Fagbevægelsen er i krise og medlemmerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbevægelsen er i krise og medlemmerne"

Transkript

1 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik på tre akademiske foreningers strategiarbejde Anders Buch Artiklen anlægger et diskursanalytisk blik på tre akademiske foreningers strategiarbejde. Det drejer sig om Ingeniørforeningen, Dansk Jurist- og Økonomforbund og Dansk Magisterforening. Formålet er at beskrive de dominerende logikker og rationaler, som strategierne er konstrueret omkring. Artiklen ekspliciterer og problematiserer teksternes tavse forudsætninger igennem en analyse for hernæst at refl ektere dem i forhold til den bredere samfundsudvikling. Afslutningsvis bliver diskursanalysen brugt som afsæt til en diskussion af, hvilke grundlæggende problemfelter fagbevægelsens strategiarbejde må adressere i sit udgangspunkt. Fagbevægelsen er i krise og medlemmerne vil have forandring. Det er nødvendigt, at fagbevægelsen fornyr sig, hvis den ikke vil forbløde gennem medlemsflugt, manglende medlemsengagement og vigende indflydelse på de samfundspolitiske dagsordener. Det er vel grundlæggende set den erkendelse, som har bredt sig i fagbevægelsen igennem de sidste par årtier og som har ført til, at langt de fleste fagbevægelser løbende er beskæftiget med at udvikle strategier for deres arbejde. Selvom de akademiske fagforeninger ikke i lige så høj grad som den øvrige fagbevægelse er udfordret af faldende medlemstal, så fremstår strategiarbejdet også centralt her. I denne artikel vil jeg anlægge et diskursanalytisk blik (jf. næste afsnit) på tre akademiske organisationers Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF) og Dansk Magisterforening (DM) strategiarbejde. Det er artiklens formål at analysere foreningernes i skrivende stund gældende strategidokumenter med henblik på at undersøge de problematiseringer (Foucault 1984), hvorigennem foreningernes politikker, visioner, målsætninger mm. fremtræder som det, der kan og bør tænkes om foreningernes praksis. Formålet med artiklen er ikke at vurdere foreningernes strategiarbejde og politiske kurs eller vurdere det fornuftige eller ufornuftige i deres strategiske målsætninger. Formålet er heller ikke at søge efter objektive, kausale forklaringer på, at en række faglige organisationer tilsyneladende har haft succes med deres strategiarbejde, mens andre ikke har haft det i samme omfang. Fo rmålet med artiklen er derimod at afsøge og beskrive de dominerende logikker og rationaler, som strategierne er konstrueret omkring og påvise deres grænser og lukkethed. Gennem dette arkæologiske arbejde (jf. næste afsnit) vil artiklen i sin kritiske position forsøge at Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 tydeliggøre og problematisere de ofte implicitte og tavse forudsætninger og selvfølgeligheder, som teksterne bygger på. Ved at påpege mulige anfægtelser, modstandspunkter og moddiskurser i de akademiske organisationers diskursive praksisser vil min fremstilling og diskussion dermed potentielt bidrage til at genåbne de diskursive felter, som strategiarbejdet bevæger sig indenfor. Analysen kan dermed bidrage til at påpege behov for en transformation af strategiarbejdet, eller måske pege på vanskelighederne ved at udvikle strategiarbejdet i forhold til andre spor. Artiklens fremstilling vil falde i fire dele. Først vil jeg redegøre for artiklens teoretiske og metodiske udgangspunkt i diskursanalytikken, herunder nærmere afgrænse mit analytiske blik. Selvom diskursanalytikken er velbeskrevet og udbredt i akademisk arbejde, kan dens metodiske greb virke fremmedartede for læsere, der ikke er fortrolige med dens grundlag. Derfor har jeg fundet det nødvendigt at eksplicitere artiklens udgangspunkt og ambition relativt grundigt. Hernæst vil artiklen analysere de tre foreningers strategier med henblik på at fremskrive deres diskursive positioneringer og eksplicitere de rationaliteter og teknologier, som strategierne hhv. orienterer sig og styrer efter. I artiklens tredje del vil analysen blive reflekteret i forhold til den bredere samfundsmæssige udvikling. Diskursanalysen afgrænser sig til at beskrive, hvordan strategiarbejdet aktuelt fremstår. Dens ambition er altså ikke at forklare, hvordan strategierne er blevet til i en samfundsmæssig og historisk udvikling. Men ved at forholde strategierne til en samfundsdiagnose af udviklingen i de avancerede liberale samfund (Miller & Rose 2008) vil jeg diskutere deres indlejring i bredere diskursive formationer. Afslutningsvis vil diskursanalysen blive brugt som afsæt for en diskussion af, hvilke grundlæggende problemfelter fagbevægelsens strategiarbejde må adressere i sit udgangspunkt. Teori og metodologi Igennem de sidste par årtier har jeg været ansat i AC-organisationer og beskæftiget mig med foreningernes politikudvikling og strategiarbejde. Jeg har således været og er fortsat en involveret aktør i de akademiske organisationers og dermed i bredere forstand fagbevægelsens strategiudvikling. Dette forhold er på en og samme tid befordrende og udfordrende, når jeg sætter mig for at analysere strategiarbejdet. Min position i feltet giver mig på den ene side et privilegeret udsynspunkt, der åbner for en stor detaljerigdom og førstehåndserfaringer, men den vil på den anden side investere min analyse med et perspektivisk og versioneret element, der udfordrer traditionelle videnskabelige idealer om upartiskhed, distance, værdifrihed, repræsentativitet og objektivitet. Hvorvidt min position er mere udfordrende end befordrende for min analyses validitet afhænger i høj grad af de ambitioner, som jeg som forfatter har i forhold til analysen og mit teoretiske og metodologiske udgangspunkt. Det er derfor nødvendigt, at min fremstilling indledningsvis grundigt ekspliciterer mit teoretiske og metodologiske afsæt og mit greb om det empiriske materiale. Den tilgang, som min fremstilling er inspireret af, falder inden for den socialkonstruktionistiske, poststrukturalistiske og post marxistiske analysetradition, idet jeg træk ker på teoretiske og metodologiske res sourcer udviklet af Critical Management Studies (f.eks. Alvesson et al. 2009), Government ality Studies (f.eks. Dean 2010; Miller & Rose 2008) og Science & Technology Studies (f.eks. Hackett et al. 2008; Langenhove & Harré 1999) og den diskursanalytiske tradition (f.eks. Howarth 2005; Jørgensen & 86 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

3 Phillips 1999; Åkerstrøm Andersen 1999). Disse traditioner udgør ikke homogene, afgrænsede og veldefinerede traditioner indbyrdes eller i sig selv, men de er forenede i deres udgangspunkt i en anti-essentialistisk ontologi, der betoner vores erkendelses sociale, historiske og kontingente karakter. I disse traditioner betoner man således aktørernes samfundsmæssige indlejrethed i materielle og diskursive rammer og formationer. Det betyder, at aktørernes tilgang til virkeligheden og de andre altid vil være formet, medieret og konstitueret af sproget, vores kollektive klassifikationer, konceptualiseringer, diskursive praksisser osv. Traditionerne beskriver heller ikke en entydig metode, men der forekommer en familielighed i forhold til deres prioritering af situerede, kontekstuelle og histori ske studier af materielt-diskursive formatio ner og deres skepsis overfor kausale, totaliserende og globale forklaringsmodeller. Yderligere er traditionerne beslægtede ved at af vise positivistiske validitetskriterier for forsk ningen. Her ser man i højere grad forsk ningsproduktionen som et teoretisk/ em pirisk materiale af en fortolket og perspektivisk karakter, der distancerer sig fra traditionelle positivistiske kriterier og forestillinger om facts, objektivitet og sandhed. Forskningsmæssig kvalitet, produktivitet og validitet relateres i stedet til de rammer og kriterier som forskersamfundet opstiller for relevans, metodisk rigiditet, analytisk konsistens, teoretisk og empirisk refleksion mm. Det er således i bredeste forstand det samfundsvidenskabelige forskningssamfund, der i sidste ende fungerer som det ultimative sandhedstribunal for den samfundsvidenskabelige produktion. Med disse forudsætninger vil min målsætning således ikke være at give en upartisk, værdifri, repræsentativ og objektiv be skrivelse af strategiarbejdet målt ud fra et traditionelt positivistisk videnskabskriterium. Omvendt ønsker jeg heller ikke, at fremstillingen skal tage form af et subjektivt partsindlæg. Min ambition er derimod at give en fremstilling, der gennem en stram, tekstnær og struktureret læsning og analyse af de tre akademiske organisationers strategimateriale kan synliggøre strategiernes problematiseringer og artikuleringer af deres hegemoniske projekter (dominanssystemer), dvs. rammesætning og fastlåsningen af strategiarbejdets betydninger og horisonter. Ambitionen er således eksplorativ og kritisk (Foucault 1988). Afgrænsningen til de tre organisationers strategimateriale vil give analysen et veldefineret genstandsfelt, og ved at trække på formulerede samfundsvidenskabelige teorier, metoder og begreber i min analyse vil fremstillingen forankres i forskningstraditioner, der har etablerede standarder og kriterier for videnskabelig produktion. Dette vil ikke gøre min fremstilling mindre perspektivisk eller versioneret, men derimod bidrage til at eksplicitere analysens præmisser og analytiske greb. Med mit diskursteoretiske blik på det empiriske materiale ønsker jeg at suspendere min normativitet og i stedet betone tilgangens analytiske vinkel, der sikrer en konsistent ramme for beskrivelsen, fortolkningen og diskussionen af strategierne (Smith 1995, 27-28). Ved at bruge et diskursanalytisk inspireret perspektiv og analyseapparat søger jeg bevidst et fremmedgjort blik, der kan distancere min analytiske fremstilling fra min aktørposition i feltet (Dean 2010, 56). I min analyse betragter jeg de tre strategi notater som en tekstlig udmøntning af en horisont af diskursive meningsfulde praksisser og betydningsforskelle. Jeg vil med andre ord læse teksterne uden at tage stilling til, om eller i hvor høj grad de repræsenterer eller misrepræsenterer organisationernes reelle praksisser. Tværtimod vil jeg anskue teksterne som centrale handlingsforeskrivende manifestationer af organisa- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 tio nernes strategipraksisser. Som det fremgår, vil denne diskursanalytiske tilgang være inspireret af et foucaultperspektiv 1. Men da artiklens rammer ikke giver rum til at gennemføre en egentlig genealogisk analyse, vil jeg indskrænke mig til en mere begrænset arkæologisk tekstlæsning, der eklek tisk inddrager analyseressourcer og perspektiver fra de ovenfor nævnte akademiske traditioner 2. At min undersøgelse er arkæologisk og ikke genealogisk betyder, at min undersøgelse alene vil fokusere på og analysere strategiernes aktuelle fremtrædelsesformer og mønstre og altså ikke dokumentere deres historiske konstituering (jf. Raffnsøe et al. 2009, 52). Undersøgelsen har således ikke som ambition at undersøge strategiernes historiske tilblivelsesproces eller forandringer. Jeg læser strategierne som udtryk for regimer af praksissers handlinger på handlinger. Det betyder, at jeg vil anskue de tre akademiske organisationers strategipapirer som et udtryk for praksis/styringsregimers forsøg på at styre deres omgivelser og sig selv (Knights & Morgan 1991). Baggrund Inden jeg påbegynder den tekstlige analyse, vil det være nyttigt kort at beskrive den kontekst, som teksterne er produceret i, og som må danne bagtæppet for analysen 3. IDA, DJØF og DM er dimittendorganisationer og organiserer således kandidater med en lang videregående uddannelse på henholdsvis det teknisk-naturvidenskabelige, det administrative-samfundsvidenskabelige og magisterarbejdsmarkedet (der både dækker universitetskandidater med en humanistisk og naturvidenskabelig baggrund). Alle tre foreninger yder traditionelle fagforeningsydelser i forhold til medlemmernes individuelle og kollektive løn- og arbejdsvilkår, men de danner også i varierende omfang en ramme for medlemmernes professionelle og sociale aktiviteter. De akademiske organisationer befinder sig således igen i varierende omfang i et spændingsfelt mellem traditionelle fagforenings- og standsforeningspositioner. Fraregnet lægeforeningerne er IDA, DJØF og DM de største og mest toneangivende organisationer på det akademiske arbejdsmarked 4. De tre foreninger adskiller sig også i forhold til medlemmernes arbejdsmarkeder. I IDA er op mod 90 % af de erhvervsaktive medlemmer privatansatte. Hos DJØF er forholdet mellem offentligt- og privatansatte ca. fifty-fifty, mens andelen af privatansatte kun udgør ca. 20 % i DM. Organisationerne har indtil 2009 alle været samlet i Akademikernes Centralorganisation, som er et forhandlings- og interessefællesskab, der indtager rollen som hovedorganisation på linje med LO og FTF. I 2009 valgte IDA imidlertid at melde sig ud af AC, men der findes fortsat mere eller mindre formaliserede samarbejdsrelationer mellem IDA og de øvrige akademiske foreninger. Indtil for nylig har organisationernes rekruttering af medlemmer været reguleret på baggrund af kandidaternes uddannelsesretning, men i midten af 00 erne blev der indgået en fritvalgsaftale mellem en række akademiske organisationer, der stillede de enkelte foreninger frit i forhold til at optage kandidater på baggrund af egne fastsatte optagelseskriterier. Som det vil fremgå af den følgende analyse af foreningernes strategiarbejde har denne udvikling ført til en øget konkurrence om medlemmerne og en tilsvarende profilering af foreningerne i forhold til rekrutteringsindsatser. Et andet væsentligt for hold for analysen handler om den generelle udvikling på det akademiske arbejdsmarked. Det akademiske arbejdsmarked er generelt i vækst og navnlig i forhold til beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, der på funktionærområdet ikke har nogen udbredt tradition for kollektive aftaler og 88 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

5 overenskomster. Der bliver produceret og beskæftiget flere og flere akademiske kandidater og med flere og flere uddannelsesprofiler. Der er således sket en knopskydning af uddannelsesretninger, specialiseringer og uddannelseskombinationer i uddannelsessektoren, der i stigende grad har vanskeliggjort fastlæggelsen af uddannelsernes tilhørsforhold i forhold til det akademiske or ganisationslandskab. Tilsammen har disse udviklinger bidraget til en aftraditionalisering og destabilisering af de akademiske organisationers orienteringsmønstre. Dette forhold har medvirket til, at reguleringen og styringen af organisationernes praksisser i stigende grad er blevet refleksiv i den betydning at organisationerne eksplicit for holder sig til og formulerer sig omkring deres udfordringer, muligheder, projekter, mål og handlinger i strateginotater, udviklingsplaner mm. Som medlemsforeninger med en valgt politisk ledelse er organisationernes kompetente organer således løbende engageret i at formulere sig omkring deres rasion d être, mål, visioner mm. assisteret af professionelle sekretariater, der faciliterer strategiarbejdet 5. I den følgende analyse vil jeg beskrive og analysere, hvordan dette giver sig udtryk i strategidokumenterne. Analyse Med mit fokus på foreningernes strategiarbejde ønsker jeg at zoome ind på, hvordan organisationerne formulerer sig om deres ambitioner om at styre deres omgivelser og sig selv, og hvordan de konkret forestiller sig at handle på egne og andres handlinger. Både IDA, DJØF og DM har udarbejdet visionsnotater, handlingsplaner, principprogrammer, arbejdsprogrammer mm., hvor organisationerne formulerer sig eksplicit om deres mål, ambitioner og aktiviteter (IDA 2005a, IDA 2005b, DJØF 2010, DJØF 2008, DM 2008, DM 2009) 6. I disse dokumenter kan man således både finde organisationernes overordnede visioner og mere praktiske handlingsplaner for at realisere en række mere eller mindre konkrete målsætninger. Analysens interesse retter sig således mod teksternes problematiseringer af foreningernes opgaver, udfordringer, muligheder mm. og mod at afdække, hvordan problematiseringerne konstituerer særlige rationaliteter og teknikker for styringen af foreningernes praksisser (Miller & Rose 2008). Dette gøres på baggrund af en tekstnær læsning 7, der fremhæver centrale disponeringsmæssige prioriteringer, temaer, storylines, argumentationer, retoriske greb og positioneringer af foreningerne (Langenhove & Harré 1999). På den baggrund vil jeg diskutere foreningernes strategiarbejde med henblik på at afsøge de logikker og rationaler, som de er konstrueret på baggrund af. IDA IDA s visionsnotat (Ingeniørforeningen 2005a) er et kort punktformet notat på fem A4 sider, der i stikord fastlægger foreningens visioner og mål. Det fremgår her, at IDA i 2011 [skal] være den førende akademiske faglige interesseorganisation. Det indebærer bl.a., at IDA skal være den faglige interesseorganisation på markedet, der er mest konkurrencedygtig, målt ved en samlet vurdering af kvalitet, effektivitet og omkostningsniveau. IDA afgrænser sig således til dels at være en interesseorganisation og dels at være en organisation for akademikere på det teknologiske og naturvidenskabelige område, men bestemmelsen for organisationens vision sker også inden for en markedsforståelse, hvor organisationen må kunne konkurrere med andre (akademiske) organisationer om medlemmerne. Parametrene for konkurren- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 cen stipuleres videre til at være kvalitet, effektivitet og omkostningsniveau. Hvad der nærmere skal forstås ved kvalitet ekspliciteres ikke præcist i teksten. Det nævnes dog, at IDA [skal have] et bredt og dækkende udbud af medlemsservices, som medlemmet kan trække på ved f.eks. jobskifte, lønforhandlinger eller i uheldige situationer ved ledighed. Kvaliteten relaterer sig således hovedsageligt til de medlemsservices, som foreningens sekretariat af lønnede medarbejdere kan yde medlemmerne. Men kvaliteten bestemmes også ved, at IDA skal være det førende forum i Danmark inden for alle samfundsrelaterede tekniske og teknologiske spørgsmål. I denne sidste forståelse er konkurrencefiguren igen et værditillæggende omdrejningspunkt, men i dette tilfælde på baggrund af et relevanskriterium, der bunder i medlemmernes faglighed. Tekstens konstruktion af kvalitetsbegrebet er således dels forankret i en forståelse, hvor medlemmerne skal betragtes som kunder, der tilbydes konkurrencedygtige serviceydelser, og dels i en forståelse, hvor boniteten af medlemskabet skal vurderes i forhold til et fagligt relevanskriterium. Det hedder således, at medlemskabsloyaliteten skal måles på baggrund af medlemmernes tilkendegivelser i forhold til tilfredshed med nytteværdien af medlemskabet. I forhold til parametrene effektivitet og omkostningsniveau er teksten langt mere eks plicit. Effektivitet bestemmes gennem ud sagn, der handler om hurtighed, målrettethed, fokusering, prioritering, synergi, optimering af interne arbejdsgan ge, stordriftsfordele og knyttes tæt sam men med omkostningsbevidsthed i forhold til brugen af medlemskontingenterne. Teksten taler endvidere om, at IDA skal fastholde med lemsloyaliteten ved at tilbyde medlemmerne segmenterede og fokuserede tilbud i form af økonomiske medlemsfordele, der sam let set giver en gennemsnitlig besparelse på min. 75 % af kontingentet. Omkostningsniveauet er relateret til medlemmernes kontin gentudgifter, og teksten slår fast, at alle kontingentkategorier skal være nedsat med 20 % i I forlængelse af målsætningen om, at Ingeniørforeningen skal være den førende akademiske interesseorganisation ligger også en udtalt ambition om, at medlemstallet skal stige: Antallet af erhvervsaktive medlemmer skal øges fra nuværende til , og antallet af ikke-erhvervsaktive medlemmer skal øges fra til Medlemsvæksten ses både som et middel til at opnå stordriftsfordele og effektivitet, men også som et selvstændigt mål for strategiens succes. Medlemsvækstmålet begrundes eller motiveres imidlertid ikke i teksten, men der tales om en målsætning om at sikre en større indmeldelse af nye kandidater fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, således at dette tal kommer til at ligge på min. 90 pct. af en årgang. DJØF DJØF s årsplan er et notat på 12 A4-sider, der i prosaform beskriver og begrunder forbundets mål, udfordringer og påtænkte handlinger/aktiviteter. Ifølge DJØF s årsplan for 2010 (DJØF 2010) har forbundet tre målsætninger, nemlig at blive Danmarks bedste faglige organisation til at skabe udvikling og tryghed for medlemmerne; at vokse til medlemmer ved udgangen af 2012 og til medlemmer ved udgangen af 2015; at øge 90 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

7 medlemstilfredsheden de første tre år med i alt ca. 10 %. I årsplanen behandler man disse målsætninger inden for to overordnede kategoriseringer. Kategoriseringen medlemsservice, som er den helt dominerende kategorisering i årsplanen, handler om forbundets medlemsvendte aktiviteter: individuel og kollektiv bistand til medlemmerne i forhold til deres løn og vilkår, karriere- og kom petenceudvikling, politisk interessevaretagelse, beskæftigelsesindsats, konkrete (øko nomiske) medlemsfordele (rabat- og ind købsordninger mm.), medlemskommunikation samt vækst og hvervning. Den an den kategorisering er ressourcer og systemer, som indtager en mindre fremtrædende plads i årsplanen. Den omhandler sekretariatets human ressources og tekniske systemer. Medlemsservice konstrueres således som et meget bredt begreb, der både dækker den direkte og individuelle medlemsbetjening, men altså også den mere indirekte (politiske) interessevaretagelse. I forhold til den direkte medlemsbetjening udfoldes medlemsservice som tilgængelighed uden nævneværdig ventetid, straksafklaring og faglighed, der kan skabe tryghed for medlemmet. Der tales her om at yde excellent service som et betydeligt konkurrenceparameter, som i modsætning til konkrete ydelser vanskeligt lader sig kopiere. Den excellente service tjener ifølge årsplanen det formål at øge tilfredsheden, loyaliteten og dermed fastholdelsen af medlemmerne. Den mere indirekte og udviklingsorienterede medlemsservice, der skaber mere langsigtet værdi for medlemmet handler om den politiske interessevaretagelse [der kan] sætte dagsordenen på de relevante områder. Derved kan vi få markeret holdningerne og opnå de resultater, som medlemmerne konkret kan mærke i deres dagligdag. De dagsordener, som omtales handler om at videreudvikle en erhvervspolitik, der kan få stor betydning for djøf ernes beskæftigelsesmuligheder, at få indflydelse på den overordnede politiske dagsorden og prioritering inden for arbejdsmiljøområdet, ligestilling og social arv og endelig samfundsansvar, der drejer sig om værdipolitiske emner som retssikkerhed, ytringsfrihed og politisering af samfundets institutioner. DJØF s politiske (indirekte) interessevaretagelse skal baseres på solid viden og troværdighed. I årsplanen afgrænses DJØF s kerneopgaver, idet det slås fast, at kontante (økonomiske) fordele ikke er en af DJØF s kerneopgaver, men har fungeret som både en tiltræknings- og fastholdelsesfaktor særligt på studenterområdet. Teksten ser medlemsservice som et middel til at øge medlemstilfredsheden og fast holde medlemmerne og dermed som et centralt element i en vækststrategi. Årsplanen nævner således, at sekretariatet vil/skal arbejde med operationelle mål og målinger inden for forskellige områder for at sikre, at alle indsatser direkte eller indirekte medvirker til at opfylde de overordnede mål [om øget medlemstilfredshed, flere medlemmer og færre udmeldelser]. DM DM s principprogram (DM 2008) er et notat på 10 A4-sider, der i stikordsform beskriver foreningens holdninger, synspunkter og indsatser i forhold til en række sagsområder, der fokuseres på. Disse sagsområder er beskrevet relativt overordnet med principielle holdningstilkendegivelser. I DM s arbejdsprogram (DM 2009) redegøres der i prosaform for DM s aktuelle aktiviteter og planlagte indsatser på et mere detaljeret niveau. Arbejdsprogrammet er således et dokument på 23 A4-sider, der i prosaform er Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 udtryk for, hvilke områder DM lægger særlig vægt på i det kommende år, ikke mindst i forbindelse med DM s kerneydelser, politiske indsatsområder og sektorers og sektioners planlagte aktiviteter. Arbejdsprogrammets ambition er således at opstille konkrete mål for DM s arbejde, der kan bruges som pejlemærker i forhold til at måle DM s arbejde og succes. Arbejdsprogrammet opererer med to politiske indsatsområder, som er blevet politisk prioriteret. Det drejer sig om ligestilling og medarbejderindflydelse og indflydelse på eget arbejde. I forhold til ligestilling ønsker DM at udvikle foreningen til at være den bedste ligelønsforhandler på det akademiske arbejdsmarked, at arbejde for at kvinders indflydelse i samfundet øges, og at oplyse og arbejde for at flere mænd tager forældreorlov. I forhold til at øge medarbejderindflydelsen vil DM arbejde for at skabe resultater, der kan opnås via henholdsvis lovændringer, samarbejdsaftaler og overenskomstforhandlinger og kultur/adfærdsændringer gennem almindelig bevidstgørelse om eksisterende muligheder og rettigheder. Foruden disse særligt prioriterede indsatsområder redegør arbejdsprogrammet for de aktiviteter, der er tiltænkt i foreningens arbejdspladsbaserede sektorer og sektioner, f.eks. DM Privat, DM Ledere, Forskning og videregående uddannelse. Indsatserne spænder her fra arbejde med at kvalificere de tillidsvalgte til at varetage lønforhandlingstekniske opgaver til politisk arbejde med velfærdspolitik. I forhold til det velfærdspolitiske arbejde hedder det f.eks. i arbejdsprogrammet: Til dette formål [arbejdet med velfærdspolitik] er der nedsat et velfærdsudvalg, der bredt skal arbejde med velfærdspolitik, herunder baggrunden for diskursskiftet i forhold til velfærdsmodellen. Det er bestyrelsens opfattelse, at VK-regeringen har forladt den universelle velfærdsstats grundtanke om lige rettigheder til alle i det danske samfund, idet randgrupper i yderkanten af arbejdsmarkedet er sat på nedsatte ydelser som startydelse. Der er banet vej for opslutning til brud med velfærdsstatsprincipper og flexicuritygrundlaget. Arbejdsprogrammet behandler afslutningsvis kort en række øvrige aktiviteter, som f.eks. karriere og kompetenceindsatsen, der er organiseret via enheden DM Efteruddannelse (DME) og finansielle medlemstilbud. Om formålet med DME s aktiviteter hedder det, at det er: at ajourføre og udbygge medlemmernes kva lifikationer og kompetencer, så med lemmer ne kan bevare konkurrenceevnen på arbejdsmar kedet. Formålet med medlemstilbuddene er at kon tante medlemstilbud skal understøtte DM s profil samt bidrage til at tiltrække og fastholde medlemmer. I forbindelse med arbejdsprogrammets om tale af DM s indsats på nyheds- og formidlingsområdet fastlægges Magisterbladets opgaver bl.a. som at eksponere DM som en samfundsorienteret fagforening [og ] en resultatsøgende fagforening. Diskursive positioneringer De tre akademiske organisationer positionerer sig som udgangspunkt forskelligt ved at bruge forskellige pronomener i beskrivelsen af deres status. DM bruger konsekvent termen fagforening i deres selvfremstilling, mens DJØF bruger det lidt dobbelttydige faglig organisation, der både kan dække over en fagforening og en fag-faglig orga- 92 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

9 nisation, mens IDA bruger udtrykket faglig interesseorganisation, der ligeledes veksler mellem fagforening og fag-faglig forening, men også understreger interesseorganisationsaspektet, der alluderer til organisationer, der varetager særinteresser. DJØF og IDA indskriver sig tydeligt i en konkurrenceorienteret diskurs ved at fremskrive deres ambitioner om at blive hhv. Danmarks bedste faglige organisation og den førende akademiske interesseorganisation. De giver dermed udtryk for deres identitet ved eksplicit at fremstille sig som konkurrenceorienterede, medlemsfokuserede og vækstsøgende. Disse organisationer er således eksplicitte i deres selv-positionering, mens DM s positionering i strategipapirerne foretages mere indirekte ved at tydeliggøre de politiske mål og ambitioner, som foreningen efterstræber (Langenhove & Harré 1999, 24 ff.). DM s arbejdsplan giver endvidere kun sporadiske indikationer på, at foreningen forholder sig til den for de to andre foreningers så tydelige konkurrenceorientering. Det nævnes, at DM har en ambition om at blive den bedste ligelønsforhandler på det akademiske arbejdsmarked, men ellers genfindes der ikke yderligere henvisninger til hverken konkurrence- eller væksttemaer i de i alt næsten 35 siders strategifremstilling. Der er endvidere en række forskelle imellem den måde, hvorpå foreningerne fremstiller og fokuserer deres handlepotentiale (agen cy). I visionsnotatet (IDA 2005a) konstrue rer IDA tydeligt sin identitet omkring en diskurs, der henter sin retorik og begreber fra en forretnings- og servicediskurs, hvor ef fektivitet, omkostningsbevidsthed, va lue- for-money og nytteværdi er fremtrædende værdier. IDA s handlepotentiale frem stilles således inden for rammerne af en servicevirksomhed, der har til formål at agere overfor medlemmerne på et konkurrencefyldt marked. DJØF s årsplan (DJØF 2010) trækker tilsvarende på en forretnings- og servicediskurs i sin grundargumentation om at udvikle en toptrimmet organisation og service for medlemmerne, men samtidig udvides serviceforståelsen til at omfatte medlemmernes mere langsigtede behov, som man forestiller sig kan varetages gennem den politiske interessevaretagelse. Også i DJØF s årsplan genkendes kunde -metaforikken, hvor målsætningen er at fastholde medlemmernes tilfredshed og loyalitet gennem unikke tilbud og branding af DJØF. Forskellen mellem IDA s og DJØF s selv-positionering ligger tydeligst i, at DJØF udvider servicebegrebet i forhold til medlemmernes langsigtede behov. Hermed konstruerer de to organisationer medlemmet og medlemmets behov forskelligt. Hvor IDA s visionspapir tydeligst konstruerer medlemmet som en økonomisk kalkulerende kunde, der handler på baggrund af et snævert value-for-money perspektiv, så konstruerer DJØF s årsplan medlemmet som en kunde, der agerer på et længere perspektiv og i forhold til et udvidet servicebegreb. Medlemsservice bringes således til også at rumme politisk interessevaretagelse og et brand. Disse subjektiveringer af medlemmerne og medlemmernes behov bidrager gensidigt til at positionere foreninger. Til forskel fra IDA og DJØF selv-positionerer DM sig igennem andre diskursive ressourcer. DM s principprogram og arbejdsprogram beskriver en række politiske mål og indsatser for foreningen, mens bestemmelsen af medlemmernes behov og subjektiveringen af medlemmet står relativt ubeskrevet i dokumenterne. I stedet udfolder teksten sig inden for en relativt totaliserende politisk diskurs, hvor der f.eks. tales om den kollektive forankring af aftaleretten, kvalitet i arbejdet og medarbejderindflydelse, ligestilling, solidariske og kollektive pensionsordninger osv. begrebslige kategorier, der relaterer sig til generelle og brede samfundsmæssige og sociale vilkår. Denne begrebssætning hænger Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 således sammen med foreningens udtalte ønske om at fremstå som en samfundsorienteret fagforening overfor medlemmerne og offentligheden. Konstruktionen af DM s handlepotentiale sker således relativt til en overordnet samfundspolitik ramme, hvor foreningen ser sig selv som en aktør, der har til opgave og som succeskriterium at påvirke og yde indflydelse på generelle (arbejdsmarkeds)politiske dagsordener. Strategiernes rationaliteter og teknologier Som beskrevet er de tre foreningers strategifremstilling forskellig. De benytter sig dels af forskellige storylines, begrebssætninger, fremstillingsformer og retorikker, men teksterne installerer også forskellige autoriteter, moralske kodeks, værdier, sondringer, arbejdsdelinger osv., som forudsættes og reproduceres i foreningernes diskursive-materielle praksisser. I governmentality -traditionen betegnes disse styringer af dis kursive formationer som rationaliteter el ler programmer for praksisserne (Rose 1999; Dean 2010; Miller & Rose 2008). Rationaliteterne (bemærk flertalsformen) er ikke iboende mentaliteter, homogene formationer eller metafysiske zeitgeists, men der imod sammensatte og kontingente forma tioner, som i en given samfundsmæssig og historisk kontekst udgør en relativ stabiliseret tanke- og orienteringsform for en praksis. En anden, men integreret, dimension af disse relative stabile praksisformationer handler om de teknologier, instrumentelle greb og praktikker, som anvendes for at handle på egne og andres handlinger. Autoriteter anvender disse teknologier til både at fremstille, styre og ikke mindst intervenere i forhold til individuelle og kollektive handlinger. Teknologierne handler f.eks. om, hvordan foreningerne vælger at være i dialog med medlemmerne (medlemsloyalitetsundersøgelser, fastlæggelse af politiske beslutningsprocedurer i foreningernes kompetente organer mm.) Som allerede antydet i fremstillingerne af det empiriske materiale er det klart, at de tre foreninger orienterer sig forskelligt i deres strategiske fremstillinger. En tydelig orienteringsform handler om at forstå fore ningerne som serviceorganisationer på et frit marked. Denne servicerationalitet konstruerer medlemmet som en rationelt kalkulerende kunde, der skal hverves og fast holdes med attraktive tilbud, der giver value-for-money. Samtidig konstruerer den ne rationalitet foreningens organisation som en produktionsenhed af serviceydelser, der skal optimeres og effektiviseres med henblik på at nedbringe medlemmernes omkostninger. De til denne rationalitetsform tilknyttede teknologier handler om at styre foreningernes produktionsapparat mest hensigtsmæssig. Det kan for foreningernes vedkommende ske i form af medlemstilfredshedsundersøgelser, hverveenheder, medlemssegmenteringer, branding, effektiviseringer af elektroniske medlemssystemer, kvalitetsarbejde, human ressource udvikling af de ansatte i sekretariaterne osv. Som beskrevet er denne markedsorienterede servicerationalitet særdeles udbredt i IDA s og DJØF s strategiarbejde, men der kan også findes sporadiske elementer af den i DM s arbejdsprogram. Via styringsteknologier som medlemsloyalitetsundersøgelser, interessentanalyser, fokusgruppeinterview, kvalitetsværktøjer mm. kan foreningerne måle og styre og dermed optimere deres performance imod de tilfredsheds-, indflydelses- og vækstmål, som de opstiller. Denne serviceorienterede rationalitet indholdstømmer styringsformen for eksplicitte værdier, men instantierer i stedet værdierne implicit i teknologiernes performance- og effektivitetsmål. En anden og rivaliserende styringsform kan man kalde politisk rationalitet. Den er 94 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

11 kendetegnet ved at være orienteret på baggrund af interesser og holdninger til, hvordan samfundet og det sociale skal udvikles, styres og reguleres (Rose 1999; Miller & Rose 2008, 84 ff.). Som Miller og Rose bemærker (2008, 86) er det sociale blevet et a priori for den politiske rationalitet, idet den forudsætter en social totalitet styret af autoritative principper om rettigheder, pligter, social beskyttelse, retfærdighed og solidaritet. Denne rationalitetsform fokuserer på, hvordan de kollektive rammer, som samfundsborgere agerer indenfor, etableres i forhold til disse autoritative principper og værdier. I DM s principprogram og det afledte arbejdsprogram er denne politiske rationalitetsform dominerende, idet dokumenterne fremstiller organisationens pejlemærker via eksplicitte politiske mål og værdier om f.eks. ytringsfrihed, ligestilling, akademisk frihed mm. I DM s arbejdsprogram operationaliseres disse politiske mål og værdier via det politiske arbejde, der forsøger at lægge politisk pres på beslutningstagere i det politiske system, forhandlingssystemet og andre modparter. Billedet af de tre foreningers strategiske orienteringsmønstre er imidlertid ikke entydigt. I IDA s visionsnotat fremføres det f.eks., at IDA skal give VIDEN DER STYRKER for medlemmet og for hele samfundet både fagligt, jobmæssigt og politisk. Denne ansats, der henter sit vokabular fra en politisk argumentationsfigur, udfoldes imidlertid ikke og indgår ikke med en betydende vægt i strateginotatets overordnede storyline. Omvendt rummer DM s strateginotater også elementer med rod i servicerationaliteten, når der arbejdes med at tilbyde kontante medlemsfordele og rabatter for at fastholde og tiltrække medlemmer. Men disse elementer i strategifremstillingen er rudimentære. DJØF s strateginotater rummer også elementer af begge logikker. Det er imidlertid tydeligt, at den overordnede argumentationsfigur hos DJØF i vid udstrækning undgår den eksplicitte politiske værdisætning og trækker i stedet på servicerationalitetens mere instrumentaliserede værdikodeks om effektivitet og konkurrence. Diskussion Diskursanalysen tegner således et billede af de tre akademiske foreningers strategiske orienteringsmønstre og påviser, hvordan foreningernes tænkning rummer elementer, der kan henføres til en servicerationalitet og/eller en politisk rationalitet. Analysen peger også på, at disse rationaliteter er tilkoblet forskellige teknologier, der intervenerer i forhold til og styrer egne og andres handlinger (f.eks. brugen af medlemstilfredshedsundersøgelser, kvalitetsarbejde, branding mm.). Men hvor peger dette diskursive blik på foreningernes strategiarbej de hen? Her bliver det nødvendigt at diskutere strategiarbejdet i relation til den ge nerelle samfundsudvikling og de styringsrationaliteter/teknologier, der historisk er bragt i spil i samfundets institutioner i dag. Målet er ikke at forklare strategierne eller at udrede deres tilblivelse historisk, men derimod at diskutere og reflektere de frem analyserede rationaliteter og teknologier ind i en bredere samfundsmæssig udvikling. Fagforeningernes strategiarbejde foregår ikke i et tomrum. Fagforeningerne er derimod som samfundsmæssige aktører og institutioner påvirket af de overordnede dis kursive strømninger i samfundet. Derfor er det relevant at diskutere min analyse i lyset af en samfundsdiagnose. En lang række samfundsanalytikere har peget på, at styringsmekanismerne i de vestlige demokratier er under forandring (f.eks. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

12 Giddens 1994; Sennett 2006; Bauman 2000; Beck 2007). Miller og Rose (2008, 84 ff.), hvis samfundsdiagnose jeg har valgt at lægge til grund for nærværende behandling, peger ligeledes på, at den politiske styringsrationalitet i de avancerede liberale samfund er under transformation. Det er kendetegnende for disse samfund, at de fremstiller styringens mål, mekanismer, genstandsfelter og begrænsninger på baggrund af frihedens praktik. De avancerede liberale samfund søger således at minimere og distancere den statslige politiske styring for dermed at frisætte og styrke sociale aktørers rolle og autonomi. Men samtidig søger de også at forme, udnytte og handle på disse aktørers frie handlinger og dispositioner gennem styringsteknologier. De avancerede liberale samfund er således kendetegnet ved deres nedtoning af den formelle politiske kontrol; til gengæld foregår styringen via nye styringsteknologier, der virker gennem subjekternes frie vilje (f.eks. Rose 1989/99). Miller og Roses genealogiske undersøgelser af praksisser i en række af samfundets signifikante institutioner og diskursive felter tegner et billede af styringsformerne og mekanismerne i de avancerede liberale samfund. Miller og Rose instituerer ikke en samfundsteori eller en totaliserende forklaringsmodel, men opridser i stedet en række markante historiske træk og tendenser i de avancerede liberale samfund. Styringen af samfundsmæssige institutioner har i disse samfund i vid udstrækning været domineret af et socialt perspektiv, hvor det sociale er blevet instrumentaliseret via politiske reguleringer af markedet og individers adfærd med henblik på at sikre borgerne social tryghed, sikkerhed og retfærdighed. Politiske regimer og autoriteter har således forsøgt at regulere og styre samfundets institutioner på baggrund af en a priori forståelse af, at samfundets stabilitet er baseret på almen solidaritet en solidaritet, der er afgrænset til samfundets borgere inden for den geografiske og tidslige horisont, som nationalstaten afgrænser. Men nationalstatens sociale territorier er i stigende grad kommet under pres i forhold til den økonomiske globalisering, men også i forhold til en fragmentering af de sociale enheders territorier. Byer, sektorer, specialiserede markeder, segmenter, subkulturer o.l. er i langt højere grad end tidligere blevet orienteringsgivende sammenhænge end nationale politiske skel (Miller & Rose 2008, 87; Rose 1999, kap. 5). Det betyder, at reguleringen og styringen af samfundets institutioner i stigende grad er blevet transformeret fra styringen fra det sociale perspektiv (altså det totaliserende politiske samfundsperspektiv, hvor samfundets grænser i vid udstrækning er sammenfaldende med nationalstatens grænser) til mindre og mere hybride styringsrationaliteter og -teknologier, der kombinerer økonomiske og markedsmæssige a-moralske logikker med lokale fællesskabers mikro-moralske og interessebaserede relationer. Miller og Rose afdækker således en tendens i de avancerede liberale samfund, der indebærer, at den dominerende styringsform fra et socialt perspektiv i takt med kritikken af velfærdsstatens mangler er blevet transformeret til blandingsformer mellem markedsstyring og styring via identitetsgivende fællesskaber (communities). Det kan være løsere koblede interessefællesskaber, lokale fællesskaber eller andre fællesskabsformer, der genetablerer sociale bånd og moralske kodekser som et territorium for reguleringen af den individuelle og kollektive praksis. Miller og Rose dokumenterer således, hvordan de avancerede liberale samfund under indflydelse af neo-liberale principper og idealer i stigende omfang udgrænser traditionelle politiske styringsprocesser baseret på et totaliserende socialt perspektiv til fordel for hybride regu leringsformer, der blander a-moralske mar kedsøkonomiske incitamentstrukturer 96 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

13 med forskellige netværks og gruppers in teressebaserede fællesskabsformationer (commu nities). De dominerede rationalitetsformer i de tre foreningers strategiarbejde reflekterer den ne generelle samfundsmæssige brydnings- og transformationsproces. IDA s, DJØF s og DM s strateginotater trækker i veks lende omfang på diskurser fra de politiske og markeds/serviceorienterede rationalitetsformer, men det er også tydeligt, at DM s strategiarbejde hovedsageligt er forankret i en social samfundspolitisk diskurs, mens IDA s og DJØF s hovedsageligt trækker på en service- og markedsdiskurs. Disse diskursive rammesætninger muliggør og begrænser på en og samme tid foreningernes strategiarbejde, idet de dels udstikker og konstituerer foreningernes horisonter, men afgrænser og lukker altså også foreningernes handlefelter. Dette kan tydeliggøres ved at relatere diskursanalysen til Millers og Roses samfundsdiagnose. Som Millers og Roses diagnose antyder, svækker det sociale perspektiv sit greb om den politiske fantasi, i takt med at de avancerede liberale samfund uddifferentieres og fragmenteres i territoriale fællesskaber, der reguleres indbyrdes og internt via markedsøkonomiske principper/ incitamentstrukturer og mikro-sociale værdiorienterede relationer. Hvad betyder det for de tre organisationers strategiarbejde og fagbevægelsens strategiarbejde generelt? I et generelt historisk perspektiv har det betydet, at det er blevet vanskeligere for fagforeningerne at basere deres udviklingsstrategier på overordnede politiske projekter. Det bliver stadigt vanskeligere for fagbevægelsen at opretholde og legitimere den gamle socialdemokratiske socialpolitiske drøm om at udvikle velfærdssamfundet på baggrund af en almen solidaritetsforståelse, og fagforeningerne lægger således i stigende grad afstand til partipolitiske bindinger. De akademiske organisationer har aldrig haft tradition for tætte partipolitiske koblinger, men har alligevel haft og har til en vis grænse også fortsat en ambition om, at det politiske arbejde skal have et alment samfundsperspektiv. Tydeligst står denne ambition i dag i DM s strategiarbejde, hvorimod DJØF s og i særdeleshed IDA s strategiarbejde har lagt afstand til bredere politiske dagsordener. IDA er ganske vist politikformulerende, men oftest på et relativt snævert ingeniørprofessionelt grundlag. Politikarbejdet drives i stigende grad som et påvirknings - og indflydelses -arbejde i forhold til de særlige rammebetingelser, der umiddelbart vedrører de pågældende fællesskaber. Arbejdet defineres og afgrænses således til udvalgte mere tekniske sagsområder, der har umiddelbar kobling til medlemmernes interesser. Som (interesse)organisationer ser fagforeningerne, herunder de akademiske foreninger, således i højere grad det politiske arbejde som en del af en medlemsservice end som et socialt projekt. Som interesseorganisationer er det således vanskeligt for de akademiske organisationer at forholde sig det sociale. Selvom de akademiske organisationer undertiden formulerer sig om generelle fordelingspolitiske emner som f.eks. skat og efterløn, så er disse politikområder vanskelige at håndtere for foreningerne. En del medlemmer betragter således skatte- og efterlønsudspil som partipolitik og dermed et illegitimt område for interesseorganisationerne, der i denne forståelse afgrænses som foreninger for et fællesskab i en demarkeret arbejdsmarkedsmæssig og/eller faglig kontekst. Denne de-totalisering af foreningernes indsatser giver sig positivt udslag i, at foreningernes fokus forskydes fra de overordnede samfundspolitiske dagsordener til at yde medlemmerne service i form af netværksaktiviteter, faglige arrangementer, efteruddannelsestilbud, karriererådgivning og andre empower ment teknologier. I de tre Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

14 foreningers strategiarbejde er udbygningen af disse styrings teknologier rigt beskrevet. Et andet markant træk ved de tre foreningers strategiarbejde er subjektiveringen af medlemmet. I det traditionelle sociale styringsperspektiv subjektiveres individet i forhold til et etisk kodeks af kollektive rettigheder og pligter (Miller & Rose 2008, 90). Selvom individet i denne diskurs er gjort individuelt ansvarlig for sine handlinger, så relateres dette ansvar altid til bredere og eksterne determinanter forankret i de samfundsmæssige rammer (subjektets sociale og økonomiske muligheder, baggrund og position i samfundet). Dette etiske kodeks kan spores i DM s kollektive og politikorienterede tilgang til strategiarbejdet, mens IDA s og DJØF s strategiarbejde synes at subjektivere medlemmet anderledes. I sidstnævntes strategipapirer fremskrives medlemmet i langt mindre omfang som et subjekt, der er underlagt samfundsmæssige rammevilkår (som foreningen har til formål at yde indflydelse på), men i langt højere grad som et subjekt, der handler i forhold til sin skæbne ved at abonnere på foreningens tilbud om services og fællesskabsgivende arrangementer. Subjektiveringen af medlemmerne i en kundeposition gør dem til aktører, der ved at trække på foreningens medlemstilbud kan opbygge sine kompetencer. Her opfattes foreningerne som samlingspunkter og fællesskaber, som man kan investere sit engagement i og til gengæld optimere sit udkomme. Diskursen om rettigheder, pligter og muligheder i forhold til den samfundsmæssige rammesætning trænges således i baggrund i forhold til en diskurs, der konfererer subjektets engagement og forpligtelser i forhold til foreningens fællesskabsplatforme. De generelle rekonfigurationer i diskursen fra et totaliserende socialt samfundsperspektiv til et de-totaliserende fællesskabsperspektiv aflejres i foreningerne i fraværet af traditionelle fagforeningsforståelser, hvor hovedvægten lægges på den kollektive interessevaretagelse og varetagelse af medlemmernes interesser i forhold til de samfundsmæssige rammer. Til gengæld etableres styringsformer, hvor foreningerne ser sig selv som samlingspunkter, hvor medlemmerne kan vælge at investere deres engagement i et fællesskab, og hvor medlemmerne kan bruge foreningens medlemsservices som ressourcer i forhold til deres individuelle karriereprojekter mm. Min læsning af DM s strateginotater peger på, at den diskursive aflejring i foreningernes strategiarbejde langt fra er entydig. Men der hersker dog ingen tvivl om, at fællesskabsperspektivet fremstår markant i de akademiske foreningers strategiarbejde på bekostning af den traditionelle fagforeningsforståelse, der lægger mere vægt på det sociale perspektiv. Perspektivering Mit diskursanalytiske blik på foreningernes praksisser har i Foucaults forstand været kritisk og problematiserende (Foucault 1988), idet analysen har påvist og ekspliciteret den diskursive rammesætning af de tre akademiske foreningers strategiarbejde og dermed peget på dets grænser. Læsningen giver indikationer på generelle diskursive aflejringer af en service- og markedsorienteret diskurs i foreningernes praksisser. Som beskrevet i min diskussion er det muligt at forstå denne aflejring i sammenhæng med de avancerede liberale samfunds udvikling væk fra et totaliserende socialt samfundsmæssigt styringsperspektiv og i retning af et de-totaliseret community perspektiv, hvor identitets-, værdi- og normgivende fællesskaber bliver omdrejningspunktet for reguleringen af aktørers handlinger. Min analyse og diskussion af de tre organisationers strategiarbejde giver således anledning til at reflektere over foreningernes 98 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

15 videre strategiarbejde. I og med at en række af de afdækkede træk kan genfindes i den øvrige fagbevægelses situation (Bild et al. 2007; Caraker 2008), mener jeg, at analysen ikke blot bør have interesse for de akademiske organisationer, men i videre forstand give anledning til en generel refleksion i forhold til fagbevægelsens strategiarbejde i almindelighed. Der rejser sig fire grundlæggende spørgsmål, som fagbevægelsens strategiarbejde bør reflektere over. Skal fagforeningsarbejdet baseres på et solidaritetsprincip? Som udgangspunkt for fagbevægelsens strategiarbejde vil det på baggrund af ovenstående analyse være relevant at reflektere over mulighedsbetingelserne for fagforeningernes solidaritetsprojekt. Fagforeningerne må som udgangspunkt overveje, hvad karakteren af et solidaritetsprojekt går ud på, og om foreningsdannelsen i det hele taget vil basere sin strategi på et solidaritetsprincip. Hvis foreningens strategiprojekt i overvejende grad baseres på medlemmernes egeninteresse for at opnå nytteværdi og optimere egne økonomiske fordele af medlemskabet, så instrumentaliseres solidaritetsprincippet i retning af en ren forsikringsordning, hvor medlemskabet grundlæggende opgøres i forhold til balancen med et økonomisk indskud og udkomme. Denne konstruktion af solidaritetsprincippet vil give interessevaretagelsen et kortsigtet og overvejende økonomisk snit, der tendentielt vil forretningsgøre og professionalisere fagforeningsarbejdet. I denne version vil medlemsdemokratiet og -engagementet blive nedtonet til fordel for økonomiske optimeringshensyn. Hvem skal fagforeningerne være foreninger for? En grundlæggende refleksion over fagbevægelsens strategiarbejde vil naturligt komme til at handle om fagforeningernes territorialitet, altså hvem foreningen er for, og hvem det solidariske projekt skal etableres imellem. I den sammenhæng bliver det afgørende, at fagforeningerne kan reflektere og opfange brydninger og nye tendenser i arbejdslivet (Hecksher & Adler 2007), ligesom det vil være helt afgørende, at disse formationer bliver organiserende for fagforeningernes optagelseskriterier, arbejdsmetoder, medlemsorganisering og strukturering af medlemsdialogen. Medlemsafgrænsningen konstruerer så at sige fagforeningernes ontologiske grundlag, og via tilknyttede eksklusions- og inklusionsmekanismer aftegnes solidaritetsprojektets rammer. Denne refleksion bliver ikke mindst nødvendig for de foreninger, der har et højt ambitionsniveau for deres medlemsvækst. Spørgsmålet bliver her, hvordan vækstambitionen kan afbalanceres med et solidaritetsprojekt. Skal solidaritetsprojektet etableres med udgangspunkt i medlemmernes uddannelses mæssige baggrund, arbejdspladstilknytning, arbejdsfunktion osv., og er disse afgrænsningsmarkører stabile nok til at tillade øget medlemsvækst i foreningerne? Hvad skal fagforeningsprojektet gå ud på? Den næste væsentlige refleksion, som analysen giver anledning til, hænger sammen med sidstnævnte refleksion, men handler nu ikke blot om hvem solidaritetsprojektet skal omfatte, men også om, hvad det skal gå ud på. Solidaritetsprojekter kan udforme sig på mange måder i forhold til en fælles livsfase, en fælles vision, på baggrund af fælles livstildragelser (Marsh 1999), fælles interesser, fælles konkrete mål eller i videste udstrækning en fælles praksis (Wenger 1998). Men hvad vil være et formativt projekt for et fagforeningsmæssigt solidaritetsprojekt? Fagforeningerne bliver i deres strategiarbejde nødt til at adressere spørgs- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

16 målet nærmere, idet solidaritetsprojektets omdrejningspunkt ikke er selvindlysende i de de-totaliserede avancerede liberale samfund (Miller & Rose 2008). Er det standen (den fælles uddannelsesbaggrund og faglige praksis), en sektortilknytning (offentlig ansat, ansat i IT-branchen osv.), en position (ledig, lønmodtager, chef, selvstændig, deltidsansat osv.), samme virksomhedstilknytning osv., der skal være det organiserende princip for solidaritetsprojektet? Og hvad er det helt præcist, der kan være det samlende problem for disse formationer? Hvordan skal fagforeningsarbejdet styres? Og endelig må analysen give anledning til en refleksion over de midler, arbejdsmetoder, arbejdsformer og styringsteknologier, med hvilke man som fagforening søger at forfølge de i solidaritetsprojektet stipulerede problemer. Dette spørgsmål hænger tæt sammen med karakteren af de problemer, som solidaritetsprojektet er formet omkring. Fagbevægelsens traditionelle omdrejningspunkt i et antagonistisk forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager er ikke længere en selvindlysende præmis for solidaritetsprojektet, ligesom det heller ikke er givet, at lønkampen skal være fagforeningernes mest centrale omdrejningspunkt. I det moderne videnarbejde er en lang række nye problemer dukket op, som kan forskyde omdrejningspunktet for fagforeningernes solidaritetsprojekt f.eks. stressproblemer (Buch et al. 2009), kompetenceudfordringer (Buch 2004) mm. Spørgsmålet vil f.eks. komme til at handle om, hvorvidt fagforeningen skal være en kamporganisation eller en samarbejdsorganisation, der søger at løse problemer og mediere eventuelle konflikter. Mit diskursive blik på fagforeningernes stra tegiarbejde giver ikke svarene, men skær per spørgsmålene. NOTER 1 Diskursanalysen søger at afdække hegemoniske diskursive mønstre og forståelser. Derfor samples det empiriske materiale ikke ud fra kvantitative repræsentativitetskriterier, men ud fra kvalitative relevanskriterier, der afspejler den problemstilling, som analysen vil belyse. Som beskrevet i artiklens problemformulering undersøges de tre akademiske organisationers strategiarbejde, som det fremtræder i deres aktuelt gældende strategier. På et diskursanalytisk grundlag giver det ikke mening at forsøge at gå bag om diskursen for at undersøge en reel praksis, da det ikke er muligt at have præ-diskursiv acces til praksis. Jeg kunne på et diskursanalytisk grundlag have valgt at undersøge strategiarbejdet på andre måder, f.eks. gennem interview med centrale aktører i foreningernes strategiarbejde, men jeg vurderer ikke, at dette ville have givet anledning til, at analysens konklusioner ville have set væsentligt forskellige ud. Der er ingen prima facie grund til at formode, at foreningernes formulerede og politisk besluttede strategier skulle give udtryk for radikalt anderledes diskursive orienteringsmønstre end de gældende. 2 Kendall & Wickham (1999) redegør for, hvordan diskursanalytiske perspektiver indgår som centrale elementer i Science & Technology Studies, ligesom Grant et al. (2009) beskriver, hvordan diskursanalysen indgår i mange Critical Management Studies tilgange. Governmentality traditionen (Dean 2010) er grundlæggende udviklet på baggrund af Foucaults diskursanalytiske tilgang. 3 Pladsen tillader desværre ikke en grundig historisk beskrivelse af foreningernes udvikling endsige en nærmere redegørelse for de akademiske organisationernes placering i 100 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

17 aftalesystemet og det danske organisationslandskab generelt. 4 Den Almene Danske Lægeforening (DADL) er fravalgt som analyseobjekt her, da den i mange henseender indtager en speciel plads i organisationsverdenen. Med et meget lukket, homogent og reguleret arbejdsmarked og klassiske professionstræk indtager foreningen en særstatus i forhold til den pågående fagforeningsudvikling. 5 Samspillet mellem foreningernes politiske ledelser og sekretariaterne i forhold til strategiarbejdet er i sig selv et interessant emne, som jeg dog vælger at afgrænse mig fra her. 6 Det er ikke alle organisationer, der bruger begrebet strategi om deres overordnede visioner, mål osv. Strategibegrebet er meget brugt blandt erhvervsvirksomheder. I stedet for strategi vælger nogle fagforeninger at bruge begreber som f.eks. principprogrammer, når de fremstiller deres visioner, mål mm. altså de udviklingsorienterede og regulerende overvejelser om foreningernes fremtid. Der kan i sig selv ligge en diskursiv pointe i dette valg. 7 Min fremstilling vil være en tekstnær læsning af foreningernes strategipapirer. Her vil jeg løbende citere udtryk, klassifikationer, begreber, fraser og andre markører fra teksterne som indikatorer på teksternes diskursive indlejringer. I analysearbejdet har jeg søgt efter privilegerede tegn og markører (nodalpunkter), ækvivalenskæder og narrativer, der er bærende for meningsfremskrivningerne. For at min fremstilling ikke skal blive for trættende for læseren, undlader jeg at anføre sidehenvisninger på citaterne. Men det vil fremgå af teksten, at der er tale om et citat, når udtrykkene er anført inden for enkelte citationstegn (. ). REFERENCER Alvesson, M. et al. (red.) (2009): The Oxford Handbook of Critical Management Studies, Oxford, Oxford University Press. Bauman, Z. (2000): Liquid Modernity, Cambridge, Polity. Beck, U. (2006): World at Risk, Cambridge, Polity. Bild, T. et al. (2007): Arbejdsliv og politik signalement af lønmodtagere i det 21. århundrede, Frederiksberg, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Buch, A. (2004): AC-organisationernes udfordringer kompetencestrategiens Skylla og Karybdis, i Tidsskrift for Arbejdsliv 6, 3, Buch, A. et al. (2009): Videnarbejde og stress mellem begejstring og belastning, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Caraker, E. (2008): Industriarbejdere mellem tradition og forandring om interesser og læreprocesser blandt danske industriarbejdere, Ph.d.- afhandling, CARMA, Aalborg Universitet. Dansk Jurist- og Økonomforbund, DJØF (2008): DJØF frem mod 2010, version 2, København, DJØF. Dansk Jurist- og Økonomforbund, DJØF (2010): Årsplan 2010, København, DJØF. Dansk Magisterforening, DM (2008): Principprogram , Frederiksberg, DM. Dansk Magisterforening, DM (2009): Arbejdsprogram 2009/2010, Frederiksberg, DM. Dean, M. (2010): Governmentality. Power and Rule in Modern Society, 2nd edition, London, Sage. Foucault, M. (1984): Polemics, politics and problematizations: an interview, i Rabinow (red.): The Foucault Reader, New York, Pantheon Books. Foucault, M. (1988): Practicing Criticism, i Kritzman (red.): Politics, Philosophy, Culture, Interviews and Other Writings, , New York, Routledge. Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser, København, Hans Reitzels Forlag. Grant, D. et al. (2009): Discourse and Critical Management Studies, i M. Alvesson et al (red.): The Oxford Handbook of Critical Management Studies, Oxford, Oxford University Press. Hecksher, C. & P. Adler (red.) (2007): The Firm Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

18 as a Collaborative Community: Reconstructing Trust in the Knowledge Economy, Oxford, Oxford University Press. Hackett, E. et al. (red.) (2008): The Handbook of Science and Technology Studies, Third Edition, Cambridge, MA, The MIT Press. Howarth, D. (2005): Diskurs, København, Hans Reitzels Forlag. Ingeniørforeningen, IDA (2005a): Vision for IDA 2011, København, IDA. Ingeniørforeningen, IDA (2005b): Vision for fremtidens Ingeniørforening, IDA, København, IDA. Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode, Frederiksberg, Samfundslitteratur. Kendall, G. & Wickham, G. (1999): Using Foucault s Methods, London, Sage. Knights, D. & G. Morgan (1991): Corporate Strategy, Organizations and Subjectivity: A Critique, i Organizational Studies, 12, 2, Langenhove, L. & R. Harré (1999): Introducing Positioning Theory, i Harré & Langenhove (red.): Positioning Theory, Malden, MA, Blackwell. Marsh G. (1999): The community of circumstance a tale of three cities: community participation in St Kilda, Knox, and Lewis ham, i D. Chekki (red.): Research in community sociology: Varieties of community sociology, 9, Miller, P. & N. Rose (2008): Governing the Present, Oxford, Polity. Raffnsøe, S. et al. (2009): Foucault, Frederiksberg, Samfundslitteratur. Rose, N. (1989/99): Governing the Soul: The Shaping of the Private Self, 2 nd edition, London, Free Association Books. Rose, N. (1999): Powers of Freedom. Reframing political thought, Cambridge, Cambridge University Press. Sennett, R. (2006): The Culture of the New Capitalism, New Haven, Yale University. Smith, S. (1995): The self-images of a discipline, i K. Booth & S. Smith (red.): International Relations Theory Today, Cambridge, Polity Press. Wenger, E. (1998): Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity, Cambridge, Cambridge University Press. Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Frederiksberg, Nyt om Samfundsvidenskaberne. Anders Buch, cand.mag. og ph.d., er lektor ved DTU-Management og chefkonsulent i Ingeniørforeningen. og 102 Fagforeningernes rationaliteter et diskursanalytisk blik

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram 2017-2019 Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det arbejdsprogram,

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Erhvervschef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Erhverv med reference til direktøren Arbejdssted Danske

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 DJØFS REPRÆSENTANTSKAB DEN 28. APRIL 2016 Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 Djøfs strategi 2016/17 Djøf er en forening dannet af medlemmerne. Visionen for Djøf er,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Årsplan 2012/13. Marts 2012

Årsplan 2012/13. Marts 2012 Årsplan 2012/13 Marts 2012 Årsplan 2012/13 I forbindelse med processen omkring Djøfs strategi ( Djøf frem mod 2015 ) blev følgende megatrends prioriteret som dem, der bedst afspejlede medlemmernes udfordringer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Mål og Strategier for Grønlands Arbejdsgiverforening

Mål og Strategier for Grønlands Arbejdsgiverforening Mål og Strategier for Grønlands Arbejdsgiverforening Overordnede mål for Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) GA skal ifølge 2 i vedtægterne varetage de grønlandske arbejdsgiveres interesser med henblik

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere