Pilte og væbnere. Alle har ret til mad. Aktiviteter for: FDFs missionsprojekt i

Transkript

1 Aktiviteter for: Pilte og væbnere FDFs missionsprojekt i Alle har ret til mad Dette hætet har modtaget støtte fra Danidas Oplysningsbevilling FDF.dk/zambia

2 Kolofon Udgiver: FDF Rysensteensgade København V FDF@FDF.dk Skribenter: Lars Jensen larsjensen@fdf.dk Mette Nielsen metteniller@gmail.com Sara Fyhn sara_fyhn@fdf.dk 2 Fotografer Dennis Skærup Højlund Andersen 3 dennis@dennisandersen.dk Petrine Ellegaard (billede af Nshima) Tegner Heidi Heinsen Andersen heinsen_90@hotmail.com Logo og maskot Claus Krogh Madsen Layout Per Lund Weisbjerg per77@mail.dk ZAMBIA alle har ret til mad Aktiviteter for pilte og væbnere I dette hæfte finder du gode ideer og inspiration til at arbejde med ZAMBIA på et par klassemøder. For at du kan svare på alle de spørgsmål, som helt sikkert dukker op, når I går i gang med aktiviteterne, finder du i introduktionen en masse fakta om projektet. Vi håber, at du vil finde både aktiviteterne og informationerne spændende og ikke mindst brugbare. Husk at bestille ZAMBIA-mærket hos 55 Nord til din klasse, når I har arbejdet med ZAMBIA-materialet. På den måde støtter I projektet. Rigtig god fornøjelse, Kampagnegruppen Indhold Side 1 ZAMBIA: FDFs missionsprojekt i 2010 og En introduktion til lederen 8 Første møde: Smagen af Zambia 10 Andet møde: Vand skal der til 12 Tredjemøde: Bytte, bytte købmand ZAMBIA: FDFs missionsprojekt i 2010 og 2011 FDFs missionsprojekt i 2010 og 2011 hedder ZAMBIA og handler om menneskers ret til mad. Adgang til mad er afgørende for, at mennesker kan leve et godt liv. Alligevel er der mange mennesker, som ikke går mætte i seng hver dag. I Zambia er manglen på mad et stort problem, og det betyder, at en stor del af befolkningen er underernæret. Derfor handler FDFs missionsprojekt om retten til mad. ZAMBIA laves i et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Silkeborg Højskole og FDF. Folkekirkens Nødhjælp formidler kontakt til deres partnerorganisationer i Zambia, som arbejder med retten til mad. Derudover er Folkekirkens Nødhjælp ansvarlig for at fordele de indsamlede midler til projekter i Zambia. Silkeborg Højskole tilbyder et højskoleophold med en studietur til Folkekirkens Nødhjælps projekter i Zambia i efteråret Højskoleeleverne vil indgå som en aktiv del af FDFs missionsprojekt, når de kommer hjem i foråret De deltager desuden i Folkekirkens Nødhjælps sultkaravane op til sogneindsamlingen i Majs er livsnerven I Zambia er den vigtigste næringskilde majs. Bønderne i de små landsbyer dyrker majs på deres marker. Majsen males til mel, som koges til den populære majsgrød nshima. Det spises til alle måltider i Zambia, og mange familier spiser stort set ikke andet. Derfor er logoet for projektet landenavnet Zambia med en majskolbe i midten. Nogle gange er der også en stor rød sol på logoet. Den viser, at det ofte er tørt i Zambia, fordi solen i store dele af året skinner fra morgen til aften, så der ikke kommer noget regn. Majs er ikke en afgrøde, der naturligt findes i Zambia. Majsen er importeret, og den behøver mere vand, end der kommer i den tørre periode af året i Zambia. Der er derfor kun én dyrkningssæson i Zambia nemlig i regntiden, som varer fra december til april, og hvor 90 procent af årets regn falder. Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med flere zambiske organisationer om at sikre retten til mad for alle i Zambia. De zambiske organisationer har forskellige måder at arbejde på: Nogle har en kirkelig tilknytning, nogle dækker flere lande, nogle arbejder med forskellige tilgange til at sikre retten til mad, mens andre fokuserer på et bestemt aspekt. Selvom de zambiske organisationer arbejder på forskellig vis, så har de det til fælles, at de alle beskæftiger sig med fire vigtige udfordringer, som knytter sig til bekæmpelse af sult: Landbrugsudvikling, hiv/aids, forældreløse børn og adgang til vand. Uden at disse relaterede problemer løses, kan sult ikke bekæmpes i Zambia.

3 Landbrugsudvikling I Zambia lever 70 procent af befolkningen af landbrug. Landbruget trues af klimaforandringer i form af både tørke og oversvømmelser, der kan få høsten til at slå fejl. For at klare de nye udfordringer er der brug for nye landbrugsmetoder, nye afgrøder og nye husdyr. Klimaforandringer er et stort problem i Zambia. På landet tales der om, at årstiderne har ændret sig, så man ikke længere kan være sikker på, at der kommer masser af regn i regntiden. Det gør det svært for bønderne at blive ved med at dyrke jorden på traditionel vis, fordi det bliver umuligt at planlægge, hvornår der skal sås og høstes. Pludseligt kan der kommer en uventet våd eller tør periode, som ødelægger høsten. Hiv/aids I Zambia er hver femte voksen smittet med hiv. Den forventede levealder er nede på 37,6 år som et direkte resultat af epidemien. Hiv-smitten er særlig udbredt i fattige landområder, da befolkningen her er uvidende om smitteveje og forebyggelse. Kvinder er på grund af traditionelle skikke og dårligere økonomisk og uddannelsesmæssig status mere udsatte for hivsmitte end mænd. Tre ud af fire nysmittede i Afrika er kvinder. Mange steder i Zambia er der adgang til gratis medicin, men sammensætningen af kosten er afgørende for, om medicinen virker. Kosten er derfor vigtig for, at hiv-smittede fortsat kan arbejde og dermed forsørge deres familier. organisation Churches Health Association of Zambia, CHAZ. CHAZ står for en stor del af sundhedsvæsnet på landet i Zambia, og som en vigtig del af denne funktion tager organisationen rundt med mobile klinikker og tester mænd og kvinder for hiv. CHAZ sørger også for, at der uddeles medicin i landsbyerne, og hjælper familier med hiv-smittede til at dyrke nogle afgrøder, der kan give de smittede den rette kost. CHAZ arbejder gennem teams, som oprettes i landsbyerne. Disse teams sørger både for, at der kommer nogen rundt til de syge, at der uddeles skoleuniformer og bøger til forældreløse børn, og at der i landsbyen startes indkomstskabende aktiviteter, så man har råd til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. For at sikre de små landbrug mod klima-forandringerne er det Aids er et stort problem i Zambia, fordi epidemien betyder, at nødvendigt at finde nye dyrkningsmetoder og afgrøder. Det en stor del af den voksne befolkning dør, og at en masse børn Faktaboks: kan fx være bedre adgang til vanding af marker eller indførelsen af afgrøder, som ikke behøver så meget vand. 20 procent af den voksne efterlades forældreløse. 4 Som beskrevet dyrker de fleste familier majs i Zambia. Men majs er importeret til området, og kræver mere vand, end befolkning er smittet med hiv 5 mange af de planter, som oprindeligt hører til. Derfor vil det være en fordel for mange bønder at dyrke nogle af de oprindelige afgrøder, som fx bønner og svampe. Men det kræver en ændring i madvanerne hos befolkningen, for ellers er det vanskeligt at sælge overskudsproduktion. Der er derfor ingen lette løsninger. Den forventede levetid er nede på 37 år pga. hiv/aids 80 procent smittes via seksuelt samvær Hvad kan der gøres? De zambiske organisationer, som vi sam-arbejder med, beskæftiger sig alle med at forbedre vilkårene for landbruget. Nogle gør det ved at uddele såsæd til familier, som har haft en dårlig høst sidste år, og som derfor ikke har haft mulighed for at lægge såsæd til side til den kommende sæson. Andre gør det ved at give familierne på landet en ko eller nogle geder, der kan producere gødning til markerne, og som kan give familien mælk til at sælge eller drikke. Dyrene udgør også en handelsværdi, som fam-ilierne kan realisere, hvis de kommer i vanskeligheder. Atter andre hjælper familierne med at starte dyrkning af køkkenhaver, hvor der kan dyrkes tomater, løg, bønner, og andre grønsager hele året ved hjælp af et vandingssystem. Grønsagerne kan så sælges på det lokale marked og på den måde give familierne en indkomst i den tørre del af året. Hvad kan der gøres? Der kan gøres meget for at stoppe spredningen af hiv i Zambia. Mange zambiske udviklingsorganisationer arbejder med forebyggelse og/eller behandling af hiv/aids. Det skyldes, at epidemien ødelægger familier og lokalsamfund. Gøres der ikke noget for at stoppe spredningen, giver det ikke mening, at arbejde med udvikling på andre fronter. Der er forskellige tilgange til forebyggelsen af hiv/aids. Da kvinder og piger er særligt udsatte, har de fleste organisationer målrettet deres kampagner mod kvinderne i landet. De holder workshops, hvor de fortæller piger og kvinder om, hvordan de undgår hiv-smitten, og de opfordrer kvinderne til at lade sig teste, så de kan få medicin, hvis de er smittede. Nogle organisationer er også begyndt at holde workshops for mænd, da de anerkender, at smitten er et fælles ansvar, og at det er lige så vigtigt, at mændene ved, hvordan de undgår hivsmitte. 80 procent smittes via seksuel kontakt, mens de sidste 20 procent smittes fra mor til barn. Kirkerne i Zambia = sundhedssektoren på landet Forældreløse børn I Zambia har over 1 mio. børn mistet en eller begge deres forældre mange på grund af hiv/aids. Når vi i Danmark hører om forældreløse børn, tænker vi ofte på børn, der bor alene på gaden og overlever ved at tigge eller sælge sig selv. De findes også i Zambia, men situationen for langt de fleste forældreløse børn er, at de bor hos slægtninge. Det kan være bedsteforældrene, som tager børnene ind i familien, hvis forældrene er døde af hiv, eller det kan være en onkel eller tante. Problemet for børnene er, at deres slægtninge ofte ikke har råd til at give dem mad, tøj og skolebøger. Manglen på mad betyder, at børnene bliver underernærede og dermed nemme ofre for sygdom. De forældreløse børn bliver ofte sat til at arbejde i marken, så de kan være med til at skaffe mad til familien. Det betyder, at de ikke kommer i skole, og dermed ser fremtiden dyster ud. Der er også mange andre problemer for de forældreløse børn. Nogle piger bliver gift væk meget tidligt, fordi familien ikke kan forsørge dem. Nogle børn udsættes for vold i det nye hjem. Nogle børn gives væk til prostitution. Hvad kan der gøres? 20 procent smittes fra mor til barn De organisationer vi arbejder med støtter de forældreløse børn på forskellig vis. Ved fx at give dem skolegang har de mulighed for at få en uddannelse senere i livet. Ved at gøre børnene og deres familier opmærksomme på børns rettigheder er det muligt at dæmme op for udnyttelsen af børnene. Et eksempel på en organisation der arbejder intensivt med både forebyggelse og behandling af hiv/aids er den tværkirkelige

4 En ildsjæl i slummen beretning fra kampagnegruppens studietur i Zambia Vi bliver lukket ind ad en stor låge, mens et mylder af børn på bare fødder forsøger at følge efter bilen. Den er et særsyn på disse kanter. Vi er kørt med Folkekirkens Nødhjælps udsendte medarbejder Uffe Gjerding ud til et slumkvarter i udkanten af Lusaka, Zambias hovedstad. Gruppen består af tre frivillige FDFere, Uffe, og mig selv projektleder for missionsprojekt ZAMBIA. Uffe har taget os med ud i slumbyen for at besøge to børnehjem drevet af en helt utrolig kvinde ved navn Angela. Det ene hjem hedder Kondwe, som betyder glæde. Her tager personalet sig af forældreløse børn, som er for unge til at gå i skole. De er typisk mellem 3 og 6 år. Børnene kommer på hjemmet om formiddagen, men bor hos plejefamilier. Mange af dem får ikke noget mad derhjemme, så Angela sørger for, at de får to måltider, mens de er på hjemmet, og hendes optegnelser viser, at alle børnene har taget væsentligt på, i den tid de er kommet på hjemmet. Hvad samler vi ind til? En vigtig del af ZAMBIA er indsamling. Vi samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med retten til mad i Zambia. En stor del af den zambiske befolkning er underernæret, fordi de ikke får mad nok. Sult er et stort problem i landet, og udviklingen er de seneste år gået den forkerte vej. Ved at arbejde for at sikre retten til mad for befolkningen i Zambia, kan vi være med til at lægge grunden for landets videre udvikling på en række andre områder. Mad er et basalt behov, som mennesker skal have opfyldt, før de kan begynde at bruge energi på andre vigtige ting som fx uddannelse. I FDF har vi givet Folkekirkens Nødhjælp ansvaret for, at de Som en indsamlingsidé, der kan bruges i kredsen, har vi udviklet indsamlede penge bruges på den bedst mulige måde til at sikre kreds-bank-ko-spillet. Vi håber, I vil tage godt imod konceptet, retten til mad for den zambiske befolkning det er de nemlig og bruge lidt tid på at fortælle jeres børn og unge om Bankkoen eksperter i. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med retten til Berta og indsamlingen til ZAMBIA. Historien er et eksempel på, hvordan forældreløse børn i mad og bekæmpelse af sult gennem støtte til en række zambiske Zambia kan få hjælp til et bedre liv. partnerorganisationer hvoraf nogle er nævnt i teksten 6 ovenfor. Partnerorganisationerne arbejder med retten til mad 7 Da vi kommer frem, er børnene samlet for at vise os, hvor dygtige de er. De opfører små teaterstykker, om hvordan det er at være forældreløs og det er barske sager! De synger også sange for os og reciterer digte nogle endda på engelsk, som er deres andetsprog. Bagefter bliver vi inviteret til at lære dem en sang. Det bliver til Jeg kører i min lille bil og især fagterne bringer stor glæde. Klokken nærmer sig 14, hvor de skal hjem til deres plejefamilier. Nogle bliver lidt på legepladsen, mens vi bliver vist rundt på hjemmet. Bagefter kører vi over på det andet hjem. Det hedder Seko, som betyder latter, og er et hjem for skolepiger, hvor de bor. Mange af dem har mistet deres forældre til hiv/aids, og er enten blevet behandlet dårligt af deres plejefamilie, eller har ikke haft noget sted at tage hen. Angela har intet overblik over, hvor mange af pigerne, der er smittet med hiv det kræver nemlig, at pigernes slægtninge giver lov til at lade dem teste. Det vil mange familier ikke, da de er bange for den stigmatisering, der følger de hiv-smittede. Pigerne fortæller os om deres liv på skolen og i hjemmet. De er glade for at bo der. Angela fortæller bagefter om, hvordan hun finder pigerne ved hjælp af henvendelser fra naboer eller familier. Vi har taget lommelygter med til pigerne, som kan lades op, ved at man ryster dem. Pigerne finder hurtigt ud af hvordan de virker, og glæder sig til det bliver mørkt ca. kl. 18 det gør det hver dag hele året rundt i Zambia. Adgang til vand I Zambia har mange familier ikke adgang til rindende vand. Det gør det vanskeligt at dyrke jorden og at lave mad af afgrøderne. De familier som ikke har en vandpumpe, må ofte hente vand fra søer i nærheden, og efterhånden som det bliver mere og mere tørt, er der længere og længere at gå for at finde vand. Det er hårdt arbejde at bære vand hjem. Det er for det meste en kvindeopgave, og kvinderne bærer vandet i store krukker på hovedet. (Lad eventuelt børnene til FDF prøve hvordan det er at gå med en spand vand på hovedet det er hverken nemt eller særligt behageligt!) Der er også andre problemer ved at drikke vand fra en sø. Søvandet bruges til mange ting: nogle vasker tøj i det, andre bader, nogle tager deres køer med derned, så de kan få noget at drikke. Det giver masser af bakterier i vandet, som ikke er gode at få ind i kroppen. Mange oplever derfor at få diaré eller andre sygdomme, som de risikerer at dø af, fordi der er langt til en klinik, hvor de kan få behandling. Hvad kan der gøres? Det er muligt at give mange familier adgang til rent vand ved at etablere en vandpumpe, men det er ofte for dyrt for familierne. Organisationen Women for Change er et eksempel på en organisation, der arbejder med at hjælpe lokalsamfund til at etablere pumper, som hele landsbyen kan hente vand ved. Aftalen er, at landsbyen skal lægge alle arbejdstimerne i projektet, og så finansierer Women for Change materialerne til pumpen. På den måde kan en pumpe etableres billigere til gavn for en stor gruppe mennesker. på forskellig vis, og vi samler derfor ikke ind til ét konkret tiltag, men til at kunne støtte en masse forskellige tiltag, der alle vil bidrage til at sikre retten til mad i Zambia. Nedenfor kan du læse eksempler på, hvem Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisationer er, og hvordan de arbejder. Law and Development Assosciation, LADA LADA arbejder primært med brud på menneskerettighederne i Zambia. LADA anerkender, at mad er en forudsætning for, at menneskerettighederne overholdes. Samtidig er mad i sig selv en vigtig rettighed. Organisationen har derfor startet fattigdomsbekæmpende aktiviteter i form af uddeling af såsæd og husdyr til fattige familier. Et eksempel på hvordan mad og menneskerettigheder hænger sammen er, at kvinder oftere udsættes for overgreb af deres mand, når han ikke kan forsørge familien. I LADA siger man: A hungry man is an angry man. Churches Health Association of Zambia, CHAZ CHAZ er en tværkirkelig udviklingsorganisation, der repræsenterer 16 forskellige kirkelige retninger. CHAZ står for 30 procent af sundhedssektoren i Zambia, fordi regeringen ikke har kapacitet til at levere sundhedsydelser til de fjerneste lokalsamfund i landet. CHAZ har oprettet en række klinikker, hvor man forebygger og behandler alvorlige sygdomme som malaria og hiv/aids. CHAZ har et omfattende hiv/aids program, CHAZ AIDS Care and Prevention Programme, hvor der arbejdes med forebyggelse af hiv, hjælp til forældreløse børn, mobile hiv-test klinikker, uddeling af medicin og støtte til hiv-smittedes landbrug. Monze Dioceses, MD Monze Dioceses er en afdeling af den katolske hjælpeorganisation Caritas, som dækker 21 sogne i den sydlige del af Zambia. Organisationen arbejder bredt med udvikling indenfor landbrug, sundhed, uddannelse, og meget andet. Indenfor landbrugsudvikling arbejdes med at forbedre dyrkningsmetoder ved fx at indføre simple vandingsanlæg. MD uddeler også kvæg og andre husdyr, og uddanner bønderne i, hvordan husdyrene skal passes, for at de kan overleve i det tørre klima. Bank-koen Berta For at gøre indsamlingen lidt sjovere, samler vi i FDF ind sammen med Bank-koen Berta. Berta er en rigtig sød ko, og det er ikke tilfældigt, at indsamlingsmaskotten er en ko. Kvæg er nemlig meget værdifuldt for en familie på landet i Zambia. Kvæg bruges til transport af mennesker og materiel og giver mælk til familien. Hvis høsten slår fejl, har familien stadig kvæget som økonomisk sikkerhed - dermed fungerer koen som en slags bank. Der er tradition for at give en brudepris forud for et bryllup til brudens familie, og det er ofte en ko, hvis familien har råd. Du kan læse mere om ZAMBIA og indsamlingen på FDF.dk/zambia

5 Første møde Første møde: Smagen af Zambia På dette møde skal I lave mad, som man gør i Zambia og derefter spise et måltid sammen. Det er en god ide på forhånd at give børnene besked om, at I spiser aftensmad til FDF denne dag, så de ikke allerede har spist, når de kommer. Start mødet med at hilse på hinanden, som man gør i Zambia Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Fremstilling af mad fra Zambia Tomatsovs til 6 pers: På denne lune forårsaften tog otte af disciplene ud for at fiske 8 Nu skal der laves mad fra Zambia. Der er flere måder at gribe Ingredienser: på Tiberias Sø. De lå ude på søen og fiskede hele natten, men at sprænges. De havde slet ikke drømt om så stor en fangst. madlavningen an på. I Zambia laves alt mad udendørs på bål, så 1 ds. hakkede tomater da det blev lyst, sejlede de skuffede ind mod land igen; de havde Bagefter tændte han bål for dem og tilberedte maden. 9 en mulighed er at gøre det samme til FDF-mødet. Er det ikke 1 løg ikke fanget noget som helst. lige sæson for bålmad, kan I sagtens lave maden indenfor på 1 fed hvidløg Fortællingen er også et billede på den opgave, vi som kristne komfuret. Salt og peber har. Vi skal være gode ved vores medmennesker ligesom Jesus, Menuen står på majsgrød med kylling, tomatsovs og spinat. Det Olie der giver disciplene fisk i nettet. Det er ikke altid lige nemt, er et sandt festmåltid i Zambia. Majsgrøden er den mest traditionelle men når vi samler ind til bekæmpelse af sult i Zambia, er vi spise, og for mange fattige familier, er det det eneste Sådan gør du: med til at gøre noget for vores medmennesker på den anden man spiser til alle måltider - hver dag i ugen. Majsgrøden kaldes Hak løg og hvidløg og svits dem i olien. Tilsæt tomaterne og salt side af kloden. Når det virker uoverskueligt at hjælpe andre, i Zambia for nshima. og peber og lad det koge ind. fordi deres problemer måske er større end vi kan klare, så er I kan også lave en lille snack ved at riste nogle hele jordnødder det godt at huske på, hvordan Jesus hjalp disciplene ved Tibe- i olie og tilsætte lidt fint salt til sidst. Mange af bønderne rias Sø. I vores liv hjælper Gud også os med at hjælpe andre. på landet dyrker jordnødder og sælger dem på markedet. Hele Gud giver os kraft til at gøre de ting, der ellers synes umulige. jordnødder kan købes med skal, så de først skal pilles. Det giver børnene en ide om, hvordan jordnødderne ser ud i Zambia. Opskrifter Nshima til 6 personer: Ingredienser: 700 g majsgryn* 2 liter vand Lidt salt Sådan gør du: Hæld vand og majsgryn i en gryde og bring det i kog under omrøring. Lad det koge indtil vandet er væk, og grøden er blevet god tyk. Husk fortsat at røre, så det ikke brænder på. Tilsæt salt inden grøden serveres. Grydestegt kylling til 4-6 pers: Ingredienser: 1 hel fersk kylling Persille Salt og peber Vand Margarine/olie til stegning Sådan gør du: Kyllingen krydres med salt og peber og brunes i olien i en gryde på alle sider. Tilsæt vand til kyllingen er 1/3 eller 1/4 dækket. Kom en passende mængde persille i vandet og tilsæt salt efter smag. Lad kyllingen grydestege i ca. 60 min, eller til den er helt gennemstegt (alt efter hvor stor kyllingen er). Når kyllingen er gennemstegt tages den op af stegeskyen. Den er nu klar til servering. Spinat til 6 personer: Ingredienser: 500 g frisk eller frossen spinat 1 tomat (eller en klat tomat fra dåsen fra forrige opskrift) 2 fed hvidløg 2 spsk. olie Salt og peber Sådan gør du: Skyl spinaten grundigt. Svits tomatbåde og knust hvidløg i olien i en stor gryde. Tilsæt spinatblade, læg låg på og lad det stege videre i 15 min. over lav varme. Tilsæt salt og peber, fjern låget og lad det stege videre i 5-10 min. under jævnlig omrøring. Så er der serveret Når maden er klar, skal I selvfølgelig spise den på zambisk manér. Det vil sige med fingrene! Men inden da er det vigtigt, at alle har vasket hænder. I Zambia gør man det på den måde, at pigerne går rundt med et fad med vand og et håndklæde, så drengene kan vaske hænder. Bagefter vasker pigerne selv hænder. Det er en måde at byde sine gæster velkommen, samtidig med at gæsten viser respekt for værten og maden. Fortæl gerne børnene om, at det er pigerne og kvinderne, som står for alt det huslige arbejde inklusiv markarbejdet i Zambia, og at det er derfor, pigerne skal vaske hænder på drengene. I kan også vælge at lave hele mødet opdelt, så pigerne laver maden, mens drengene laver en anden aktivitet, men så er det selvfølgelig endnu vigtigere, at de forstår hvorfor. Andagt: Når mad er et lille mirakel Menneske din egen magt, March & Lejr nr. 25 Genfortælling af bibeltekst, Joh 21 Vi skal høre om, hvordan Jesus viste sig for sine disciple, for tredje gang efter at han var død og genopstået fra graven: Det var en sen forårsaften i Galilæa. Det var et stykke tid siden, det havde været påske, hvor Jesus var blevet korsfæstet, og disciplene var nu alene. De var nu ikke kede af det, for de havde mødt Jesus igen flere gange, selv om han var død! De vidste godt, at Jesus virkelig var stået op af graven igen påskemorgen, efter at han var blevet korsfæstet. Den morgen stod der en mand på strandbredden, da de nærmede sig land. Det var Jesus, men det kunne disciplene ikke se. Han sagde: Har I fanget noget? Har I noget at spise? Nej, råbte de tilbage ude fra båden. Han sagde: Så kast jeres net ud igen - på højre side af båden. Prøv at gøre det. Så skal I få fangst. Disciplene troede ikke så meget på, at det råd skulle hjælpe. De var inde på lavt vand, hvor fiskene ikke plejede at være. Hvordan skulle de dog kunne fange noget der? De grinede lidt, men gjorde så alligevel, som manden sagde. Men hvad var nu det? Fisk! Fisk! Rigtig mange fisk! Det var svært at få hevet nettet ind, så tungt var det. Det er Jesus, råbte en af disciplene. Simon Peter, en anden discipel, hørte det og bandt sit tøj op omkring sig, sprang i vandet og begyndte begejstret at kæmpe sig gennem vandet ind til land. Det var hårdt at forsøge at løbe i vandet, og han var helt forpustet, da han nåede strandkanten. Han måtte bare ind til Jesus så hurtigt som muligt, så stor var hans glæde over at se ham igen. De andre disciple blev i båden, sejlede lidt længere ind og trak båden med det tunge net på land. Da de havde trukket båden godt op på stranden, gik de op mod Jesus. Han havde allerede tændt bål, og på det lå der både fisk og brød og grillede. Jesus sagde til dem: Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget. Der kan godt være et par mere her på bålet. Simon Peter gik ned til båden igen, fik med besvær trukket det tunge net ud over kanten på båden og ind på stranden. De skyndte sig at tælle deres fangst: 153 store og fede fisk! Det rene mysterium! Tænk at fange fisk på så lavt vand. Utroligt, at nettet ikke er revnet, tænkte Simon Peter. Ingen af disciplene kunne forklare det, der var sket. Men nu behøvede de ikke spørge, hvem manden på stranden var, for de vidste, at kun Jesus kunne få sådan noget til at ske. Jesus kaldte på dem: Kom og spis. Han tog brødet og fiskene, der lå på bålet og delte ud af det til de sultne disciple. måltid - men sådan er det ikke i Zambia. Mange familier har ikke råd til at købe mad i Zambia, men må selv dyrke afgrøderne på deres marker. De dyrker majs, som de laver til majsgrød - ligesom det I har fået at spise i dag. Det er hårdt arbejde at holde en stor familie mæt, og ofte må både børn og voksne hjælpe til i marken. Både i Zambia og i Danmark glæder vi os over den mad, vi får. Vi glæder os også over det fællesskab, vi har med hinanden, når vi spiser. Mor, far, måske vores søskende eller vores venner - det er dejligt at mødes, spise sammen og have tid til hinanden. Måske er aftensmaden det eneste tidspunkt, hvor man har tid til at samles i familien. Glæden over at spise sammen oplevede disciplene også, da Jesus mødte dem ved Tiberias Sø. Jesus sørgede for, at disciplene pludselig havde deres net fyldt med fisk, til det var lige ved Bøn Kære Gud Vi takker dig for det måltid, vi har spist sammen i dag Vi takker dig også for, at vi hver dag går mætte i seng Vi beder for, at du må hjælpe bønderne i Zambia, så høsten vil blive god, og de har mad nok til deres familier Fadervor... Nu går solen sin vej, nr. 16 i March & Lejr. Første møde Rigtig god appetit! * Majsgryn kan købes i helseforretninger, og er mere groftmalet majs end majsmel. Refleksion I kender sikkert alle fornemmelsen af at være rigtig sulten - så meget, at man næsten kommer helt i dårligt humør - og så lettelsen og glæden, når mor eller far siger værs go, og man samles om bordet. Det er sjældent, vi her i Danmark skal arbejde rigtig hårdt for at skaffe råvarerne til et

6 Andet møde Andet møde: Vand skal der til Dette møde handler om vand! Vand er livsvigtigt, men det kan også være farligt. Drikkevand skal være rent, ellers kan man blive alvorligt syg af det. Har man ikke vand at drikke, bliver man også dårlig. Vand får afgrøderne til at gro på marken, men kommer der oversvømmelse, forsvinder det hele. Selvom vand altså både kan være en god ting og en dårlig ting, så er det uundværligt, når man som mange familier i Zambia lever af at dyrke jorden. Plant et frø og lav jeres eget vandingssystem I Zambia dyrker de fleste familier majs, som de lever af. Men nogle familier har også køkkenhaver, hvor de dyrker grønsager, som de sælger på markedet. På den måde tjener de lidt penge til skolebøger eller andre ting, de har brug for at købe. Køkkenhaverne kan give grønsager både i den våde og den tørre del af året, hvis man sørger for at vande dem. Grønsagerne vokser bedre, hvis de bliver vandet, da der er meget varmt i Zambia. Men det er besværligt at skulle gå og vande hele tiden med en spand. Så kan man jo ikke lave andet, hvis man har en stor køkkenhave. Derfor har en kvinde i Zambia opfundet et vandingssystem, som I kan afprøve i kredshuset. Materialer: En urtepotte eller et stort plastikkrus til hver deltager En ½ liters sodavandsflaske i plastik til hver deltager En pose pralbønner (købes i et havecenter) En syl eller et søm Pottemuld Hvert barn får en urtepotte eller et stort plastikkrus og kommer noget pottemuld i. Derefter plantes en pralbønne i potten. Fordelen ved denne bønne er, at den vokser meget hurtigt. Allerede ugen efter vil I kunne se, at de er spiret, og det er jo lidt sjovere end at skulle vente i lang tid. Det vandingssystem I skal lave består af en halvliters sodavandsflaske 10 i plastik. Der prikkes huller i låget med en syl eller Del gerne børnene op i to hold og lav aktiviteten som en lille imellem vander kornets rødder, får det gode et søm. Flasken fyldes 2/3 med vand og stikkes derefter ned i konkurrence om, hvem der kan få mest vand fra a til b ved betingelser for at vokse. Kornet vokser hele 11 pottemulden ved siden af bønnen med låget først. Den skal ca. hjælp af vandlabyrinten. sommeren og bliver til sidst gult og modent. Nu stikkes så langt ned, at låget er dækket af jord, og det er vigtigt kommer landmanden med sin mejetærsker og at den er et lille stykke fra bønnen. Sæt eventuelt en pind i potten, høster kornet. som flasken kan bindes fast til, så I ikke får vand ud over hele kredshuset. Nu er det så meningen, at bønnen får vand fra flasken i løbet af ugen, så I på næste møde kan se den første spire. Husk at fylde mere vand i flasken, hvis den er ved at være tom. Lad gerne børnene tage planten med hjem, hvis de vil fortsætte med at få den til at vokse. Nr. 1 Nr. 2 Vandlabyrint Har I lidt tid til overs efter plantningen, er her et forslag til en sjov lille vandudfordring for pilte og væbnere. Som sagt er vanding hårdt arbejde i Zambia. I mange familier foregår vandingen, ved at man bærer vandet i spande fra en sø eller en brønd hen til køkkenhaven. Får familien adgang til en pumpe, bliver arbejdet væsentligt nemmere, da de så kan pumpe vand fra en brønd op i en tank, som står lidt højere end haven. Herfra kan man få vandet til selv at løbe ud til afgrøderne ved hjælp af vandslanger. For at give pilte og væbnere en lille vandudfordring, får de her til opgave at få en spand vand fra a til b ved hjælp af en vandlabyrint. Altså ved at sætte rør og skåle sammen, så vandet selv kan løbe fra a til b. I kan gøre det lettere eller sværere ved at justere på afstanden og de materialer, børnene får. Materialerne kan fx være: teltstænger sugerør skåle si tragt et stykke haveslange køkkenrullerør Genfortælling af bibeltekst, Matt 13, 4-9 Se, en bonde gik ud for at så. Og da han såede faldt noget korn på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget andet korn faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedent, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive gange så meget, som han havde sået. Refleksion Når man sår et lillebitte frø i jorden og vander og passer det, kommer der en plante op. Det vil vi se med de frø, vi har sået i dag. Vi kan også se det, når vi kører forbi en mark med korn. Landmanden sår hvert forår mange frø på sin mark, for at der kan vokse korn op ligesom bonden i historien. Når solen skinner og varmer kornet, og regnen ind Det kan godt være, at vi tænker, at det er landmanden, der sørger for, at der er korn til at bage brød af. Det er også rigtigt, at han sår og passer kornet. Men hvis ikke Gud gav kornet liv til at spire, ville landmanden ikke kunne dyrke kornet, og der ville ikke være noget at bage brød af. Vi synger derfor tak til Gud for at alle gode gaver de kommer oven ned, inden vi går i gang med at spise! I Zambia er det ikke altid så nemt at dyrke korn og majs på marken, da det er meget tørt en stor del af året. Ligesom i historien er der en del af kornet, som slet ikke kommer op, fordi det bliver kvalt af ukrudt eller af varmen. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper bønderne i Zambia med at få vand til deres marker eller finde nogle planter, som ikke behøver så meget vand for at gro. Andet møde Nr. 3 Andagt om liv En andagt om liv, om at spire og om at det ikke er bonden alene, der får planten til at gro. Alle gode gaver de kommer oven ned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud, for al hans kærlighed. Bøn Kære Gud! Tak for at du giver os alt hvad vi har brug for og mere endnu! Tak for at du giver liv til kornet på marken, så vi kan se det spire og gro. Hjælp os med at hjælpe bønderne i Zambia, Så de kan gå mætte i seng ligesom os. Fadervor Du som har tændt, nr. 44 i March & Lejr

7 Tredje møde Tredje møde: Bytte, bytte købmand Markedet er det sted, hvor zambierne sælger deres afgrøder og køber de ting, de mangler. Det kan være skoleuniformer, sæbe, salt, en høne, eller noget helt andet. På markedet kan man købe alt hvad hjertet begærer og lidt til Men mange bønder får ofte en dårlig pris for deres afgrøder på markedet, fordi der er mange konkurrenter. I dag er det tid til at prøve, hvordan det er at sælge sine afgrøder på det lokale marked i Zambia. Selve markedet foregår som en købmandsleg, som lederen styrer. Men først skal I have lavet varerne. Fælles forberedelse Børnene laver nogle grønsager, som de kan sælge på markedet. Hvert barn skal lave et kålhoved, en tomat, et løg, en aubergine og en grøn bønne. Det er grønsager, som mange zambiere dyrker i deres køkkenhaver. På markerne dyrker zambierne På vejen til byen mødte manden én, der gik og drev en ko. 12 ofte kun majs, så køkkenhaverne er en god måde at sikre sig en»den giver vidst dejlig mælk«, sagde manden til sig selv.»ved (genfortalt efter HC Andersen) 13 indkomst på, hvis majshøsten slår fejl. Du kan vælge at kopiere tegningerne her på siden og lade børnene klippe dem ud, eller de kan selv tegne og klippe efter egen fantasi. Købmandsleg Hver deltager har nu fem forskellige afgrøder til at starte med. Deltagerne får lov at se, hvor mange point forskellige kombinationer af grønsager giver i 2 minutter. Skriv listen op på en tavle eller et stort stykke papir. 1 kål = 20 point 1 tomat = 30 point 1 løg = 40 point 1 aubergine = 30 point 1 grøn bønne = 20 point 4 kål = 90 point 4 tomater = 80 point 4 auberginer = 60 point 4 løg = 50 point 2 grønne bønner = 50 point 3 ens grønsager = 40 point 2 ens grønsager = 20 point Efter de 2 minutter dækkes listen til, og legen går i gang. Deltagerne har nu ca. 10 minutter til at handle i. Det foregår på den måde, at alle tager den grønsag, de har til salg i højre hånd (uden at vise de andre sedler til nogen). Hvis man beslutter sig for at handle, bytter man blot de sedler, man har i den højre hånd. De deltagere, der ikke ønsker at handle, lægger armene over kors. Efter endt handel viser du deltagerne grønsagernes værdi igen, og I tæller deltagernes point sammen. Prøv derefter at lade priserne ændre sig, og tæl så sammen igen. På den måde får børnene en ide om, hvad det betyder for den enkelte familie, når priserne pludselig ændrer sig. Hvis der er tid kan legen gentages, idet deltagerne i anden runde vil have en bedre ide om, hvordan de handler strategisk. Efter legen tages en snak om, hvordan tilfældigheder spiller ind, når prisen på grønsagerne fastlægges, og hvilke alvorlige konsekvenser det kan have for en familie, som er afhængig af indkomsten fra grønsagerne. Du kan bagefter fortælle om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med både at fremme brugen af køkkenhaver, og at gøre lands- byboerne opmærksomme på markedsforholdene. Et eksempel på det første er, at flere af Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisationer hjælper bønderne med at installere vandpumper, så de kan vande deres køkkenhaver uden at skulle gå langt efter vand. Der gives også støtte til, at bønderne får uddannelse i, hvordan de får mest muligt ud af deres køkkenhave. Endelig får bønderne oplysning om ulemperne ved at sælge grønsagerne til de forretningsmænd, der kommer ud til landsbyen i stedet for at tage den lange vej ind til markedet. Ofte kan familierne tjene flest penge ved at undgå mellemmændene. FDFs missionsprojekt støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at sikre retten til mad i Zambia. Andagt: Hvad fatter gør er altid det rigtige Vi tror en kærlig Gud, nr. 6 i March & Lejr Fortæl historien: Hvad fatter gør er altid det rigtige Der var engang en bondemand og en bondekone. De havde en eneste hest. Den gik og græssede ved landevejsgrøften, manden red på den til byen, og naboerne lånte den af og til. Bonden og hans kone bestemte, at de ville sælge hesten, eller bytte den bort for noget, der var til større gavn. Men hvad skulle det være?»det finder du bedst ud af«, sagde bondekonen til sin mand.»rid til marked i byen, få penge for hesten, eller gør et godt bytte. Det, som du gør, er altid det rigtige.«du hvad, du med koen, en hest koster mere end en ko, men jeg ville have mere brug for en ko. Skal vi bytte?ja!«, sagde manden med koen, og så byttede de. Nu havde bondemanden udrettet, hvad han ville, men han havde ikke lyst til at vende om, han ville gerne se på markedet. Snart kom han til at gå ved siden af en mand med et får.»det gad jeg godt eje«, sagde manden,»det ville ikke savne græsning på grøftekanten, og om vinteren kunne vi tage det ind i stuen«.»skal vi bytte«, sagde bonden. Og det gjorde de. Lidt senere mødte han en mand med en stor gås under armen.»det er en ordentlig gås, du har der«, sagde bonden,»den har både fjer og fedt, og mor har tit sagt, bare vi havde en gås. Skal vi bytte?«og det gjorde de. Bondemanden gav fåret for gåsen. Nærmere ved byen så bondemanden en høne, der var tøjret. Den sagde»kluk, kluk«, og bondemanden tænkte»det er den kønneste høne, jeg har set, kønnere end præstens liggehøne, den gad jeg nok eje.skal vi bytte«, sagde bonden til hønens ejer. Og det gjorde de. Det var en varm dag, og bonden var nu sulten og træt, og han gik ind på kroen, for at få noget at spise. Lige i døren mødte han krokarlen på vej ud med en pose fuld af noget.»hvad har du der«, spurgte bonden.»rådne æbler«, sagde karlen.»det syn undte jeg mor«sagde bonden,» sidste år havde vi kun et eneste æble, og det gemte vi, til det sprak.ja, hvad giver I«, sagde karlen.»jeg giver min høne i bytte«, sagde bonden, og så byttede de. Inde i krostuen var der mange gæster, deriblandt også to rige englændere. De fik hele bondemandens historie om hesten, der var byttet til en ko, og så videre, til de rådne æbler.»du får knubs af mutter, når du kommer hjem«, sagde de.»jeg får kys og ikke knubs«, sagde bonden, og hun vil sige:»hvad fatter gør, er altid det rigtige«.»skal vi vædde«, sagde englænderne, og så væddede de en spandfuld guld. Kromandens vogn kom frem, og englænderne, bonden og sækken med rådne æbler kom op i vognen. Så kom de til bondens hus.»god aften, Far, har du gjort et godt bytte?jeg har byttet hesten bort for en ko.det var et dejligt bytte, nu får vi mælk og smør og ost«, sagde konen.»jeg har byttet koen for et får«, sagde manden»det var også bedre, sagde konen,» nu får vi fåremælk og ost og uldne strømper, du er så betænksom«.»men jeg har byttet fåret for en gås«, sagde bonden.»skal vi virkelig have Mortensgås i år, lille fatter. Du tænker altid på at glæde mig«.»men gåsen byttede jeg bort for en høne«, sagde bonden.»det var et godt bytte«, sagde konen,»hønen lægger æg, vi ruger ud, vi får kyllinger, vi får en hønsegård, som jeg altid har ønsket migja, men hønen byttede jeg for en pose rådne æbler«, sagde bonden.»nu må jeg kysse dig«, sagde konen.»tak, min egen mand.«og så kyssede hun ham lige midt på munden.»da du var gået i morges, ville jeg låne lidt purløg til aftensmaden hos skolelæreren. Ved du hvad, hun sagde:»låne! Der gror ikke så meget som et råddent æble i vores have. Nu kan jeg låne hende en hel pose!det kan vi li «sagde englænderne.»altid ned ad bakke, og altid lige glad. Det er nok pengene værd.«og så betalte de en spand guldpenge til bondemanden, som fik kys, og ikke knubs. Nu har du også hørt historien og ved, at»hvad fatter gør, er altid det rigtige «. Refleksion I har i dag prøvet, hvordan det er at bytte varer med hinanden, og hvor svært det kan være at regne ud, om man har gjort en god handel. På samme måde bytter manden i historien sig til en pose rådne æbler på markedet, og det virker på os som en ret dårlig handel. Men alligevel får han ros af sin kone, da han kommer hjem, fordi hun har tillid til ham, og til at han gør det rigtige. På samme måde har Gud en uforbeholden tillid til os, når vi handler i vores liv. Han stoler på os og regner med os. Bøn Kære Gud. Tak fordi du regner med os. Tak for livet. Hjælp os til altid at kunne se, at det er herligt at leve. Vi tænker meget på os selv, og på vores egen lykke. Hjælp os til også at tænke på andre. Fadervor... Kære Linedanser, nr. 55 i March og Lejr Tredje møde

8 Egne notater: Husk: Indkøb: