Netguide for journalister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netguide for journalister"

Transkript

1 Netguide for journaister 2 NETRESEARCH: Den computente journaist 4 GENEREL SØGNING: Menneskeig sortering eer rå maskinkraft 7 SØGEMASKINER: hits og fem minutter ti deadine 12 KOMMENTAR: Nettet må adrig bive din vigtigste kide 15 SÆRLIGE KILDER: Du må sev finde gudet i dybderne 18 KILDEKRITIK: Skærmen bænder 21 Research uden arbejde 22 VÆRKTØJER: Når kiderne er gået hjem gode journaistinks 24 GRØNSPÆTTEBOG

2 2 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R NETRESEARCH Den computente journaist Kugepen, notesbok, teefon og skosåer, der sides. Journaistens kassiske arbejdsredskaber. Og nu computer og Internet. Teknoogien ændrer samfundet og journaistens værktøjskasse. Et par kik med en mus, noge tryk på tastaturet og overvædende mængder af nyheder og information, kider og dokumenter, kommer frem på computerens skærm. Med Word Wide Web antager journaistisk informationssøgning og research en ny form: Goba i rækkevidde, øjebikkeig i udførese og interaktiv af karakter. Som bruger stier du spørgsmåene og former agendaen for maskinen. Med dygtighed og idt hed biver computerteknoogien og det vidtstrakte netværk af forbundne informationskider dit, journaistens, viige og nyttige redskab. Undersøgeser fra USA og andre ande dokumenterer det: Internettet er kommet, og kommet for at bive, som en brugbar, i stigende grad uundværig og snart het sevføgeig de af det redaktionee andskab. Tendensen i Europa, og Danmark, er den samme: Næsten ae danske massemedier og andre journaistiske arbejdspadser tibyder medarbejderne e-mai og adgang ti Internetsøgning. Tusinder af danske journaister har gennemgået grundæggende og videregående kurser i anvendese af Nettet ti informationsformå. Hundredevis af danske journaister må ansås at bruge Nettet hver dag og tusinder bruger det fere gange hver måned. De første eksemper herhjemme på succesfud brug af Nettet ti at skabe bedre journaistik er begyndt at dukke op. Internettets gennembrud som informationsværktøj baserer sig på en forventning om, at Nettet nytter: Journaister, der bruger det i deres arbejde, får muighed for at komme først med historier, som er grundigere undersøgt, bedre tjekket og mere udførigt dokumenteret, og som med inddragese af fere vinker og kider tegner et mere fair og baanceret biede. Biver det journaistiske produkt artikerne, radio-indsagene, tv-programmerne, webnyhederne bedre af det? Sandsynigvis, sevom de enorme og uoverskueige mængder af kider og data, som er tigængeige onine, også kan føre ti afmagt og større overfadiskhed. Hurtigheden i mediet og det deraf føgende opskruede nyhedstempo kan medvirke ti at undergrave og sække på kassiske journaistiske dyder som ferkidebaseret research, dobbet faktatjek mm. Sparer journaister tid ved at bruge Internet? På ængere sigt: Ja. I sandhedens interesse er svaret på umiddebar og kortere sigt for de feste formentig: Nej. I begyndesen, ti du biver rutineret, vi du formentig bruge mere tid. Men efterhånden vi du spare tid. I en verden, der i stigende grad biver fud af isenkram, er der grund ti at understrege, at ny teknoogi aene ikke skaber fremragende journaistik. Det vigtigste i den journaistiske profession er stadig at kunne tænke og stie spørgsmå. TUSINDER AF DANSKE JOURNA- LISTER NETTER Kendskab ti Internettet er efterhånden en grundæggende forudsætning for at være journaist. Nettet sparer tid for trave journaister og øger kvaiteten af det redaktionee produkt. Internet er i dag det største emne i kursuskataoget fra Den journaistiske Efteruddannese, som er uddannesescenter for medarbejdere. Siden 1992 har næsten danske journaister gennemgået kurser i Internet i DjE-regi. I Danmarks Radio, der siden 1997 har gennemført det bredeste Internet-uddannesesprogram for medarbejdere på nogen mediearbejdspads herhjemme, har over 500 medarbejdere gennemført rene Internetkurser, mens en banding af computer-baserede og netreaterede kurser har titrukket andre ca. 500 medarbejdere. Teknoogien er på vej ti at bive en naturig de af den enkete medarbejders arbejdsredskaber. At kunne researche gennem bearbejdese af store datamængder er et prioriteret indsatsområde, nu og i fremtiden, ikke kun i DR Nyheder, men også i vores regionae nyhedsproduktion og overat i DR, siger udvikingschef Birgitte Henrichsen, DR Udvikingsafdeingen. Hvad ska der ti for at fremme udvikingen yderigere? Svaret er enket: Mere Internet på arbejdspadserne. Adgang ti Internettet og e-mai for ae medarbejdere fra deres arbejdspads, siger journaist og IT-ansvarig Mogens Møer- Oesen, Den journaistiske Efteruddannese. E-mai er utroigt effektiv og tidsbesparende for både kider og journaister. Kendskab ti hvordan man finder de rigtige websteder er ige så tidsbesparende, for det er nu kidernes arbejdsmetode, og hvis vi ikke bruger de samme redskaber, så kommer vi som profession bagefter, tiføjer han.

3 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 3 USA: TRE AF FIRE JOURNALISTER BRUGER NETTET HVER DAG I 1998 var det 48 procent. Og sidste år var taet 73 pct. Andeen af amerikanske journaister, der siger, at de bruger Internettet hver dag ti nyhedsog informationsindsaming samt kommunikation, stiger hurtigt. Samtidig er antaet af amerikanske journaister, som set ikke bruger Internet, fadet fra fem pct. i 1998 ti en pct. i Det viser den sjette, årige Middeberg/Ross medieundersøgese. Internet er nu en fudt integeret de af amerikanske journaisters dagige værktøjskasse, siger undersøgesens eder, Don Middeberg. 100% 80% 60% 40% 20% Bruger internet en eer fere gange dagigt Bruger adrig eer sjædent internet Hvad de amerikanske journaister bruger Nettet ti: 90 pct. faktatjekker data og informationer. 83 pct. bruger e-mai ti kontakt med kider. 67 pct. æser aviser og andre medier. 52 pct. bruger Nettet ti at finde bieder. 50 pct. eder efter stof ti at udvike idéer og artiker. Læs mere: Bedre journaister bedre journaistik Ingen med kreativt arbejde i og omkring medierne kan kare sig uden Internet. Da Nettet var het nyt i Danmark i 1994 udgav Dansk Journaistforbund derfor en vejedning om Nettet. Aerede dengang tydede meget på, at adgang ti og forståese for Nettets brug vie bive et igeså vigtigt arbejdsredskab for journaister, som teefonen har været det i de sidste 100 år. Siden 1994 har ophobning af viden og muighed for at finde rundt i mængden været næsten ufatteig eksposiv. Og muighederne for at bedrive bedre journaistik er angt bedre. Derfor præsenterer Journaistforbundet denne nye og aktuee guide, som naturigvis også findes på Nettet med veje videre. Dansk Journaistforbund er medieforbundet for journaister, redaktionssekretærer, badtegnere, tegnere, grafikere, ayoutere, fotografer, pressefotografer, fim- og tv-fotografer, biedjournaister, onine-journaister, mutimediemedarbejdere, web-redaktører, radio-, fim-, tv- og videomedarbejdere, instruktører, tiretteæggere, versionister, tekstere, producere, foragsredaktører og foragsmedarbejdere, undervisere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere med fere. HVOR ER NETTET SÆRLIG GODT? Hurtig information Nyheder og informationsstrømme fungerer ynhurtigt. Information gøres tigængeig døgnet rundt, jorden rundt og du kan få den med det samme. Informationsbutikken WWW er åben hver dag, ugen ud, hee året rundt. Dyb information Pressemeddeeser, rapporter, anayser og andet baggrundsmateriae i uforkortet version. Dybe databaser og arkiver. Fra offentige myndigheder, virksomheder, forskningsinstitutioner mv. Direkte adgang ti at studere den originae tekst fra den primære kide. Information, du eers ikke kan få Det som er for småt eer for dyrt at udsende på tryk er på Nettet. Internationa information Word Wide Web er i sagens natur særigt godt egnet ti fjern information, som på grund af geografisk afstand før var vanskeig, angsommeig eer umuig at få fat i. Loka information Sjovt nok er Nettet også stærkt på det het okae pan, hvor det fungerer som okaområdets gigantiske, okae Irma-opsagstave. Overbik Internet er måske aerbedst i starten af en researchfase, hvor man ska have overbik over et emne, dets aktører og kider, muige sidehistorier og vinker. Der er ikke ængere nogen undskydning for at gå uforberedt ti et pressemøde eer et interview. Kider Tordenskjods sodater, den garvede garde af kendte ansiger i medierne vi kender dem ae sammen. På Nettet har du muighed for at finde andre og aternative kider, bedre eksperter og friske græsrødder ti at give nyt iv ti game travere af historier. Subkuturer Det uofficiee Danmark, som ikke har ansigt og stemme i den anaoge verden, er synigt og artikuerer sig (højrøstet!) på web. Subkuturernes paradis, fra hønseavere ti fodbodfanatikere og poitiske grupper ti højre og venstre. Informationer uanset tid og sted Søg i hee verden, uanset hvor du er. Kiderne rejser med via din bærbare computer eer en oka netcafé. Dansk Journaistforbund: Netguide, en udvidet eektronisk guide: Journaistinks, over inks ti værktøjer og kider på nettet: Dicar, værktøjskasser m.m.: Netguide for journaister. Udgivet af Dansk Journaistforbund, Juni Redaktion: Esben Ørberg, ansv., Koncept, tekst, redigering: Nis Urik Pedersen, Grafisk tiretteægning: Søren Maarbjerg, Iustrationer: Morten Voigt, s. 1, 7, 15 og 22. Rasmus Breinhøi, s. 2, 6, 11 og 14. Nygårds Maria, s. 8, 19 og 21 Otto Dickmeiss, s. 5, 10, 16 og 24. Tryk: datagraf as. Opag: ISBN:

4 4 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R SØGNING PÅ NETTET Et bjerg af informationer og noge katreredskaber Word Wide Web rummer over en miiard sider et bjerg af informationer. Hedigvis findes et sæt katreredskaber. Vag af et passende værktøj ti hver enket søgning er afgørende for succes. Du gør dig sev en tjeneste ved at sætte dig i, hvike typer redskaber og værktøjer, der findes, samt hode dig øbende orienteret om, hvike redskaber og værktøjer, der aktuet er de bedste inden for hver enket værktøjstype. Vi skener meem generee og emnespeciaiserede søgeværktøjer og kider på Nettet. De generee værktøjer registrerer og søger principiet i a information på Word Wide Web. Det betyder, at de søger bredt, men ikke atid præcist eer dybt. De emnespecifikke og speciaiserede værktøjer og kider registrerer og gennemsøger derimod kun afgrænsede dee og områder af webbet. Fordeen er, at de som rege er dybe, grundige og generet mere påideige. Hvis de generee værktøjer er ti kiometer brede og en centimeter dybe, er emnespecifikke søgeværktøjer en centimeter brede og ti kiometer dybe. De generee værktøjer omfatter to hovedtyper: Webkataoger og søgemaskiner. Det er vigtigt at være opmærksom på forskeene. Kataoger og søgemaskiner fungerer forskeigt og bør anvendes ti forskeige formå. SØGEMASKINER: RÅ MASKINKRAFT Kades også: Robot, søgerobot, ordsøgningsværktøj, fritekstsøger, search engine. Metode: Skriv sev de ord, du ønsker at søge på og kik på søgeknappen. Magtfud, ynhurtig edb-teknoogi, der på sekunder gennemsøger sin database med indekseret tekst fra webbet for at finde sider, hvor den eder efter og genkender et eer fere søgeord, du har tastet ind i søgemaskinens søgefet. Søgemaskinerne eder ikke efter mening og sammenhæng, men efter eksakt match på søgeord. Der forekommer ingen menneskeig sortering, men du har den rå maskinkraft ti din rådighed. Søgemaskiner fungerer på basis af edb-programmer, der kraver rundt på Word Wide Web og systematisk registrerer og indekserer ae ord. De feste søgemaskiner giver dig muighed for mere præcis søgning med såkadte booske operatorer: AND (+), OR (), NOT(-), NEAR, frase ( ), trunkering * (Mere om dem side 8). Generet kan man sige, at søgemaskiner finder den het specifikke information i det yderste hjørne af et websted. En særig variant af søgemaskiner er de emnespeciaiserede søgemaskiner. De begrænser sig ti et bestemt emne eer område, men går ti gengæd mere i dybden. Læs mere side 8-11 METAVÆRKTØJER: ALT-I-ÉN Metasøgeværktøjer giver adgang ti at søge i fere søgemaskiner på én gang. Det kan spare tid, men det kan være vanskeigt at præcisere søgningen i et metaværktøj. Metasøgning kan være reevant, når du får ingen eer kun få hits med en amindeig søgemaskine. Metaværktøjet vi gå bredere ud og kan måske finde noget. Prøv SavvySearch: Hvem finder hvad på Nettet? WEBKATALOGER: WEBS TELEFONBØGER Kades også: Indeks, webindeks, struktureret emneiste, webguide, directory, web directory, webvejviser. Metode: Kik dig gennem menu frem ti det ønskede emne. Webkataoger er indhodsfortegneser over websteder organiseret efter emner. Mennesker har sorteret webbet for dig. Det gør det nemmere at få overbik. Et stort anta websteder er organiseret fra fugeperspektiv med de het generee emner først. Jo dybere du kikker ned, des mere afgrænsede og specifikke biver emnekategorierne. Webkataoger tistræber at være fudstændige og atomfattende (sevom de sjædent er det). Webkataoger dækker geografiske områder, hee verden eer bestemte ande. En særig type kataoger, som påkader sig stigende interesse, er de seektive kataoger, også kadet kvaitetskataoger. Seektive kataoger medtager kun et ie anta henvisninger ti websteder inden for forskeige afgrænsede emner, det giver bedre overbik. Samtidig er disse kider gennemgående af højere kvaitet. Læs mere side 6-7 SÆRLIGE KILDER: GULDET, DU SELV MÅ FINDE Generee søgeværktøjer er som rege nyttige, men det vi ofte være i særige emnespecifikke kider, at du vi finde gudet. Der findes titusinder af dem websteder, som er fude af aktue kvaitetsinformation om et bestemt emne. Nettet indehoder også opsagsværker, nyhedskider, eksika, navnestof, ordbøger, teefonbøger, kort, håndbøger osv. Du kan så det op i hurtige og præcise eektroniske kider på webbet. Find tips ti særige kider på side Læs mere om webkataoger, søgemaskiner og metaværktøjer i Netguide: Find inks ti webkataoger og søgemaskiner i Journaistinks: Kvaitets-websteder (seektive kataoger, fng og britannica) Det synige web (kataoger: yahoo og jubii) Hvad søgemaskiner finder (atavista) Websider som søgemaskiner ikke finder

5 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 5 WEBKATALOG = INDHOLDSFORTEGNELSE SØGEMASKINE = STIKORDSREGISTER BEMÆRK AT Internettet indehoder ikke information om at. Det åbne web indehoder kun de data og informationer, som myndigheder, virksomheder, organisationer, institutioner, grupper og enketpersoner sev væger at ægge ud. Der findes ingen overbibiotikar, som sørger for, at et emne er asidigt og ødigt dækket. Ingen søgeværktøjer er kompette eer perfekte. Information settes, tiføjes og ændres hee tiden på web, og det er umuigt for noget søgeværktøj at være fudstændigt eer dække hee web. Væg søgeværktøj efter typen af information, du eder efter. Vent med at bruge søgemaskiner (specifik information) ti du har overbik over et emne (genere information fra et webkataog). Væg værktøj efter geografisk dækning (Tysk Yahoo ti Tyskand). Begynd med at æse hjæpesiderne. Det tager kun et par minutter og kan spare dig tid, hvis du æser brugervejedningen for de søgeværktøjer, du væger at benytte. Kig efter Hep/Hjæp-knappen. Jo mere præcist du kan definere dit spørgsmå, des hurtigere finder du, hvad du søger. Lav en brainstorm før søgningen. Find præcise, specifikke søgeord ti søgemaskinen. Godt input giver inteigent output. Søg fere gange. Det kan tage tid at tune sig ind på den rigtige søgning. Giv ikke op! Krydstjek dine informationer mod andre kider på Nettet. Udvagt og kategoriseret af mennesker. Giver overbik over, hvad der findes af væsentige informationer på Nettet om et generet emne. Få, men reevante henvisninger i søgeresutater. Henviser ti en hjemmeside (forsiden af et websted). Herfra kan du udforske webstedet og ede efter information inden for dette websted. Bruges, når du surfer rundt, sonderer information og gerne vi guides ti mere viden om et generet emne. WEBKATALOG KAN BRUGES TIL AT FINDE Liste over virksomheder i en bestemt branche. Websteder og information om kendte personer. Genere information om ophavsret på Internet. Information om madavning og opskrifter. Liste over universiteter i Danmark. Lister over websteder, der omhander sygdomme og aternativ behanding. Information om forfatteren og dramatikeren Bertot Brecht. Websteder, hvor der sæges og købes bier. Information om Windows-baseret software. Websteder med information om John Lennon. Rejseguider ti Sydafrika. En maskine ( robot ) udfører arbejdet. Finder detajer, rub og stub, nåen i høstakken, også når det er et meget ie og speciet emne. Mange henvisninger i søgeresutater, noge gange over Noge af dem het ude i skoven. Henviser præcist ti en ganske bestemt webside, som indehoder netop det eer de ord, som du har søgt efter. Bruges, når du ved præcis, hvad du eder efter, og gerne vi finde en specifik opysning hurtigt. SØGEMASKINE KAN BRUGES TIL AT FINDE Information om et bestemt produkt, hvor du kender det præcise navn på produktet. Information om mere ukendte, amindeige mennesker, fx dig sev (hvis information findes). Søg præcist på personens navn. Muige eksemper på uovig kopiering af bestemte sætninger, citater og udtryk fra dine egne artiker og tekster. En bestemt opskrift. Søg på opskriftens navn eer på ingredienser i opskriften. En bestemt videnskabeig artike, skrevet af en professor i et bestemt fag ved et bestemt universitet. Information om et bestemt ægemidde. Den kompette tekst ti Brechts Einheitsfrontied. Søg fx på verseinjen: Und wei der Mensch ein Mensch ist. Information om en bestemt bimode: 1969 Mustang. Opysninger om en ganske bestemt fej, som dukker op igen og igen. Danske John Lennon-fans. Kørepaner for dampdrevne tog i Sydafrika (Engesk: steam-engine-powered train ). Under søgning på Internettet fandt Kim Pam og koega Jørgen Hansen en god historie på 45 Scooter Af scooter-fokets egen hjemmeside fremgik det nemig, at 70 procent af medemmerne af de danske knaert-scooterkubber har tunet deres motorer og kører meem 60 og Case: Trafikpoitik. 45 Scooter. Navn: Kim Pam. Stiing: Journaist. Medie: DR Næstved. 80 km/t. Kim Pam og Jørgen Hansen fandt et par gode kider og cases ved at e-maie ti noge af medemmerne og fik dem ti at stå frem i radioen. Samtidig offentiggjorde FDM en undersøgese, der påviste, at knaert-scooterne er de mest forurenende køretøjer på de danske andeveje, da den ave tophastighed tvinger dem ti konstant at hode gashåndtaget i bund. De udgør også en fare for trafiksikkerheden, fortate FDM. Formanden for Færdsessikkerheds-kommisonen, MF Hege Adam Møer, bev konfronteret med scooter-fokets krav om mere fart og ovede at undersøge muigheden for højere tophastigheder. Historien bev everet ti DR-Regionaen, P3 og TV-Avisen.

6 6 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R KATALOGER VERDENS STØRSTE Yahoo er uden sammenigning verdens største og bedste oversigt over informationer på Word Wide Web. Mere teknisk beskriver Yahoo sig sev som en hierarkisk opbygget, emneorienteret guide. Yahoo kan sammenignes med en enorm fagteefonbog med opysninger om i princippet at, hvad der findes af websteder med information om ae muige emner på web i ae ande på jorden. På forsiden af Yahoo finder du de overordnede emnekategorier. Hvis du kikker ind under et emne, finder du ikke umiddebart henvisninger ti websteder, men en masse underemner, som igen opdees i underemner osv. Yahoo biver på den måde ofte meget dyb. Du kan i fere emner kikke ned i over 20 ag af underkategorier. Hvis du vi undgå den idt angsomme og møjsommeig kikken ned i emner og kategorier, kan du skyde genvej med Yahoos søgefunktion. Den kan du bruge, når du ved mere præcist, hvad du eder efter. Søgefunktionen igger som et bankt søgefet øverst på Yahoos sider. Du indtaster et søgeord og kikker på knappen Search. Yahoo vi gennemsøge hee emnekataogets database og henvise ti emnekategorier, der omhander dit søgeord. Kikke ned eer søge i Yahoo? Noge anbefaer, at man adrig bruger kik-metoden, men atid bruger søge-metoden i Yahoo. Man kan nemig ikke vide, hvordan Yahoo har kategoriseret viden om fx pandaer. Der kan være noget under zooogi, noget under zooogiske haver i London, noget under Kina osv. En søgning i Yahoo efter panda henviser på én gang ti ae kategorier, som indehoder inks ti informationer om emnet. Navn: Yahoo! ( Yet Another Hierarchica Officious Orace ). URL: Værktøjstype: Fudstændigt webkataog. Hjemsted: Caifornien, USA. Oprindese: Startet 1994 af Jerry Yang og David Fio, studerende ved Stanford Universitetet. Jerry s Guide to the Word Wide Web, der var begyndesen ti Yahoo, var en af de første kategorisering af websteder i verden. Kun Virtua Library (www.vib.org) er ædre. Dækning, geografisk: Hee verden (dog massiv overvægt af amerikanske og engesksprogede kider). Dækning, information: Henviser ti over en miion websteder. Trafik: 120 miioner brugere om måneden. Tip 1: Underkategorien Countries (under Regiona ) er den centrae indgang ti webinformation om ande i hee verden. Du finder andene i afabetisk rækkeføge. Gå ind i en andekategori, og du er midt i en mini- Yahoo for det pågædende and. Bemærk, at der findes særige nationae Yahoo er for en række ande (se nedenfor). Tip 2: Ofte er det i en emnekategori vanskeigt umiddebart at se, hvike henvisninger ti web, der er bedst at gå efter. Det tager tid at kikke et stort anta inks igennem, før man finder et websted, der dækker emnet på en troværdig måde. Kig efter betegnesen Officia det angiver normat, at et websted har særig autoritet eer status inden for et emneområde. Reaterede tjenester: Yahoo er en af verdens største og mest omfattende portaer med nyheder, e-mai, jobsøgning m.m. Mest interessant er de mange okae, nationae udgaver af Yahoo. Du finder en kompet iste over okae Yahoo er nederst på Yahoos forside. I de dee af verden, hvor Yahoo ikke er repæsenteret, har websitet Orientation sat sig for at agere webkataog og i øvrigt centra indgang ti nyheder og information. Det gæder Centraog Østeuropa, Asien, Meemøsten, Afrika, Oceanien samt Latinamerika og Caribien i at 191 ande. Hvis Yahoo ikke giver dig information nok om et and, kan du finde okae søgemaskiner i ae ande ved hjæp af Search Engine Coossus (www.searchenginecoossus.com). Hjæp: og på dansk se under Hjæp. DANMARKSMESTER Jubii var først ude (i begyndesen af 1995) med en beskeden iste over danske websteder. Listen er vokset i dag ti over inks ti det danske web. Og Jubii har bevaret førertrøjen, som bedste danske inker og mest besøgte danske websted. Jubii er med andre ord ikke ti at komme udenom, sevom den tekniske udførese ikke atid er ige eegant. Jubii er et godt sted at starte, hvis du søger efter en bestemt dansk hjemmeside eer bot surfer idt rundt på Nettet, nysgerrig efter informationer inden for et bestemt dansk emne. Jubii-kataoget er som sit amerikanske forbiede Yahoo opdet i kategorier, der afspejer de mange forskeige emner, som dækkes på Internet. Kategorierne er organiseret i hierarkisk orden. Du starter i det øverste, mest generee niveau og kikker dig ned ti mere og mere snævre kategorier, indti du finder det, du ønsker. Det vi ofte ske, at du ikke umiddebart kan finde en kategori, der passer ti det emne, som du søger. Så kan du indtaste et søgeord, og starte en søgning. Det foregår i søgefetet øverst på forsiden af Jubii. Bemærk, at Jubiis søgefunktion kun omfatter Jubiis egne emnekategorier og korte beskriveser eer emneord for websteder, som Jubii henviser ti. En Jubii-søgning svarer på ingen måde ti en AtaVista-søgning, som jo omfatter søgning gennem hundreder af miioner af sider ude på det åbne web. Navn: Jubii. URL: Værktøjstype: Fudstændigt webkataog. Hjemsted: København. Ejer: (Svensk Internetporta) Oprindese: Startet 1995 af Martin Thorborg mf. Den første kategorisering af danske websteder. Dækning, geografisk: Danmark (danske og dansksprogede websteder). Dækning, information: Det største danske kataog med ca forskeige emnekategorier og over henvisninger ti danske websteder. Trafik: Benyttes hver uge af brugere. Hjæp:

7 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 7 SØGEMASKINER hits og fem minutter ti deadine! Har du prøvet at søge med AtaVista og få hits fem minutter før deadine? Hvis ja, er du nok kar ti at hise på Mr. Booe. Den britiske matematiker George Booe evede i 1800-taet og opfandt den moderne mængdeære. Hans booeanske principper udgør i dag teorien og det praktiske grundag for ae former for præcisionssøgning i data ikke bot på Internet, men i utaige andre eektroniske databaser og informationssystemer. Hvis der er to fiduser, der er værd at huske vedrørende netsøgning, så er den ene: De booske kommandoer også sevom de virker nørdede. Med Booe i hånden vi du kunne mangedobe din søgeeffektivitet. Som en anden terminator vi du kunne udrydde hundredetusinder af umuige og ubrugeige hits. (Den anden fidus? At kende forske på webkataoger og søgemaskiner og vide, hvornår det er reevant at bruge den ene eer den anden type Mere herom side 4-5). Forskeige kommandoer De kassiske booske kommandoer er AND, OR, AND NOT og NEAR. Tingene kompiceres på Internet af, at forskeige søgemaskiner benytter forskeige kommandoer for det samme. Værst er det hos AtaVista, hvor der i simpe søgning ska benyttes henhodsvis tegnsætningen +, ingenting, (minustegn), mens NEAR set ikke findes. I AtaVistas avancerede søgning fasthodes de kassiske booske tegn. Hos HotBot ska du ikke taste tegn ind, men pege på drop down-menu fx Any of the words, A the words Person, Exact phrase osv. Uden om Booe Det er svært at sippe uden om Booe, fordi hans kommandoer er så effektive. Men noge søgemaskiner prøver. Hos AskJeeves kan du stie spørgsmå i naturigt sprog, atså uden at kunne bue. Hemmeigheden er naturigvis, at Jeeves sev opstier en skjut booeansk forme på baggrund af de ord, du indtaster. Hvis du ikke indtaster særige tegn, er udgangspunktet i Ata- Vistas simpe søgning automatisk en OR/eer-søgning (siden ska indehode mindst et af søgeordene). Hos Googe derimod er intet tegn ensbetydende med, at du søger efter den meget snævrere fæesmængde af de indtastede ord (siden ska indehode begge eer ae søgeord). Det er med andre ord vanskeigt at opstie generee reger. Konkusion: Kik på søgemaskinens Hjæp/Hep-knap. Læs brugervejedningen. Her vi du få præcis information om, hvordan Booe bruges og fortokes af den pågædende søgemaskine, og hvordan du kan gøre søgninger præcise og effektive. Læs mere om præcis søgning med Booe på næste side. HVEM ER BEDST? Det svirrer med ta men hviken søgemaskine er egentig bedst? Der kan ikke gives noget entydigt svar. Hviken der er bedst afhænger af, hvem der spørger. Afgørende er et match meem søgemaskinernes stærke og svage sider og brugernes ønsker og behov. Eksperten på området, Search Engine Watch, testede for nyig søgemaskinerne i reation ti amerikanske præsidentkandidaters hjemmesider og fandt, at Googe og Inktomi (HotBot) karede sig rigtigt godt. Men testen var skæv, den omhandede kun meget besøgte websteder. Hvis du eder efter specie, sma eer kompeks information, vi det ofte være AtaVista, A the Web eer Excite (www.excite.com), der kommer bedst ud. Den bedste dommer over søgemaskinerne er dig sev prøv forskeige søgemaskiner og find ud af, hvad du kan ide, siger Danny Suivan, der er redaktør af Search Engine Watch. Se også: C Net Try a Comparison Search: ss01.htm Så mange websider æser og indekserer forskeige søgemaskiner (marts 2000 i pct. af det samede anta websider på ca. en miiard): Inktomi (HotBot, 50 pct.) FAST (34 pct.) AtaVista (25 pct.) Northern Light (24 pct.) Excite (21 pct.) Googe (20-35 pct.) Go (Infoseek, 5 pct.) Lycos (5 pct.) Kide:

8 8 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R SØGEMASKINER Har man sagt AND må man også sige *+ &- Foreningsmængde: Intet tegn (OR/eer) Effekt: Mindst et af ordene ska findes på websiden. Udvider søgningen. Eksempe: sting poice (Giver ae websider i hee verden som nævner ordene sting eer poice eer sting og poice, dvs. websider om bier, om syning (sy-sting!), om sangeren Sting, om poiti, om rockgruppen Poice og meget andet) Eksempe: eg äg moose (Giver websider om ege på sprogene dansk, svensk og amerikansk) VIGTIG! Fæesmængde: + (AND/og) Effekt: Begge ord ska findes på websiden. Indsnævrer søgningen. Tegnene ska skrives umiddebart foran ordet ikke noget meemrum meem tegn og søgeord. Læg samtidig mærke ti, at man ska markere hvert enket ord med et tegn også det første ord. Eksempe: +sting +poice (Websider om sangeren Sting og hans medvirken i rockgruppen The Poice) Eksempe: +She +Nigeria (Websider om She i Nigeria). Eksempe: +rip +rap +rup +mor (Giver navnet på de tre nevøers mor, faren er en ukendt andrik!) VIGTIG! Citationstegn, frase: Effekt: De af gåseøjne indrammede ord (det faste udtryk) ska findes på websiden præcis i denne form. Indsnævrer søgningen. Hvis du ikke rammer ind med citationstegn, opfatter søgemaskinen det som en foreningsmængdesøgning (OR), og du får ae sider, hvor mindst et af ordene findes. Eksempe: great barrier reef giver websider om The Great Barrier Reef. Eksempe: Pou Nyrup Rasmussen giver information om statsministeren uden tusinder af sider om ae muige Pou er, Nyrup er eer Rasmussen er. Eksempe: und wei der mensch ein mensch ist giver den fudstændige tekst ti Brechts Einheitsfrontied. Boosk mængdeære. Eksempe: søgning på ordene Pia og Skov Foreningsmængde = OR/ELLER. Resutat: Pia Juh, Pia Skov, Lis Skov Fæesmængde = AND/OG. Resutat: Pia Skov Negationsmængde = AND NOT/IKKE. Resutat: Pia Juh Negationsmængde: (Minustegn) (AND NOT/ikke) Effekt: Minus-ordet (det negerede ord) må ikke findes på websiden. Indsnævrer søgningen. Eksempe: +python -monty (Websider om python-sanger, men ingen sider om Monty Python). Eksempe: +prince +chares -camia (Finder sider om prins Chares, men ikke om Camia Parker-Bowes). Nær: NEAR Bemærk: Findes kun i AtaVista avanceret søgning. Indsnævrer søgningen. Effekt: Begge ord ska findes på websiden inden for få (normat ti) ords afstand af hinanden. Eksempe: tony NEAR bair (Websider om Tony Bair) VIGTIG! Sprog: Any anguage Effekt: Væg et sprog og få kun websider om emnet på dette sprog. Indsnævrer søgningen. Eksempe: +john +ennon Sprog: Danish (Giver danske websider om John Lennon, mange af dem avet af danske Beates/Lennon-fans). STORE/små bogstaver Brug så vidt muigt små bogstaver, når du søger. Søgeordet: WordPerfect finder kun sider, hvor ordet er staves præcist sådan (med stort W og P). Søgeordet: wordperfect finder ae varianter af ordet, uanset hvordan det er skrevet med stort og småt (Fx Wordperfect, WordPerfect, wordperfect). Ordstammesøgning, trunkering, joker: * Effekt: Giver websider med et ord i ae dets muige varianter. Udvider søgningen. Der ska være en grundstamme på mindst tre bogstaver, før du sætter trunkeringstegnet, som atså godt kan stå inde i et ord, fx hvis du er i tviv om stavemåden. Eksempe: kosov* giver websider om både Kosovo og Kosova, uanset stavemåden. Eksempe: : nordi* = nordisk, nordiska, nordic Eksempe: co*r = coor, coour, som er hhv. amerikansk og engesk stavemåde. Fetsøgning: tite, host, ur, domain Normat søger søgemaskinen i hee websidens tekst. Med fetsøgning er det muigt at begrænse søgning ti en ganske bestemt de af webdokumentet, fx titeinjen eer webadresseinjen. Fetkommandoer: tite:, ink:, ur:, domain:, host: Bemærk: Eksemper tager udgangspunkt i regerne for AtaVista simpe søgning (Main Search www. atavista.com) Se skema med præcise søgetegn på bagsiden.

9 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 9 Seektive webkataoger VERDENSKLASSE Navn: Britannica. Værktøjstype: Seektivt webkataog. URL: Hjemsted: Chicago, USA. Dækning, geografisk: Hee verden (overvægt af amerikanske og engesksprogede kider) Beskrivese: Britannica er et seektivt kataog af verdenskasse med inks udvagt og præsenteret af redaktørerne på eksikonet Encycopedia Britannica. En søgning i Britannica giver ikke kun inks ti de bedste kider på webbet, men også hetekst artiker fra eksikonet. Hjæp: search?adv DANSK KVALITET Navn: Fokebibiotekernes NetGuide Værktøjstype: Seektivt webkataog URL: Oprindese: Samarbejde meem 21 større danske bibioteker. Dækning: Guiden tager udgangspunkt i danske web-ressourcer supperet med nordiske, europæiske og andre udenandske. Beskrivese: Mået er at sikre kvaiteten i brugernes vag af informationer på Internettet. FNG er et dansk seektivt kataog af høj kasse. Det giver et godt og hurtigt overbik over et anta gode og direkte fremragende kider og informationsbaser om et anta hovedemner. Probemet kan være, at emnerne og kiderne er af meget genere karakter. FNG egner sig bedst ti det store overbik, mindre ti den detajerede information. Hjæp: AtaVista er konge men tronen vaker I HastaLaVista, en af Internettets parodier på søgemaskinen AtaVista, sidder otte pensionerede postfunktionærer på et dagcenter i Minnetonka, Minnesota, og badrer sig med gummitutter på tommefingrene møjsommeigt gennem dagens spørgsmå. Med idt hed og hvis Norm Huiskas kone har husket at køre ham ind på aderdomshjemmet ykkes det gerne at nå et par svar inden frokost Virkeighedens AtaVista er en anese hurtigere og en de mere effektiv. AtaVista har siden webbets gennembrud midt i 1990 erne været søgemaskinernes konge. Men nu vaker tronen. Googe (æs side 10) og andre mere inteigente, moderne søgeteknoogier udfordrer de traditionee søgetjenester. AtaVista er stadig på banen og er et fremragende søgeværktøj. Når den er bedst, fungerer den som et asermissi, der på brøkdee af sekunder finder sit må. Mens Googe er stærk på amindeigt kendte emner, er AtaVista stadig overegen på det het speciee, detajerede stof. Navn: AtaVista Værktøjstype: Søgemaskine. URL: Indekserer: 350 miioner websider. Reaterede tjenester: Find dansk udgave af AtaVista på AtaVista oversætteren Babefish (Kik: Transate) oversætter tekster meem fem hovedsprog. Det betyder, at du kan få hovedindhodet af en brasiiansk webside (portugisisk) oversat ti fx engesk. Men pas på maskinoversættesen er fud af fæder. At AtaVista mærker konkurrencen fra den ny søgemaskine Googe fremgår af, at AtaVista for nyig ancerede en ny søgetjeneste henvendt ti professionee under navnet Raging Search. Ragings form og design igner Googes ti forveksing Hjæp: av/content/hep.htm Se parodien HastaLaVista på: com/sunsetstrip/aey/7028/hasta.htm Mandag den 6. marts 2000 om morgenen kom bekræftesen på den seneste tids mange rygter: Unibank fusionerer med MeritaNordbanken ti Nordens største finanskoncern. Opgaverne bev hurtigt fordet på De 3 Stiftstidender & JydskeVestkystens erhvervsredaktion i København. Jeg påtog mig at skrive portrætter på fusionens hovedpersoner, heribandt den svenske koncernchef Hans Daborg, fortæer Lars Dyrskjøt. På søgemaskinen Kvasir biver Hans Daborgs navn tastet ind med citationstegn om. Første hit var naturigvis MeritaNordbankens Bankfusion hjemmeside, hvor man efter et par kik finder de faktuee opysninger om Hans Daborg. Pudseig dukker hjemmesiden fra Handeshøjskoen i Stockhom op eer rettere en side med koret Friedmans Apostars sange, bandt andet Egoitär brännvinsvisa på meodien Internationae og med tekst af en tidigere handesstudent ved navn Hans Daborg. Kan det virkeig være den Hans Daborg? Jo, den er god nok. Et efterføgende raid i Dagens Industris arkiv på Internettet føjer en spydig kommentar herti fra den svenske statsminister Göran Persson: I arbejderbevægesen gør vi ikke grín med Internationae. I arkivet er der også opysninger om, at Hans Daborg foretrækker at fyve med Finnair ti Hesingfors frem for SAS, fordi SAS atid serverer kying. Og om at Hans Daborg siden 1997 havde været formand for Operaen i Stockhom. Case: Erhverv. Den store nordiske bankfusion. Navn: Lars Dyrskjøt. Stiing: Journaist. Medie: 4S. Tibage på Kvasir dukker Nordens Institut i Finand op med en case på Hans Daborg. Her fortæer den tidigere russiske sprogofficer i det svenske forsvar Hans Daborg, at han efter at være bevet koncernchef for MeritaNordbanken har ært sig finsk og har hodt sin første tae på sproget. Sevføgeig ikke hee Hans Daborgs iv på et fad via Internet-søgning, men aigeve noge vigtige brikker ti en mosaik af en bankmand med musiske og sprogige interesser. Og da Unibank hodt pressemøde med Hans Daborg kokken 12, behøvede jeg kun at få et par supperende opysninger af manden sev pus et godt foto for at fudende portrættet. (Kvasirs gobae søgning, som Lars Dyrskjøt benyttede, udgør en dansk version af A the Web, red.)

10 10 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R MERE INTELLIGENT SØGEMAS Søgemaskinen Googe er i øbet af de seneste seks måneder ekspoderet ud af intetheden og bevet det hotteste søgeværktøj på Word Wide Web. Det særige ved Googe er, at den rangerer søgeresutater mere inteigent end konkurrenterne. Googes indikator for kvaitet er antaet af inks ti et websted. Ud fra en teori om, at jo fere, der finder et websted reevant at inke ti, des højere kvaitet har det. Googe æser og opfatter et ink fra webside A ti webside B som en stemme for B. I den forstand udgør ae webbets inks en gigantisk brugerafstemning om hvike websider, der er bedst. En stemme fra et websted, som mange har inket ti, tæer mere end et sted, som der kun er få inks ti. Et ink fra CNN vægtes atså højere end et ink fra en privat hjemmeside. Googe gennemsøger stort set ige så mange websider som andre søgemaskiner, men er ved hjæp af sin særige rangeringsteknoogi bedre i stand ti at sortere irreevante og uanvendeige websider fra. Reevante sider kommer øverst i bunken af henvisninger. Det sparer tid for trave brugere og gør Googe mere effektiv i dagigdagen. Navn: Googe URL: Værktøjstype: Inteigent søgemaskine. Hjemsted: Mountain View, Caifornien. Oprindese: Udviket 1998 af Larry Page og Sergey Brin, studerende på Stanford Universitetet. Indekserer: 200 miioner websider og over en miiard inks. Trafik: 14 miioner søgninger om dagen. Tip: Googe er for nyig kommet på ti sprog, deribandt dansk. Du kan gå direkte ti den webside, Googe har fundet mest reevant ved at kikke på knappen Jeg føer mig hedig (I m feeing ucky). Googe har øst probemet med mangende websider ( 404 Fie not found ). Kik på Show matches (Cache), og Googe trækker den forsvundne side frem fra et gemmeager. Hjæp: STOR OG HURTIG Navn: A the Web URL: Oprindese: Udviket af forskere ved Norges tekniske universiteter i Indekserer: 340 miioner websider Beskrivese: A the Web fra det norske firma Fast Search & Transfer præsenterer sig sev som verdens største og hurtigste søgemaskine. Fast er hurtig og god prøv sev. Tip: God kik og væg-menu ti avanceret søgning. Hjæp: STEMT I TOP Navn: HotBot URL: Værktøjstype: Søgemaskine. Oprindese: Udviket af cybermagasinet Wired i samarbejde med Inktomi. Indekserer: 500 miioner websider (Inktomi) Beskrivese: De ti første henvisninger i en HotBot-søgning er de sider, som fest brugere tidigere har kikket ti. Når du sev kikker på en henvisning i en HotBot-søgning registreres det som din anbefaing. Du detager med andre i en øbende brugerafstemning om webbets bedste sider. Særig feature: Ikke noget med + eer minus. Du kan pege på en drop down-menu i stedet for at skue huske de booske kommandoer. Hjæp: OVERSKUELIG Navn: Northern Light Search URL: Oprindese: Læs her about_company_history.htm Indekserer: 240 miioner websider. Beskrivese: Northern Light sorterer de websider, den finder på en meget overskueig måde. Hittene inddees i kategorier efter type og emne. Personige hjemmesider, nyheder og forskeige underemner i hver sin bunke. Det er et at overskue og meget brugervenigt. Særig feature: Som den eneste store søgemaskine henviser Northern Light ti informationer, der koster penge. Betaingsartiker af høj kvaitet findes i kategorien Specia Coection Documents. Du kan betae stykvis. Hjæp: search_hep_optimize.htm BUTLER-SERVICE Navn: Ask Jeeves URL: Værktøjstype: Søgemaskine, teknoogi baseret på naturigt sprog. Oprindese: Se background.htm Beskrivese: Metaforen for Ask Jeeves er en engesk buter atid ti tjeneste. Han titaes på formfudendt engesk. Så her behøver du ikke kunne de booske tryeformuarer. Spørg fx: Where can I find a map of India? Jeeves giver svaret. Tip: Kik på Remove frames for at sippe het fri af Jeeves, når du vi ud på de websider, som søgemaskinen henviser ti. Hjæp:

11 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 11 KINER EMNESPECIALISEREDE SØGEMASKINER MED Skarpt fokus Web-søgemaskiner går på jagt efter information på mange forskeige websteder. De store generee søgemaskiner som AtaVista, HotBot og Fast tistræber at besøge ae websteder i hee verden. En ny type emnespeciaiserede søgemaskiner er mere beskedne. De søger i et mindre anta, ganske bestemte websteder, som er udpeget for dem. Begrænsningen er, at hvor AtaVista i princippet kan svare på at, vi en speciaiseret søgemaskine kun give fornuftige svar inden for det emneområde, den søger at dække. Ti gengæd er svarene angt mere præcise og normat af højere kvaitet. Du kan virkeig spare tid og ærgreser, hvis du kan finde speciasøgemaskiner, der matcher dit stofområde. Liste over emnespeciaiserede søgemaskiner: Search: Search Engine Watch har en he sektion om speciasøgemaskiner: Speciaty_Search_Engines Bangadesh Case: Gobaisering. Dansk tøjproduktion i Bangadesh. Navn: Pernie Tranberg. Stiing: Journaist i reportagegruppen. Medie: Poitiken. Ae fakta, baggrundsinformationer og vinker var efter intensiv research på Internettet kar, da Pernie Tranberg i sommeren 1998 tog ti Bangadesh for at skrive om udnyttese af kvinder og børn i produktionen af dansk tøj. Reportageturen var ed i en større serie om gobaisering. Med grundresearchen avet hjemmefra kunne jeg bruge de 14 dage i andet ti udeukkende at se, høre, opeve og snuse samt bekræfte en hypotese om, at der var danske firmaer invoveret i udnyttesen. I den forbindese var FN s arbejdsorganisations hjemmeside uundværig. Her fandt jeg bandt andet ud af, at Bangadesh var det første and i verden, hvor tøjbranchen i samarbejde med ILO havde accepteret uanmedte besøg af inspektører for at stoppe børnearbejde. Sådan et besøg rundt på fabrikkerne var jeg med på. Aftat og forberedt via e-mai. Forskning og videnskab: JUST THE FACTS Navn: Factfinder URL: Hjemsted: Ingeniøren Net København Indekserer: 183 danske, enkete svenske, universiteter, forskningscentre, institutioner og andre kider med anerkendt teknisk og videnskabeig information. Beskrivese: Factfinder er det bedste findested for ingeniører og andre teknisk interesserede, der vi have aktuee og præcise informationer om teknik, naturvidenskab og andre reaterede emner. De websteder, der indekseres, er primært udvagt efter indhodets påideighed. Søgning giver også artiker fra Ingeniøren. Eksempe: Genteknoogi. AtaVista: hits. Factfinder: 599 artiker fra autoritative kider. Fim: HOLLYWOOD Navn: Movie Review Query Engine URL: Indekserer: artiker og anmedeser fra 300 aviser og fimbade om forskeige fim. Beskrivese: Hvordan er det gået en fim, før den kommer ti Danmark? Indtast fimens navn og få henvisninger ti anmedeser i aviser, bade og andre medier i udandet, der normat anmeder fim. Eksempe: Emne: Anmedeser af fimen Gadiator. AtaVista-søgning giver hits, det første om en hoandsk paint ba-park, det andet om en fodbodkub i Omaha, Nebraska. Movie Review Query Engine giver 132 anmedeser og omtaer i amerikanske, canadiske, britiske aviser og bade. Nyheder: SIDSTE NYT Navn: NewsIndex URL: Indekserer: 300 amerikanske og europæiske aviser og nyhedstjenester. Beskrivese: Amindeige søgemaskiner får sjædent de seneste nyheder med. Nyhedssøgemaskiner som NewsIndex kan finde nyheder og artiker, der kun er få timer game. Kun engesksprogede medier og nyheder. Eksempe: Søgning på Sierra Leone. Ata- Vista giver henvisninger, ingen nyheder, men genere information. News- Index giver henvisninger ti 368 dagsaktuee nyheds- og baggrundsartiker om borgerkrigen i det vestafrikanske and. Kutur: KUNSTSTYKKE Navn: Artcycopedia URL: Indekserer: Information fra museer i hee verden. Beskrivese: Artcycopedia finder bieder og museums-information om over kunstnere. Eksempe: Edvard Munch. AtaVista giver hits. Artcycopedia giver ca. 35 veordnede inks ti museer og kunstsaminger med Munch. Sundhed: SUND INTERESSE Navn: HeathAtoZ URL: Indekserer: Information fra sundhedswebsteder udvagt af æger, sygepejersker og farmaceuter. Beskrivese: Web-information om sundhed og sygdomme ider generet af troværdighedsprobemer. Her gøres der en indsats for at evere sundhedsinformation af høj kvaitet, uafhængigt af medicinaindustri og andre kider med bestemt agenda. Eksempe: Søgning på headache (hovedpine). Atavista: hits. HeathAtoZ giver 530 hits, de første med ren eksika information om hovedpine. Personige hjemmesider: DAGENS PROFIL Navn: Ahoy, The Homepage Finder. URL: edu:6060 Beskrivese: Ahoy finder med stor præcision frem ti personers private hjemmesider. Du ska bot kende personens navn, e-mai-adresse eer andre persondata og taste dem ind. Eksempe: Emne: Tim Berners-Lee. AtaVista giver websider om webbets skaber. Ahoy henviser ti én side, nemig Berners-Lees egen hjemmeside.

12 12 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R Titanic som avishistorie Af Nis Muvad, journaist, Morgenavisen Jyands-Posten, Spi nummeret om de game journaistiske dyder, mens skibet går ned. Tidigere har jeg på min ikke atid venige facon ofte forsøgt at overbevise koeger og redaktører om, at enhver journaist i øbet af kort tid ska kunne håndtere eektronisk research og anayse. Jeg har sagt, at der nok vi være noge få af os, der karer os uden, men eers må andre indstie sig på at for at kunne ave de gode historier, må de have en række nye eektroniske redskaber med i værktøjskassen. Fremover smier jeg kun. Noge har nikket ti mine udtaeser. Andre syntes, at jeg var idt angt ude, når jeg hævdede, at ae journaister og redaktører ska vide, hvor der er eektroniske data, hvordan de får fat i dem, kunne anaysere dem i samkang med resten af researchen og endeig få det hee ti at spie sammen i historien. Det er ikke nok med idt Internetsøgning det er det hee, der er brug for. I dag er der ikke ængere grund ti at synge sangen på den måde. Det er for sent. Skibet er mange steder ved at gå ned. Der er ikke ængere tviv om, at det eektroniske spor kommer, uanset om vi vi være med eer ej. Hvis ikke vi som journaister og medier håndterer det, så er vi hurtigt overhaet af nye eer game konkurrenter. Så spørgsmået er ikke, om og hvornår det sker, men hvordan. Og spørgsmået er videre, hvordan vi hurtigst muigt får disse redskaber integreret med vore traditionee teknikker og medier. Og videre får det ti at virke sammen med de nye medier, som Internet åbner for. Det er de spørgsmå, som jeg fremover vi rejse. Det er det, som vi i fæesskab må finde ud af på den enkete redaktion. Pudsigt nok mærker jeg også, at mange andre tænker sådan, en de gange uden direkte at sige det. På mange medier arbejder journaister på at reaisere fremtidens facon, uden at edesen ved det eer støtter det. Fok går bare i gang med det ene og andet initiativ, uden at redaktionsedesen har overskud i dagigdagen ti at føge med. Den civie uydighed er kommet. Disse medarbejdere er ikke meget for at gå ned sammen med redaktører og koeger, der hævder, at papiravisen eer den gammedags radio- og tv-udsendese atid vi og ska være det vigtigste i arbejdet. Eer som hævder, at vi har ikke tid ti at det nye, for der er en avis og noge historier ti i morgen, der ska være færdige. For de uydige er det nok vigtigt at kunne bevare deres arbejdspads, men de er kar over, at det ikke sker ved højere og højere at spie det game musikstykke om den traditionee og uforanderige journaistik. De smier også. For der vi atid være brug for de journaister, der først sprang på den nye teknik, og som er ængst med at få integrationen med ae de andre ting i vort fag ti at virke. Nis Muvad, født 1955, journaist på Jyands-Posten (www.jp.dk), bestyresesformand i Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting (www.dicar.dk). Har sammen med Femming Svith i 1998 udgivet Vagthundens nye boig om de nye eektroniske redskaber for journaister. Fornyet fokus på research Af Aase Andreasen, bibiotekschef, Poitikens Bibiotek Med Internet er der journaister, som begejstret pudseig har fået øje på skriftige kider, hvis indhod har eksisteret i trykt form i masser af år. Det er bestemt en gevinst. Internet giver fornyet fokus på research og informationssøgning, og fere får bod på tanden ti at forsøge at finde informationer sev. Adgangen ti primære kider er bevet væsentig ettere, og informationerne kan nemt hodes op mod de sekundære kider. Det er godt, for i grunden er det jo ikke så svært at søge efter informationer sev. Hvis bare man husker at tænke sig om og stie spørgsmå. Mange gemmer det og haster straks ti tasterne. På den måde får søgningen en skæv start. Inden man kaster sig over tastatur eer bøger, hander det om at standse op et øjebik og stie noge få spørgsmå: Hvem arbejder med dette område? Hvem bruger den information, jeg søger? Hvem udgiver den? Hvor kan den tænkes at findes? Uden svar på disse spørgsmå biver søgningen diffus og ofte omsonst. I den forstand er at ved det game inden for journaistisk research. Det kræves stadig, at journaister ved, hvordan samfundet hænger sammen. Det er ikke nok at vide, at a ovstof igger på nettet, hvis ikke man kender ovgivningsprocessen og kender forske på en bekendtgørese og en betænkning. For hvor ska man så ede efter hvad? Nettet har sine fordee. Tidigere skue vi vente fere uger på at få fat i en FN-rapport. Med adgang ti web kan vi med omtanke få den frem med få kik. Det sparer tid. Men trykt materiae er ofte mere effektivt end net. Det er

13 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 13 KOMMENTAR fx stadig hurtigere og mere overskueigt at finde en oversigt over saget af biografbietter de seneste ti år i den trykte udgave af Statistisk tiåroversigt end at ede efter taene på Nettet. Mange aviser ægger deres artikearkiver gratis ud på Nettet, og det er en fin service. Men det har også sin pris især hvad tidsforbruget angår. Hvis man ska søge fere aviser igennem, er det unægteig hurtigere og mere rationet at ogge sig ind på professionee danske eer udenandske betaingsdatabaser, hvor man kan søge på tværs i adskiige kider fremfor at skue kikke sig ind på fere enkete aviser på Nettet, der ae har forskeige søgemuigheder. Databaser som Avisdata, Poinfo, Diaog og FT Profie har struktureret og indekseret deres artiker og informationer, så de kan søges kvaificeret og hurtigt. Det koster sevføgeig penge, men det er effektivt. Man sipper for en masse støj. Hvis man ska afdække et emneområde er disse databaser særdees veegnede, både i indedningen af researchfasen og senere. Aase Andreasen, født 1948, bibiotekar. Ansat ved Gentofte Kommunebibiotek i 15 år. Poitikens Opysning Siden 1994 bibiotekschef for bibioteket i Poitikens Hus. Underviser i research på Den journaistiske Efteruddannese og på diverse massemedier. CHRISTOFFER REGILD Nettet må adrig bive din vigtigste kide Af Kim Schaumann, journaist, Børsen Prøv engang at taste i din Internetbrowser. Skriv det, du søger. Tryk på knappen Jeg føer mig hedig. Hvis det, du skriver, er nogenunde kendt, havner du med stor sikkerhed på hjemmesiden for det, du søger. Googe giver dig kun ét resutat, det rigtige. Om du så søger en virksomhed i Itaien, et universitet i Indien eer en offentig institution i Danmark. Googe er Internettets mest avancerede søgemaskine. For hver dag, der går, gør Nettets nye teknoogier som Googes det nemmere at finde reevant baggrundsinformation for en journaist. Er du en af de journaister, der bruger Nettet dagigt, er der gode chancer for, at dit største probem ikke ængere er at finde det, du søger, men at stave ti det, du søger. For stavefej kan Nettets vejvisere trods at endnu ikke håndtere. Er du erhvervsjournaist er chancerne for, at du bruger Nettet speciet gode. Tre ud af fire gør det i hvert fad af og ti har ACNiesen AIM netop dokumenteret på baggrund af en detajeret undersøgese af erhvervsjournaisters brug af kider. Internettet biver aerede i år den vigtigste kide ti information om virksomheder for medierne, vurderer administrerende direktør Jens Wittrup Wiumsen, ACNiesen AIM. Internettet er godt, men forhåbentig får han ikke ret i den profeti. I mange år har tidspres givet teefonjournaistikken en for fremtrædende pads i journaistikken. Nu er Internetjournaistikken på vej ti at overtage den roe. Årsagen er i begge tifæde mageighed og ressourceknaphed. Efter at den første berettigede begejstring for Internettets muigheder har agt sig, er det på sin pads at så et par ting fast. Det personige møde og de personige iagttageser og det at se et andet menneske i øjnene har atid givet de bedste historier og den mest præcise forståese af en sag. Intet overgår stenadermenneskets måde at kommunikere på. I den retning har Internetaderen ikke noget bedre at byde på. Men bruger du Nettet, og gør du det rigtigt, kan det bruges ti at rydde megen støj af vejen. Det personige mø-

14 14 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R KOMMENTAR de med kiderne kan så bruges ti at koncentrere sig om det væsentigste, nemig at indsame de massevis af opysninger, der adrig vi kunne findes på Nettet. Nettet er, igesom teefonen og faxen var det, et gennembrud for kommunikation. Det er endnu engang bevet ettere at finde præcis og rigtig information, og det endda ti meget ave priser. Om få år vi en stor de af os være på Nettet døgnet rundt. Det skaber støj, hvis du er dårigt forberedt. Med Nettet er det bevet nemmere at finde den nødvendige basisinformation i det øjebik, der er brug for den. Fjern støjen, brug Nettet. Men gem ikke de game journaistiske dyder. Tjek hos modparten. Ta med så mange som muigt. Tag ud og besøg nøgepersoner. Brug sanserne, inkusive din sunde sans. Og gem så ikke, at Nettet igesom avispapir og rapportpapir kan bruges ti at pubicere faske opysninger på. Forhåbentig biver Nettet adrig din vigtigste kide. Kim Schaumann er journaist på Børsen. Har brugt 13 år på at fakke igennem en række af erhvervsjournaistikkens discipiner og den økonomiskpoitiske journaistik. Lejighedsvis kursuseder på bandt andet DjE. Eget websted: Søge- eer fare vid-maskiner? Af Christian Schade, redaktionschef, Ingeniøren net, Lige siden Word Wide Web bev ti, har der været gjort utaige forsøg på at strukturere det. Med kataoger som Yahoo, fine akademiske initiativer, forsøg på at indføre bibiotekernes decimakassificering, centrae portaer med store dokumentmængder, centraistiske øsninger som Forskningsministeriets retningsinier om den eektroniske koofon og meget mere. Men før eer siden kommer de ae ti kort, og vi griber ti Internettets dåseåbner: Søgemaskinen, forjættet og forkætret, som vi tror kan føre os tværs igennem netskoven ige ti kiden, der ved at om cystisk fibrose, rapporten, der afsører fejene i brobyggeriet eer casen, der vi fortæe at om sin erfaring med undersæb. Det er ikke uden grund. At for ofte er det indysende, at de strukturerede brugerfader (fx webkataoger. red.) ikke kan øse opgaven men det kan de feste søgemaskiner heer ikke. Langt de feste søgemaskinebrugere søger stadig bot efter ét enket ord og bruger ikke avancerede søgeformuarer eer booske variaber og anden troddom uanset, hvor mange agoritmer, custer-visninger, fuzzy ogicfunktioner eer andre finurigheder, udvikerne kommer frem med. Og de er fude af fej i virkeigheden optræder de ofte som fare vid-maskiner. Der er websider, der endnu ikke er indekserede af robotten, sider, der er bevet ændret eer settet, siden robotten kom forbi (såkadte spøgeser ) og sider, der optræder som utaige dubetter i databasen. Og det biver værre endnu. Langt de feste brugere ser adrig andet end første side med resutater/hits. Det får søgemaskineejerne ti at bruge mange kræfter på at gøre de første hits superreevante for brugerne. Det virker bare ikke atid efter hensigten, og ofte er konsekvensen, at en faktor, der er reevant for den ene bruger (fx aktuaitet) er irreevant for en anden. En tisvarende risiko er indbygget i de søgemaskiner, der anvender brugerpopuaritet eer citatfrekvens som reevansfaktorer. Der er dukket mange bud på øsninger op, og de rummer hver deres egen nye probemstiing. Som eksemper kan nævnes super-søgemaskiner, der søger i mere end en af de eksisterende maskiner samtidig, centrae kommerciee reevanskataoger, avancerede brugerprofier eer agenter, speciaiserede søgemaskiner og søgemaskiner med nye brugerfader så vi nu kan fare vi i 3D. De speciaiserede søgemaskiners fremmarch er et tegn på, at redaktione udvægese og behanding af data er en de af øsningen. Men det er dyrt at have informationsspeciaister ti at sidde og sortere Nettet side for side. Konkusionen må være, at søgemaskinen er et uundværigt eement i digita research, men at den adrig må stå aene. En søgemaskine kan være en ige så genvordig kide som en kreditforeningsdirektør eer en pae game kvitteringer. Nettet sparer ikke tid, men giver bedre journaistik, hvis vi forstår at udnytte teknoogiens muigheder. Og søgemaskinen er på mange måder en schweizerkniv, der kan rigtigt meget, men som må give op, når man for avor ska i dybden. Christian Schade, født 1967, redaktionschef på Ingeniøren Net (www.ing.dk) med ansvar for journaistik, design og teknik, tidigere projektansvarig for udvikingen af DR Onine (www.dr.dk). Hoder jævnigt foredrag om Internetjournaistik, vertikae portaer mv.

15 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 15 JOURNALIST- VÆRKTØJER JournaistLinks journaistinks gode journaistinks. DICAR Kider ti computerbaseret research. Eektronisk aktindsigt DICAR s inks ti statens arkiver, postister, tingysning m.m. Pressefrihed DJ og DDFs fæes saming af ove og konventioner, som præciserer ytrings- og informationsfriheden DICAR s eektroniske værktøjskasser DICAR s ister med kider ti 18 forskeige journaistiske stofområder. Schaumann.net ink.htm Kim Schaumanns superinks, fokus på erhverv. FacsNet Amerikansk institution vedr. research og træning af journaister. JournaistExpress com Amerikansk journaistservice. FIND PERSONER OG FIRMAER De Gue Sider Udgiver: Tee Danmark Tee Danmarks fagbog, navnebog, mobibog, firmafinder, kortbog og rutevejedning at i én. Krak Navn, adresse og teefon ti ae Danmarks firmaer og private. E-post Kide: Tee Danmark danske e-maiadresser TeDir 350 inks ti teefonbøger, fax og e-maiadresser i 150 ande. WhoWhere Amerikansk BigFoot Amerikansk SÆRLIGE KILDER FIND NYHEDER Nyhedsresumé Søg i resuméer af danske avisers nyheder. AP washingtonpost.com Søg AP s nyhedsfeed. Reuters yahoo.com/search/news Excite Newstracker Besøger over 300 medier fere gange om dagen. Moreover Nyheder fra en ang række medier inden for ae emneområder. News Index Søg i 300 nyhedsmedier. Foreign Wire Nyhedsoverbik over dagens historier i amerikanske medier om internationat stof. FIND KILDER DANSKE KILDER Eksperter fra Danmarks Nationa Leksikon htm Find forfattere (= danske eksperter) ti artiker i eksikonet, søg ud fra emner. Poitikere /MENU/ htm Sammensætningen af Foketingets udvag. Find poitikere efter sagsområde. Kvindeige edere Søg efter kvindeige edere og eksperter. Eksperter ibc-ekt.nsf/lektor/ $SearchForm? SearchView Søg efter forfattere (eksperter) ti bøger på emne. Offentige edere owa/danmark.dk? side=afapersoner Statens Information og Danmark.dks iste over offentigt ansatte edere og eksperter. Erhvervsedere Søg Købmandsstandens Opysningsbureau for erhvervsfok. Erhvervsedere Søg Krak for erhvervsfok. Læger Søg efter æger med speciaviden bandt 150 æger hos Netdoktor. Tekniske eksperter Søg efter kider med teknisk ekspertise hos Ingeniøren/Net. Tekniske eksperter Søg efter tekniske eksperter hos Danmarks Tekniske Videnscenter. AMERIKANSKE EKSPERTKILDER ProfNet amerikanske universitetsprofessorer og eksperter besvarer spørgsmå. Ask Us De 100 første spørgsmå hver dag besvares gratis. Experts Resource List sanews/internet/ experts.htm Fortsættes på næste side JÆGERE OG SAMLERE Journaister, der bruger Nettet ti informationssøgning og research, biver jægere og samere: Jægere efter informationer og samere af webadresser. De særige, gode websteder, som er speciet reevante og nyttige for den enkete journaist, kan gemmes i en huskeiste i browseren. I Microsoft Internet Exporer hedder de foretrukne, i Netscape bogmærker. Disse inks udgør din egen het private adressebog ti webbet. Foretrukne (bogmærker) giver overbik og fokus på kider, som kan nås med et enket kik. Bemærk, at det er et at organisere inks i mapper og undermapper efter emne, så du kan bevare overbik, sev om du gemmer hundredvis af inks. Gudet i dybderne Generee søgemaskiner som AtaVista og Googe eder kun på dee af seve Internettet og ikke i informationer, som igger et ag ængere nede. Der findes et skjut Net med enorme mængder af data og informationer, som du ikke får med, når du bruger en søgemaskine. Det skjute Net omfatter kommerciee informationssystemer som Diaog, de feste avisarkiver og databaser, mange eksika og andre opsagsværker og fx også ae websteder, som kræver ogin (indtastning af brugernavn og kodeord). Sidste nyt på web fanges heer ikke af de generee søgemaskiner, som ofte er fere uger om at gennemtrawe Nettet. At de gemte eer skjute informationer ikke kan findes af søgemaskiner er dobbet ærgerigt, fordi data og informationerne her ofte er af høj kvaitet og værdi. Når du ska have het frisk og aktue information eer har brug for virkeig at gå i dybden med et emne, er du nødt ti at finde de særige kider, hvor de skjute informationer findes, og ede efter dem på het specifikke websteder. På de føgende sider finder du ister med særige kider inden for en række emner og stofområder. Der findes titusinder af særige kider på webbet. Vi har vagt at bringe noge få centrae inks inden for hvert emne Se også Grønspættebogen på bagsiden.

16 16 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R Fortsat fra forrige side SÆRLIGE KILDER FacsNet Sources Onine sources_onine/ main_preview.htm Amerikanske superkider. Experts Søg amerikanske eksperter inden for mange områder. ExpertSource expertsource BusinessWires kideservice. MediaSource Videnskabeige kider. Experts Yearbook Søgemaskine ti amerikanske eksperter og taspersoner. Via research på Internettet og e-mai-kontakt med kider kunne Caus FIND BAGGRUND AKTUELLE LINKS Faktaink Dansk Bibioteks Centers ister med inks ti aktuee emner. NB: Kræver abonnement. Links to the News shedden Poynter Institutes inks ti hotte temaer i medierne. Goba Issues Resources/gobaissues. htm Tidsskriftet Foreign Poicys tematiske inksaminger. Profboksning Case: Sport. Professione boksning. Navn: Caus Jensen. Stiing: Journaist. Medie: DR. Jensen indsame en stribe fotos, videobånd, skriftige erkæringer og andet materiae, der dokumenterede, hvordan derekordister, som det danske boksepubikum biver præsenteret for, ikke atid er sandfærdige. Jeg har atid været facineret af professione boksning og var derfor ikke i tviv om, at min hovedopgave på Journaisthøjskoen skue hande om det emne. Men uden Internettet var den sikkert adrig bevet ti noget, fortæer Caus Jensen. Jeg var fast besuttet på, at jeg vie undersøge hviken baggrund de amerikanske boksere, som bev hentet ti Danmark, havde. Ved at søge på boksernavne på Internet fadt jeg bandt andet over en rapport fra boksekommissionen i Okahoma vedrørende mistanken om udbredt brug af faske navne bandt amerikanske boksere. Herefter startede jeg en e-mai-korrespondance med rapportens forfatter, som ret hurtigt henviste mig ti andre kider. Også de reevante bokseres rekordister bev bestit og modtaget via e-mai. Fordeene var mange. Sprogige forvikinger var næsten udeukket, når man kommunikerede på skrift. Teefonregningen bev ikke beastet, og tidsforskeen var igegydig. Gennem perioden opbyggede Caus Jensen et stort kidenet i USA, som han siden har haft stor gæde af. Eksempevis gav det mig soohistorien om, at Brian Niesen var bevet frataget sit verdensmesterskab hos IBO. NYHEDSTEMAER AproPOL apropo/overskue.htm Dagens tema fra Poinfo. CNN In Depth Dyb baggrund fra CNN. Word News Megastories En aternativ, britisk vinke på verdens brændpunkter. Yahoo! Fu Coverage yahoo.com BBC News Features In Depth hi/engish/static/ in_depth NewsAhead NewsWatch: A Consumers Guide to the News ARTIKELARKIVER Aktuet Gratis adgang ti artiker fra Aktuet siden Børsen Gratis søgning i Børsens artikearkiv siden NB: Kræver abonnement på avisen, abonnementsnummer = adgangskode. Morgenavisen Jyands-Posten Fri søgning i JP-artiker tre måneder tibage. Aftenposten Fri søgning i norske Aftenpostens artikearkiv siden San Diego Union Tribune news/utarchives Fri søgning i amerikanske San Diego Union Tribunes artiker siden janur 1993 (Overgår dog ti betaing efterår 2000). Washington Post washingtonpost.com/ wp-srv/searches/ mainsrch.htm Søg artiker fra avisen de seneste 14 dage. NewsLibrary region_pgs/ search_a.htm 24 miioner artiker udgivet i 65 amerikanske aviser, noge tibage ti Søgning er gratis (artike og de første afsnit vises), men det koster penge at få en artike i fud tekst. BIOGRAFIER Hvem Hvad Hvor hvem/hvem.htm Biografier af årets mest omtate personer. Se også årets døde: doede/doede.htm Ministeristen Foketingets medemmer GRUND/ / htm Danske medemmer af Europa-paramentet / htm Kongerækken kongeraekken/ kongeraekke.htm Forfatterweb forfatterweb.dk/ htm-srv/oversigt.1.htm Dansk Bibioteks Centers profier af 300 danske og udenandske forfattere. Biography biografier, poitik, kutur, videnskab m.m. Britannica Leksikon med biografiske artiker. Most Important Peope of the 20 Century time/time profier fra Time. LEKSIKA Britannica eksikonartiker fra verdens førende eksikon, gratis. Encarta Concise Free Encycopedia forkortede artiker, atas, fra Microsoft. Encycopedia artiker. My Virtua Referencedesk Links ti forskeige opsagsværker og håndbøger på Nettet. OPSLAG Hvem Hvad Hvor Gratis suppement ti Poitikens Årbog, dækker perioden meem to udgiveser. Vigtige udtryk i Foketinget / htm EU-ordbog EU-kommissionens forkaringer på poitisk-økonomiske udtryk. Finansie ordbog DanskeBank/ DDBPub.nsf/Sysdocs/ Informationorda Udgiver: Den Danske Bank What Is opsagsord om edb, computere, informationsteknoogi, Internettet. Retskrivningsordbogen ordbog/ro96 Acronym Finder Forkaringer på bogstavforkorteser. DATA OG STATISTIK Danmarks Statistik Noget er gratis, men det meste kræver betaing. Gratis ta: siab.asp?o_id=11 Danmark i ta 2000: siab.asp?o_id=951 Kommuner i ta: siab.asp?o_id=471 Seneste økonomiske nøgeta DICAR s databank DICAR s inks ti kommunae nøgeta, danske databaser. Databaser InfoScans inks ti 295 danske databaser, ink. søgemaskine. Statistik inks i hee verden inks/defaut.asp Links ti officiee statistiske kontorer i hee verden. STOFOMRÅDER INDLAND OG POLITIK DICAR s værktøjskasse for kommunajournaister kommuna.htm

17 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 17 DICAR s værktøjskasse for poitik og udenrigspoitik poitik.htm DICAR s ØMU-værktøjskasse omu.htm Danmark Uundværig indgang ti det offentige Danmark. Foketinget Hee ovprocessen og opysninger om foketingsmedemmerne. Statstidende Indenrigsministeriet Nøgeta, statistik, økonomi, ove, cirkuærer, redegøreser, vejedninger og betænkninger. Kommunernes Landsforening Ta, debatopæg, pressekip, artiker. Amtsrådsforeningen Ta, debatopæg, pressekip, artiker. Amternes og Kommunernes Forskning Rapporter, eksperter, nyheder. POLITI OG KATASTROFER Københavnske Poiti- og Retsreporteres forening cfje.nsf/ HTML-dokumenter/ i_msted.htm Poitireporterens inks DICAR s værktøjskasse for poiti- og retsreportere toos/poiti2.htm DICAR Katastrofeværktøjskassen toos/sne.htm Vejr, trafik, beredskab. Poitiet Rigspoitiets hjemmeside. Rapporter, statistik, vejedning, inks. Kriminaforsorgen www. kriminaforsorgen.dk Jane s Poice Review poice/poset.htm Amerikansk anayse og nyheder. Beredskabsstyresen Nyheder, kontakt, ovstof, rapporter, pubikationer. Forsvarskommandoen Presseservice, kontaktadresser. Kystinspektoratet Stormfodsvarsing. Beredskabsinfo Privat hjemmeside om danske brand- og redningstjenester. AertNet Nyt om katastrofer fra Reuters SUNDHED DICAR s værktøjskasse for sundhedsmedarbejdere sundhed.htm Dagens Medicin Netdoktor Sygepejersken www. dansk-sygepejeraad.dk/ sygepejersken New Engand Journa of Medicine SPORT Danske Sportsjournaister Links ti sport og idræt. Infosport Word Wide Web of Sports cgi-bin/sports SportQuest UEFA Værter for EM 2000 i fodbod. Word Soccer Page Fodbod rundt om i verden. ERHVERV OG ØKONOMI DICAR s værktøjskasse for erhvervsmedarbejdere erhverv.htm Schaumann.Net ink.htm Kim Schaumans inks ti erhverv og økonomi. Wa Street Journa BusinessWire Boomberg bbn CNBC CNNfn CBS MarketWatch marketwatch.com/ news/newsroom.htx PR Newswire The Street Firmainformation Seskaber/hside.htm Erhvervs- og Seskabstyresens database over danske firmaer. Krak Europages Opysninger om europæiske firmaer fra fere end 30 ande. Hoover s Onine Opysninger om otte miioner amerikanske firmaer. FORSVAR DICAR s værktøjskasse for forsvarsmedarbejdere toos/forsvar.htm Forsvarskommandoen Nyhedssektion med dagigt nyhedsresumé. Dansk Udenrigspoitisk Institut Defensenews Forsvarsministeriet Fakta om forsvaret www. fakta-om-forsvaret.dk Contemporary Conficts inks/wars Jane s Defense Review Miitary City Om amerikansk forsvar. MILJØ Danske Mijøjournaister mijojournaister Nyttige inks DICAR s værktøjskasse for mijøjournaister toos/mijo.htm Society of Environmenta Journaists Mijø- og energiministeriet Mijøstyresen Danmarks Mijøundersøgeser Samvirkende Energi- & Mijøkontorer Greenpeace Nature Magazine Amerikansk naturvidenskabeigt magasin. ENDS Engeske nyheder og rapporter om mijø. Word Resources Institute (WRI) KULTUR DICAR s værktøjskasse for kuturmedarbejdere toos/kutur.htm Kuturnet Danmark Danske kuturinstitutioner med kaender Internet Movie Data Base Fimfestivas A Music Guide The Utimate Band List Archimuse Museer på internet ShowBizzWire Nyheder inden for musik, fim og tv. UDLAND Nairobi-Kubben dk/inks/inks.htm Danske udvikingsjournaisters forening, inks ti udvikingsemner. Poinfo Landefakta andefakta/ andefakta2.htm Commonweath Onine members2.htm Poitik, økonomi, sociae forhod, geografi, demografi og historie i 54 ande. CIA Word Factbook pubications/factbook Opysninger om ae jordens ande. Wordwide Governments on the Web govt/en/word.htm Pariaments on the Web engish/parweb.htm Governments on the Web: Eections govt/en/eections.htm Eectionguide eguide/eecguide.htm Datoer og information om kommende vag i hee verden. ForeignWire Internationat nyt med kommentar og anayse. UN Popuation Information Human Deveopment Report hdro/indicators.htm UNDP-rapporter med sammenignende data fra ae verdens ande på emner. Uand htm_dan/home_index. php3?state=pres Aktue information, baggrund fra 31 danske udvikingsorganisationer. Udvikingsta ta.htm DANIDA-information om udvikingsbistand.

18 18 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R Tips Tro ikke på at hvad du æser - heer ikke på Internet. Sto på dit instinkt og intuition. Tag tviven avorigt. Hvis du får fornemmesen af, at der er noget gat med informationer på et websted, så er der måske noget om det. Kig mere end et sted. Søg aternativ information og vurderinger. Dobbettjek. Se hee websiden. Ru ned ti bunden. Det, der står med småt nederst på siden, er ofte det mest interessante. Fx navn på udgiver og dato for informationerne. Udvis forsigtighed med kider, du støder på for første gang. Tjek udgivers identitet og opdateringsfrekvensen. Prøveæs forskeige informationer fra webstedet og sammenign med kendt viden. Brug kendte og anerkendte kider, som du har tiid ti. OK AT BRUGE RYGTER? Amerikanske journaister indrømmer, at de bruger rygter og kun devis bekræftet information fra chatgrupper og andre debatfora på Internettet i deres journaistik. Det fremgår af Middeberg/Ross medieundersøgesen Ikke færre end 17 procent af detagerne i undersøgesen svarer, at de vi overveje at bringe et rygte fra Nettet, sev om rygtet ikke kan bekræftes. 19 procent vi anvende rygter, hvis de kommer fra troværdige, professionee onine-nyhedskider. Læs mere: HULLER I NETTET Er du kar over at den anerkendte og ofte citerede CIA Word Factbook 1999 om Danmark bandt andet opyser, at der findes to radikae partier med hhv. Marianne Jeved og Margrethe Vestager som formænd for hver sit parti. Se: den svenske teenager Frederick Modeens websider med FBIinformation dukker op bandt de første, når du søger på AtaVista efter forbrydere som fx den ænge eftersøgte Victor Manue Gerena. Et eksempe på hvordan amatørers genudgivese af primære data forpumrer informationsbiedet på web. Se: Se de korrekte data om The Ten Most Wanted på: KILDEKRITIK En computer gør det muigt at ave fere fejtageser hurtigere end nogen anden opfindese i menneskehedens historie med muig undtagese af revovere og tequia. MITCH RATCLIFFE Skærmen bænder Når kritikere af Internet hævder, at Nettet er fudt af fej, er det både rigtigt og forkert. Nettet indehoder åbenyst masser af fejagtige, misvisende og noge gange direkte øgnagtige data og informationer. Men det er ikke ensbetydende med, at nettet bør forkastes som informationsværktøj - det vie være at smide barnet ud med badevandet. Løsningen er at komme ti karhed over, hvori probemerne omkring kvaitet, troværdighed og kidekritik består - og finde praktiske måder at skie god information fra dårig. Internettets store kidekritiske probemer er: Nettets åbne karakter, hvor ae - fra skoedrenge ti forskningsinstitutioner - umiddebart kan pubicere. hypertekst-strukturen, hvor der ofte kun er et enket kiks afstand meem høj kvaitet og argt vrøv. sammenbandingen af information, der finder sted, når webkataoger og søgemaskiner henviser ti mange forskeige kider ti informationer om et emne uden at tibyde nogen kvaitetssortering af stoffet. webmediets fygtige, uhåndgribeige, eektroniske form, hvor sider forsvinder eer øbende udskiftes, og hvor dokumenter fx ikke famer og får fapører og såedes fejagtig kan give indtryk af at være nye og aktuee, sevom data i virkeigheden er forædede. GALT I BYEN Normat vi en virksomhed, myndighed eer organisation have samme webadresse som sit navn (eer egne forbogstaver), men regen hoder ikke atid. 1. Er hjemmeside for Dansk Industri? 2. Er hjemmeside for Dansk Journaistforbund? 3. Er hjemmeside for Danske Dagbades Forening? 4. Er hjemmeside for Novo Nordisk? (Se de rigtige svar på side 23). Nettets informationer har ikke trykte informationers nedarvede troværdighed. Det er måske i virkeigheden meget godt, for det betyder, at vi tvinges ti at genopfinde kidekritikken og gøre den funktione igen - nu i forhod ti informationer, der vises i form af små ysende, bafrende, eektroniske signaer på en skærm. Det er et at skrive ukritisk af fra Nettet, men god journaistik bygger stadig på en opringning ti kiden, dobbettjek i håndbøger og et interview face-to-face.

19 D A N S K J O U R N A L I S T F O R B U N D 19 SØGEMASKINER: DE VÆRSTE SYNDERE KILDEKRITISK TJEKLISTE Behovet for at stie kritiske spørgsmå ti data og informationer er større end nogensinde. På nettet er det nødvendigt at være på vagt hee tiden, fordi det her er ekstra et at bive snydt. Med denne iste af spørgsmå kan du drive metodisk kidekritik på en hurtig og effektiv måde. 1. HVOR? Er du sikker på, det er den rigtige webadresse? Hvad siger webadressen om websidens geografiske og institutionee tiknytning? 2. HVEM? Er det tydeigt, hvem der står bag udgivesen? Er siden, hvad den giver sig ud for? Kan du finde navn, adresse og teefonnummer på udgiveren, virksomheden eer organisationen, der står bag? Kig på inks: Er der inks ti moderseskab, datterseskab eer anden form for forretningsmæssige eer organisatoriske tihørsforhod? Kig i websidens kide (HTML-siden) og se om eventuee metakoder afsører noget om forfatterens identitet. 3. HVORNÅR? Er der dato på informationerne? Er informationerne nye og aktuee eer het forædede? 4. HVORDAN? Giver design og indpakning anedning ti spørgsmå? Fader websiden i hak med virksomhedens kendte image og design? Anvendes autentisk ogo? Er udføresen professione eer amatøragtig? Er der stavefej, faktuee fej, døde inks? 5. HVAD? Er du sikker på, at opysningerne er korrekte? Er det opinion eer facts? Er der information, som umiddebart støder din kritiske sans? Er informationen i det hee taget reevant, baanceret, dækkende, fair og umiddebart tigængeig? 6. HVORFOR? Er der tegn på skjute motiver ti at gøre netop denne information tigængeig? Biver du manipueret? Den rangordning, som søgemaskiner som fx AtaVista foretager af information som resutat af søgninger, er ikke på nogen måde udtryk for en kvaitets- eer ødighedsvurdering. Tværtimod er udvægesen rent mekanisk (Kan søgemaskinen genkende et givet søgeord i en websides tekst?). Søgemaskiner henviser ti mange nye kider, som ofte umiddebart er svære at forhode sig ti. Søgemaskiner skener ikke meem originae og genudgivne data og informationer. De kidekritiske probemer på Nettet er med andre ord særig udtate, når du anvender søgemaskiner. Hvad kan du gøre? Brug så vidt muigt særige kider og speciaiserede søgemaskiner. Søg i et avisartikearkiv, før du søger på det åbne Internet. Brug kvaitetskataoger som Fokebibiotekernes Netguide (www.fng.dk) og Britannica (www.britannica.com) som aternativer ti Jubii og Yahoo. Links udvæges på FNG af danske fokebibiotikarer, på Britannica af eksikon-redaktører. De inker udeukkende ti webkider af høj kvaitet. Brug Googe i stedet for AtaVista eer HotBot. AtaVista og HotBot henviser ti rev og krat uden hensyn ti kvaitet. Googe peger ti websteder, som mange bruger og som ofte kan anses for rimeigt gode kider. 4. Nej, er hjemmeside for webdesignfirma i Los Angees. Novo Nordisk findes på 3. Nej, er hjemmeside for Dansk Dataforening. Danske Dagbades Forening findes på 2. Nej, er hjemmeside for jurastuderende Dennis Hvidtfedt Kingberg Jakobsen. Dank Journaistforbund findes på www. journaistforbundet.dk 1. Nej, er hjemmeside for et firmaindeks, Danmarksnet. Arbejdsgiversammensutningen Dansk Industri findes på Svar på Gat i byen (Side 18): NÅR FORSKELLEN ER (NÆSTEN) ENS Også garvede reportere som den britiske avis The Guardians medarbejdere kan gå i netfæden. Det viser, hvor dybe og avorige de kidekritiske probemer med informationer fra Nettet kan være. Guardian baserede 11. februar 2000 en historie om Jörg Haiders østrigske Friheds-parti på hvad der viste sig at være et fask websted. Det faske websted, en anti-side ti Frihedspartiets side, er udformet, så det er meget svært at se forske. Avisen rettede fejtagesen i avisen 17. februar men måtte igen 18. februar gribe i egen barm og korrigere sig sev, da en ny artike i avisen fejagtigt referede ti opysninger fra samme faske websted. Guardian: Øverst det rigtige FPÖ-sted: Anti-siden, den faske:

20 20 N E T G U I D E F O R J O U R N A L I S T E R KILDEKRITIK Kan du gætte, hvem jeg er? Websteder kan servere kontroversiee eer faske data, og webstedernes udgivere kan hye sig i anonymitet. En bestemt kide på Nettet giver dog muighed for at gennemhue den sags faskneri og hemmeighedskræmmeri. Domænedatabaser indehoder informationer om ejerne af webbets adresser eer domæner. Søgning på et domænenavn kan i mange tifæde afsøre navn og adresse på ejer og bagmand på websteder, hvor udgiverskabet eers henstår i det uvisse. er et dansk websted, som advarer trafikanter mod poitiets fartkontroer på andevejene. Ingen ansvarig udgiver eer ejer er angivet på webstedet. En søgning i fx www. awhois.com afsører, at manden bag Razzia.dk er en Michae Vinding fra Lyngby, ink. teefonnummer, fax og e-mai-adresse. Webadressen er generet en fremragende kide ti at fastså ophav og tiknytning for data og informationer på web. Studie af webadresser er en af de vigtigste pejingsmærker, du har, når du fx ska væge, hvike henvisninger, du vi væge at benytte under søgninger med Ata- Vista og andre søgemaskiner. Kidekritiske probemer LØSREVNE WEBSIDER Probem: Du vi ofte opeve, at hyperinks fører frem ti websider, som manger enhver form for identifikation som angivese af emne, forfatter, udgiver eer dato. Løsning: Tjek forsiden af det websted, som den pågædende webside tihører. Her vi du som rege finde information om udgiver, udgivesesdato mm. Gå ti browserens adresseinje, set webadressen bagfra, skråstreg for skråstreg og tryk retur. Du kraver på den måde opad i webstedets fihierarki og kommer ti oversigtssider på højere niveau og utimativt ti webstedets forside. GENUDGIVET INFORMATION Probem: Genudgivese er et stort probem. Det skier information fra dens oprindeige, primære kide og er ofte ændret, fordrejet, ufudstændig eer uaktue i forhod ti det originae materiae. Løsning: Webadressen, som du ser i adresseinjen, bør være webadressen på den primære kide ti informationen. Tjek webadressen og kontroer om der er sammenfad meem webadresse og udgiver. Du bør sikre dig, at den information, du bruger eer citerer, er fundet på den primære kides websted. AMATØRSTOF Probem: Organisationer, grupper og enketpersoner, som udgiver på Nettet, har ikke nødvendigvis noget bevidst ønske om at videde eer misinformere, men information herfra er ofte het utroværdig og uanvendeig, som rege på grund af ubehjæpsomhed og mange på ressourcer. Løsning: Amatørisme afsører som rege sig sev. Kig fx på design og indpakning. Primitiv ayout og grafik, skrigende farver og stavefej så er det sagt. Se at komme væk i en fart! MASKERET MARKEDSFØRING Probem: Det igner (uhidede) data og information. Det er i bund og grund rekame. Word Wide Web er oversvømmet af data og information fra producenter, virksomheder, organisationer og obbygrupper med en bestemt agenda. Markedsføring foregår fra websteder med neutrae webadresser, der ikke sender signaer om, hviket firma der står bag. Løsning: Journaister ever af at ugte og frasortere den sags rekame. Du bør skærpe din kidekritiske evne på dette område, for camoufagen på Nettet biver mere og mere inteigent. ANTI-SIDER Probem: Faske sider er et reativt udbredt fænomen på Word Wide Web, ofte med et satirisk eer parodisk formå. Egentige anti-sider (modsider) tager udgangspunkt i en virksomhed eer myndigheds websider og søger at udstie og kritisere et probem. Anti-sider kan rumme god, kritisk information. Noge gange kan det være ganske vanskeigt at skene modsider fra autentiske websider, de opponerer mod. Se www. kemptown.org/she (She), (United Airines). Løsning: Når to eer fere parter argumenterer mod hinanden på Nettet, er det afgørende at kunne skene og identificere, hvem der er hvem. Tjek webadressens ejermand. HACKEDE SIDER Probem: Hackere er edb-amatører, som hoder af at skaffe sig adgang ti fremmede webservere og manipuere data. Det kan medføre, at der kommer information på siderne, som hackere og ikke udgiveren er ansvarig for. Du kan derved komme ti at bruge eer citere fask information. Trods et stigende anta tifæde af forsøgte og gennemførte hackninger, er risikoen for at citere hacket information ie. Se (Hacked Sites). Løsning: Hackere udtrykker sig hedigvis som rege så firkantet og tydeigt, at der ikke hersker tviv om, at der er uger i mosen. Tjek i tvivstifæde ved at sende e-mai ti udgiveren.

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Vejledning Banksys terminaler

Vejledning Banksys terminaler Vejedning Banksys terminaer POINT TRANSACTION SYSTEMS A/S www.point.dk Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Point. Din termina er designet med henbik på nem betjening og stabi drift. I denne

Læs mere

Lexmark Print Management

Lexmark Print Management Lexmark Print Management Optimer jeres netværksudskrivning, og opret state-of-the-art udskriftsstyringsøsning, der kan benyttes okat og via the coud. Sikker og praktisk frigivese af udskriftsjobs Feksibet.

Læs mere

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse Standardiseret onine-øsning ti ECL Comfort 310 Beskrivese er et effektivt, nøgefærdigt onine-værktøj på Internettet, der gør det nemmere for professionee brugere, f.eks. servicepersonae på fjernvarmestationer,

Læs mere

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK VX Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse Standardiseret onine-øsning ti ECL Comfort 310 Beskrivese er et effektivt, nøgefærdigt onine-værktøj på Internettet, der gør det nemmere for professionee brugere, f.eks. servicepersonae på fjernvarmestationer,

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik

Brygge bo evakueret i sidste øjeblik 26. marts 997 5. årgang nr. 6 BRYGGEBLADET Brygge bo evakueret i sidste øjebik Som en af de sidste danske re i Abanien, ykkedes det for nyig bryggeboeren Vivi an Kruse at undsippe kam pene meem de regering

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Sikkerhed fra Lexmark til løsningskompatible printere og multifunktionsprintere

Sikkerhed fra Lexmark til løsningskompatible printere og multifunktionsprintere Sikkerhed fra Lexmark ti øsningskompatibe printere og mutifunktionsprintere Få bedre sikkerhed for virksomhedsdokumenter og -data Når det drejer sig om sikkerhed, ska din organisation være sikker på, at

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi udnytter soens stråer hee året. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har været med ige fra

Læs mere

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre...

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Vinduer med kobede rammer Vinduer med kitfas Vinduer med buer Runde vinduer Skoddeeementer Speciaeementer Facadedøre i speciaudførese Fodedøre Hæveskydedøre Hæveskydedøre i træ/au Eementer i træ/au Eementer

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT... Indhodsfortegnese INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT.... 7 TRIN 2: OPSTART AF ALARMSYSTEMET...

Læs mere

Oppun1pning af grundvand firedobles

Oppun1pning af grundvand firedobles 7.maj 1998 6. årgang nr. 9 BRYGGEBLADET METRO BYGGERIET: Oppun1pning af grundvand firedobes Samtidig afviser Comet at efterkomme de vikår, som Mijøkontroen har stiet for oppumpningen Metro-entreprenøren

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

er blevet stadig bedre for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere,

Læs mere

Google Søgninger side 1 af13

Google Søgninger side 1 af13 Google Søgninger side 1 af13 Indholdsfortegnelse Internetforkortelser og adresser m.m.... Side 2 Søgning i Google... Side 4 Nyhed erstatning for det sorte bånd... Side 7 Avanceret søgning... Side 10 Flere

Læs mere

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø Laboratorier og procesindustri Vejedning om gode øsninger om ergonomi, beysning, uykker og psykisk arbejdsmijø Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP

INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP Forord Vovo Pentas marinemotorer anvendes i dag over hee verden. De anvendes under ae tænkeige driftsforhod af såve erhvervs- som fritidssejere. Og det er ingen tifædighed. Efter

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.8 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

PC-teknik I 1. udgave, 1. oplag 2002

PC-teknik I 1. udgave, 1. oplag 2002 PC-teknik I 1. udgave, 1. opag 2002 Origina Engish anguage edition pubished by The Coriois Group, LLC, 14455 N. Hayden Drive, Suite 220, Scottsdae, Arizona 85260, teephone (480) 483-0192, fax (480) 483-0193.

Læs mere

Hold kontakten med dit netværk!

Hold kontakten med dit netværk! Hold kontakten med dit netværk! - Outlook er dit netværksprogram Outlook er mere end blot et mailprogram Du kan bruge Outlook til meget mere end blot at sende og modtage mails med. Eksempelvis, så er Outlook

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

Parkeringspladser, -popler og Pinen.-.; --

Parkeringspladser, -popler og Pinen.-.; -- 5. maj 1994 2. årgang nr. 9 BRYGGEBLADET, Sag & reparation o ar af TV-VIDEO-STEREO Gratis åne-tv under reparationen.. TV- og Videoui'ejning Batteriskift på ure. Pink Radio Service Center Isafjordsgade

Læs mere

Vaillant solvarmesystemer Soleklare fordele med maksimalt udbytte

Vaillant solvarmesystemer Soleklare fordele med maksimalt udbytte Sovarmesystemer Vaiant sovarmesystemer Soekare fordee med maksimat udbytte aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente sovarmesystemer Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har i 140 år sat

Læs mere

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Mindre nedbrud Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri

Læs mere

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning af underguv udført med SPAANDEX K-GULV eer SPAANDEX UNIPAN K-GULV fra NOVOPAN

Læs mere

Amager Fælled. bliver fredet

Amager Fælled. bliver fredet 18. august 1994 2. årgang nr. 13 Amager Fæed. biver fredet N a turkagenævnet enig i okarådets synspunkter Madin egepads I perioden 22. august ti 26. august fra k. 12 17 vi vi mae, save, hamre et nyt bevægeigt

Læs mere

Flygt propeller pumper EN INVESTERING I PÅLIDELIG DRIFT

Flygt propeller pumper EN INVESTERING I PÅLIDELIG DRIFT Fygt propeer pumper EN INVESTERING I PÅLIDELIG DRIFT Hvor rent er vandet du ska pumpe? Hvor rent er væsken du ska pumpe? Er det het fri for pantevækst, fibre, stykker af pastik eer tøj og kude? Har du

Læs mere

Farveløsninger til produktivearbejdsgrupper. Lexmark X548 farvelaser MFP serien

Farveløsninger til produktivearbejdsgrupper. Lexmark X548 farvelaser MFP serien Lexmark X548 farveaser MFP serien Farveøsninger ti produktivearbejdsgrupper. Lexmark X548-serien Lexmark X548-serien forsyner meemstore arbejdsgrupper med fremragende udskrivningsfunktioner, produktivitetsøsninger,

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.5 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

Godkendt i hele Norden SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5

Godkendt i hele Norden SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5 Godkendt i hee Norden SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5 SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder soleklare fordele med maksimalt udbytte. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder soleklare fordele med maksimalt udbytte. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi tibyder soekare fordee med maksimat udbytte. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har i mere

Læs mere

NUANCE The experience speaks for itself

NUANCE The experience speaks for itself NUANCE The experience speaks for itsef Sammenigning af PDF-øsninger oversigt 8 PDF Create 8 UNDERSTØTTEDE FUNKTIONER Engesk Engesk Professiona 8 Kompatibe med Microsoft Windows XP (32 bit), Vista (32 og

Læs mere

MEETING PLANNER Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus C, denmark. velkommen til RAdiSSon blu

MEETING PLANNER Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus C, denmark. velkommen til RAdiSSon blu MEETING PLANNER Radisson Bu Scandinaia ote, Aarhus C, denmark ekommen ti RAdiSSon bu ekommen Radisson Bu Scandinaia ote er Århus største hote og byens mest naturige mødested. oteet er Sanemærket og har

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

Fyringsanlæg til brænde Fra 20 til 60 kw

Fyringsanlæg til brænde Fra 20 til 60 kw hdg-bavaria.com HDG Bavaria GmbH Varmesystemer for biobrændse Siemensstraße 22 D-842 Massing Tf. +4(0)8724/87-0 Fax +4(0)8724/87-888-100 info@hdg-bavaria.com Kontakt os, hvis du har brug for yderigere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO... 19. Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO... 19. Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto INDHOLDSFORTEGNELSE Googles historie... Forord KAPITEL ET... 9 Introduktion til Google AdWords Hvad er en søgemaskine?... 10 Hvad er Google AdWords?...11 Eksempel på en AdWords-annonce... 12 Googles partnernetværk...

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Svanemærkning af Kosmetiske produkter

Svanemærkning af Kosmetiske produkter Svanemærkning af Kosmetiske produkter Version 2.6 12. oktober 2010 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvike kosmetiske

Læs mere

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l ----- N R., ~1 A R T S 9 9 Nyttig baggrundsviden om mijø! " Vor fæes fremtid" Denne serie med foreøbig 6 forskeige titer er udgivet med støtte fra fonde og firmaer. Derfor den ave pris. Anmederne skrev

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

...HVIS DU VIL HA BEDRE LYD I BILEN! ODENSE HOLBÆK ESBJERG HORSENS ROSKILDE HILLERØD SILKEBORG SVENDBORG KØBENHAVN www.carsound.dk

...HVIS DU VIL HA BEDRE LYD I BILEN! ODENSE HOLBÆK ESBJERG HORSENS ROSKILDE HILLERØD SILKEBORG SVENDBORG KØBENHAVN www.carsound.dk ODENSE HOLBÆK ESBJERG HORSENS ROSKILDE HILLERØD SILKEBORG SVENDBORG KØBENHAVN www.carsound.dk...hvis DU VIL HA BEDRE LYD I BILEN! BILSTEREO NAVIGATION MULTIMEDIE MONTERING MARINE TILBEHØR 19.- L A T N

Læs mere

Google Pagerank Hvordan man finder en nål i en høstak

Google Pagerank Hvordan man finder en nål i en høstak Google Pagerank Hvordan man finder en nål i en høstak Georg Mohr, 4. marts 2008 Kim Knudsen kim@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet http://www.math.aau.dk/ kim/georgmohr2008.pdf

Læs mere

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste Da det behandlede område indeholder mange nye termer, som ikke nødvendigvis alle kender, og da disse termer opfattes forskelligt, har vi udarbejdet denne ordliste,

Læs mere

Volvo Trucks. Driving Progress VOLVO FM PRODUKTFAKTA

Volvo Trucks. Driving Progress VOLVO FM PRODUKTFAKTA Vovo Trucks. Driving Progress VOLVO FM PRODUKTFAKTA 2 Hvad gør en god astvogn virkeig god? De feste mennesker vie sige, at det hander om effektivitet. Det yder godt, men hvad betyder det i praksis? For

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Smart udskrivning. Fremragende farver.

Smart udskrivning. Fremragende farver. Lexmark C950de farveprinter Smart udskrivning. Fremragende farver. Lexmark C950de farveprinter Designet ti din trave arbejdsgruppe: Lexmark C950de indehoder A3- farveudskrivning i professione kvaitet,

Læs mere

Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6

Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6 wot2do: I got you on tape Queer party Aab-yngby The Bue Van // Torsdag 8. marts 2012 Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6 + Ny singe fra Niarn + Tanketorsken + Vind koncertbietter sushi:

Læs mere

7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU

7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU 7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH BROWSEREN - DE VIGTIGSTE FUNKTIONER OG BEGREBER.... 2 TILPAS BROWSEREN... 3 GÅ DIREKTE TIL EN KENDT ADRESSE... 5 LAV ET BOGMÆRKE... 6 ORGANISÉR DINE

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 2. apri. - juni. Se mere på www.naagruppe.dk 2015 Spejderfest og generaforsaming Fra Nørreå Gruppe Referat fra aftenen Referat fra Spejderfesten den 11. marts 2015-

Læs mere

Bliv ikke væk på nettet

Bliv ikke væk på nettet Bliv ikke væk på nettet Hvor lang tid har du? Hvad leder du efter helt præcist? Hvilke værktøjer og søgeord hjælper dig til at nå målet? Fuldtekst- eller søgemaskine på emneindeks Fuldtekst søgemaskiner

Læs mere

Regnskab for året 1996

Regnskab for året 1996 Jeg esker de grønne unde Jeg esker de grønne unde med tonernes vuggende fad; jeg esker de banke sunde med sejernes tusindta. Jeg esker hver da, hver banke, med kornets bøgende fugt, hvor fittige hænder

Læs mere

Svanemærkning af Gulvplejemidler

Svanemærkning af Gulvplejemidler Svanemærkning af Guvpejemider Version 4.1 15. juni 2012 31. december 2015 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket guvpejemidde? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

Søgemaskineoptimering. Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv

Søgemaskineoptimering. Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv Søgemaskineoptimering Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv Agenda: Kl. 9.00 - kl. 9.10 Velkomst ved salgschef Kim Thrane Kl. 9.10 - kl. 9.40 Præsentation af CMS ved Kim Thrane Kl.

Læs mere

Enten med kabel eller med trådløs forbindelse

Enten med kabel eller med trådløs forbindelse Internet Enten med kabel eller med trådløs forbindelse Internet Computer med kabel computer trådløs - router modem stikdåse verden udenfor Internetadresser Hovedregel eksempel: www.gammelby.eu (1 punktum

Læs mere

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede I dag Hjemmeopgave 2 NemId, E-boks, borger.dk Internet Hjemmeopgave 2 I har vel læst Komputer for Alles modul 27 om filer og mapper? Internet Kablede forbindelser

Læs mere

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J ~~ FUG'T --,- 4 UDK 69.022.2:628.853 69.025.1 : 628.853 FUGT OG KÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 Kædre bruges i dag ti mere end før I game dage bev kædre fte accepterede, sevm de var

Læs mere

ishavet Læs side 12-13 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 Hurra og champagne Fra musikvideoer til flagkonkurrence Læs side 16

ishavet Læs side 12-13 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 Hurra og champagne Fra musikvideoer til flagkonkurrence Læs side 16 Vinter 2011 Årgang 21 En Thurøkaptajn midt i ishavet Læs side 12-13 Hurra og champagne Læs side 3 Fra musikvideoer ti fagkonkurrence Læs side 16 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 1 Udgivet af: Svendborg

Læs mere

Find hjælp til dine. oversættelser på www

Find hjælp til dine. oversættelser på www Find hjælp til dine Intro oversættelser på www 5. april 2006 kl. 10-15 Annemette Wenzel DANTERMcentret Søgning, oversættelsesværktøjer og opslagsværker på nettet Indhold Søgning på nettet Browsere Søgemaskiner

Læs mere

Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark

Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse, Danmark STIG ASBJØRN SCHACK PEDERSEN DGF Pedersen, S.A.S. 2006 12 08: Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere