BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID 1864-1920"

Transkript

1 BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID Nye materialer - nye planløsninger Selv om man ikke i samme grad som i resten af Danmark kan tale om "andelstid" i Sønderjylland, er der dog en lang række tekniske nyheder og nye materialer, der var fælles for Danmark og Nordtyskland. Skifer- og tagpap muliggjorde lavere taghældninger, og støbejern til søjler og bjælker muliggjorde stalde med brandsikre hvælvinger - ligesom cementbeton til krybber, grebninger og gulve øgede hygiejnen. Nogle materialeløsninger blev dog særligt karakteristiske for Sønderjylland. Især blev de valsede jernblikplader, de såkaldte "pandeplader" meget udbredt, både til tagdækning, til trempler og til hele lader. Pandepladebyggeriet havde sit højdepunkt mellem 1900 og 1940; tidligere er de formentlig kommet fra Tyskland, i vore dage leveres de især fra Australien! Også et materiale som asbestskifer synes tidligt at være kommet til Sønderjylland, før bl.a. som vægbeklædning i stedet for de skiferplader efter midttysk skik, som ses hist og her i byerne. En særlig nyhed på ladekulturens område var, at man efter 1890 på Als og Sundeved begyndte at sætte det afhøstede korn ind "på æ stænge", dvs. på lofterne. Denne skik, der fra gammel tid hørte til de nordtyske halhuse, bredte sig op gennem Angel til Als og Sundeved og gav anledning til de enorme trempellader, der blev bygget på disse egne mellem 1900 og Den meget tidlige brug af damp- Nye staldbygninger, bygget på den tyske domænegård Juhlsminde i Hjerndrup Af særprægede træk kan nævnes den enorme trempeletage og de tværstillede båserækker. 27

2 tærskning direkte "fra marken" overflødiggjorde dog på en del mindre gårde behovet for opbevaringsplads til høsten. Samme brug af trempeletager ses på en række af de tidligere domænegårde - storgårde købt af den tyske stat for at styrke tyskheden i de nordlige egne. I disse bygninger demonstrerede man moderne tysk landbrugsbyggeri, f.eks. store haller med tværstillede stalde og løbekraner til indhejsning af høst og hø (et princip, som også blev introduceret i Danmark i 1911). Også i planløsning og gårdtype kom der nogle nyheder i den tyske tid. Den i 1891 stiftede tyske "Ansiedlungsverein" fik anbragt cirka 200 rentegårde i de ellers dansksindede egne mod nord, og mange af disse kolonigårde blev bygget efter nordtysk model som "Einhaus" med bolig og staldlade under ét bredt tag og store porte med bolig og staldlade under ét bredt tag og store porte. Bygningstypen ses også mange steder i egnen ned mod Flensborg, hvor den er kommet mere "frivilligt". I de samme egne ses en forkærlighed for de store kombinerede staldlader, som blev så typiske for Angel - og på Sundeved opstod derved en ny variation af den slesvigske gård: med stuehus liggende med facade mod vej og prydhave, sammenbygget med en vinkelstillet staldlade. Tysk kolonistgård ved Rødekro, opført som holstensk Einhaus ca Gewerkschule-stilens tid I byggeskikkens stilpræg blev årene fra omkring 1880 frem til de år, hvor den sønderjyske byggeskik mest tydeligt fik et præg, der af eftertiden er blevet opfattet som "typisk tysk". I virkeligheden er der tale om, at den fælles nordeuropæiske "schweizerstil" i de forskellige lande fik nogle særtræk, som dengang blot opfattedes som moderne, uden nationalt indhold. 28

3 Typisk ejendom i schweizerstil eller Gewerkschulen-stil. Bolderslev ved Aabenraa, ca Schweizer- eller villastilens særpræg var de lave taghældninger med stort udhæng, kombineret med udskårne vindskeder og dekorativt spærværk i gavle og kviste. Slutningen af 1800-tallet var samtidig en tid, hvor den traditionelle håndværkeruddannelse blev mere formaliseret med efteruddannelse på "Baugewerkschulen". På sådanne skoler i f.eks. Eckernförde og Holzminden lærte bygningshåndværkerne både tekniske og æstetiske nyheder, og samtidig spredtes trykte modeltegninger og mønsterblade i stort tal. Da en eftertid begyndte at se kritisk på byggeriet omkring 1900, fik byggeskikken øgenavnet "Gewerkschulenstil", ligesom vi i Danmark fik begrebet "stationsbystil". Stuehus med skifertag og trempel. Kliplev

4 Et særtræk ved den nordtyske schweizerstil var de meget store trempler også på stuehusene, undertiden med et helt galleri af små vinduer. Trækket ses allerede på nogle af de store gårdes stuehuse omkring 1870 (f.eks. Bejerholm ved Halk 1868), derefter på Flensborgegnen (Frøslev), på Løjt Land (flere af kaptajnsgårdene, såsom Paulsgård i Barsmark 1878) og på Sundeved (f.eks. i de Dall'ske gårde i Øster Snogebæk fra 1880'erne) og bliver helt almindeligt i 1890'erne. I det hele taget synes prestigen i et stuehus efter 1864 at ligge i højden frem for tidligere i længden; ikke mindst på Als og Sundeved ses den nye tids "højbenede" stuehuse med 8-rudede vinduer og højt knejsende frontespiecer. - Et andet særtræk ved denne stil var brugen af mønstermurværk, på Østkysten især røde mønstre i gult murværk, på Vesteregnen ofte gule eller grønne mønstre i rødt murværk. Denne mønsterglæde kan i virkeligheden føres tilbage til "Hannover-skolens" nygotiske stilretning i 1870'erne og 1880'erne. Et tredje særtræk var de såkaldte "Berlinervinduer", dvs. vinduer med T-post og vippevindue foroven. Og endelig kan nævnes de søjleprydede indgangspartier, som ses både på Vesteregnen og en lille gruppe kaptajnsgårde på Løjt Land - et motiv som på den tid især var meget yndet i Holsten. Bygmestertegning til korshus med kvist i Gewerkschulen-stil i Stentoft, Løjt Land. Tegning Peter Callesen, Aabenraa ca Udbredelsen af "Gewerkschule-stilen" i Sønderjylland afspejler meget godt, hvor der især var gang i byggeriet omkring 1900: Først og fremmest i købstæderne og i de nye byer, stationsbyerne, og derudover i de sydlige egne mellem Tønder og Sønderborg, hvor der især var afsmitning fra det nordtyske landbrugs højkonjunktur, og hvor der ikke havde været så megen nationalt betinget udvandring. Der er mange gode eksempler på gårde fra denne tid; et tidligt og meget intakt bevaret anlæg er Bertelsminde i Kær ved Sønderborg (1882). 30

5 Alsisk gårdstuehus fra Wrangs gård i Stolbro. Helt for sig selv står de "slotte", der hist og her blev bygget på de allerstørste gårde. Et imposant og utroligt velbevaret eksempel på Hannoverskolens nygotik er hovedbygningen på Ultang ved Halk fra 1884, opført som en fritliggende kæmpevilla med rig brug af formsten, mønstermuring, smedejernsgitre og udskåret træværk. Arkitekt var A.W. Prale fra Flensborg. Et andet slot, mere præget af middelalderromantik med tårne og spir, er Buskmose ved Rinkenæs, bygget cirka 1885 af amtmand Rafael Posé Perfecto von Uslar i Aabenraa (Jeg kan ikke gøre for navnene - det hed de folk altså!) Stuehuset på Ultang ved Halk, Haderslev Næs, er Sønderjyllands mest imponerende storgårds-slot, opført af arkitekt A.W. Prale fra Flensborg

6 I opbruddet fra de gamle europæiske stilarter fik man i Tyskland både Jugendstil og nationalromantik, i Nordtyskland en hanseatisk nygotik, som kom til at præge det officielle byggeri omkring Træk fra disse stilarter i form af høje teglhængte tagrejsninger, krüppelvalme, jugenddetaljer og rødt-hvidt mønstermurværk genfindes i en del gårdbyggeri, især i den sydlige del af landsdelen. Et godt eksempel er Lundsgård i Gammel Ladegård ved Haderslev (stuehus ca. 1905), og Kolsnapgård i Kolsnap ved Vojens er et fint eksempel på en af de store midtlandsgårde med jugendpræget stuehus, med en lang række små funktionsbygninger bevaret. Stilstrømningerne i det offentlige byggeri ses i den række nye villaagtige stuehuse, som blev opført til de tyske domænegårde, tegnet af de offentlige arkitekter - især Kreisbaurat Fr. Jablonowsky ( ) i Haderslev. Gode eksempler på dette er hovedbygningerne til Nygård ved Øster Lindet (1904), Stendetgård ved Haderslev (1908), Mandbjerg ved Rangstrup ( ) og Søstgård ved Aabenraa (1910). Gård i Kær ved Sønderborg. Til venstre stuehuset, det tidligere aftægtshus, opført i Gwerkschulen-stil til højre den store trempellade, opført 1900, da man begyndte at sætte høsten ind på loftet. Hjemstavnsstilens gennembrud Over det meste af Europa kom der fra slutningen af 1800-tallet en reaktion mod de historiske og internationale stilarter og mod den industrialiserede masseproduktion. I England brød Arts-and-Craftsbevægelsen igennem i 1880'erne, og omkring århundredskiftet fik de æstetiske reformbevægelser vind i sejlene både i kunsthåndværket og i arkitekturen. I Danmark og Tyskland kom bevægelsen næsten samtidigt. I Danmark var højskolemanden P.V. Jensen-Klint med "Bygmesterskolen" 1901 en af de første, der slog til lyd for en tilbagevenden til den hjemlige og traditionelle byggeskik før industrialiseringen. I 1907 stiftedes Foreningen for Gamle Byg- 32

7 ningers bevaring og samme år startede Akademisk Arkitektforening "Tegnehjælpen", der skulle gøre landbygmestrenes forsøg i villastil til gode danske huse - det, der blev begyndelsen til "Landsforeningen for Bedre Byggeskik" (stiftet 1915). Også Baupflege-bevægelsen i Slesvig-Holsten havde sin tegnehjælp. Her et hus i Gewerkschulen-stil gjort til et hus i god hjemstavnsstil. I Tyskland begyndte Paul Schulze-Naumburg i 1901 en serie "Kulturarbeiten", hvor han sammenstillede den smukke gamle byggeskik fra omkring 1800 som "Beispiel" med nutidens wilhelminske byggeri som "Gegenbeispiel" (meget pædagogisk) stiftedes "Bund deutscher Heimatschutz", og få år efter kaldte "Baupflege"-bevægelsen til kamp for en tilbagevenden til en mere hjemlig ("bodenständig") og smuk byggeskik. Den første og mest succesrige Baupflegebevægelse i Slesvig-Holsten blev "Baupflege Tondern", stiftet 1908 af to, der ellers i det daglige var modstandere: den preussiske landråd Friedrich Rogge og Schackenborgs danske godsinspektør H.C. Davidsen. Hurtigt fik Tønderforeningen vakt genklang, og i løbet af få år forsvandt Gewerkschule-stilen i Vestslesvig til fordel for den nye "hjemstavnsstil". I 1909 stiftedes også Baupflege-foreninger i Haderslev og Sønderborg, men de kom mere i klemme i de nationale modsætninger. Baupflege Tondern fik også betydning for dansk arkitekturhistorie, thi i inviterede Davidsen en række unge arkitekter til Møgeltønder som led i Foreningen af 3. december's opmålingskurser. Opmålingerne, der blev publiceret 1909 og 1911, blev en åbenbaring for en ny arkitektgeneration, der her havde fundet den nye nationale byggeskik for Danmark i det omstridte grænseland. Snart blev feltråbet, med arkitekt Kr. Varmings maliciøse udtryk: "Ned med Italien, leve Møgeltønder" (i Arkitekten 1911). Samtidig betød det, at såvel de slesvig-holstenske som de danske arkitekter uden egentlig at vide det nærmede sig hinanden ud fra samme forbillede. Da arkitekter efter 1920 ville "udrydde tysk stil" i Sønderjylland, slog de derfor en åben dør ind - i realiteten var der ingen forskel i de to landes udgaver af Møgeltønderstilen! Baupflege Tondern udgav i 1909 en række mønsterblade med opmålinger af gamle huse, til inspiration for det nye byggeri på egnen. 33

8 Hjemstavnsstilen blev især brugt i byerne og i det offentlige byggeri, på landet bl.a. skoler ("Dryanderskolerne" i Haderslev amt ), toldbygninger og gendarmhuse. Men også i gårdbyggeriet fik den fæste. Helt unikt er det, at en af de unge arkitekter, der havde været på opmålingstur i , Kaj Gottlob i 1912 blev bedt om at ombygge stuehuset på grd. H.J. Brinks firelængede marskgård i Rørkær øst for Tønder (Vinkelvej 18, fredet 1992). Andre Baupflege-gårde blev bygget i Holt, Leck og Düttgebüll syd for den nuværende grænse, og H.C. Davidsen tegnede selv en lang række huse i Møgeltønder og omegn (bedst bevarede eksempler Sønderbyvej 3, 1910, og Sønderbyvej 9-11, 1923). På samme tid begyndte en gruppe arkitekter, som udgik fra den dansksindede befolkningsdel og som kom til at præge tiden efter 1920, deres virke: Peter Gram ( ) i Haderslev, Andreas Dall ( ) i Sønderborg/ Flensborg, L.P. Aakjær i Rødding, Jep Fink ( ) og Peter Callesen jr. i Aabenraa. Betegnende nok var Jep Fink og Peter Grams første arbejder forsamlingshuse, men da de begge kom fra sønderjyske gårdejerslægter, er der ingen tvivl om, at de også må have tegnet en del gårde, især efter 1920; det er bare aldrig blevet kortlagt. Og rimeligvis er der også gårdejere, der har henvendt sig til nogle af de danske arkitekter, der før 1920 udførte opgaver syd for Kongeåen: Magdahl Nielsen, Martin Nyrop, Niels Jacobsen med flere. Eksempler på de første Baupflege-gårde, i landråd Rogges artikel i Kunstkalender

9 På den tyske side var den flittigste lokale arkitekt Lauritz Thaysen (1880-ca.1960) i Tønder; han tegnede den fredede tidligere landbrugsskole i Tønder (1913, fredet 2003) og har rimeligvis også tegnet landbrugsbygninger. I 1914 lod storbonden Cornelius Petersen sin gård Vester Anflod ved Rudbøl opføre med driftsbygningen udført som en Eiderstedter Hauberg og med fritliggende stuehus i frisisk stil (desværre brændt 1950). Arkitekt for dette unikke bygværk var Th. Rieve, Flensborg. Også tyske statsarkitekter har været på spil, som f.eks. hovedbygningen på Røj domæne ved Møgeltønder (1916), bygget i røde sten med palævinduer, hvidmalede skodder og stort mansardtag. 35

10 EFTER GENFORENINGEN Typisk sønderjysk statshusmandsbrug, opført efter amtsarkitekt Jep Finks forskrifter. Fra udstykningen af Wertemine og Gammelgård Statshusmandsbrugene Den helt store nyskabelse i det sønderjyske landskabsbillede blev oprettelsen af de mange nye statshusmandsbrug. Allerede i 1921 fik den fynsk-sjællandske udstykningsforening lov til at købe gården Stokkerhoved ved Haderslev og udstykke den i husmandsbrug. I 1922 oprettedes den sønderjyske udstykningsforening og samtidig blev de tyske domænegårde nu stort set alle udstykket. De største udstykninger fandt sted på Rønhave ved Sønderborg (1926) og Keldet ved Ørby (1927). - I 1921 købte staten desuden de augustenborgske godser Gråsten og Augustenborg og udstykkede jorderne, og i 1925 købte staten desuden baron Rombergs godser, Gammelgård og Wertemine på Als til udstykning. Endvidere blev der i 1924 vedtaget en lov om bedre jordfordeling, især møntet på Sønderjylland, og i de følgende år omfordelte og nyanlagde Jordfordelingskommissionen en lang række områder, mest markant den føromtalte nye landsby Bjerndrup ved Løgumkloster. Endelig gik der i 1920'erne i jordkamp i gang mellem danske og tyske kræfter. Fra tysk side oprettedes "Kreditanstalt Vogelgesang" (opkaldt efter stifteren sagfører Vogelgesang), og i 1927 kom det danske svar "Landeværnet". Som følge af disse mange initiativer oprettedes i perioden omkring 2000 nye brug i Sønderjylland, heraf 1740 husmandsbrug. Ligesom man i Danmark havde indført arkitektkontrol med de mange nye statshusmandsbrug, fra 1922 gennem tilknytning af arkitekter til de amtsvise husmandsbrugskommissioner, blev også de sønderjyske husmandsbrug underlagt tilsyn af amtsarkitekter, Jep Fink i Aabenraa-Sønderborg Amter, Peter Gram i Haderslev Amt. De sønderjyske husmandsbrug blev derfor meget ensartede, præget af Bedre Byggeskik's bedste idealer. Det var små vinkelanlæg, skiftevis udført i rødt murværk eller hvidkalkede mure - og skiftevis med stuehus og staldlade sammenbygget eller forbundet af en forbindel- 36

11 sesbygning. Hvor denne nærhed ikke altid var velset i det øvrige land, var man jo i Sønderjylland rimeligt vant til at kunne gå inden døre fra stuehus til stald. Derimod voldte stilen problemer for husmændene. Mange ønskede større vinduer, trempeletager og billigere tagmaterialer end vingetegl. Men husmandsbrugskommissionens formand Frederiksen gav en alsisk husmand besked: "Man skæmmer ikke sin fædrene jord med et bliktag!". Med årene kom der dog knopskydninger på de sønderjyske husmandsbrug med rig brug af pandeplader. Gårdene - fra Bedre Byggeskik til 1950'ernes funktionelle tradition. Som følge af den nødvendige modernisering af landbruget blev også en lang række gårdbrug moderniseret og ombygget, ikke mindst efter de mange gårdbrande, der hærgede det stråtækte Sønderjylland. Tiden mellem 1920 og 1940 var også en tid med en del tekniske nyheder. Først og fremmest kom elektriciteten til gårdene; efter etableringen af Sønderjyllands Højspændingsværk i 1924 nåede man i løbet af de næste ti år op på at have elektricitet på % af gårdene. Andre nyheder var indførelsen af ensilering i siloer, udbygningen af svinestaldene samt under 1930 erkrisen de mange hønsehuse. Stuehus på gård i Kær ved Sønderborg, opført Stilen i gårdbyggeriet var som i husmandsbrugene renlivet Bedre Byggeskik. På Røddingegnen tegnede arkitekt L.P. Aakjær en række gårde med stuehusene i Bedre Byggeskik-stil og udlængerne i en raffineret let nationalromantisk stil med staldvinduer sat i blændinger, porte med kunstfærdige beslag og gavle med profilerede murbånd. En spændende gård på disse egne er den Hørlück'ske gård i Skodborg (opført efter brande ) med interiører præget af slægtens højskoledanske tilhørsforhold. I de store gårdes land er der også fine Bedre Byggeskik-eksempler som Abildgaard i Fjelstrup (stuehus 1921), Steveltvej 46 i Stevelt og Stensbjerg i Hoptrup (stuehus 1923). I Midtlandet er der mange gode 37

12 eksempler, f.eks. Enggården i Stenderup (omkring 1930) og Kærgåren i Rurup (1924). På Als kan nævnes Stevninggård (stuehus 1924), Steffensens gård i Broballe (stuehus af arkitekt Bill, Sønderborg, 1936), hovedbygningen til Mjelsgård (stuehus 1942) og Kocks gård i Kær (stuehus 1927). Stuehus på Steffensens gård i Broballe, Nordals, opført Udlængerne genopførtes efter en brand i 1952, tegnet af bygningskonsulent Beldringe efter T-gårdsprincippet. Man fik tilsyneladende ikke i Sønderjylland, som i de andre danske landsdele, konkurrencer eller debat om mønstergårde. De nyheder, der blev udviklet i 1930'erne, såsom Hansen Larsens T-gård med samling af maskin- og silofunktionerne i en "fodercentral" i knudepunktet, nåede først til Sønderjylland efter 2. Verdenskrig. Da var Sønderjylland kommet med i landbrugets nye bygningsrådgivning; i 1950'erne brugte man især konsulent Beldringe i Kolding. Han tegnede bl.a. den første T-gård på Als, Steffensens gård i Broballe I landbohaverne skete der i løbet af mellemkrigstiden en forenkling. Henimod 1940 omlagdes mange haver i mere geometriske former med rektangulær plæne og flisegange, og de tidligere slyngede havegange forsvandt. I 1940'erne og -50'erne anlagde havekonsulent Wisti Raae i Haderslev Vesteramt en lang række spændende landbohaver med cirkulære former, inspireret af C.Th. Sørensen. Og på nogle af de store gårde anlagdes arkitekttegnede haver, som Erstad-Jørgensens have på Vojensgård (cirka 1930). 38

13 Litteraturliste *Andresen, Hans-Günter: Bauen in Backstein, 1989 *Andresen, Hans-Günter: Baupflege und Heimatschutz in Nordfriesland, 1979 *Bauen auf dem platten Lande und in den kleinen Städten, Das (Bau-Katechismus udg. a. Schl-Holst. Landesverein für Heimatschutz), 1909 *Arkitektforening, Den fri: Fortegnelse over Arbejder, udstillede i Kunstindustrimusæet, 1915 *Beck, Bue m.fl: Møgeltønder - slotsby og bondeby, 1985 *Christensen, Hanne mfl: Kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer i Sønderjylland - en redegørelse, 2001 *Christensen, John Kronborg mfl: Kommuneatlas Aabenraa, 1991 *samme: Kommuneatlas Nordborg, 1991 & Kommuneatlas Gråsten, 1992 *Dahms, Geerd mfl: Stein auf Stein. Ländliches Bauen zwischen 1870 und 1930, 1984 *Dam-Jensen, Elsemarie: Den færdigsyede landsby. Bjerndrup, et usædvanligt kulturmiljø i Vestslesvig, i: Sønderjysk Månedsskrift 2001, s *Dragsbo, Peter: Landets huse, i: Sønderjysk Månedsskrift, 1991, s *Dragsbo, Peter: Mellem regionalisme og nationalisme. Ballum Slusekro og den slesvigske "hjemstavnsstil", i: Bjarne Stoklund (red): Kulturens nationalisering, 1999 *Dragsbo, Peter & Helle Ravn: Jeg en gård mig bygge vil - der skal være have til, 2001 *Eskildsen, Claus: Dansk Grænselære, 1936 *Fabricius, Nina: Landet med de store gårde, 1996 *Fabricius, Nina & Peter Dragsbo: Ballum - et sogn ved Vadehavet, 1996 *Hansen, Hans Schultz: Det sønderjyske landbrugs historie, , 1994 *samme: Dansk jord på danske hænder, 2002 *Hagemeier-Kottwitz, Anita: Angeliter Dreiseithofanlagen, 1982 *Hedegaard, Esben & Anders Myrtue: Landbrugets bygninger , 1996 *Jespersen, J: Sønderjyske Gaarde, 1925 *Jespersen, Svend: Studier i Danmarks bønderbygninger, 1961 *Jessen, Jørgen Toft m.fl: Kommuneatlas Haderslev, 1991 *Johnsen, Axel & Birgitte Thomsen (red): 19 myter i Sønderjyllands historie, 2002 *Kaatmann, Christian: Byggestil og byggeskik - nationale strømninger i sønderjysk arkitektur , 1988 *Kuschert, Rolf: Baupflege Kreis Tondern, i: Die Heimat 84:1977 *Lindegård Jensen, Torben: Bondegårde i Danmark, 2002 *Meyer, Carl: Ländliche Bauten in Schleswig-Holstein, 1914 *Rasmussen, Carsten Porskrog: Store gårde eller lige store gårde i: Sønderjysk Månedsskrift 1991, s *samme: Husmandsbrug, Kulturmiljørådet i Sønderjyllands Amt 3:2001 *Ravn, Helle & Peter Dragsbo: Taks og trempel, 2002 *Rogge, Fr: Drei Jahre Baupflege im Kreise Tondern, i: Kunstkalender Schleswig-Holstein 1912 *Schultze-Naumburg, Paul: Kulturarbeiten, I ff., 1901 ff. *Solvang, Gunnar: Myten om de hvide vinkelbygninger med de røde tegltage, i: Folk og Kultur 1978 *Solvang, Gunnar: Husmandsliv, 1984 *Stoklund, Bjarne: Bondegård og byggeskik før 1850, 1975 *Terkildsen, Ingvert Møller: Sønderjyske domænegårde, 2001 * Tønnesen, Allan m.fl: Kommuneatlas Sønderborg, 1991 * samme: Kommuneatlas Løgumkloster, 1999 *Walsted, Anne-Lise m.fl: Fredningsplanlægning : Kulturhistorie I-II, Sønderjyllands Amt

14 40

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 September 13, 2009 Uwe Brodersen Københavnske skolebørn får at vide, at det dansk/tyske forhold havde det fint før og efter 1920.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet

Læs mere

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 15 JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND Jugendstilen omkring 1900 var en flygtig strømning. Det afspejler sig bl.a. i, at den rundt omkring i

Læs mere

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding.

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Kommune: Vejen Kommune Adresse: Møgelmosevej 3, 6630 Rødding Matr. nr.: 300 af Rødding Ejerlav, Rødding BBR-nr.: 86963 Ejer: Forstander Knud Christian Bennetzen,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Af Helge C. Jacobsen Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest kendt for bykernens middelalderlige gadenet og de mange gamle huse. Men byen burde også

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Oversigt over bemanding på valgstederne

Oversigt over bemanding på valgstederne Oversigt over bemanding på valgstederne Tønder 1 (V) Jørn Skov, formand 2 (V) Allan Jacobsen 3 (V) Søren T. Hansen 4 (A) Lars Rytter 5 (A) Eike Albrechtsen 6 (F) 7 (I) Elna krogager 8 (S) Marit R N Rüdiger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Historie: Rigsbank 1901-1920, 1920-27 telegrafstation, toldkammer fra 1932 til ca. 1971.

Historie: Rigsbank 1901-1920, 1920-27 telegrafstation, toldkammer fra 1932 til ca. 1971. Tønder Kommune Tidligere rigsbank Adresse: Jernbanegade 2, 6270 Tønder Mtr. Tønder 713 GPS-koord: 54º56 5 /8º51 43 Ejer: Privat Anvendelse: Restaurationsformål (tidl.) Arkitekt: Opførelseår: 1901 Bygning:

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Haderslev Kommune. Tilstand: Bygningens tilstand er generelt rimelig

Haderslev Kommune. Tilstand: Bygningens tilstand er generelt rimelig Haderslev Kommune Gamle hovedpostkontor Adresse: Jernbanegade 1 A 6100 Haderslev Anvendelse: Boliger Opførelseår: 1867 Bygning: Opført som hovedpostkontor 1867 over for den daværende statsbanegård i forbindelse

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011 Page 1 of 7 12-11-2011 16:32:06 - DDS SP v.3.11.11.3 RESULTATLISTE Randers åben 09 / 12-11-2011 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 25303Kirstine Bissø Svoboda 05-940 Samsø Skytteforening 200/11 200/11 400/22G

Læs mere

www.atelierbilledhuset.dk

www.atelierbilledhuset.dk Din professionelle fotograf i mere end 25 år i Sønderjylland Storegade 29 6430 Nordborg Sundsmarkvej 20 6400 Sønderborg Østergade 3 6330 Padborg Tlf. 74 45 35 40 Email: billedhuset@gmail.com www.atelierbilledhuset.dk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121 Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013 Afholdelsessted Hotel Faaborg Fjord Startdato 15/08-13 Slutdato 16/08-13 Mødetid Kursusleder AMUkursus Fuldt booket Leif M. Larsen, Gitte

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Beretning fra Frednings- og Bevaringsudvalget for 2013

Beretning fra Frednings- og Bevaringsudvalget for 2013 Beretning fra Frednings- og Bevaringsudvalget for 2013 Udvalgets sammensætning: Per Godtfredsen, arkitekt m.a.a., formand Helge Torm, cand. mag., næstformand Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Erica Mangaard

Læs mere

SPRINGEREN Aug. 2010. Nr. 1. Medlemsblad for Vojens Skakklub. Læs bagsiden først!

SPRINGEREN Aug. 2010. Nr. 1. Medlemsblad for Vojens Skakklub. Læs bagsiden først! Nr. 1 SPRINGEREN Aug. 2010 Medlemsblad for Vojens Skakklub Læs bagsiden først! Redaktionelt Al begyndelse er svær. Det må den nye redaktør sande. Men kampen med edb-programmet har foreløbig resulteret

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

JERNBANE-BLADET Nr. 3 8 :APRIL :MAJ:JIINI :2 012:

JERNBANE-BLADET Nr. 3 8 :APRIL :MAJ:JIINI :2 012: JERNBANE-BLADET Nr. 3 8 :APRIL :MAJ:JIINI :2 012: Forside Tog krysning TØNDER H.ARzuVA. Side. l. Indhold. ESBJERG NIEBULL Side. 2. Artikel Deutsche Bahn (DB) Side. 3. Artikel af L.D.J.. Side. 4. 5.6.7.Annoncer.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

12. december 1966 Hertug Hansskolen. Den sidste træningsaften før jul, hvor damer og herrer træner sammen og til slut nedtager kurvene, da Hertug

12. december 1966 Hertug Hansskolen. Den sidste træningsaften før jul, hvor damer og herrer træner sammen og til slut nedtager kurvene, da Hertug 12. december 1966 Hertug Hansskolen. Den sidste træningsaften før jul, hvor damer og herrer træner sammen og til slut nedtager kurvene, da Hertug hansskolens ledelse lagde stor vægt på, at der ikke kunne

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Alletiders bedste RIF-hold.

Alletiders bedste RIF-hold. Alletiders bedste RIF-hold. Ser man tilbage på de bedste fodboldspillere i RIF s historie, springer 2 ting umiddelbart i øjnene. De fleste af spillerne har spillet på 1. holdet i de 2 perioder, hvor man

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Holstebro Industri- & Håndværkerforening Bestyrelsesoversigt

Holstebro Industri- & Håndværkerforening Bestyrelsesoversigt 1871-1872 M. H. Petersen Maler Clemen Toft N. Meilsøe N. H. Stochholm N. C. Petersen Carl Graversen 1872-1873 Maler Clemen Toft N. H. Stochholm N. C. Petersen Carl Graversen 1873-1874 N. C. Petersen 1874-1875

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt

Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt Af Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Museum Det nuværende Viborg Amt er kendetegnet ved ret forskelligartede landskaber. De magre hedesletter

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Referat fra årsmøde d. 2. februar 2013 på Landsarkivet for Sønderjylland

Referat fra årsmøde d. 2. februar 2013 på Landsarkivet for Sønderjylland Vojens, d. 16.3.2013 Referat fra årsmøde d. 2. februar 2013 på Landsarkivet for Sønderjylland Formanden Anker Ravn Knudsen bød velkommen til de 38 fremmødte og glædede sig over den overvældende tilslutning.

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

RESULTATLISTE Holstebro stævne 2014

RESULTATLISTE Holstebro stævne 2014 16-03-2014 14:43:29 - DDS SP v.3.14.2.3 RESULTATLISTE Holstebro stævne 2014 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 98883 Lars Andersen 03-010 Videbæk Skytteforening 200/09 199/09 399/18 2 108893 Mads Christensen

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Statshusmandsbrug. mellem udvikling og bevaring. Udgivet af Realdania Byg

Statshusmandsbrug. mellem udvikling og bevaring. Udgivet af Realdania Byg Statshusmandsbrug mellem udvikling og bevaring Udgivet af Realdania Byg Statshusmandsbrug mellem udvikling og bevaring Statshusmandsbrug mellem udvikling og bevaring Realdania Byg 2012 ISBN 978-87-92230-36-2

Læs mere

Fordelt på: fire kommuner efter befolkning 1,5-1,7 fonde, virksomheder mm. 0,7-1,1 EU som følge af projektdeltagelse 0,3-1,2

Fordelt på: fire kommuner efter befolkning 1,5-1,7 fonde, virksomheder mm. 0,7-1,1 EU som følge af projektdeltagelse 0,3-1,2 Idegrundlag 2003-2005 Klyngeanalyse og strategigrundlag for vækst og jobmuligheder kortlagt af Monitor Group. (Bitten og Mads Clausens Fond) Strategi og involvering af ildsjæle i konceptet Sønderjylland

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere