Forskning og handling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning og handling"

Transkript

1 Forskning og handling! Pierre Bourdieu Oversat af Anders Mathiesen fra Pierre Bourdieu: Recherche et action, Conférence au Frankreich-Zentrum de l Université de Fribourg, le 26. mai In Pierre Bourdieu: Forschen und Handeln / Recherche et Action (ed. Joseph Jurt). Freiburg: Rombach Verlag Introduktion Ved Freiburg Universitet blev der i 1989 oprettet et forskningscenter for Frankrigsstudier, bl.a. på initiativ af Joseph Jurt, der er leder af dette tværfaglige forskningscenter. Bourdieu skitserede ved den anledning et komparativt forskningsprogram med fokus på nationale forskelle og traditioner inden for videnskab og litteratur m.m. (se note 2). Ved en konference i anledning af Joseph Jurts 60 års fødselsdag (26. maj 2000) holdt Bourdieu det foredrag, der her præsenteres i dansk oversættelse. Bourdieu rekapitulerer kort dette komparative forskningsprogram, der er én af flere måde at sikre en dobbelt historisering af forskningsobjektet og af den viden, som det videnskabelige arbejde producerer det man kan kalde historisk epistemologi. Herefter modstiller han den tyske og den franske forestilling om den intellektuelles rolle i samfundslivet. Dvs. han bruger en central national kulturel forskel til at objektivere forskernes forpligtelse til at klargøre det videnskabelige arbejdes og den specifikke videnskabelige videns interesseorientering. Teorien om magtfeltet, som Bourdieu første gang skitserede i , begrunder dette krav om at synliggøre også det videnskabelige arbejdes relation til magtfeltet. I konsekvens heraf skitserer Bourdieu afsluttende et program for et kollektivt videnskabeligt arbejde, et bidrag til at opfinde nye måder at arbejde politisk med klar reference til La misère du monde (1993/1997/1999). Anders Mathiesen 1 Se Pierre Bourdieu: Champ du pouvoir, champ intellectuel et habitus de classe, Scolies, Cahier de recherches de l Ecole normale supérieure, no. 1, 1971, pp

2 Forskning og handling Jeg er her for at fejre Joseph Jurts fødselsdag, en god ven som jeg deler forskning og handling med ( ). Men jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på en anden fødselsdag: åbningen af det Frankrigs-Center for ti år og nogle måneder siden (30. oktober 1989), som Joseph Jurt gerne ville associere mig til ( ). Jeg forsøgte ved åbningskonferencen at analysere nogle vanskeligheder med kommunikation og forståelse mellem Frankrig og Tyskland. 2 Da jeg grundlæggende tilslutter mig en fornuftens Realpolitik (tysk i orig.) og er overbevist om, at videnskaben inden for disse områder kan stille virkningsfulde handlingsprincipper til rådighed, forsøgte jeg dengang at skitsere et forskningsprogram, som det forekom mig ville være nødvendigt for at overvinde disse vanskeligheder. Jeg gjorde først og fremmest opmærksom på muligheden for og nødvendigheden af at sætte nogle fælles forskningsarbejder i gang, der skulle bringe de nationale, ubevidste kulturelle strukturer for en dag (structures des inconscients culturels nationaux), for at gøre det muligt at kontrollere deres virkning. Jeg vil i dag først vende tilbage til dette punkt; for jeg er overbevist om, at dette Frankrigs-Center er det ideelle sted for realiseringen af et sådant forskningsprogram. Vi har allesammen i vores hoveder nogle konstruktionsprincipper for vores måde at anskue verden, der ofte giver sig udtryk i nogle modstillede udtryk (strålende/mat; let/tung osv.), og som, idet de er fælles for en hel epoke og et helt samfund, er grundlaget for vores måde at opfatte verden og for den sunde fornuft (sens commun), som alle samfundets medlemmer deler. Den akademiske sunde fornuft, der er en subkategori af den sunde fornuft, udgøres af det system af kategorier, eller mere præcist, af de perceptions- og vurderingsprincipper, som alle universitetslærere i en specifik epoke i et bestemt samfund har til fælles, og som betyder at de forstår hinandens hentydninger, og at de finder de samme ting interessante og vigtige. Denne mængde af i høj grad ubevidste principper for at anskue og opdele, der er indprentet via skolesystemet (inculqué), udgør grundlaget for valg af temaer for opgaver, afhandllinger, disputatser, artikler og bøger. Deraf følger, at forskellige (ubevidste) kategorisystemer svarer til forskellige (nationale) skolesystemer. Historievidenskaben kunne med fordel gøre dette tema, der inden for historie utvivlsomt er det mest skjulte og oversete tema, til et centralt forskningsobjekt: dvs. det som kan kaldes det historisk ubevidste (l inconscient historique) eller, i et kantiansk sprog, det historisk transcendentale: systemet af tænkekategorier (schèmes de pensée), systemet af kognitive strukturer (eller, for at tale som Cassirer, systemet af symbolske former), som på et bestemt tidspunkt gør det muligt at konstruere verden. Dette system, der er fælles for alle medlemmer af et fællesskab, bevirker at dette fællesskab deler en mængde af ting, der tages for givne eller opfattes som selvfølgelige, og som fungerer uden at man taler om dem, en mængde af fælles talemåder i Aristoteles betydning, dvs. antagelser ud fra hvilke man argumenterer, men som ikke dis- 2 Se Pierre Bourdieu : Les conditions sociales de la circulation internationale des idées, Romanistische Zeitschrift für Literaturgeschichte/Cahiers d histoire des littératures romanes, vol. 14, no. 1-2, 1990, pp Denne tekst er i en kortere, redigeret version oversat til engelsk i Bourdieu A Critical Reader (ed. by Richard Shusterman). Blackwell, 1999, pp

3 kuteres: diskusionens grundlæggende antagelser gøres ikke til genstand for diskussion. Det universitært ubevidste er den del af det historisk ubevidste i en bestemt epoke i et bestemt samfund, der må tilskrives de specifikke universitære erfaringer (og som så yderligere specifiseres efter de forskelige discipliner). Når man gør dette ubevidste til forskningsobjekt (idet man fx undersøger den historiske genese af den franske tradition for at opdele afhandlinger i tre afsnit eller den tyske seminarform og den tanketradition, der knytter sig til den), så betyder det på én gang både at forøge den historiske viden om et specifikt historisk objekt, og at fremme en viden om videnskabelig viden, det man kan kalde historisk epistemologi. Når forskeren undersøger et historisk objekt (fx et dokument, et billede eller en litterær tekst), må han forholde sig til to former af det historisk ubevidste, som han må objektivere: det historisk ubevidste, der gør sig gældende i den gruppe og den epoke, der har produceret dette objekt, og det historisk ubevidste hos det subjekt, der undersøger dette objekt, dvs. den gruppe (af historikere) og den epoke, som han selv hører til, og det vil mere præcist sige: hans eget nationale universitets og hans videnskabsdisciplins historisk ubevidste. Og denne sidstnævnte opgave er sikkert ikke den letteste, især fordi alt synes at være indlysende klart, eftersom de to former for ubevidste kategorisystemer ligger meget tæt på hinanden og ligner hinanden meget. Den komparative metode er den bedste måde (derfor taler jeg om den her) til at synliggøre (rendre visibles) de usynlige tankeskemaer, vel at mærke på betingelse af, at den er orienteret efter de historisk epistemologiske principper, som jeg netop har omtalt. Den komparative metode kan synliggøre den vilkårlige og kontingente karakter af de tanke- og praksisformer (fx afhandlingen der er opdelt i tre afsnit), der når de først er inkorporeret synes at være helt naturlige. Til de sociale strukturer, der skaber de kognitive strukturer, som udgør det universitært ubevidste, hører alle de universitære kommunikationsformers strukturer, frem for alt de pædagogiske relationer: disputatio, forelæsningsformen, foredrag, seminarer, kollokvier, foredrag med overheads m.m. Men der er også sociale strukturer, der hænger sammen med den universitære arbejdsdeling, specielt den hierarkiske orden mellem disciplinerne. Vanskelighederne bliver større, når der er tale om internationale interdisciplinære udvekslinger, på grund af forskellene mellem landene og deres nationalt specifikke fagdiscipliner. Man må vedvarende præcisere dette komparative forskningsprogram; jeg tror det vil kunne udvikle nogle uforlignelige instrumenter til en bedre international kommunikation og på denne måde gøre det muligt at bekæmpe den helt specielle form for etnocentrisme, der er specielt vanskelig at afsløre, idet den hænger sammen med det akademisk ubevidste, dvs. med alt det som vi ubevidst har tilegnet os som aktive deltagere i et nationalt skolesystem. Da jeg fortsat har til hensigt at foreslå et forskningsprogram, der samtidig skal være et praktisk politisk program for en fornuftens Realpolitik, vil jeg i dag tilføje et supplement til analysen af de strukturelle vanskeligheder, der knytter sig til de forskelle mellem de to historiske traditioner, som jeg skitserede for ti år siden: jeg vil modstille de forestillinger (représentations), der forefindes i de to nationale traditioner, den tyske og den franske, om relationerne mellem kultur eller dem der repræsenterer kulturen og politik, det drejer sig med andre ord om de intellektuelles rolle. 26

4 Tendensen til at sætte kultur og politik i modsætning til hinanden, som man også kan iagttage i Frankrig, er særlig udtalt i Tyskland, hvor mange stiltiende som Curtius påpegede tenderer til at definere kultur ved udelukkelse (eller fornægtelse) af politik, og de betragter alle interventioner i det politiske liv som et brud på den akademiske værdighed. I Frankrig anerkendes derimod den intellektuelles personlighed og samfundsmæssige rolle. Og jeg vil gerne her idag forsvare de intellektuelle, denne typisk franske institution, mod netop det dårlige billede, som tyskerne ofte giver af den intellektuelle figur, fordi de på upassende vis anvender den i deres tradition forankrede modsætning mellem den neutralitet, der passer sig for universitetsansatte, og det poltiske engagement; modsætningen mellem scholarship og commitment som det hedder i det anglo-amerikanske univers. Jeg kaster mig ud i dette forsvar og denne (re)præsentation af de intellektuelle ikke bare af formelle grunde og af kærlighed til kunsten (og det intellektuelle arbejde), men også med det klare formål og et håb om at ophæve eller at afkræfte de (undertiden berettigede) protester, som enhver form for engagement fra forskere, kunstnere og videnskabsmænd foranlediger. Jeg må åbent og ærligt understrege, at de fordomme og den mistænksomhed, som engagementet udløser, er påfaldende selektive, og de iværksættes næsten udelukkende imod et kritisk engagement. I virkeligheden er der interventioner i samtidens offentlighed, som den akademiske morals vogtere fuldt ud accepterer, godkender og undertiden giver deres støtte til. Jeg vil her kun nævne et eksempel fra min egen disciplin, hvor Tony Giddens og hans tyske elev og meddelagtige, Ulrich Beck kan være sikre på anerkendelse fra selv de mest nøjeregnende og de mest konformistiske universitetslærere, når de tilbyder de socialdemokratiske partiledere fra Blair til Schröder et fuldt udarbejdet program for Den tredje vej ; eller når de præsenterer analyser af Risikosamfundet, der ikke er uden politisk krydderi i en tid, hvor så mange arbejdere er henvist til en ustabil og prekær beskæftigelsessituations ufrivillige risiki, og som burde få dem, der har noget kultur og kritisk hukommelse, til at huske den kritik af den Soziale Fürsorge, forsorgen, den sociale bistand, som Heidegger kamuflerede under et kyndigt spundet netværk af begreber som Sorge, Fürsorge osv. i sin filosofiske analyse af tidsbegrebet (Zeitlichkeit). Man må altså opklare en hel række misforståelser i relation til begrebet engagement. En kunstner, en forfatter, en videnskabsmand, der intervenerer i et politisk område, bliver ikke af den grund politiker; han bliver til en intellektuel, svarende til modellen som Zola udviklede i forbindelse med Dreyfus-sagen. Det vil sige, at han bliver til en person, der bringer sin kompetence, sin specifikke faglige autoritet og de værdier, der knytter sig til udøvelsen af hans profession (hans arbejde), eksempelvis sandfærdighed og uegennytighed, ind i en politisk kamp (combat politique); eller han bliver med andre ord en person, der giver sig ind i et politisk område uden at opgive nogen af de krav, der er forbundet med hans tilhør til og position i et autonomt felt. Kunstnernes, forfatternes eller videnskabsmændenes interventioner i det offentlige rum Einstein, Russell eller Sakharov er baseret på principper fra et fællesskab, der føler sig forpligtet af objektivitet, redelighed og uegennyttighed. Videnskabsmandens sociale autoritet beror i øvrigt i lige så høj grad på den respekt, som de logiske principper og de uskrevne etiske principper giver anledning til, som på hans 27

5 tekniske kompetence. Når han således blander sig i denne verdens problemer, risikerer han at skuffe (ordet er alt for svagt), måske snarere at chokere: på den ene side chokerer han i sin egen akademiske verden dem, der vælger den bekvemme dydige løsning at trække sig tilbage i elfenbenstårnet, og som opfatter intervention uden for den akademiske sfære som et farligt brud på den famøse aksiologiske neutralitet, der fejlagtigt identificeres med videnskabelig objektivitet; på den anden side chokerer han i den politiske verden dem, der opfatter ham som en trussel mod deres monopol på at udtale sig, og mere generelt alle dem, som hans intervention generer. Den mistænksomhed, som tyskerne ofte nærer i forhold til den franske intellektuelle figur, finder mangen en gang sin berettigelse i de medie-intellektuelles poseren og hykleriske attituder, der reducerer en tradition og en institution, som jeg finder yderst nyttig socialt og intellektuelt agtværdig, til en ren karikatur eller parodi. Når jeg meget oprigtigt ønsker at afkræfte denne mistænksomhed, så er det bl.a. fordi de intellektuelle (hvor jeg hele tiden mener de kunstnere, de forfattere og de kendte og anerkendte videnskabsmænd, der på et bestemt tidspunkt engagerer sig i en politisk handling action politique) aldrig har været mere uundværlige for det sociale liv i samfundet end i dag, hvor de kritiske mod-magter, som f.eks. journalistikken, svigter (i hvert fald i Frankrig), men også på grund af de nye former, som dominansen har antaget. En hel række historiske undersøgelser har vist, hvad det er for en rolle think tanks ene har spillet for produktionen og gennemsættelsen af den neoliberale ideologi, der i dag behersker verden; disse konservative think tanks, de talrige ekspertgrupper, der udpeges og betales af de magtfulde, kan kun imødegås af specifikke intellektuelle (i Foucaults betydning), der finder sammen i et intellektuelt kollektiv, som er i stand til selv at definere genstanden (emner og temaer) og formålet for deres kritiske tænkning og handling, kort sagt som autonome kollektivt intellektuelle. Dette intellektuelle kollektiv kan og bør først og fremmest varetage en negativ kritisk funktion ved at skabe og udbrede nogle forsvarsmidler (analytiske redskaber, der kan anvendes) mod den symbolske dominans, der nu til dags i stadig stigende grad væbner sig med videnskabelig autoritet. I kraft af det samlede kollektivs kompetence og autoritet kan et sådant kollektiv underkaste den dominerende diskurs både en logisk og en socio-logisk kritik, som er i stand til virkningsfuldt at modarbejde eksperternes og specielt de økonomiske eksperters angiveligt videnskabelige autoritet. Det intellektuelle kollektiv kan imidlertid også varetage en positiv funktion ved at bidrage til et kollektivt arbejde for en politisk fornyelse (invention). Sammenbruddet af regimerne af Sovjet-typen og svækkelsen af de kommunistiske partier i de fleste europæiske og sydamerikanske lande har befriet den kritiske tænkning. Men den nyliberalistiske doxa har udfyldt hele dette befriede rum 3. Dér kan de kollektivt intellektuelle spille en uerstattelig rolle ved at bidrage til at skabe de sociale betingelser for en kollektiv produktion af realistiske utopier; ved at organisere og orkestrere den kollektive søgen efter nye former for politisk arbejde (action politique); eller ved at hjælpe de grupper der eksperimenterer, og på denne måde få klargjort, hvad deres 3 Se Pierre Bourdieu and Loîc Wacquant: The Cunning of Imperialist Reason in Loïc Wacquant (ed.): Pierre Bourdieu and Democratic Politics. Polity Press

6 bestræbelser går ud på, og hvordan de kunne og burde udformes, og på denne måde bidrage til en samlet formulering og opsamling af den omfattende sociale viden om den sociale virkelighed, som den sociale virkelighed er fuld af. Opgaven er på én og samme tid meget påtrængende og meget vanskelig. I virkeligheden er de forestillinger om den sociale virkelighed, som det er nødvendigt at gå op imod, affødt af en veritabel konservativ revolution, ligesom de præ-nazistiske bevægelser, der var forudsætningen for 1930 erne i Tyskland. For at genemføre et brud med Welfare State traditionen, måtte de think tanks som Reagans og Thatchers, eller senere Clintons, Blairs, Schröders eller Jospins politiske programmer udgik fra, gennemføre en egentlig symbolsk kontrarevolution og formulere en paradoks doxa: denne konservative doxa fremstiller sig selv som progressiv/fremskridtsvenlig; det er en tilbagevenden til fortiden (restauration du passé), ofte dens mest arkaiske former (især hvad angår de økonomiske relationer), men dette tilbagefald til og genoprettelse af en tidligere orden bliver fremstillet som reformer eller som revolutioner. Det ses tydeligt ved alle de foranstaltninger, der går ud på at nedbryde velfærdsstaten, eller med andre ord at destruere alle de demokratiske rettigheder i lovgivningen vedrørende arbejde og sundhedsområdet, sociale rettigheder og uddannelse. Når man bekæmper en sådan politik, risikerer man at komme til at fremstå som konservativ, fordi man forsvarer fortidens mest progressive landevindinger. Denne situation er så meget mere paradoksal, eftersom man bliver tvunget til at forsvare nogle ting, som man i øvrigt ønsker at ændre, som fx den offentlige service og nationalstaten, som ingen i den aktuelle situation har i sinde at bevare, eller fx fagforeningerne eller sågar det offentlige skolesystem; områder som det fortsat er nødvendigt at underkaste den mest nådesløse kritik. Således bliver jeg i dag beskyldt for at fornægte min egen kritik eller anklaget for at være selvmodsigende, når jeg forsvarer en offentlig skole, om hvilken jeg altid har sagt, at den opfylder en konservativ funktion. Forskerne har en afgørende rolle at spille i kampen mod den nye doxa og den rent formelle kosmopolitiske attitude hos alle dem, der hele tiden bruger begreber som globalisation eller global competitivness. Denne skin-universalisme (universalisme de facade) tjener i grunden primært de dominerendes interesser: den tjener til at fordømme nationalstaten som et politisk ukorrekt tilbagefald til nationalisme, selv om nationalstaten i en situation hvor der hverken findes en verdensstat eller en verdensbank finansieret af en skat på kapital-cirkulationen er den eneste kraft/magt, som de såkaldt nye lande (les pays dits émergents), Sydkorea eller Malaysia, kan sætte op imod de multinationales magtudøvelse. Denne verbale universalisme, der også er ødelæggende for kønsrelationerne, og som efterlader de magtesløse borgere til sig selv over for de internationale økonomiske magter, kan de forskere, der er sig deres sociale ansvar bevidst, gå op imod med en ny internationalisme, der med en virkelig international modstandskraft kan tage kampen op med de problemer, der nødvendigvis er globale, fordi de hverken (aner)kender grænserne mellem nationerne eller mellem klasserne, som fx miljø- og forureningsproblemerne, ødelæggelsen af ozonlaget, spildet af naturressourcerne eller den atomare trussel; også de mere rent økonomiske eller kulturelle problemer, som fx spørgsmålet om udviklingslandenes gæld eller spørgsmålet om pengenes indflydelse på produktionen af og udbredel- 29

7 sen af kulturelle goder (jvf. koncentrationen inden for produktionen af film og filmudlejningen, eller inden for forlagsverdenen osv.) kan forene de afgjort universalistiske intellektuelle, dvs. dem der går ind for at universalisere adgangsbetingelserne til de universelle goder og for at overskride grænserne mellem nationerne, og specielt opdelingen mellem landene i Nord og Syd. Derfor må forfatterne, kunstnerne og frem for alt forskerne overskride den helliggjorte grænse mellem videnskab og handling, mellem forskning og engagement, der alt efter de nationale traditioner er indskrevet mere eller mindre fastforankret i deres hjerner. De må aktivt interagere med det omgivende samfund (dvs. især med fagforeningerne, de sociale bevægelser og alle grupper, der deltager i de sociale kampe groupes en lutte) i stedet for at nøjes med den skolastiske verdens på én gang nære og abstrakte konflikter, der dog altid er en smule uvirkelige; og det drejer sig om at opfinde en usandsynlig men også uundværlig kombination: en videnskab, der er forbundet med handling, scholarship with commitment, dvs. en praktisk politik for at intervenere i det politiske arbejde, der så vidt muligt følger videnskabsfeltets gældende regler. I dette kollektive projekt tilkommer der uden tvivl videnskabsmændene (og -kvinderne) en central rolle, eftersom de dominerende/de magtfulde kræfter uophørligt påberåber sig videnskabelig autoritet, frem for alt den økonomiske videnskab. Men der tilkommer også forfatterne en vigtig funktion og måske især kunstnerne, der kan komme til at spille en absolut uerstattelig rolle i den nye politiske arbejdsdeling, eller mere præcist i den nye måde at arbejde politisk, som det drejer sig om at udvikle: at give de kritiske tanker og analyser en symbolsk kraft ved hjælp af kunstens virkemidler; fx at give de endnu usynlige men videnskabeligt forudsigelige konsekvenser af de politiske foranstaltninger, der er inspireret af de ny-liberalistiske filosoffer, en synlig og umiddelbart forståelig form 4. Det drejer sig kort sagt om at modarbejde tendensen til at trække sig tilbage til magtelitens beskyttede og beskyttende højborg og dette univers bekvemme indelukkethed, der så i øvrigt netop er belejret af medie-barbarerne, ved at opfinde og gennemsætte en mere aktiv og mindre uansvarlig definition af videnskab, kultur og af forholdet mellem videnskab, kultur og samfundet. Det drejer sig om at befri al den kritiske energi, der vedblivende holdes indespærret bag den lærde verdens mure, dels ved hjæp af en misforstået videnskabelig dyd (vertu), som afholder videnskabsmænd fra at blande sig i plebejiske diskussioner i den journalistiske og den politiske verden, og dels som følge af tænke- og skrivetraditionerne [det akademisk ubevidste O.a.], der bevirker at specialisterne selv inden for samfundsvidenskaberne finder det lettere og mere sikkert, og ud fra et rent akademiske synspunkt mere indbringende, at forbeholde resultaterne af deres arbejde til videnskabelige publikationer, der kun læses af andre videnskabsmænd som dem selv. Jeg kender mange økonomer, der privat ytrer deres foragt for den måde, som direktøren for nationalbanken anvender deres teorier til at retfærdiggøre sine politiske beslutninger; og jeg kender sågar nogle, der undertiden skriver det i snævre videnskabelige fagtidsskrifter (uden bredt publikum). 4 Denne formulering af de kollektivt intellektuelles rolle i relation til samfundslivet kan læses som en reference til La misère du monde (1993), jf. Bourdieus samtale med Franz Schultheis i Praktiske Grunde, nr. 1, spec. s.27 O.a. 30

8 Det betyder imidlertid, at de som følge af deres tavshed bærer en ikke ringe del af ansvaret for det bidrag, som den økonomiske videnskab hver dag yder til retfærdiggørelsen af en politik, der har politisk uacceptabele konsekvenser, og som videnskabeligt ikke kan retfærdiggøres. Jeg vil afsluttende erindre om, at Max Weber ikke kun talte om Wertfreiheit, men også om Wissenschaft als Beruf. Det er vigtigt at påminde de personer, der forveksler videnskabelig objektivitet med etisk og politisk neutralitet, at de ikke bare kan vaske deres hænder navnlig når det drejer sig om samfundvidenskaberne i relation til de praktiske politiske implikationer af deres arbejde. De skylder måske ikke de personer, som de anklager for at overskride de hellige akademiske grænser ved at intervenere i denne verden, nogen redegørelse, men de skylder i hvert fald at aflægge regnskab for de dedikerede faggruppers kollektive domstol [dvs. de specifikke felter for videnskabeligt arbejde O.a.], i hvis navn de udtaler deres fordømmelser og ind i mellem deres ekskommunikationer. 31

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Statens venstre hånd og statens højre hånd Interview med Pierre Bourdieu

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Bourdieu og staten Jens Arnholtz Hansen & Ole Hammerslev Abstract: Bourdieu

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Videnssamfundet det er sund fornuft

Videnssamfundet det er sund fornuft Esther Oluffa Pedersen Videnssamfundet det er sund fornuft Denne artikel analyserer ophavet til det meget ombruste slogan fra tanke til faktura i Danmarks Erhvervsråds rapport Vidensamfundet en begrebsafklaring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere