Erhvervsbiavlernes høringssvar vedrørende evaluering af Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark

Transkript

1 Reerslev den 27. juni 2013 Erhvervsbiavlernes høringssvar vedrørende evaluering af Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark Indledning NaturErhvervsstyrelsen (NE) ved Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skr. af 6. juni 2013 (dok. nr /) anmodet organisationen ErhvervsBiavlerne om høringssvar på styrelsens evaluering af Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark Dette notat er ErhvervsBiavlernes (EB) svar på anmodningen. NE konkluderer nærmest en passant i fjerdesidste linje, at Den fungerende biavlsstrategi er rummelig og er fortsat dækkende for området, som det ser ud i dag. Denne konklusion er EB meget uenig i, særligt at den er dækkende for området, som det ser ud i dag. EB frygter, at denne forhåndskonklusion kan medføre, at EB s og øvrige organisationers evaluering ignoreres og tingenes tilstand fortsætter som hidtil dvs. med stadigt skrumpende bibestand i Danmark når konklusionen allerede er draget. EB ønsker derfor at markere sin holdning ved at indlede med sin generelle opfattelse af den fremadrettede biavlsstrategi. EB s generelle synspunkter vedrørende biavlsstrategien En brugbar strategi indeholder normalt elementerne mål, metoder og midler. Målet beskriver den ønskelige sluttilstand for strategien. Metoder anviser de måder, hvorpå strategien skal ændre en uønsket tilstand til den ønskede sluttilstand. Endeligt beskriver midler, hvilke ressourcer som metoden skal indsætte for at opnå målet. EB mener derfor, at biavlsstrategien ikke er tilstrækkelig eksplicit om hvad der er mål, metoder og midler, og at det udsendte oplæg til evaluering yderligere bibringer uklarhed. EB vil derfor indledningsvis analysere disse forhold. Af Biavlsstrategien fremgår følgende: Formålet med denne biavlsstrategi er at beskrive, hvorledes Fødevareministeriets indsats over for biavlen skal bidrage til at opnå tilstrækkeligt mange og sunde bifamilier til at sikre en effektiv bestøvning af dyrkede afgrøder og naturens planter i alle dele af landet. Formand Keld Brandstrup, Reerslevvej 18A, Reerslev, 4291 Ruds Vedby Buckfast@internet.dk

2 Af oplægget til høringssvaret fremgår følgende: Fødevareministeriet arbejder for at give honningbierne bedre betingelser i Danmark. Det betyder, at det er nødvendigt at sikre sunde bier for dermed at sikre bestøvningen af de plantearter, der er afhængige af insektbestøvning, både i jordbrugserhvervene og i naturen og dermed fremme biodiversiteten i bred forstand. At manglen på bestøvere er meget kritisk ses bl.a. af Naturstyrelsens vurdering, at over arter vil uddø i den danske natur inden for de kommende årtier, hvis der ikke tilvejebringes et større antal bestøvende insekter, herunder honningbier, i naturen. EB konkluderer, at biavlsstrategiens primære mål er, at der skal tilvejebringes flere bier i Danmark i forhold til landbrugsproduktionen og i forhold til naturen, hvor biodiversiteten ønskes fremmet. EB tager medansvar for dette mål. Tilstrækkelig mange bier er således strategiens ønskelige sluttilstand, som de valgte metoder og midler skal indsættes til at opnå. EB finder derfor, at det ovennævnte citat: at det er nødvendigt at sikre sunde bier bringer uklarhed i strategien. NE synes have gjort det at sikre sunde bier til et mål i sig selv, men det er jo blot et middel og endda et relativt underordnet middel. Efter EB s opfattelse skaffes flere sunde bier først og fremmest med metoden: Bedre biavlsdrift og bi-management. Først og fremmest mener EB, at den diskurs, som har udviklet vedrørende honningbiernes sundhed i de senere år, har fordrejet fokus fra det egentlige mål, nemlig at tilvejebringe flere bier i landbruget og naturen. Det er korrekt, at der har været stor mediebevågenhed om bifamiliers angiveligt uforklarlige kollaps og store vinterdødelighed. EB mener imidlertid, at en stor del af den angiveligt uforklarlige dødelighed er forklarlig, nemlig fordi mange biavlere ikke er dygtige nok og begår elementære fejl, som resulterer i bidød og efterfølgende forklares med uforklarlighed. Eller også kaster de skylden på alt andet end sig selv og deres driftsform eller mangel på samme. Dansk biavl har levet med det nuværende sygdomstryk i mange år. Bierne er sunde nok, der skal bare være flere af dem og biavlerne skal lære at passe dem ordentligt og derved holde dem i live. EB mener derfor ikke, at biernes sundhedstilstand er den afgørende hindring for at drive biavl i Danmark, og dermed tilvejebringe flere bier. Der kan sagtens drives biavl med de vintertab på 5-7 % som dygtige erhvervsbiavlere præsterer. Dette tab er bare et vilkår som virksomhedens driftsplan må håndtere, hvilket i praksis er en mindre gene. Den altafgørende forhindring for at tilvejebringe flere bier i Danmark er af økonomisk karakter. Man kan ikke leve af at sælge sit hovedprodukt, honning. Dette skyldes en kombination af import af udenlandsk honning og forbrugernes manglende vilje til at betale merprisen for dansk honning. EB mener således at biavlsstrategien primært skal rettes mod at skabe bedre erhvervsvilkår, ikke blot i tale, men også i konkret handling med klart formulerede og målbare metoder og tilstrækkelige midler. Holder man formålet, at tilvejebringe flere honningbier til landbrugsproduktionen og i naturen, op mod effekten af de mulige metoder, så vil en prioritering af erhvervsvilkårene klart give de bedste resultater. Dette kan belyses med følgende eksempel: Hvis man antager, at hobbybiavlernes antal forøges med 20 % fra ca til og at hver nytilgået hobbybiavler anskaffer 5 familier, vil dette forøge 2

3 bimængden i Danmark med familier. Langt den overvejende del af disse familier vil blive opstillet ved boligen, dvs. i byernes villakvarterer, langt fra landbruget og naturen. Der kan sagtens drives hobbybiavl i byerne, men dette opfylder ikke strategiens mål. En moderne dansk erhvervsbiavler er nødt til at drive ca. 500 familier for at kunne få en fornuftig forretning. Dvs. at én erhvervsbiavler leverer det samme som 500 hobbybiavlere og successivt, at blot 9 nye erhvervsbiavlere kan levere den samme mængde af bifamilier, som 900 nye hobbybiavlere. I modsætning til hobbybiavlerne vil erhvervsbiavlernes bier blive placeret på de ønskede steder, nemlig omkring landbruget og i naturen. Erhvervsbiavleres enkelte familier vil desuden i de fleste tilfælde rumme mange flere bier end de fleste hobbybiavlernes. Sådan som landbruget har udviklet sig, er der i korte perioder brug for mange bier på markerne, som efter afblomstring af den givne afgrøde atter bliver til den biavlsmæssige ørken, som det moderne landbrug har udviklet sig til. Udstationeringer på 100 eller flere bifamilier er ikke usædvanlige og disse skal således flyttes til og fra området. Kun erhvervsmæssig biavl kan dække disse og de andre behov for bier i Danmark. EB skal i den forbindelse klart udtrykke, at EB har stor respekt for hobbybiavl og at de fremsatte argumenter alene retter sig mod strategiens mål, at skaffe flere bier til landbruget og naturen med den mest effektive metode. EB foreslår derfor, at en forbedring af erhvervsvilkårene skal være det overordnede mål med biavlsstrategien , og at der skal iværksættes konkrete tiltag som muliggør et rimeligt økonomisk afkast, herunder en forbedret afsætning af produkterne. Det er ikke sygdomstrykket, som er en hindring for at nå strategiens mål, men derimod de ringe erhvervsvilkår. EB mener som indledningsvis anført, at opfattelsen af, at biernes sundhed er den afgørende faktor for at tilvejebringe flere bier i Danmark bør ændres. Der kan som nævnt sagtens drives erhvervsmæssig biavl i Danmark med det nuværende sygdomspres. Forudsætningen er blot, at biavlerne skal blive fagligt dygtigere. Dette uddannelsesspørgsmål behandles senere. Ulempen ved den herskende diskurs - at det er biernes sundhed som er flaskehalsen - er at den fjerner fokus fra den egentlige flaskehals, nemlig rentabiliteten i biavlen. Ved at fastholde denne diskurs vil der fortsat blive brugt en uforholdsmæssigt stor andel af de rådige midler på at finansiere grundforskning i bisygdomme o. lign. og herunder dokumentere sammenhænge som allerede er praktisk erkendte i erhvervsbiavlen. Et eksempel er den nylige dokumentation af sammenhængen mellem varroa, virus og vinterdødelighed; et forhold som praktiske biavlere har været bevidste om i mange år. I skrivende stund er det netop oplyst, at Biavlsprogrammet 2013 dedikerer 3 mio.kr til fortsat forskning i varroabekæmpelse. EB finder dette fokus på varroabekæmpelse for ude af trit med biavlsstrategiens faktiske formål: at skaffe flere bier til landbrug og natur. Dansk biavl har levet med varroa i 20 år og varroa vil sandsynligvis aldrig kunne elimineres. Som nævnt kan biavlen sagtens leve med dette sygdomstryk, bare biavlere bliver dygtigere og faktisk udfører den fornødne varroabekæmpelse. EB mener at denne markante investering ikke vil bringe flere bier i landskabet og at den er en afledning fra strategiens faktiske mål. Et andet eksempel er forskningsprojektet i biavlsprogrammet om at finde en indikator for hvornår der skal sættes kasser på bistader på raps. Enhver erfaren biavler ved, at det skal der når bierne fylder de eksisterende kasser og trækket er i gang. Finansiering af sådanne forskningsprojekter, som måske har akademisk interesse, har ikke tilvejebragt en eneste bi mere i Danmark. 3

4 EB mener derfor, at grundforskning bør finansieres udenfor biavlsstrategien, således at kun forskning som faktisk bidrager til strategiens mål at tilvejebringe flere bier skal indgå i strategien. Nøglen til at tilvejebringe flere i Danmark er, udover en markant forbedring af erhvervsvilkårene, at gøre biavlerne dygtigere. Alene dette vil sænke den uforklarlige dødelighed væsentligt og hæve sundheden ligeledes. Uddannelse er - udover erhvervsvilkårene den afgørende udfordring. EB s synspunkter vedrørende uddannelse fremføres nedenfor i evalueringen af de konkrete emner i høringen. Sammenfattende mener EB, at biavlsstrategien set i forhold til målet: at tilvejebringe flere bier til landbruget og i naturen - bør struktureres således, at forbedrede erhvervsvilkår prioriteres højest, dernæst uddannelse af erhvervsbiavlere og sidst erhvervsrettet og anvendelig forskning. EB s kommentarer til enkeltpunkter i evalueringen af biavlsstrategien Ad Det Centrale BigårdsRegister (CBR) EB støtter CBR, herunder at tvungen registrering af bifamilier bliver indført. EB mener dog, at brugervenligheden bør opprioriteres væsentligt og hilser en version II velkommen. I den forbindelse vil EB gerne bidrage med råd og vejledning, idet EB kan bidrage med viden om hvordan store bedrifter med mange bifamilier og flytninger kan tilgodeses. Hvis CBR skal have almindelige udbredelse, er det vigtigt at daglig brug af CBR ikke påfører erhvervsbiavlen yderligere administrative udfordringer og bøvl. EB finder overordnet set, at CBR kan virke som et godt redskab til at påvise den reelle bibestand i Danmark. EB mener, at situationen måske er mere alvorlig end det er erkendt, fordi antallet af bifamilier er vurderet for højt, som følge af forældede data. Ad bestøvningsprojektet Også for dette emne, mener EB at der skal fokuseres på praktiske tiltag, som giver økonomiske effekter. Hvis der er gode bevoksningsforhold på en egn, blandt andet tilvejebragt gennem krav til læplantningstyper og skovrejsning og erhvervsvilkårene i øvrigt er tilfredsstillende - så vil problemerne løse sig selv. Er der gode erhvervsmuligheder, så vil der af sig selv opstå incitament til at opformere flere bifamilier. EB mener samlet set, at der bør være fokus på foranstaltninger, som giver konkrete biavlsmuligheder, fremfor mere forskning. Ønsker man flere bier i landskabet, så skal der være bevoksning som bierne kan leve af. Ad Binævns repræsentant i rådgivende udvalg EB hilser denne slags tiltag velkomne. Sådanne konkrete praktiske tiltag er det som er nødvendigt for at tilvejebringe flere bier. 4

5 Ad Uddannelse af biinspektører EB har ingen bemærkninger til dette emne. Ad EU-støttede nationale biavlsprogram EB finder at forløbet i biavlsprogrammet er utilfredsstillende. Stort set alle tidsterminer er blevet brudt. Bl.a. blev vejledningen i ansøgningsproceduren udsendt så sendt, at biavlerne fik under fire uger til at indsende. Dernæst blev terminen for aflevering fastsat så sent, at klagefristen allerede var overskredet. Afgørelserne er stadigt holdt hemmelige for ansøgningerne, trods det faktum, at de allerede er fremsendt til EU. Og endeligt så er det lovede tidspunkt for offentliggørelsen i skrivende stund overskredet med ca. 2 måneder. Det har været kendt i over fire år, at der skulle indkaldes nye ansøgninger til biavlsprogrammet På trods heraf blev processen først sat i gang så sent, at ansøgningsarbejdet faldt oveni i bisæsonens travlhed. Hvis man virkeligt ønsker at tilvejebringe flere bier i Danmark, så mener EB at processen må tilrettelægges med respekt for biavlerne. Ingen seriøs biavler har tid til bureaukratiske finurligheder i bisæsonen, hvilket skaber rum for, at andre interesser kan udfylde handlerummet. Spørgsmålet er blot om dette skaffer flere bier i landskabet. Det tror EB ikke. EB forslår derfor, at ansøgningsprocessen afsluttes senest ultimo marts 2016, således at biavlerne gives mulighed for seriøs sagsbehandling. Det forudsættes at klagefrister, lovede offentliggørelsesterminer mv. omgås med respekt for biavlerne. Ad Uddannelse af biavlere og Videoprojekt for begynderbiavlere EB har ingen kommentarer til dette emne, som falder udenfor EB s interessefelt. Ad Uddannelse af erhvervsbiavlere EB kan ikke tilslutte sig NaturErhvervsstyrelsens vurdering af det svenske biavlerkursus og henviser til den fremsendte rapport fra den pågældende biavler. Her skal blot nævnes, at EB ønskede en uddannelse, som var en overbygning af forudgående erhvervsbiavlserfaring og - uddannelse. Det svenske kursus var et begynderkursus og en stor del at deltagerne havde ikke nogensinde åbnet et bistade. Dette medfører, at undervisningen starter på et absolut begynderstadium, hvilket ikke er attraktivt for en dansk erhvervsbiavler in spe. Den pågældende danske deltager var igangværende erhvervsbiavler og kunne ikke bruge to år på et begynderkursus i elementær biavl. Han var ikke blevet forklaret, at det svenske kursus var for begyndere. Det vil være meget få biavlere, som har den rette iværksætterånd, som vil finde det svenske kursus tilfredsstillende. Den svenske uddannelse er en toårig heltidsuddannelse, hvilket synes urealistisk for danske kandidater. Den nævnte danske erhvervsbiavler havde gode svenske sprogkundskaber, men var trods dette presset af lærernes skånske dialekt, hvilket også flere af de svenske deltagere var. EB finder, at sprogproblemerne i sig selv vil udelukke dansk deltagelse af nogen betydning. Som også anført i rapporten, så er der ikke nogen konkret uddannelsesplan tilgængelig. Hvis de svenske udbydere har beklaget sig over at have mistet et statstilskud, så er det nok en del af forklaringen på den manglende plan. Her er der tale om nogle biavlere, som havde fundet en lukrativ statsstøttet niche, og de ønsker ikke nogen rivaler, som kunne levere en bedre vare. 5

6 Samlet set mener EB ikke, at det svenske kursus er nogen løsning på de danske udfordringer. EB ser måske nærmere en løsning i et mesterlæresystem med godkendte mestre, eventuelt kombineret med den modulopbyggede uddannelse, som deltageren på det svenske kursus foreslog i sin rapport. Ad Andre initiativer EB finder ikke at lempeligere bogføringsregler eller efterløns-og pensionsregler har nogen signifikant virkning på strategiens formål. Denne form for hobbyincitamenter falder udenfor EB s fokus og vil næppe bidrage med væsentlig flere bier i Danmark, jf. EB s indledende bemærkninger. Ad Myndighedsopgaver (Aarhus Universitet) EB har generelt ingen bemærkninger til dette emne. Eb har en specifik kommentar til Aarhus Universitets opgave med at certificere bier og bimateriel ved import og eksport henholdsvis til og fra tredjelande. Tilrettelæggelsen af denne opgave medfører, at proceduren er bøvlet og bureaukratisk. Endvidere er der en kapacitetsmæssig flaskehals som medfører, at certificering ikke kan gennemføres når enkeltpersoner er bortrejste. Fra fødevareregion til fødevareregion varierer procedurerne betydeligt, hvilket er uhensigtsmæssigt. En væsentlig del af EB s medlemmer driver import og eksport af bier og EB foreslår derfor at administrationen af reglerne gøres mere brugervenlig og smidig. Ad Uddannelse af kyndige biavlere EB har ingen bemærkninger til dette punkt. Ad Udbredelse af den brune bi EB har ingen bemærkninger til dette punkt, udover at påpege at den brune bi ikke har nogen erhvervsmæssig betydning, hverken som ren race eller som indkrydsningsbi. Ingen har haft gode resultater med krydsninger med den brune bi. Ad Andre internationale opgaver Eb skal her henvise til den ovenstående vurdering af, at biernes nuværende sundhedstilstand ikke er en hindring for erhvervsbiavl. Også her vil EB opfordre til at ændre diskursen om biernes angiveligt uforklarligt høje dødelighed, som dækker over en stor del ukyndig biavl og uhensigtsmæssige metoder, som kun har en årsag, nemlig ringe uddannede og ukyndige biavlere. EB mener, at denne fremherskende diskurs afleder fokus fra dét, som virkeligt kan tilvejebringe flere bier til landbruget og naturen, nemlig at skabe rimelige erhvervsvilkår. Hvis der er gode erhvervsmuligheder, så skal de nok blive udnyttet, til gavn for biavleren og for samfundet. Ad Initiativ til evaluering af biavlsstrategien EB finder at tidsterminen for evaluering af biavlsstrategien er respektløs overfor erhvervet. Det er ikke rimelig at anmode om et så omfattende skriftligt arbejde med en tidsfrist på en måned i en periode, hvor biavlerne er overbelastede og hvor hele årets indtjening er afhængigt af fokus på bedriften. At udfærdige et høringssvar som dette tager en arbejdsdag. Det er ikke rimeligt, at en erhvervsbiavler skal løse den slags opgaver i højsæsonen. 6

7 Det synes som om bureaukratiets selvservicering går forud for servicen og hensynet til de som bureaukratiet skal servicere. EB mener, at evalueringen sagtens kunne have været afsluttet senest ultimo marts. EB foreslår at evalueringen af biavlsstrategien afsluttes senest ultimo marts Ad Initiativ til evaluering af Binævnet EB har ingen bemærkninger til dette punkt. Ad Den videre proces EB er som indledningsvis anført uenig i NaturErhvervsstyrelsens konklusion om biavlsstrategien: At den fungerende biavlsstrategi er rummelig og er fortsat dækkende for området, som det ser ud i dag. Store dele af strategien er virkningsløs i forhold til formålet: at der skal tilvejebringes flere bier i Danmark i forhold til landbrugsproduktionen og i forhold til naturen, hvor biodiversiteten ønskes fremmet. EB har allerede i indledning til dette høringssvar gjort sit standpunkt klart: Erhvervsvilkårene må prioriteres med konkrete tiltag, uddannelsen af biavlere må forbedres markant og forskningen skal være praktisk anvendelig. EB anbefaler et paradigmeskifte i forholdet vedrørende, at biernes sundhed opfattes som flaskehalsen for flere bier i landskabet. Det er erhvervsvilkårene, som er flaskehalsen for biavlsstrategiens mål: At tilvejebringe flere bier i Danmark i forhold til landbrugsproduktionen og i forhold til naturen, hvor biodiversiteten ønskes fremmet. På Erhvervsbiavlernes vegne Keld Brandstrup Fmd. 7