DEN DIGITALE KLØFT. Synops Medier og Kommunikation MOK E2005. Instruktor: Charlie Breindahl. Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DIGITALE KLØFT. Synops Medier og Kommunikation MOK E2005. Instruktor: Charlie Breindahl. Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen"

Transkript

1 DEN DIGITALE KLØFT Synops Medier og Kommunikation MOK E2005 Instruktor: Charlie Breindahl Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen

2 DEN DIGITALE KLØFT s. 2 Indledning Definitioner s. 3 Den digitale kløft s. 4 Uganda: Landet og dets udvikling i nyere tid s. 5 Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den digitale kløft. s. 6 Afslutning og perspektivering Litteratur

3 Indledning Et nat-satellit foto illustrerer tydeligt, at der er steder på kloden hvor brugen af og adgangen til strøm er stærkt begrænset. Nogenlunde samme billede tegner sig i statistikkerne over verdens forbrug og adgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (Human Devolopment Report: 2003). Indenfor medieteorien bliver dette billede kaldt den globale digitale kløft. Vi vil i denne synopsis udvide og perspektivere The Media Book's (MB) formulering af begrebet den digitale kløft. Efterfølgende vil vi undersøge hvilke tiltag, særligt indenfor uddannelse, der er iværksat med henblik på at bygge bro over den digitale kløft. Herunder vil vi komme ind på følgende: Afsnit 1) Afgrænsning og definition af begrebet den digitale kløft. For at belyse hvilke aspekter begrebet indeholder, vil MB's definition blive suppleret med en artikel af Jan van Dijk og Kenneth Hacker. Vi vil lægger vægt på den 'globale digitale kløft' og fokuserer her på uddannelsesmæssige aspekter af kløften, frem for de teknologiske. Afgrænsningen slutter af med at ridse op hvilke særlige forhold der er forbundet med den digitale kløft i Afrika syd for Sahara. Afsnit 2) Hvordan ser der ud på den anden side af den digitale kløft? I Afrika syd for Sahara er der allerede flere projekter i gang med det formål at mindske den digitale kløft. Vi har valgt Uganda som repræsentant for denne udvikling. I dette afsnit vil vi kort beskrive de informations- og kommunikationsteknologiske forhold i Uganda. Hovedvægten ligger på et konkret projekt indenfor det ugandiske uddannelsessystem. Afsnit 3) Hvad er nogle af betingelserne for at bygge bro over den digitale kløft i Afrika syd for Sahara? Med udgangspunkt i bogen "Interface ://Culture", der har undersøgt indhold og form af websider fra regeringer og organisationer over hele verden. For derefter at gå dybere ned i hvilke kulturelle barrierer, der kan opstå og bør forceres i takt med udbredelsen af IKT. Blandt andet vil det blive belyst, hvad det betyder at udviklingslandene først får adgang til Internettet efter, at det er blevet etableret og designet af de udviklede lande med USA i spidsen. Definitioner Den digitale kløft bliver i faglitteraturen brugt om to ting, den første er den lokale forskel der overalt på kloden er mellem IT-brugere og ikke (eller næsten ikke) IT-brugere. Den anden, som er den vi herefter vil referere til, kløften mellem den vestlige hemisfære og udviklingslandene, denne omfatter Informations og kommunikations teknologi. Når vi i synopsen taler om Afrika, mener vi Afrika syd for Sahara, Sydafrika undtaget. Når vi taler om Afrika syd for Sahara, er vi godt klar over at IKT på små afgrænsede områder som inden for regeringerne, hjælpeorganisationerne og på kommercielt niveau i de større afrikanske byer, allerede er langt fremme. Men IKT er stadigt meget lidt udbredt ude på landet og i bushen. Hvor størstedelen af Afrikas befolkning lever. 2

4 Den digitale kløft I MB bliver det ridset op hvilken kontekst Internettet er opstået. Det er skabt som et amerikansk forsvarsprojekt og videreudviklet i et frit liberalt marked, i kraft af nye satellit, kabel og digitale teknologier (MB, Youngs. 2003: 374). Denne hurtige udvikling af ny digital teknologi og nye muligheder for kommunikation over store afstande er i høj grad noget de udviklede lande har haft fordel af og har taget til sig, mens udviklingslandene først langsomt er begyndt at tage teknologien til sig (MB, Youngs. 2003: ). Blandt andet på grund af en lang historie præget af teknologisk ulighed. Den digitale kløft (efter det engelske 'digital divide') er et begreb, der efterhånden har etableret sig i medieforskningen. Groft sagt betegner det skellet mellem dem, der har adgang til og som anvender informations- og kommunikationsteknologi og dem, der ikke gør. Begrebet den digitale kløft er en udløber af begrebet 'knowledge gap', som blev formuleret i 1970 af Tichendor, Donohue, & Olien. Deres knowledge gap hypotese beskriver en kronisk kløft mellem den viden, forskellige grupper i samfundet besidder (Tichendor 1970). Når man bruger ideen om en kløft til at beskrive ulige adgang til IKT, kunne man tro, at der er et klart skel mellem dem på den ene side og dem på den anden side af kløften. Det er ikke tilfældet. I stedet er der tale om en flydende overgang med en masse stadier mellem den ene og den anden yderlighed. Med til billedet hører desuden, at man skelner mellem 2 forskellige digitale kløfter, den digitale kløft i et givent samfund og den globale digitale kløft, der betegner forskellen i adgangen til og brugen af IKT mellem udviklede lande og udviklingslande. Ofte bliver den digitale kløft koblet sammen med 'adgang' (access) og bliver derfor ofte forstået som et spørgsmål om flere computere og bedre Internetforbindelser. Jan van Dijk og Kenneth Hacker beskriver 4 områder, der yderligere gør sig gældende, når man taler om den digitale kløft (van Dijk & Hacker, 2003: 315): 1. Lack of digital experience caused by lack of interest, computer anxiety, and unattractiveness of the new technology ("mental access"). 2. No possession of computers and network connections ( material access ). 3. Lack of digital skills caused by insufficient userfriendliness and inadequate education or social support ( skills access ). 4. Lack of significant usage opportunities ( usage access ). Van Dijk og Hacker har udarbejdet deres opdelinger op på baggrund af studier foretaget i USA og Holland. Selvom om de ikke direkte kan overføres på afrikanske forhold mener vi alligevel, at de kan sige noget om, at den digitale kløft består af andet og mere end flere computere og mere teknologi. Det er derfor med disse 4 opdelinger i baghovedet, at vi ser på den digitale kløft mellem udviklede lande og udviklingslande. Yderligere er der en række forhold, der gør IKT-forholdene i Afrika syd for Sahara anderledes end i de udviklede lande. Stephen M Mutula belyser i sin artikel 'Peculiarities of the digital divide in sub-saharan Africa' nogle af de forhold der er tale om. Han er inde på nogle af de samme problematikker som van Dijk og Hacker, men nævner yderligere nogle forhold der er anderledes for Afrika: 1. Lokalt produceret indhold: Det meste Information der er tilgængeligt I Afrika kommer fra eksterne kilder. For eksempel havde Afrika i 2003 ca. 0.2 procent globale Internet hosts sammenlignet med 79.6 procent for Amerika, procent for Europa og 7.5 procent for Asien (Mutula. 2004: 125). 2. Manglende midler til uddannelse: Mange afrikanske akademiske uddannelsesinstitutioners økonomi er for dårlig til at følge med den teknologiske udvikling. Dette har yderligere medført et 'brain drain' af både studerende og undervisere (Mutula. 2004: 127). 3. Manglende midler til forskning og dermed manglende selvstændig produktion af relevant teknologi og indhold (Mutula. 2004: 129). 4. HIV/AIDS: Der bruges (med rette) store midler på at forebygge og bekæmpe HIV/AIDS i Afrika og dermed er der ikke så mange penge til IKT for eksempel (Mutula. 2004: 131). 3

5 5. Borgerkrig: Mange afrikanske landes kommunikationsinfrastruktur er ødelagt som følge af væbnet konflikt. Disse lande kæmper stadig med at opbygge et telefonnet samt en velfungerende strømforsyning (Mutula. 2004: 132). MB skriver at Internettets globale potentiale stadig blot er en drøm (MB, Youngs. 2003: 381). Og det står da også klart, at der er en lang række teknologiske og strukturelle barrierer der skal overvindes, hvis der skal bygges bro over den digitale kløft. Men på baggrund af ovenstående mener vi også, at der yderligere er brug for at forstå den digitale kløft som andet og mere end teknologi og teknologi overførsel. Et af kendetegnene ved Internettet og de nye teknologier er netop at de er multifunktionelle og derfor kan benyttes 1 til 1, 1 til mange, mange til 1, samt mange til mange. For at kunne drage fordel at dette, skal man først og fremmest vide hvad denne teknologi tilbyder, derefter skal man kunne benytte sig af den samt udvikle på den og tilpasse den til lokale behov. Den globale udstrækning af IKT er paradoksalt nok præget af megen udelukkelse af grupper og befolkninger pga. især økonomiske faktorer. Hvis man sammenligner med TV, er der alligevel sider ved Internettet der netop i en tredje verdens sammenhæng er værd at noterer sig: "As a horizontal rather than a vertical communication environment, the diversity of the internets offerings is incomparable in its scope to the relative limited output of television (MB, Youngs. 2003: 384). Internettet er altså et medie, der giver adgang til alverdens viden og nyheder. Hvis man vel at mærke kan læse engelsk. Et træk ved nettet er at det er præget af engelsk (MB, Youngs 2003: 394). Fordelen ved at engelsk er så dominerende, er at det giver mulighed for at udveksle informationer på tværs af grænserne. Ulempen er, at store dele af verdens befolkning ikke forstår engelsk. Derudover er den kultur der omgiver Internettet betinget af at mange har adgang til nettet, så man kan udveksle brugererfaringer og en del af disse også har indflydelse på udformningen gennem egne hjemmesider, blogs mm. som GY pointerer så giver nettet "an equal platform for those near and far" Uganda: Landet og dets udvikling i nyere tid Vi har valgt Uganda som repræsentant for et land på den anden side af den digitale kløft (i forhold til vores ståsted), idet landet, som dette afsnit kort vil beskrive, har taget en række konkrete skridt imod at bygge bro over kløften. Således fremstår Uganda som et slags afrikansk pilotprojekt og lakmusprøve mht. udvikling af især uddannelsesniveau og ITperspektiver, og vil kunne vise mulige/nødvendige tiltag for at mindske den digitale kløft, samt hvilken konkret gavn, dette kan have for et fattigt land. Uganda har ca. 25 millioner indbyggere [1], og i lighed med det meste af Afrika bor ca. 80 % uden for større bymæssig bebyggelse. Landet har siden 1992 satset målrettet på at uddanne især sin voksne befolkning, hvor staten med hjælp fra bl.a. USAID, UNICEF og German Adult Education Association har haft et program kørende med at målrette voksenundervisning mod profitskabende evner [2] således bliver f.eks. landmænd sat til at lære at læse med tekster, der direkte relaterer sig til at forbedre deres evner indenfor landbrug. Dels betyder dette, at eleverne føler, at undervisningen er relevant, dels giver det dem (forhåbentlig) større udbytte af deres erhverv, hvilket betyder øget forståelse for fornuften i at bruge tid på undervisningen, samt større overskud til at kunne afsætte tid og energi til den. På baggrund af dette program, er procenten af indbyggere i Uganda, der kan læse, steget med ca. 10 % for både mænd og kvinder siden 1990 [3]. Der er altså ingen tvivl om, at projektet virker efter hensigten, og der er skabt god basis for både forståelse for IT. Et andet tiltag sker sammen med UNESCO, hvor et pilotprogram skal søge at højne især underviseres viden om og forståelse for muligheder med IT i undervisningen, bl.a. som værktøj til videns- og erfaringsdeling [5]. Pilotprojektet skal udmøntes i en håndbog med guidelines, der skal gøre det muligt at kopiere erfaringerne i vid målestok. Med den uddannelsesmæssige baggrund (basalt) på plads, er spørgsmålet så, hvilken konkret gavn et fattigt afrikansk land overhovedet kan have af moderne informationsteknologi med andre ord: Hvad betyder den digitale kløft, og kan det betale sig at arbejde på at bygge bro over den? Et klart svar på dette kommer fra Africa Leadership Forum [6] med følgende citat: 4

6 The centrality of information technology in promoting education, globalization and economic growth makes it mandatory for African nations to plug into the ICT experience [7]. Citatet understreger den opfattede vigtighed af at koble sig på IT-revolutionen; at dette er en central del af løsningsmodellen for Afrikas mange problemer omkring især uddannelsesniveau, økonomisk udvikling og generel plads (og synlighed) i verden. Når man ser på FN s Milennium Goals [8], er det ligeledes tydeligt, at netop information og oplysning/uddannelse af borgerne må være centrale indsatsområder [9], og at IT dermed ville kunne spille en central rolle: Eradicate extreme poverty and hunger Achieve universal primary education Promote gender equality and empower women Reduce child mortality Improve maternal health Combat HIV and AIDS, malaria and other diseases Ensure environmental sustainability Develop a global partnership for development Sundhed spiller, som ovenstående punkter fra FN illustrerer, en stor rolle i udviklingen af et fattigt land. Et projekt[10] fra non-profit organisationen Satelife baserer sig på det ganske udbredte mobiletelefon-netværk i Uganda, hvor batteridrevne servere (på størrelse med en stor bog og med batterikapacitet på omkring et år) med GPRS kapacitet fungerer som opkobling for ca PDA er, der er blevet uddelt til hospitaler og læger i landsbykonsultationer. Information og vidensdeling for sundhedspersonale i landet rammer lige i hjertet på mange af FN s ovenstående mål, og IT med mobile opkoblinger springer buk over adskillige problematikker omkring infrastruktur, hvor viden kan bringes øjeblikkeligt og direkte til søgeren, udenom f.eks. omstændelige administrative processer og rejsetid til biblioteker (uden garanti for søgeresultatet). Samtidig giver dette mulighed for dialog med omverdenen i hidtil uset grad, hvilket muliggør spredning af viden om lokale problemer og løsninger, samt (bedre) adgang til div. hjælpeorganisationer. Desuden er der også konkrete arbejdsmæssige forbedringer og lettelser for sundhedspersonalet hvad angår administration, hvor det, at sende patientjournaler til hovedstaden før tog gennemsnitligt to måneder, mens det nu kan ske næsten øjeblikkeligt. Der udgives ifølge UNICEF [11] blot 288 bøger om året i Uganda, og aviscirkulationen er på 2 per 1000 indbyggere. Når man tager ovenstående tal om uddannelse i betragtning, indikerer dette økonomiske og infrastrukturelle problemer som årsager, og her er mobile netværk med informationscentre som Satelife-eksemplet en logisk og overordentlig effektiv løsning. Som det ses i Stanford University's reference, er der masser af relevant information for Uganda på nettet, ikke blot med den vestlige verden som afsender, men også i relativt høj grad fra landet selv. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den digitale kløft. I et samfund hvor mange lever af at dyrke afgrøder på små parceller og hvor fattigdom er det altoverskyggende problem, kan det være svært at se en umiddelbar nytte af Internettet. Men i et lidt længere perspektiv er det ikke svært at se at det vil være godt at børn og unge bliver forberedt på at møde den udvikling der uværgeligt vil komme, som citatet fra ALF I Uganda afsnittet også siger. En lidt kætters tanke kan være, at det er brugen frem for indholdet, der i første omgang bliver projektet. Bekendtskab med den digitale verden, kan i sig selv være med til at danne et grundlag for en videre udvikling af samfundet. Ideerne fra Uganda med uddannelse i kombination med IKT er ideelle, men måske kan mindre gøre 5

7 det i første omgang, adgang til Internet i sig selv kan være med til at underbygge en hurtigere økonomisk udvikling. En af betingelserne for at IKT kan blive en del af den Afrikanske kultur, er at den også har en lokal kulturel forankring. Der skal udvikles hjemmesider om de ting der interesserer brugerne i deres hverdag, på deres eget sprog og med deres egne billeder. Indhold der opfattes som deres eget frem for noget fra vesten. Klaus Bruun Jensen og Rasmus Helles skriver, at der blandt politiske partier og private forretninger i den tredje verden er en tilbøjelighed til at lave så diskursivt komplekse websider, at det i sig selv understreger det faktum at information and communication technologies need to be given a cultural form, and to be culturally implemented befor they may serve as a public resource. (Jensen. 2005: 106). Deres analyse af websider fra blandt andet politiske partier og Ngo'er fra hele verden, pejler sig ind på de forskellige virkemidler organisationerne bruger for at fremstille sig selv. Generelt siger de at:..a websides mode of address affords users particular discursive positions from which it interpret and interact with the organization (Jensen. 2005: 98). Tidligere undersøgelser har vist at udviklingslandes officielle hjemmesider oftest primært handler om turisme og den aktuelle regerings politik (Mohammed, 2004 (Jensen. 2005: 100)), Her er altså langt fra tale om hjemmesider, der henvender sig til lokalbefolkningen på græsrodsniveau. På regerings sider over hele verden, kan det ses at top-down political communication remains key to their websites, even if facilities for bottom up interaction is some times avaliable (Jensen. 2005: 99). Netop Internet uden interaktivitet, er næsten lige så envejs, som det oplysningsmateriale, der sendes så rigeligt af til den tredje verden. Det ses at det er de politiske partier og Ngo er der bruger nettets interaktive sider mest, deres eksistensberettigelse er jo netop kontakten til græsrødderne. (Jensen. 2005: 113). Klaus Bruun Jensen-RH undersøger (s. 104) hvilke ressourcer websiderne prøver at tilbyde i forhold til bruger involvering. Et af begreberne til at beskrive dette er anticipated communication, det vil sige en ressource, der peger ud over de almindeligt kendte aktiviteter som nyhedsbrev, online grupper, mfl. og man finder det I den tredje verden, især hos Ngo er, der viser sig mere ægte I deres forsøg på en direkte kontakt. Hvis Internettet skal blive en rigtig ressource for udviklingslandene er det nødvendigt med en yderligere forståelsen af hvilke muligheder der ligger I Internettet. Dette kræver udover kvantitative undersøgelse, som er gode til at se de store linier med, også kvalitative undersøgelser, da for eksempel interaktivitet kan være noget helt andet i Afrika end i København. Mobiltelefonen er måske et stykke tid endnu det mere oplagte alternativ, idet forudsætningerne for at bruge og udnytte Internettets potentioale jo er meget større. mobilphones will be as, or more, important than personal computers (Jensen. 2005: 116). Hvis vi zoomer ind på Internettets kommunikations former og processer er det muligt at trække på den del af medieteorierne, der beskæftiger sig med medie effekt og meningsdannelse. Blandt andet kan Moss studier i hvordan vi danner mening måske kaste lys over, hvor svært det kan være at nå ud med fx oplysning til andre kulturer. Shirley Brice Heath beskriver blandt andet hvordan USA s sorte underklasse har en stærk oral tradition med fortælling af historier, dette svækker den tilsvarende indlæringen af færdigheden "the making of meaning from texts" (MB, Brice Heath. 2003: 46). Det er ikke kun kultur men også læsefærdigheder der kan være en hindring for udbredelsen af IKT. En anden vinkel på det samme finder vi ved at se på teorierne om distance læring samt hvilke problematikker det føre hen til i forhold til Internettet som en vej til udvikling. Der er mange umiddelbare fordele, idet man her kan indlære i eget tempo, på et passende niveau og på et tidspunkt der passer. Ulempen er at erfaringsudveksling, diskussion og personlige relationer er noget der er svært at etablere (MB, Youngs. 2003: 402). Afslutning og perspektivering Den Digitale Kløft er en utrolig kompleks størrelse og Afrika syd for Sahara er et meget komplekst område kulturelt, politisk såvel som teknologisk. Kombinationen af disse to gør det utroligt vanskeligt at komme med et bud hvad der kræves for at bygge bro over den digitale kløft. Dertil kommer at det er tale om en forholdsvis ny problemstilling, der i høj grad er præget af manglende viden om, hvad Afrika syd for Sahara har brug for. I øjeblikket er der stor international opmærksomhed rettet mod fattigdomsbekæmpelse i Afrika, både gennem bedres sundhedsprogrammer, men også via billig teknologi. Vi tror denne at opmærksomhed kan være med til yderligere at afdække og facilitere hvordan IKT kan blive en vigtig ressource for Afrika. 6

8 Litteratur Trykt: van Dijk, J. & Hacker, K. (2003). The Digital Divide as a Complex and Dynamic Phenomenon. The Information Society, 19: Jensen, K. B. (red.). (2005) Interface ://Culture -The World Wide Web as a Political Resource and Aesthetic Form. Forlaget Samfundslitteratur. Mutula, S. M. (2004). Peculiarities of the digital divide in sub-saharan Africa. Emerald Insight Vol. 39 No. 2, 2005 pp Newbold, C., Boyd-Barratt, O. & van den Bulck, Hilde. (2002). The Media Book. Arnold, London. Kap 1 (s. 1-54) & kap. 8 (s ). Tichenor, P., Donohue, G., & Olien, C. (1970). Mass media flow and differential growth in knowledge. Public Opinion Quarterly, 34, Digital: [1] [2] [3] [4] Uganda on the Internet fra Stanford University: [5] [6] [7] [8] [9] Bland meget andet, naturligvis, men denne synopsis fokuserer på IT i forhold til den digitale kløft. [10] [11] 7

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5.

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. maj 2015 Den nuværende persondatalov Fra år 2000, løbende smårevisioner

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Sociale medier en katalysator for salget

Sociale medier en katalysator for salget Sociale medier en katalysator for salget Anne Tingleff 13/9 2012 2 Facebook versus LinkedIn i Danmark Sociale medier i Danmark Danmarks statistik 2011 54% af danskerne bruger sociale medier Ca. 85 % af

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

NYE FUNKTIONSMAILADRESSER

NYE FUNKTIONSMAILADRESSER NYE FUNKTIONSMAILADRESSER FEBRUAR 2012 Listen opdateres løbende i takt med at flere adresser oprettes. Funktion Hovedområde Funktionsmailadresse arts@au.dk scitech@au.dk health@au.dk bss@au.dk Uniled Rektor

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Re-tail Retail Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Passioneret for hjælpe vores kunder fra data til viden -ogfra viden til værdi Fokuseret Business Intelligence software- og konsulenthus

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Fordelene med Bentley SELECT

Fordelene med Bentley SELECT Fordelene med Bentley SELECT Steen Læssøe Salgsditrektør Geo kunder i Skandinavien Udfordringer for alle indenfor infrastruktur Udliciteringer: fokusering på service og indtjening Stigende konkurrence

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Min oplevelse fra 15 år med marketing og kundeansvar Produkt Pris Placering Promotion Purpose BEHOV

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere