St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner"

Transkript

1 St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk tilstand 20 St. Vejleå Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, juli 20 Konsulent: Per Gørtz

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Lokalitetsbeskrivelse. Baggrund.... Opgave og formål....2 Faktorer med betydning for den biologiske tilstand Lokalitetsbeskrivelse 4 2. Geografisk område Materialer og metoder 5 3. Feltprocedure Fysisk tilstand StreamGIS og digitalisering af data Fiskeundersøgelser Faunainteresser og vandløbskvalitet (DVFI) Resultater 0 4. Fysiske forhold Fiskebestanden Faunainteresser og vandløbskvalitet (DVFI) Vurdering og konklusion Referenceliste 29

3 Introduktion. Lokalitetsbeskrivelse. Baggrund Baggrund I januar 200 blev vandplanerne for vandløb og søer sendt til forhøring i kommunerne. Vandplanerne indeholder i sin plandel fastsatte målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer, samt retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser. I vandplanerne indgår bindende tidsfrister for målopfyldelse, der for de områder, hvor ikke andet er beskrevet, er ved planperiodens udgang i 205. Vandplanen i sin detaljerede form for St. Vejleå i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner er: Hovedvandsopland Køge Bugt //. Vandløb - miljømål og økologisk tilstand Miljømål for St. Vejleå I vandløb er miljømålene for den økologiske tilstand primært fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer med støtte af hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer. God økologisk tilstand defineres som en svag afvigelse fra referencetilstanden, og som hovedregel skal alle vandløb opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen og bedømmelsen af vandløbskvalitet ved en faunaklasse (FK) i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /2/. God økologisk i normal type vandløb er FK5 eller FK6, og høj økologisk tilstand FK7, mens god økologisk tilstand i blødbundstype vandløb er FK4 og høj økologisk tilstand FK5. Vandløb af blødbundstypen ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. Endvidere forudsættes i vandplanerne, at opnåelse af mindst god økologisk tilstand kræver, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan spredes. Albertslund og Høje Taastrup Kommuner har godt 6 km målsat strækning af St. Vejleå, beliggende opstrøms Tueholmsøen, hvor miljømålet (B-målsatte del af vandløbet) er god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 (DVFI) //.. Opgave og formål Efter ønske fra Albertslund og Høje Taastrup Kommuner har Fiskeøkologisk Laboratorium foretaget en gennemgang og tilstandsvurdering i felten af St. Vejleå og tilløb, hvorunder fiskebestanden blev undersøgt på syv stationer og den biologiske tilstand bedømt på ni stationer. Formål Formålet var at vurdere den fysiske tilstand i forhold til miljømålet for god økologisk tilstand, iht. Vandplanerne, og såfremt tilstanden ikke var tilfredsstillende få vurderet potentialet for målopfyldelse med forslag til ændringer i vedligeholdelse og til restaureringsindgreb for at nå målet, samt om målet er realistisk. Endvidere blev vandløbsfaunaen, - fisk og smådyr, undersøgt for at få en status over den biologiske tilstand, faunainteresser og vandløbskvaliteten bedømt ved faunaklasse (DVFI). Endvidere var målet om muligt at anvise til at kvalificere vandløbet som levested for ørred.

4 Introduktion Som en del af opgaven kortlagdes punktkilder af tvivlsom karakter, unødig hård vedligeholdelse, kreaturvanding, faunaspærringer og andre forhold af enten negativ eller positiv karakter for vandløbsmiljøet/-kvaliteten. Endvidere blev kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegozzianum) registeret langs og i nærheden af vandløbet i bekæmpelsen af denne invasive plante. Kortlægningen i felten blev fotodokumenteret ved digitale billeder, der omhyggeligt blev arkiveret efter lokalitet og IDNR. StreamGIS og produkt Udover nærværende rapport er en del af produktet det digitale vandløbskort StreamGIS (MapInfo-applikation), hvor alle registreringer er systematiseret ved numeriske værdier i tre GIS-temalag. Registreringerne er understøttet af de digitale billeder, der dog ikke er geokodet, men en samtidig orientering på det digitale kort og opslag i billedarkivet vil give det mest komplette billede (eller skildring) af lokaliteten og dens karakteristisk. I opgaven er anvendt data og materiale over vandløbets målsætning for fisk og smådyr, regulativer, tidligere biologiske undersøgelser og andet relevant materiale /3,4,5,6/. Undervisning og mediedækning Som en sidegevinst blev feltarbejdet anvendt i undervisningsregi for 5. klasser fra en lokal skole, samt dækket af den lokale avis og TV Ishøj..2 Faktorer med betydning for den biologiske tilstand Fysisk tilstand Vandets renhed og udledningspunkter Vandløbets fysiske tilstand har stor betydning for vandløbsfaunaen, bl.a. /7,8,9,0,,2,3,4,5/, hvor smådyr og fisk er vigtige måleparametre for den biologiske tilstand. God fysisk tilstand i vandløbene indgår således sammen med vandets renhed og rigelighed som bærende elementer for god økologisk tilstand. Vigtigheden af gode vandløbsfysiske forhold har sammen med Vandrammedirektivets kvalitetsmål i vandløb betydet, at der gennem en årrække er blevet arbejdet målrettet på at udvikle et fysisk indeks, der beskriver den fysiske kvalitet i vandløb /2,5/. Arbejdet har ført til et brugbart fysisk indeks i danske vandløb - Dansk Fysisk Indeks (DFI) /5/, der indgår i det nationale overvågningsprogram NOVANA /6/. Vandets renhed har afgørende betydning for trivslen af en rentvandsfauna. Til vandløbene er knyttet udledningspunkter fra renseanlæg, industri, enkelt ejendomme i det åbne land, befæstede arealer mv. Forureningen med spildevand har sammen med århundredes fysiske forarmelse af vandløbene, bl.a. med regulering, oprensning og rørlægning, rent historisk været helt afgørende for en landsdækkende tilbagegang af den følsomme vandløbsfauna, bl.a. /7,8/. En udvikling der først begyndte at vende i begyndelsen af 980 erne, da der bl.a. kom styr på spildevandsrensningen. Udledningsvandets renhed er fortsat af væsentlig betydning for de biologiske forhold, men også den hydrauliske påvirkning, hvormed en udledning påvirker det fysiske miljø, kan have indflydelse på faunaen både direkte (skylles væk) og indirekte gennem harmonisering af det fysiske vandløbsmiljø (ensartet, regelmæssigt strømregime). 2

5 Introduktion Rigeligheden af vand Foruden det fysiske vandløbsmiljø og vandets renhed har rigeligheden af vand over året stor betydning for vandløbsfaunaen. Sommerudtørring kan i sagens natur have store konsekvenser for en stedsevarende vandløbsfauna, samt betyde at fisk og vandinsekter med lange generationstider forsvinder, mens vandinsekter med korte generationstider, såsom blandt dansemyg og kvægmyg, visse døgnfluer og enkelte slørvinger, favoriseres. St. Vejleå på det nydelige stykke mellem jernbanen og Tueholmsøen, april 20. 3

6 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2. Geografisk område St. Vejleå starter i et vandskel mellem Køge Bugt (syd) og Roskilde Fjord (nord) og har ifølge beskrivelserne haft sit udspring i en kilde lidt nord for Snubbekorsvej (Holm, J. pers. komm.). Kildefeltet er nu udtørret, og starten af åen ligger i dag som en nordsyd-vendt pletvis vandfyldt rende uden egentlig fald før frem til små 300 opstrøms Motorringvejen, hvorfra faldet er gradvist tiltagende. Herfra løber St. Vejleå i svag sydøstlig retning først under Motorringvejen, dernæst Roskildevej og siden jernbanen frem til sit udløb i Tueholmsøen. På sin vej gennemløber vandløbet for størstedelen åbne naturområder især på den øvre og nedre del med karakter af bred ådal, men også midt på forløbet en mindre indskudt sø og et følgende parkagtigt parti. St. Vejleå løber til Køge Bugt nord for Ishøj i bunden af Ishøj Havn. På sin vej ændres vandløbets fysiske beskaffenhed markant, og for at give overblik i denne rapport er vandløbet inddelt i fire overordnede afsnit. Den geografiske placering af St. Vejleå opstrøms Tueholmsøen, og vandløbets inddeling i afsnit er vist i figur. Afsnit 4 Afsnit 3 Afsnit 2 Figur. Den geografiske placering af St. Vejleå fra Snubbekorsvej til Tueholmsøen. På kortet fremgår inddeling af vandløbet i afsnit -4. Afsnit fra Tueholmsøen til jernbanen, afsnit 2 fra jernbanen til Roskildevej, afsnit 3 fra Roskildevej til Motorringvej og afsnit 4 fra Mortorringvej til Snubbekorsvej. Afsnit 4

7 Materialer og metoder 3. Materialer og metoder Tidspunkt Feltarbejdet blev udført i perioden d april 20, hvor vandløbets fysiske tilstand blev besigtiget og vurderet d. 4. april, fiskeundersøgelser udført d. 7. april og faunaprøver af smådyr indsamlet d.. april. 3. Feltprocedure Fysisk tilstand Vandløbet blev besigtiget i opstrøms retning, og dets fysiske beskaffenhed systematisk fulgt ved vadning langs eller i vandløbet. Substratforhold blev overvåget visuelt og med skuffejern, der blev bragt i berøring med bunden. parametre Strækningsniveau Undervejs blev vandløbet opdelt i sektioner efter, hvor de fysiske forhold skiftede blivende karakter (strækninger > m). Længden på disse delstrækninger var ikke kendt på forhånd og var en vurderingssag. For hver delstrækning foretoges en beskrivelse af den fysiske tilstand, opland, tegn på sommerudtørring eller flom, den fysiske kvalitet blev karakteriseret på repræsentative 00 m som standard i Fysisk Indeks (DFI), og evt. problemer klarlagt med forslag til forbedringer af det fysiske miljø for at nå målet i 205. Forslag til indgreb omfattede f.eks. sandfang, etablering af passage ved faunaspærringer, variationsforbedring, indsnævring, udlægning af grus/sten, åbning af rørlagte strækninger og etablering af dobbeltprofil. Anvisninger til mere gennemgribende indgreb var udpegning af delstrækninger oplagt for genskabelse af våde enge, samt anvisning til anlæggelse af regnvandsbassiner mv. Andre forslag omfattede en ændret eller lempet vedligeholdelse, samt evt. ændring i typologi (stillestående vandløb). Endvidere registreredes kæmpe bjørneklo, samt noter nedfældet om de flere smådamme i vandløbets nærhed. På strækninger med utilstrækkelige fysiske forhold vurderedes forbedringspotentialet for målopfyldelse af god økologisk tilstand (faunaklassen 5), og for fiskevandsmålsætningen (eller ændring af denne), jf. beskrivelsen i seneste Regionplan /5/. Vurdering af den biologiske tilstand på grundlag af fysiske forhold Fiskenes habitatkrav er velbeskrevet, hvilket gør det forholdsvis lige til at vurdere de fysiske forhold overfor fiskevandsmålsætningen. Opgavens primære formål var imidlertid at vurdere vandløbets tilstand i forhold til god økologisk tilstand, (faunaklassen 5 i DVFI). Denne vurdering er mere kompleks. Smådyrsfaunaen er et samspil af flere faktorer, hvor vandets renhed og rigelighed (over året) sammen med det fysiske miljø er af størst betydning, og således også for udfaldet i DVFI. Dertil kommer den aktuelle situation, såsom om rentvandsfaunaen er forsvundet pga. tidligere forurening eller udtørring (trods gode fysiske forhold), indvandringsveje og det nære inoculum, dvs. om der forholdsvist nemt kan indvandre en rentvandsfauna fra uberørte spidser i systemet/andre vandløb, og således er til stede, trods måske ensartede fysiske forhold, osv. Det er eftervist, at god fysisk tilstand i vandløbet er grundlaget for en alsidig smådyrsfauna, herunder rentvandskrævende arter. Vurderingen i denne behandling er et sagligt bud, der bygger på den fysiske tilstand som ramme for en forventet biologisk tilstand ud fra kendskabet til smådyrenes krav til miljøet. 5

8 Materialer og metoder Fysisk Indeks (DFI) Fysisk Indeks - begrænsninger Punkt-forhold Restaureringsindgreb og vedligeholdelse Andre forhold Vurdering af den fysiske tilstand ift. miljømål og målsætning Vandløbets fysiske kvalitet blev karakteriseret som standard i Fysisk Indeks (DFI) på et repræsentativt 00 m stykke af de udpegede delstrækninger. Fysisk Indeks (DFI) er udviklet til at karakterisere den fysiske kvalitet i små og mellemstore vandløb /6/. Registreringen omfatter forhold i kategorierne; stræknings-, vandløbs- og substratparametre samt supplerende parametre, der skønsmæssigt anføres med en intensitet, hvortil der er knyttet en positiv eller negativ faktor, afhængig af parameterets betydning for vandløbsmiljøet /6/. I indekset karakteriseres den fysiske kvalitet på en skala -5 (dårlig - ringe - moderat - god - høj), hvor god og høj kvalitet i denne behandling som udgangspunkt blev vurderet som tilfredsstillende fysisk tilstand. På samme strækninger blev der samtidig foretaget en subjektiv vurdering af den fysiske tilstand på samme skala -5 for en sammenholdelse og senere evaluering af indekset. En samlet oversigt over resultaterne i denne opgave findes i bilag, og for de enkelte strækninger med indeksets skematiske opbygning i bilag Tidspunktet for besigtigelsen om foråret har en indbygget svaghed i opgørelsen af undervandsvegetationen, da planterne er på vej frem. Punktregistreringer knytter sig til forhold af negativ eller positiv karakter for vandløbets smådyr og fisk, den fysiske beskaffenhed og andre forhold af særlig interesse. Negative forhold er f.eks. faunaspærringer, punktkilder af tvivlsom karakter, lammehaler, kreaturvanding, erosion af brinker, hård oprensning, manglende 2 m bræmme/hegning og affald i vandløbet, mens positive forhold er partier med grus, sten og særligt godt fald (potentielle gydebanker), interessante tilløb uden målsætning og fund af smådyr af særlig interesse. Registreringen omfattede forslag til indgreb, der er vurderet nødvendige for et tilfredsstillende fysisk miljø for god økologisk tilstand, samt ligeledes karakteren af vedligeholdelsen, nødvendigheden af vedligeholdelse mv. Forslag til en ændret eller lempet vedligeholdelse blev givet ud fra et helhedsindtryk på besigtigelsesdagen og uden hensyn til vandløbsregulativer og kvoteforhold /4/. Vandløbet blev besigtiget samme dag, hvilket styrkede indtrykket af, hvilke forhold der skaber, præger og begrænser dynamikken i vandløbet. Anvisningen til forbedrende tiltag blev således tilstræbt at bygge på en mere helhedsorienteret vurdering. Vandløbets fysiske beskaffenhed og biologiske tilstand blev nøje vurderet i forhold til miljømålet i Vandplanerne og forbedringspotentialet for at nå målet. På samme vis blev fiskevandsmålsætningen holdt op imod de fysiske forhold, og såfremt der var tungtvejende argumenter for en nedklassificering, blev der givet forslag til en ændring. Anvisningen kunne også gå den anden vej, f.eks. fra B3 og C til B og B StreamGIS og digitalisering af data IDNR af vandløb Forud for feltarbejdet fik St. Vejleå tildelt et IDNR, der passede med den øvrige nummerering af vandløbene i Høje-Taastrup Kommune, der blev 6

9 Materialer og metoder opgjort i en tilsvarende undersøgelse i StreamGIS i 200 /9/. Her blev kommunens vandløb systematiseret efter et nummereringssystem (IDNR) startende i kommunens sydvestligste hjørne efter marin recipient, der har de to første cifre, hovedløb (vandsystem) - to næste cifre,. ordens tilløb til hovedløb - to næste cifre (ulige fra højre og lige cifre fra venstre i strømmens retning), 2. ordens tilløb - to næste cifre, og så fremdeles. Nummereringssystemet er beskrevet og illustreret i bilag 3 /20/, og udgør platformen for registreringer i felten. Parameterkategorier og datahåndtering Feltregistreringer blev opdelt i tre kategorier efter; strækningsparametre, indeksparametre og punktparametre, svarende hhv. til strækningsniveau, Fysisk Indeks (DFI) og punktforhold, beskrevet under afsnit 3.. Optegnelser af vandløbet, registreringer, mv. blev nedfældet på kort i felten og efterfølgende indtastet i StreamGIS, hvorved alle registreringer dermed er relateret til en geografisk position og indgår som tematisk MapInfo-lag sammen med kortmateriale, eksempelvis 4 cm-kort og ortofoto. StreamGIS er udviklet for at sikre et entydigt og reproducerbart datamateriale og for at skabe et funktionelt og tidssvarende produkt i kommunens videre forvaltning af vandløbene. Strækningernes karakteristika blev fotodokumenteret, og billedmaterialet efterfølgende arkiveret og sammenkædet med den geografiske lokalitet. Efter feltarbejdet blev data nøje gennemset, verificeret og overført til en masterudgave af datasættet. En procedure der samtidig fungerede som kvalitetssikring af data. Datasættet fra St. Vejleå er holdt adskilt (eget GIS-lag) fra datasættet fra opgaven over de øvrige vandløb i Høje Taastrup Kommune /9/, men kan nemt anvendes samtidig som GIS-lag på samme platform. 3.2 Fiskeundersøgelser Elektrofiskeri Fiskebestanden blev undersøgt ved elektrofiskeri på syv stationer; st. 579, st. 3-KBA, st. 2, st. -KBA, st. 968, st. 578 og st. 576, hvoraf de seks er overvågningsstationer fra tidligere /6/, mens st. 968 er ny og udvalgt i denne undersøgelse. På hver station blev en 00 m strækning befisket som udgangspunkt af to gange for opgørelse af ørredens tæthed pr. 00 m vandløb (± 95 % konfidensgrænser), iht. beskrivelsen i /2/. På stationer uden ørred nøjedes med en befiskning, da der i undersøgelsen lagdes særligt vægt på ørredbestanden. Fangsten blev opbevaret i baljer med frisk vand, og efter endt befiskning blev alle fisk artsbestemt, målt (fra snudespids til halekløft) og varsomt genudsat. I figur 2 fremgår stationeringen i St. Vejleå. Den samlede fangst fremgår af bilag 4. Undersøgelsen blev foretaget i foråret og således udenfor ørredens gydeperiode, hvorved adfærdsbetingede forstyrrelser fra denne aktivitet blev undgået i bestandsopgørelsen. Under arbejdet registreredes gydebanker, der i store træk fortsat kunne erkendes fra efterårets gydning. 3.3 Faunainteresser og vandløbskvalitet (DVFI) I felten I St. Vejleå blev smådyrsfaunaen undersøgt på i otte faunastationer, heraf fem faste stationer; st. 579, st. 3-KBA, st. -KBA, st. 576 og st. 059 /6/, 7

10 Materialer og metoder samt tre nye stationer udvalgt i denne undersøgelse; st. 9620, st. 969 og st Endvidere indgik en fast faunastation st. 577 i Dybendalsgrøften (tilløb) /6/. Stationernes geografiske placering fremgår af figur 2. Undersøgelsen foregik ved sparkeprøvemetoden, iht. beskrivelsen i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /2/. Metoden er semikvantitativ og giver et repræsentativt billede af faunaens sammensætning og tæthed. Prøverne blev konserveret i felten til en slutkoncentration på 70 % alkohol. I resten af vandløbet og i mindre tilløb blev faunaen undersøgt sporadisk efter tilstede/ikke tilstede. Særlige fund, eller noter om faunaen, indgik i registreringen. I laboratoriet Andet DVFI I laboratoriet blev DVFI-prøverne skyllet i en 500 µm sigte, og faunaen frasorteret under lup (x2) over en hvid udsorteringsbakke. Dyrene blev for størstedelen bestemt til et bedre niveau end basisniveauet i DVFI og talt op. Vandløbskvaliteten blev bedømt ved en faunaklasse (DVFI). Faunalister fremgår af bilag 5. Felt- og faunadata er indtastet i Winbio. Endvidere blev vandløbsbedømmelsen på yderligere to stationer (st. 2 og st.578, se figur 2) i St. Vejleå fra 200, samt ældre data på smådyrsfaunaen i vandløbet inddraget i undersøgelsen /6/. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) har været det nationale faunaindeks siden 998 /2/. I DVFI udtrykkes miljøtilstanden i form af vandløbskvalitet ved en faunaklasse, hvor faunaklasse 7 er den bedste og den ringeste. Faunaklassen 7 kræver en fauna af følsomme rentvandsarter (følsomme overfor ilt) og opnås i upåvirkede vandløb, mens faunaklassen fås ved en fauna af forureningsindikatorer (robuste arter). God økologisk tilstand er defineret som minimum en faunaklasse 5 //. Smådyr i St. Vejleå, april 20. Fauna på sten af fortrinsvist robuste grupper (tv.). Nederst; den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis og rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea. 8

11 Materialer og metoder Afsnit 4 St. 06 Afsnit 3 St. 577 St. 968 St. 969 Afsnit 2 St Afsnit Figur 2. Stationering af tilsynsstationer i St. Vejleå og tilløb, vist med inddeling af vandløbet i afsnit for overblik i nærværende rapportering. 9

12 Resultater 4. Resultater 4. Fysiske forhold St. Vejleå starter nord for Snubbekorsvej og er næsten i sin fulde længde grænsevandløb først på en 6 km strækning til Albertslund og Høje Taastrup Kommuner frem til Tueholmsøen og efter et sving ind i Ishøj Kommune dernæst på en 4 km strækning til Ishøj og Vallensbæk Kommuner til sit udløb i Ishøj Havn og Køge Bugt. Vandløbet kan opdeles i en øvre og nedre del, der er adskilt af to sammenhængende, kunstige søer; Tueholmsøen og Vallensbæk Mose. Søerne er aktuelt vanskelig passabel for opgangshavørreder mm. og bryder vandløbets kontinuitet. Denne opgave er udført på den 6 km øvre del af St. Vejleå opstrøms søerne. Figur 2 viser den geografiske placering af St. Vejleå, hvor åen for størstedelen danner grænse mellem Albertslund og Høje Taastrup Kommuner. St. Vejleå begynder i et vandskel og har ifølge beskrivelsen sit udspring i et lille kildevæld nord for Snubbekorsvej, der i dag er udtørret. Det første stykke frem til Motorringvejen er stort set uden fald og ligger som en pletvis vandfyldt, udgrøftet nord-sydvendt rende med marker mod vest og tilgroede arealer mod øst (figur 2). Lige opstrøms Motorringvejen tiltager faldet, og vandløbet finder vej mod syd først relativ bred og tungflydende i nydelige, (øjensynligt) gamle mæandere gennem åbne, naturskønne områder til Roskildevej, og siden via en lille indskudt sø som udgrøftet kanal langs parkagtige og delvis afhegnede arealer frem til jernbanen. På stykket frem til Tueholmsøen øges faldet, og vandløbet får nydelig strømvandskarakter gennem åbne naturarealer og pletvis tilplantet skov frem til søen. Vandløbet følges for størstedelen af stier anlagt med øje for rekreative værdier, bl.a. /22/. På strækningen tilstøder i alt ni tilløb af mere eller mindre regulær beskaffenhed, hvoraf to er af naturligt ophav, hhv. et spinkelt kildevæld og en uanseelig bæk (med st. 06) på stykket lige opstrøms Roskildevej. Andre tilløb er hhv. fra tre regnvandsbassiner, bl.a. fra Bassinhaverne (med st. 32-KBA), to render med aflastningsvand fra regnvandskloakker, heriblandt Dybendalsgrøften (med st. 577), okkerholdigt restvand fra et vandværk, samt afværgevand fra en nedlagt kildeplads. Størstedelen af åens vandføring betinges og opretholdes af de kunstige tilledninger. En nærmere beskrivelse følger nedenfor. Af væsentlige punktkilder er Dybendalsgrøften og en rende fra øst ved Roskilde Kro lige opstrøms Roskildevej, der ud fra mængden af ristestof, lugt af kloakvand og måtter af trådalger begge belaster systemet væsentligt med opspædet spildevand og næring. Endvidere tilledes næring fra et regnvandsbassin fra øst lige opstrøms Motorringvejen. Den øvre del af St. Vejleå er uden faunaspærringer, dog fungerer den indskudte sø nedstrøms Roskildevej formentlig som en spærring for migration af strømvandsarter af smådyr, samt griber forstyrrende ind i vandløbets kontinuitet. Besigtigelsen viste et vandløb med meget forskelligartet fysisk tilstand, hvorved vandløbet er inddelt i fire afsnit i den følgende gennemgang af fysisk tilstand, fisk og smådyr. I figur 2 fremgår afsnitsinddelingen af vandløbet. I tabel er vist en oversigt over nøgleparametre fra feltregistreringen og vurderingsforhold. Tabel 2 giver en strækningsbeskrivelse og forslag til indgreb og vedligeholdelse for at opnå god økologisk tilstand (DVFI 5) i 205, mens tabel 3 lister væsentlige positive og negative punktregistreringer. Bagerst fremgår i figur sektionering af vandløbet og væsentlige registreringer fra felten på kort. I bilag 6 findes placering af faunastationer (fisk og smådyr) på afsnit og delstrækninger i vandløbet. 0

13 Resultater Afsnit. Parti af den nydelige strækning 2 (tv.), og nederst den fysisk, ensartede strækning 6, april 20. På afsnit har St. Vejleå overvejende nydelige fysiske forhold, der for størstedelen har karakter af ørredvand. Gode faldforhold, rig fysisk variation og mange steder en gruset/stenet bund forstærker indtrykket af strømvandslokalitet. Hele afsnittet er i amtets tid blevet restaureret fra et fliselagt vandløb midt i 990-erne til et yderst fint resultat /4/, hvor kun enkelte, ofte kortere partier fortsat er med ensartede fysiske forhold. Afsnittet blev opdelt i otte delstrækninger efter fysisk beskaffenhed (tabel ). Den fysiske tilstand var god på stræk 2, 4 og 8, moderat på stræk, 5 og 7 og ringe på de resterende stræk 3 og 6. Feltvurdering og den fysiske tilstand i DFI afveg kun på stræk 8, hvor tilstanden i felten blev vurderet til høj. Miljømålet til god økologisk tilstand (DVFI 5) er opfyldt på stræk 2, 4 og 8, men potentialet for at nå målet blev vurderet som god til høj på de resterende strækninger. Tilvejebringelse af passende fysiske forhold og god vandløbsdynamik vil indbefatte indsnævring af profil, udlægning af sten og grus, samt på stræk, 6 og 7 pletvis beplantning med rødel for udskygning (tabel 2). Flere af strækningerne er korte mellemstykker og overskuelige at gå til. På stræk 3 og 6 vurderes fald og forhold ideelle og potentialet stort for et tilfredsstillende resultat, herunder stræk 3 som gydefacilitet. På stræk 2 vil en optimering og beluftning af eksisterende gydebanker fremme forholdene som ørredvand og levevilkår for smådyr. Et samtidig minimum af skånsom vedligeholdelse vil fremme dynamikken i vandløbet. Fiskevandsmålsætningen B er opfyldt på de tre fysisk gode strækninger (tabel ), men vil kunne opfyldes gennem forbedring af de fysiske forhold på resten af afsnittet. Der anvises ikke til en ændring af fiskevandsmålsætningen. Tilløb: Afsnittet modtager vand fra to tilløb. Midt på strækningen opstrøms stræk 2 tilledes afværgevand fra en nedlagt kildeplads, der med sin kølighed og mængde utvivlsomt skaber ideelle leveforhold for ørreden og en rentvandsfauna af smådyr i perioder med svindende sommervandføring og ustabile iltforhold. Endvidere tilledes vand fra Bassinhaverne via en udgrøftet rende nedstrøms stræk 4 med tegn på større mængder af tilført finsiltet materiale.

14 Resultater Problem: På store dele af afsnittet fandtes trådalger i en tæthed, der så tidligt på sæsonen er bekymrende og tyder på en høj grad af næringspåvirkning opstrøms fra. Endvidere præges vandløbet af moderat sandvandring og tilkittede gydebanker (bl.a. stræk 2), hvorfor sandfang anbefales, hhv. opstrøms tilledningen med afværgevand og opstrøms stræk 6, samt i tilløbet fra Bassinhaverne. Afsnit 2. Den kanaliserede del - strækning 9 (tv.), og nederst den fysisk flotte strækning nedstrøms Roskildevej, april 20. Afsnit 2 er for størstedelen med ringe fysiske forhold, og fra den indskudte sø lige nedstrøms Roskildevej er vandløbet kanaliseret med for stor bredde og dyndet bund, kun brudt af et kort stenstryg nedstrøms en lille bro. På stykket fra Roskildevej til søen har vandløbet derimod en nærmest unik flot fysisk tilstand og karakter af bjergbæk. Søen er kunstig og etableret som led i et næringsstoftilbageholdelsesprojekt, hvor også beplantninger af pil nord for søen har indgået. Søen har i dag parkagtig karakter og er reelt en spærring for migration af store dele af vandløbsfaunaen. Vandløbet blev opdelt i tre delstrækninger efter fysisk beskaffenhed (tabel ), hvoraf den ene var søen. I felten blev den fysiske tilstand vurderet til dårlig nedstrøms søen og høj opstrøms, mens den fysiske kvalitet (DFI) hhv. var ringe og god. Miljømålet for god økologisk tilstand (DVFI 5) er opfyldt på stræk, men potentialet for målopfyldelse moderat på stræk 9. Af forbedringer skal søen afsnøres, og et nyt forløb etableres i forlængelse af stræk øst om søen med slyng, passende bredde og fysisk variation for at genskabe liv og dynamik. Det nye forløb kan inkludere stykker af det gamle profil, bl.a. ved den lille bro og stenstryget her. Fiskevandsmålsætningen var opfyldt på stræk, men ikke på stræk 9 (og 0). Det vurderes, at det vil være muligt at skabe gode levebetingelser for en ørredbestand frem til Roskildevej. Tilløb: Afsnittet er uden tilløb. Problem: Udover de ringe fysiske forhold nedstrøms søen, præges strækningen af en høj grad af næringspåvirkning opstrøms fra, hvilket især fremgår af fede algebelægninger og fnadder på den fysisk flotte strækning nedstrøms Roskildevej. 2

15 Resultater Afsnit 3. Naturlige mæandere gennem den brede ådal - strækning (tv.), og nederst det kanalisrede stykke gennem Roskilde Kros gamle have - strækning 0, april 20. På parti 3 er vandløbet tungtflydende, på størstedelen okkerpåvirket, øverst reguleret og tilgroet i tagrør (stræk 4) og især på stykket opstrøms Roskildevej gennem tiderne hårdt vedligeholdt med oprensning (stræk 2), hvilket har efterladt et uniformt og for bredt forløb med dyndet bund. Fra stræk 4 ved Motorringvejen og frem til Dybendalsgrøften lige nord for Roskilde Kros gamle have gennemløber vandløbet en ådals-lavning i naturlige mæandere, hvilket giver området en helt unik karakter. Nedbragt vandføring (fra vandindvinding), et beskedent fald og muligvis en tidligere oprensningspraksis giver det slyngede forløb en dvask karakter med tilgroning af sumpplanter, trådalger og meget dyndet bund. Flere steder i landskabet ligger små klarvandede damme med vandplanter og på tidspunktet tudser på leg. Vandløbet blev opdelt i tre delstrækninger efter fysisk beskaffenhed. Den fysiske tilstand var ringe eller dårlig (DFI og vurderet), og målet til god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 (DVFI) er ikke opfyldt. Potentialet for at nå målet blev vurderet som dårlig og ringe, primært pga. de vanskelige fysiske forhold med ringe fald og en sænket vandføring. Dertil kommer synbare tegn på næringspåvirkning både opstrøms fra og fra to tilløb på stræk 2. Passende fysiske forhold og god vandløbsdynamik vil kræve gennemgribende variationsforbedrende indgreb, hvorunder øget vandføring og sikring af en minimumsvandføring i sommerhalvåret er vigtig. Endvidere kræves ophør af den hårde vedligeholdelse på stræk 2, samt afskæring af spildevandsbelastning fra regnvandsbassin opstrøms Motorringvejen (afsnit 4), Dybendalsgrøften og regnvandskloakker i rende fra øst lige opstrøms Roskildevej. Vandløbets B-målsætning som gyde- og opvækststed for ørreder var ikke opfyldt. På dette afsnit er vandløbet ikke et ørredvand og ej heller karpefiskevand (B3), og målsætningen bør ændres til et levested for smådyr (B4). Tilløb: Afsnittet har flere tilløb, heriblandt en dybtliggende rende øst for den Roskilde Kro lige opstrøms Roskildevej, der fra tid til anden aflaster kraftige flom af opspædet spildevand fra to regnvandskloakker, samt opspædet spildevand via Dybendalsgrøften fra vest i Høje Taastrup Kommune. Begge steder fandtes ristestof, kloaklugt og trådalger som tegn på en betydelig næringspåvirkning, og i Dybendalsgrøften var bunden endvidere olieholdig. Endvidere tilløber en spinkel, okkerplaget kilde fra Roskilde Kros gamle have, en uanseelig bæk fra vest i et pilekrat opstrøms Dybendalsgrøften og tillige klart vand fra et naturlagt regnvandsbassin fra vest. 3

16 Resultater Problem: Spildevandsbelastningen fra i hvert fald tre punktkilder er bekymrende og skal afskæres eller nedbringes til et absolut minimum for at opnå god økologisk tilstand i (hele) vandløbet. Dertil kommer en forbedring af miljøtilstanden ved gennemgribende variationsforbedrende indgreb, hvorunder øget vandføring og sikring af en minimumsvandføring i sommerhalvåret vil være af stor betydning (se under afsnit 4). På stræk 2 kræves ophør af den hårde vedligeholdelse, og hvor implementering af skånsom vedligeholdelse indtænkes i plejeplanen, evt. med regelmæssig, delvis oversvømmelse af den vilde, hengemte gamle have til den tidligere Roskilde Kro som nyt indhold. Afsnit 4. Spinkelt forløb på strækning 5 (tv.), og nederst udløbet fra regnvandsbassinet fra øst med ringe vandkvalitet og måtter af trådalger i afløbet, april 20. På afsnit 4 lige opstrøms motorvejen får vandløbet langt størstedelen af sin vandføring fra et regnvandsbassin fra øst, der ud fra måtter af trådalger belaster systemet med næring. Opstrøms tilløbet er vandløbet yderst spinkelt, og blot m længere opstrøms er bunden tør. På det våde stykke findes to rørudløb fra vest, det ene fra retning af et gartneri, der bør undersøges nærmere. Længere opstrøms tilledes vandløbet stødvis okkerholdigt restvand fra et vandværk i Høje Taastrup Kommune. Resten af vandløbet ligger som en rende uden nævneværdigt fald, hist og her med stillestående vand frem til nord for Snubbekorsvej. På dette stykke er St. Vejleå ikke en strømvandslokalitet. Kildevældet, der er beskrevet som vandløbets udspring, blev ikke fundet. Vandløbet blev opdelt i to delstrækninger efter fysisk beskaffenhed, hvoraf stræk 6 var den tørlagte rende og fravalgt en videre vurdering. I felten blev den fysiske tilstand vurderet til dårlig på stræk 5, primært pga. den spæde vandføring, mens den fysiske kvalitet blev karakteriseret til moderat i DFI. Miljømålet til god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 (DVFI) er ikke opfyldt, men potentialet for målopfyldelse blev vurderet til god. I fysisk forstand er forløbet ganske pænt og fra omkring tilløbet fra vandværket er faldet tiltagende. Afgørende vil være at sikre en gunstig minimumsvandføring, enten igennem dispenseret oppumpning af grundvand, eller som kontinuerlig tilledning fra vandværket i Høje Taastrup. Efterfølgende variationsforbedrende indgreb vil få betydning for at nå målet. Fiskevandsmålsætningen C var opfyldt på hele forløbet, men faunaen på stræk 5 viste, at der må være rindende vand stort set hele året, hvorfor målsætningen anbefales ændret til B4. 4

17 Resultater Tilløb: Opstrøms Motorringvejen tilledes vand fra et regnvandsbassin fra øst, hvor måtter af trådalger i udløbet afslører næringholdigt vand. De to mindre rørudløb på stræk 5 bør undersøges nærmere, bl.a. for pesticidrester og (hvorfor så store) mængder af mudder. Tilledningen af okkerholdigt restvand tilsyneladende i store stød fra vandværket i Høje Taastrup vækker bekymring og bør harmoniseres, f.eks. via et okkerfældningsbassin, og frekvens kortlægges, da vand med høj okkerindhold i store flom kan have en dramatisk negativ effekt på rentvandsfaunaen i vandløb. Problem: Det næringsrige tilløbsvand fra regnvandsbassinet lige opstrøms motorvejen og det okkerholdige restvand fra vandværket vækker bekymring, hvor især alternativer for førstnævnte tilløb bør undersøges. Endvidere bør okkerkoncentrationen og flowregime af udledningen fra vandværket klarlægges, samt rørudløb fra gartneri mod vest undersøges nærmere for pesticidrester. Sikring af en minimumsvandføring ved oppumpning af grundvand, f.eks. i området for tilløbet fra vandværket, vil have stor gavnlig effekt for vandløbets dyreliv i hele sit forløb. Tilledning af nøje mængder oppumpet grundvand er kendt fra andre sommerudtørrende vandløb. Tabel. St. Vejleå. Målsætning, fysisk tilstand (DFI og feltvurdering), faunaspærringer, punktkilder, målopfyldelse (vurderet for fisk og faunaklassen 5 i DVFI) og potentiale for målopfyldelse af DVFI 5 for delstrækninger (vurderet overfor fysisk beskaffenhed). Fysisk indeks anført med indeksværdi (DFI) og kvalitet efter /9,2/. *Forslag. Afsnit af vandløb anført med A-A4. Strækning er længst nedstrøms. Udtræk fra StreamGIS. St. Vejleå IDNR: 3.0 Potentiale for Afsnit - Målsat - Fisk Fysisk Indeks Felt- Fauna- Punkt- Målsætning opfyldt målopfyldelse strækning Mål Skift* DFI Kvalitet vurdering spærring kilde Fisk DVFI 5 af DVFI 5 A4-6 C Nej - - Ej vurderet 0 0 Ja? Ikke vurderet A4-5 C B4 7 Moderat Dårlig 0 2 Nej Nej God A3-4 B B4 - Dårlig Dårlig 0 0 Nej Nej Dårlig A3-3 B B4-2 Dårlig Ringe 0 3 Nej Nej Ringe A3-2 B B4 2 Ringe Dårlig 0 4 Nej Nej Ringe A2 - B Nej 48 God Høj 0 0 Ja Ja Er opfyldt A2-0 B Nej - - Ej vurderet (sø) 0 Nej Nej Ikke vurderet A2-9 B Nej 3 Ringe Dårlig 0 0 Nej Nej Moderat A - 8 B Nej 45 God Høj 0 0 Ja Ja Er opfyldt A - 7 B Nej 28 Moderat Moderat 0 0 Nej Nej Høj A - 6 B Nej Ringe Ringe 0 0 Nej Nej Moderat A - 5 B Nej 3 Moderat Moderat 0 0 Nej Nej Høj A - 4 B Nej 45 God God 0 0 Ja Ja Er opfyldt A - 3 B Nej 0 Ringe Ringe 0 0 Nej Nej God A - 2 B Nej 39 God God 0 0 Ja Ja Er opfyldt A - B B2 20 Moderat Moderat 0 0 Nej Nej God 5

18 Resultater Tabel 2. St. Vejleå. Strækningsbeskrivelse og forslag til indgreb i prioriteret rækkefølge og vedligeholdelse for tilvejebringelse af fysiske forhold for målopfyldelse af DVFI 5. Udtræk fra StreamGIS. Afsnit - km Beskrivelse Indgreb og vedligeholdelse Prioritestrækning ring A4-6,9 Ligger som rende i et vandskel, ikke en strømvandslokalitet Ingen A4-5 0, Spinkel bæk med svigtende vandføring. Nydelig tilstand. Sikring af minmumsvandføring Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Ingen vedligeholdelse A3-4 0,3 Ensartet, reguleret og tilgroet strækning. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Genslyngning af vandløb Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse Skånsom grøde- og kantslåning A3-3 0,7 Okkerplaget, tungtflydende, næringspåvirket, tilgroet i sumpplanter, men oprindelige flotte slyng. A3-2 0,3 Meget ensartet og for bred strækning. Dyndet bund og ringe tilstand. A2-0, FLOTTE fysiske forhold, der skæmmes af ringe vandkvalitet og pletvis skrald. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Bedre vandkvalitet Øget stabil vandføring Ingen vedligeholdelse Indsnævring af vandløb Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring Forbedring af vandkvalitet Fjernelse af skrald Ingen vedligeholdelse A2-0 0,2 Indskudt sø - bør afsnøres Afsnøres og nyt forløb øst om søen Forbedring af vandkvalitet A2-9 0,4 Meget ensartet, kanalsat parti med ringe fysisk miljø Genslyngning af vandløb Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 8 0,2 Flotte fysiske forhold, optimal ørredhabitat, skæmmes af tegn på næring opstrøms fra A - 7 0,2 Pæne fysiske forhold, flere steder for bred og mangel på sten og andet fast substrat Forbedring af vandkvalitet Ingen vedligeholdelse Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedring af vandkvalitet Skygning - plantning af træer Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 6 0, Uniforme fysiske forhold, for bred, dyndet bund. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedret vandkvalitet Skygning - plantning af træer Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 5 0, Kort mellemstykke, flere steder for bred, mangler variation og fast substrat. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Forbedring af vandkvalitet A - 4 0,3 Nydeligt forløb med god fysisk variation Forbedring af vandkvalitet Udlægning af gydegrus Ingen vedligeholdelse A - 3 0,2 Ensartet forløb, profil for bredt, overvejende sandet bund, pletvis grus. A - 2 0,4 Nydeligt nyligt restaureret strækning, problem med tilsiltning af gydegrus og trådalger Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Udlægning af gydegrus Fjernelse af skrald Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring Udlægning af gydegrus Beluft/vend gydebanker (sensommer) Ingen vedligeholdelse / skånsom grødeskæring A - 0,2 For bred, fremelsk smallere strømrende, mangel på fast substrat Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Skygning - plantning af træer Forbedring af vandkvalitet Skånsom grødeskæring / ingen vedligeholdelse 6

19 Resultater Tabel 3. St. Vejleå. Punktregistreringer af særlig karakter. Udtræk fra StreamGIS. Delstrækning Negative forhold Positive forhold A4-6 Ej fald - stillestående vand eller tørlagt Vandværk (vest) kan måske bidrage med tilledning af grundvand til sikring af minimumsvandføring Okkerholdigt overskudsvand udledes fra Vandværk (vest) i stød. - bekymrende effekt. Strækning nedstrøms vandværk (vest) kunne markere grænsen for en grundvandsoppumpning - fald nok A4-5 Rørudløb fra gartneri (vest) - Bør undersøges for pesticider + transport af silt Rørudløb fra vest - påvirker med tilførsel af silt A3-4 Tilledning af næringsholdigt vand fra regnvandsbassin (øst) - ringe vandkvalitet, trådalger A3-3 For ringe vandføring ift. profil - tungtflydende Vandløbet ligger i naturlige slyng - unik karakter Klart vand og god vandføring fra regnvandsbassin (øst) A3-2 Hårdt oprenset - ringe tilstand Lille okkerplaget kildevæld fra vest dog uden faunainteresser Tilløb af næringsholdigt vand fra Dybendalsgrøften. Ristestof og lugt af kloak ved starten af dette udløb Uhumsk tilstand Åben regvandskloak fra øst. Til tider flom af store mængder opspædet spildevand, ristestof og tegn på næring. Starter i to uhumske rørudløb. A2 - Gustent udløb fra bund i pilebassin - bør afskæres FLOT fysisk tilstand - karakter af bjergbæk (præget af opspædet spildevand opstrøms fra) A2-0 Indskudt sø - bør afsnøres for at reetablere kontinuitet. - fungerer som faunaspærring A2-9 Hårdt vedligeholdt - ringe fysisk tilstand A - 8 Flot fysisk tilstand og ørredhabitat A - 6 A - 3 A - 2 Kortere stykke uden variation - ringe fysisk tilstand Tilløb fra bassinhaverne, - bekymrende tilførsel af sediment, tilkitter Pletvise områder med grus - potentiale for gydebanker gydebanker nedstrøms Stykke med ringe fysisk tilstand - for bredt Tilledning af grundvand - sikre køligt vand og stabil, høj vandføring Flot ørredhabitat på størstedelen af stykket A - Tueholmsøen/Vallensbæk Mose - indskudte søer, der vanskeliggøre opgang af havørred fra nedre del af St. Vejleå og Køge Bugt 4.2 Fiskebestanden Fiskebestanden blev undersøgt på syv stationer fordelt på afsnit -4, vist i tabel 4 og bilag 6. Størst alsidighed fandtes på afsnit med i alt syv fiskearter (bæk- og havørred samme art), mens der tilsvarende blev registreret tre arter på afsnit 2 og 3. Pga. af vandløbets spinkle karakter på afsnit 4, blev denne del ikke elektrofisket og er i sin aktuelle tilstand ret sikkert uden fisk. Den samlede fangst fremgår af bilag 4. Undersøgelsen viste, at sammensætningen af fisk gik mod mindre ilt-følsomme og krævende fiskearter jo højere opstrøms i systemet. På samme vis var der en tendens til mindre fisk både mht. arter og størrelse. F.eks. optrådte ørreden kun på afsnit, og udover enkelte store ål, alene småaborrer, småsudere og ni-pigget hundestejler på afsnit 2 og 3. Tabel 4. Fiskebestanden registreret ved elektrofiskeri på afsnit og stationer i St. Vejleå i 20. Afsnit Station Fisk 579 Havørred, bækørred, aborre, gedde, ål, suder, ni-pigget hundestejler 3-KBA Bækørred, aborre, ål, ni-pigget hundestejler 2 Aborre, skalle, ni-pigget hundestejler -KBA Bækørred, aborre (ny) Ål, suder, ni-pigget hundestejler Ål, aborre Ni-pigget hundestejler 7

20 Resultater På afsnit blev fiskebestanden undersøgt på fire stationer. På st. 579 lige opstrøms Tueholmsøen bestod fangsten af seks fiskearter, heriblandt ni bækørreder i størrelsen 0-40 cm og to store havørreder på 5-69 cm. Endvidere fandtes 28 aborrer i størrelsen 7-6 cm, to gedder på cm, to sudere på 4-4 cm og en lille ni-pigget hundestejler (bilag 4). Ørredtætheden blev opgjort til 9,8 fisk pr. 00 m vandløb og udgjordes for størsteparten af etårige fisk i størrelsen 0-7 cm, men også større fisk op til 40 cm (figur 3 og 4). I fangsten optrådte to store havørreder, der tydeligvis havde været på leg i efteråret og var blevet i vandløbet. Fangsten er interessant, da opgangen fra nedre St. Vejleå igennem de to søer med en tæt geddebestand imod alle odds har kunnet lade sig gøre. Samtidig giver fangsten en indikation af det potentiale, der må være for opgangshavørreder til den øvre del af vandløbet, såfremt passageforholdene var optimale. Fiskebestandens alsidighed med seks arter er formentlig et resultat af strækningens tætte beliggenhed på Tueholmsøen. Ørredbestandens størrelsesfordeling er i god overensstemmelse med strækningens karakter af opholdsvand for større fisk. Tidligere er der fanget karusse (99) og ørred (995, 2003) på stationen /6/. På st. 3-KBA nedstrøms tilledningen af afværgevand fra kildepladsen bestod fangsten af fire fiskearter med overvægt af bækørred. Der blev fanget 7 bækørreder i størrelsen -5 cm, en ål på 23 cm, en lille aborre og ni-pigget hundestejler (tabel 5). Ørredtætheden blev opgjort til 9,7 fisk pr. 00 m vandløb og udgjordes af etårige fisk. Bestanden var i god overensstemmelse med strækningens fine karakter af yngel- og opvækstvand for ørred. Strækningen husede den signifikant største ørredtæthed af de undersøgte strækninger (figur 4), hvilket tilledningen af køligt afværgevand i god mængde formentlig har betydning for. Under tilsynet registreredes flere gydebanker fra efterårets gydeaktivitet, der alle var kittet til med sand. Der er flere gange tidligere blevet fanget ørred (995, 997, ) og endvidere brasen (997) på stationen /6/. På st. 2 var fiskebestanden mager, og fangsten udgjordes af to aborrer på 2-4 cm, en skalle på 4 cm og en ni-pigget hundestejler. Der blev hverken set eller fanget ørred på strækningen, hvilket var i overensstemmelse med den ringe fysiske tilstand (se tabel 2). Tidligere undersøgelser har alle vist en beskeden fiskebestand på stationen /6/. På st. -KBA omfattede fangsten to fiskearter med overvægt af bækørred. Der blev fanget bækørreder i størrelsen -5 cm og en aborre på 3 cm. Ørredtætheden blev opgjort til,6 fisk pr. 00 m vandløb og udgjordes af etårige fisk. Ørredbestanden favoriseres utvivlsom af de fine fysiske forhold, og har hvad sammensætningen angår med samme karakter som på st. 3- KBA, dog i signifikant mindre tæthed, men i niveau med tætheden på st. 579 (figur 4). Stationen har tidligere huset ørred (2000) /6/. På afsnit 2 blev fiskebestanden undersøgt på den fysisk flotte strækning nedstrøms Roskildevej (st. 968), men trods ideelle leveforhold for ørred husede strækningen kun ål, sudere og nipigget hundestejler, antageligt som et resultat af til tider ringe og ustabile iltforhold fra de regnvandsbetingede flom af opspædet spildevand opstrøms fra. Fangsten rummede to store ål på cm, to småsudere på 0- cm og to ni-pigget hundestejler. Der blev ikke set fisk på den fysisk uniforme strækning fra søen frem til jernbanen. Søen er formentlig hjemsted for flere almindelige fiskearter, såsom gedde, aborre, skalle, karusse, suder og ål. På afsnit 3 blev fiskebestanden opgjort på den fysisk ensartede st. 578 gennem Roskilde Kros gamle have, samt på st. 576 på det tungtflydende parti i den åbne ådal. Begge steder var 8

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb?

Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb? Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb? Baattrup-Pedersen, A., Kristensen E. A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H. E., Hoffman, C. C. & Wiberg-Larsen, P. Det er helt

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

VANDLØB 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 2013

VANDLØB 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 2013 VANDLØB 212 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 212 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej 9 4100 Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere