St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

Transkript

1 St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk tilstand 20 St. Vejleå Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, juli 20 Konsulent: Per Gørtz

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Lokalitetsbeskrivelse. Baggrund.... Opgave og formål....2 Faktorer med betydning for den biologiske tilstand Lokalitetsbeskrivelse 4 2. Geografisk område Materialer og metoder 5 3. Feltprocedure Fysisk tilstand StreamGIS og digitalisering af data Fiskeundersøgelser Faunainteresser og vandløbskvalitet (DVFI) Resultater 0 4. Fysiske forhold Fiskebestanden Faunainteresser og vandløbskvalitet (DVFI) Vurdering og konklusion Referenceliste 29

3 Introduktion. Lokalitetsbeskrivelse. Baggrund Baggrund I januar 200 blev vandplanerne for vandløb og søer sendt til forhøring i kommunerne. Vandplanerne indeholder i sin plandel fastsatte målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer, samt retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser. I vandplanerne indgår bindende tidsfrister for målopfyldelse, der for de områder, hvor ikke andet er beskrevet, er ved planperiodens udgang i 205. Vandplanen i sin detaljerede form for St. Vejleå i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner er: Hovedvandsopland Køge Bugt //. Vandløb - miljømål og økologisk tilstand Miljømål for St. Vejleå I vandløb er miljømålene for den økologiske tilstand primært fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer med støtte af hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. God økologisk tilstand defineres som en svag afvigelse fra referencetilstanden, og som hovedregel skal alle vandløb opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen og bedømmelsen af vandløbskvalitet ved en faunaklasse (FK) i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /2/. God økologisk i normal type vandløb er FK5 eller FK6, og høj økologisk tilstand FK7, mens god økologisk tilstand i blødbundstype vandløb er FK4 og høj økologisk tilstand FK5. Vandløb af blødbundstypen ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. Endvidere forudsættes i vandplanerne, at opnåelse af mindst god økologisk tilstand kræver, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan spredes. Albertslund og Høje Taastrup Kommuner har godt 6 km målsat strækning af St. Vejleå, beliggende opstrøms Tueholmsøen, hvor miljømålet (B-målsatte del af vandløbet) er god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 (DVFI) //.. Opgave og formål Efter ønske fra Albertslund og Høje Taastrup Kommuner har Fiskeøkologisk Laboratorium foretaget en gennemgang og tilstandsvurdering i felten af St. Vejleå og tilløb, hvorunder fiskebestanden blev undersøgt på syv stationer og den biologiske tilstand bedømt på ni stationer. Formål Formålet var at vurdere den fysiske tilstand i forhold til miljømålet for god økologisk tilstand, iht. Vandplanerne, og såfremt tilstanden ikke var tilfredsstillende få vurderet potentialet for målopfyldelse med forslag til ændringer i vedligeholdelse og til restaureringsindgreb for at nå målet, samt om målet er realistisk. Endvidere blev vandløbsfaunaen, - fisk og smådyr, undersøgt for at få en status over den biologiske tilstand, faunainteresser og vandløbskvaliteten bedømt ved faunaklasse (DVFI). Endvidere var målet om muligt at anvise til at kvalificere vandløbet som levested for ørred.

4 Introduktion Som en del af opgaven kortlagdes punktkilder af tvivlsom karakter, unødig hård vedligeholdelse, kreaturvanding, faunaspærringer og andre forhold af enten negativ eller positiv karakter for vandløbsmiljøet/-kvaliteten. Endvidere blev kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegozzianum) registeret langs og i nærheden af vandløbet i bekæmpelsen af denne invasive plante. Kortlægningen i felten blev fotodokumenteret ved digitale billeder, der omhyggeligt blev arkiveret efter lokalitet og IDNR. StreamGIS og produkt Udover nærværende rapport er en del af produktet det digitale vandløbskort StreamGIS (MapInfo-applikation), hvor alle registreringer er systematiseret ved numeriske værdier i tre GIS-temalag. Registreringerne er understøttet af de digitale billeder, der dog ikke er geokodet, men en samtidig orientering på det digitale kort og opslag i billedarkivet vil give det mest komplette billede (eller skildring) af lokaliteten og dens karakteristisk. I opgaven er anvendt data og materiale over vandløbets målsætning for fisk og smådyr, regulativer, tidligere biologiske undersøgelser og andet relevant materiale /3,4,5,6/. Undervisning og mediedækning Som en sidegevinst blev feltarbejdet anvendt i undervisningsregi for 5. klasser fra en lokal skole, samt dækket af den lokale avis og TV Ishøj..2 Faktorer med betydning for den biologiske tilstand Fysisk tilstand Vandets renhed og udledningspunkter Vandløbets fysiske tilstand har stor betydning for vandløbsfaunaen, bl.a. /7,8,9,0,,2,3,4,5/, hvor smådyr og fisk er vigtige måleparametre for den biologiske tilstand. God fysisk tilstand i vandløbene indgår således sammen med vandets renhed og rigelighed som bærende elementer for god økologisk tilstand. Vigtigheden af gode vandløbsfysiske forhold har sammen med Vandrammedirektivets kvalitetsmål i vandløb betydet, at der gennem en årrække er blevet arbejdet målrettet på at udvikle et fysisk indeks, der beskriver den fysiske kvalitet i vandløb /2,5/. Arbejdet har ført til et brugbart fysisk indeks i danske vandløb - Dansk Fysisk Indeks (DFI) /5/, der indgår i det nationale overvågningsprogram NOVANA /6/. Vandets renhed har afgørende betydning for trivslen af en rentvandsfauna. Til vandløbene er knyttet udledningspunkter fra renseanlæg, industri, enkelt ejendomme i det åbne land, befæstede arealer mv. Forureningen med spildevand har sammen med århundredes fysiske forarmelse af vandløbene, bl.a. med regulering, oprensning og rørlægning, rent historisk været helt afgørende for en landsdækkende tilbagegang af den følsomme vandløbsfauna, bl.a. /7,8/. En udvikling der først begyndte at vende i begyndelsen af 980 erne, da der bl.a. kom styr på spildevandsrensningen. Udledningsvandets renhed er fortsat af væsentlig betydning for de biologiske forhold, men også den hydrauliske påvirkning, hvormed en udledning påvirker det fysiske miljø, kan have indflydelse på faunaen både direkte (skylles væk) og indirekte gennem harmonisering af det fysiske vandløbsmiljø (ensartet, regelmæssigt strømregime). 2

5 Introduktion Rigeligheden af vand Foruden det fysiske vandløbsmiljø og vandets renhed har rigeligheden af vand over året stor betydning for vandløbsfaunaen. Sommerudtørring kan i sagens natur have store konsekvenser for en stedsevarende vandløbsfauna, samt betyde at fisk og vandinsekter med lange generationstider forsvinder, mens vandinsekter med korte generationstider, såsom blandt dansemyg og kvægmyg, visse døgnfluer og enkelte slørvinger, favoriseres. St. Vejleå på det nydelige stykke mellem jernbanen og Tueholmsøen, april 20. 3

6 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2. Geografisk område St. Vejleå starter i et vandskel mellem Køge Bugt (syd) og Roskilde Fjord (nord) og har ifølge beskrivelserne haft sit udspring i en kilde lidt nord for Snubbekorsvej (Holm, J. pers. komm.). Kildefeltet er nu udtørret, og starten af åen ligger i dag som en nordsyd-vendt pletvis vandfyldt rende uden egentlig fald før frem til små 300 opstrøms Motorringvejen, hvorfra faldet er gradvist tiltagende. Herfra løber St. Vejleå i svag sydøstlig retning først under Motorringvejen, dernæst Roskildevej og siden jernbanen frem til sit udløb i Tueholmsøen. På sin vej gennemløber vandløbet for størstedelen åbne naturområder især på den øvre og nedre del med karakter af bred ådal, men også midt på forløbet en mindre indskudt sø og et følgende parkagtigt parti. St. Vejleå løber til Køge Bugt nord for Ishøj i bunden af Ishøj Havn. På sin vej ændres vandløbets fysiske beskaffenhed markant, og for at give overblik i denne rapport er vandløbet inddelt i fire overordnede afsnit. Den geografiske placering af St. Vejleå opstrøms Tueholmsøen, og vandløbets inddeling i afsnit er vist i figur. Afsnit 4 Afsnit 3 Afsnit 2 Figur. Den geografiske placering af St. Vejleå fra Snubbekorsvej til Tueholmsøen. På kortet fremgår inddeling af vandløbet i afsnit -4. Afsnit fra Tueholmsøen til jernbanen, afsnit 2 fra jernbanen til Roskildevej, afsnit 3 fra Roskildevej til Motorringvej og afsnit 4 fra Mortorringvej til Snubbekorsvej. Afsnit 4

7 Materialer og metoder 3. Materialer og metoder Tidspunkt Feltarbejdet blev udført i perioden d april 20, hvor vandløbets fysiske tilstand blev besigtiget og vurderet d. 4. april, fiskeundersøgelser udført d. 7. april og faunaprøver af smådyr indsamlet d.. april. 3. Feltprocedure Fysisk tilstand Vandløbet blev besigtiget i opstrøms retning, og dets fysiske beskaffenhed systematisk fulgt ved vadning langs eller i vandløbet. Substratforhold blev overvåget visuelt og med skuffejern, der blev bragt i berøring med bunden. parametre Strækningsniveau Undervejs blev vandløbet opdelt i sektioner efter, hvor de fysiske forhold skiftede blivende karakter (strækninger > m). Længden på disse delstrækninger var ikke kendt på forhånd og var en vurderingssag. For hver delstrækning foretoges en beskrivelse af den fysiske tilstand, opland, tegn på sommerudtørring eller flom, den fysiske kvalitet blev karakteriseret på repræsentative 00 m som standard i Fysisk Indeks (DFI), og evt. problemer klarlagt med forslag til forbedringer af det fysiske miljø for at nå målet i 205. Forslag til indgreb omfattede f.eks. sandfang, etablering af passage ved faunaspærringer, variationsforbedring, indsnævring, udlægning af grus/sten, åbning af rørlagte strækninger og etablering af dobbeltprofil. Anvisninger til mere gennemgribende indgreb var udpegning af delstrækninger oplagt for genskabelse af våde enge, samt anvisning til anlæggelse af regnvandsbassiner mv. Andre forslag omfattede en ændret eller lempet vedligeholdelse, samt evt. ændring i typologi (stillestående vandløb). Endvidere registreredes kæmpe bjørneklo, samt noter nedfældet om de flere smådamme i vandløbets nærhed. På strækninger med utilstrækkelige fysiske forhold vurderedes forbedringspotentialet for målopfyldelse af god økologisk tilstand (faunaklassen 5), og for fiskevandsmålsætningen (eller ændring af denne), jf. beskrivelsen i seneste Regionplan /5/. Vurdering af den biologiske tilstand på grundlag af fysiske forhold Fiskenes habitatkrav er velbeskrevet, hvilket gør det forholdsvis lige til at vurdere de fysiske forhold overfor fiskevandsmålsætningen. Opgavens primære formål var imidlertid at vurdere vandløbets tilstand i forhold til god økologisk tilstand, (faunaklassen 5 i DVFI). Denne vurdering er mere kompleks. Smådyrsfaunaen er et samspil af flere faktorer, hvor vandets renhed og rigelighed (over året) sammen med det fysiske miljø er af størst betydning, og således også for udfaldet i DVFI. Dertil kommer den aktuelle situation, såsom om rentvandsfaunaen er forsvundet pga. tidligere forurening eller udtørring (trods gode fysiske forhold), indvandringsveje og det nære inoculum, dvs. om der forholdsvist nemt kan indvandre en rentvandsfauna fra uberørte spidser i systemet/andre vandløb, og således er til stede, trods måske ensartede fysiske forhold, osv. Det er eftervist, at god fysisk tilstand i vandløbet er grundlaget for en alsidig smådyrsfauna, herunder rentvandskrævende arter. Vurderingen i denne behandling er et sagligt bud, der bygger på den fysiske tilstand som ramme for en forventet biologisk tilstand ud fra kendskabet til smådyrenes krav til miljøet. 5

8 Materialer og metoder Fysisk Indeks (DFI) Fysisk Indeks - begrænsninger Punkt-forhold Restaureringsindgreb og vedligeholdelse Andre forhold Vurdering af den fysiske tilstand ift. miljømål og målsætning Vandløbets fysiske kvalitet blev karakteriseret som standard i Fysisk Indeks (DFI) på et repræsentativt 00 m stykke af de udpegede delstrækninger. Fysisk Indeks (DFI) er udviklet til at karakterisere den fysiske kvalitet i små og mellemstore vandløb /6/. Registreringen omfatter forhold i kategorierne; stræknings-, vandløbs- og substratparametre samt supplerende parametre, der skønsmæssigt anføres med en intensitet, hvortil der er knyttet en positiv eller negativ faktor, afhængig af parameterets betydning for vandløbsmiljøet /6/. I indekset karakteriseres den fysiske kvalitet på en skala -5 (dårlig - ringe - moderat - god - høj), hvor god og høj kvalitet i denne behandling som udgangspunkt blev vurderet som tilfredsstillende fysisk tilstand. På samme strækninger blev der samtidig foretaget en subjektiv vurdering af den fysiske tilstand på samme skala -5 for en sammenholdelse og senere evaluering af indekset. En samlet oversigt over resultaterne i denne opgave findes i bilag, og for de enkelte strækninger med indeksets skematiske opbygning i bilag Tidspunktet for besigtigelsen om foråret har en indbygget svaghed i opgørelsen af undervandsvegetationen, da planterne er på vej frem. Punktregistreringer knytter sig til forhold af negativ eller positiv karakter for vandløbets smådyr og fisk, den fysiske beskaffenhed og andre forhold af særlig interesse. Negative forhold er f.eks. faunaspærringer, punktkilder af tvivlsom karakter, lammehaler, kreaturvanding, erosion af brinker, hård oprensning, manglende 2 m bræmme/hegning og affald i vandløbet, mens positive forhold er partier med grus, sten og særligt godt fald (potentielle gydebanker), interessante tilløb uden målsætning og fund af smådyr af særlig interesse. Registreringen omfattede forslag til indgreb, der er vurderet nødvendige for et tilfredsstillende fysisk miljø for god økologisk tilstand, samt ligeledes karakteren af vedligeholdelsen, nødvendigheden af vedligeholdelse mv. Forslag til en ændret eller lempet vedligeholdelse blev givet ud fra et helhedsindtryk på besigtigelsesdagen og uden hensyn til vandløbsregulativer og kvoteforhold /4/. Vandløbet blev besigtiget samme dag, hvilket styrkede indtrykket af, hvilke forhold der skaber, præger og begrænser dynamikken i vandløbet. Anvisningen til forbedrende tiltag blev således tilstræbt at bygge på en mere helhedsorienteret vurdering. Vandløbets fysiske beskaffenhed og biologiske tilstand blev nøje vurderet i forhold til miljømålet i Vandplanerne og forbedringspotentialet for at nå målet. På samme vis blev fiskevandsmålsætningen holdt op imod de fysiske forhold, og såfremt der var tungtvejende argumenter for en nedklassificering, blev der givet forslag til en ændring. Anvisningen kunne også gå den anden vej, f.eks. fra B3 og C til B og B StreamGIS og digitalisering af data IDNR af vandløb Forud for feltarbejdet fik St. Vejleå tildelt et IDNR, der passede med den øvrige nummerering af vandløbene i Høje-Taastrup Kommune, der blev 6

9 Materialer og metoder opgjort i en tilsvarende undersøgelse i StreamGIS i 200 /9/. Her blev kommunens vandløb systematiseret efter et nummereringssystem (IDNR) startende i kommunens sydvestligste hjørne efter marin recipient, der har de to første cifre, hovedløb (vandsystem) - to næste cifre,. ordens tilløb til hovedløb - to næste cifre (ulige fra højre og lige cifre fra venstre i strømmens retning), 2. ordens tilløb - to næste cifre, og så fremdeles. Nummereringssystemet er beskrevet og illustreret i bilag 3 /20/, og udgør platformen for registreringer i felten. Parameterkategorier og datahåndtering Feltregistreringer blev opdelt i tre kategorier efter; strækningsparametre, indeksparametre og punktparametre, svarende hhv. til strækningsniveau, Fysisk Indeks (DFI) og punktforhold, beskrevet under afsnit 3.. Optegnelser af vandløbet, registreringer, mv. blev nedfældet på kort i felten og efterfølgende indtastet i StreamGIS, hvorved alle registreringer dermed er relateret til en geografisk position og indgår som tematisk MapInfo-lag sammen med kortmateriale, eksempelvis 4 cm-kort og ortofoto. StreamGIS er udviklet for at sikre et entydigt og reproducerbart datamateriale og for at skabe et funktionelt og tidssvarende produkt i kommunens videre forvaltning af vandløbene. Strækningernes karakteristika blev fotodokumenteret, og billedmaterialet efterfølgende arkiveret og sammenkædet med den geografiske lokalitet. Efter feltarbejdet blev data nøje gennemset, verificeret og overført til en masterudgave af datasættet. En procedure der samtidig fungerede som kvalitetssikring af data. Datasættet fra St. Vejleå er holdt adskilt (eget GIS-lag) fra datasættet fra opgaven over de øvrige vandløb i Høje Taastrup Kommune /9/, men kan nemt anvendes samtidig som GIS-lag på samme platform. 3.2 Fiskeundersøgelser Elektrofiskeri Fiskebestanden blev undersøgt ved elektrofiskeri på syv stationer; st. 579, st. 3-KBA, st. 2, st. -KBA, st. 968, st. 578 og st. 576, hvoraf de seks er overvågningsstationer fra tidligere /6/, mens st. 968 er ny og udvalgt i denne undersøgelse. På hver station blev en 00 m strækning befisket som udgangspunkt af to gange for opgørelse af ørredens tæthed pr. 00 m vandløb (± 95 % konfidensgrænser), iht. beskrivelsen i /2/. På stationer uden ørred nøjedes med en befiskning, da der i undersøgelsen lagdes særligt vægt på ørredbestanden. Fangsten blev opbevaret i baljer med frisk vand, og efter endt befiskning blev alle fisk artsbestemt, målt (fra snudespids til halekløft) og varsomt genudsat. I figur 2 fremgår stationeringen i St. Vejleå. Den samlede fangst fremgår af bilag 4. Undersøgelsen blev foretaget i foråret og således udenfor ørredens gydeperiode, hvorved adfærdsbetingede forstyrrelser fra denne aktivitet blev undgået i bestandsopgørelsen. Under arbejdet registreredes gydebanker, der i store træk fortsat kunne erkendes fra efterårets gydning. 3.3 Faunainteresser og vandløbskvalitet (DVFI) I felten I St. Vejleå blev smådyrsfaunaen undersøgt på i otte faunastationer, heraf fem faste stationer; st. 579, st. 3-KBA, st. -KBA, st. 576 og st. 059 /6/, 7

