Dalgaard på eventyr i Asien 2010

Transkript

1 1 DANMARK 4 5. juli 2010, Kastrup, Johnny: 4 HONG KONG 5 6. juli 2010, Hong Kong, Johnny: 5 7. juli 2010, Hong Kong, Johnny: 5 8. juli 2010, Hong Kong, Johnny og Kristina: 6 9. juli 2010, Hong Kong, Johnny: juli 2010, Hong Kong, Johnny: juli 2010, Hong Kong, Kristina: 10 Hong Kong, 11. juli 2010, Johnny: 11 GUANZHOU 12 Guangzhou, 12. juli 2010, Johnny: 12 Guangzhou, 13. juli 2010, Johnny 15 Guangzhou, 14. juli 2010, Johnny 18 Guangzhou, 15. juli 2010, Johnny 20 Guangzhou, 16. juli 2010, Johnny 21 Guangzhou, 17. juli 2010, Johnny 22 Rejsen fra Goangzou til Nanning, 17 og 18. juli 2010, Johnny 23 Kristina ang. kinesernes renlighed: 25 NANNING 26 Nanning, 19. juli 2010, Johnny 26 Nanning, 20. juli 2010, Johnny 28 Nanning, 21. juli 2010, Johnny 31 HANOI 31 Hanoi den 22. juli 2010, 31 Turen til Vietnam, Johnny: 31 1

2 Hanoi fredag d. 23. juli 2010, Kristina: 36 Hanoi d. 24. juli 2010, Johnny: 38 2 HALONG BAY juli, Halong Bay, Johnny: juli, Halong Bay og øen Cat Ba, Johnny: juli, øen Cat Ba og Halong Bay, Johnny: 46 HANOI juli, Hanoi, Johnny: 48 HUE 51 Hue den 29. juli, Johnny 51 DMZ juli, Hue, DMZ, Johnny: juli, Hue, Johnny: 56 Hue og turen til Hoi An, den 1. august, Johnny 58 HOI AN 61 HOI AN 62 Hoi An, den 2. august, Johnny 62 Hoi An, den 3. august, Johnny 63 Hoi An, den 4. august, Johnny 66 NHA TRANG 72 HO CHI MING CITY 78 MEKONG 83 HO CHI MING CYTY 89 PHU QUOC 97 RACH GIA 111 2

3 HA TIEN 113 SIEM REAP, ANKOR WAT THAILAND 126 BANGKOK 126 3

4 Indledning 4 Til min elskede Kristina, der stædigt fastholdt, at vi skulle rejse til Asien og som altid stiller krav og er klar til at yde sit for at få drømmene til at gå i opfyldelse. Uden Kristinas drivkraft var der mange ting, der aldrig var blevet til noget. Man skulle tro, jeg havde valgt hende for hendes smukke udseende, men det er nok drivkraften jeg elsker mest, men også det, der sommetider gør mig træt. Denne eventyrbog om familien Dalgaard på eventyr i Asien, har jeg villet lave til dig længe, men travlhed har hindret det, og arbejdet var langt større, end jeg troede. Danmark 5. juli 2010, Kastrup, Johnny: Afgang kl til Stockholm med SAS. Ingen problemer med skift i Stockholm, selv om der kun var 50 min. mellem afgangene. Stockholm til Beijing i B-777. Dejligt fly, selv på monkeyclass, OK forplejning og benplads. Skift i Beijing til Hong Kong. Vi havde god tid. der var slet ingen problemer med visa eller indrejse. Indrejsen meget lettere og hurtigere end fx. indrejse i USA. Ankomst til den 6. juli kl lokal tid til Hong Kong. 4

5 Hong Kong 5 6. juli 2010, Hong Kong, Johnny: Al bagage fremme (det plejer ellers at blive væk, selv om man kun flyver fra CPH til London). Ud i en taxa. Alle taxaer kører efter taxameter og turen fra Lufthavnen tog 20 minutter og kostede kr Lækkert hotel, L' Hotel på Kowloon - halvøen med view ud over en af havnene i Hong Kong. På legepladsen var vores børn nærmest et udflugtsmål. Flere lokale børn ville fotografere dem med mødrenes digital Kameraer. 7. juli 2010, Hong Kong, Johnny: Alle vågnede ved 11-tiden efter ca. 12 timers søvn. Vi gik ud i byen og købte noget mad, som vi spiste i en lokal park, hvor mændene sad og spillede et kinesisk skak, som vi ikke have set før. Alle gloede på os, som om de aldrig havde set hvide mennesker før. Asbjørn havde heftig jetlag, så Kristina og Sol gik tur, mens jeg bar Asbjørn tilbage i sengen. Han sov en times tid, gik ud og kastede op, hvorpå han kiggede DVD sammen med Sol. Kristina og Sol kom hjem med kager, hvorpå vi nød udsigten og livet på hotelværelset. Om eftermiddagen tog vi metroen til markedet, 20 kroner for os alle. En afstand, der kan sammenlignes med en S-togstur fra Glostrup til København. Der kunne man købe alt til fornuftige priser. Det var et dejligt sted, for selv om der var mange om buddet, var der ikke nogen pågående handlende, so man fx møder på markedspladser mange andre steder. Aftensmaden var god. Vi bestilte efter en menu, der var printet ud i farver med fotos af maden og bestilte, det vi havde lyst til. Dejlig mad til kr. 180,- Derpå hjem med toget igen. 10 kilometer, tre stop blev 5

6 tilbagelagt på 10 minutter og så var vi tilbage på hotellet ved 22-tiden. Endnu engang erfarede vi noget interessant, ud over det vi var kommet for, nemlig at nyde vores forældreorlov med børnene. Metroen var så ren, at man kan spise direkte af gulvet. Toget er vel 200 meter langt og helt åbent inden i. Men det er også rent. Der ligger ikke et eneste stykke papir og flyder, og graffiti er helt utænkeligt. Ingen sæder er sprættet op, og kære danskere, togene kører til tiden! Jeg gad nok vide, om de rene tog og den manglende vandalisme hænger sammen med almindelig velopdragenhed eller det har noget at gøre med bødeniveauet. Hvor forbrydere i Danmark opnår heltestatus og bliver klummeskribenter, TV-stjerner eller foredragsholdere, bliver man i Hong Kong straffet, så det mærkes. Rygning, hvor det er forbudt, 4.000,- kroner, indrejse med smitsom sygdom uden at kontakte karantænemyndighederne, (fyrretusinde kroner) og jeg gætter på, at de stadig har dødsstraf for drab, voldtægt og anden grov kriminalitet. Og fængslerne minder nok ikke om de dejlige kollegieværelser danske fanger afsoner i. 6 To gange i går var vi på forskellige offentlige legepladser for både børn og voksne. Den ene havde også et udendørs gratis fitness anlæg. Legepladserne var meget flotte, havde gummi-faldunderlag, og også uden hærværk. Forældre kiggede på deres børns leg, mens de sad og snakkede med hinanden. Hvordan får man råd til det? Det er i hvert fald ikke pga. høj skat, at man har rene tog til tiden, rene metrostationer og dejlige offentlige faciliteter. Der bor i Hong Kong 7 mil. Mennesker og kun 25 % betaler skat, og så vidt vi kan læse, betaler de ca. 15 % af alt, de tjener over ,- og nej, Søvndal, Hong Kongerne ser ikke ud som om de er kede af det! Jeg tror, at selv om vi mener, at vi i Danmark har verdens bedste sygehusvæsen? politi? og meget andet, så har vi i virkeligheden nok i Danmark kun verdens bedste mulighed for at lære noget af andre. Tak for en dejlig dag Hong Kong. 8. juli 2010, Hong Kong, Johnny og Kristina: Kristina og jeg vågnede kl og besluttede, at vi hellere måtte se fodboldkampen, når vi nu alligevel havde ødelagt vores søvnrytme. 6

7 Dejligt at se, at det bedste hold vandt og at tyskerne efter en god indsats måtte se sig slået af Spanien. Alle vågnede ved 10-tiden og efter morgenmad på værelset, havregryn, brød, kaffe og mælk, gik turen til den store Buddha statue. 7 Kristina: Turen til dette berømte sted, kan man komme til ved enten at begive sig opad via trapper svarende til 30 gange op og ned ad Møns klint, eller tag en slags skilift, vi valgte det sidste. Her var en unik udsigt over hele Hong Kong, man kan se alle øerne. Den store Buddha troner på en bjergtop på Lantau-øen, lige ved siden af lufthavnen. Den store Buddha er verdens største buddhaskulptur "af sin slags", som kineserne skriver. Hvilket vil sige den største udendørs, siddende bronze-buddha i verden, den er 24 meter høj og vejer 202 tons. Indvendig er en klokke, der ringer 108 gange om dagen for at drive de 108 problemer væk, som plager et menneske. Jeg mener nu nok at kunne komme på langt flere problemer... eller tager jeg helt fejl? Børnene var nu mest optaget af et springvand, hvor de løb rundt i ca. 2 x 1 time og blev fotograferet. Asbjørn var tændt. Han kunne godt lide vandet, og han havde også fundet ud af, at han, med alle de fotos, der blev taget af ham, ville blive berømt. Kristina: Skal måske lige tilføje, at mens både Sol og Asbjørn muntrede sig med fotojægerne og springvandet, sad Johnny og jeg og nød en kølig øl samt nacchos i 35 grader (vel og mærke i skyggen), fantastisk vejr, fantastisk dag. De sidste ca. 30 trin op til Buddha statuen, der i øvrigt er ca. 30 meter høj, løb Asbjørn og jeg op, og det lykkedes mig at vinde. Næste gang turen går til Møns Klint, skal jeg løbe om kap med både Asbjørn og Mette og jeg vinder ;-) 7

8 Kristina: Afslutningsvis var vi igen i den lokale park, hvor man igen dyrker alverdens former for motion, uden at iføre sig specielle former for idræts tøj, og uden at kalde gymnastik for Zumba, rumba, salsa, aerobic eller andet fancy... man sveder som (svin eller andet dyr) og får motion for alle pengene (her koster motionen dog ikke noget, og instruktørerne arbejder gratis og ER glade) juli 2010, Hong Kong, Johnny: Vi vågnede kl og gad næsten ikke stå op. Jetlag går ikke lige over. Vi spiste morgenmad på værelset og gik til toget for at tage til Hong Kong øen, hvor vi skulle i Ocean Park. Toget gik som sædvanligt godt og da vi ankom til stationen Admiralty, blev vi kontaktet af en, der ville sælge os turen for 230,- pr. voksen og 115,- pr. barn inkl. transport til stedet. Vi overvejede tilbuddet lidt for længe, og da vi fandt ud af, at vi kunne spare 70 $, var det for sent. Han havde lige solgt den sidste og havde ikke flere. Nå, vi tog den autoriserede bus og billetforhandler og kom godt derud til den korrekte pris. Ocean Park var ulig noget man ser i Europa. Det varme vejr i Hong Kong gør, at man kan gøre folk våde uden de brokker sig, og det er det, det hele går ud på. Der er vandattraktioner, så det er en fornøjelse og vores børn var ikke de sidste, der blev våde. Efter at have været i vandpistol-land, nærmest paintball, bare med vandpistoler, stod den på fodring af søløver og senere et delfinshow, der var helt fantastisk. Det var også besøgt af mindst 1.500,- tilskuere, altså langt flere, end der er til en superligakamp i provinsen med mindre provinsholdet møder gudeholdet fra FCK. Derpå tog vi i det store akvarium, hvor der bor rigtig mange af de store fisk fra Stillehavet. Hajer, rokker, ballonfisk, tunfisk, skildpadder og fisk, man aldrig har set mage. En kæmpe oplevelser. Senere ned i regnskoven og se pandaer i sort/hvid og røde pandaer. Tiden fra vi ankom kl til kl fløj af sted, og pludselig skulle vi ud og hjem. Vi stoppede ved en 8

9 stationsby, hvor alt var ved at lukke. Vi kunne næsten ikke finde et sted at spise, idet vi har besluttet, at McDonald ikke skal beværte os på turen. Vi spiser det aldrig i Danmark, hvorfor skulle vi så nu i Asien. 9 Nå vi fandt et lokalt kinesisk cafeteria, hvor retterne kun var beskrevet på kinesisk og prisen stod med skrifttegn, der lignede huse og både. Vi bestilte noget, som den søde dame beskrev som "vegtables", "rice" og "curry". Det viste sig at være præcis, hvad hun havde sagt. Inkl. 4 colaer, betalte vi ca. 100 kroner og maden var kanon. På hotelværelset så vi lidt TV. Asbjørn læste godnathistorie og vi er enige om, at i morgen skal vi slappe af på legepladsen udenfor hotellet og måske finde en svømmehal. Et godt tip, hvis nogen skal til Ocean Park. Køb mad og drikke med derind. En cola og en bakke pommes frites, kr. 30,- det er mange penge i Hong Kong! I øvrigt var det ved at gå galt for os, da vi tog toget til tiden, som sædvanligt. Da vi skulle af, viste de VM highlights, og Asbjørn var så optaget af straffespark og mål at han ikke hørte vi kaldte på ham. Sol skreg højt, at han ikke var kommet med, og vi nåede lige at få ham ud af toget, før det kørte. Fantastisk, at det kan være så rart i toget, at man ikke kan høre, at man skal af. Tak Sol, selv om du hele tiden snakker og vil bestemme, fik du mange point her til formiddag. 10. juli 2010, Hong Kong, Johnny: I dag stod vi tidligt op, og var allerede på gaden kl ;-). Planen var at gå på legepladsen og fise den af hele dagen, men da børnene havde været på legepladsen i 7 min, som de ellers havde plaget om at bruge en dag på, var de blevet varme, og vi besluttede at tage til byen og finde en swimmingpool. Vores hotel har ellers reklameret med, at der var swimmingpool, og der er mange faciliteter, men de har prioriteret ressourcerne således, at pølen er det sidste de bygger færdig. Det virker logisk, når man har bygget et hotel i en egn, hvor gennemsnitstemperaturen er 30 og det føles som 40 pga. luftfugtigheden. Vi startede med at reconnosere for rejsen på mandag, hvor vi drager videre til Kina. Vi fandt med lethed stationen, hvorfra vi skal med toget til Fengsui, Kristina siger godt nok, det hedder noget andet, men sådan er det med hende. Der er altid et alternativ. (Kristina: sådan er det med Johnny, han fatter simpelthen ikke simple ting, såsom navne, om han så har fået det at vide 100 gange, byen hedder Guangzhou) 9

10 Prisen for 4 billetter på første klasse for en togrejse på 2 timer er 450,- Og mon ikke toget kører til tiden, det plejer de at gøre. Vi taler meget om, at direktøren for DSB har fundet ud af, hvordan DSB kan køre til tiden. Han udtalte i foråret, at hvis bare passagererne kom til tiden, så kunne DSB køre til tiden. Her i Hong Kong har man vendt tingene fuldstændigt på hovedet. Man har simpelthen besluttet at togene kører til tiden, så tager man de passagerer med, der er kommet til tiden. Et godt tip til DSB. I øvrigt koster en tur i et svømmecenter med 2 indendørs- og 4 udendørs bassiner 30 kroner for 4 personer. Svømmehallen i Nykøbing F koster så vidt jeg husker 110,- for os fire. Gad nok vide, hvor vores skattekroner bliver af Troels Lund Poulsen! 10 Aftensmaden var Thai, og det var endnu en kanon oplevelse. Vi blev mætte på kort tid, og så for ca. 100,- Kristina har endnu ikke vænnet sig til at spise kyllingehud og Sol spiser det samme, som Jonas guffede i sig en hel uge på et 5 stjernet hotel i Dubai, ja rigtig gættet. Hun spiser ris med Heintz - ketchup. Asbjørn derimod er mere som sin far. Han spiser hud og hår fra både høns og geder. Vi så det meste af det berømte lysshow i Hong Kong. Det er ikke noget at rejsen jorden rundt efter, men promenaden i Hongkong er meget seværdig, med eller uden lysshowet. Tilbage på hotellet så vi på de videoklip og billeder vi har taget i dag med vores nye dykkerbrillekamera, der kan fotografere og optage lyd under vandet. Hvis vi er heldige, kan vi ikke sove i nat og vågner, så det er mest praktisk at se Tyskland - Uruguay kampen med kinesisk kommentator. Han er ikke dummere at høre på, end Hans Grøntsag eller det hav af eksperter, der skal sikre at danskerne fatter, hvad der foregår, når man ser VM på enten DR eller TV juli 2010, Hong Kong, Kristina: Så var det igen en dag, hvor vi stod meget sent op, det skyldes mange ting, bl.a. vi fik en form for uventede gæster midt om natten. Jeg vågnede ved 1 tiden i nat, ved lyden af en masse støj samt lys ved vores udgang til gangen, jeg fór op, og hvem så jeg stå i vores indgangsdørs iført Adams dress... jo, Johnny stod og fumlede med døren, i forsøg på at sætte en sko i klemme for at døren ikke skulle smække ham ude. Johnny var så men bare på vej på WC (ifølge ham selv), da jeg spurgte hvad han havde gang i, var det som om at det så småt gik op for ham at han havde valgt den forkerte dør. Jeg gad nok vide hvilke følger det ville 10

11 have fået, hvis han havde forsat sin færden ude på gangen, ledende efter et toilet, en lidt lang historie at skulle forsøge at overbevise en flok kinesere omkring med numsen bar. 11 Selve dagen tilbragte vi i vores egen bydel, Tsuen Wan, en del af De Nye Territorier, som briterne var så elskværdig at leje i 99 år med udløb i 1997, og som udgør hovedparten af dagens Hong Kong SAR. Hong Kong SAR (Særlig Adminstrativ Region) fungerer på mange måder som en selvstændig nation, selv om området blev en del af Kina i Hong Kong har sin egen valuta (HK$), grænsekontrol til Kina, og det er fortsat muligt for danske statsborgere at rejse ind i Hong Kong uden visum. Blandingen af kinesiske og engelske gade- og stednavne er bevaret. Som sidste aftensmåltid valgte vi igen at spise lokalt, og igen var det et meget varieret spisekort, med MEGEN kinesisk menu og skrift. Vi valgte som hidtil 3 forskellige retter på menuen og vi fik som hidtil 3 meget forskellige retter, jeg vil nævne den ene ret, som ris med noget kødlignende på toppen, hvorefter man havde hældt rå æg ud over hele retten... for mig at se lignede det noget der havde været nede i maven og vende en gang. Johnny spiste det og påstod det smagte glimrende (jeg undrede mig), jeg greb tallerkenen med rejer og ris, som smagte ok. Både Asbjørn og Sol røg på risen og mere Cola. Som afslutning endnu en tur forbi den lokale park, hvor folk som altid sang, dansede og hyggede sig børn som voksne. Tak til Hong Kong, fordi de værdsætter de muligheder de slev er med til at skabe. I morgen checker vi ud kl. 10, sætter kursen med al oppakningen til vores lokale metro, videre til Hung Hom, hvor vi tager toget til Guangzhou. Vi agter at blive i Guangzhou i 4 dage. Vi glemte lige at nævne at temperaturen i dag var ca. 36 grader, men nogle steder gik man ind i nogle "varmetunger", hvor det føltes som om man blev slået med en 2000 W føntørrer. Hong Kong, 11. juli 2010, Johnny: Generelt kan man sige om kineserne i Hong Kong, at de er meget liberale. Der er ingen 11

12 restriktioner omkring voksnes forbrug af alkohol. Man kan købe magasiner med nøgne mænd og damer og det offentlige rum er præget af, at mænd og kvinder færdes på lige fod. 12 Vi har overhovedet ingen angst for kriminalitet. Hvor man i Barcelona er sikker på at blive bestjålet, enten på en simpel måde, eller en mere kunstfærdig måde, er der slet ingen optræk til den slags her. De handlende viser deres varer, men prisen er reel og de tager et nej for et nej. Hong Kong - kineserne er meget behagelige at færdes iblandt for almindelige Vesteuropæere. Guanzhou Guangzhou, 12. juli 2010, Johnny: Dagen startede rigtig godt. Ingen problemer med at pakke, og vi så det meste af Spanien Holland på hotelværelset og så den færdig i metroen. (Toget kørte til tiden igenigen) Dejligt, at det bedste fodboldhold vandt. Tillykke Spanien, lidt synd at Torres ikke havde sit bedste VM. Fra stationen i Hong Kong, Hung Hom, rejste vi til det rigtige Kina. Toget, mindede om de gamle DSB tog, der sikkert er 40 år gamle, og som DSB stadig anvender på særligt heldige strækninger, fx Nykøbing København. Forskellen er bare, at hvor DSB konsekvent ikke anvender de tidspunkter, de han angivet i deres køreplaner, så kører kinesiske tog til tiden og de ankommer også på deres bestemmelsessted til tiden. Hvad med en studietur til Kina til lederen af DSB i stedet for et mediekursus, hvor man lærer at finde på underlige undskyldninger. I Guangzhou rejste vi ind uden problemer og gik direkte til en pengeautomat for at 12

13 veksle penge. Vores strategi var og er, at vi når vi ankommer til nye byer, vil vi tage en taxa til hotellet, så vi kan komme sikkert og let frem uden at skulle mase os rundt med al den bagage vi har med. 13 Ved hæveautomaten stod der en civilklædt herre med et akkrediteringskort om halsen. Kristina sagde straks da vi så ham, at ham skulle vi ikke købe noget af, fordi han var en platugle. Sådan noget kan hun åbenbart se på 5 meters afstand. Han spurgte, hvor vi skulle bo, og i det man i Kina skal have et sted at bo for at rejse ind, svarede vi ham. Kristina kom i snak med ham, mens jeg hævede penge, og på et tidspunkt spurgte jeg ham om han var police, hvilket han bekræftede. Vi spurgte efter taxa, og han fulgte os ud. Han hjalp med at bære Kristinas ene rygsæk. Det var næsten for godt til at være sandt. Sikke en strisser. Sådan er de ikke i Danmark, sådan at bære turisternes bagage rundt. Vi kom ud på banegårdspladsen og det viste sig nu, at han snarere var den platugle, som Kristina havde forudset. Han anviste os en uautoriseret taxa, og vi begyndte at handle. Det skulle koste 300 yang, men grønthandlerdatteren ville det anderledes. De pruttede om prisen og den endte på 200 yang og platuglen lovede at det var en VIP taxa, så det var der vel ikke noget at sige til. Chaufføren kom kort efter. Han var en stilfærdig ung mand og han hjalp os ind i VIPtaxaen, der var en kinesisk efterligning af en Toyota Liteace, der nok er den grimmeste Toyota, der nogen sinde er lavet. Denne efterligning var endnu grimmere og nok 20 år gammel og er sådan en bil man siger, at hvis den holder til næste syn, så er det godt. Vi begav os mod hotellet. Det skulle tage ca. 30 minutter, og chaufføren vidste ikke helt, hvor vi skulle hen, viste det sig. Han ringede febrilsk rundt, da Kristina havde vist ham sedlen. Jeg fik GPS signal på min Nokia N97mini. (grunden til at jeg skriver nummeret fuldt ud er, at hvis man vil købe denne telefon, skal man ikke gøre det pga. den fremragende GPS funktion, for det tager den sommetider 15 minutter at finde dens egen 13

14 placering) Denne gang var jeg heldig. Det tog højst 10 minutter med armen ud af vinduet. Men Guangzhou var ikke på kortet over Kina, men der var en stor rød prik midt i en ødemark, så det kunne ikke hjælpe os. 14 Nå efter ca. 30 minutter ankom vi til et hotel, som han påstod, var vores. Det var det ikke og vi begyndte at køre rundt i byen på må og få. Kristina, der havde været nervøs for at vi blev kidnappet blev beroliget af dette, idet han vel ville have kørt os til sine medsammensvorne, hvis han havde været en kidnapper. Ca. 1 time efter ankomsten til Guangzhou kom vi til hotellet. Ind i receptionen, og nu blev det sjovt igen. Det hotelværelse vi havde bestilt for ca kroner for 4 dage, viste sig nu ikke længere at have køkken og vaskemaskine. Noget vi havde bestilt efter. Dertil kom, at vi skulle betale for at gå i svømmepølen. Kristina talte længe med receptionisten og vi viste hende vores reservation, hvor der på engelsk stod, hvad vi havde krav på, men det hjalp ikke på hende, og hun var sandt at sige ikke helt skarp til engelsk. På tidspunkt blev jeg træt af det og blandede mig. Jeg sagde til hende, at hvis vi ikke fik det vi havde bestilt, ville jeg ringe efter politiet og skrive til booking.com, som vi havde bestilt det igennem. Hun ringede et eller andet sted hen, og så fik vi det vi havde bestilt. Op på hotelværelset og installere os og så ud i byen. Vi fandt en meget eksklusiv restaurant, hvor vi voksne spiste en fire retters menu med rødvin, øl og cola, og børnene fik spaghetti med kødsovs. Alle disse herligheder for 275,- Kl.1800 vendte vi hjem, for vi skulle i svømmebadet. Det var udendørs og vi startede med at få en stak mygstik. Kristina hentede myggespray, og så slap vi for det. Vi badede i 3 timer og spillede bold med de lokale kinesere, der var meget søde. Bademestrene der imod var helt vilde. De fløjtede og fløjtede og henviste til regler, der stod på kinesisk og engelsk. Det var nu ikke alle reglerne, der stod på engelsk. Sol gik på et tidspunkt ned i poolen med badesko, men blev kaldt op, idet man ikke måtte have badesko på i poolen. Bademesteren, der ikke 14

15 kunne engelsk, pegede på skiltet, men der stod intet om badesko, men det måtte man altså ikke, og fløjtekoncerten fortsatte. 15 Kl var vi på værelset igen og spiste boller og drak kaffe og mælk. Sol gik lidt efter i seng, mens Kristina, Asbjørn og jeg så Die Hard 4. Jo, vi var kommet til det rigtige Kina på godt og ondt. Dejligt at være rejsende og se, hvad dagen bringer. I øvrigt fandt vi ud af, at internettet fungerer, men Facebook er blokeret i Kina. Desuden er min mail ikke helt skarp herover, så jeg har lavet en gmail. Adressen er naboalarmen@gmail.com, så den er i velkomne til at bruge! Guangzhou, 13. juli 2010, Johnny Sol og jeg stod op kl. ca og satte os ud i stuen. Vores hotellejlighed har tre værelser, køkken og bad, og det vækkede ikke Kristina og Asbjørn, at vi sad i stuen. Sol fik noget mad, og jeg begyndte at skrive den lange historie om rejsen fra Hong Kong til Guangzhou. Kl. ca vågnede sovetrynerne og Sol og jeg hentede morgenbrød. Vi fandt noget marmelade, brød, sukker og mælk. For det hele betalte vi 40 kroner. Derpå gik vi ned i svømmepølen, idet den søde og engelsktalende receptionist havde fortalt os, at den var åben hele dagen. Da vi kom ud til pølen iført badebukser, badevinger, dykkerbriller og badebold, erfarede vi, at den ikke var åben. Med røg ud af ørene og to skuffede børn, gik jeg ind til den søde receptionist og beklagede mig. Hun fortalte, at poolen slet ikke var åben i dag, fordi ingen arbejder der i dag. Jeg fortalte hende, at den havde været åben tidligere, og at hun havde fortalt mig, at den var åben hele dagen. Hun gentog blot, at den ikke var åben, fordi ingen var på arbejde???? Jeg spurgte så, hvornår den havde åben. Hun svarede fra 10 PM til 6 AM. Jeg spurgte hende meget høfligt, om hun mente, at den havde åben fra om aftenen til om morgenen. Nej nej, sagde hun og så ud som om jeg var idiot, samtidig med, at hun smilede høfligt. Jeg forsøgte at forklare hende, at AM er fra midnat til middag, og at PM er fra middag til midnat, men det lod hun til at være ligeglad med. Jeg gav op og forlod hende med et noget uhøfligt kropssprog. 15

16 en dejlig tid i skyggen med ca. 39 graders varme. Vi gik så på legepladsen, hvor børnene orkede at løbe rundt og lege i ca. 1 time, mens vi afventede, at vores vaskemaskine skulle blive færdig. De fandt hurtigt nogle legekammerater og det gik kanon. Kristina og jeg fik læst lidt i vores bøger, og det var 16 Over middag tog vi metroen (der kørte til tiden, som sædvanligt i Kina) til Guangzhou Railway Station for at købe billetter til togturen til Nanning på fredag den 16. juli. Guangzhou er ikke nær så ren som Hong Kong var. Den er nærmest lige så beskidt som København, men der er ikke hærværk eller graffiti, blot skidt og cigaretskodder mv. Der er også offentlig rygning, hvilket vi næsten ikke så i Hong Kong. Vi prøvede et par billetkøer og fandt til sidst den rigtige, hvor man kunne købe billetter til Nanning. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at der var ca. 40 betjeningsluger og at der stod mindst 30 i hver kø. Det var en kæmpe hal, og udover de mennesker, der stod i kø, var der nok 100 kinesere, der lå rundt omkring og sov. Vi opdagede i køen, at vi kun havde ca. 700 yen, og vores beregning var, at vi skulle bruge ca yen, og man kunne selvfølgelig ikke betale med kreditkort. Asbjørn og jeg gik ud i den kæmpe by og forsøgte at finde en hæveautomat. Vi passerede verdens mest trafikerede kryds, der blev reguleret af lyssignaler og af betjente med flag og fløjter. I en treetagers bygning udelukkende med sportstøj, fandt vi en hæveautomat, og havde 2000 yen. Derpå tilbage til billetkøen, men vi gik en anden vej. For at undgå krydset med lyssignaler og betjente, krydsede vi gaden højst ureglementeret og kom godt over på den anden side, for selvom der var biler i ca. 5 6 kørebaner i hver retning, kørte de kun ca. 2 km/t og det var ikke svært eller for den sags skyld farligt, at gå på gaden pga. den lave hastighed. 16

17 Kristina var kun 5 pladser fra at blive betjent, og hun havde stået i køen i 3 kvarter sammen med Sol. De var begge ved godt mod. Vi kom efter ca. 15 minutter frem til betjeningen, og den ellers så iskolde skrankepave, der betjente kineserne, viste interesse, men kunne ikke et ord engelsk, og vi kunne stadig ikke et ord kinesisk. Hun tilkaldte damen fra kassen ved siden af sig, og det lykkedes os at booke 4 hard sleeper senge til den 17. juni, (til en pris af 600 danske kr. for tog samt soveplads til fire) Vi tog den, og her er et godt råd. Sørg altid for at have dine planer skriftligt med dig. Vi har det hele på min mobil, og vores reservation, datoer og adresse, står på reservationerne på kinesisk, og det gør det noget lettere at sikre, at man får den korrekte betjening. 17 Tilbage til vores forstad med metroen, der igen kørte til tiden og fungerede absolut korrekt. I toget var vi endnu engang midtpunkt for alles blikke. Asbjørn og Sol fandt en ven, en kinesisk dreng på 2 år, der viste sjove bevægelser, nærmest karate, fulgt af strubelyde, og da Sol på et tidspunkt sad ved siden af ham, ville han kysse hende, men det var hun nu ikke meget for. Da vi kom tilbage, virkede det helt stille og roligt, trods det vi tidligere havde oplevet også denne bydel som hektisk, men sammenlignet med området omkring Guangzhou Railway station, var den helt stille og rolig. Ind på vores sted fra i går, i virkeligheden en kaffebar, men vi spiste 3 x spaghetti med kødsovs og jeg fik en gang ris med bacon. Kanonmad til ca. 180 kroner inkl. dejlig kaffe, øl og sodavand. På hotellet var poolen åben, og vi fik ca. 2½ time i vandet og Asbjørn spillede badebold med de lokale og sol fandt en negerpige med hottentot-hår, som hun legede med. Vi fik booket hotellet for endnu en dag til en ordentlig pris, og gik op på værelset for at få lidt mad og drikke, før vi skulle i seng. Da vi skulle ud i køkkenet, havde der været nogen og låse døren, og min opringning til receptionisten resulterede i, at der kom en ansat og åbnede, men først efter, at vi endnu engang havde gennemført forhandlingen om, hvorvidt vi havde ret til at anvende køkkenet eller ej. Kineserne er nu ret smilende og returnere altid et smil med et smil, så det skyldes nok sprogvanskeligheder, at det ikke helt kører mellem receptionen / hotellet og os. 17

18 Guangzhou, 14. juli 2010, Johnny 18 Nogen af os vågnede kl og stod op. I kan selv gætte, hvem det var. Resten vågnede ved 10-tiden. Vi spiste, vaskede tøj og gik på legepladsen. Så gik vi tilbage til hotelværelset og børnene så en film på den medbragte DVD afspiller. Efterfølgende gik vi en tur langs Pearl River, der er brun som mudder, så man fatter ikke helt det med pearl, men det har sikkert en kinesisk årsag. Børnene var ikke meget for, at skulle gå en tur. De går meget op i, at det skal blive aften, så svømmepoolen åbner, men Kristina og jeg vil jo gerne se noget af byen. Derfor kom vi af sted, og gik langs floden. Det var nu ikke den smukkeste tur, men bemærkelsesværdigt var det, at der langs flodens bredder var en stribe moderne bygninger på begge sider. Stien var ved at blive gjort i stand, og de kinesiske brolæggere mindede lidt om de danske, man undrede sig over, at der skulle fire mand til, når det så ud som om de bare holdt pause. Hvor de danske brolæggere har maner nok til at stå op, lå kineserne ned og fes den af, men temperaturen var også 38 grader. Da vi kom længere hen, viste det sig, at der om ca. 150 dage skal være Asia-games med Guangzhou som værtsby og da det så ud som om de manglede ca. 150 meter, skal de nok nå det. mest til at de kiggede på hundene. Lidt efter mødte vi to kinesere, der var ved at bade deres hunde i mudderfloden Pearl River. Det oplivede børnene meget, og de børn, der før slæbte fødderne efter de kultursøgende forældre, var nu let til bens og ville gerne lege med hundene, men ingen af hundene var oplært til at lege med fremmede børn, så det blev Lidt efter passerede vi noget hotelpersonale, der var i færd med at rense tæpper. Det foregik simpelthen på promenaden med maskine, shampoo og vand. Der skete noget, men et noget underligt syn var det. Efter ca. ½ times spadseretur, kom vi til noget Kristina på afstand troede var et vandland. Vi gik derhen og det viste sig, at det vi først troede, var en luftspejling, var et vandland. Vi havde dog ikke badetøj med, så vi besluttede at gå derhen i morgen, selvom vores temperatur var så høj, at det ville havde været dejligt, at køre ture i vandrutchebanerne. 18

19 Vi spiste lidt brød og drak noget vand i vejkanten ved den befærdede hovedvej, hvor vandlandet lå. En kinesisk mand, der sad i nærheden kom hen og talte kinesisk til os. Da jeg klart tilkendegav, at jeg intet fattede, ville han lette kommunikationen og begyndte derfor med sin finger at tegne kinesiske tegn på fortovet. Uanset om han havde skrevet det med maling eller hugget det i fortovet, havde vi intet af tegnene fattet, men det var meget venligt af ham, sådan at tage kinesisk powerpoint i anvendelse. 19 ordenshåndhæver, udstak. Lidt efter passerede vi en gadebetjent. Han var bevæbnet med en politistav som dem amerikanerne har. Men han må have skønnet, at den ikke var meget værd, for han havde forstærket den med noget tre-kvart tomme rør, så der var ingen tvivl om, at man ville efterkomme en hvilken som helst anvisning denne Vi begyndte at gå hjemad, men ville lige tage den anden side af vejen. Vi gik ind i nogle boligområder, hvor der nok aldrig har været hvide danskere før. Det mindede mest om noget fra Et Juleeventyr henlagt til en provins i Kina. Jeg var glad for, at jeg er mindst ½ meter højere og 4 gange så tung som de fleste kinesere, for jeg tænkte hele tiden på, at hvis de overfaldt os, ville vi nok kunne holde stand. Kristina mente, at vi måtte have set Kinas Christiania. Det mindede også om det, især hvis man vil acceptere, at kinesere kan minde lidt om grønlændere. Retfærdighedsvis må jeg her anføre, at jeg aldrig har set en ædru grønlænder på Christiania, men at kineserne i denne bydel alle sammen var ædru og i stand til at føre køretøj på fuldt betryggende vis. Vi fandt ud af Christiania og gik hjem mod hotellet. Op på værelset og i køkkenet med vores dagligvareindkøb, hvorefter vi tog på legepladsen igen. Den af os, der havde været tidligst oppe, tog en lur på legepladsen og kl. ca gik vi til en sushibar, hvor vi spiste mindst 45 stykker sushi. Og hold nu på hat og briller. Vi spiste det lækreste sushi med blæksprutter, kaviar, laks og meget andet, drak 4 kopper the og 4 colaer. Det blev den svimlende pris a 96 yen, altså ca. 85 kroner! Det er dælme gode tider for en jyde. Når man så lægger til, at Kristina netop har bestilt et lækkert hotelværelse i Hanoi, hvortil vi skal om ca. 10 dage. Vi skal betale 600 kroner for 5 overnatninger. Det kan godt se ud som om det er dyrt, men der er morgenmad med i prisen, gratis trådløst internet, DVD, CD, aircon og meget andet. 19

20 Aftnen sluttede med en tur i svømmehallen. Dejlig dag. Guangzhou, 15. juli 2010, Johnny 20 Jeg vågnede kl og stod op. En halv time efter fulgte Sol, og Kristina og Asbjørn stod op ved 9 tiden. Asbjørn havde også meddelt, at han ville stå tidligt op, idet vi skulle i svømmehallen, så det var i OK tid. Vi kom hjemme fra ved 1030 tiden og gik langs floden. Efter ca. 10 minutter kom vi til nogle mænd, der satte traditionelle kinesiske drager op. Vi stillede os op og betragtede dem. De var virkelig passionerede. En af dem tilbød mig at prøve sin drage, hvilket jeg gjorde. Men hvor det lykkedes de andre drageflyvere at få deres drager til at flyve problemløst ca. 100 meter oppe, lykkedes det mig på et par minutter at få min til at styrte ned, knække snoren og miste dragen. Det bekymrede ikke ejeren, der bare fandt en ny og satte ny snor på den og gik i gang igen. Han var ikke engang sur, men hilste og farvel. I øvrigt så vi i dag brolæggerne var gået i gang og de så virkelig effektive ud, selv om temperaturen også i dag var høj. Kl. ca var vi i vandland. Det var megastort. Men det var ikke så rent, som vi havde forventet. Kineserne i Goangzou er ikke blege for at ryge over alt og smide skodderne, hvor det er lettest, på gulvet. På et tidspunkt kom der er en regnbyge, og vi trak i tørvejr. Idet det også lynede og tordnede, blev de badende bedt forlade bassinerne. Det regnede kraftigt i 10 minutter, og bagefter gik vi atter i vandet. Når vi holdt badepauser, blev vi flere gange tilbudt noget at spise af en lille kineserdame, der var på tur med en veninden og tre børn. De spiste hele tiden. De havde medbragt 3 rygsække, og jeg tror de alle tre var fulde af mad. Sol fik en majskolbe og en croissant på et tidspunkt, hvor hun var meget sulten. Lige tilpas. Vi kørte i en vandrutchebane, hvor der både var tuber og hvor man endda kørte opad, skubbet af vand med højt tryk. Det har jeg aldrig prøvet før. Ved 19-tiden forlod vi svømmehallen med vores to fiskeunger. De havde været konstant i vandet i ca. 7 timer og havde rosinhud over det hele. På vej tilbage til "vores del af byen" kom vi forbi nogle mænd, der fiskede skildpadder. Vi håber, at de skal sælges som kæledyr, for det var meget 20