BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID 1864-1920"

Transkript

1 BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID Nye materialer - nye planløsninger Selv om man ikke i samme grad som i resten af Danmark kan tale om "andelstid" i Sønderjylland, er der dog en lang række tekniske nyheder og nye materialer, der var fælles for Danmark og Nordtyskland. Skifer- og tagpap muliggjorde lavere taghældninger, og støbejern til søjler og bjælker muliggjorde stalde med brandsikre hvælvinger - ligesom cementbeton til krybber, grebninger og gulve øgede hygiejnen. Nogle materialeløsninger blev dog særligt karakteristiske for Sønderjylland. Især blev de valsede jernblikplader, de såkaldte "pandeplader" meget udbredt, både til tagdækning, til trempler og til hele lader. Pandepladebyggeriet havde sit højdepunkt mellem 1900 og 1940; tidligere er de formentlig kommet fra Tyskland, i vore dage leveres de især fra Australien! Også et materiale som asbestskifer synes tidligt at være kommet til Sønderjylland, før bl.a. som vægbeklædning i stedet for de skiferplader efter midttysk skik, som ses hist og her i byerne. En særlig nyhed på ladekulturens område var, at man efter 1890 på Als og Sundeved begyndte at sætte det afhøstede korn ind "på æ stænge", dvs. på lofterne. Denne skik, der fra gammel tid hørte til de nordtyske halhuse, bredte sig op gennem Angel til Als og Sundeved og gav anledning til de enorme trempellader, der blev bygget på disse egne mellem 1900 og Den meget tidlige brug af damp- Nye staldbygninger, bygget på den tyske domænegård Juhlsminde i Hjerndrup Af særprægede træk kan nævnes den enorme trempeletage og de tværstillede båserækker. 27

2 tærskning direkte "fra marken" overflødiggjorde dog på en del mindre gårde behovet for opbevaringsplads til høsten. Samme brug af trempeletager ses på en række af de tidligere domænegårde - storgårde købt af den tyske stat for at styrke tyskheden i de nordlige egne. I disse bygninger demonstrerede man moderne tysk landbrugsbyggeri, f.eks. store haller med tværstillede stalde og løbekraner til indhejsning af høst og hø (et princip, som også blev introduceret i Danmark i 1911). Også i planløsning og gårdtype kom der nogle nyheder i den tyske tid. Den i 1891 stiftede tyske "Ansiedlungsverein" fik anbragt cirka 200 rentegårde i de ellers dansksindede egne mod nord, og mange af disse kolonigårde blev bygget efter nordtysk model som "Einhaus" med bolig og staldlade under ét bredt tag og store porte med bolig og staldlade under ét bredt tag og store porte. Bygningstypen ses også mange steder i egnen ned mod Flensborg, hvor den er kommet mere "frivilligt". I de samme egne ses en forkærlighed for de store kombinerede staldlader, som blev så typiske for Angel - og på Sundeved opstod derved en ny variation af den slesvigske gård: med stuehus liggende med facade mod vej og prydhave, sammenbygget med en vinkelstillet staldlade. Tysk kolonistgård ved Rødekro, opført som holstensk Einhaus ca Gewerkschule-stilens tid I byggeskikkens stilpræg blev årene fra omkring 1880 frem til de år, hvor den sønderjyske byggeskik mest tydeligt fik et præg, der af eftertiden er blevet opfattet som "typisk tysk". I virkeligheden er der tale om, at den fælles nordeuropæiske "schweizerstil" i de forskellige lande fik nogle særtræk, som dengang blot opfattedes som moderne, uden nationalt indhold. 28

3 Typisk ejendom i schweizerstil eller Gewerkschulen-stil. Bolderslev ved Aabenraa, ca Schweizer- eller villastilens særpræg var de lave taghældninger med stort udhæng, kombineret med udskårne vindskeder og dekorativt spærværk i gavle og kviste. Slutningen af 1800-tallet var samtidig en tid, hvor den traditionelle håndværkeruddannelse blev mere formaliseret med efteruddannelse på "Baugewerkschulen". På sådanne skoler i f.eks. Eckernförde og Holzminden lærte bygningshåndværkerne både tekniske og æstetiske nyheder, og samtidig spredtes trykte modeltegninger og mønsterblade i stort tal. Da en eftertid begyndte at se kritisk på byggeriet omkring 1900, fik byggeskikken øgenavnet "Gewerkschulenstil", ligesom vi i Danmark fik begrebet "stationsbystil". Stuehus med skifertag og trempel. Kliplev

4 Et særtræk ved den nordtyske schweizerstil var de meget store trempler også på stuehusene, undertiden med et helt galleri af små vinduer. Trækket ses allerede på nogle af de store gårdes stuehuse omkring 1870 (f.eks. Bejerholm ved Halk 1868), derefter på Flensborgegnen (Frøslev), på Løjt Land (flere af kaptajnsgårdene, såsom Paulsgård i Barsmark 1878) og på Sundeved (f.eks. i de Dall'ske gårde i Øster Snogebæk fra 1880'erne) og bliver helt almindeligt i 1890'erne. I det hele taget synes prestigen i et stuehus efter 1864 at ligge i højden frem for tidligere i længden; ikke mindst på Als og Sundeved ses den nye tids "højbenede" stuehuse med 8-rudede vinduer og højt knejsende frontespiecer. - Et andet særtræk ved denne stil var brugen af mønstermurværk, på Østkysten især røde mønstre i gult murværk, på Vesteregnen ofte gule eller grønne mønstre i rødt murværk. Denne mønsterglæde kan i virkeligheden føres tilbage til "Hannover-skolens" nygotiske stilretning i 1870'erne og 1880'erne. Et tredje særtræk var de såkaldte "Berlinervinduer", dvs. vinduer med T-post og vippevindue foroven. Og endelig kan nævnes de søjleprydede indgangspartier, som ses både på Vesteregnen og en lille gruppe kaptajnsgårde på Løjt Land - et motiv som på den tid især var meget yndet i Holsten. Bygmestertegning til korshus med kvist i Gewerkschulen-stil i Stentoft, Løjt Land. Tegning Peter Callesen, Aabenraa ca Udbredelsen af "Gewerkschule-stilen" i Sønderjylland afspejler meget godt, hvor der især var gang i byggeriet omkring 1900: Først og fremmest i købstæderne og i de nye byer, stationsbyerne, og derudover i de sydlige egne mellem Tønder og Sønderborg, hvor der især var afsmitning fra det nordtyske landbrugs højkonjunktur, og hvor der ikke havde været så megen nationalt betinget udvandring. Der er mange gode eksempler på gårde fra denne tid; et tidligt og meget intakt bevaret anlæg er Bertelsminde i Kær ved Sønderborg (1882). 30

5 Alsisk gårdstuehus fra Wrangs gård i Stolbro. Helt for sig selv står de "slotte", der hist og her blev bygget på de allerstørste gårde. Et imposant og utroligt velbevaret eksempel på Hannoverskolens nygotik er hovedbygningen på Ultang ved Halk fra 1884, opført som en fritliggende kæmpevilla med rig brug af formsten, mønstermuring, smedejernsgitre og udskåret træværk. Arkitekt var A.W. Prale fra Flensborg. Et andet slot, mere præget af middelalderromantik med tårne og spir, er Buskmose ved Rinkenæs, bygget cirka 1885 af amtmand Rafael Posé Perfecto von Uslar i Aabenraa (Jeg kan ikke gøre for navnene - det hed de folk altså!) Stuehuset på Ultang ved Halk, Haderslev Næs, er Sønderjyllands mest imponerende storgårds-slot, opført af arkitekt A.W. Prale fra Flensborg

6 I opbruddet fra de gamle europæiske stilarter fik man i Tyskland både Jugendstil og nationalromantik, i Nordtyskland en hanseatisk nygotik, som kom til at præge det officielle byggeri omkring Træk fra disse stilarter i form af høje teglhængte tagrejsninger, krüppelvalme, jugenddetaljer og rødt-hvidt mønstermurværk genfindes i en del gårdbyggeri, især i den sydlige del af landsdelen. Et godt eksempel er Lundsgård i Gammel Ladegård ved Haderslev (stuehus ca. 1905), og Kolsnapgård i Kolsnap ved Vojens er et fint eksempel på en af de store midtlandsgårde med jugendpræget stuehus, med en lang række små funktionsbygninger bevaret. Stilstrømningerne i det offentlige byggeri ses i den række nye villaagtige stuehuse, som blev opført til de tyske domænegårde, tegnet af de offentlige arkitekter - især Kreisbaurat Fr. Jablonowsky ( ) i Haderslev. Gode eksempler på dette er hovedbygningerne til Nygård ved Øster Lindet (1904), Stendetgård ved Haderslev (1908), Mandbjerg ved Rangstrup ( ) og Søstgård ved Aabenraa (1910). Gård i Kær ved Sønderborg. Til venstre stuehuset, det tidligere aftægtshus, opført i Gwerkschulen-stil til højre den store trempellade, opført 1900, da man begyndte at sætte høsten ind på loftet. Hjemstavnsstilens gennembrud Over det meste af Europa kom der fra slutningen af 1800-tallet en reaktion mod de historiske og internationale stilarter og mod den industrialiserede masseproduktion. I England brød Arts-and-Craftsbevægelsen igennem i 1880'erne, og omkring århundredskiftet fik de æstetiske reformbevægelser vind i sejlene både i kunsthåndværket og i arkitekturen. I Danmark og Tyskland kom bevægelsen næsten samtidigt. I Danmark var højskolemanden P.V. Jensen-Klint med "Bygmesterskolen" 1901 en af de første, der slog til lyd for en tilbagevenden til den hjemlige og traditionelle byggeskik før industrialiseringen. I 1907 stiftedes Foreningen for Gamle Byg- 32

7 ningers bevaring og samme år startede Akademisk Arkitektforening "Tegnehjælpen", der skulle gøre landbygmestrenes forsøg i villastil til gode danske huse - det, der blev begyndelsen til "Landsforeningen for Bedre Byggeskik" (stiftet 1915). Også Baupflege-bevægelsen i Slesvig-Holsten havde sin tegnehjælp. Her et hus i Gewerkschulen-stil gjort til et hus i god hjemstavnsstil. I Tyskland begyndte Paul Schulze-Naumburg i 1901 en serie "Kulturarbeiten", hvor han sammenstillede den smukke gamle byggeskik fra omkring 1800 som "Beispiel" med nutidens wilhelminske byggeri som "Gegenbeispiel" (meget pædagogisk) stiftedes "Bund deutscher Heimatschutz", og få år efter kaldte "Baupflege"-bevægelsen til kamp for en tilbagevenden til en mere hjemlig ("bodenständig") og smuk byggeskik. Den første og mest succesrige Baupflegebevægelse i Slesvig-Holsten blev "Baupflege Tondern", stiftet 1908 af to, der ellers i det daglige var modstandere: den preussiske landråd Friedrich Rogge og Schackenborgs danske godsinspektør H.C. Davidsen. Hurtigt fik Tønderforeningen vakt genklang, og i løbet af få år forsvandt Gewerkschule-stilen i Vestslesvig til fordel for den nye "hjemstavnsstil". I 1909 stiftedes også Baupflege-foreninger i Haderslev og Sønderborg, men de kom mere i klemme i de nationale modsætninger. Baupflege Tondern fik også betydning for dansk arkitekturhistorie, thi i inviterede Davidsen en række unge arkitekter til Møgeltønder som led i Foreningen af 3. december's opmålingskurser. Opmålingerne, der blev publiceret 1909 og 1911, blev en åbenbaring for en ny arkitektgeneration, der her havde fundet den nye nationale byggeskik for Danmark i det omstridte grænseland. Snart blev feltråbet, med arkitekt Kr. Varmings maliciøse udtryk: "Ned med Italien, leve Møgeltønder" (i Arkitekten 1911). Samtidig betød det, at såvel de slesvig-holstenske som de danske arkitekter uden egentlig at vide det nærmede sig hinanden ud fra samme forbillede. Da arkitekter efter 1920 ville "udrydde tysk stil" i Sønderjylland, slog de derfor en åben dør ind - i realiteten var der ingen forskel i de to landes udgaver af Møgeltønderstilen! Baupflege Tondern udgav i 1909 en række mønsterblade med opmålinger af gamle huse, til inspiration for det nye byggeri på egnen. 33

8 Hjemstavnsstilen blev især brugt i byerne og i det offentlige byggeri, på landet bl.a. skoler ("Dryanderskolerne" i Haderslev amt ), toldbygninger og gendarmhuse. Men også i gårdbyggeriet fik den fæste. Helt unikt er det, at en af de unge arkitekter, der havde været på opmålingstur i , Kaj Gottlob i 1912 blev bedt om at ombygge stuehuset på grd. H.J. Brinks firelængede marskgård i Rørkær øst for Tønder (Vinkelvej 18, fredet 1992). Andre Baupflege-gårde blev bygget i Holt, Leck og Düttgebüll syd for den nuværende grænse, og H.C. Davidsen tegnede selv en lang række huse i Møgeltønder og omegn (bedst bevarede eksempler Sønderbyvej 3, 1910, og Sønderbyvej 9-11, 1923). På samme tid begyndte en gruppe arkitekter, som udgik fra den dansksindede befolkningsdel og som kom til at præge tiden efter 1920, deres virke: Peter Gram ( ) i Haderslev, Andreas Dall ( ) i Sønderborg/ Flensborg, L.P. Aakjær i Rødding, Jep Fink ( ) og Peter Callesen jr. i Aabenraa. Betegnende nok var Jep Fink og Peter Grams første arbejder forsamlingshuse, men da de begge kom fra sønderjyske gårdejerslægter, er der ingen tvivl om, at de også må have tegnet en del gårde, især efter 1920; det er bare aldrig blevet kortlagt. Og rimeligvis er der også gårdejere, der har henvendt sig til nogle af de danske arkitekter, der før 1920 udførte opgaver syd for Kongeåen: Magdahl Nielsen, Martin Nyrop, Niels Jacobsen med flere. Eksempler på de første Baupflege-gårde, i landråd Rogges artikel i Kunstkalender

9 På den tyske side var den flittigste lokale arkitekt Lauritz Thaysen (1880-ca.1960) i Tønder; han tegnede den fredede tidligere landbrugsskole i Tønder (1913, fredet 2003) og har rimeligvis også tegnet landbrugsbygninger. I 1914 lod storbonden Cornelius Petersen sin gård Vester Anflod ved Rudbøl opføre med driftsbygningen udført som en Eiderstedter Hauberg og med fritliggende stuehus i frisisk stil (desværre brændt 1950). Arkitekt for dette unikke bygværk var Th. Rieve, Flensborg. Også tyske statsarkitekter har været på spil, som f.eks. hovedbygningen på Røj domæne ved Møgeltønder (1916), bygget i røde sten med palævinduer, hvidmalede skodder og stort mansardtag. 35

10 EFTER GENFORENINGEN Typisk sønderjysk statshusmandsbrug, opført efter amtsarkitekt Jep Finks forskrifter. Fra udstykningen af Wertemine og Gammelgård Statshusmandsbrugene Den helt store nyskabelse i det sønderjyske landskabsbillede blev oprettelsen af de mange nye statshusmandsbrug. Allerede i 1921 fik den fynsk-sjællandske udstykningsforening lov til at købe gården Stokkerhoved ved Haderslev og udstykke den i husmandsbrug. I 1922 oprettedes den sønderjyske udstykningsforening og samtidig blev de tyske domænegårde nu stort set alle udstykket. De største udstykninger fandt sted på Rønhave ved Sønderborg (1926) og Keldet ved Ørby (1927). - I 1921 købte staten desuden de augustenborgske godser Gråsten og Augustenborg og udstykkede jorderne, og i 1925 købte staten desuden baron Rombergs godser, Gammelgård og Wertemine på Als til udstykning. Endvidere blev der i 1924 vedtaget en lov om bedre jordfordeling, især møntet på Sønderjylland, og i de følgende år omfordelte og nyanlagde Jordfordelingskommissionen en lang række områder, mest markant den føromtalte nye landsby Bjerndrup ved Løgumkloster. Endelig gik der i 1920'erne i jordkamp i gang mellem danske og tyske kræfter. Fra tysk side oprettedes "Kreditanstalt Vogelgesang" (opkaldt efter stifteren sagfører Vogelgesang), og i 1927 kom det danske svar "Landeværnet". Som følge af disse mange initiativer oprettedes i perioden omkring 2000 nye brug i Sønderjylland, heraf 1740 husmandsbrug. Ligesom man i Danmark havde indført arkitektkontrol med de mange nye statshusmandsbrug, fra 1922 gennem tilknytning af arkitekter til de amtsvise husmandsbrugskommissioner, blev også de sønderjyske husmandsbrug underlagt tilsyn af amtsarkitekter, Jep Fink i Aabenraa-Sønderborg Amter, Peter Gram i Haderslev Amt. De sønderjyske husmandsbrug blev derfor meget ensartede, præget af Bedre Byggeskik's bedste idealer. Det var små vinkelanlæg, skiftevis udført i rødt murværk eller hvidkalkede mure - og skiftevis med stuehus og staldlade sammenbygget eller forbundet af en forbindel- 36

11 sesbygning. Hvor denne nærhed ikke altid var velset i det øvrige land, var man jo i Sønderjylland rimeligt vant til at kunne gå inden døre fra stuehus til stald. Derimod voldte stilen problemer for husmændene. Mange ønskede større vinduer, trempeletager og billigere tagmaterialer end vingetegl. Men husmandsbrugskommissionens formand Frederiksen gav en alsisk husmand besked: "Man skæmmer ikke sin fædrene jord med et bliktag!". Med årene kom der dog knopskydninger på de sønderjyske husmandsbrug med rig brug af pandeplader. Gårdene - fra Bedre Byggeskik til 1950'ernes funktionelle tradition. Som følge af den nødvendige modernisering af landbruget blev også en lang række gårdbrug moderniseret og ombygget, ikke mindst efter de mange gårdbrande, der hærgede det stråtækte Sønderjylland. Tiden mellem 1920 og 1940 var også en tid med en del tekniske nyheder. Først og fremmest kom elektriciteten til gårdene; efter etableringen af Sønderjyllands Højspændingsværk i 1924 nåede man i løbet af de næste ti år op på at have elektricitet på % af gårdene. Andre nyheder var indførelsen af ensilering i siloer, udbygningen af svinestaldene samt under 1930 erkrisen de mange hønsehuse. Stuehus på gård i Kær ved Sønderborg, opført Stilen i gårdbyggeriet var som i husmandsbrugene renlivet Bedre Byggeskik. På Røddingegnen tegnede arkitekt L.P. Aakjær en række gårde med stuehusene i Bedre Byggeskik-stil og udlængerne i en raffineret let nationalromantisk stil med staldvinduer sat i blændinger, porte med kunstfærdige beslag og gavle med profilerede murbånd. En spændende gård på disse egne er den Hørlück'ske gård i Skodborg (opført efter brande ) med interiører præget af slægtens højskoledanske tilhørsforhold. I de store gårdes land er der også fine Bedre Byggeskik-eksempler som Abildgaard i Fjelstrup (stuehus 1921), Steveltvej 46 i Stevelt og Stensbjerg i Hoptrup (stuehus 1923). I Midtlandet er der mange gode 37

12 eksempler, f.eks. Enggården i Stenderup (omkring 1930) og Kærgåren i Rurup (1924). På Als kan nævnes Stevninggård (stuehus 1924), Steffensens gård i Broballe (stuehus af arkitekt Bill, Sønderborg, 1936), hovedbygningen til Mjelsgård (stuehus 1942) og Kocks gård i Kær (stuehus 1927). Stuehus på Steffensens gård i Broballe, Nordals, opført Udlængerne genopførtes efter en brand i 1952, tegnet af bygningskonsulent Beldringe efter T-gårdsprincippet. Man fik tilsyneladende ikke i Sønderjylland, som i de andre danske landsdele, konkurrencer eller debat om mønstergårde. De nyheder, der blev udviklet i 1930'erne, såsom Hansen Larsens T-gård med samling af maskin- og silofunktionerne i en "fodercentral" i knudepunktet, nåede først til Sønderjylland efter 2. Verdenskrig. Da var Sønderjylland kommet med i landbrugets nye bygningsrådgivning; i 1950'erne brugte man især konsulent Beldringe i Kolding. Han tegnede bl.a. den første T-gård på Als, Steffensens gård i Broballe I landbohaverne skete der i løbet af mellemkrigstiden en forenkling. Henimod 1940 omlagdes mange haver i mere geometriske former med rektangulær plæne og flisegange, og de tidligere slyngede havegange forsvandt. I 1940'erne og -50'erne anlagde havekonsulent Wisti Raae i Haderslev Vesteramt en lang række spændende landbohaver med cirkulære former, inspireret af C.Th. Sørensen. Og på nogle af de store gårde anlagdes arkitekttegnede haver, som Erstad-Jørgensens have på Vojensgård (cirka 1930). 38

13 Litteraturliste *Andresen, Hans-Günter: Bauen in Backstein, 1989 *Andresen, Hans-Günter: Baupflege und Heimatschutz in Nordfriesland, 1979 *Bauen auf dem platten Lande und in den kleinen Städten, Das (Bau-Katechismus udg. a. Schl-Holst. Landesverein für Heimatschutz), 1909 *Arkitektforening, Den fri: Fortegnelse over Arbejder, udstillede i Kunstindustrimusæet, 1915 *Beck, Bue m.fl: Møgeltønder - slotsby og bondeby, 1985 *Christensen, Hanne mfl: Kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer i Sønderjylland - en redegørelse, 2001 *Christensen, John Kronborg mfl: Kommuneatlas Aabenraa, 1991 *samme: Kommuneatlas Nordborg, 1991 & Kommuneatlas Gråsten, 1992 *Dahms, Geerd mfl: Stein auf Stein. Ländliches Bauen zwischen 1870 und 1930, 1984 *Dam-Jensen, Elsemarie: Den færdigsyede landsby. Bjerndrup, et usædvanligt kulturmiljø i Vestslesvig, i: Sønderjysk Månedsskrift 2001, s *Dragsbo, Peter: Landets huse, i: Sønderjysk Månedsskrift, 1991, s *Dragsbo, Peter: Mellem regionalisme og nationalisme. Ballum Slusekro og den slesvigske "hjemstavnsstil", i: Bjarne Stoklund (red): Kulturens nationalisering, 1999 *Dragsbo, Peter & Helle Ravn: Jeg en gård mig bygge vil - der skal være have til, 2001 *Eskildsen, Claus: Dansk Grænselære, 1936 *Fabricius, Nina: Landet med de store gårde, 1996 *Fabricius, Nina & Peter Dragsbo: Ballum - et sogn ved Vadehavet, 1996 *Hansen, Hans Schultz: Det sønderjyske landbrugs historie, , 1994 *samme: Dansk jord på danske hænder, 2002 *Hagemeier-Kottwitz, Anita: Angeliter Dreiseithofanlagen, 1982 *Hedegaard, Esben & Anders Myrtue: Landbrugets bygninger , 1996 *Jespersen, J: Sønderjyske Gaarde, 1925 *Jespersen, Svend: Studier i Danmarks bønderbygninger, 1961 *Jessen, Jørgen Toft m.fl: Kommuneatlas Haderslev, 1991 *Johnsen, Axel & Birgitte Thomsen (red): 19 myter i Sønderjyllands historie, 2002 *Kaatmann, Christian: Byggestil og byggeskik - nationale strømninger i sønderjysk arkitektur , 1988 *Kuschert, Rolf: Baupflege Kreis Tondern, i: Die Heimat 84:1977 *Lindegård Jensen, Torben: Bondegårde i Danmark, 2002 *Meyer, Carl: Ländliche Bauten in Schleswig-Holstein, 1914 *Rasmussen, Carsten Porskrog: Store gårde eller lige store gårde i: Sønderjysk Månedsskrift 1991, s *samme: Husmandsbrug, Kulturmiljørådet i Sønderjyllands Amt 3:2001 *Ravn, Helle & Peter Dragsbo: Taks og trempel, 2002 *Rogge, Fr: Drei Jahre Baupflege im Kreise Tondern, i: Kunstkalender Schleswig-Holstein 1912 *Schultze-Naumburg, Paul: Kulturarbeiten, I ff., 1901 ff. *Solvang, Gunnar: Myten om de hvide vinkelbygninger med de røde tegltage, i: Folk og Kultur 1978 *Solvang, Gunnar: Husmandsliv, 1984 *Stoklund, Bjarne: Bondegård og byggeskik før 1850, 1975 *Terkildsen, Ingvert Møller: Sønderjyske domænegårde, 2001 * Tønnesen, Allan m.fl: Kommuneatlas Sønderborg, 1991 * samme: Kommuneatlas Løgumkloster, 1999 *Walsted, Anne-Lise m.fl: Fredningsplanlægning : Kulturhistorie I-II, Sønderjyllands Amt

14 40

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Ultanggård, Haderslev

Ultanggård, Haderslev Ultanggård, Haderslev Region: Syddanmark Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev. Matr.nr.: 18, Halk Arkitekt: Alexander Wilhelm Prale, Flensborg Ejer: Asmus Fromm Christiansen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 September 13, 2009 Uwe Brodersen Københavnske skolebørn får at vide, at det dansk/tyske forhold havde det fint før og efter 1920.

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Landbrugets Bygninger 1850-1940 Sønderjyllands Amt

Landbrugets Bygninger 1850-1940 Sønderjyllands Amt Landbrugets Bygninger 1850-1940 Sønderjyllands Amt Temagennemgang 2005, indledning Af Peter Dragsbo, Museet på Sønderborg Slot Kulturarvsstyrelsen Titel Landbrugets Bygninger 1850-1940 Sønderborg Amt Temagennemgang

Læs mere

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 15 JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND Jugendstilen omkring 1900 var en flygtig strømning. Det afspejler sig bl.a. i, at den rundt omkring i

Læs mere

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding.

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Kommune: Vejen Kommune Adresse: Møgelmosevej 3, 6630 Rødding Matr. nr.: 300 af Rødding Ejerlav, Rødding BBR-nr.: 86963 Ejer: Forstander Knud Christian Bennetzen,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Den danske bondegård en truet art?

Den danske bondegård en truet art? Den danske bondegård en truet art? Af museumsdirektør Peter Dragsbo Peter Dragsbo, der er museumsdirektør på Sønderborg Slots Museum, giver i artiklen et rids over bondegårdens udviklingshistorie og forholder

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

DE DANSKE GARDERFORENINGERS LANDSSKYDNING 200 M 2011 HOLD - SENIORER

DE DANSKE GARDERFORENINGERS LANDSSKYDNING 200 M 2011 HOLD - SENIORER DE DANSKE GARDERFORENINGERS LANDSSKYDNING 200 M 2011 HOLD - SENIORER 1. DIVISION 1 594,30 Frederiksborg Amts Garderforening - 1 2 588,19 Garderforeningen i København - 1 3 577,18 Garderforeningen i København

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Af Helge C. Jacobsen Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest kendt for bykernens middelalderlige gadenet og de mange gamle huse. Men byen burde også

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

Oversigt over bemanding på valgstederne

Oversigt over bemanding på valgstederne Oversigt over bemanding på valgstederne Tønder 1 (V) Jørn Skov, formand 2 (V) Allan Jacobsen 3 (V) Søren T. Hansen 4 (A) Lars Rytter 5 (A) Eike Albrechtsen 6 (F) 7 (I) Elna krogager 8 (S) Marit R N Rüdiger

Læs mere

Arkitektur og byggeskik

Arkitektur og byggeskik Arkitektur og byggeskik Den traditionelle landbyggeskik med det karakteristiske røde murværk, opstregede fuger, arkengab og karnap er usædvanligt rigt repræsenteret i den sydlige del af Vadehavsregionens

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Fredningsforslaget omfatter: gårdanlægget fra 1924 bestående af fritliggende stuehus og de tre sammenbyggede avlslænger med vinkelbygget udløberfløj

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Historie: Rigsbank 1901-1920, 1920-27 telegrafstation, toldkammer fra 1932 til ca. 1971.

Historie: Rigsbank 1901-1920, 1920-27 telegrafstation, toldkammer fra 1932 til ca. 1971. Tønder Kommune Tidligere rigsbank Adresse: Jernbanegade 2, 6270 Tønder Mtr. Tønder 713 GPS-koord: 54º56 5 /8º51 43 Ejer: Privat Anvendelse: Restaurationsformål (tidl.) Arkitekt: Opførelseår: 1901 Bygning:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

AGRI PRÆSTEGRÅD SYDLÆNGE

AGRI PRÆSTEGRÅD SYDLÆNGE AGRI PRÆSTEGRÅD SYDLÆNGE 11.01.2014 (sag 1858) Agri præstebolig sydlænge Ansøgning om nedrivningstilladelse INDHOLD Syddjurs Provsti Århus Stift Sag nr. 1858 Projektbeskrivelse Fotoregistrering Eksisterende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken

Landsmesterskab 2014-2015. A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Haderslev GF Licens 1 2 Total Plac. I Maj 63 Erich Sønnichsen 020341 181 144 325 I Maj 80 Torben Breinbjerg 150859 150 165 315 I Juni 71 Jon de Taeje 171 133 304 I Jan

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-mail:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

RESULTATLISTE JM 2008. 15m Std.- Grov- & Fripistol. HERNING D. 8. & 9. Feb.

RESULTATLISTE JM 2008. 15m Std.- Grov- & Fripistol. HERNING D. 8. & 9. Feb. RESULTATLISTE JM 2008 15m Std.- Grov- & Fripistol HERNING D. 8. & 9. Feb. UNGDOM U1 Præmie G Kaare Jensen Års 93 96 95 284 100 S Emil Hoff Hjort Vadum 92 91 95 278 B Kevin Blom Grønhøj Vadum 90 88 92 270

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere