Faglig praksis i myndighedsarbejdet?

Transkript

1 Faglig praksis i myndighedsarbejdet? - Et nærsynet og delvist nørdet blik på fænomenet modstand i interaktion Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. 1

2 Hvordan kan vi forstå hvad der sker i den sorte boks? Hvad går klientrelateret arbejde ud på? vi skal gøre hvad der virker Standardiserede metoder og indsatser Rationalitet og forudsigelighed Nyere indfaldsvinker til forståelsen af det sociale arbejdes praksis det fortolkende og sprogfokuserede perspektiv Relation, interaktion og kommunikation 2

3 Klient: DET VIL JEG IKKE!!! Frontlinjemedarbejder: DET SKAL DU!!! 3

4 4

5 Modstand mod hvad? Modstand mod stigmatiserende kategorier Modstand mod institutionelle rammer eller lovgivning 5

6 Modstandere eller allierede Er klienter og frontlinjemedarbejdere allierede i samme båd i modstanden mod samfundsmæssige strukturer, ideologier eller stempling, der producerer ulighed og undertrykkelse? Socialt arbejde som empowerment, advocacy og anti-discriminatory ja, det er låneord 6

7 Hvorfor er der ikke mere modstand fra de professionelles side? Forskningen peger på at modstand mod fremherskende ideologier, så som neoliberalisme og New Public Management, har tendens til at være individuelle, spredte og sporadiske Modstand mod institutionelle rammer, styring eller lovgivning kan forene professionelle og klienter som allierede mod en fælles modstander frem for at være i hver sin lejr 7

8 Aktiv modstand Når klienten Giver direkte verbal modstand mod frontlinjemedarbejderens institutionelle autoritet Nedtoner optimisme, kritiserer optimistiske spørgsmål, svarer i en anden retning, joker eller svarer sarkastisk Tilbyder ekstra eller alternativ information Hævder, at han/hun ikke husker eller ikke kender svaret på spørgsmålet 8

9 Passiv modstand I form af minimal respons (mmm, johh, tjaa, hm eller lignende ) Total stilhed 9

10 Professionel modstand Modsætte sig klientens forslag (om ydelse, tilbud, eller lignende) True klienten med sanktion eller konsekvens eller blot pege på disse som muligheder Svare på klienters inviterende tone med afvisende tone Hæve stemmen, råbe eller forlade situationen 10

11 Stigmatiserede kategorier 11

12 Hvor der er magt, er der modstand Where there is power, there is resistance, and yet, or rather consequently, this resistance is never in a position of exteriority in relation to power. Foucault 12

13 Modstand mod institutionelle eller lovgivningsmæssige politikker Voice og Exit 13

14 Udvandre eller slet ikke møde op Et studie har vist, at økonomiske sanktioner kan føre til at kontanthjælpsmodtageren forlader velfærdssystemet (Caswell et al. 2011). Samme studie pegede på, at de økonomiske sanktioner er blevet skærpet fra politisk hold igennem en årrække blandt andet for at sikre, at borgerne møder op til samtaler, deltager i tilbud og medvirker til afklaring. Ikke desto mindre anvendes sanktioner i stigende grad (så der er fortsat noget at sanktionere). Et andet studie har vist, at posefolk kan modsætte sig de krav, der ligger i at anvende velfærdsstatens tilbud for marginaliserede. Det kan være krav om at blive registreret, være sammen med andre mennesker, tale med professionelle osv. (Caswell and Schultz 2001). 14

15 Jobcentermedarbejder: Ja, man kan jo sige, at så kan vi lave en afgrænset tid ( ) og efter den tid, så skal vi have en beskrivelse af dig, og så må vi se, hvad de beskriver. Kontanthjælpsmodtager: Men jeg møder ikke op over halvdelen af gangene, for det kan jeg ikke. Jobcentermedarbejder: Nej, men det er også fint nok. Kontanthjælpsmodtager: Men det er et nederlag for mig. Jobcentermedarbejder: Ja, det er fint nok, at du siger, at det kan jeg ikke, men så skal du bare ringe til dem og sige, at i dag der kan jeg ikke, fordi jeg har det dårligt med min ryg. Det behøver man ikke synes er et nederlag. Kontanthjælpsmodtageren skubber stolen ud, rejser sig, går ud og smækker med døren. 15

16 Hvilke former for modstand kan vi få øje på? Klientens modstand: jeg møder ikke op - det kan jeg ikke Socialarbejderen nedbryder modstand: det er også fint nok - så skal du bare Klienten bruger ordet men i starten af begge sine taleture subtil modstand Klienten rejser sig, går og smække med døren åbenlys modstand 16

17 Modstand mod hvad? Mod kravet om yderligere dokumentation og afklaring Mod manglende lydhørhed overfor hans egen vurdering af sit helbred Mod interaktionistisk diskrepans? 17

18 Jobcentermedarbejder: men det som, Peter, jeg bliver nødt, hvis jeg skal hjælpe dig igennem den der lovgivning, for det vi kommer ud i, det er nok, at vi skal til at overveje nogle andre former for forsørgelse end sygedagpenge. Sygedagpengemodtager: ja Jobcentermedarbejder: Så har jeg brug for noget dokumentation, jeg skal simpelthen have din arbejdsevne bedre beskrevet, end det vi har nu. Hvad er det du kan og..og der har jeg sådan nogle forslag jeg lige vil prøve at vende med dig, som jeg lige kan se som muligheder, som jeg kan prøve at drage ind. Som ikke er ude i en virksomhed, men alligevel er afklarende. Men man kan sige, jeg har mulighed for, at jeg kan sende ergoterapeuter hjem til dig, for at følge dig en dag og beskrive, hvad er dit funktionsniveau. Jeg ved godt, du har fortalt det her, men fagligt få en person til også at lave den dokumentation. Så vil hun måske følge dig en formiddag derhjemme og så sige, hvad er det funktionsniveauet er. Det var en mulighed. Sygedagpengemodtager: nej, det er sgu for pinligt. Det vil jeg simpelthen ikke, nej (griner lidt) 18

19 Hvilke former for modstand kan vi få øje på? Klienten bruger minimal respons: Bruge lav stemmeføring, svarer med et kort ja Klientens modstand ytres direkte: Det vil jeg simpelthen ikke, nej Klienten bruger bandeord og latter begge dele understreger hans modstand uden at bryde interaktionen Åbenlys modstand mod krav fra institutionen og krav, der ligger i loven 19

20 Modstand mod hvad? Modstand mod dokumentationskrav Modstand mod at få en ergoterapeut ind i sit hjem Modstand mod at blive observeret og beskrevet (som klient?) Medarbejderen yder også modstand 20

21 Medarbejderens modstand Understregning af institutionel opgave: jeg bliver nødt til - hjælpe dig igennem den der lovgivning - jeg brug for noget dokumentation Dansen om den varme grød men det som ( ) hvis jeg skal ( ) for det vi kommer ud i, det er nok, at skal til at overveje Moderere, nedtone og formilde Simpelthen - sådan nogle forslag lige vil prøve at vende - lige kan se som muligheder - man kan sige måske - Det var en mulighed 21

22 Opsamling Modstand kan være konstruktiv Modstand kan være produktiv Modstand kan være både subtil og åbenlys Modstand kan være noget fælles Modstand kan være klientens mulighed for at indtage en magtfuld position i det sociale arbejde Modstand kan hjælpe os til at stille kritiske spørgsmål 22

23 Udgivelser Juhila, Kirsi, Dorte Caswell & Suvi Raitakari (2013) Resistance. I: Juhila, Kirsi; Christopher Hall; Carolus van Nijnatten; Maureen Matarese (red.) Analysing Social Work Communication : Discourse in Practice. Routledge. Matarese, Maureen & Dorte Caswell (2013) Accountability. I: Juhila, Kirsi; Christopher Hall; Carolus van Nijnatten; Maureen Matarese (red.) Analysing Social Work Communication : Discourse in Practice. Routledge. Caswell, Dorte and Helle Bendix Kleif (2013) Disability Pensions and Active Labor Market Policy. Journal of Social Service Research 39 (4): Caswell, Dorte; Eskelinen, Leena; Olesen, Søren Peter (2013) Identity work and client resistance underneath the canopy of active employment policy. Qualitative Social Work, Vol. 12, Nr. 1, 2013, s Caswell, Dorte (2013) Modstandsarbejde i jobcenteret. I: VejlederForum Magasinet,