En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger"

Transkript

1 En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger

2 En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger UDARBEJDET AF JEPPE DECKER IVERSEN MARIANNE SABINSKY DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring

3 En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger 1. udgave, juni 2011 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Foto: Colourbox ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.: Fax

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning og konklusion... 4 Formål... 4 Hovedresultater og diskussion... 4 Konklusion... 6 English summary and conclusion... 7 Aim... 7 Main results and discussion... 7 Conclusion... 9 Kapitel Baggrund Formål Forskningsdesign og metode Metode Rekruttering af informanter Præsentation af undersøgelsens daginstitutioner Præcisering af mad- og måltidskultur og måltidspædagogik Analysemetode Kapitel Daginstitutioners mad- og måltidspolitikker Frokostmåltidets forberedelsesforløb Forberedelsen af frokostmåltidet i daginstitutioner med internt producerede madordninger Forberedelsen af frokostmåltidet i daginstitutioner med eksternt producerede madordninger Forberedelsen af frokostmåltidet i daginstitutioner med madpakkeordninger Spisesituationer i daginstitutioner mad- og måltidskultur under frokostmåltidet i daginstitutionerne. 27 Måltidets afslutning Kapitel Strukturelle og kulturelle udfordringer ved implementeringen af madordninger Behov for rådgivning om implementeringer af madordninger

5 Implementeringen af madordninger kræver ressourcer Implementeringen af madordninger indebærer kulturel forandringsparathed Perspektivering Potentielle initiativer til implementeringer af madordninger og fremme af mad- og måltidskulturer Referencer

6 Forord Denne rapport er udført af DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring for Fødevarestyrelsen. Rapporten er finansieret af Fødevareministeriet, som en del af Fødevarestyrelsens projekt Alt om Kost, der har til formål at forbedre børn og unges kostvaner og give troværdig information om sund mad og ernæring til den almindelige danske befolkning ved bl.a. at fremme sund mad og måltider i daginstitutioner. Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse om mad- og måltidskulturer i daginstitutioner. Undersøgelsens resultater baseres på deltagende observationsstudier af frokostmåltidet samt på fokusgruppeinterviews med pædagoger fra ni daginstitutioner med madordninger eller madpakkeordninger. Formålet med DTU Fødevareinstituttets forskningsindsatser er bl.a. at skabe dokumentationsgrundlag for at fremme sund mad og måltider i daginstitutioner og skoler. Formålet med denne rapport er at skabe forståelse for mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger ved at undersøge madordningens indflydelse på mad- og måltidskultur i daginstitutionen, pædagogers selvforståede rolle i forbindelse med frokostmåltidets spisesituation samt læringen om børnenes maddannelse. Gennem viden om mad- og måltidskulturer i daginstitutioner kan undersøgelsen således identificere muligheder og barrierer for at forbedre mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Forfatterne har bidraget med forskellige faglige kompetencer til indsamling, analyse og afrapportering af undersøgelsens datamateriale. Ph.d.-studerende Marianne Sabinsky og akademisk medarbejder, Ph.d. Anne Dahl Lassen har givet værdifulde kommentarer under projektets udarbejdelse, mens overassistent Anne Lise Christensen har stået for layout af rapporten. Herudover er det relevant at takke for den velvillighed, som undersøgelsens ni daginstitutioner har udvist ved at stille op til interviews. Denne indsats har skabt grundlaget for, at undersøgelsen kunne gennemføres. DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni Inge Tetens Professor, Afdeling for Ernæring 3

7 Sammenfatning og konklusion Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse, der har undersøgt mad- og måltidskulturen blandt daginstitutioner med forskellige madordninger. I undersøgelsen indgår ni daginstitutioner med internt eller eksternt producerede madordninger eller madpakkeordninger. Et forskningsdesign, der kombinerer observationsstudier af frokostmåltider i daginstitutioner og fokusgruppeinterviews med pædagoger, er medvirkende til, at rapporten undersøger daginstitutionelle mad- og måltidskulturer ud fra en helhedsorienteret forståelsesramme. Formål Formålet med rapporten er at beskrive mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger ved at skabe forståelse for frokostmåltidets forløb. Undersøgelsen er koncentreret omkring hovedemner som stemningen, samværet og sanseligheden omkring frokostmåltidet, pædagogers selvforståede rolle i forbindelse med frokostmåltidets spisesituation samt læringen om børnenes maddannelse. Tilsammen markerer disse hovedemner forskellige elementer, som bidrager til at skabe bestemte forskellige mad- og måltidskulturer i daginstitutioner. Hovedresultater og diskussion Samtlige ni daginstitutioner har udarbejdet mad- og måltidspolitikker med nedskrevne formuleringer af krav, ønsker, og holdninger til maden og måltiderne her. Imidlertid viser undersøgelsen, at pædagogerne fortrinsvist har kendskab til de ernæringsmæssige aspekter i daginstitutionens mad- og måltidspolitikker. Derimod kan mad- og måltidspolitikkens kulturelle aspekter ikke forklares med samme detaljeorienterede beskrivelser blandt pædagogerne. For de tre daginstitutioner med internt producerede madordninger har implementeringen af madordningen skabt bedre forudsætninger for at kombinere frokostmåltidet med måltidspædagogiske læringsprocesser. Pædagogerne forklarer, at implementeringen af madordningen har medført større overensstemmelser mellem daginstitutionens ønskede kulturelle mad- og måltidspolitik og frokostmåltidets praktiske mad- og måltidskultur. 4

8 Generelt har pædagogerne fra daginstitutioner med eksternt producerede madordninger begrænsede positive udtalelser om mad- og måltidskulturen. Implementeringen af madordningen har ifølge pædagogerne ikke skabt grundlag for forbedrede mad- og måltidskulturer, eftersom frokostmåltidets praktiske opgaver kræver ressourcer, som tager fokus fra frokostmåltidets mad- og måltidskultur. Desuden forklarer pædagogerne, at madens ernæringsmæssige kvalitet er mere ensformig, uinspirerende og mindre indbydende end forventet. Undersøgelsens seks daginstitutioner med madordninger har haft forskellige strukturelle og kulturelle udfordringer og problematikker i forbindelse med implementeringen af madordningen. Pædagogerne fra de seks daginstitutioner med madordninger forklarer, at manglende involvering i beslutningsprocessen omkring implementeringen af madordninger har skabt nogen modstand mod madordningen forud for implementeringsprocessen. Pædagogerne mener, at deres meninger er blevet nedprioriteret, og de føler sig underlagt et politisk beslutningsapparat, som er for virkelighedsfjernt til at vurdere daginstitutioners reelle behov. Nogle pædagoger fremhæver, at manglende viden om implementeringsprocessen har gjort overgangsfasen fra madpakkeordningen til madordningen besværlig. Indstillingen til madordningen blandt daginstitutionelle ledere viser sig i denne undersøgelse at være essentiel for pædagogernes holdninger til madordningen. Derfor kan ledelsesholdninger til implementeringen af madordningen være kulturelle barrierer for, at madordningen fungerer i praksis, ligesom lederne kan være katalysatorer for at udvikle positive holdninger til madordningen blandt pædagogerne. Undersøgelsens tre daginstitutioner med madpakkeordninger har forskellige strukturelle og kulturelle barrierer for ikke at erstatte madpakkeordningen med internt eller eksternt producerede madordninger. Pædagogerne forklarer, at daginstitutionerne har vurderet, at udbyttet ved at implementere madordninger ikke står mål med de ressourcer, som skal afsættes til at implementere madordningen. Sundhedsfremmende initiativer omkring frokostmåltidet bør fremhæve mad- og måltidskulturen som vigtig for børns maddannelse og forklare, at mad- og måltidskulturelle aspekter bør sidestilles med ernæringsmæssige aspekter i daginstitutionernes mad- og måltidspolitikker. Pædagoger har ansvaret for, at daginstitutionens mad- og måltidskultur er mangfoldig og for at motivere børnene til at spise sundt og udvikle deres maddannelse. Derfor kan sundhedsfremmende initiativer med fordel indeholde konkrete 5

9 forslag til at forbedre mad- og måltidskulturen i daginstitutionen, som pædagogerne kan anvende som retningslinjer og redskaber under frokostmåltidet i daginstitutionerne. Undersøgelsens seks daginstitutioner med madordninger har modtaget rådgivning om madens ernæringsmæssige kvalitet fra kommunerne og Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejseholdet. Rådgivningen fra Alt om Kost Rejseholdet har betydet, at daginstitutionerne har haft et kvalificeret grundlag for at højne madens ernæringsmæssige kvalitet. Derfor fremhæver hovedparten af pædagogerne fra undersøgelsens seks dagsinstitutioner med madordninger, at Alt om Kost Rejseholdet har leveret kompetent rådgivningsog vejledningsarbejde i forhold til at formulere daginstitutionens mad- og måltidspolitikker. For daginstitutionerne ville tilsvarende rådgivning omkring implementeringens praktiske omstændigheder have været relevant for at have et kvalificeret erfaringsgrundlag for at indføre madordningen. Herudover tyder undersøgelsen på, at ledelsesopbakningen til implementeringen af madordningen er bestemmende for pædagogernes holdninger til madordningen. Derfor kan initiativer om implementering af madordninger med fordel fokusere på, at daginstitutionelle ledere skal være kulturelle katalysatorer for at fremme implementering af madordningen i daginstitutionen. Konklusion På baggrund af undersøgelsens hovedfund synes mad- og måltidskulturer at have mest fordelagtige forudsætninger for at fungere i praksis i daginstitutioner med internt producerede madordninger. Daginstitutioner med internt producerede madordninger kan således integrere mad- og måltidskulturelle elementer som måltidspædagogikker før, under og efter frokostmåltidet, hvilket skaber positive stemninger og socialt samvær omkring måltidet. I daginstitutionerne, som har bevaret madpakkeordningen, har madog måltidskulturen gode forudsætninger for at fungere, når pædagogerne prioriterer mad- og måltidskulturen højt. Disse daginstitutioner har imidlertid ikke samme grundlag for at skabe mad- og måltidskulturer som daginstitutioner med internt producerede madordninger, eftersom madpakkerne ikke skaber samhørighed om måltidet, som når børnene får samme mad under frokostmåltidet. For daginstitutionerne med eksternt producerede madordninger har mad- og måltidskulturen ikke samme forudsætninger for at fungere, eftersom pædagogerne bruger mange ressourcer på praktiske opgaver i forbindelse med frokostmåltidet. Dette fjerner fokus fra mad- og måltidskulturen, som bliver nedprioriteret sammenlignet med daginstitutioner med internt producerede madordninger. 6

10 English summary and conclusion A study of the meal culture among day care centers with different meal schemes This report presents the results of a qualitative interview study concerning the meal culture among day care centres with different lunch meal schemes. The study is based on observation studies of lunch meals and focus group interviews with child care providers from nine day care centres with either internally or externally produced lunch meal schemes or lunchbox schemes. This research design means that lunch meal cultures in day care centres are examined from a holistic research perspective. Aim The aim of the report is to describe the lunch meal cultures in day care centres with different meal schemes by examining the lunch meal in different day care centres. The study focuses on issues such as the atmosphere, the togetherness and the sensuality of the lunch meal, the child care providers self-perceived role during the lunch meal and the educational aspects about the food- and meal culture. These aspects are identified as the main topics for creating certain lunch meal cultures in day care centres. Main results and discussion Within this qualitative interview-study, all of the nine day care centres have developed food- and meal politics with the purpose of having written formulations of requirements, desires and attitudes towards the food and the meals in the day care centre. However, the study shows that child care providers primarily are familiar with the nutritional contents of food- and meal policies. On the contrast, the child care providers cannot describe the cultural contents of the food- and meal policies with the same detail-oriented descriptions as the nutritional content. Among the three day care centres with internally produced lunch meal schemes, the implementation of the meal scheme has created better conditions for combining the lunch meal with teaching processes. Therefore, the child care providers explain that the implementation of the lunch meal scheme has resulted in greater coherence between the desired cultural meal policies and practical meal culture regarding the lunch meal. Generally, the child care providers from day care centers with externally produced meal schemes have limited positive opinions about the meal culture. The implementation of the lunch meal scheme, according 7

11 to the child care providers, has not created the basis for improved meal cultures, since the practical tasks around the lunch meal require resources that remove the attention from the meal culture. Furthermore, the child care providers also explain that the food's nutritional quality is more tedious, uninspiring and less inviting than expected. The 6 day care centers with internally or externally produced lunch meal schemes have experienced different structural and cultural challenges and issues associated with the implementation of the meal scheme. The child care providers from the six day care centers with meal schemes explain that the lack of involvement in the decision making about the implementation of meal schemes created an opposition attitude towards the meal scheme prior to the implementation process. Therefore, the child care providers believe that their opinions have been devaluated and they feel subjected to a policy decision device, which is too unrealistic to assess the real needs of day care centers. Furthermore, some child care providers highlights that the lack of knowledge about the implementation process has hampered the transition from lunchbox schemes for the meal scheme. The attitudes towards the meal scheme among the managers from the 9 day care centers are essential for the child care providers attitudes towards meal schemes. Therefore, management attitudes toward the implementation of the meal scheme can be cultural barriers for making the meal scheme work in practice, just as managers can be catalysts in developing positive attitudes towards meal schemes among the child care providers. The 3 day care centers with lunchbox schemes have different structural and cultural reasons in order not to replace the lunchbox scheme with either internally or externally meal schemes. The child care providers explained that the day care centers have estimated that the yields of implementing are not commensurate with the resources that are allocated during the implementation of a meal scheme. This qualitative study suggests that health promotion initiatives around lunch meals ought to emphasize the meal culture as important for children s educational understanding of food and eating, and that the food- and meal culture aspects should be treated equally with the nutritional content of food- and meal policies. Child care providers are responsible for the diversity of the meal culture in the day care center and they are motivators for children s development of healthily eating habits. Therefore, health promotion initiatives usefully can provide suggestions to improve food and food culture in day care centers, which child care providers can use as concrete guidelines and tools during the lunch meal in those facilities. 8

12 In addition, the study suggests that the management support for the implementation of the meal scheme is an important determinant for the child care providers attitudes toward the meal scheme. Therefore, the advice on implementing meal schemes can usefully focus on the day care center managers are to be cultural catalysts to promote the implementation of meals in day care centers. Conclusion Based on the study's main findings, the meal cultures appear to have the best conditions in day care centers with internally produced meal schemes. The day care centers with internally produced meal schemes can integrate meal pedagogies before, during and after the lunch meal and generate a positive atmosphere and socializing around the lunch meal. In day care centers with lunches brought from home, the meal culture has functional conditions when the child care providers prioritize the meal culture. However, these day care centers have not the same basis for a well-functional meal culture compared with day care centers with internally produced meal schemes, because the day care centers with lunches brought from home do not generate cohesion on the meal as when the children get the same food during the lunch meal. For day care centers with externally produced meal schemes, the meal culture has not the same ability to work while child care providers spend considerable resources on practical tasks in connection with the lunch meal. This removes the focus from the meal culture, which is given a lower priority compared with day care centers with internally produced lunch meal schemes. 9

13 Kapitel 1 Baggrund De seneste rapporter fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet konstaterer, at forkert sammensat kost og et lavt fysisk aktivitetsniveau fortsat er udbredt blandt de fleste befolkningsgrupper (Matthiessen et al 2009; Pedersen et al 2010). Heriblandt efterleves de Nordiske Næringsstofanbefalinger og Kostrådene ikke blandt mange danske 4-14-årige børn, som indtager for meget sukker og mættet fedt, mens indtaget af frugt og grønt samt kostfibre er for lavt (Pedersen et al 2010). Forekomsten af overvægt blandt danske børn er vokset markant over de seneste årtier, og mellem 5-15 pct. af førskolebørn samt pct. af skolebørn vurderes i dag som overvægtige (Mølgaard et al 2007; Matthiessen et al 2008). Forkerte kost- og aktivitetsvaner har således stor betydning for udbredelsen af folkesygdomme med flere kronisk sygdomsramte danskere som konsekvens (Matthiessen et al 2003; Mølgaard et al 2007). Derfor bør sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser fokusere på børns sundhedsadfærd, eftersom kost- og aktivitetsvaner etableres i barndommen, og har livslang indflydelse på sundheds- og livsstilsvaner i voksenlivet (Ovesen 2003; Hughes et al 2007; Freedman et al 2010). Heriblandt er sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser med fokus på børns kostvaner og fysisk aktivitet vigtige for at forebygge sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, forskellige kræftformer og overvægt. Derfor har opmærksomheden på madordninger i daginstitutioner været stigende de seneste år. Daginstitutioner er således arenaer for arbejdet med at fremme sunde kostvaner blandt børn, eftersom daginstitutionerne kan medvirke til at påvirke børns kostvaner med udbuddet af mad. Mange daginstitutioner har allerede indført sunde frokostmåltider, der enten produceres internt i institutionerne, af en ekstern udbyder eller som en kombination af ekstern og intern produktion. Heriblandt havde 81 af landets 98 kommuner vedtaget beslutninger om daginstitutionelle madordninger i slutningen af Derfor havde 2140 daginstitutioner indført madordninger i slutningen af 2010 således, at 328 vuggestuer, 498 børnehaver samt 1314 integrerede daginstitutioner havde madordninger på daværende tidspunkt (Heyn et al 2011). Gennem madordninger har daginstitutioner markant indflydelse på danske børns kostvaner, eftersom to tredjedele af danske børn under fem år er indskrevet i en landets 4500 daginstitutioner således, at børn får dækket mellem 45 og 70 pct. af energibehovet fra måltider i daginstitutionen (NNR 2004; 10

14 statistikbanken.dk 2010). Imidlertid har daginstitutionelle måltider ikke blot markant indflydelse på børns kostvaner. Måltidet omgives samtidigt af mad- og måltidskulturelle normer, som medvirker til at udvikle børnenes maddannelse (Hughes et al 2007). Daginstitutioner har formelle normer, hvor strukturelle rammer som faste, fleksible eller flydende spisetider har indflydelse på mad- og måltidskulturen i daginstitutionen (Freedman et al 2010). Desuden er børnenes deltagelse i praktiske opgaver som måltidets tilberedning eller bordopdækning, bordpladsordninger, børnenes selvstændighedsgrad (om børnene selv tager mad eller venter på tur) andre formelle normer, som prioriteres forskelligt i daginstitutionerne. Disse normer har indflydelse på mad- og måltidskulturen i daginstitutioner (Hughes et al 2007). Herudover indeholder daginstitutionelle måltider forskellige uformelle normer, hvor måltidspædagogikker, samvær, sanselighed samt stemning og atmosfære er betydningsfulde enkeltheder for måltidets mad- og måltidskultur (Sepp et al 2006; Larsen 2007). Gennem formelle og uformelle normer har daginstitutioner således forskellige måltidsrammer, som har indflydelse på børns maddannelse, læring og opdragelse. Derfor indeholder daginstitutionelle måltider forskellige læringselementer, hvor børnene har mulighed for at udvikle sunde kostvaner samt sociale, kulturelle, motoriske og sproglige kompetencer (Sepp et al 2006). Dermed er relationen mellem børnene og pædagogerne essentiel, eftersom holdninger, vaner, viden og samarbejde om kost og måltider blandt pædagoger udfoldes i praksis under måltidet. Derfor kan pædagogerne karakteriseres som rollemodeller for måltidets rammer, eftersom pædagogerne har vigtige funktioner for daginstitutionens mad- og måltidskultur (Sepp et al 2006). Formål Formålet med rapporten er at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Derfor vil rapporten indsamle viden om daginstitutioners hverdagspraksisser med mad- og måltidskulturer ved at skabe forståelse for frokostmåltidets forløb i daginstitutioner ved at fokusere på måltidets formelle og uformelle normer og måltidspædagogikker. Derfor kan undersøgelsen anvendes som beslutningsredskab til forældrebestyrelser i daginstitutioner, som står over for at implementere en ny madordning eller daginstitutioner, som ønsker at optimere deres måltidsrammer. Herudover kan undersøgelsen anvendes som grundlag for kommunal og statslig myndighedsrådgivning i forhold til daginstitutionernes valg og implementering af madordninger. 11

15 Forskningsdesign og metode Undersøgelsen gennemføres som et komparativt case studie, der inddrager kvalitative forskningsmetodikker til at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Derfor medvirker kombinationen af deltagende observationsstudier af daginstitutioners måltidsforløb og fokusgruppeinterviews med pædagoger til at skabe forståelse for mad- og måltidskulturer blandt daginstitutioner med forskellige madordninger. Metode Nærværende undersøgelse af mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger kan karakteriseres som et multipelt case studie, hvor ni daginstitutioner inddrages som cases, der skaber forståelse for mad- og måltidskulturer i daginstitutioner (Yin 2009). Overordnet er anvendelsen af multiple case studier baseret på at undersøge flere cases, så der opnås nuanceret viden om fællestræk og forskelligheder ved undersøgelsens temaer. Indledningsvist gennemføres case studiet af mad- og måltidskulturer i daginstitutioner som afgrænsede undersøgelser, som efterfølgende analyseres på tværs af undersøgelsens cases (de Vaus 2001). Der anvendes deltagende observationsstudier af frokostmåltidets forløb i daginstitutionerne samt fokusgruppeinterviews med pædagoger fra daginstitutionerne som dataindsamlingsmetode til at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner som case studier. Den metodiske kombination af deltagende observationsstudier og fokusgruppeinterviews er valgt, fordi metoderne supplerer hinanden og skaber nuanceret forståelse for undersøgelsens hovedemner. Tilsammen kan undersøgelsens kombination af deltagende observationsstudier og fokusgruppeinterviews således identificere muligheder og barrierer for at forbedre mad- og måltidskulturer i daginstitutioner. Gennem deltagende observationsstudier afdækkes mad- og måltidskulturens normer og måltidspædagogiske praksisser under frokostmåltidets forløb i daginstitutionerne. Derfor anvendes deltagende observationsstudier til at observere hver daginstitutions måltidspædagogikker samt formelle og uformelle måltidsnormer for at undersøge, hvordan måltidets regler, stemning, sanselighed og fysiske rammer har indflydelse på mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Desuden har deltagende observationsstudier metodisk relevans, eftersom måltidets stemning, samvær og 12

16 trivsel samt pædagogers reelle adfærd observeres under frokostmåltidets forløb uafhængigt af mundtlige udsagn. Herudover anvendes undersøgelsens deltagende observationsstudier til at identificere relevante hovedemner, som kan undersøges nærmere gennem fokusgruppeinterviews med pædagoger fra undersøgelsens ni daginstitutioner. Derfor indsamler undersøgelsens fokusgruppeinterviews således bl.a. viden om pædagogers selvforståede rolle i forbindelse med frokostmåltidets spisesituation, læringen om børnenes maddannelse samt madordningens indflydelse på mad- og måltidskultur i daginstitutionen. Desuden vil interviewene give indblik i muligheder og barrierer for at skabe måltider, som er meningsfulde og har mad- og måltidskulturer, der understøtter børnenes udvikling af sunde kostvaner. De pædagogiske medarbejdere har således vigtige roller, eftersom deres holdninger, viden og samarbejde om kost og måltider udfoldes i praksis under måltidet, hvilket har indflydelse på børns motivation for at spise sunde måltider. Fokusgruppeinterviewets sociale interaktionsform sætter respondenter i stand til at formidle motiver, præferencer og holdninger til relevante hovedemner (Kvale 2001) og er relevante til at undersøge respondenters selverfarede hverdagspraksisser med eksempelvis mad- og måltidskulturer. Fokusgruppeinterviews er velegnede til at få deltagerne til at inspirere hinanden til at se nye dimensioner og være kritiske og konstruktive over for undersøgelsens emner. Fokusgruppeinterviewets åbne struktur medfører, at der kommer synspunkter på bordet, som på forhånd ikke har været til at forudse, identificere eller definere. Der vil foretages ét fokusgruppeinterview med 3-5 pædagoger fra hver af undersøgelsens ni daginstitutioner således, at der samlet foretages ni fokusgruppeinterviews. I praksis vil interviewene udføres ved at besøge de respektive daginstitutioner således, at interviewene foretages i respondenternes vante omgivelser. Indledningsvist gennemføres hvert case studie af mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger som selvstændige undersøgelser, som efterfølgende krydsanalyseres på tværs af de respektive cases således, at undersøgelsen skaber forståelse for fællestræk og forskelligheder ved relevante tematikker som bl.a. trivslen, stemningen, samværet og fællesskabet under måltidet i daginstitutionerne (de Vaus 2001; Yin 2009). Herudover er case studiet relevant som undersøgelsesdesign, eftersom det kan være en tilstrækkelig undersøgelse i sig selv, men undersøgelsesresultaterne vil samtidigt kunne anvendes som grundlag for videre forskning som eksempelvis en større kvantitativ undersøgelse af området. 13

17 Rekruttering af informanter Daginstitutionerne er rekrutteret efter foruddefinerede udvælgelseskriterier, som sikrer repræsentationen af relevante respondenter. Dette er afgørende for undersøgelsens konklusioner (Bryman 2008). Ulempen ved denne udvælgelsesmetode er, at undersøgelsesresultaterne ikke kan generaliseres. Derfor er undersøgelsen ikke repræsentativ i statistisk forstand, men det er heller ikke hensigten med kvalitative undersøgelser. I praksis vil undersøgelsen inddrage i alt ni daginstitutioner med forskellige madordninger, som fordeles således, at tre af institutionerne har internt producerede madordninger, tre institutioner har eksternt producerede madordninger, mens tre institutioner har madpakkeordninger. Disse daginstitutioner udvælges gennem en strategisk rekrutteringsproces, hvor udvælgelseskriterierne baseres på geografisk spredning, forskellige daginstitutionsstørrelser, børnenes alder samt forskellige madordningstyper. Gennem geografisk spredning vil undersøgelsen inddrage daginstitutioner fra hovedstadsområdet, Sjælland og Jylland for at undersøge, hvorvidt der eksisterer geografiske forskelligheder på tværs af daginstitutioner med forskellige madordninger. Desuden vil inddragelsen af forskellige institutionsstørrelser medvirke til at undersøge, hvorvidt institutionernes størrelser har indflydelse på mad- og måltidskulturen. Herudover vil undersøgelsen fokusere på daginstitutioner med børn i alderskategorien 3-6 år, eftersom denne alderskategori formodes at være deltagende i måltidsforløbet og refleksiv omkring maden sammenlignet med mindre børn fra eksempelvis vuggestuer. Dette indebærer samtidigt, at undersøgelsen afgrænses til at undersøge madordninger og mad- og måltidskulturer i børnehaver eller integrerede daginstitutioner med kombinationer af vuggestuer og børnehaver. Præsentation af undersøgelsens daginstitutioner Undersøgelsen inkluderer samlet ni daginstitutioner med henholdsvis internt eller eksternt producerede madordninger eller madpakkeordninger som case studier til at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Gennem nedenstående figur illustreres hver daginstitutions madordningstype, geografiske beliggenhed, antal børnehavebørn samt etableringstidspunktet for madordningen: Figur 1: Oversigt over undersøgelsens daginstitutioner 14

En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger

En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger UDARBEJDET AF JEPPE

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Louisegårdens kostpolitik

Louisegårdens kostpolitik Louisegårdens kostpolitik Ledelsen og personalet har i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejdet en kostpolitik for Børnehuset Louisegården. Politikken er udarbejdet med henblik på at informere omkring

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET STJERNEN. Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. Formålet med Frederiksberg kommunes mad og måltids politik er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tovværkets Børnegårds

Tovværkets Børnegårds Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET Mad med muskler 1.0 Forord Mad med muskler 1.4 Rammer omkring måltidet 1.6 Tillæg til Motorikken og Naturens mad med muskler kost politik 1.0 Forord Mad

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler 2008

Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler 2008 Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler 2008 Statusundersøgelse om madordninger og madog bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler 2008 Udarbejdet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen Formål: At fremme elevernes generelle sundhed, herunder at styrke deres koncentrations og indlæringsevne. At vi på skolen nyder at spise og drikke, så alle

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt.

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt. Frokostmåltidet er i Daginstitutionen Tved ét af de tidspunkter, hvor den faste gruppe samles, og er sig selv. Det er her, børn og voksne samles efter at have været i gang i hele huset om formiddagen.

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fødevarestyrelsens kommuneindsatser en kvalitativ evaluering i forhold til mad og måltider på daginstitutionsområdet

Fødevarestyrelsens kommuneindsatser en kvalitativ evaluering i forhold til mad og måltider på daginstitutionsområdet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 25, 2015 Fødevarestyrelsens kommuneindsatser en kvalitativ evaluering i forhold til mad og måltider på daginstitutionsområdet Iversen, Jeppe Decker Publication date:

Læs mere

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven.

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mål og visioner. For at sikre at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere i hvilken retning arbejdet skal gå. Hvad

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR Forsidebillede fra Børnehusene Syvstjernens fælles OL 2011 BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN 16 JUNI 2011. 0/ 8 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Via

Læs mere

Sundhedspolitik for Daginstitutionen Norddalsparken

Sundhedspolitik for Daginstitutionen Norddalsparken Sundhedspolitik for Daginstitutionen Norddalsparken Vi har med udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Sundhedspolitik udarbejdet politikker omkring børns Kost Bevægelse Trivsel Kost Vi tager udgangspunkt i de

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,

Læs mere

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler

Danmarks Tekniske Universitet. Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler Danmarks Tekniske Universitet Statusundersøgelse om madordninger og mad- og bevægelsespolitikker i dagtilbud og på skoler Statusundersøgelse om madordninger og madog bevægelsespolitikker i dagtilbud og

Læs mere