En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger"

Transkript

1 En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger

2 En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger UDARBEJDET AF JEPPE DECKER IVERSEN MARIANNE SABINSKY DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring

3 En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger 1. udgave, juni 2011 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Foto: Colourbox ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.: Fax

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning og konklusion... 4 Formål... 4 Hovedresultater og diskussion... 4 Konklusion... 6 English summary and conclusion... 7 Aim... 7 Main results and discussion... 7 Conclusion... 9 Kapitel Baggrund Formål Forskningsdesign og metode Metode Rekruttering af informanter Præsentation af undersøgelsens daginstitutioner Præcisering af mad- og måltidskultur og måltidspædagogik Analysemetode Kapitel Daginstitutioners mad- og måltidspolitikker Frokostmåltidets forberedelsesforløb Forberedelsen af frokostmåltidet i daginstitutioner med internt producerede madordninger Forberedelsen af frokostmåltidet i daginstitutioner med eksternt producerede madordninger Forberedelsen af frokostmåltidet i daginstitutioner med madpakkeordninger Spisesituationer i daginstitutioner mad- og måltidskultur under frokostmåltidet i daginstitutionerne. 27 Måltidets afslutning Kapitel Strukturelle og kulturelle udfordringer ved implementeringen af madordninger Behov for rådgivning om implementeringer af madordninger

5 Implementeringen af madordninger kræver ressourcer Implementeringen af madordninger indebærer kulturel forandringsparathed Perspektivering Potentielle initiativer til implementeringer af madordninger og fremme af mad- og måltidskulturer Referencer

6 Forord Denne rapport er udført af DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring for Fødevarestyrelsen. Rapporten er finansieret af Fødevareministeriet, som en del af Fødevarestyrelsens projekt Alt om Kost, der har til formål at forbedre børn og unges kostvaner og give troværdig information om sund mad og ernæring til den almindelige danske befolkning ved bl.a. at fremme sund mad og måltider i daginstitutioner. Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse om mad- og måltidskulturer i daginstitutioner. Undersøgelsens resultater baseres på deltagende observationsstudier af frokostmåltidet samt på fokusgruppeinterviews med pædagoger fra ni daginstitutioner med madordninger eller madpakkeordninger. Formålet med DTU Fødevareinstituttets forskningsindsatser er bl.a. at skabe dokumentationsgrundlag for at fremme sund mad og måltider i daginstitutioner og skoler. Formålet med denne rapport er at skabe forståelse for mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger ved at undersøge madordningens indflydelse på mad- og måltidskultur i daginstitutionen, pædagogers selvforståede rolle i forbindelse med frokostmåltidets spisesituation samt læringen om børnenes maddannelse. Gennem viden om mad- og måltidskulturer i daginstitutioner kan undersøgelsen således identificere muligheder og barrierer for at forbedre mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Forfatterne har bidraget med forskellige faglige kompetencer til indsamling, analyse og afrapportering af undersøgelsens datamateriale. Ph.d.-studerende Marianne Sabinsky og akademisk medarbejder, Ph.d. Anne Dahl Lassen har givet værdifulde kommentarer under projektets udarbejdelse, mens overassistent Anne Lise Christensen har stået for layout af rapporten. Herudover er det relevant at takke for den velvillighed, som undersøgelsens ni daginstitutioner har udvist ved at stille op til interviews. Denne indsats har skabt grundlaget for, at undersøgelsen kunne gennemføres. DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni Inge Tetens Professor, Afdeling for Ernæring 3

7 Sammenfatning og konklusion Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse, der har undersøgt mad- og måltidskulturen blandt daginstitutioner med forskellige madordninger. I undersøgelsen indgår ni daginstitutioner med internt eller eksternt producerede madordninger eller madpakkeordninger. Et forskningsdesign, der kombinerer observationsstudier af frokostmåltider i daginstitutioner og fokusgruppeinterviews med pædagoger, er medvirkende til, at rapporten undersøger daginstitutionelle mad- og måltidskulturer ud fra en helhedsorienteret forståelsesramme. Formål Formålet med rapporten er at beskrive mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger ved at skabe forståelse for frokostmåltidets forløb. Undersøgelsen er koncentreret omkring hovedemner som stemningen, samværet og sanseligheden omkring frokostmåltidet, pædagogers selvforståede rolle i forbindelse med frokostmåltidets spisesituation samt læringen om børnenes maddannelse. Tilsammen markerer disse hovedemner forskellige elementer, som bidrager til at skabe bestemte forskellige mad- og måltidskulturer i daginstitutioner. Hovedresultater og diskussion Samtlige ni daginstitutioner har udarbejdet mad- og måltidspolitikker med nedskrevne formuleringer af krav, ønsker, og holdninger til maden og måltiderne her. Imidlertid viser undersøgelsen, at pædagogerne fortrinsvist har kendskab til de ernæringsmæssige aspekter i daginstitutionens mad- og måltidspolitikker. Derimod kan mad- og måltidspolitikkens kulturelle aspekter ikke forklares med samme detaljeorienterede beskrivelser blandt pædagogerne. For de tre daginstitutioner med internt producerede madordninger har implementeringen af madordningen skabt bedre forudsætninger for at kombinere frokostmåltidet med måltidspædagogiske læringsprocesser. Pædagogerne forklarer, at implementeringen af madordningen har medført større overensstemmelser mellem daginstitutionens ønskede kulturelle mad- og måltidspolitik og frokostmåltidets praktiske mad- og måltidskultur. 4

8 Generelt har pædagogerne fra daginstitutioner med eksternt producerede madordninger begrænsede positive udtalelser om mad- og måltidskulturen. Implementeringen af madordningen har ifølge pædagogerne ikke skabt grundlag for forbedrede mad- og måltidskulturer, eftersom frokostmåltidets praktiske opgaver kræver ressourcer, som tager fokus fra frokostmåltidets mad- og måltidskultur. Desuden forklarer pædagogerne, at madens ernæringsmæssige kvalitet er mere ensformig, uinspirerende og mindre indbydende end forventet. Undersøgelsens seks daginstitutioner med madordninger har haft forskellige strukturelle og kulturelle udfordringer og problematikker i forbindelse med implementeringen af madordningen. Pædagogerne fra de seks daginstitutioner med madordninger forklarer, at manglende involvering i beslutningsprocessen omkring implementeringen af madordninger har skabt nogen modstand mod madordningen forud for implementeringsprocessen. Pædagogerne mener, at deres meninger er blevet nedprioriteret, og de føler sig underlagt et politisk beslutningsapparat, som er for virkelighedsfjernt til at vurdere daginstitutioners reelle behov. Nogle pædagoger fremhæver, at manglende viden om implementeringsprocessen har gjort overgangsfasen fra madpakkeordningen til madordningen besværlig. Indstillingen til madordningen blandt daginstitutionelle ledere viser sig i denne undersøgelse at være essentiel for pædagogernes holdninger til madordningen. Derfor kan ledelsesholdninger til implementeringen af madordningen være kulturelle barrierer for, at madordningen fungerer i praksis, ligesom lederne kan være katalysatorer for at udvikle positive holdninger til madordningen blandt pædagogerne. Undersøgelsens tre daginstitutioner med madpakkeordninger har forskellige strukturelle og kulturelle barrierer for ikke at erstatte madpakkeordningen med internt eller eksternt producerede madordninger. Pædagogerne forklarer, at daginstitutionerne har vurderet, at udbyttet ved at implementere madordninger ikke står mål med de ressourcer, som skal afsættes til at implementere madordningen. Sundhedsfremmende initiativer omkring frokostmåltidet bør fremhæve mad- og måltidskulturen som vigtig for børns maddannelse og forklare, at mad- og måltidskulturelle aspekter bør sidestilles med ernæringsmæssige aspekter i daginstitutionernes mad- og måltidspolitikker. Pædagoger har ansvaret for, at daginstitutionens mad- og måltidskultur er mangfoldig og for at motivere børnene til at spise sundt og udvikle deres maddannelse. Derfor kan sundhedsfremmende initiativer med fordel indeholde konkrete 5

9 forslag til at forbedre mad- og måltidskulturen i daginstitutionen, som pædagogerne kan anvende som retningslinjer og redskaber under frokostmåltidet i daginstitutionerne. Undersøgelsens seks daginstitutioner med madordninger har modtaget rådgivning om madens ernæringsmæssige kvalitet fra kommunerne og Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejseholdet. Rådgivningen fra Alt om Kost Rejseholdet har betydet, at daginstitutionerne har haft et kvalificeret grundlag for at højne madens ernæringsmæssige kvalitet. Derfor fremhæver hovedparten af pædagogerne fra undersøgelsens seks dagsinstitutioner med madordninger, at Alt om Kost Rejseholdet har leveret kompetent rådgivningsog vejledningsarbejde i forhold til at formulere daginstitutionens mad- og måltidspolitikker. For daginstitutionerne ville tilsvarende rådgivning omkring implementeringens praktiske omstændigheder have været relevant for at have et kvalificeret erfaringsgrundlag for at indføre madordningen. Herudover tyder undersøgelsen på, at ledelsesopbakningen til implementeringen af madordningen er bestemmende for pædagogernes holdninger til madordningen. Derfor kan initiativer om implementering af madordninger med fordel fokusere på, at daginstitutionelle ledere skal være kulturelle katalysatorer for at fremme implementering af madordningen i daginstitutionen. Konklusion På baggrund af undersøgelsens hovedfund synes mad- og måltidskulturer at have mest fordelagtige forudsætninger for at fungere i praksis i daginstitutioner med internt producerede madordninger. Daginstitutioner med internt producerede madordninger kan således integrere mad- og måltidskulturelle elementer som måltidspædagogikker før, under og efter frokostmåltidet, hvilket skaber positive stemninger og socialt samvær omkring måltidet. I daginstitutionerne, som har bevaret madpakkeordningen, har madog måltidskulturen gode forudsætninger for at fungere, når pædagogerne prioriterer mad- og måltidskulturen højt. Disse daginstitutioner har imidlertid ikke samme grundlag for at skabe mad- og måltidskulturer som daginstitutioner med internt producerede madordninger, eftersom madpakkerne ikke skaber samhørighed om måltidet, som når børnene får samme mad under frokostmåltidet. For daginstitutionerne med eksternt producerede madordninger har mad- og måltidskulturen ikke samme forudsætninger for at fungere, eftersom pædagogerne bruger mange ressourcer på praktiske opgaver i forbindelse med frokostmåltidet. Dette fjerner fokus fra mad- og måltidskulturen, som bliver nedprioriteret sammenlignet med daginstitutioner med internt producerede madordninger. 6

10 English summary and conclusion A study of the meal culture among day care centers with different meal schemes This report presents the results of a qualitative interview study concerning the meal culture among day care centres with different lunch meal schemes. The study is based on observation studies of lunch meals and focus group interviews with child care providers from nine day care centres with either internally or externally produced lunch meal schemes or lunchbox schemes. This research design means that lunch meal cultures in day care centres are examined from a holistic research perspective. Aim The aim of the report is to describe the lunch meal cultures in day care centres with different meal schemes by examining the lunch meal in different day care centres. The study focuses on issues such as the atmosphere, the togetherness and the sensuality of the lunch meal, the child care providers self-perceived role during the lunch meal and the educational aspects about the food- and meal culture. These aspects are identified as the main topics for creating certain lunch meal cultures in day care centres. Main results and discussion Within this qualitative interview-study, all of the nine day care centres have developed food- and meal politics with the purpose of having written formulations of requirements, desires and attitudes towards the food and the meals in the day care centre. However, the study shows that child care providers primarily are familiar with the nutritional contents of food- and meal policies. On the contrast, the child care providers cannot describe the cultural contents of the food- and meal policies with the same detail-oriented descriptions as the nutritional content. Among the three day care centres with internally produced lunch meal schemes, the implementation of the meal scheme has created better conditions for combining the lunch meal with teaching processes. Therefore, the child care providers explain that the implementation of the lunch meal scheme has resulted in greater coherence between the desired cultural meal policies and practical meal culture regarding the lunch meal. Generally, the child care providers from day care centers with externally produced meal schemes have limited positive opinions about the meal culture. The implementation of the lunch meal scheme, according 7

11 to the child care providers, has not created the basis for improved meal cultures, since the practical tasks around the lunch meal require resources that remove the attention from the meal culture. Furthermore, the child care providers also explain that the food's nutritional quality is more tedious, uninspiring and less inviting than expected. The 6 day care centers with internally or externally produced lunch meal schemes have experienced different structural and cultural challenges and issues associated with the implementation of the meal scheme. The child care providers from the six day care centers with meal schemes explain that the lack of involvement in the decision making about the implementation of meal schemes created an opposition attitude towards the meal scheme prior to the implementation process. Therefore, the child care providers believe that their opinions have been devaluated and they feel subjected to a policy decision device, which is too unrealistic to assess the real needs of day care centers. Furthermore, some child care providers highlights that the lack of knowledge about the implementation process has hampered the transition from lunchbox schemes for the meal scheme. The attitudes towards the meal scheme among the managers from the 9 day care centers are essential for the child care providers attitudes towards meal schemes. Therefore, management attitudes toward the implementation of the meal scheme can be cultural barriers for making the meal scheme work in practice, just as managers can be catalysts in developing positive attitudes towards meal schemes among the child care providers. The 3 day care centers with lunchbox schemes have different structural and cultural reasons in order not to replace the lunchbox scheme with either internally or externally meal schemes. The child care providers explained that the day care centers have estimated that the yields of implementing are not commensurate with the resources that are allocated during the implementation of a meal scheme. This qualitative study suggests that health promotion initiatives around lunch meals ought to emphasize the meal culture as important for children s educational understanding of food and eating, and that the food- and meal culture aspects should be treated equally with the nutritional content of food- and meal policies. Child care providers are responsible for the diversity of the meal culture in the day care center and they are motivators for children s development of healthily eating habits. Therefore, health promotion initiatives usefully can provide suggestions to improve food and food culture in day care centers, which child care providers can use as concrete guidelines and tools during the lunch meal in those facilities. 8

12 In addition, the study suggests that the management support for the implementation of the meal scheme is an important determinant for the child care providers attitudes toward the meal scheme. Therefore, the advice on implementing meal schemes can usefully focus on the day care center managers are to be cultural catalysts to promote the implementation of meals in day care centers. Conclusion Based on the study's main findings, the meal cultures appear to have the best conditions in day care centers with internally produced meal schemes. The day care centers with internally produced meal schemes can integrate meal pedagogies before, during and after the lunch meal and generate a positive atmosphere and socializing around the lunch meal. In day care centers with lunches brought from home, the meal culture has functional conditions when the child care providers prioritize the meal culture. However, these day care centers have not the same basis for a well-functional meal culture compared with day care centers with internally produced meal schemes, because the day care centers with lunches brought from home do not generate cohesion on the meal as when the children get the same food during the lunch meal. For day care centers with externally produced meal schemes, the meal culture has not the same ability to work while child care providers spend considerable resources on practical tasks in connection with the lunch meal. This removes the focus from the meal culture, which is given a lower priority compared with day care centers with internally produced lunch meal schemes. 9

13 Kapitel 1 Baggrund De seneste rapporter fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet konstaterer, at forkert sammensat kost og et lavt fysisk aktivitetsniveau fortsat er udbredt blandt de fleste befolkningsgrupper (Matthiessen et al 2009; Pedersen et al 2010). Heriblandt efterleves de Nordiske Næringsstofanbefalinger og Kostrådene ikke blandt mange danske 4-14-årige børn, som indtager for meget sukker og mættet fedt, mens indtaget af frugt og grønt samt kostfibre er for lavt (Pedersen et al 2010). Forekomsten af overvægt blandt danske børn er vokset markant over de seneste årtier, og mellem 5-15 pct. af førskolebørn samt pct. af skolebørn vurderes i dag som overvægtige (Mølgaard et al 2007; Matthiessen et al 2008). Forkerte kost- og aktivitetsvaner har således stor betydning for udbredelsen af folkesygdomme med flere kronisk sygdomsramte danskere som konsekvens (Matthiessen et al 2003; Mølgaard et al 2007). Derfor bør sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser fokusere på børns sundhedsadfærd, eftersom kost- og aktivitetsvaner etableres i barndommen, og har livslang indflydelse på sundheds- og livsstilsvaner i voksenlivet (Ovesen 2003; Hughes et al 2007; Freedman et al 2010). Heriblandt er sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser med fokus på børns kostvaner og fysisk aktivitet vigtige for at forebygge sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, forskellige kræftformer og overvægt. Derfor har opmærksomheden på madordninger i daginstitutioner været stigende de seneste år. Daginstitutioner er således arenaer for arbejdet med at fremme sunde kostvaner blandt børn, eftersom daginstitutionerne kan medvirke til at påvirke børns kostvaner med udbuddet af mad. Mange daginstitutioner har allerede indført sunde frokostmåltider, der enten produceres internt i institutionerne, af en ekstern udbyder eller som en kombination af ekstern og intern produktion. Heriblandt havde 81 af landets 98 kommuner vedtaget beslutninger om daginstitutionelle madordninger i slutningen af Derfor havde 2140 daginstitutioner indført madordninger i slutningen af 2010 således, at 328 vuggestuer, 498 børnehaver samt 1314 integrerede daginstitutioner havde madordninger på daværende tidspunkt (Heyn et al 2011). Gennem madordninger har daginstitutioner markant indflydelse på danske børns kostvaner, eftersom to tredjedele af danske børn under fem år er indskrevet i en landets 4500 daginstitutioner således, at børn får dækket mellem 45 og 70 pct. af energibehovet fra måltider i daginstitutionen (NNR 2004; 10

14 statistikbanken.dk 2010). Imidlertid har daginstitutionelle måltider ikke blot markant indflydelse på børns kostvaner. Måltidet omgives samtidigt af mad- og måltidskulturelle normer, som medvirker til at udvikle børnenes maddannelse (Hughes et al 2007). Daginstitutioner har formelle normer, hvor strukturelle rammer som faste, fleksible eller flydende spisetider har indflydelse på mad- og måltidskulturen i daginstitutionen (Freedman et al 2010). Desuden er børnenes deltagelse i praktiske opgaver som måltidets tilberedning eller bordopdækning, bordpladsordninger, børnenes selvstændighedsgrad (om børnene selv tager mad eller venter på tur) andre formelle normer, som prioriteres forskelligt i daginstitutionerne. Disse normer har indflydelse på mad- og måltidskulturen i daginstitutioner (Hughes et al 2007). Herudover indeholder daginstitutionelle måltider forskellige uformelle normer, hvor måltidspædagogikker, samvær, sanselighed samt stemning og atmosfære er betydningsfulde enkeltheder for måltidets mad- og måltidskultur (Sepp et al 2006; Larsen 2007). Gennem formelle og uformelle normer har daginstitutioner således forskellige måltidsrammer, som har indflydelse på børns maddannelse, læring og opdragelse. Derfor indeholder daginstitutionelle måltider forskellige læringselementer, hvor børnene har mulighed for at udvikle sunde kostvaner samt sociale, kulturelle, motoriske og sproglige kompetencer (Sepp et al 2006). Dermed er relationen mellem børnene og pædagogerne essentiel, eftersom holdninger, vaner, viden og samarbejde om kost og måltider blandt pædagoger udfoldes i praksis under måltidet. Derfor kan pædagogerne karakteriseres som rollemodeller for måltidets rammer, eftersom pædagogerne har vigtige funktioner for daginstitutionens mad- og måltidskultur (Sepp et al 2006). Formål Formålet med rapporten er at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Derfor vil rapporten indsamle viden om daginstitutioners hverdagspraksisser med mad- og måltidskulturer ved at skabe forståelse for frokostmåltidets forløb i daginstitutioner ved at fokusere på måltidets formelle og uformelle normer og måltidspædagogikker. Derfor kan undersøgelsen anvendes som beslutningsredskab til forældrebestyrelser i daginstitutioner, som står over for at implementere en ny madordning eller daginstitutioner, som ønsker at optimere deres måltidsrammer. Herudover kan undersøgelsen anvendes som grundlag for kommunal og statslig myndighedsrådgivning i forhold til daginstitutionernes valg og implementering af madordninger. 11

15 Forskningsdesign og metode Undersøgelsen gennemføres som et komparativt case studie, der inddrager kvalitative forskningsmetodikker til at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Derfor medvirker kombinationen af deltagende observationsstudier af daginstitutioners måltidsforløb og fokusgruppeinterviews med pædagoger til at skabe forståelse for mad- og måltidskulturer blandt daginstitutioner med forskellige madordninger. Metode Nærværende undersøgelse af mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger kan karakteriseres som et multipelt case studie, hvor ni daginstitutioner inddrages som cases, der skaber forståelse for mad- og måltidskulturer i daginstitutioner (Yin 2009). Overordnet er anvendelsen af multiple case studier baseret på at undersøge flere cases, så der opnås nuanceret viden om fællestræk og forskelligheder ved undersøgelsens temaer. Indledningsvist gennemføres case studiet af mad- og måltidskulturer i daginstitutioner som afgrænsede undersøgelser, som efterfølgende analyseres på tværs af undersøgelsens cases (de Vaus 2001). Der anvendes deltagende observationsstudier af frokostmåltidets forløb i daginstitutionerne samt fokusgruppeinterviews med pædagoger fra daginstitutionerne som dataindsamlingsmetode til at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner som case studier. Den metodiske kombination af deltagende observationsstudier og fokusgruppeinterviews er valgt, fordi metoderne supplerer hinanden og skaber nuanceret forståelse for undersøgelsens hovedemner. Tilsammen kan undersøgelsens kombination af deltagende observationsstudier og fokusgruppeinterviews således identificere muligheder og barrierer for at forbedre mad- og måltidskulturer i daginstitutioner. Gennem deltagende observationsstudier afdækkes mad- og måltidskulturens normer og måltidspædagogiske praksisser under frokostmåltidets forløb i daginstitutionerne. Derfor anvendes deltagende observationsstudier til at observere hver daginstitutions måltidspædagogikker samt formelle og uformelle måltidsnormer for at undersøge, hvordan måltidets regler, stemning, sanselighed og fysiske rammer har indflydelse på mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Desuden har deltagende observationsstudier metodisk relevans, eftersom måltidets stemning, samvær og 12

16 trivsel samt pædagogers reelle adfærd observeres under frokostmåltidets forløb uafhængigt af mundtlige udsagn. Herudover anvendes undersøgelsens deltagende observationsstudier til at identificere relevante hovedemner, som kan undersøges nærmere gennem fokusgruppeinterviews med pædagoger fra undersøgelsens ni daginstitutioner. Derfor indsamler undersøgelsens fokusgruppeinterviews således bl.a. viden om pædagogers selvforståede rolle i forbindelse med frokostmåltidets spisesituation, læringen om børnenes maddannelse samt madordningens indflydelse på mad- og måltidskultur i daginstitutionen. Desuden vil interviewene give indblik i muligheder og barrierer for at skabe måltider, som er meningsfulde og har mad- og måltidskulturer, der understøtter børnenes udvikling af sunde kostvaner. De pædagogiske medarbejdere har således vigtige roller, eftersom deres holdninger, viden og samarbejde om kost og måltider udfoldes i praksis under måltidet, hvilket har indflydelse på børns motivation for at spise sunde måltider. Fokusgruppeinterviewets sociale interaktionsform sætter respondenter i stand til at formidle motiver, præferencer og holdninger til relevante hovedemner (Kvale 2001) og er relevante til at undersøge respondenters selverfarede hverdagspraksisser med eksempelvis mad- og måltidskulturer. Fokusgruppeinterviews er velegnede til at få deltagerne til at inspirere hinanden til at se nye dimensioner og være kritiske og konstruktive over for undersøgelsens emner. Fokusgruppeinterviewets åbne struktur medfører, at der kommer synspunkter på bordet, som på forhånd ikke har været til at forudse, identificere eller definere. Der vil foretages ét fokusgruppeinterview med 3-5 pædagoger fra hver af undersøgelsens ni daginstitutioner således, at der samlet foretages ni fokusgruppeinterviews. I praksis vil interviewene udføres ved at besøge de respektive daginstitutioner således, at interviewene foretages i respondenternes vante omgivelser. Indledningsvist gennemføres hvert case studie af mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger som selvstændige undersøgelser, som efterfølgende krydsanalyseres på tværs af de respektive cases således, at undersøgelsen skaber forståelse for fællestræk og forskelligheder ved relevante tematikker som bl.a. trivslen, stemningen, samværet og fællesskabet under måltidet i daginstitutionerne (de Vaus 2001; Yin 2009). Herudover er case studiet relevant som undersøgelsesdesign, eftersom det kan være en tilstrækkelig undersøgelse i sig selv, men undersøgelsesresultaterne vil samtidigt kunne anvendes som grundlag for videre forskning som eksempelvis en større kvantitativ undersøgelse af området. 13

17 Rekruttering af informanter Daginstitutionerne er rekrutteret efter foruddefinerede udvælgelseskriterier, som sikrer repræsentationen af relevante respondenter. Dette er afgørende for undersøgelsens konklusioner (Bryman 2008). Ulempen ved denne udvælgelsesmetode er, at undersøgelsesresultaterne ikke kan generaliseres. Derfor er undersøgelsen ikke repræsentativ i statistisk forstand, men det er heller ikke hensigten med kvalitative undersøgelser. I praksis vil undersøgelsen inddrage i alt ni daginstitutioner med forskellige madordninger, som fordeles således, at tre af institutionerne har internt producerede madordninger, tre institutioner har eksternt producerede madordninger, mens tre institutioner har madpakkeordninger. Disse daginstitutioner udvælges gennem en strategisk rekrutteringsproces, hvor udvælgelseskriterierne baseres på geografisk spredning, forskellige daginstitutionsstørrelser, børnenes alder samt forskellige madordningstyper. Gennem geografisk spredning vil undersøgelsen inddrage daginstitutioner fra hovedstadsområdet, Sjælland og Jylland for at undersøge, hvorvidt der eksisterer geografiske forskelligheder på tværs af daginstitutioner med forskellige madordninger. Desuden vil inddragelsen af forskellige institutionsstørrelser medvirke til at undersøge, hvorvidt institutionernes størrelser har indflydelse på mad- og måltidskulturen. Herudover vil undersøgelsen fokusere på daginstitutioner med børn i alderskategorien 3-6 år, eftersom denne alderskategori formodes at være deltagende i måltidsforløbet og refleksiv omkring maden sammenlignet med mindre børn fra eksempelvis vuggestuer. Dette indebærer samtidigt, at undersøgelsen afgrænses til at undersøge madordninger og mad- og måltidskulturer i børnehaver eller integrerede daginstitutioner med kombinationer af vuggestuer og børnehaver. Præsentation af undersøgelsens daginstitutioner Undersøgelsen inkluderer samlet ni daginstitutioner med henholdsvis internt eller eksternt producerede madordninger eller madpakkeordninger som case studier til at undersøge mad- og måltidskulturer i daginstitutioner med forskellige madordninger. Gennem nedenstående figur illustreres hver daginstitutions madordningstype, geografiske beliggenhed, antal børnehavebørn samt etableringstidspunktet for madordningen: Figur 1: Oversigt over undersøgelsens daginstitutioner 14

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1

Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1 Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 1 Hvorfor er maddannelse og frokostordninger vigtige? 2 Skal frokostordninger blot stille sult? Nej frokostordninger skal kunne mange ting! Og der er

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Evaluering af den ernæringsmæssige kvalitet af madordninger i daginstitutioner

Evaluering af den ernæringsmæssige kvalitet af madordninger i daginstitutioner Evaluering af den ernæringsmæssige kvalitet af madordninger i daginstitutioner Evaluering af den ernæringsmæssige kvalitet af madordninger i daginstitutioner UDARBEJDET AF MARIE HEYN ANNE DAHL LASSEN LENE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland 1 Modeller

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere