Redaktion: Erik B. Kromann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktion: Erik B. Kromann"

Transkript

1 MARSTAL SØFARTSMUSEUM årgang Redaktion: Erik B. Kromann

2 Udgivet af: Marstal Søfartsmuseum Prinsensgade Marstal Tlf Fax Hjemmeside: ISBN ISSN Tryk: Mark & Storm Grafisk A/S 5960 Marstal. Forside: M/S SAMKA til coastertræf i Elbehavnen Wischhafen efterår Bagside: Birkholmsboer på kirkefærd til Drejø. Carl Rasmussenmaleri en af årets meget fornemme gaver.

3 INDHOLD John Anderson: Skibene fra Marstal - The Ships of Marstal bragt i det anerkendte engelske tidsskrift»sea Breezes« Karsten Hermansen: På flugt fra russerne i vinteren Finn Buch: Den amerikanske flyver Da bølgerne gik højt Johannes Petersen: Mæglerjobbet Leif Rosendahl: Astræa Martin K. Østergaard: Blot til lyst Selskabelig Forening i Marstal Jørn-Bent Jensen: En Marstal-nybygnings liv Nis Kørner: Frandsen-jollen ERNA af Marstal John Kristensen: Gråsten Nor Færgefart og inddæmning Erik B. Kromann: Årets gang

4 Skibene fra Marstal The Ships of Marstal bragt i 1935 i det anerkendte engelske tidsskrift»sea Breezes«Af JOHN ANDERSON Jeg har ingen præcise informationer om emnet, men jeg tror at den lille danske havneby Marstal i forhold til sin størrelse ejer flere træskonnerter end nogen anden havn i Nordeuropa. I lang tid havde jeg kun en vag idé om den præcise position på denne»ship-lovers«paradis, da den kun er markeret på meget få ordinære kort. Imidlertid fik jeg for et par måneder siden via en venlig Tyneside trampskipper lejlighed til at studere et kort over Danmark i en stor skala, og jeg fandt at Marstal er beliggende på den lille ø Ærø i Lillebælt, lige syd for Fyn og ikke langt fra købstaden Ærøskøbing. Det med at bygge og disponere træ - skonnerter har altid været hovederhvervet i denne lille by, der er af den gamle charmerende skole, og hvor som helst en skonnert kan anløbe, vil man kunne finde de smukke skibe fra Marstal. De fleste af dem henter tømmer fra de store skove i Finland og Sverige til England og Irland, men andre sejler meget længere væk, sej- Sejlere oplagt Marstal Den hvidmalede barkentine forrest er den i artiklen omtalte ELISABETHA. Nybygningen på stabelen i baggrunden på Eriksens Plads er barkentineren HUSAVIK, søsat 1921 som den sidste barkentiner her til lands, i havnen neden for ses søsterskibet SINE (søsat 1920), kendelig på at være rigget med dobbelte bramsejl i stedet for enkelt bram og røjl. De to barkentinere, bygget af tømrermester Eriksen, var for øvrigt de største træskibe bygget i Marstal. De tre skibe tilhørte rederier ved E. B. Kromann. 4

5 ler over til Newfoundland for at laste saltfisk til Portugal eller ud til Centralamerika efter mahogni. Andre laster lejlighedsvis clay i Poole til Middelhavet, og i 1933 sejlede den fine tremaster MERKUR til den syriske havneby Tripoli, og så sent som sidste år gik motorskonnerten MARNA så langt væk som til Monrovia i Liberia. I gamle dage gik Marstalskonnerterne endnu længere væk, og jeg ved at mindst ét af skibene har rundet Cap Horn, medens mange andre skibe lå i fart med saltfisk fra Island til Ægypten, i hvilken fart den velkendte Capt. Gruelund, en velkendt»sea Breezer«, deltog en tid. En imponerende flåde på 125 sejlskibe Mine oplysninger om Marstal søfart går kun tilbage til 1903, men i det år var den lille havneby hjemsted for en flåde på 125 sejlskibe på over 100 nettotons hver og kun fire dampere. Skønt Danmark forblev neutral gennem hele verdenskrigen blev mange danske skibe sendt til»davy Jones«af fjendtlige søstridskræfter, og Marstal led hårdt, idet den mistede mere end 30 barkentinere og skonnerter (I alt 42 skibe, red.). For at erstatte disse tab, blev der søsat knap et dusin store skonnerter mellem 1919 og 1922; men senere måtte Mar - stal søfart gennem en krisetid og de fleste ældre skibe blev bortsolgt til Sverige og Finland. I 1928 var flåden skrumpet til 34 skonnerter af en vis størrelse og seks eller syv dampskibe. Siden det år er mange flere af de ældre skibe bortsolgt, og mere end et dusin af de øvrige har fået installeret motor og har fået riggen beskåret drastisk. For nuværende er der ti sejlskibe på over 100 tons, femten-seksten motorskonnerter og enkelte dampere der fortsat har Mar - stal som deres hjemhavn. Sejlskibene er følgende: to barkentine - re, FUGLEN, bygget 1884 og ELISABETH, bygget 1919, begge sejler jævnligt mellem østersøhavne og England. De bedst kendte af Marstals fine tremastskonnerter er ALF, bygget 1920, CLYTIA, 1896, FRIDA, 1919, HERTHA, 1901, MARNA, 1919, MER- KUR og VERA, CLYTIA, FRIDA og VERA ligger alle i trælastfarten ud af Østersøen, medens de øvrige har ligget i new - foundlandsfarten i det forgangne år. Skonnerten MERKUR har som vanligt været placeret i mere omflakkende fart. Først afgik den Ærøskøbing til London River, og senere til Curacao. Derpå gik turen nordpå til Newfoundland og lastede der til Exeter, og i skrivende stund er den på rejse fra Methil til Tønsberg, lastet til mærkerne med Fife-kul (kul fra området, red.). I de svundne dage ejede Marstal en hel flåde af stærktbyggede mindre barker, men nu hører det fortiden til. De sidste råsejlere, ejet i byen, var de berømte log - wood-tradere CLAUDIA, GERMAINE og SUZANNE, med R. K. Bager som korre - s ponderende reder. Da Bager døde sidste år ( , red.), blev denne lille flåde spredt, GERMAINE blev afhændet til bel - giske ophuggere, medens, som enhver»sea Breezer«vil vide, blev CLAUDIA og SUZANNE erhvervet af den ivrige samler af sejlførende skibe, Gustaf Erikson. Måske vil det have interesse med et par bemærkninger om Marstalskibe, der er solgt i de senere år. Stålbarkentinen ELI- SABETHA, af mange betragtet som det smukkeste skib i den danske handelsflåde, blev i 1928 afhændet til Capt. Voss, engelsk fragtskipper på Seychellerne. Den gik fra Tynen til Mahé på 134 dage, og med udgangspunkt dér var den travlt beskæftiget over Det Indiske Ocean mellem Seychellerne og forskellige havne i Østafrika. I marts 1934 rendte det gamle skib op på en afsides holm og blev totalt vrag. Den aldrende barkentine NORDEN an - duvede New York in en temmelig ramponeret forfatning i 1933, og blev kon demneret. Den blev imidlertid solgt til Italiensk- Amerikansk skibsfører, der, forstod jeg, er ved at klargøre NORDEN til søgå ende skoleskib for drenge. (Den blev faktisk 5

6 under navnet YANKEE-LARS anvendt som smuglerskib, og grunden til kondemneringen var, at den blev påsejlet af en lægter, red). Endnu en fin Marstalbarkentine, H. C. CHRISTENSEN, en tidligere velkendt dyb - vandssejler blev solgt i august 1930 til Raumo og omdøbt til JANNE. Uheldigvis blev dens karriere under finsk flag af meget kort varighed, da den løb på land og blev vrag i Østersøen Et fotografi af dette elegante skib optrådte i»sea Breezes«for nogle år siden. For blot et par uger siden blev tre af de fineste skonnerter hjemmehørende i den - ne lille by afhændet til udenlandske kø - bere. Den smukke firmastskonnert HEL - GA og den stålbyggede firmastskonnert med hjælpemotor CAROLINE er begge solgt til Portugal til grønlandsfiskeriet, hvortil portugiserne sender mange fine sejlskibe hvert år. Den sidste Marstalejede firmastskonnert ALFA, stålbygget og med hjælpemotor, blev for nylig solgt til ukendte købere (solgt til Sicilien, red.). Hvorom alting er, så tror jeg at flere større skonnerter vil blive bygget i Marstal selv - om jeg ikke kan garantere for nøjagtigheden af denne information. Den kønne tremastskonnert HERTHA Endnu engang har de knejsende master og ræer fra en af disse dejlige Marstal s- konnerter forskønnet den ret så beskidte water-front ved Carron Docks, Grange m- outh, for en kort bemærkning. Den køn ne tremastskonnert blev bugseret ind den 11. Oplagte skibe i Marstal Havn Den tremastede klipperbyggede bramsejlsskonnert i forgrunden med forstævnen imod iagttageren er HERTHA, den ligger side på barkentineren NORDEN, der igen ligger side på tremastet bramsejlsskonnert MERKUR med det hjerteformede agterspejl. Alle tre er omtalt i artiklen, og alle tre tilhørende rederier ved E. B. Kromann, der var Danmarks sidste sejlskibsreder. Sejleren, der ligger lidt for sig selv til bagbord for HERTHA, er tremastskonnert ACTIV, der var det sidste sejlskib bygget i Danmark uden maskineri fra fødslen. Den var bygget af tømrermester Edvard Hansen, Marstal, i 1925 og beregnet på newfoundlandsfarten. 6

7 marts efter 13 stormfulde dages bal - lasttrip fra Plymouth. Jeg anser det for en god rejse i sammenligning med andre rejser udført på kysten af danske skonnerter i indeværende år. For eksempel brugte den velkendte MERKUR ikke mindre end 26 dage til at arbejde sig rundt fra Exeter til Methil. Også den danske tremastede motorskonnert FREM afgik Mevagissey same dag som HERTHA gik fra Plymouth, og den brugte 11 dage til Middlesbrough imod HERTHAs 13 dage til Grangemouth. HERTHA ligger normalt i Newfoundlandsfarten, og den har trodset atlanterhavsstormene mangen en gang, så måske et par ord om skibets senere tids gøren og laden vil interessere læserne. Tilbage i 1926 kan jeg se, at skibet krydsede Atlanten fra en newfoundlandsk plads til Oporto på kun 22 dage. Herefter har jeg først oplysninger igen i november 1931, da det ældre skib rendte på land på dansk kyst i ringe vejr (grundstødte ved Maglebylille Hage under stagvending pga. strømsætning, se note, red.). Imidlertid kan dis - se robuste Marstalskonnerter klare temmelig hård kost og skibet blev bragt flot igen selvom den fik nogle knubs ved den lejlighed. I lighed med mange andre danske sejlskibe på den tid lå HERTHA ubeskæftiget i pælene i fredfyldt sikkerhed i Marstals gamle charmerende havn fra december 1931 til sommeren Så spredte hun sine hvide vinger endnu engang og gik nordpå til den finske tømmerhavn Rafsö. Der indtog den træladning og krydsede Nordsøen til Shoreham på 38 dage, hvilket nok ikke lige er at regne for en clipperpræstation. Efter udlosning pegede det lange bovspryd mod vest, idet den på 34 dage krydsede Atlanten til Burgeo, en lille fiskerihavn på Newfoundland. Den gamle sejler tilbragte et helt år i newfoundlandske farvande, men endelig stævnede den ud fra St. John s den 28. oktober Toogtyve dage senere blev HERTHA bugseret op til Oporto og lossede en fuld last saltfisk. Efter et ophold på næsten seks uger i Oporto, gik den til Lissabon på tre dage, og jeg mener at den indtog last dér til Plymouth. Rejsen til Plymouth tog præcis 20 dage, og tre uger senere satte HERTHA sejl mod Firth of Forth. Den ankom Grangemouth på en mandag, lossede al ballasten samme dag og fortøjede senere under kultransportbåndet. Næste dag ved middag var den tillastet, og varpede side på en oplagt dam - per, hvor det vedstående foto er taget. Den er siden gået til Østersøhavn og sandsynligvis varer det ikke mange måneder før den krydser Atlanten for vestgående igen. Hvis denne artikel har vækket interessen for the tall ships fra Marstal, har den tjent sit formål. Der er vel næppe én eneste havn på de britiske øer der ikke på et eller andet tidspunkt har været anløbet af 7

8 en af disse danske skonnerter, og jeg er sikker på at disse skibe er af interesse for alle der holder af de gamle skibe fra sejlskibstiden. Søforklaringsårbog: 3m Sk. Hertha af Marstal, 200 Reg. T. Br. Bygget 1901 af Eg. Paa Rejse fra Trangsund til Kjøbenhavn med Træ. Grundstødt d. 17/11 31 ved Amager. Strandingsindberetning dat. 18/ Søforhør i Kjøbenhavn d. 28/ Kl havde H., der krydsede gennem Drogden. Nordre Røse i N.1/2 V., gisset Afstand 1,5 Sm. H. lagdes paa den anden Bov, men under Vendingen tog Skibet Grunden paa Maglebylille Hage. D. 18/11 Kl. ca. 6 kom Skibet flot ved Hjælp af en Bjærgningsdamper efter at en Del af Ladningen var lægteret. Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen oplyste antage, at Grundstødningen skyldes Strømsætning. HERTHA på slip i Marstal Pinsen Bemærk Ludvig Johansens træskibsværfts svedekiste til højre i billedet. Den anvendes til at blødgøre planker med. En mere moderne af slagsen kan i dag observeres ved Bonavista-projektet på Eriksens Plads. 8

9 På flugt fra russerne i vinteren 1945 Af KARSTEN HERMANSEN S/S ELIEs grundstødning Lige siden Anden Verdenskrigs begyndelse var de danske skibe underlagt et Fragtnævn, som var reguleret af en dansktysk overenskomst af 15. maj Hovedsagen var at sikre transport af først og fremmest tyske kul til Danmark. Andenprioriteten var forskellige ikke-militære tyske transporter. Skibene forblev i redernes eje, og selv om dispositionsretten måtte forlægges til Fragtnævnet, var der trods alt penge at tjene, om end ikke helt så mange som inden krigen. Besætningerne skulle jo forståeligt nok have krigstillæg til den faste hyre, for det var ingen ufarlig mission, de var ude i. 1 Dampskibsselskabet Dania var naturligvis ikke fritaget for de fælles regler og blandt andet S/S ELIE af Esbjerg lå i Østersøfarten under krigen. Den 24. november 1944 var ELIE på vej mod København med en ladning koks fra Gdynia. Skipperen var den 44-årige Hans Jørgen Rasmussen ( ) fra Maxbo i Om - mel, og han kendte alt til de farer, som lurede over og under havets overflade i de fem lange krigsår. Ikke mindst minerne drev deres egne veje og kendte ikke forskel på venner og fjender, og det blev de bestemt ikke mindre farlige af. Da ELIE mødte et af disse menneskeskabte søuhyrer, opstod der et stort hul i forskibet. Det var synligt fra broen, hvor Rasmussen omgående satte fuld kraft frem på maskinen, så damperen kunne nå ind på grundt vand. Skaderne var imidlertid så store, at for - skibet var sunket betydeligt, inden ELIE kunne sættes på grund ud for Stilo Fyr på S/S ELIE af Esbjerg, tilhørende Dampskibsselskabet Dania. Skibet var bygget i Hoboken, Holland i 1921 og endte sine dage stående på grund ud for Stilo Fyr i Bagpommern. På billedet er der åben bro, men den blev senere lukket. 9

10 østersøkysten i Bagpommern. Besætningen blev bjærget, men Rasmussen blev om bord på sit skib. I første omgang kunne han blive i sin egen kahyt, men bunden ud for Stilo Fyr er blød og kviksandslignende, så ELIE sank dybere og dybere ned i dyndet. Rasmussen flyttede op i bestikluk afet, men en dag var også det ubrugeligt. Heldigvis var godsejerfamilien Ulrichs i den nærliggende by Lübtow meget gæstfri og tilbød Rasmussen husly i deres store ejendom, 2 som Fritz Ulrichs ( ) hav - de købt umiddelbart efter afslutningen af Første Verdenskrig. Krigen set fra Lübtow Familien Ulrichs var mærket af krigen. Sønnen Hermann (f. 1917) var indkaldt som soldat ved fronten, og det samme var datteren Hildegards mand, dr. Georg Zimmermann ( ). Derfor var Hildegard Zimmermann ( ) flyttet til - bage til forældrenes gods sammen med de to sønner, Ulrich (f. 1935) og Dietrich (f. 1937). Til gengæld var familiens overhoved, Fritz Ulrichs, administrator af store landbrug i Posen og måtte derfor ofte rejse rundt. Godset i Lübtow måtte Hildegard Zimmermann passe sammen med nogle ældre folk og forskellige grupper af krigsfanger, polakker, franskmænd og ukrainere. En enkelt af disse folk, franskmanden Auguste Paquet stod i et særligt godt forhold til godsejerfamilien, så han påtog sig et stort ansvar for godsets drift. Selv om verden stod i brand, var der for det meste stille og roligt i Lübtow. Freden blev dog kraftigt forstyrret, da de flyvende bombeeskadriller var på vej mod Danzig og Königsberg og fjernede enhver tvivl om, at de allierede havde fået overtaget i krigen. Det kunne også ske, at der udviklede sig luftkampe i omegnen, og en enkelt gang blev der afskudt flere bomber af en tysk pilot. Et af de kæmpende fly blev ramt, og bombeflyet faldt som en sten ned fra himlen og landede i den nærliggende Godset i Lübtow, som Fritz Ulrichs købte i december Det var her, Hans Jørgen Rasmussen boede i perioden fra skibsforliset og frem til flugten den 31. januar skov. Lokalbefolkningen skyndte sig ud i skoven og fandt nogle besætningsmedlemmer, som var omkomne i flammerne ved flystyrtet. Hildegard Zimmermanns to små drenge, Ulrich og Dietrich, var blandt de første vidner, og de så også, da endnu en flyvemaskine begyndte at styrte og nærmest sejlede langsomt ned mod jorden og væltede så mange træer, at der opstod en mere end 100 meter lang rydning i skoven. Enkelte piloter reddede sig ved hjælp af faldskærm, men blev straks tilfangetaget ved landingen. Endelig landede en lille tysk flyvemaskine med to soldater fra det tyske luftværn. Deres opgave var at indsamle de faldskærme, som hang i træerne. Deres landing gjorde imidlertid et uudsletteligt indtryk på Ulrich og Dietrich af en hel anden grund. Piloterne forærede nemlig drengene det eneste stykke chokolade, de fik under hele krigen. En søredningsstation gjorde landsbyen Lübtow betydningsfuld, og i vinteren blev mandskabet fra to strandede skibe reddet. Først gjaldt det et tysk krigsskib, som strandede mellem den første og den anden sandbanke i svær sø. Alle forsøg på at redde besætningen slog i fejl, så 10

11 længe der kun var en fiskerbåd med årer til rådighed. Det gik altså ikke, og landsbyens gamle folk og kvinder fik snart sat redningsmaskineriet i gang. Ved hjælp af en raket blev der skudt en line om bord på skibet, og dermed var vejen åben for at trække en redningsstol ombord. En ad gangen blev søfolkene trukket gennem det kolde vand ind til land, hvor der i mellemtiden var tændt et bål til at varme de nedkølede søfolk. Da redningsaktionen var godt overstået, blev mandskabet kørt i hestevogn op til familien Ulrichs ejendom, hvor de fik tørt tøj på. Det andet forlis var S/S ELIEs grund - stødning ud for Stilo Fyr, og da Hans Jørgen Rasmussen nogen tid senere flyttede ind på familien Ulrichs gods, skulle han få en betydning, som hverken han eller familien Ulrichs nogensinde havde drømt om. 3 Russerne kommer Ved årsskiftet til 1945 var ingen i tvivl om, at krigen var ved at synge på sidste vers. Tyskerne blev støt og roligt omringet fra både øst og vest. Juleaftensdag 1944 lykkedes det to sovjetiske fronter at omringe Budapest, men da tyskerne havde hårdt brug for at fastholde de sidste oliekilder i det vestlige Ungarn og Østrig, blev der gjort hele tre tyske forsøg i januar 1945 på at undsætte Budapest. Det krævede en militær forstærkning, som tyskerne hentede fra den polske front. Den 3. februar 1945 var kampen om Budapest definitivt forbi. Russerne havde vundet, men ikke nok med det: fraværet af soldater ved den polske front havde nærmest åbnet en dør til Tyskland, og den chance var russerne ikke sene til at udnytte. Den sovjetiske felthær bestod af 6,9 millioner soldater. Af disse blev de fire millioner sat på den store opgave at erobre Polen. Når først store byer som Poznan og Breslau var erobrede, ventede Berlin, som ifølge de sovjetiske krigsstrategers planer skulle indtages senest i februar Næsten kampvogne og fly var samlet til denne store opgave, som skulle slutte den lange krig. Og udsigterne var gode, for tyskerne havde kun én million mand, 700 kamp - vogne og 500 fly. Forsvaret i Polen var svagt, og Hitler nægtede at sende for - stærkninger, da han ikke troede på efterretningerne om den sovjetiske fremmarch. Offensiven var planlagt til den 20. januar 1945, men blev fremskyndet til den 12. januar. Måske fordi Churchill bad om det. Vestfronten var trængt, men kunne blive lettet lidt, hvis Stalin satte ind med en offensiv på østfronten. Som sagt så gjort. Angrebene vestpå udviklede efterhånden et stort åbent hul i den tyske front, der til sidst nærmest brød sammen. De russiske tropper og kamp - vogne fik forholdsvis let spil og tilbagelagde kilometer dagligt. Den 17. januar blev Warszawa erobret, den 19. fulgte Krakow, den 21. januar stod sovjethæren ved Oderen i Schlesien, og den 31. januar stod russerne ved Oderen, 60 kilometer øst for Berlin. Hovedfrontens succes blev fulgt op af to andre, mindre fronter, som den 26. januar nåede frem til Østersøen øst for Danzig og derved afskar de tyske tropper i Østpreussen. For ikke at forstyrre de militære bevægelser ventede myndighederne ganske længe med at informere civilbefolkningen, men da signalet først var givet, flygtede hundredtusindvis af tyskere mod vest, væk fra krigen og livsfaren. De russiske soldater var berygtede for deres hærgen og jagt på kvinder og desværre ikke uden grund. Flygtningestrømmene fra Øst- og Vestpreussen, og senere også fra Pommern, blev i vinteren 1945 ikke kun presset mod vest, men også mod nord til havnebyerne, hvor godt to millioner flygtninge blev evakueret til vesten af den tyske marine. Heraf endte i øvrigt i Danmark. 11

12 Den 4. februar stod den sovjetiske hær ved Oderen og var klar til at storme Berlin den 15. februar. Men pludselig annullerede Stalin angrebet og beordrede i stedet soldaterne til at fordrive tyskerne fra Bagpommern. Officielt fordi forbindelseslinierne var blevet for lange til et fortsat angreb mod vest, og fordi kampene i Ungarn og Østpreussen krævede mange forsyninger til de tabsramte sovjetiske divisioner. Det var muligvis sandt nok alt sammen, men det hørte nok også med til forklaringen, at Stalin afventede vestmagternes fremrykning. Russerne blev stå ende ved Weichsel, medens Frankrig og Belgien blev erobret af de vestlige allierede, og da vestmagterne kæmpede sig frem til Rhinen, blev russerne stående ved Oder. Det var nemlig politisk uklogt at gøre de vestlige allierede nervøse og må ske endda ligefrem kaste dem i armene på tyskerne ved en for hurtig sovjetisk fremrykning. Det gjaldt om at fastholde det gode samarbejde mellem de tre store ledere, Stalin, Roosevelt og Churchill på Jaltakonferencen fra den 4. til 11. februar Storpolitikken og krigens gang havde fået alle alarmklokker til at ringe. Også i Lübtow hos familien Ulrichs. Flugten fra Lübtow Hildegard Zimmermann var klar over, at det gjaldt om at komme væk fra Lübtow, inden det var for sent. H. J. Rasmussen havde et godt overblik over den militære situation og blev derfor afgørende involveret i beslutningen om, hvornår tiden var inde. 5 Da de russiske tropper stod ved Weich - sel i midten af januar og begyndte at gå frem i tre retninger mod henholdsvis Danzig, Kolberg og Oder, var øjeblikket kommet til at forlade Bagpommern, før befolkningen var afskåret fra det øvrige tyske rige. For Rasmussen var det også ved at være farligt, for hvordan ville russerne opfatte hans tilstedeværelse? Hildegard Zimmermann ( ) med sine to sønner, Ulrich (f. 1935) og Dietrich (f. 1937) fotograferet i første halvdel af 1940 erne, medens familien endnu boede på godset i Lübtow. Det var et drastisk skridt at flygte fra sit hjem, og Hildegard Zimmermann var da heller ikke i stand til at overbevise sine for - ældre om, at de burde tage med. Gamle Fritz Ulrichs kunne umuligt forestille sig, at russerne ville affolke hele provinser. Livet måtte nødvendigvis gå videre, når krigen endte, konkluderede han og blev. Hildegard Zimmermann var derimod ramt af en frygtelig angst for at blive udsat for den grusomme behandling, som polakkerne og russerne var blevet ofre for un der krigen Tidligt om morgenen den 31. januar 1945 tog kaptajn Rasmussen af sted sammen med Hildegard Zimmermann og hendes to drenge, som tog en svær og bevæget afsked med hendes forældre. Den 12

13 altid trofaste August Paquet kørte de fire flygtninge de syv kilometer til togstationen i kane, da der havde været voldsomme snestorme i den seneste uge. Lokalbanen til Lauenburg havde faktisk væ - ret ude af drift i fem dage. Fru Zimmermanns plan var at tage til Garz an der Oder. Der havde hun og hendes mand boet inden krigen, den gang han arbejdede som lærer. Parrets bolig stod der endnu, men en ting var planer, noget andet var, hvad der i praksis kunne lade sig gøre. August Paquet sagde ikke noget om det, men fru Zimmermann tænkte ved sig selv, at det måtte være svært for ham, der selv kom fra vesten, at skulle sætte de fire af ved toget, medens han selv måtte blive tilbage i den uvished, som russernes snarlige komme satte dem alle i. Hildegard Zimmermann havde tænkt sig godt om. Begge drenge var pakket med en lille rygsæk på maven og deres skole t- ornyster på ryggen. Selv bar hun en stor rygsæk og ingen større oppakning i øvrigt, da det var vigtigt for hende at kunne holde de små drenge i hånden, så de ikke kom bort fra hinanden. Den to timer lange togrejse til Lauenburg gik fint, men så var det også slut. I Lauenburg viste det sig nemlig, at al civil persontransport var ophørt. Jernbanen blev kun benyttet til transport af tropper og sårede, så udsigterne til at komme videre, forekom alt andet end lovende. H. J. Rasmussen var imidlertid på en slags tjenesterejse og takket være hans uundvær - lige rejseskrivemaskine troede stationsforstanderen, at Rasmussen var korrespondent, 6 og efter nogle forhandlinger lykkedes det at få lov at komme med toget. Fru Zimmermann og hendes to drenge, derimod, kunne ikke. Stationsforstanderen lod sig ikke rokke det allermindste, før fru Zimmermann spurgte, hvor hans kone var.»hessen,«svarede han kort.»altså i sikkerhed,«konkluderede fru Zimmermann straks.»så er det da Deres pligt at sørge for, at også mine børn og jeg kommer i sikkerhed!«den kontante optræden fik den ønskede hensigt, stationsforstanderen gav sig, medens fru Zimmermann i sit stille sind spurgte sig selv, hvor kræfterne til denne resolutte adfærd i grunden var kommet fra? Indtil videre var der ikke noget tog at tage med, men flere timer senere dukkede der omsider et tog op. Hvis de fire forestillede sig, at de skulle ud at køre med passagertog, tog de grundigt fejl, for toget på perronen var et lukket godstog, som allerede var helt overfyldt af sårede. Der var så trangt, at fru Zimmermann måtte gøre rejsen fra Lauenburg til Stolp stående på ét ben! Det andet var der simpelthen ikke plads til. Men de var på vej mod vesten, og det var det vigtigste. Togrejsen Kort før Stolp holdt toget stille. Længe. Luftangrebene i byerne gjorde togene udsatte, og derfor blev de nødvendige ventetider holdt på åbne stræk uden for by - erne. På den anden side set kørte togene overhovedet ikke efter køreplanerne, så det var i en vis forstand en ligegyldig foranstaltning. Det var ikke første gang, at et flygtningetog havde holdt pause på dette område, for langs med sporene lå endeløse mængder af affald fra de tidligere forbipasserende. Endelig satte toget i gang igen og kørte langsomt gennem Stolp med retning mod Schlawe. Da det lysnede næste dag, gik det op for Rasmussen og fru Zimmermann, at der ikke fandtes en eneste læge eller sanitetsperson i hele toget. Ingen kunne hjælpe de mange sårede, der lå hjælpeløse med deres forbundne og uforbundne sår, ødelagte knæ og forfrysninger. Hildegard Zimmermann forsøgte at hjælpe, så godt hun kunne, men mangel på medicin og forbindingsmateriale gjorde 13

14 Hildegard Zimmermann, f. Ulrichs ( ). ikke opgaven let. Den gode vilje banede imidlertid vejen for et godt forhold til de mange syge og sårede, og det skulle senere vise sig at blive af stor betydning. Alles tanker kredsede om spørgsmålet: når vi Stettin og Oder-broen inden russerne? Bekymringen var åbenlys, for det handlede om hver enkelts overlevelse. Ind imellem blev godsvognene koblet af lokomotivet, som fortsatte alene for at bunkre kul og vand. Selv om alle kunne forstå nødvendigheden af disse afbrydelser af rejsen, var det alligevel svært at affinde sig med situationen midt i den allestedsnærværende elendighed og håbløshed. Når passagererne skulle have vand, skul - le de løbe hen til lokomotivet og hente noget, hvis der vel at mærke var noget. Madsituationen og den bidende kulde gjorde det ikke let, og når Hildegard Zimmermann skiftede papirforbindinger på de syges fødder, oplevede hun flere gange, at de frosne og rådne tæer blev liggende i den gamle papirforbinding. Elendigheden bredte sig og sammen med den en afskyelig stank i hele toget. Men det var ikke alle, der var lige så medtagne, som det umiddelbart lignede. En mand med et jammerligt blik, forbundet fra øverst til nederst og oversmurt med blod, tog ved rejsens slutning sine forbindinger af, vaskede blodet bort og gik. Han fejlede intet, men den blodige staffage havde sikret ham en plads i toget. Medens toget var på vej til Stettin, blev der på et tidspunkt rakt en tynd suppe rundt. Kasserede konservesdåser og andre beholdere, som var smidt langs sporene, blev brugt til at opbevare suppen til de sårede. Det er ikke svært at forestille sig, hvor uappetitligt et sådant måltid var, men det var spiseligt, og situationen levnede ikke plads til fine fornemmelser. Efter nogen tid kom syvårige Dietrich hen til sin mor og sagde: Mor, jeg har stadig nogle dåser suppe. Fru Zimmermann forstod ikke, hvad han mente og spurgte vantro:»hvor har du dem?de står derhenne under sengen,«svarede drengen og pegede. Da fru Zimmermann fik set efter, havde lille Dietrich gemt noget suppe bag urinflaskerne! Kaptajn Rasmussen og familien Zimmermann havde fået pølse, spæk og brød med fra hjemmet i Lübtow. Det rakte imidlertid ikke længe, for de mange sårede skulle naturligvis betænkes, så rationerne blev lynhurtigt meget små. Til den fortsatte forsørgelse havde de fire flygtninge fået levnedsmiddelmærker, men på grund af togenes uforudsigelige afgangstider, turde ingen forlade toget for at købe ind. Alle forsøg på at praje et velvilligt bud til opgaven var forgæves, så pølsen og skinken måtte strække i mange dage. Kort før Stargard opstod der et uventet 14

15 problem for Hildegard Zimmermann og hendes børn. Toget holdt igen stille i længere tid, og på et tidspunkt blev det meddelt, at alle civile måtte forlade toget, da der skulle flere sårede ombord. Der var yderligere en flygtningefamilie i toget, og alle blev tvunget til at stå af. Fru Zimmermann tog drengene ved hånden og blev stående med et ben på trinbrættet, så hun kunne springe på toget igen ved afgang. Situationen tegnede ikke lovende, men pludselig kom der uventet hjælp. De syge og sårede erklærede nemlig, at det var umenneskeligt at sætte fru Zimmermann af, efter at hun havde passet de syge og sårede i flere dage. Familien steg om bord igen, og rejsen kunne fortsætte. Nu var pladsen imidlertid endnu mere begrænset end før, idet Stargards lazaret var blevet nedlagt, og de syge var nu sendt med toget. Der var så tætpakket af folk, at det kneb med at trække vejret. Heldigvis var vejen til Stettin ikke lang, men damplokomotivet var uheldigvis lø - bet tør for kul, så lokomotivføreren måtte som ved tidligere lejligheder koble vognene af og køre videre på egen hånd for at skaffe kul. Det lykkedes, men hvordan vidste ingen. Han kom tilbage, tilkoblede atter togvognene og kørte uden tilladelse og uden tilkoblet sporskifte gennem Stettin og hen over Oder-broen. Den største fare var ovre! Det føltes som en befrielse, og alle faldt hinanden om halsen. Fru Zimmermann blev dog hurtigt klar over, at også Oderen lå i den umiddelbare farezone, så hun be sluttede at ændre planer og fortsætte til Slesvig-Holsten i stedet for at køre til Garz, som hun tidligere havde regnet med. I Forpommern og Mecklenburg blev de rejsende pludselig meget bevidste om, hvor langt de seneste dage havde fjernet dem fra det civile liv. På banegårdene blev toget modtaget af Røde Kors-søstre i hvi - de skørter. De tilbød passagererne mad, spurgte til deres velbefindende og tilbød anden hjælp. Ved ankomsten til Güstrow stod kaptajn Rasmussen af i håbet om at nå en færge til Danmark. Familien Zimmermann og Rasmussen var nået til en skillevej. Hans Jørgen Rasmussens hjemrejse Rasmussens rejse fortsatte i en åben godsvogn, men heldigvis medbragte han en fåreskindspels, som var med til at sikre hans overlevelse i den barske vinterkulde. Nok var dagene kolde, men nætterne var Hans Jørgen Rasmussen ( ) var fra Maxbo på Kirkevejen i Ommel. Han vejede normalt 85 kg, men ved ankomsten til skibsreder Andresens bopæl i København var der kun 50 kg tilbage. På billedet, som er taget af rederen foran dennes private hjem den 8. februar 1945, står han med den fåreskindspels, som sikrede, at han kunne holde varmen i den åbne godsvogn på vej til færgen i Travemünde. 15

16 værre, så der var hver morgen flere døde. Tyskerne tog dog ikke disse omstændigheder så tungt, men sparkede blot ligene ud over siden af toget og fortsatte transporten. Rasmussen kunne senere huske, hvordan en mor sad med sit døde barn i favnen. Da toget nåede til Travemünde, kom Rasmussen med en af de sidste færger til Danmark. Det blev en ubehagelig tur, ikke mindst fordi tyskerne ikke var glade for hans tjenestepistol. For at undgå problemer droppede han i al ubemærkethed pistolen ud over færgens lønning. Hjemrejsens første mål var København, hvor rederen, Chr. Andresen, mødte en udmattet Rasmussen, som var reduceret til 50 kg i forhold til sine normale 85 kg. Han nåede frem den 8. februar og medbragte fåreskindet og skrivemaskinen, som havde skaffet ham plads på toget og dermed reddet hans liv. 7 Familien Zimmermanns videre færd Samme dag, som Rasmussen nåede frem til rederikontoret i København, nåede Hildegard Zimmermann og hendes to sønner til Lübeck, hvor de erfarede, at toget ville stoppe i Eutin i Øst-Holsten. I flere dage havde tankerne drejet sig om, hvordan rejsen skulle gå, men nu var fru Zimmermann i stedet optaget af det store spørgsmål: hvor skulle de opholde sig, når toget standsede? Alle venner og familie boede i det østlige Tyskland, især i Berlin, men heldigvis ikke alle. Fru Zimmermann kom nemlig i tanke om hendes fars gamle tante Toni, som boede på godset Friedrichsthal i Kreis Oldenburg i Holsten. Da toget var fremme i Eutin, fik fru Zimmermann hurtigt telefonisk kontakt til den gamle dame, som tilsyneladende ikke fattede sagens alvor; men hun glædede sig meget til at få besøg, og hun havde da også et ledigt gæsteværelse. Natten i Eutin blev tilbragt i banegårdens ventesal, som var indrettet i små parceller ved hjælp af lagener, som skabte blot en smule privatliv for hver flygtningefamilie. Næste dag kørte familien Zimmermann videre til Oldenburg, hvor de blev hentet af hestevognen fra Friedrichsthal. De tre flygtninge fik en venlig modtagelse på Friedrichsthal, og fru Zimmermann fik mulighed for at sende et kort til forældre - ne i Lübtow og et feltpostkort til hendes mand i Italien. Begge kort nåede frem, erfarede hun senere. Ligeledes fik hun et kort fra sin mor. Det kom ad søvejen, og heri fortalte moderen, at broderen Hermann Ulrichs var blevet såret for fjerde gang og nu lå på Danzig Sygehus, hvor han 28 år inden var blevet født. Fra slutningen af februar var det slut med enhver form for kontakt. Selv om flugten mod vest var overstået, opholdt familien sig stadig i et krigsførende Tyskland. De allierede angreb ofte de tyske byer, og i krigens sidste måneder var Hildegard Zimmermann og hendes sønner ofte vidner til lavtgående flyangreb i gaderne, hvor hjælpeløse og udmattede flygtninge blev beskudt. Den eneste beskyttelse mod sådanne angreb var grøften. Et liv i Tyskland efter krigen Hele familien Ulrichs og Zimmermann blev genforenet på Friedrichsthal. Hildegard Zimmermanns bror, Hermann Ul - richs, var ved nedlæggelsen af lazarettet i Danzig blevet udskibet til København som såret. I befrielsesdagene fik han uheldigvis sit femte sår på grund af granatsplinter i forbindelse med noget skyderi på Københavns Havn. Efter udskrivningen fra sygehuset kom han i kortvarigt krigsfangenskab, men ankom allerede i begyndelsen af juli 1945 til Friedrichsthal. Den 5. august kom også forældrene, Fritz Ulrichs og hans kone, Susanne ( ), til Friedrichsthal efter fem måneders flugt. 8 Derudover kom også sviger - datteren, hendes far og en nabo med hus- 16

17 holderske fra Lübtow. Svigerdatteren, Ursula Ulrichs ( ), var højgravid, så det var i den elvte time, hun fik et sted at være. Fritz Ulrichs og hans kone havde haft en særdeles dramatisk flugt. Halvøen Wagrien og Femern var af englænderne blevet besat og benyttet som fangelejr. Derfor måtte civilbefolkningen hverken rejse ind eller ud af området. Ægteparret Ulrichs tilbragte derfor de sidste stræk af deres rejse liggende gemt under korn - sække på ladet af en lastbil, og da de nåede frem, var godset i Friedrichsthal helt overfyldt med soldater, bomberamte, husvilde borgere fra Kiel og flygtninge. Derfor måtte Hermann Ulrichs og hans kone tilbringe den første tid i et telt, og fire uger efter ankomsten fik parret deres første datter. I oktober 1945 kom endelig også Georg Zimmermann fra Italien, hvor han siden maj måned havde siddet i krigsfangenskab. Hele familien var samlet, og medens Georg Zimmermann tog fat på at arbejde som landmand på gården, hakkede Hildegard Zimmermann roer i den kraftige holstenske jord. Betalingen fik de i naturalier. Eksempelvis fik familien 25 kilo hvede om måneden til at bage brød. Det rakte ikke til at mætte familiens elleve sultne maver, så der måtte lægges en vis kreativitet for dagen, hvis alle skulle være nogenlunde mætte. Den gamle tante Toni havde foreslået Hildegard Zimmermann at passe hønsegården. Blot måtte hun ikke samle æg - gene, og det gjorde hun heller ikke, med - mindre æggene lå i hønsemøget, og det skete heldigvis af og til. Når aftenmalkningen var forbi, blev der hver aften stillet en spand mælk foran spisekammeret. Mælken skulle bruges til godsets husholdning, men Hildegard Zimmermann havde brug for noget af mælken til sin familie, så hun kom»tilfældigvis«forbi for at hente opvaskevand. Det var alibiet for at komme med to spande. Den ene var tom til mælken, og den anden var fuld af vand. Proceduren var så, at den tomme spand blev fyldt med mælk, medens vandspanden blev tømt i mælkespanden, så tomrummet efter den stjålne mælk blev fyldt ud. Godskøkkenet måtte i al denne tid klare sig med fortyndet mælk, men fru Zimmermann stjal disse daglige fornødenheder for at undgå, at børnene begyndte at stjæle. Alle disse små tyverier havde fundet sted lige fra ankomsten til Friedrichsthal, men heldigvis var foråret 1945 meget mildt, og det gjorde naturligvis ernæringssituationen betydeligt bedre for både flygtninge og krigsfanger. Så snart kreaturerne var kommet ud på markerne, og staldene var gjort rene, flyttede soldaterne ind. I lange rækker lå de en efter en og blev derfor kaldt»kostaldssoldaterne«. Der gemte sig mange interessante mennesker bag den lidt ned la - dende fællesbetegnelse. En af dem var dirigenten for Regensburger Domspatzen. Han opmuntrede ofte til fællessang, og det skabte nogle gode stunder midt i al elendigheden. På et tidspunkt byttede Fritz Ulrichs sig til fire gåseæg hos en bonde, som fik cigaretter til gengæld. Æggene blev udruget af en liggehøne, men da den første gæsling brød skallen, mistede liggehønen fuld - stændig interessen for sin ellers så vigtige opgave. Hvad skulle man gøre? Hildegard Zimmermann var ikke rådvild. Hun lagde sig i sin seng for at udruge æggene. Drengene måtte hele tiden sørge for fyldte varmedunke, indtil gæslingerne brød ud af skallerne to dage senere. Gæslingerne havde vænnet sig så meget til Hildegard Zimmermanns stemme, at de ikke ville have noget med gårdens øvrige gæs at gøre, men trofast rendt i hælene på fru Zimmermann, som måtte finde sig i at blive kaldt»gåse-lise«. 17

18 Livet på Friedrichsthal blev et andet, da tante Toni døde Efterfølgeren gjorde sig ingen anstrengelser for at få et godt forhold til flygtningefamilien. Tværtimod bandt han sin bidske hund lige ved porten til godsets have, så den gamle fru Ulrichs ikke kunne gå tur med barnevognen i parken. Georg Zimmermann, som var akademisk uddannet, søgte om arbejde på man - ge skoler, men hans fag, som var tysk, hi - storie og geografi, var ikke særligt efterspurgte, da de politiske omvæltninger krævede et helt nyt indhold i undervisningen. Først i 1951 lykkedes det ham at få ansættelse som realskolelærer, og han døde allerede i Hildegard Zimmermann blev nogle år senere redaktør af tidsskriftet Land und Frau ved forlaget Parey i Hamburg og havde denne stilling i tolv år. 9 Hermann Ulrichs fortsatte i 1946 den landbrugsuddannelse, som krigen havde afbrudt. I 1947 forpagtede Fritz Ulrichs en landbrugsudstykning, da Hermann Ulrichs ikke selv kunne indtræde i forpagtningen, da han ved afnazificeringen var blevet indplaceret som medløber. Familien Ulrichs/Zimmermann fik aldrig kontakt med hverken den trofaste August Paquet eller kaptajn Rasmussen fra Ommel på Ærø. I Rasmussens tilfælde fortsatte livet som før, nu som fører af S/S TOVELIL. Han fortsatte som skibsfører i rederiet Dania, men fåreskindet gemte han i mange år. Rejseskrivemaskinen, en Underwood, findes stadig, for selv om Rasmussen døde i 1990, er den et varigt minde om, hvor uventet hjælpen kan duk - ke op, når det ser sortest ud. 10 Noter 1. Frank A. Rasmussen, Bent Vedsted Rønne og Hans Chr. Johansen: Dansk søfarts historie Bind 6. Damp og diesel, København 2000, s Oplyst af H. J. Rasmussens søn, Ole Rasmussen, tidligere Maxbo i Ommel, december 2010-januar Hildegard Zimmermanns erindringer findes i kopi under Hans Jørgen Rasmussens erindringer på Marstal Søfartsmuseum 0246A Aage Trommer: Den store alliance. Den 2. Verdenskrig , København 1989/1995, s Hvor intet andet er nævnt, er teksten baseret på Hildegard Zimmermanns erindringer, Marstal Søfartsmuseum 0246A Oplyst af H. J. Rasmussens søn, Christian Ras - mussen, tidligere Maxbo i Ommel, januar Oplyst af H. J. Rasmussens sønner, Ole og Christian Rasmussen, december 2010 og januar Flugten findes trykt i: Irena Elsner: Zwischen Dünen und Wäldern von Stilo nach Lübtow, Amberg 2010, s Udover Hildegard Zimmermanns erindringer er også benyttet Irena Elsner: Zwischen Dünen und Wäldern von Stilo nach Lübtow, Amberg 2010, s. 236, , , Jeg takker Line Visby Hansen, Aarup, for hendes hjælp til at få skrevet denne historie. Hendes henvendelse til museet åbnede pludselig muligheden for at få dette ellers upåagtede kapitel af lokal- og verdenshistorien gemt for eftertiden. 18

19 Den amerikanske flyver Af FINN BUCH På vej mod et bombemål Søfartsbyen Marstal ligger smukt placeret i læ bag en mole på den østlige side af Ærø. Når man går en tur på byens kirkegård, vidner kirkegårdens gravstene om mange generationer med en forbindelse til byens søfart. Men en enkelt grav skiller sig dog markant ud med et vajende amerikansk flag og et fremmed navn på grav - stenen. Her begynder historien om den unge amerikanske flyver S/Sgt. Jack E. Wagner, der siden den 11. juli 1944 har haft sit endelige hvilested på kirkegården i Marstal. Vi skal tilbage til den 20. juni 1944, hvor en større formation af amerikanske bombemaskiner var på vej over Nordsøen med indflyvning på den jyske halvø. Kursen over Østersøen var lagt tæt på Dovns Klint på Langeland i en højde af fod med retning mod Lolland-Falster. Ved Gedser ændrede man igen kurs, denne gang mod Rügen i Mecklenburg-Vorpommern. Bombemålet var det tyske olieraffinaderi Hydrierwerke Pölitz AG lidt nord for Stettin, som fremstillede syntetisk benzin til den tyske krigsmaskine. Den allierede Jack Wagners grav på Marstal Kirkegård i sommeren Foto: Helle Krull Petersen. 19

20 invasion var i gang i Normandiet, og den allierede luftstrategi gik nu ud på at stop - pe de tyske forsyninger til fronterne. En øjenvidneskildring, nedskrevet i en rapport hjemme på den amerikanske flybase Hethel i England samme dag, fortæller om nogle dramatiske begivenheder i luften over Østersøen.»Vi var på vej mod målet og var nogle få miles nordvest for Kiel, Tyskland, da to flyvemaskiner kolliderede. Jeg var agterskytte på flyvemaskine Jeg så flyvemaskinerne indenfor et sekund efter de kolliderede. Flyvemaskinen nedenunder fik revet sin hale helt af, og omgående dykkede den og gik i spin. Flyvemaskinen ovenover (flyvemaskine ) mistede en propel, men så ellers ud til at være intakt og trak en hvid kondensstribe (kan have været brændstof eller olie). Denne maskine så tilsyneladende ud til en kort tid at være i en kontrolleret glideflugt, men så rullede den over og gik ind i et spin. (Flyvemaskine ). Jeg fulgte begge maskiner hele vejen ned. Kun fem (5) faldskærme kom ud. Flyvemaskinen var mere eller mindre intakt (flyvemaskine ) og eksploderede, da den ramte havoverfladen. Det gjorde den anden flyvemaskine ikke. Der var adskillige skibe i området, som antageligt samlede de mænd op, der var i stand til at springe ud. Flyvemaskinerne og faldskærmene landede indenfor en mile fra kysten.«ray W. Romick S/Sgt Agterskytte B-24 bombemaskine fra 389th Bombardment Group. Foto: NARA. 20

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård.

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård. En englænder lægger krans på sin fars grav - med 66 års forsinkelse Skrevet maj 2013 af Niels Nørgaard Nielsen, der var vært for Ann og Colin Jordan fra 8. til 11. maj 2013. Ann, født Emery, er datter

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere