DEN DIGITALE KLØFT. Synops Medier og Kommunikation MOK E2005. Instruktor: Charlie Breindahl. Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DIGITALE KLØFT. Synops Medier og Kommunikation MOK E2005. Instruktor: Charlie Breindahl. Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen"

Transkript

1 DEN DIGITALE KLØFT Synops Medier og Kommunikation MOK E2005 Instruktor: Charlie Breindahl Finn Hagen Madsen Thomas Watts Stine Loft Rasmussen

2 DEN DIGITALE KLØFT s. 2 Indledning Definitioner s. 3 Den digitale kløft s. 4 Uganda: Landet og dets udvikling i nyere tid s. 5 Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den digitale kløft. s. 6 Afslutning og perspektivering Litteratur

3 Indledning Et nat-satellit foto illustrerer tydeligt, at der er steder på kloden hvor brugen af og adgangen til strøm er stærkt begrænset. Nogenlunde samme billede tegner sig i statistikkerne over verdens forbrug og adgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (Human Devolopment Report: 2003). Indenfor medieteorien bliver dette billede kaldt den globale digitale kløft. Vi vil i denne synopsis udvide og perspektivere The Media Book's (MB) formulering af begrebet den digitale kløft. Efterfølgende vil vi undersøge hvilke tiltag, særligt indenfor uddannelse, der er iværksat med henblik på at bygge bro over den digitale kløft. Herunder vil vi komme ind på følgende: Afsnit 1) Afgrænsning og definition af begrebet den digitale kløft. For at belyse hvilke aspekter begrebet indeholder, vil MB's definition blive suppleret med en artikel af Jan van Dijk og Kenneth Hacker. Vi vil lægger vægt på den 'globale digitale kløft' og fokuserer her på uddannelsesmæssige aspekter af kløften, frem for de teknologiske. Afgrænsningen slutter af med at ridse op hvilke særlige forhold der er forbundet med den digitale kløft i Afrika syd for Sahara. Afsnit 2) Hvordan ser der ud på den anden side af den digitale kløft? I Afrika syd for Sahara er der allerede flere projekter i gang med det formål at mindske den digitale kløft. Vi har valgt Uganda som repræsentant for denne udvikling. I dette afsnit vil vi kort beskrive de informations- og kommunikationsteknologiske forhold i Uganda. Hovedvægten ligger på et konkret projekt indenfor det ugandiske uddannelsessystem. Afsnit 3) Hvad er nogle af betingelserne for at bygge bro over den digitale kløft i Afrika syd for Sahara? Med udgangspunkt i bogen "Interface ://Culture", der har undersøgt indhold og form af websider fra regeringer og organisationer over hele verden. For derefter at gå dybere ned i hvilke kulturelle barrierer, der kan opstå og bør forceres i takt med udbredelsen af IKT. Blandt andet vil det blive belyst, hvad det betyder at udviklingslandene først får adgang til Internettet efter, at det er blevet etableret og designet af de udviklede lande med USA i spidsen. Definitioner Den digitale kløft bliver i faglitteraturen brugt om to ting, den første er den lokale forskel der overalt på kloden er mellem IT-brugere og ikke (eller næsten ikke) IT-brugere. Den anden, som er den vi herefter vil referere til, kløften mellem den vestlige hemisfære og udviklingslandene, denne omfatter Informations og kommunikations teknologi. Når vi i synopsen taler om Afrika, mener vi Afrika syd for Sahara, Sydafrika undtaget. Når vi taler om Afrika syd for Sahara, er vi godt klar over at IKT på små afgrænsede områder som inden for regeringerne, hjælpeorganisationerne og på kommercielt niveau i de større afrikanske byer, allerede er langt fremme. Men IKT er stadigt meget lidt udbredt ude på landet og i bushen. Hvor størstedelen af Afrikas befolkning lever. 2

4 Den digitale kløft I MB bliver det ridset op hvilken kontekst Internettet er opstået. Det er skabt som et amerikansk forsvarsprojekt og videreudviklet i et frit liberalt marked, i kraft af nye satellit, kabel og digitale teknologier (MB, Youngs. 2003: 374). Denne hurtige udvikling af ny digital teknologi og nye muligheder for kommunikation over store afstande er i høj grad noget de udviklede lande har haft fordel af og har taget til sig, mens udviklingslandene først langsomt er begyndt at tage teknologien til sig (MB, Youngs. 2003: ). Blandt andet på grund af en lang historie præget af teknologisk ulighed. Den digitale kløft (efter det engelske 'digital divide') er et begreb, der efterhånden har etableret sig i medieforskningen. Groft sagt betegner det skellet mellem dem, der har adgang til og som anvender informations- og kommunikationsteknologi og dem, der ikke gør. Begrebet den digitale kløft er en udløber af begrebet 'knowledge gap', som blev formuleret i 1970 af Tichendor, Donohue, & Olien. Deres knowledge gap hypotese beskriver en kronisk kløft mellem den viden, forskellige grupper i samfundet besidder (Tichendor 1970). Når man bruger ideen om en kløft til at beskrive ulige adgang til IKT, kunne man tro, at der er et klart skel mellem dem på den ene side og dem på den anden side af kløften. Det er ikke tilfældet. I stedet er der tale om en flydende overgang med en masse stadier mellem den ene og den anden yderlighed. Med til billedet hører desuden, at man skelner mellem 2 forskellige digitale kløfter, den digitale kløft i et givent samfund og den globale digitale kløft, der betegner forskellen i adgangen til og brugen af IKT mellem udviklede lande og udviklingslande. Ofte bliver den digitale kløft koblet sammen med 'adgang' (access) og bliver derfor ofte forstået som et spørgsmål om flere computere og bedre Internetforbindelser. Jan van Dijk og Kenneth Hacker beskriver 4 områder, der yderligere gør sig gældende, når man taler om den digitale kløft (van Dijk & Hacker, 2003: 315): 1. Lack of digital experience caused by lack of interest, computer anxiety, and unattractiveness of the new technology ("mental access"). 2. No possession of computers and network connections ( material access ). 3. Lack of digital skills caused by insufficient userfriendliness and inadequate education or social support ( skills access ). 4. Lack of significant usage opportunities ( usage access ). Van Dijk og Hacker har udarbejdet deres opdelinger op på baggrund af studier foretaget i USA og Holland. Selvom om de ikke direkte kan overføres på afrikanske forhold mener vi alligevel, at de kan sige noget om, at den digitale kløft består af andet og mere end flere computere og mere teknologi. Det er derfor med disse 4 opdelinger i baghovedet, at vi ser på den digitale kløft mellem udviklede lande og udviklingslande. Yderligere er der en række forhold, der gør IKT-forholdene i Afrika syd for Sahara anderledes end i de udviklede lande. Stephen M Mutula belyser i sin artikel 'Peculiarities of the digital divide in sub-saharan Africa' nogle af de forhold der er tale om. Han er inde på nogle af de samme problematikker som van Dijk og Hacker, men nævner yderligere nogle forhold der er anderledes for Afrika: 1. Lokalt produceret indhold: Det meste Information der er tilgængeligt I Afrika kommer fra eksterne kilder. For eksempel havde Afrika i 2003 ca. 0.2 procent globale Internet hosts sammenlignet med 79.6 procent for Amerika, procent for Europa og 7.5 procent for Asien (Mutula. 2004: 125). 2. Manglende midler til uddannelse: Mange afrikanske akademiske uddannelsesinstitutioners økonomi er for dårlig til at følge med den teknologiske udvikling. Dette har yderligere medført et 'brain drain' af både studerende og undervisere (Mutula. 2004: 127). 3. Manglende midler til forskning og dermed manglende selvstændig produktion af relevant teknologi og indhold (Mutula. 2004: 129). 4. HIV/AIDS: Der bruges (med rette) store midler på at forebygge og bekæmpe HIV/AIDS i Afrika og dermed er der ikke så mange penge til IKT for eksempel (Mutula. 2004: 131). 3

5 5. Borgerkrig: Mange afrikanske landes kommunikationsinfrastruktur er ødelagt som følge af væbnet konflikt. Disse lande kæmper stadig med at opbygge et telefonnet samt en velfungerende strømforsyning (Mutula. 2004: 132). MB skriver at Internettets globale potentiale stadig blot er en drøm (MB, Youngs. 2003: 381). Og det står da også klart, at der er en lang række teknologiske og strukturelle barrierer der skal overvindes, hvis der skal bygges bro over den digitale kløft. Men på baggrund af ovenstående mener vi også, at der yderligere er brug for at forstå den digitale kløft som andet og mere end teknologi og teknologi overførsel. Et af kendetegnene ved Internettet og de nye teknologier er netop at de er multifunktionelle og derfor kan benyttes 1 til 1, 1 til mange, mange til 1, samt mange til mange. For at kunne drage fordel at dette, skal man først og fremmest vide hvad denne teknologi tilbyder, derefter skal man kunne benytte sig af den samt udvikle på den og tilpasse den til lokale behov. Den globale udstrækning af IKT er paradoksalt nok præget af megen udelukkelse af grupper og befolkninger pga. især økonomiske faktorer. Hvis man sammenligner med TV, er der alligevel sider ved Internettet der netop i en tredje verdens sammenhæng er værd at noterer sig: "As a horizontal rather than a vertical communication environment, the diversity of the internets offerings is incomparable in its scope to the relative limited output of television (MB, Youngs. 2003: 384). Internettet er altså et medie, der giver adgang til alverdens viden og nyheder. Hvis man vel at mærke kan læse engelsk. Et træk ved nettet er at det er præget af engelsk (MB, Youngs 2003: 394). Fordelen ved at engelsk er så dominerende, er at det giver mulighed for at udveksle informationer på tværs af grænserne. Ulempen er, at store dele af verdens befolkning ikke forstår engelsk. Derudover er den kultur der omgiver Internettet betinget af at mange har adgang til nettet, så man kan udveksle brugererfaringer og en del af disse også har indflydelse på udformningen gennem egne hjemmesider, blogs mm. som GY pointerer så giver nettet "an equal platform for those near and far" Uganda: Landet og dets udvikling i nyere tid Vi har valgt Uganda som repræsentant for et land på den anden side af den digitale kløft (i forhold til vores ståsted), idet landet, som dette afsnit kort vil beskrive, har taget en række konkrete skridt imod at bygge bro over kløften. Således fremstår Uganda som et slags afrikansk pilotprojekt og lakmusprøve mht. udvikling af især uddannelsesniveau og ITperspektiver, og vil kunne vise mulige/nødvendige tiltag for at mindske den digitale kløft, samt hvilken konkret gavn, dette kan have for et fattigt land. Uganda har ca. 25 millioner indbyggere [1], og i lighed med det meste af Afrika bor ca. 80 % uden for større bymæssig bebyggelse. Landet har siden 1992 satset målrettet på at uddanne især sin voksne befolkning, hvor staten med hjælp fra bl.a. USAID, UNICEF og German Adult Education Association har haft et program kørende med at målrette voksenundervisning mod profitskabende evner [2] således bliver f.eks. landmænd sat til at lære at læse med tekster, der direkte relaterer sig til at forbedre deres evner indenfor landbrug. Dels betyder dette, at eleverne føler, at undervisningen er relevant, dels giver det dem (forhåbentlig) større udbytte af deres erhverv, hvilket betyder øget forståelse for fornuften i at bruge tid på undervisningen, samt større overskud til at kunne afsætte tid og energi til den. På baggrund af dette program, er procenten af indbyggere i Uganda, der kan læse, steget med ca. 10 % for både mænd og kvinder siden 1990 [3]. Der er altså ingen tvivl om, at projektet virker efter hensigten, og der er skabt god basis for både forståelse for IT. Et andet tiltag sker sammen med UNESCO, hvor et pilotprogram skal søge at højne især underviseres viden om og forståelse for muligheder med IT i undervisningen, bl.a. som værktøj til videns- og erfaringsdeling [5]. Pilotprojektet skal udmøntes i en håndbog med guidelines, der skal gøre det muligt at kopiere erfaringerne i vid målestok. Med den uddannelsesmæssige baggrund (basalt) på plads, er spørgsmålet så, hvilken konkret gavn et fattigt afrikansk land overhovedet kan have af moderne informationsteknologi med andre ord: Hvad betyder den digitale kløft, og kan det betale sig at arbejde på at bygge bro over den? Et klart svar på dette kommer fra Africa Leadership Forum [6] med følgende citat: 4

6 The centrality of information technology in promoting education, globalization and economic growth makes it mandatory for African nations to plug into the ICT experience [7]. Citatet understreger den opfattede vigtighed af at koble sig på IT-revolutionen; at dette er en central del af løsningsmodellen for Afrikas mange problemer omkring især uddannelsesniveau, økonomisk udvikling og generel plads (og synlighed) i verden. Når man ser på FN s Milennium Goals [8], er det ligeledes tydeligt, at netop information og oplysning/uddannelse af borgerne må være centrale indsatsområder [9], og at IT dermed ville kunne spille en central rolle: Eradicate extreme poverty and hunger Achieve universal primary education Promote gender equality and empower women Reduce child mortality Improve maternal health Combat HIV and AIDS, malaria and other diseases Ensure environmental sustainability Develop a global partnership for development Sundhed spiller, som ovenstående punkter fra FN illustrerer, en stor rolle i udviklingen af et fattigt land. Et projekt[10] fra non-profit organisationen Satelife baserer sig på det ganske udbredte mobiletelefon-netværk i Uganda, hvor batteridrevne servere (på størrelse med en stor bog og med batterikapacitet på omkring et år) med GPRS kapacitet fungerer som opkobling for ca PDA er, der er blevet uddelt til hospitaler og læger i landsbykonsultationer. Information og vidensdeling for sundhedspersonale i landet rammer lige i hjertet på mange af FN s ovenstående mål, og IT med mobile opkoblinger springer buk over adskillige problematikker omkring infrastruktur, hvor viden kan bringes øjeblikkeligt og direkte til søgeren, udenom f.eks. omstændelige administrative processer og rejsetid til biblioteker (uden garanti for søgeresultatet). Samtidig giver dette mulighed for dialog med omverdenen i hidtil uset grad, hvilket muliggør spredning af viden om lokale problemer og løsninger, samt (bedre) adgang til div. hjælpeorganisationer. Desuden er der også konkrete arbejdsmæssige forbedringer og lettelser for sundhedspersonalet hvad angår administration, hvor det, at sende patientjournaler til hovedstaden før tog gennemsnitligt to måneder, mens det nu kan ske næsten øjeblikkeligt. Der udgives ifølge UNICEF [11] blot 288 bøger om året i Uganda, og aviscirkulationen er på 2 per 1000 indbyggere. Når man tager ovenstående tal om uddannelse i betragtning, indikerer dette økonomiske og infrastrukturelle problemer som årsager, og her er mobile netværk med informationscentre som Satelife-eksemplet en logisk og overordentlig effektiv løsning. Som det ses i Stanford University's reference, er der masser af relevant information for Uganda på nettet, ikke blot med den vestlige verden som afsender, men også i relativt høj grad fra landet selv. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved den digitale kløft. I et samfund hvor mange lever af at dyrke afgrøder på små parceller og hvor fattigdom er det altoverskyggende problem, kan det være svært at se en umiddelbar nytte af Internettet. Men i et lidt længere perspektiv er det ikke svært at se at det vil være godt at børn og unge bliver forberedt på at møde den udvikling der uværgeligt vil komme, som citatet fra ALF I Uganda afsnittet også siger. En lidt kætters tanke kan være, at det er brugen frem for indholdet, der i første omgang bliver projektet. Bekendtskab med den digitale verden, kan i sig selv være med til at danne et grundlag for en videre udvikling af samfundet. Ideerne fra Uganda med uddannelse i kombination med IKT er ideelle, men måske kan mindre gøre 5

7 det i første omgang, adgang til Internet i sig selv kan være med til at underbygge en hurtigere økonomisk udvikling. En af betingelserne for at IKT kan blive en del af den Afrikanske kultur, er at den også har en lokal kulturel forankring. Der skal udvikles hjemmesider om de ting der interesserer brugerne i deres hverdag, på deres eget sprog og med deres egne billeder. Indhold der opfattes som deres eget frem for noget fra vesten. Klaus Bruun Jensen og Rasmus Helles skriver, at der blandt politiske partier og private forretninger i den tredje verden er en tilbøjelighed til at lave så diskursivt komplekse websider, at det i sig selv understreger det faktum at information and communication technologies need to be given a cultural form, and to be culturally implemented befor they may serve as a public resource. (Jensen. 2005: 106). Deres analyse af websider fra blandt andet politiske partier og Ngo'er fra hele verden, pejler sig ind på de forskellige virkemidler organisationerne bruger for at fremstille sig selv. Generelt siger de at:..a websides mode of address affords users particular discursive positions from which it interpret and interact with the organization (Jensen. 2005: 98). Tidligere undersøgelser har vist at udviklingslandes officielle hjemmesider oftest primært handler om turisme og den aktuelle regerings politik (Mohammed, 2004 (Jensen. 2005: 100)), Her er altså langt fra tale om hjemmesider, der henvender sig til lokalbefolkningen på græsrodsniveau. På regerings sider over hele verden, kan det ses at top-down political communication remains key to their websites, even if facilities for bottom up interaction is some times avaliable (Jensen. 2005: 99). Netop Internet uden interaktivitet, er næsten lige så envejs, som det oplysningsmateriale, der sendes så rigeligt af til den tredje verden. Det ses at det er de politiske partier og Ngo er der bruger nettets interaktive sider mest, deres eksistensberettigelse er jo netop kontakten til græsrødderne. (Jensen. 2005: 113). Klaus Bruun Jensen-RH undersøger (s. 104) hvilke ressourcer websiderne prøver at tilbyde i forhold til bruger involvering. Et af begreberne til at beskrive dette er anticipated communication, det vil sige en ressource, der peger ud over de almindeligt kendte aktiviteter som nyhedsbrev, online grupper, mfl. og man finder det I den tredje verden, især hos Ngo er, der viser sig mere ægte I deres forsøg på en direkte kontakt. Hvis Internettet skal blive en rigtig ressource for udviklingslandene er det nødvendigt med en yderligere forståelsen af hvilke muligheder der ligger I Internettet. Dette kræver udover kvantitative undersøgelse, som er gode til at se de store linier med, også kvalitative undersøgelser, da for eksempel interaktivitet kan være noget helt andet i Afrika end i København. Mobiltelefonen er måske et stykke tid endnu det mere oplagte alternativ, idet forudsætningerne for at bruge og udnytte Internettets potentioale jo er meget større. mobilphones will be as, or more, important than personal computers (Jensen. 2005: 116). Hvis vi zoomer ind på Internettets kommunikations former og processer er det muligt at trække på den del af medieteorierne, der beskæftiger sig med medie effekt og meningsdannelse. Blandt andet kan Moss studier i hvordan vi danner mening måske kaste lys over, hvor svært det kan være at nå ud med fx oplysning til andre kulturer. Shirley Brice Heath beskriver blandt andet hvordan USA s sorte underklasse har en stærk oral tradition med fortælling af historier, dette svækker den tilsvarende indlæringen af færdigheden "the making of meaning from texts" (MB, Brice Heath. 2003: 46). Det er ikke kun kultur men også læsefærdigheder der kan være en hindring for udbredelsen af IKT. En anden vinkel på det samme finder vi ved at se på teorierne om distance læring samt hvilke problematikker det føre hen til i forhold til Internettet som en vej til udvikling. Der er mange umiddelbare fordele, idet man her kan indlære i eget tempo, på et passende niveau og på et tidspunkt der passer. Ulempen er at erfaringsudveksling, diskussion og personlige relationer er noget der er svært at etablere (MB, Youngs. 2003: 402). Afslutning og perspektivering Den Digitale Kløft er en utrolig kompleks størrelse og Afrika syd for Sahara er et meget komplekst område kulturelt, politisk såvel som teknologisk. Kombinationen af disse to gør det utroligt vanskeligt at komme med et bud hvad der kræves for at bygge bro over den digitale kløft. Dertil kommer at det er tale om en forholdsvis ny problemstilling, der i høj grad er præget af manglende viden om, hvad Afrika syd for Sahara har brug for. I øjeblikket er der stor international opmærksomhed rettet mod fattigdomsbekæmpelse i Afrika, både gennem bedres sundhedsprogrammer, men også via billig teknologi. Vi tror denne at opmærksomhed kan være med til yderligere at afdække og facilitere hvordan IKT kan blive en vigtig ressource for Afrika. 6

8 Litteratur Trykt: van Dijk, J. & Hacker, K. (2003). The Digital Divide as a Complex and Dynamic Phenomenon. The Information Society, 19: Jensen, K. B. (red.). (2005) Interface ://Culture -The World Wide Web as a Political Resource and Aesthetic Form. Forlaget Samfundslitteratur. Mutula, S. M. (2004). Peculiarities of the digital divide in sub-saharan Africa. Emerald Insight Vol. 39 No. 2, 2005 pp Newbold, C., Boyd-Barratt, O. & van den Bulck, Hilde. (2002). The Media Book. Arnold, London. Kap 1 (s. 1-54) & kap. 8 (s ). Tichenor, P., Donohue, G., & Olien, C. (1970). Mass media flow and differential growth in knowledge. Public Opinion Quarterly, 34, Digital: [1] [2] [3] [4] Uganda on the Internet fra Stanford University: [5] [6] [7] [8] [9] Bland meget andet, naturligvis, men denne synopsis fokuserer på IT i forhold til den digitale kløft. [10] [11] 7

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Social business i virkeligheden. Skab værdi med informations- og kommunikationsteknologi

Social business i virkeligheden. Skab værdi med informations- og kommunikationsteknologi Social business i virkeligheden Skab værdi med informations- og kommunikationsteknologi 1. COMMUNITYBASERET INNOVATION 2. INNOVATIONSPOTENTIALET 3. SOCIAL FORRETNINGSPRAKSIS 4. TEKNOLOGI SOM FACILITATOR

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

The story of Friluftsfrämjandet a non-profit Outdoor association, educate group leaders 1892 Urbanisation Physical activities as healthcare, a ski organization 1900 Railway expansion Healthier children

Læs mere

Mads Bruun Simonsen, Daniel Engelhardt, Alexander Klug Rasmussen, & Philip Nielsen. Corporate Social Responsibility

Mads Bruun Simonsen, Daniel Engelhardt, Alexander Klug Rasmussen, & Philip Nielsen. Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility 1st project 2nd sem. February 2016 Mads Bruun Simonsen Daniel Engelhardt Alexander Klug Rasmussen Philip Nielsen LINK Cphbusiness Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse.3

Læs mere

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Vidensmedier Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisningsrummet Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME Henrik Rosenberg Seiding Executive Director hers@ramboll.com +45 51618255 Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S Morten Bøgebjerg Managing Consultant motb@ramboll.com

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege WORKSHOP 1 UDNYTTER DIN VIRKSOMHED DE DIGITALE MULIGHEDER? MMV Dagen, 20. januar 2016 TWITTER? #DANSKINDUSTRI @TWINS_SOLUTIONS

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016 5-7 DECEMBER 2016 LONDON DIGITALISATION SUPPLY 1 INTERNATIONAL INVESTERINGS KONFERENCE FOR LANDBRUG OG FØDEVARER (AGRICULTURE) En netværks og lærings konference for trends og investeringer i landbruget

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

GÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION

GÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION Centre for Facilities Management, DTU DFM Netværk GÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION Kgs. Lyngby, 21. Mai 2015 PROGRAM Kl. 14.00-14.10: Velkomst - Per Anker Jensen, CFM Kl. 14.10-14.45: Sony og Innovation

Læs mere

Hvad gør regionerne med de sociale medier?

Hvad gør regionerne med de sociale medier? Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Adresse Foreningen Retro Knabrostræde 26, 1210 København

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Den foreslåede D.U.C Human Resource Development Center vil blive placeret i Monico Namagunga, Mukono Destrict uganda.

Den foreslåede D.U.C Human Resource Development Center vil blive placeret i Monico Namagunga, Mukono Destrict uganda. D.U.C CVR-nummer: 36997001 Yusuf Matovu Jyllandsgade 56. St 7000 Fredericia Denmark phone: 0045 60173826 E-mail : Academyduc@outlook - Website: http://www.duchrdc.dk/ - Video: https://www.youtube.com/watch?v=3k6urhaeqac

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Eksamensprojekt i Web design og web kommunikation - E2011 hold 2

Eksamensprojekt i Web design og web kommunikation - E2011 hold 2 Eksamensprojekt i Web design og web kommunikation - E2011 hold 2 Janus Åhlander Olsen Web design og web kommunikation E2011 - hold 2 Underviser: Brian Everitt Problemfelt og problemformulering Hjemløse

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5.

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. maj 2015 Den nuværende persondatalov Fra år 2000, løbende smårevisioner

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere