EQ-5D among patients suffering from dementia. J Clin Epidemiol 2003 Nov;56(11): (16) Coucill W, Bryan S, Bentham P, Buckley A, Laight A. EQ-5D in patients with dementia: an investigation of inter-rater agreement. Med Care 2001 Aug;39(8): (17) Naglie G, Tomlinson G, Tansey C, Irvine J, Ritvo P, Black SE, et al. Utility-based Quality of Life measures in Alzheimer's disease. Qual Life Res 2006 May;15(4): (18) Karlawish JH, Zbrozek A, Kinosian B, Gregory A, Ferguson A, Glick HA. Preference-based quality of life in patients with Alzheimer's disease. Alzheimers Dement 2008 May;4(3): (19) Jonsson L, Andreasen N, Kilander L, Soininen H, Waldemar G, Nygaard H, et al. Patient- and proxy-reported utility in Alzheimer disease using the EuroQoL. Alzheimer Dis Assoc Disord 2006 Jan;20(1): (20) Silberfeld M, Rueda S, Krahn M, Naglie G. Content validity for dementia of three generic preference based health related quality of life instruments. Qual Life Res 2002 Feb;11(1):
5 (21) Thorgrimsen L, Selwood A, Spector A, Royan L, de Madariaga LM, Woods RT, et al. Whose quality of life is it anyway? The validity and reliability of the Quality of Life-Alzheimer's Disease (QoL-AD) scale. Alzheimer Dis Assoc Disord 2003 Oct;17(4): (22) Selwood A, Thorgrimsen L, Orrell M. Quality of life in dementia - a one-year follow-up study. Int J Geriatr Psychiatry 2005 Mar;20(3): (23) Bostrom F, Jonsson L, Minthon L, Londos E. Patients with dementia with lewy bodies have more impaired quality of life than patients with Alzheimer disease. Alzheimer Dis Assoc Disord 2007 Apr;21(2):
EQ5D FORM-MONTH 0 / / Patient Details. Participant Initials: Date of Birth: Subject ID:
EQ5D FORM-MONTH 0 Section to be completed by the RITAZAREM Participant Angiv, ved at sætte kryds i én af kasserne i hver gruppe, hvilke udsagn, der bedst beskriver din helbredstilstand i dag. Bevægelighed
Læs mere3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,
Læs mereSLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereSpørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereSTART - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereCohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI)
Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI) Referencer: Cohen-Mansfield J. Agitated behaviors in the elderly. II. Preliminary results in the cognitively deteriorated. J Am Geriatr Soc 1986 Oct;34(10):722-7
Læs merePatient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,
Læs mereÆldre, demens og selvmord. Demenskoordinatorernes årsmøde 2015. Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune.
Ældre, demens og selvmord Demenskoordinatorernes årsmøde 2015 Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune Program Generel viden om demens, depression og selvmord Spørgeskemaet
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereDAISY PSYKO-SOCIAL FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE INTERVENTION EFFEKT AF TIDLIG. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 6
DAISY EFFEKT AF TIDLIG PSYKO-SOCIAL INTERVENTION FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 6 Udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18-5000 Odense C Tlf. 74 42 37
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereSocialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune
Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune Bilag. EQ-D skema. Angiv, ved at sætte kryds i én af
Læs mereKan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereEt måleredskab der viser helbredsrelateret livskvalitet
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af EQ-5D, Et måleredskab der viser helbredsrelateret livskvalitet Vurderet af Kirsten Dam, fysioterapeut, MPH Vejleder Thomas Maribo, fysioterapeut,
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereAPP-1001. En spørgesskemaundersøgelse
APP-1001 E En spørgesskemaundersøgelse OM DIT HELBRED SIDE 1 Disse fem udsagn handler om, hvordan du har haft det gennem de seneste 14 dage. Sæt venligst kryds i den kasse, der passer bedst. Hvor stor
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT
ACCESS spørgeskema dag 0 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer (uden bindestreg): Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet
Læs mereCambridge Cognitive Examination (CAMCOG)
Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental
Læs mereUdvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital
Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Ramune Jacobsen Forskningsendhed for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og frederiksberg Hospital
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med demens Allerede I de tidlige stadier kan nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne forekomme. Fysisk aktivitet og træning
Læs mereHvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.
Hvem er vi? Ermela Dhimitri Tine Kjøller Varmarken Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D. projekt Klinisk Udviklings sygeplejerske 46 år Orto Geriatrien
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs mereSammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Læs merePSYKOSOCIAL FORSKNING
DEMENSDAGENE 2019 SYMPOSIUM 14 PSYKOSOCIAL FORSKNING FÆLLES UDFORDRINGER, STYRKER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Neuropsykolog Nationalt Videnscenter for Demens INDHOLD BEGREBET PSYKOSOCIALE METODER PSYKOSOCIALE
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder
Læs mereViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030
Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de 5 regioner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 5 Region Nordjylland...
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs merePROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.
PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle
Læs mereDAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5
DAISY Hverdagen med demens The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5 Forfattet af DAISY gruppen, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Projektkoordinator, cand. jur., ph.d. Dorthe
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereUndersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe
Undersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe Spørgeskema omhandler dig og din livsstil. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt, og vil ikke kunne føres tilbage til dig. Spørgeskemaet tager under
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereIndholdstest af spørgeskema Knæartrose
14. februar 2018 Indholdstest af spørgeskema Knæartrose December 2017 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Testforløb... 4 2.1 Deltagere og lokationer... 4 2.2 Fokus for testen... 4 3. Resultater...
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereVelfærdsteknologi målrettet mennesker med demens
2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereIndholdstest af spørgeskema Hofteartrose
14. februar 2018 Indholdstest af spørgeskema Hofteartrose Februar 2018 Juni 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Testforløb... 4 2.1 Deltagere og lokationer... 4 2.2 Fokus for testen... 4 3. Resultater...
Læs mereDanish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 5 Assens Kommune...
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 211-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 5 Faxe Kommune...
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereLone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital lojo@rn.dk, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg
Læs mereAf Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen
Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition
Læs mere- Caregivers Priorities and Child Health Index of Life with Disabilities. Orthopedic Department, Hvidovre Hospital 2
CPCHILD spørgeskema - Caregivers Priorities and Child Health Index of Life with Disabilities P. Buxbom 1, D. Curtis 1, S. Sonne-Holm 1, C. Wong 1 K. Nordbye-Nielsen 2, O. Rahbæk 2, B. Møller-Madsen 2 1
Læs mereLINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereLivskvalitet og patientuddannelse.
Livskvalitet og patientuddannelse. Med udgangspunkt i mennesker med stomi Anne Kjærgaard Danielsen Forskningssygeplejerske, ph.d. Gastroenheden, Herlev Hospital Vanskelige spørgsmål kræver som regel flere
Læs merePatient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund
Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 2017-2040 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 7 Region Hovedstaden... 8 Region
Læs mereBilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet
Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereVurdering af Functional Recovery Score, august 2003
Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,
Læs mereE-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereCanadian Occupational Performance Measure
Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereQuality of Life Questionnaire
Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereLinguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish
Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines
Læs mereMini-Mental State Examination (MMSE)
Mini-Mental State Examination (MMSE) Referencer: Folstein, M. F., Folstein, S. E., & McHugh, P. R. (1975). "Mini-mental state". A practical method for grading the cognitive state of patients for the clinician.
Læs mere