10 Materialer og metoder samt tre nye stationer udvalgt i denne undersøgelse; st. 9620, st. 969 og st Endvidere indgik en fast faunastation st. 577 i Dybendalsgrøften (tilløb) /6/. Stationernes geografiske placering fremgår af figur 2. Undersøgelsen foregik ved sparkeprøvemetoden, iht. beskrivelsen i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /2/. Metoden er semikvantitativ og giver et repræsentativt billede af faunaens sammensætning og tæthed. Prøverne blev konserveret i felten til en slutkoncentration på 70 % alkohol. I resten af vandløbet og i mindre tilløb blev faunaen undersøgt sporadisk efter tilstede/ikke tilstede. Særlige fund, eller noter om faunaen, indgik i registreringen. I laboratoriet Andet DVFI I laboratoriet blev DVFI-prøverne skyllet i en 500 µm sigte, og faunaen frasorteret under lup (x2) over en hvid udsorteringsbakke. Dyrene blev for størstedelen bestemt til et bedre niveau end basisniveauet i DVFI og talt op. Vandløbskvaliteten blev bedømt ved en faunaklasse (DVFI). Faunalister fremgår af bilag 5. Felt- og faunadata er indtastet i Winbio. Endvidere blev vandløbsbedømmelsen på yderligere to stationer (st. 2 og st.578, se figur 2) i St. Vejleå fra 200, samt ældre data på smådyrsfaunaen i vandløbet inddraget i undersøgelsen /6/. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) har været det nationale faunaindeks siden 998 /2/. I DVFI udtrykkes miljøtilstanden i form af vandløbskvalitet ved en faunaklasse, hvor faunaklasse 7 er den bedste og den ringeste. Faunaklassen 7 kræver en fauna af følsomme rentvandsarter (følsomme overfor ilt) og opnås i upåvirkede vandløb, mens faunaklassen fås ved en fauna af forureningsindikatorer (robuste arter). God økologisk tilstand er defineret som minimum en faunaklasse 5 //. Smådyr i St. Vejleå, april 20. Fauna på sten af fortrinsvist robuste grupper (tv.). Nederst; den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis og rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea. 8

11 Materialer og metoder Afsnit 4 St. 06 Afsnit 3 St. 577 St. 968 St. 969 Afsnit 2 St Afsnit Figur 2. Stationering af tilsynsstationer i St. Vejleå og tilløb, vist med inddeling af vandløbet i afsnit for overblik i nærværende rapportering. 9

12 Resultater 4. Resultater 4. Fysiske forhold St. Vejleå starter nord for Snubbekorsvej og er næsten i sin fulde længde grænsevandløb først på en 6 km strækning til Albertslund og Høje Taastrup Kommuner frem til Tueholmsøen og efter et sving ind i Ishøj Kommune dernæst på en 4 km strækning til Ishøj og Vallensbæk Kommuner til sit udløb i Ishøj Havn og Køge Bugt. Vandløbet kan opdeles i en øvre og nedre del, der er adskilt af to sammenhængende, kunstige søer; Tueholmsøen og Vallensbæk Mose. Søerne er aktuelt vanskelig passabel for opgangshavørreder mm. og bryder vandløbets kontinuitet. Denne opgave er udført på den 6 km øvre del af St. Vejleå opstrøms søerne. Figur 2 viser den geografiske placering af St. Vejleå, hvor åen for størstedelen danner grænse mellem Albertslund og Høje Taastrup Kommuner. St. Vejleå begynder i et vandskel og har ifølge beskrivelsen sit udspring i et lille kildevæld nord for Snubbekorsvej, der i dag er udtørret. Det første stykke frem til Motorringvejen er stort set uden fald og ligger som en pletvis vandfyldt, udgrøftet nord-sydvendt rende med marker mod vest og tilgroede arealer mod øst (figur 2). Lige opstrøms Motorringvejen tiltager faldet, og vandløbet finder vej mod syd først relativ bred og tungflydende i nydelige, (øjensynligt) gamle mæandere gennem åbne, naturskønne områder til Roskildevej, og siden via en lille indskudt sø som udgrøftet kanal langs parkagtige og delvis afhegnede arealer frem til jernbanen. På stykket frem til Tueholmsøen øges faldet, og vandløbet får nydelig strømvandskarakter gennem åbne naturarealer og pletvis tilplantet skov frem til søen. Vandløbet følges for størstedelen af stier anlagt med øje for rekreative værdier, bl.a. /22/. På strækningen tilstøder i alt ni tilløb af mere eller mindre regulær beskaffenhed, hvoraf to er af naturligt ophav, hhv. et spinkelt kildevæld og en uanseelig bæk (med st. 06) på stykket lige opstrøms Roskildevej. Andre tilløb er hhv. fra tre regnvandsbassiner, bl.a. fra Bassinhaverne (med st. 32-KBA), to render med aflastningsvand fra regnvandskloakker, heriblandt Dybendalsgrøften (med st. 577), okkerholdigt restvand fra et vandværk, samt afværgevand fra en nedlagt kildeplads. Størstedelen af åens vandføring betinges og opretholdes af de kunstige tilledninger. En nærmere beskrivelse følger nedenfor. Af væsentlige punktkilder er Dybendalsgrøften og en rende fra øst ved Roskilde Kro lige opstrøms Roskildevej, der ud fra mængden af ristestof, lugt af kloakvand og måtter af trådalger begge belaster systemet væsentligt med opspædet spildevand og næring. Endvidere tilledes næring fra et regnvandsbassin fra øst lige opstrøms Motorringvejen. Den øvre del af St. Vejleå er uden faunaspærringer, dog fungerer den indskudte sø nedstrøms Roskildevej formentlig som en spærring for migration af strømvandsarter af smådyr, samt griber forstyrrende ind i vandløbets kontinuitet. Besigtigelsen viste et vandløb med meget forskelligartet fysisk tilstand, hvorved vandløbet er inddelt i fire afsnit i den følgende gennemgang af fysisk tilstand, fisk og smådyr. I figur 2 fremgår afsnitsinddelingen af vandløbet. I tabel er vist en oversigt over nøgleparametre fra feltregistreringen og vurderingsforhold. Tabel 2 giver en strækningsbeskrivelse og forslag til indgreb og vedligeholdelse for at opnå god økologisk tilstand (DVFI 5) i 205, mens tabel 3 lister væsentlige positive og negative punktregistreringer. Bagerst fremgår i figur sektionering af vandløbet og væsentlige registreringer fra felten på kort. I bilag 6 findes placering af faunastationer (fisk og smådyr) på afsnit og delstrækninger i vandløbet. 0

13 Resultater Afsnit. Parti af den nydelige strækning 2 (tv.), og nederst den fysisk, ensartede strækning 6, april 20. På afsnit har St. Vejleå overvejende nydelige fysiske forhold, der for størstedelen har karakter af ørredvand. Gode faldforhold, rig fysisk variation og mange steder en gruset/stenet bund forstærker indtrykket af strømvandslokalitet. Hele afsnittet er i amtets tid blevet restaureret fra et fliselagt vandløb midt i 990-erne til et yderst fint resultat /4/, hvor kun enkelte, ofte kortere partier fortsat er med ensartede fysiske forhold. Afsnittet blev opdelt i otte delstrækninger efter fysisk beskaffenhed (tabel ). Den fysiske tilstand var god på stræk 2, 4 og 8, moderat på stræk, 5 og 7 og ringe på de resterende stræk 3 og 6. Feltvurdering og den fysiske tilstand i DFI afveg kun på stræk 8, hvor tilstanden i felten blev vurderet til høj. Miljømålet til god økologisk tilstand (DVFI 5) er opfyldt på stræk 2, 4 og 8, men potentialet for at nå målet blev vurderet som god til høj på de resterende strækninger. Tilvejebringelse af passende fysiske forhold og god vandløbsdynamik vil indbefatte indsnævring af profil, udlægning af sten og grus, samt på stræk, 6 og 7 pletvis beplantning med rødel for udskygning (tabel 2). Flere af strækningerne er korte mellemstykker og overskuelige at gå til. På stræk 3 og 6 vurderes fald og forhold ideelle og potentialet stort for et tilfredsstillende resultat, herunder stræk 3 som gydefacilitet. På stræk 2 vil en optimering og beluftning af eksisterende gydebanker fremme forholdene som ørredvand og levevilkår for smådyr. Et samtidig minimum af skånsom vedligeholdelse vil fremme dynamikken i vandløbet. Fiskevandsmålsætningen B er opfyldt på de tre fysisk gode strækninger (tabel ), men vil kunne opfyldes gennem forbedring af de fysiske forhold på resten af afsnittet. Der anvises ikke til en ændring af fiskevandsmålsætningen. Tilløb: Afsnittet modtager vand fra to tilløb. Midt på strækningen opstrøms stræk 2 tilledes afværgevand fra en nedlagt kildeplads, der med sin kølighed og mængde utvivlsomt skaber ideelle leveforhold for ørreden og en rentvandsfauna af smådyr i perioder med svindende sommervandføring og ustabile iltforhold. Endvidere tilledes vand fra Bassinhaverne via en udgrøftet rende nedstrøms stræk 4 med tegn på større mængder af tilført finsiltet materiale.

14 Resultater Problem: På store dele af afsnittet fandtes trådalger i en tæthed, der så tidligt på sæsonen er bekymrende og tyder på en høj grad af næringspåvirkning opstrøms fra. Endvidere præges vandløbet af moderat sandvandring og tilkittede gydebanker (bl.a. stræk 2), hvorfor sandfang anbefales, hhv. opstrøms tilledningen med afværgevand og opstrøms stræk 6, samt i tilløbet fra Bassinhaverne. Afsnit 2. Den kanaliserede del - strækning 9 (tv.), og nederst den fysisk flotte strækning nedstrøms Roskildevej, april 20. Afsnit 2 er for størstedelen med ringe fysiske forhold, og fra den indskudte sø lige nedstrøms Roskildevej er vandløbet kanaliseret med for stor bredde og dyndet bund, kun brudt af et kort stenstryg nedstrøms en lille bro. På stykket fra Roskildevej til søen har vandløbet derimod en nærmest unik flot fysisk tilstand og karakter af bjergbæk. Søen er kunstig og etableret som led i et næringsstoftilbageholdelsesprojekt, hvor også beplantninger af pil nord for søen har indgået. Søen har i dag parkagtig karakter og er reelt en spærring for migration af store dele af vandløbsfaunaen. Vandløbet blev opdelt i tre delstrækninger efter fysisk beskaffenhed (tabel ), hvoraf den ene var søen. I felten blev den fysiske tilstand vurderet til dårlig nedstrøms søen og høj opstrøms, mens den fysiske kvalitet (DFI) hhv. var ringe og god. Miljømålet for god økologisk tilstand (DVFI 5) er opfyldt på stræk, men potentialet for målopfyldelse moderat på stræk 9. Af forbedringer skal søen afsnøres, og et nyt forløb etableres i forlængelse af stræk øst om søen med slyng, passende bredde og fysisk variation for at genskabe liv og dynamik. Det nye forløb kan inkludere stykker af det gamle profil, bl.a. ved den lille bro og stenstryget her. Fiskevandsmålsætningen var opfyldt på stræk, men ikke på stræk 9 (og 0). Det vurderes, at det vil være muligt at skabe gode levebetingelser for en ørredbestand frem til Roskildevej. Tilløb: Afsnittet er uden tilløb. Problem: Udover de ringe fysiske forhold nedstrøms søen, præges strækningen af en høj grad af næringspåvirkning opstrøms fra, hvilket især fremgår af fede algebelægninger og fnadder på den fysisk flotte strækning nedstrøms Roskildevej. 2

15 Resultater Afsnit 3. Naturlige mæandere gennem den brede ådal - strækning (tv.), og nederst det kanalisrede stykke gennem Roskilde Kros gamle have - strækning 0, april 20. På parti 3 er vandløbet tungtflydende, på størstedelen okkerpåvirket, øverst reguleret og tilgroet i tagrør (stræk 4) og især på stykket opstrøms Roskildevej gennem tiderne hårdt vedligeholdt med oprensning (stræk 2), hvilket har efterladt et uniformt og for bredt forløb med dyndet bund. Fra stræk 4 ved Motorringvejen og frem til Dybendalsgrøften lige nord for Roskilde Kros gamle have gennemløber vandløbet en ådals-lavning i naturlige mæandere, hvilket giver området en helt unik karakter. Nedbragt vandføring (fra vandindvinding), et beskedent fald og muligvis en tidligere oprensningspraksis giver det slyngede forløb en dvask karakter med tilgroning af sumpplanter, trådalger og meget dyndet bund. Flere steder i landskabet ligger små klarvandede damme med vandplanter og på tidspunktet tudser på leg. Vandløbet blev opdelt i tre delstrækninger efter fysisk beskaffenhed. Den fysiske tilstand var ringe eller dårlig (DFI og vurderet), og målet til god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 (DVFI) er ikke opfyldt. Potentialet for at nå målet blev vurderet som dårlig og ringe, primært pga. de vanskelige fysiske forhold med ringe fald og en sænket vandføring. Dertil kommer synbare tegn på næringspåvirkning både opstrøms fra og fra to tilløb på stræk 2. Passende fysiske forhold og god vandløbsdynamik vil kræve gennemgribende variationsforbedrende indgreb, hvorunder øget vandføring og sikring af en minimumsvandføring i sommerhalvåret er vigtig. Endvidere kræves ophør af den hårde vedligeholdelse på stræk 2, samt afskæring af spildevandsbelastning fra regnvandsbassin opstrøms Motorringvejen (afsnit 4), Dybendalsgrøften og regnvandskloakker i rende fra øst lige opstrøms Roskildevej. Vandløbets B-målsætning som gyde- og opvækststed for ørreder var ikke opfyldt. På dette afsnit er vandløbet ikke et ørredvand og ej heller karpefiskevand (B3), og målsætningen bør ændres til et levested for smådyr (B4). Tilløb: Afsnittet har flere tilløb, heriblandt en dybtliggende rende øst for den Roskilde Kro lige opstrøms Roskildevej, der fra tid til anden aflaster kraftige flom af opspædet spildevand fra to regnvandskloakker, samt opspædet spildevand via Dybendalsgrøften fra vest i Høje Taastrup Kommune. Begge steder fandtes ristestof, kloaklugt og trådalger som tegn på en betydelig næringspåvirkning, og i Dybendalsgrøften var bunden endvidere olieholdig. Endvidere tilløber en spinkel, okkerplaget kilde fra Roskilde Kros gamle have, en uanseelig bæk fra vest i et pilekrat opstrøms Dybendalsgrøften og tillige klart vand fra et naturlagt regnvandsbassin fra vest. 3

16 Resultater Problem: Spildevandsbelastningen fra i hvert fald tre punktkilder er bekymrende og skal afskæres eller nedbringes til et absolut minimum for at opnå god økologisk tilstand i (hele) vandløbet. Dertil kommer en forbedring af miljøtilstanden ved gennemgribende variationsforbedrende indgreb, hvorunder øget vandføring og sikring af en minimumsvandføring i sommerhalvåret vil være af stor betydning (se under afsnit 4). På stræk 2 kræves ophør af den hårde vedligeholdelse, og hvor implementering af skånsom vedligeholdelse indtænkes i plejeplanen, evt. med regelmæssig, delvis oversvømmelse af den vilde, hengemte gamle have til den tidligere Roskilde Kro som nyt indhold. Afsnit 4. Spinkelt forløb på strækning 5 (tv.), og nederst udløbet fra regnvandsbassinet fra øst med ringe vandkvalitet og måtter af trådalger i afløbet, april 20. På afsnit 4 lige opstrøms motorvejen får vandløbet langt størstedelen af sin vandføring fra et regnvandsbassin fra øst, der ud fra måtter af trådalger belaster systemet med næring. Opstrøms tilløbet er vandløbet yderst spinkelt, og blot m længere opstrøms er bunden tør. På det våde stykke findes to rørudløb fra vest, det ene fra retning af et gartneri, der bør undersøges nærmere. Længere opstrøms tilledes vandløbet stødvis okkerholdigt restvand fra et vandværk i Høje Taastrup Kommune. Resten af vandløbet ligger som en rende uden nævneværdigt fald, hist og her med stillestående vand frem til nord for Snubbekorsvej. På dette stykke er St. Vejleå ikke en strømvandslokalitet. Kildevældet, der er beskrevet som vandløbets udspring, blev ikke fundet. Vandløbet blev opdelt i to delstrækninger efter fysisk beskaffenhed, hvoraf stræk 6 var den tørlagte rende og fravalgt en videre vurdering. I felten blev den fysiske tilstand vurderet til dårlig på stræk 5, primært pga. den spæde vandføring, mens den fysiske kvalitet blev karakteriseret til moderat i DFI. Miljømålet til god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 (DVFI) er ikke opfyldt, men potentialet for målopfyldelse blev vurderet til god. I fysisk forstand er forløbet ganske pænt og fra omkring tilløbet fra vandværket er faldet tiltagende. Afgørende vil være at sikre en gunstig minimumsvandføring, enten igennem dispenseret oppumpning af grundvand, eller som kontinuerlig tilledning fra vandværket i Høje Taastrup. Efterfølgende variationsforbedrende indgreb vil få betydning for at nå målet. Fiskevandsmålsætningen C var opfyldt på hele forløbet, men faunaen på stræk 5 viste, at der må være rindende vand stort set hele året, hvorfor målsætningen anbefales ændret til B4. 4

17 Resultater Tilløb: Opstrøms Motorringvejen tilledes vand fra et regnvandsbassin fra øst, hvor måtter af trådalger i udløbet afslører næringholdigt vand. De to mindre rørudløb på stræk 5 bør undersøges nærmere, bl.a. for pesticidrester og (hvorfor så store) mængder af mudder. Tilledningen af okkerholdigt restvand tilsyneladende i store stød fra vandværket i Høje Taastrup vækker bekymring og bør harmoniseres, f.eks. via et okkerfældningsbassin, og frekvens kortlægges, da vand med høj okkerindhold i store flom kan have en dramatisk negativ effekt på rentvandsfaunaen i vandløb. Problem: Det næringsrige tilløbsvand fra regnvandsbassinet lige opstrøms motorvejen og det okkerholdige restvand fra vandværket vækker bekymring, hvor især alternativer for førstnævnte tilløb bør undersøges. Endvidere bør okkerkoncentrationen og flowregime af udledningen fra vandværket klarlægges, samt rørudløb fra gartneri mod vest undersøges nærmere for pesticidrester. Sikring af en minimumsvandføring ved oppumpning af grundvand, f.eks. i området for tilløbet fra vandværket, vil have stor gavnlig effekt for vandløbets dyreliv i hele sit forløb. Tilledning af nøje mængder oppumpet grundvand er kendt fra andre sommerudtørrende vandløb. Tabel. St. Vejleå. Målsætning, fysisk tilstand (DFI og feltvurdering), faunaspærringer, punktkilder, målopfyldelse (vurderet for fisk og faunaklassen 5 i DVFI) og potentiale for målopfyldelse af DVFI 5 for delstrækninger (vurderet overfor fysisk beskaffenhed). Fysisk indeks anført med indeksværdi (DFI) og kvalitet efter /9,2/. *Forslag. Afsnit af vandløb anført med A-A4. Strækning er længst nedstrøms. Udtræk fra StreamGIS. St. Vejleå IDNR: 3.0 Potentiale for Afsnit - Målsat - Fisk Fysisk Indeks Felt- Fauna- Punkt- Målsætning opfyldt målopfyldelse strækning Mål Skift* DFI Kvalitet vurdering spærring kilde Fisk DVFI 5 af DVFI 5 A4-6 C Nej - - Ej vurderet 0 0 Ja? Ikke vurderet A4-5 C B4 7 Moderat Dårlig 0 2 Nej Nej God A3-4 B B4 - Dårlig Dårlig 0 0 Nej Nej Dårlig A3-3 B B4-2 Dårlig Ringe 0 3 Nej Nej Ringe A3-2 B B4 2 Ringe Dårlig 0 4 Nej Nej Ringe A2 - B Nej 48 God Høj 0 0 Ja Ja Er opfyldt A2-0 B Nej - - Ej vurderet (sø) 0 Nej Nej Ikke vurderet A2-9 B Nej 3 Ringe Dårlig 0 0 Nej Nej Moderat A - 8 B Nej 45 God Høj 0 0 Ja Ja Er opfyldt A - 7 B Nej 28 Moderat Moderat 0 0 Nej Nej Høj A - 6 B Nej Ringe Ringe 0 0 Nej Nej Moderat A - 5 B Nej 3 Moderat Moderat 0 0 Nej Nej Høj A - 4 B Nej 45 God God 0 0 Ja Ja Er opfyldt A - 3 B Nej 0 Ringe Ringe 0 0 Nej Nej God A - 2 B Nej 39 God God 0 0 Ja Ja Er opfyldt A - B B2 20 Moderat Moderat 0 0 Nej Nej God 5

18 Resultater Tabel 2. St. Vejleå. Strækningsbeskrivelse og forslag til indgreb i prioriteret rækkefølge og vedligeholdelse for tilvejebringelse af fysiske forhold for målopfyldelse af DVFI 5. Udtræk fra StreamGIS. Afsnit - km Beskrivelse Indgreb og vedligeholdelse Prioritestrækning ring A4-6,9 Ligger som rende i et vandskel, ikke en strømvandslokalitet Ingen A4-5 0, Spinkel bæk med svigtende vandføring. Nydelig tilstand. Sikring af minmumsvandføring Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Ingen vedligeholdelse A3-4 0,3 Ensartet, reguleret og tilgroet strækning. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Genslyngning af vandløb Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse Skånsom grøde- og kantslåning A3-3 0,7 Okkerplaget, tungtflydende, næringspåvirket, tilgroet i sumpplanter, men oprindelige flotte slyng. A3-2 0,3 Meget ensartet og for bred strækning. Dyndet bund og ringe tilstand. A2-0, FLOTTE fysiske forhold, der skæmmes af ringe vandkvalitet og pletvis skrald. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Bedre vandkvalitet Øget stabil vandføring Ingen vedligeholdelse Indsnævring af vandløb Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring Forbedring af vandkvalitet Fjernelse af skrald Ingen vedligeholdelse A2-0 0,2 Indskudt sø - bør afsnøres Afsnøres og nyt forløb øst om søen Forbedring af vandkvalitet A2-9 0,4 Meget ensartet, kanalsat parti med ringe fysisk miljø Genslyngning af vandløb Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 8 0,2 Flotte fysiske forhold, optimal ørredhabitat, skæmmes af tegn på næring opstrøms fra A - 7 0,2 Pæne fysiske forhold, flere steder for bred og mangel på sten og andet fast substrat Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedring af vandkvalitet Skygning - plantning af træer Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 6 0, Uniforme fysiske forhold, for bred, dyndet bund. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedret vandkvalitet Skygning - plantning af træer Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 5 0, Kort mellemstykke, flere steder for bred, mangler variation og fast substrat. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedring af vandkvalitet A - 4 0,3 Nydeligt forløb med god fysisk variation Forbedring af vandkvalitet Udlægning af gydegrus Ingen vedligeholdelse A - 3 0,2 Ensartet forløb, profil for bredt, overvejende sandet bund, pletvis grus. A - 2 0,4 Nydeligt nyligt restaureret strækning, problem med tilsiltning af gydegrus og trådalger Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Udlægning af gydegrus Fjernelse af skrald Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring Udlægning af gydegrus Beluft/vend gydebanker (sensommer) Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 0,2 For bred, fremelsk smallere strømrende, mangel på fast substrat Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Skygning - plantning af træer Forbedring af vandkvalitet Skånsom grødeskæring / ingen vedligeholdelse 6

19 Resultater Tabel 3. St. Vejleå. Punktregistreringer af særlig karakter. Udtræk fra StreamGIS. Delstrækning Negative forhold Positive forhold A4-6 Ej fald - stillestående vand eller tørlagt Vandværk (vest) kan måske bidrage med tilledning af grundvand til sikring af minimumsvandføring Okkerholdigt overskudsvand udledes fra Vandværk (vest) i stød. - bekymrende effekt. Strækning nedstrøms vandværk (vest) kunne markere grænsen for en grundvandsoppumpning - fald nok A4-5 Rørudløb fra gartneri (vest) - Bør undersøges for pesticider + transport af silt Rørudløb fra vest - påvirker med tilførsel af silt A3-4 Tilledning af næringsholdigt vand fra regnvandsbassin (øst) - ringe vandkvalitet, trådalger A3-3 For ringe vandføring ift. profil - tungtflydende Vandløbet ligger i naturlige slyng - unik karakter Klart vand og god vandføring fra regnvandsbassin (øst) A3-2 Hårdt oprenset - ringe tilstand Lille okkerplaget kildevæld fra vest dog uden faunainteresser Tilløb af næringsholdigt vand fra Dybendalsgrøften. Ristestof og lugt af kloak ved starten af dette udløb Uhumsk tilstand Åben regvandskloak fra øst. Til tider flom af store mængder opspædet spildevand, ristestof og tegn på næring. Starter i to uhumske rørudløb. A2 - Gustent udløb fra bund i pilebassin - bør afskæres FLOT fysisk tilstand - karakter af bjergbæk (præget af opspædet spildevand opstrøms fra) A2-0 Indskudt sø - bør afsnøres for at reetablere kontinuitet. - fungerer som faunaspærring A2-9 Hårdt vedligeholdt - ringe fysisk tilstand A - 8 Flot fysisk tilstand og ørredhabitat A - 6 A - 3 A - 2 Kortere stykke uden variation - ringe fysisk tilstand Tilløb fra bassinhaverne, - bekymrende tilførsel af sediment, tilkitter Pletvise områder med grus - potentiale for gydebanker gydebanker nedstrøms Stykke med ringe fysisk tilstand - for bredt Tilledning af grundvand - sikre køligt vand og stabil, høj vandføring Flot ørredhabitat på størstedelen af stykket A - Tueholmsøen/Vallensbæk Mose - indskudte søer, der vanskeliggøre opgang af havørred fra nedre del af St. Vejleå og Køge Bugt 4.2 Fiskebestanden Fiskebestanden blev undersøgt på syv stationer fordelt på afsnit -4, vist i tabel 4 og bilag 6. Størst alsidighed fandtes på afsnit med i alt syv fiskearter (bæk- og havørred samme art), mens der tilsvarende blev registreret tre arter på afsnit 2 og 3. Pga. af vandløbets spinkle karakter på afsnit 4, blev denne del ikke elektrofisket og er i sin aktuelle tilstand ret sikkert uden fisk. Den samlede fangst fremgår af bilag 4. Undersøgelsen viste, at sammensætningen af fisk gik mod mindre ilt-følsomme og krævende fiskearter jo højere opstrøms i systemet. På samme vis var der en tendens til mindre fisk både mht. arter og størrelse. F.eks. optrådte ørreden kun på afsnit, og udover enkelte store ål, alene småaborrer, småsudere og ni-pigget hundestejler på afsnit 2 og 3. Tabel 4. Fiskebestanden registreret ved elektrofiskeri på afsnit og stationer i St. Vejleå i 20. Afsnit Station Fisk 579 Havørred, bækørred, aborre, gedde, ål, suder, ni-pigget hundestejler 3-KBA Bækørred, aborre, ål, ni-pigget hundestejler 2 Aborre, skalle, ni-pigget hundestejler -KBA Bækørred, aborre (ny) Ål, suder, ni-pigget hundestejler Ål, aborre Ni-pigget hundestejler 7

20 Resultater På afsnit blev fiskebestanden undersøgt på fire stationer. På st. 579 lige opstrøms Tueholmsøen bestod fangsten af seks fiskearter, heriblandt ni bækørreder i størrelsen 0-40 cm og to store havørreder på 5-69 cm. Endvidere fandtes 28 aborrer i størrelsen 7-6 cm, to gedder på cm, to sudere på 4-4 cm og en lille ni-pigget hundestejler (bilag 4). Ørredtætheden blev opgjort til 9,8 fisk pr. 00 m vandløb og udgjordes for størsteparten af etårige fisk i størrelsen 0-7 cm, men også større fisk op til 40 cm (figur 3 og 4). I fangsten optrådte to store havørreder, der tydeligvis havde været på leg i efteråret og var blevet i vandløbet. Fangsten er interessant, da opgangen fra nedre St. Vejleå igennem de to søer med en tæt geddebestand imod alle odds har kunnet lade sig gøre. Samtidig giver fangsten en indikation af det potentiale, der må være for opgangshavørreder til den øvre del af vandløbet, såfremt passageforholdene var optimale. Fiskebestandens alsidighed med seks arter er formentlig et resultat af strækningens tætte beliggenhed på Tueholmsøen. Ørredbestandens størrelsesfordeling er i god overensstemmelse med strækningens karakter af opholdsvand for større fisk. Tidligere er der fanget karusse (99) og ørred (995, 2003) på stationen /6/. På st. 3-KBA nedstrøms tilledningen af afværgevand fra kildepladsen bestod fangsten af fire fiskearter med overvægt af bækørred. Der blev fanget 7 bækørreder i størrelsen -5 cm, en ål på 23 cm, en lille aborre og ni-pigget hundestejler (tabel 5). Ørredtætheden blev opgjort til 9,7 fisk pr. 00 m vandløb og udgjordes af etårige fisk. Bestanden var i god overensstemmelse med strækningens fine karakter af yngel- og opvækstvand for ørred. Strækningen husede den signifikant største ørredtæthed af de undersøgte strækninger (figur 4), hvilket tilledningen af køligt afværgevand i god mængde formentlig har betydning for. Under tilsynet registreredes flere gydebanker fra efterårets gydeaktivitet, der alle var kittet til med sand. Der er flere gange tidligere blevet fanget ørred (995, 997, ) og endvidere brasen (997) på stationen /6/. På st. 2 var fiskebestanden mager, og fangsten udgjordes af to aborrer på 2-4 cm, en skalle på 4 cm og en ni-pigget hundestejler. Der blev hverken set eller fanget ørred på strækningen, hvilket var i overensstemmelse med den ringe fysiske tilstand (se tabel 2). Tidligere undersøgelser har alle vist en beskeden fiskebestand på stationen /6/. På st. -KBA omfattede fangsten to fiskearter med overvægt af bækørred. Der blev fanget bækørreder i størrelsen -5 cm og en aborre på 3 cm. Ørredtætheden blev opgjort til,6 fisk pr. 00 m vandløb og udgjordes af etårige fisk. Ørredbestanden favoriseres utvivlsom af de fine fysiske forhold, og har hvad sammensætningen angår med samme karakter som på st. 3- KBA, dog i signifikant mindre tæthed, men i niveau med tætheden på st. 579 (figur 4). Stationen har tidligere huset ørred (2000) /6/. På afsnit 2 blev fiskebestanden undersøgt på den fysisk flotte strækning nedstrøms Roskildevej (st. 968), men trods ideelle leveforhold for ørred husede strækningen kun ål, sudere og nipigget hundestejler, antageligt som et resultat af til tider ringe og ustabile iltforhold fra de regnvandsbetingede flom af opspædet spildevand opstrøms fra. Fangsten rummede to store ål på cm, to småsudere på 0- cm og to ni-pigget hundestejler. Der blev ikke set fisk på den fysisk uniforme strækning fra søen frem til jernbanen. Søen er formentlig hjemsted for flere almindelige fiskearter, såsom gedde, aborre, skalle, karusse, suder og ål. På afsnit 3 blev fiskebestanden opgjort på den fysisk ensartede st. 578 gennem Roskilde Kros gamle have, samt på st. 576 på det tungtflydende parti i den åbne ådal. Begge steder var 8