Skolen tilbyder eleverne at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10. klasses prøve (FS10).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen tilbyder eleverne at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10. klasses prøve (FS10)."

Transkript

1 Undervisningen Prøver Skolen tilbyder eleverne at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10. klasses prøve (FS10). Skema Undervisningen foregår i 3 selvstyrende team, som hver har deres formand og skemalægger. Der lægges nyt skema for hver uge, således der kan tages hensyn til pædagogiske ideer og muligheder for holddannelser fx niveaudeling. Skemalæggerne indtænker også anderledes dage og arrangementer, således at der ikke sker aflysninger af timer i løbet af året. Der laves skemaer 5 gange i løbet af skoleåret efter en nærmere fastlagt plan. Derudover laves der skemaer for de unger, hvor vi bryder den almindelige undervisning op og erstatter den med anden undervisning. Boglig undervisning Følgende fag er obligatoriske: 9.klasse: Dansk, matematik, tysk, engelsk, fysik/kemi, historie, kristendom, geografi, biologi og samfundsfag 10.klasse: Dansk, matematik, tysk, engelsk, fysik/kemi Fællesfag Fortælletime, fællessang, gymnastik, svømning, folkedans, krop og sundhed, medborgerskab, foreningsfag. Valgfag Eleverne vælger valgfag 2 gange om året Det tilstræbes, at alle elever har 6 timers valgfag om ugen, dog har 9.klasse i en valgfagsperiode kun 4½ time. Timerne har forskellig længde : 60min. 75min 90 min og 120 min Tirsdag har vi et modul, hvor vi har drenge- og pigeundervisning. Se i øvrigt under fagfordeling. Anderledes uger Introuge Teamtur gå og cykeltur Idræts- og kreativ/praktisk uge Obligatorisk brobygning for 10.klasse i uge 47 og i forbindelse med brobygningen arbejder 10.klasserne også med deres OSO-opgave ( Obligatorisk Selvvalg Opgave) Faguge for 9.klasse Projektuge for 9.klasse Terminsprøve- gymnastik og skolevejledningsuge Østrig Historie/dansk uge - Demokratiuge Musical Skriftlige prøver Mundtlige prøver Afslutningsuge

2 For hver uge findes en detaljeret plan med skema, tilsyn mm. Computere/IT IT er ikke et selvstændigt fag på Ågård Efterskole, men inddrages i alle boglige timer og ofte også i idræt og valgfag. Overalt på skolen er der netværksadgang og i alle klasseværelser bruges elektroniske tavler I de boglige fag på skolen bruges computeren i hver time - til fx at læse tekster, lave notater, skrive afleveringer, høre tekster, søge information på nettet m.m. I valgfagene bruges fx billedbehandling, internettet og til gymnastik Sportsplanner. Eleverne bliver habile brugere af kontorprogrammerne (tekstbehandling, regneark, præsentationer). Ud over kontorprogrammerne arbejder vi i dagligdagen med lydoptageprogrammer, videoredigering samt produktion af hjemmesider. Informationssøgning er en naturlig del af alle timer, hvor vi har fokus på hensigtsmæssige søgekriterier og kritisk stillingtagen til informationskilderne. Vi arbejder med opgaverne både individuelt og i samarbejde med andre for at opnå praktisk færdighed i at arbejde med IT som redskab. Vi har også fokus på at få gode arbejdsvaner ved fx at bruge genvejstaster. Som fællesarbejdsflade bruger vi Intra til kommunikation, evaluering samt afleveringer. Anvendelse af computer Retningslinjerne for brug af computerlokalet findes i lokalet! Overtrædes disse skal der sendes en besked til LB straks. LB tager stilling til en evt. konsekvens. Ved skoleårets start skal forældre og elever skrive under på retningslinjer for brug af skolens computere. Det er tilladt at have computer på eget værelse på følgende vilkår: Det er ikke tilladt at spille nogen former for spil. Det er ikke tilladt at se nogen form for video-dvd herunder musikvideoer. Det er ikke tilladt at bryde ind på en andens computer. Hvis du låner din computer ud til en kammerat og han bryder reglerne, er du stadig den ansvarlige Du har ansvaret for at låse computeren, så andre ikke kan bruge din PC. Pc en skal slukkes kl Når du bruger skolens netværk er det under samme vilkår som i IT-lokalet. Computeren er et arbejdsredskab og skal bruges som sådan. Overtrædes ovenstående informeres LB og OS pr mail. Beskrivelse af de enkelte fag: Nedenstående beskrivelse af de boglige fag. Fælles for alle prøvefag gælder, at vi arbejder ud fra Fælles Mål dvs. at vi bruger disse beskrivelser som både platform og pejlemærker for vores undervisning. Dansk et med dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sproget som en kilde til dannelse af det hele menneske som en livsduelig og demokratisk borger. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse og give dem mod og lyst til at læse og udtrykke sig både mundtligt og skriftligt.

3 Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben, analytisk og kritisk indstilling til deres egen tids og andre perioders sprog, litteratur og andre udtryksformer, hvilket øger deres mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet. Indhold Hvad er det særegne for faget på Ågård Efterskole? Undervisningen tager udgangspunkt i livsoplysning, og teksterne og emnerne der arbejdes med udvælges, så de lægger op til engageret samtale mellem elever og lærere om de store livsspørgsmål, som fx eksistens og værdier. Som ramme for alle dansktimer på Ågård Efterskole synges en sang fra Højskolesangbogen. Samtalen har en central placering i danskundervisningen og det at lytte, tage aktivt stilling og give udtryk for sine tanker og holdninger skal foregå i et trygt samtalemiljø, hvor man får mod til deltage og bidrage og derigennem blive sig mere bevidst om sin egen dannelse og identitet, som en forudsætning for at kunne deltage som borger i samfundslivet. Der arbejdes med forskellige perioder, genrer og udtryksmuligheder og i arbejdet indgår analyse, fortolkning og vurdering af de enkelte tekster, således at eleverne opnår en sproglig opmærksomhed og bevidsthed, der kan være med til at skærpe deres evne til perspektivering og indsigt i teksternes sammenhæng mellem form og indhold. Denne evne og indsigt er også væsentlig, når eleverne skal arbejde med og forbedre deres skriftlige udtryk. Nedenstående er eksempler på emner, som kan indgå i vores årsplan Identitet Danmark Etik og moral Forvandling forandring Demokrati Venskab Tro og eksistens De danskfaglige aktiviteter indgår også i andre undervisningsmæssige sammenhænge fx fortælletimer, medborgerskabstimer, projektdage og anderledes uger. Der veksles mellem klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, projektarbejde og fremlæggelser. Hensyntagen til den enkelte elevs niveau vægtes højt. Undervisningsmaterialerne hentes hos mange forskellige kilder. Der arbejdes ofte i sammenhængende forløb med henblik på et tema eller en genre. Tilgangen til teksterne er mangeartede. Vi arbejder via samtale, oplæg, skriftlige øvelser, diskussioner og brug af andre udtryksformer. IT spiller en naturlig rolle i undervisningen og brugen af WEB2.0 er stor. Al skriftlig kommunikation foregår over skolens intranet. Eleverne laver først på året en beskrivelse af deres studiekompetencer og faglige niveau. Derudfra sætter de sig specifikke faglige og studiemæssige mål. Dokumentet inddrages løbende i undervisningen og revideres. I løbet af året har vi individuelle fagfaglige vejledningssamtaler samt mundtlige og skriftlige evalueringer af forløb. I slutningen af året laves en større skriftlig evaluering af undervisningen og lærerens indsats. Evalueringsværktøjet på intra inddrages.

4 Matematik et med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Indhold Hvad er det særegne for faget på Ågård Efterskole? Af samfundsrelaterede områder arbejdes der blandt andet i matematik med lønsedler og finansierings muligheder, for at give eleverne indsigt i og viden om dette. Endvidere arbejdes der med statistiske illustrationer fra medier, for at eleverne lære at gennemskue og forholde sig til disse informationer. IT har en central rolle i undervisningen og det er arbejdsmetoden, der er særkende i matematikundervisningen på Ågård. I matematik undervisningen gennemgår eleverne et forløb i regneark, hvor de bliver i stand til at kunne benytte regnearkets mest almindelige funktioner. Herunder bliver der mulighed for at lære layout funktioner, så eleven bliver i stand til at benytte computeren til den skriftlige prøve. Minimum i forbindelse med statistik og funktioner vil både regneark og undervisningsprogrammer blive benyttet for at give eleverne en øget forståelse for emnerne. Der vil løbende blive anvendt undervisningsprogrammer med det formål at træne eleverne færdigheder i allerede indlært stof. Eleverne skal i løbet af året opnå så stor fortrolighed med regneark at de i forbindelse med deres afleveringer kan bruge regneark som kommunikationsform. I undervisningen ligges der stor vægt på elevernes mundtlige kompetencer. Dvs. beherskelse at de matematiske termer samt krav om en korrekt formulering om den matematiske problemstilling. Eleverne udvikler og udøver deres matematiske kompetencer ved at beskæftige sig med matematiske stofområder. Progressionen i matematikundervisningen skal betragtes som synonymt med progressionen i den enkeltes matematikbeherskelse. Så i undervisningen veksles der mellem teoretisk gennemgang og løsning af opgaver i forbindelse med emnet og mundtlig samtale omkring de matematiske problemstillinger for at udvikle elevernes matematikbeherskelse. Eleverne har lektier for i forhold til deres matematiske kompetencer og der er ca. 6 7 afleverings sæt i løbet af året. En stor del af undervisningen tilrettelægges så eleverne arbejder sammen 2 og 2. Grupperne skifter mellem at bestå af elever der er på samme niveau, dreng/pige og svag/dygtig.

5 Der stilles realistiske udfordringer for at tilgodese alle fagligt i forhold til deres niveau. I 9 klasse er hovedbogen Matematiktak 9, Alinea og div. undervisningsmaterialer fra andre bog systemer samt relevant konkrete materialer. I 10 klasse er hovedbogen Matematiktak 10, Alinea og div. undervisningsmaterialer fra andre bog systemer samt relevant konkrete materialer. I gennemsnit 4 timer a 60 minutter om ugen De enkelte klasser/team ønsker selv fordeling og placering, således der fx kan arbejdes med forskellige holddelinger Eleverne laver en fagfagbeskrivelse og sætter sig specifikke faglige mål ud fra denne. Der samtales med faglæreren om disse mål og disse justeres og revideres løbende. 9 klasse afslutter med folkeskolens afsluttende prøver i matematik. Den skriftlige prøve består af et opgavesæt i matematiske færdigheder og et opgavesæt i matematisk problemløsning. Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet. 10 klasse afslutter med folkeskolens afsluttende prøver i matematik. Den skriftlige prøve består af et opgavesæt i matematisk problemløsning og en mundtlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet og de mundtlige prøve oplæg stilles af læreren. Fagfaglig evaluering. Gennemgang debat og diskussion af elever på teammøder I slutningen af året laves en større skr. evaluering af undervisningen og lærerens indsats. Engelsk Stk. 1. et med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennemvarierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Det særegne ved engelsk undervisningen på Ågård Efterskole

6 Det grundtvigske i engelsk undervisningen: Fælles for alle engelsktimer er, at de starter med en sang, som danner udgangspunkt for en samtale på engelsk. Teksterne der vælges lægger op til og engagerer til samtale mellem lærer og elever. Samtalen bør inddrage elevernes egne personlige erfaringer. Både elever og lærer sætter sig selv på spil og lader egne holdninger og meninger skinne igennem. Samtalen føres i et trygt samtalemiljø både mellem elev og lærer og elev/elev. Eleverne opdrages til at lytte til andres udsagn og tage aktiv stilling til det, de hører. Emnerne der tages op i engelsk bør være elevrelevante, så de opmuntrer til engagement og samtale på engelsk. Medborgerskab i engelsk undervisningen: Vi tilstræber at emnerne er samfunds relevante/aktuelle og lægger op til refleksion og debat mellem eleverne. Gennem emnerne oplyses eleverne omkring engelsk talen:de landes historiske og samfundsmæssige perspektiver, hvor eleverne skal tage stilling til egne demokrativærdier. Gennem forskellige arbejdsformer fordres det, at eleverne deltager aktivt med ansvar for egen læring og gensidige arbejdsforhold mellem eleverne. Deltagere Alle elever på Ågård Efterskole modtager engelsk undervisning, og alle indgår i en klasse hhv. 9. eller 10. klassetrin Materialer CVU Lillebælt Egne materialer Materialer fra internettet Timetal I gennemsnit 3 timer a 60 minutter om ugen. De enkelte klasser/team ønsker selv fordeling og placering, således at der fx kan arbejdes med forskellig holddeling Arbejdsformer Der veksles mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og fremlæggelser. Vi tager udgangspunkt i elevernes forskellige faglige standpunkt og prøver at tilgodese alle elever gennem undervisningsdifferentiering og varierede arbejdsformer. IT er en integreret del af undervisningen se i øvrigt indholdsplan for IT på Ågård Efterskole. IT bruges som oplysningskilde med hensyn til oplæg til debatter i klasserne, samt til at øge elevernes viden om andre engelsktalende lande. Ligeledes bruges lyd og billede/film til elevernes egen produktion og læring bl.a. ved hjælp af Web 2.0 programmer. IT benyttes desuden til aflevering af skriftlige opgaver. Eleverne bruger computer som et aktivt og funktionelt arbejdsredskab. Metoder Samtale skriftlige opgaver diskussioner mundtlige fremlæggelser analyse/fortolkning Individuelt Gælder for 10. klasse: Eleverne laver i starten af året et dokument, hvorpå de beskriver deres faglige standpunkt, og hvad deres mål for undervisningen er, samt hvilke af målene de kan opnå på egen hånd, og hvilke de behøver hjælp til. Dette dokument bliver der løbende fulgt op på, for at eleverne kan se, om de udvikler sig. På dokumentet tilskrives desuden tilbagemeldinger fra skriftlige afleveringer. Gælder for 9. klasse: Eleverne laver en fagfagligbeskrivelse og sætter sig specifikke faglige mål ud fra

7 denne. Der samtales med faglæreren om disse mål, og de justeres og revideres løbende. Dette gælder for begge årgange. Individuelle fagfagligevejledningssamtaler Klassen Mundtlige og skriftlige evalueringer af forløb Undervisningen/læreren I slutningen af skoleåret laves en større skriftlig evaluering af undervisningen og lærerens indsats. Team Skriftlige og mundtlige evalueringer af forløb Hvordan? Der arbejdes bl.a med evaluering over intra. Fysik kemi Trinmål for fysik/kemi i Klasse, se faghæfte for Fysik Det særegne ved Ågård det grundtvigske Det grundtvigske: Alle timer starter med en sang fra Højskolesangbogen. Mål for fysik/kemi-undervisningen ud over de fagfaglige mål: Målet for undervisning er fælles læring, der skal give eleverne oplevelsen af at indgå i et givende fællesskab, hvor man accepterer hinandens forskelligheder, stærke og svage sider. Det kan i fysikundervisningen foregår ved, at man sørger for at alle får oplevet at arbejde sammen dreng/pige,samt ved at sætte elever på forskellige faglige niveauer sammen, så de kan få oplevelsen af at kunne hjælpe, - og få hjælp af kammerater. Et af fagets hovedmål er at gøre eleverne i stand til at tage kritisk stilling til hverdagsforhold og samfundsmæssige forhold. Nogle af de emner der bl.a. undervises i er: brugen af fossilt brændstof, miljøproblematikker, dagligdagskemi etc. Det vil dog afhænge lidt af læreren, hvilke af ovennævnte emner, der bliver undervist i.

8 Deltagere: Eleverne undervises sammen med de elever de går i klasse med. Dvs. at der er ca elever i fysiklokalet på en gang. Materialer: 9. klasse: Der undervises efter bogsystemerne: Prima fysik 9, Prisma kemi 8/9, Ny prisam 9 samt div kopier. 10. klasse:der undervises efter bogsystemerne: Prima 10 U, Kemi 10 U samt div. kopier Timetal: 9. klasse ca 50 timer 10. klasse: ca. 60 timer Arbejdsformer En stor del af undervisningen tilrettelægges, så eleverne arbejder sammen i grupper på tværs af køn og niveau. Fysik er samlæst og obligatorisk. Derfor er det vigtigt, at der stilles realistiske udfordringer for at tilgodese alle fagligt i forhold til deres niveau. Undervisningen er i så stort omfang som muligt baseret på elevforsøg. Endvidere integreres IT i størst muligt omfang i form af animationsmodeller, dataopsamling og databehandling med Pasport datastudio og Waveport, bl.a. måling og registrering af radioaktivitet og halveringstid, spænding og strøm i elektriske kredsløb, ph-værdi ved titrering, frekvensmåling ved bølgeog lydforsøg og temperaturmåling. Endvidere bruger eleverne computeren til skrivning af fysik- og kemirapporter Individuelt Eleverne bliver bedømt og får karakterer ud fra følgende principper: Deres engagement i undervisningen, arbejdsmorale, evnen til at sammenholde teori og praksis, div. test, fysikrapporter mv. Klassen Eleverne udfylder fagfaglige skemaer, hvor de giver deres holdninger for den undervisning, som de har modtaget i faget fysik/kemi. Herunder, om de fik tilstrækkelig ud af undervisningen, om de fik den hjælp de behøvede, arbejdsmiljøet mv. Undervisningen/læreren Se evaluering af klassen Tysk Tyskland er, ud over at være vores naboland, Danmarks handelspartner nummer et. Der er efterhånden ikke så mange, der er dygtige til tysk, så det er derfor er en attraktiv kompetence med henblik på fremtidig uddannelse og jobmulighed. Vi forsøger med mange forskellige midler at vække elevernes interesse for sproget og give eleverne den nødvendige faglige basis, som er forudsætning for at udvikle et brugbart tysk i deres videre uddannelsesforløb. Målet med undervisningen i tysk er således nærmere fortalt, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt såvel som skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse i det hele taget. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde, samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal endvidere give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Elever som ikke før har modtaget undervisning i tysk kan ønske valgfag af såvel boglig som anden karakter i stedet for.

9 Indhold På Ågård Efterskole vægtes engagement, samarbejde, variation og kreativitet i tyskundervisningen. I forlængelse af skolens formål og værdigrundlag, er vores primære sigte at give eleverne glæde ved og mod på at arbejde med faget, samt naturligvis at give dem de nødvendige, basale redskaber at bygge videre på. Vi arbejder med emner, som er interessante for eleverne og om hvilke de magter rent sprogligt at udtrykke deres holdninger og meninger. Vi vælger emner, som giver mulighed for refleksion både i forhold eget liv, andres liv og samfundet generelt. Eksempler på sådanne emner kunne være: Berlins historie, krop og sundhed, integration, anderledeshed, rejser og oplevelser, ungdomskultur i tysktalende lande. Undervisningen omfatter ca. 60 lektioner à 60 minutter. Undervisningen tilrettelægges så den opfylder undervisningsministeriets formål (fælles mål) for fagene. Undervisningen bygges op omkring 4-5 emner, hvortil der tilknyttes tekster af forskellig art, grammatikøvelser, samtaleøvelser, projekter og skriftligt arbejde. Undervisningen foregår primært på tysk. Decideret grammatikundervisning foregår dog på dansk, for at sikre forståelsen. Der tilstræbes en varieret undervisning. Der inddrages forskellige tekster, i form af litteratur, sagtekster, film, video, musik, hjemmesider m.m. I tekstvalget, lægges vægt på de forskellige aspekter i de unges liv og hvad der har indflydelse herpå, ligesom vi sætter fokus på de menneskelige værdier. Eleverne forsøger med deres kommunikative færdigheder, selv at udtrykke deres personlige holdninger og værdier. Undervisningsformerne varierer mellem klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og soloopgaver. Eleverne engageres gennem alternative og varierende opgaveformer, som ofte indeholder kreative elementer. It er et centralt arbejdsredskab i dagligdagen, idet eleverne bruger elektroniske ordbøger, officeprogrammer, søgemaskiner og Web-2.0 tjenester. Til alt dette vil eleverne få stillet forskellige relevante opgaver, som har forbindelse til den øvrige tyskundervisning. Undervisningen evalueres skriftligt 2 gange om året. Eleverne beskriver egne færdigheder i begyndelsen af året, hvorefter de sætter sig mål. Elevernes niveau testes løbende med forskellige redskaber. - Fransk : et med fortsætter fransk er, at tilbyde eleverne at gå til afsluttende prøve i fransk på FSA eller FS10 niveau. Se i øvrigt Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget fransk

10 IT:IT inddrages i undervisningen i de tilfælde, hvor det er relevant. Der benyttes søgemaskiner som Yahoo og google. Derudover præsenteres eleverne for diverse www. adresser til fx franske seværdigheder ( ) eller kendte personers hjemmeside Tilrettelæggelse: Fortsætter fransk tilbydes 1½ time om ugen og der laves aftale om at arbejde med faget, når de andre elever har tysk. Kristendom, samfundsfag og historie et med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. et med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. et med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Indhold På Ågård Efterskole skabes der en tydelig sammenhæng imellem de tre fag. Undervisningen bygges op omkring en tidslinje, hvorigennem eleverne opnår et begyndende overblik over den historiske tid, herunder den historiske, samfundsmæssige, religiøse og idehistoriske udvikling, der danner rammen om det samfund og den verden, vi lever i i dag. Undervisningen knyttes an til de øvrige fag i 9. klasse, således at eleverne oplever en tydelig sammenhæng i det faglige forløb. Undervisningen sigter ligeledes mod at udvikle elevens evne til selvstændigt ræsonnement, argumentation og kritisk sans. Deres evne til såvel mundtlig som skriftlig formidling af deres synspunkter og ræsonnementer styrkes gennem træning. Således udvider faget elevernes horisont og gør i stand til at deltage aktivt og mere nuanceret i debatter om religion, samfund og historie. Der skabes i undervisningens praktisk opmærksomhed og dybere grobund for værdierne holdning og frisind, idet eleverne oplever, at en holdning kan have større eller mindre perspektiv eller hold i kendsgerninger, og samtidig at vi har lov at tænke, tro og udtrykke os individuelt. It inddrages desuden i undervisningen, idet eleverne f.eks. skal anvende power-point, tekstbehandling, hjemmesider, søgemaskiner og web 2.0 værktøjer. I tilknytning til nogle af emnerne stilles skriftlige opgaver. Undervisningen omfatter ca. 50 lektioner à 60 minutter. Timerne fordeles nogenlunde jævnt i løbet af skoleåret.. Undervisningen tilrettelægges så den opfylder undervisningsministeriets formål (fælles mål) for fagene. Undervisningen tilrettelægges omkring udvalgte emner, som så vidt muligt søges opbygget efter en tidslinje. Til hvert emne udarbejdes et arbejdsrum, hvor undervisningsmaterialerne er samlet. Nedenstående er et eksempel på en årsplan: I begyndelsen var... Skabelsen. Naturvidenskabeligt contra religiøst verdensbillede. Værktøjskassen. Kildekritik og argumentation Symboler Vi bliver moderne. Udviklingen i Perioden Medier

11 Etik og filosofi Europa efter anden verdenskrig Kvindesyn og kønsroller Fra kolonisering til globalisering Emnerne søges placeret i en tværfaglig sammenhæng med de øvrige fag i 9. klasse. Idet undervisningen skal fremme elvernes evne og lyst til selvstændig refleksion, inddrages elevernes egne tanker, holdninger og synspunkter i høj grad. Det vægtes desuden at eleverne opnår konkret viden i mere traditionel forstand. Der tilstræbes en varieret arbejdsform i klassen, som veksler mellem traditionel klasseundervisning, selvstændige opgaver og projektarbejde i grupper. Der arbejdes med forskellige medier, så som internet, film, radio, fag- og fiktionstekster m.m. Eleverne evalueres løbende i forhold til arbejdet i klassen, samt gennem skriftlige opgaver og projektarbejde. Undervisningen evalueres skriftligt to gange årligt. Biologi Undervisningen tilrettelægges så den opfylder undervisningsministeriets formål (fælles mål) for fagene. et med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Indhold Hver time starter med en sang fra højskolesangbogen. Det tilstræbes at denne sang har en sammenhæng med faget biologi. Følgende emner er altid på årsplanen: Evolution Genetik Bioteknologi Celler Kroppen Kost Planter Vand Skoven

12 Mikrobiologi Samtalen er en vigtig del at biologiundervisningen. Undervisningen lægger jævnligt op til diskussion omkring forskellige problemstillinger, der vedrører menneskers udnyttelse af viden om levende organismer og den omgivende natur samt konsekvenserne heraf. Derved udvikles ikke alene elevernes indsigt i og forståelse af deres omverden, med de udvikles også til selvstædigt at tage stilling og føle ansvar for omverden. Der tilstræbes en varieret arbejdsform i klassen, som veksler mellem traditionel klasseundervisning, skriftlige opgaver og undersøgelses- og forsøgsarbejde enkeltvis eller i grupper. Der udleveres ved skoleårets start to grundbøger til hver elev, BIOS A og BIOS B, som undervisningen tager udgangspunkt i. Dertil kommer brug af hjemmesider, der relaterer til de biologiske emner. Desuden indlægges ekskursioner i undervisningen. Vore ekskursioner går fx til Det lokale vandhul Den lokale å Den lokale skov Fur Museum Timetal: 25 lektioner af 60 min. årligt. I løbet af året har vi jævnligt skriftlige prøver, der afspejler elevernes niveau inden for de forskellige vidensområder. Evalueringsværktøjet på intra inddrages i høj grad ved disse evalueringer. Løbende trænes eleverne i fsa biologi prøveeksempler. Herved evalueres samtidig elevernes generelle vidensniveau inden for faget. I slutningen af året laves en skriftlig evaluering af undervisningen og lærerens indsats. Geografi og indhold et med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Det særegne ved Ågård det grundtvigske

13 Fælles for alle geografitimer: De starter med en sang fra Højskolesangbogen. Samtalen er en vigtig del af geografiundervisningen. Undervisningen lægger jævnligt op til diskussion om forskellige problemstillinger, der vedrører menneskers udnyttelse af naturgrundlaget og konsekvenserne heraf. Derved udvikles ikke alene elevernes indsigt i og forståelse af deres omverden, men de udvikles også til selvstændigt at tage stilling og føle ansvar for omverdenen. En stor del af undervisningen tilrettelægges således, at den tager udgangspunkt i par- eller gruppearbejde, så elevernes samarbejdsevner og forståelse for hinandens personlige og faglige forskelligheder kommer i spil. Herved udvikles ikke blot eleverne ansvarlighed over for sig selv, men også ansvarlighed over for kammeraterne. Brug af IT i undervisningen spiller en central rolle. Internettet benyttes ofte til informationssøgning. Derudover foretages jævnligt evaluering på SkoleIntra i form af multiple choice-tests, der afspejler prøveformen i faget. Ligeledes anvendes udover atlas i bogform også digitale atlas og kort. Mindst én gang årligt arrangeres der en heldagsekskursion, der giver eleverne mulighed for at opleve naturen på nærmeste hold og iagttage og undersøge naturgrundlaget. Ekskursionen har ligeledes til formål at ryste eleverne sammen og give dem fælles oplevelser, der skal skabe grobund for det videre arbejde med geografi i klassen. Det historiske aspekt er en væsentlig faktor i geografiundervisningen. Ved at give eleverne kendskab til fortiden skabes en større forståelse for vores nutid. Lærerne skal være engagerede og have noget på hjerte noget eleverne kan tage aktivt stilling til, så de derved udvikles og får livsoplysning, der gør dem mere bevidste om egne værdier. I øvrigt henvises til ministeriets fælles mål og fagbeskrivelser Deltagere: Alle elever i 9. klasse på Ågård Efterskole modtager geografiundervisning. Materialer: Amtscenter Lillebælt, Atlas, Egne materialer, Internettet Timetal: Ca. 25 timer pr. Skoleår Arbejdsformer: Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt-, par- og gruppearbejde. IT er en integreret del af undervisningen se i øvrigt indholdsplan for IT på Ågård Efterskole Metoder: Samtale skriftlige opgaver diskussioner tests ekskursioner Individuelt: Diverse tests herunder multiple choice-tests på SkoleIntra. Klassen: Mundtlige evalueringer af forløb Undervisningen/læreren: I slutningen af året laves en større skriftlig evaluering af undervisningen og lærerens indsats Team: I flere perioder af skoleåret tilrettelægges, så flere fag arbejder med samme overordnede emne samtidigt, således at eleverne udvikler en tværfaglig forståelse og får mulighed for at se tingene i et større perspektiv.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

ÅRSPLAN SILD 9. KLASSE ENGELSK 2010/2011

ÅRSPLAN SILD 9. KLASSE ENGELSK 2010/2011 ÅRSPLAN SILD 9. KLASSE ENGELSK 2010/2011 Formålet for faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Indholdsplaner for matematik 2017/18

Indholdsplaner for matematik 2017/18 Indholdsplaner for matematik 2017/18 MATEMATIK I A-KLASSEN: Formål: Formålet med matematik i A klassen er at eleverne bliver i stad til at anvende matematik i sammenhæng, der vedrøre dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Årsplan for engelsk i 8. klasse

Årsplan for engelsk i 8. klasse Årsplan for engelsk i 8. klasse Fælles Mål for Engelsk 2009 formålsparagraf: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således

Læs mere

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk 10. klasse 2016/17

Undervisningsplan for engelsk 10. klasse 2016/17 Undervisningsplan for engelsk 10. klasse 2016/17 Formålet med undervisningen i engelsk i 10. klasse på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, samt

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Formålet med danskundervisningen er ifølge Fælles Mål at: Fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.

Læs mere

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål. ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab

FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 4 4. Kernestof... 6 4.1 Uddybning

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere