Terapi på internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terapi på internettet"

Transkript

1 DIGITALT AF MORTEN FENGER Terapi på internettet Der er både muligheder og fordele ved internetbaseret terapi, fremgår det af denne artikel, som er en litteraturundersøgelse af internetbaseret terapi som behandlingsform. heriblandt deres eget program Moodgym. Deres undersøgelse viste, at både patienter og klinikere savnede viden om og vejledning i, hvilke programmer der var dokumenteret virksomme for hvilken lidelse, og hvordan programmerne kunne bruges mest hensigtsmæssigt af patienterne (3; 4). Den anden metaanalyse fandt 28 artikler, og heraf var 12 kvalificerede RCT-studier af internetbaseret kognitiv adfærdsterapi af depression og angst med i alt 2334 forsøgsdeltagere (5). Metaanalysen viste en moderat effekt af internetterapi på gennemsnitlig d=0.6 for alle studierne [1]. Ved opdeling af studierne i subgrupper fandt forfatterne, at behandlingen af angst (6 studier) viste en høj effekt (d=0.96), mens behandlingen af depression (5 studier) viste en lille ef- Computer- eller internetbaseret selvhjælpsterapi eller blot: internetbaseret terapi er et nyt værktøj i behandling af personer med psykiske problemer. I udlandet er en række internetbaserede terapiprogrammer, som tilbyder symptomlettelse og helbredelse, kommet på det kommercielle marked (1). I september 2006 barslede det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence, NICE, med en systematisk undersøgelse af nationale internetbaseret terapiprogrammer for depression og angst (2). Komiteen bag rapporten undersøgte materiale publiceret fra 1966 til marts 2004 og undersøgte i alt 20 relevante studier af fem internetbaseret terapiprogrammer i England. Komiteen fandt, at der var evidens for, at internetbaseret kognitiv adfærdsterapi med visse programmer var lige så effektiv som terapeutbaseret kognitiv adfærdsterapi, og at internetbaseret terapi var mere effektiv end standardbehandlingen i det engelske sundhedssystem. Man fandt også, at internetbaseret terapi sparede ressourcer. Komiteens generelle anbefaling var, at internetbaseret terapi burde indgå som mulighed i stepped care-behandlingsprogrammer. I rapportens konklusion ønskede komiteen dog flere velgennemførte undersøgelser (de så- kaldte RCT-studier = randomized controlled trials) af, hvilken effekt og rolle internetbaseret terapi kunne have inden for stepped care. Eksisterende undersøgelser Foruden NICE-rapporten er der lavet to andre metastudier af terapiprogrammer på internettet. Den første reviewartikel har undersøgt RCT-studier af effekt hos internetbaseret terapiprogrammer samt disse programmers tilgængelighed og brugervenlighed på internettet. Der blev identificeret i alt 24 RCTstudier som var udført for 16 forskellige internetbaserede terapiprogrammer (4 for depression, 4 for angst, 2 for alkoholmisbrug og 1 for henholdsvis skizofreni, stress, spiseforstyrrelse, søvnløshed, hovedpine og encopresis) (3; 4). Fem af programmerne var gratis og frit tilgængeligt på nettet. Forfatterne rapporterede, at størstedelen af studierne af internetprogrammerne viste en signifikant forskel mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe i behandlingseffekt, men forfatterne gav desværre ikke konkrete tal for studiernes effektmål. Forfatternes ærinde var dernæst at se på brugervenligheden for de fem offentligt tilgængelige programmer og [1] Effekt af terapi beregnes ud fra Cohens formel for effektstørrelse, d= (meanpræ meanpost)/ (SDpræ2 +SDpost2)/2. En effektstørrelse under 0,5 betragtes som lille, mellem 0,5 og 0,8 betragtes som moderate, og over 0,8 betragtes som høj. 16 PSYKOLOG NYT Nr

2 fekt (d=0.32). Ved eksklusion af outliers i depressionsstudierne blev heterogeniteten mindsket, men effektstørrelse i de tilbageblevne studier var fortsat lav. Derfor prøvede forfatterne en ny opdeling, der differentierede mellem studier med ren internetterapi, og studier, der inkluderede en form for hjælp eller støtte undervejs, og her fandt forskerne en markant forskel. Studier (n=5), hvor internetterapien var suppleret med støtte i form af , telefonkontakt eller face to face -kontakt undervejs, fremviste en effektstørrelse på 1.00, mens studier (n=6) uden nogen form for støtte kun udviste en effektstørrelse på Forfatterne konkluderede, at internetbaseret terapi er en lovende terapiform, men at store metodologiske forskelle på studierne i selektionskriterier, type af internetterapi, varighed af eller antal timer anvendt med internetterapi samt graden af støtte til internetterapien begrænsede gyldigheden og generaliserbarheden af metaanalysestudiet. Behandlings kompliance De omtalte metaanalysestudier over internetbaseret terapi har ikke berørt spørgsmålet om manglende behand- lingskompli- ance. Inden for traditionel behandling har befolkningsundersøgelser i USA og Canada vist, at omkring % af personer, der modtager behandling for mentale lidelser, falder fra undervejs (6). Andre store undersøgelser fra specialklinikker og psykiatriske centre har vist, at % af patienterne aldrig møder op til deres første behandling (7; 8; 9). Det er derfor relevant at vide, hvordan internetbaseret terapi appellerer til patienterne, og om det er en anden Nr PSYKOLOG NYT 17

3 kategori af patienter, som henholdsvis fuldfører eller frafalder behandling. Tager vi fat på enkeltstudier over internetbaseret terapi med oplysninger omkring kompliance, finder vi flere studier udført af forskergrupper omkring Christensen (Moodgym/Australien), Farvolden (the Panic Program/ Canada) og Carl bring/anders son (unavngivet program/sverige) samt enkelte fritstående studier. I studiet af Christensen et al. med 525 deltagere med depression eller angst frafaldt 25,3 % af den aktive internetbaseret behandling, mens kun 10,7 % frafaldt kontrolgruppen med placebo opmærksomhedstræning (10). På trods af denne forskel mente forfatterne, at kompliancen var høj hos deres internetbehandlede patienter, idet de henviste til en anden undersøgelse, som fandt et frafald på mellem 37 og 54 % hos patienter i fysiske problemløsnings- eller psykoedukative grupper. Christensen et al. pegede på, at den høje kompliance kunne forklares med, at deres patienter var frivillige, og at de var veluddannede med gennemsnitlig 14,6 års (SD=2.4) skolegang (10). Farvolden et al. undersøgte spontane brugeres kompliance i internetbaseret terapi for angst (11). De fandt et meget pauvert resultat. Ud af 1161 spontane brugere fuldførte 13 % (152 brugere) tre sessioner, og kun 1 % (12 brugere) fuldførte samtlige 12 sessioner i internetterapien. Farvolden et al. pegede på, at brugerne udskrev og anvendte en pdf-fil af terapiens sessioner frem for at være på internettet, og at dette kunne være en mulig forklaring på den lave kompliance. Studier af Carlbring et al. har fokuseret på kompliancen i internetbaseret terapi i forhold til forskellige grader af støtte undervejs. Det samme internetbaserede terapiprogram blev anvendt på patienter med samme diagnosegruppe (socialfobi), og den eneste variable, der blev ændret, var tilstedeværelsen af professionel støtte. Carlbring et al. fandt, at 38 % af patienterne frafaldt internetterapien uden støtte (12), mens kun 7 % af patienterne frafaldt den internetbaserede terapi, som var fulgt op med og ugentlige telefonstøtte (13). Carlbring et al. har udført samme undersøgelse på patientgrupper med panikangst og depression med tilsvarende resultater. Tilsyneladende er rammerne for anvendelse af internetterapi meget væsentlig. I et tidligere studie af Christensen et al. blev der udført en sammenligning af behandlingseffekt hos spontane brugere og hos brugere, som var randomiseret til internetterapi. Ved start viste demografiske og kliniske data ingen signifikante forskelle mellem de to grupper, og begge grupper opnåede signifikant symptomreduktion for dem, der fuldførte. Men data på kompliance viste, at kun 15,6 % af de spontane brugere i forhold til 66 % af de randomiserede brugere fuldførte to eller flere moduler ud af terapiens i alt fem moduler (14). En artikel af Eysenbach har diskuteret årsager til frafald blandt brugere af internetterapi. Eysenbach opstillede en række faktorer, og heriblandt pegede han på brugervenlighed af programmet som en væsentlig og naturlig faktor, men i lige så høj grad pegede han på faktorer som feedback, påmindelse om deltagelse og personlig kontakt med en behandler (15). De ovennævnte studier konkluderede samstemmigt, at internetbaseret terapi med en eller anden form for støtte kunne anbefales for at reducere frafald. Fremtidige studier bør undersøge de specifikke aktive elementer i internetterapi samt betydningen af nonspecifikke faktorer i online-kontakt med en terapeut. Stepped care I Danmark lider anslået mellem og personer i Danmark af depression og angst, som den eksisterende kapacitet i primær og sekundær sundhedssektor ikke kan dække (16; 17). Forskere, klinikere og sundhedsinstitutioner peger på stepped care som en billig og effektiv måde at imødekomme det stigende behov for kvalificeret behandling på (18; 19). Ideen i stepped care er meget enkel: Patienter skal tilbydes den mindst restriktive, men virksomme behandling først og skal ved manglende effekt kunne træde op i behandlingshierarkiet til mere intensive-komplekse behandlingsformer (20). I kliniske studier eller metaanalysestudier har anvendelsen af stepped care for personer med angst og depression vist sig mere effektiv og med 18 PSYKOLOG NYT Nr

4 et signifikant mindre frafald end sædvanlig behandling (19; 21; 22) og et temanummer af Journal of consulting and clinical psychology fra 2000 (20) er der fire artikler, som hver især anviste stepped care-forløb for henholdsvis GAD, panikangst, spiseforstyrrelse og alkoholmisbrug. Med de gode effektresultater som internetbaseret terapi har vist, er der forbavsende få studier og artikler omkring internetbaseret terapi som del af et stepped care-program (20; 23-26). Det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence anviser i deres stepped care-guidelines for depression og angst internetbaseret terapi som fuldgyldigt behandling (27). I Danmark nedsatte Sundhedsstyrelsen i 2005 to udvalg til at udarbejde lignende referenceprogram mer for depression og angst. Disse er publiceret november 2007, og referenceprogrammet for angst finder evidens for at anbefale internetterapi. Referenceprogrammet for depression glimrer ved dets fokus på medikamentel behandling og nedprioritering af evidensen for psykoterapi og andre former for behandling. Hvad mangler der? Der er evidens for, at internetbaseret terapi kan være lige så virkningsfuld som almindelige face to face -terapi, men der mangler undersøgelser fra kliniske populationer om, hvem der får optimalt udbytte af internetterapi, og hvem der får et mindre udbytte. Herunder en undersøgelse af, hvilke specifikke elementer og dynamiske processer i internetterapien der faciliterer bru gerens arbejde med sine vanskeligheder. Der mangler undersøgelser om årsager til svigtende behandlingskompliance, og hvilken slags støtte i internetterapien der bedst forebygger frafald. Ligeledes mangler der undersøgelser af, hvordan udformningen og anvendelsen af internetbaseret terapi kan blive en del af et stepped care-program, som både brugere og klinikere oplever som brugbart. Endelig mangler der viden om juridiske, økonomiske og etiske aspekter ved at tilbyde behandling over internettet. Brug for et videnscenter Internetbaseret psykoterapi har vist at have signifikant behandlingseffekt (5), og der er flere forskere, klinikere og institutioner, der anbefaler internetbaseret psykoterapi som en del af et stepped care-program (18; 19). Erfaringer fra udlandet viser, at der er mange private udbydere af computerterapi, men at dette marked er tvivlsomt med hensyn til kvalitet, gennemskuelighed, etiske og juridiske vilkår. Man kan forvente, at danske brugere af psykoterapeutiske ydelser vil løbe ind i lignende problemer. En nylig undersøgelse udført i flere EU-landet viste, at Danmark er det land, hvor Nr PSYKOLOG NYT 19

5 brugen af internet ligger højst, og ud af 1000 adspurgte danskere anvendte 60 % nettet med sundhedsformål for øje. Af disse 1000 angav 20 %, at sundhedsrelaterede hjemmesider havde givet dem mod på at ændre kost- og andre livsstilsvaner, og 3 % angav, at de på baggrund af information på hjemmesider selv havde ændret deres medicinindtag uden at forhøre sig hos den praktiserende læge først (28). En anden opgørelse viste, at brugen af konsultation hos egen læge er hastigt stigende på et år er det tredoblet fra ca i 2004 til i 2005, og i perioden januar-august 2006 er der allerede foretaget e- mailkonsultationer (28). Det ville derfor være af stor betydning at få etableret et videnscenter, som kunne indsamle og formidle viden om mentale sundhedsydelser på internettet og sørge for, at brugere og udbydere af mentale sundhedsydelser (læger, psykologer, hospitaler, sundhedscentre, psykoterapeutiske centre) fik tilbudt effektdokumentation og etiske-juridiske standarder inden for internetbaseret psykoterapi. Morten Fenger, cand.psych. Psykoterapeutisk Center Stolpegård Referencer (1) Recupero P.R., Rainey S.E. Characteristics of e-therapy web sites. J Clin Psychiatry 2006; 67(9): (2) Kaltenthaler E., Brazier J., De Nigris E., Tumur I., Ferriter M., Beverley C. et al. Computerised cognitive behaviour therapy for depression and anxiety update: a systematic review and economic evaluation. Health Technol Assess 2006; 10(33): iii, xi-iii,168. (3) Griffiths K., Farrer L., Christensen H. Clickety-click: e-mental health train on track. Australas Psychiatry 2007; 15(2): (4) Griffiths K.M., Christensen H. Review of randomised controlled trials of Internet 20 PSYKOLOG NYT Nr

6 interventions for mental disorders and related conditions. Clinical Psychologist 2006; 10(1): (5) Spek V., Cuijpers P., Nyklicek I., Riper H., Keyzer J., Pop V. Internet-based cognitive behaviour therapy for symptoms of depression and anxiety: a meta-analysis. Psychol Med 2007; 37(3): (6) Edlund M.J., Wang P.S., Berglund P.A., Katz S.J., Lin E., Kessler R.C. Dropping out of mental health treatment: patterns and predictors among epidemiological survey respondents in the United States and Ontario. Am J Psychiatry 2002; 159(5): (7) Issakidis C., Andrews G. Pretreatment attrition and dropout in an outpatient clinic for anxiety disorders. Acta Psychiatr Scand 2004; 109(6): (8) Killaspy H., Banerjee S., King M., Lloyd M. Non-attendance at psychiatric outpatient clinics: communication and implications for primary care. Br J Gen Pract 1999; 49(448): (9) Lau M., Fenger M. Evaluering af psykoterapi af ikke-psykotiske tilstande. Upubliceret materiale. Psykoterapeutisk Center Stolpegård (10) Christensen H., Griffiths K.M., Jorm A.F. Delivering interventions for depres sion by using the internet: randomised controlled trial. BMJ 2004; 328(7434): 265. (11) Farvolden P., Denisoff E., Selby P., Bagby R.M., Rudy L. Usage and longitudinal effectiveness of a Web-based self-help cognitive behavioral therapy program for panic disorder. J Med Internet Res 2005; 7(1): e7. (12) Andersson G., Carlbring P., Holmstrom A., Sparthan E., Furmark T., Nilsson- Ihrfelt E. et al. Internet-based self-help with therapist feedback and in vivo group exposure for social phobia: a randomized controlled trial. J Consult Clin Psychol 2006; 74(4): (13) Carlbring P., Gunnarsdottir M., Hedensjo.L, Andersson G., Ekselius L., Furmark T. Treatment of social phobia: randomised trial of internet-delivered cognitive-behavioural therapy with telephone support. Br J Psychiatry 2007; 190: (14) Christensen H., Griffiths K.M., Korten A.E., Brittliffe K., Groves C. A comparison of changes in anxiety and depression symptoms of spontaneous users and trial participants of a cognitive behavior therapy website. J Med Internet Res 2004; 6(4): e46. (15) Eysenbach G. The law of attrition. J Med Internet Res 2005; 7(1): e11. (16) Amtsrådsforeningen. Rapport fra udvalg om forskning i psykiatrien (17) Christensen M., Albæk J., Ankjær- Jensen A. Undersøgelse af angstsygdomme. Et bidrag til den eksisterende viden om organiseringen af de behandlings tilbud, der gives til personer, der lider af angstsygdomme (18) Andrews G., Titov N. Changing the face of mental health care through needsbased planning. Aust Health Rev 2007; 31 Suppl 1: S122-S128. (19) Hirai M., Clum G.A. A meta-analy tic study of self-help interventions for anxiety problems. Behav Ther 2006; 37(2): (20) Haaga D.A. Introduction to the special section on stepped care models in psychotherapy. J Consult Clin Psychol 2000; 68(4): (21) Araya R., Rojas G., Fritsch R., Gaete J., Rojas M., Simon G. et al. Treating depression in primary care in low-income women in Santiago, Chile: a randomised controlled trial. Lancet 2003; 361(9362): (22) Barlow J.H., Ellard D.R., Hainsworth J.M., Jones F.R., Fisher A. A review of self-management interventions for panic disorders, phobias and obsessive-compulsive disorders. Acta Psychiatr Scand 2005; 111(4): (23) Bower P., Gilbody S. Stepped care in psychological therapies: access, effectiveness and efficiency. Narrative literature review. Br J Psychiatry 2005; 186: (24) Davison G.C. Stepped care: doing more with less? J Consult Clin Psychol 2000; 68(4): (25) Pull C.B. Self-help Internet interventions for mental disorders. Curr Opin Psychiatry 2006; 19(1): (26) Scogin F.R, Hanson A., Welsh D. Self-administered treatment in steppedcare models of depression treatment. J Clin Psychol 2003; 59(3): (27) National Institute for Health and Clinical Excellence. Computerised cognitive behavioral therapy for depression and anxiety: Guidance National Institute for Health and Clinical Excellence. Guidance. Ref Type: Report. (28) Voss H., Ravn B.L. Danskernes brug af sundhedsydelser på internettet. Ugeskrift for Læger 2007 (169(24): (29) sundhed.dk. Flere læger tilbyder e-ydelser. sundhed.dk Electronic Citation. Nr PSYKOLOG NYT 21

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT)

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Forskning i psykoterapi og evidens for IBT - 4 dias Pilotstudie med FearFighter - 17 dias (Formål, baggrund, metode, resultater, konklusion) Forskning i IBT fremover

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression

Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression Hvad er der gjort? Og hvordan virker det? Kåre Jansbøl Anja Elkjær Rahbek Louise Herbild NOTAT / PROJEKT 3542 APRIL

Læs mere

Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser og arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Udbredelse Baggrund Ikke-psykotiske lidelser har stor udbredelse. Det vurderes

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

TB-M, Nære Sundhedstilbud September Input ift. kompetencer hos praktiserende læger, der yder samtaleterapi

TB-M, Nære Sundhedstilbud September Input ift. kompetencer hos praktiserende læger, der yder samtaleterapi TB-M, Nære Sundhedstilbud September 2012 Input ift. kompetencer hos praktiserende læger, der yder samtaleterapi Sundhedsstyrelsen har i februar 2012 udsendt faglige retningslinjer for henvisning til psykolog

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Hvad er Internetpsykiatri? Internetpsykiatrien er et nyt behandlingsformat til at levere psykologisk behandling til depression

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING. Ehrenreich B., Hilden J., Tidlund M. M. Supervisionsgruppen

Læs mere

Computerbaseret terapi til angst og depression. Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(5)

Computerbaseret terapi til angst og depression. Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(5) Computerbaseret terapi til angst og depression 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(5) Computerbaseret terapi til angst og depression en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression.

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression. 3 Behandling af DEPRESSION I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression Når det gælder effektlitteraturen om depression omhandler

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/8664 Dato: 23.august 2012 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard/Kirsten Hørder/Magnus Petersen E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Når kroppen larmer og. angsten raser

Når kroppen larmer og. angsten raser Når kroppen larmer og angsten raser 4 Psykolog nyt 15 2010 Helbredsangst Af Trine Eilenberg På Århus Universitetshospital ligger Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, hvor man forsker i funktionelle

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Dansk Psykolog Forening foreslår fire fokusområder

Dansk Psykolog Forening foreslår fire fokusområder Dansk Psykolog Forenings input til den nationale handlingsplan for demens 2025 Dansk Psykolog Forening hilser den kommende nationale handlingsplan for demens velkommen. Det stigende antal borgere med demenssygdomme

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Af Thomas Møller Larsen, journalist

Af Thomas Møller Larsen, journalist Af Thomas Møller Larsen, journalist Internetpsykologien står foran sit store gennembrud, for depressioner og angst kan behandles langt billigere over nettet end ansigt til ansigt. Men er det godt nyt?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Retningslinjer for teknologiunderstøttede psykologydelser

Retningslinjer for teknologiunderstøttede psykologydelser Retningslinjer for teknologiunderstøttede psykologydelser Udarbejdet af Dansk Psykolog Forening i 2016 Retningslinjer for teknologiunderstøttede psykologydelser Anbefalinger DP s anbefalinger vedrørende

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Skype. Behandling over

Skype. Behandling over fotos: colourbox Behandling over Skype En 15-årig pige med angst, bosat i Holland, har modtaget terapi fra Danmark. Over internettet, via Skype. Læs om casens forløb og de særlige udfordringer i behandlingen.

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION Kort projekt- og modelbeskrivelse, april 2014 På baggrund af projekt- og modelbeskrivelse udarbejdet af

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere