Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden. inspirationen fra Oskar Negt. Roskilde Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden. inspirationen fra Oskar Negt. Roskilde Universitetsforlag"

Transkript

1

2 Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden inspirationen fra Oskar Negt Roskilde Universitetsforlag

3 Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen &Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden inspirationen fra Oskar Negt 1. udgave 1997 Roskilde Universitetsforlag Omslag: Torben Lundsted Sats og tryk: Narayana Press, Gylling Omslagsillustration: Poul Klee ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Indhold Forord Levnedsbeskrivelse Oskar Negt Modet til fremtiden Ved redaktørerne Fordrivelse, adskillelse, drømme Biografisk notits Oskar Negt Første del Samfundskritik og erfaring Arbejde, kultur og frigørelse Oskar Negts bidrag Palle Rasmussen Demokrati og offentlighed Henrik Kaare Nielsen En kritisk teori om offentlighed og medier John Mortensen Ekspertkultur og orienteringsusikkerhed Kurt Aagaard Nielsen Arbejde og økologi Hanne Meyer-Johansen Arbejdskraftens politiske økonomi Henning Salling Olesen

5 Anden del Uddannelseskritik og læreprocesser Arbejderuddannelse Negt og fagbevægelsen Poul Hansen Barndom og børnekultur Selvregulering og erfaringsprocesser Jan Kampmann Køn, klasse og subjektivitet Kirsten Weber Det eksemplariske princip Birger Steen Nielsen Hastighed som politik Oskar Negt Bibliografi Nils Bredsdorff

6 FORORD Roskilde Universitetscenters beslutning om at udnævne Oskar Negt til æresdoktor har givet en kærkommen anledning til at tage nogle af hans inspirationer og tanker op på ny. Negt har haft en langvarig indflydelse på den intellektuelle og politiske diskussion, og vi tror, at Negts samfundskritik i endnu højere grad aftegner fremtidens temaer. Derfor har vi samlet en gruppe forfattere om at skrive en samling artikler, der skulle handle om og videreudvikle problemstillinger, hvor Negt har spillet en rolle. I tilgift har vi oversat nogle små tekster af Negt selv, dels en personlig levnedsbeskrivelse, dels nogle tekster som signalerer den personlig-historiske orientering i både politisk og videnskabeligt arbejde. Artikelsamlingen befinder sig derfor et eller andet sted i spændet mellem Negts forfatterskab og den realitet i Danmark, hvori han er blevet reciperet og anvendt. Samlingen gør ikke krav på at være repræsentativ eller dækkende i forhold til forfatterskabet eller den faktiske reception i Danmark. Der har ikke været noget krav om enighed med eller ros til æresdoktoren på den anden side udgør forfattergruppen naturligvis en generelt set sympatisk indstilletposition. Vi har valgt at samle bidragene i to hovedgrupper. De knytter sig hver for sig til et område, hvor Negt har præget den danske diskussion og det er samtidig temakredse, der afstikker en teoretisk udviklings- og argumentationsretning, som vi gerne vil forfølge. At opdele den teoretiske tematik på denne måde er så iøvrigt problematisk, fordi pointen ofte er, at de hænger sammen. Det kan man også klart se i forholdet mellem bogens to hoveddele. Den ene handler om samfundsanalyse og samfundskritik. Samfundskritik og erfaring er nøgleord i Negts måde at forstå samfundet og politiske processer. Negt har ikke mindst inspireret diskussionen om fagbevægelsen og arbejdets politik herunder været en reference for den dialog mellem fagbevægelsen og akademiske miljøer, som har sat gang i arbejdslivs- og fagforeningsforskning og også i den interne selvransagelse i fagbevægelsen. Teoretisk har pointeringen af 5

7 MODET TIL FREMTIDEN arbejdets konstituerende betydning ikke blot for samfundet, men også for kulturen i bred forstand, været en fornyelse af marxistisk diskussion. I denne forstand er tematikken langt bredere: Demokrati, erfaringsdannelse og politiske processer. Anden del handler om Uddannelseskritik og læreprocesser. Her er fokus på individuelle og kollektive læreprocesser, og de samfundsmæssige institutioner som de foregår i. Negt har som mentor for Glocksee-skolen været med til at præge en dansk pædagogisk debat som en eksponering og refleksion af problemstillinger, der også var omdrejningspunktet for alternativskoler og reformpædagogik. Som teoretiker og aktuel debattør om uddannelsespolitikken har Negt formuleret de bredere socialisations- og kulturprocesser, som ligger bag uddannelsespolitikkens modsætninger. Det er læreprocesser i uddannelsesinstitutionerne såvel som udenfor, for børn såvel som voksne, der danner den røde tråd i denne del af bogen. Vi håber, at bogen kan aktualisere Oskar Negts skrifter og tanker. Men først og fremmest som den udfordring som bogens titel sammenfatter: At få mod på fremtiden af at omgås kritisk med nutiden. Kirsten Weber Birger Steen Nielsen Henning Salling Olesen

8 Oskar Negt Levnedsbeskrivelse Født den 1. august 1934 i landsbyen Kapkeim, kreds Wehlau, ca. 30 km øst for Königsberg. Jeg stammer fra en familie af bønder og landarbejdere. Min far fra 1918 medlem af det socialdemokratiske parti, han døde i 1977 drev indtil flugten i 1945 et stykke jord på 60 Morgen, belastet af hypoteker. Jeg er den yngste af syv børn, jeg har fem ældre søstre. I januar 1945 flugt for de fremrykkende sovjetiske tropper. Via Königsberg og Gotenhafen kommer jeg til Danmark sammen med to ældre søstre, registreret som forældreløse børn af Røde Kors år tilbringer jeg i danske flygtningelejre, først i Agger, dernæst i Frederikshavn. Denne tid er absurd nok en af de bedste i mit liv, tilfredsstillende og rig på erfaringer. Den tyske nød oplevede vi kun på afstand. Tilbagevenden til Tyskland i 1948, adskillige skoleskift i omegnen af Berlin flygter familien igen for at undslippe SED-regimets undertrykkelse. Vi flytter til Oldenburg, hvor jeg tager studentereksamen i Jeg studerer et semester jura ved universitetet i Göttingen, dernæst sociologi og filosofi i Frankfurt am Main. Fra 1960 til 1962 arbejder jeg som stedfortrædende leder ved det tyske LO s skole i Oberursel. På baggrund af erfaringerne med virksomhedsråd og tillidsfolk udvikler der sig efterhånden et nyt begreb om arbejderuddannelse. Doktorgrad hos Adorno i 1962 med et arbejde om Comte og Hegel, derefter er jeg videnskabelig assistent hos Jürgen Habermas ved Institut for filosofi ved universitetet i Heidelberg. Her underviser jeg i bl. a. Kant, Hegel, Marx, den rationelle naturret fra Pufendorf over Thomas Hobbes og John Locke til Rosseau. I 1965 vender Jürgen Habermas tilbage til Frankfurt, og jeg følger med. Han har en dobbelt lærestol (professorat) i filosofi og sociologi, jeg vælger Institut for filosofi. Min akademiske karriere er ledsaget af talrige aktiviteter uden for universitetet, i tæt tilknytning til politisk arbejde. I 1956 bliver 7

9 MODET TIL FREMTIDEN jeg medlem af SDS (Det socialistiske tyske studenterforbund), der havde afgørende betydning for venstrefløjen frem til 68 -bevægelsen. Fra er jeg medlem af SPD (det tyske socialdemokrati). Da partiledelsen konfronterer de enkelte SDS-medlemmer med kravet om, at de enten forbliver medlem af SDS eller SPD, lader jeg mig sammen med mange andre ekskludere af SPD. Denne fatale fejltagelse fra SPD s side er gået over i historien under navnet uforenelighedsbeslutningen. Herefter organiserer jeg mig aktivt i den udenomsparlamentariske opposition, dog således at mit arbejde i fagforeningerne kan fortsætte. Sammen med en lille gruppe af politiske intellektuelle arbejder jeg med en indholdsmæssig og organisatorisk reform af fagforeningernes uddannelsesarbejde. Ved siden af min akademiske karriere bevæger jeg mig altså ad to spor, dengang og egentlig helt frem til i dag: På den ene side det politiske engagement i forskellige organisatoriske sammenhænge, på den anden side mit vedvarende, tætte forhold til fagforeningerne. Som protestbevægelsens mentor, som man har kaldt mig, gør jeg forsøg på at forankre opbruddets substantielle indhold institutionelt. I 1972 efter at jeg året før havde fået et professorat i samfundsvidenskab ved universitetet i Hannover grundlægges den alternative skole Glocksee. Skolen eksisterer stadig og kan i 1997 fejre sit 25 års jubilæum. Skoleprojektet har på mange måder inspireret den pædagogiske diskussion i 70 erne og 80 erne; den har lagt rum til mange konferencer for kompetente pædagoger. Det pædagogiske princip eksemplarisk erfaringslæring, som jeg havde udviklet på baggrund af arbejderuddannelsen, blev her brugt i forhold til børn og unge. I en ny bog med titlen Kindheit und Schule in einer Welt der Umbrüche har jeg forsøgt at fremstille min opfattelse af opdragelse og læring i alle deres komplekse forgreninger. I 70 erne og 80 erne har jeg haft en række gæsteprofessorater. Et i Milwaukee og Madison (USA), hvor jeg underviste i over et halvt år, og hvor jeg især var optaget af at formidle Frankfurterskolens tanker. Endvidere har jeg haft gæsteprofessorater i Bern og Wien. Mine rejser har ikke altid resulteret i publikationer. Jeg vil dog nævne bogen Modernisierung im Zeichen des Drachen. China und der europäische Mythos der Moderne fra I 70 erne arbejder jeg på, at de stridende fraktioner inden for venstrefløjen undgår en så stærk opsplitning, at man må frygte en total 8

10 LEVNEDSBESKRIVELSE lammelse af kritisk politik. Jeg var en af grundlæggerne af Sozialistisches Büro, som var et forsøg på bevidsthedsdannelse på tværs af fraktionerne, og hvor alle ensidige positioner kunne komme til orde. Det handlede først og fremmest om at prøve at trække de såkaldte marxistisk-leninistiske grupper og RAF (Rote Armee Fraktion) ind i den politiske diskussion igen. I slutningen af 70 erne opløses disse forstenede organisationer, i 1980 grundlægger jeg sammen med tidligere medlemmer af Sozialistisches Büro og fagforeningsfolk Komitee für Grundrechte und Demokratie ; her sidder jeg stadig i bestyrelsen. I de seneste år har komiteen primært ydet hjælp til de jugoslaviske krigsområder. Vi har indsamlet over 2 millioner DM årligt til medicin og levnedsmidler. I 1962 blev jeg gift med Ingeborg Wittsack. Fra dette ægteskab stammer døtrene Monika (født 1966) og Katharina (født 1969). Monika arbejder som klipper med film og fjernsyn, Katharina har studeret spansk og jura og er nu i gang med en uddannelse som skuespiller. I 1985 blev jeg gift med Christine Morgenroth, der arbejder dels som selvstændig terapeut, dels som professor i socialpsykologi ved universitetet i Hannover. Fra dette samliv stammer to børn, min søn Philip (født 1983) og min datter Leonore (født 1989). I denne levnedsbeskrivelse nævner jeg ikke alle mine publikationer. Jeg vil dog alligevel fastholde enkelte momenter i min filosofisksociologiske produktion. Det ene handler om mit samarbejde med filminstruktøren og forfatteren Alexander Kluge. Gennem mere end 30 år har der udviklet sig et lykkeligt venskab, som har resulteret i tre store bogprojekter: Öffentlichkeit und Erfahrung 1972, Geschichte und Eigensinn 1981, Maßverhältnisse des Politischen Vi har gang på gang sat os sammen for at arbejde med aktuelle problemer, selv om vi er vidt forskellige mennesker. Herigennem har jeg lært, hvor vigtigt det er at rette blikket ud over ens egne faggrænser. Den strenge akademiske specialisering har altid ligget mig fjernt, mine egne forskningsprojekter går alle på tværs af den akademiske arbejdsdeling. De rummer psykologiske, filosofiske og politologiske aspekter og litterære tekstfortolkninger, som jeg alle anser for vigtige i mine forskningssammenhænge. Det er et resultat af den opdragelse og dannelse, jeg har fået gennem mine akademiske lærere Horkheimer og Adorno. Heraf udspringer også en anden synsvinkel, som er vigtig for tolk- 9

11 MODET TIL FREMTIDEN ningen af mine arbejder. I alt hvad jeg har skrevet, har jeg altid søgt den offentlige fremstillingsform. I radio, fjernsyn og presse har jeg søgt og fået lejlighed til at fremstille det, som i den filosofisk-sociologiske sammenhæng fremtræder komplekst og vanskeligt tilgængeligt, på en enkel og forståelig måde. Herpå beror til syvende og sidst også princippet om eksemplarisk læring. Den intellektuelle som offentligt gør brug af sin fornuft, har et politisk ansvar. Herom handler ikke kun min bog Achtundsechzig. Politische Intellektuelle und die Macht (1995), for mig er det også en slags program for min forskning og undervisning. (Oversat af Birger Steen Nielsen)

12 Kirsten Weber, Henning Salling Olesen og Birger Steen Nielsen Modet til fremtiden om inspirationen fra Oskar Negt Anledningen Oskar Negt er en af de forholdsvis få politisk-teoretiske skribenter, som har formået at forholde sig til den dagsaktuelle politik og det nære livs problemer og samtidig reflektere dem i forhold til kerneproblemerne i den teoretiske marxisme og den socialistiske tradition i en bred og aktuel samfundsdiagnose. Negts værk er alsidigt, men det gennemgående er en særlig art intellektuel essayistik, der ikke lystrer genrestandarderne. Den fastholder til gengæld sit perspektiv: frigørelsens mulighed. Den er altid historisk perspektiverende. Den udgør en syntetiserende kritisk analyse, fordi den fastholder de mange dimensioner i sine begreber. Helhedsprægede tematikker formuleres med let hånd. Det er få beskåret at være en tilbagevendende inspirator og dagsordenssætter i den politiske og intellektuelle debat over mere end 25 år. Det er få, der formår både at være kritisk dialogpartner med fagbevægelsen, inspirator i den pædagogiske fag-offentlighed, markant bidragyder til diskussionen af marxismens teoretiske status og eftermæle og politisk debattør på den oplyste offentligheds præmisser. Intellektuelle fyrtårne skiftes ud. De fremstår i korte glimt som uundværlige orienteringspunkter for derefter at glemmes igen. I forhold til mange af disse lysglimt kan Negt fremstå som en arbejdsmand, der udholdende gennemarbejder vidt forskellige tematikker og inspirerer vidt forskellige debatter uden helt at blive anerkendt for det. Det er jo risikoen, når man skriver på tværs af de akademiske discipliner og litterære genrer. 11

13 MODET TIL FREMTIDEN Betegnelsen arbejdsmand har imidlertid også nogle helt forkerte konnotationer, for Negt er om nogen den uafhængige intellektuelle, der uden at lade sig opsluge kaster nye synspunkter og perspektiver af kritisk og syntetiserende art ind i akademiske og politiske diskussioner. Originaliteten af hans synspunkter og perspektiver er netop præget af bredden, af kombinationen af de politiske problemstillinger og faglige felter. Der er ikke tale om en tålmodig gennemarbejdning af det ene efter det andet, men altid om nogle tankevækkende ryk på tværs. RUC s beslutning om at promovere Negt til æresdoktor er derfor ikke blot logisk, men samtidig en passende anledning til at gøre status fremadrettet som det fremgår af titlen over et stykke intellektuel inspirationshistorie. Negt har haft en alsidig og tilbagevendende betydning for RUC s konceptudvikling og for centrets indre faglige liv; i forhistorien via fagkritikken, direkte som inspiration i projektarbejdsbegrebet og for de studerendes politiske forståelse af deres arbejde. Med RUC s placering i det danske landskab som den mest politiske akademiske institution, med de svingende og modsætningsfyldte relationer til arbejderbevægelsen og en social basis i de progressive, alternative kulturer var Negt en indlysende teoretisk inspiration. Er det paradoksalt at producere personhyldest til et menneske med netop Negts forfatterskab? Tjah, men skal det være, er sammenfaldet med det kritiske universitet RUC s fejring af sig selv på 25-årsdagen meget passende. Måske skal der ligefrem en institutionaliseret tværfaglig sammenhæng som vores til, for at man kan værdsætte Oskar Negts på-tværsløbende begreber. Vi har samlet en gruppe personer, som har det på nogenlunde samme måde, og bedt dem skrive et bidrag. Artiklerne skulle ifølge opdraget handle om problemstillinger, hvor Negt har spillet en rolle, eller videreudvikle sådanne. Artikelsamlingen befinder sig derfor et eller andet sted i spændet mellem Negts forfatterskab og den realitet i Danmark, hvori han er blevet reciperet og anvendt. Når artiklerne spænder fra det fagligt-politisk debatterende til det akademisk teoriudviklende afspejler de altså den løbebane, de forholder sig til. Billedet af Negt er blevet bredt, men det er næppe udtømmende hvilket en lang række læsere, der også kunne have bidraget, nok vil bemærke. Der har ikke været noget krav om enighed med eller ros til æresdoktoren på den anden side udgør 12

14 MODET TIL FREMTIDEN OM INSPIRATIONEN FRA OSKAR NEGT forfattergruppen naturligvis en generelt set sympatisk indstillet og indforstået position. Filosof teoretiker politisk praktiker Oskar Negt betragter sig selv primært som politisk filosof. Han placerer sig generelt altid præcist i forhold til oplysningstraditionen og den kritiske teori en side af hans forfatterskab, der ikke ydes retfærdighed i denne introduktion. Men som netop politisk filosof demonstrerer Negt styrken og begrænsningen i Marx gamle slagord om, at filosofferne altid har fortolket verden, men det det drejer sig om, er at forandre den. Vil man forandre verden, står og falder fortolkningens betydning med dens forankring i den realitet, som fortolkes. Der er især to forhold ved Negts politiske filosofi, som skal fremhæves i denne forbindelse: Det ene er, at Negt perspektiverer aktuelle og hverdagspolitiske spørgsmål og stridsemner i forhold til de store sammenhænge i samfundsstrukturen og de historiske transformationsprocesser. Radikale politiske visioner vokser ud af denne kritik det er en processuel politisk tænkemåde, hvor politiske mål ikke er fjerne og uopnåelige, men heller ikke pragmatisk udvandede og situationsbundne. Nogle vil opfatte det som en gradbøjning af socialisme-begrebet, men faktisk handler det primært om at respektere, at utopiske forestillinger skal og må være åbne og ufærdige. Det andet er, at han påpeger, hvordan den objektive samfundsforandrings mulighed afhænger af, at hverdagserfaringens konflikter omsættes i kollektive læreprocesser. Kun hvis man kollektivt lærer af dem, kan man forestille sig samfundsstrukturelle forandringer. Hermed stiller Negt den subjektive faktor centralt. Han gør det i en form, der hverken er voluntaristisk (som den borgerlige humanisme plejer at blive) eller faktisk elitær (som de radikale traditioner i socialisme-tænkningen har en tendens til at blive). Den politiske filosofi er nært forbundet med Negts politiske praksis. Han er offentlig debattør. Der er i Tyskland en vistnok mere udbredt praksis for offentlige debatter i de seriøse aviser og radio/tvstationer på et principielt plan i tilknytning til dagsaktuelle spørgsmål som et sympatisk ekko fra den borgerlige offentligheds meningsdannelse. Mere interessant måske er hans langvarige engagement på den udogmatiske venstrefløj, som skal beskrives lidt mere 13

15 MODET TIL FREMTIDEN indgående nedenfor. Og som et sidste element, der måske er mest kendt i Danmark, deltagelsen i etableringen af Glocksee-skolen. Her indtog Negt en rolle som rådgiver og mentor snarere end græsrod. Som sociologi-studerende fra 1961 og et par år frem var Negt ansat som lærer og souschef på den tyske fagbevægelses lærlingeskole i Oberursel, en progressiv uddannelsesenhed indenfor fagbevægelsen. Her udviklede han som teoretikeren sammen med folk fra fagbevægelsen en kritisk forståelse af den faglige skolingsproces, og et alternativt koncept det eksemplariske. Fadderskabet var vist temmelig kollektivt, men Negt skrev det sammen til en samlet konception, bogen om eksemplarisk læring og arbejderuddannelse (Negt 1971). Uddannelsessekretæren i det tyske Metalarbejderforbund dengang og nu verdens største og formentlig vigtigste fagforening Hans Matthöfer tog initiativ til et projekt under overskriften virksomhedsnært oplysningsarbejde, uddannelse på gulvet. Hensigten var at lancere det eksemplariske princip og at uddanne en række folk på arbejdspladserne, som kunne starte studiekredse og kurser med udgangspunkt i lokale erfaringer og konflikter. Projektet blev lagt død igen, muligvis pga. en for tæt kobling mellem deltagerne og de vilde strejker i 1969, muligvis pga. Matthöfers opstigning i det socialdemokratiske system han blev siden finansminister. Konceptet, og erfaringen med det, fik også senere betydning som samlingspunkt for de basisdemokratiske venstrefløjsfolk i den tyske fagbevægelse med en kontinuitet frem til Willy Brandts politiske bagland i SPD i 80 erne, efter magtdelingen med Helmut Schmidt. Kernen i det er en kritik af fagbevægelsens centralisering og bureaukratisering og den måde en sådan organisation kommer til at tænke uddannelse på nemlig som funktionær-uddannelse: Kvalificering af tillidsfolkene til at føre organisationens politik. Kritikken har derfor i lige grad ført til konflikter med højresocialdemokrater og apparatorienterede venstrefløjsfolk. Mange var kommunister eller såkaldte STAMOKAP-orienterede socialdemokrater, der i lighed med DKP erne så en folkelig alliance mod et stats-monopolkapitalistisk magtcentrum som politikkens akse. Uddannelsesprojektet løb sammen med radikaliseringen af den Frit Forum-lignende studenterorganisation SDS. Den blev samlingssted for en stærk kritik af den socialdemokratiske rådvildhed overfor velfærdsstatens videre skæbne. Det førte til en disciplinæraktion 14

16 MODET TIL FREMTIDEN OM INSPIRATIONEN FRA OSKAR NEGT fra partiets side: medlemmerne af SDS fik valget mellem at forlade SDS eller blive ekskluderet af SPD. Ifølge Negts selvbiografi kunne han på dette tidspunkt lige så godt være blevet politiker, men Habermas kom i vejen med et tilbud om en stilling som videnskabelig assistent i det professorstyrede universitet indgangen til en akademisk karriere. Og derved blev det så. Men Negt udviser stærke bindinger til det politiske miljø, hvilket man bl.a. kan se af hans bog om Unbotmässige Zeitgenossen (Negt 1994). Bogen rummer Negts egen historie i form af erindringer om og inspirationer fra en række sådanne opsætsige tids-fæller spændende fra den kritiske teoris fædre over teoretisk-politiske diskussionspartnere (f.eks. Wolfgang Abendroth og André Gorz), til kunstnere og netop Matthöfer. Konceptionen om eksemplarisk læring rummede også en kritik af marxismens anvendelighed og relevans for arbejdernes hverdagserfaring og dermed også dens frugtbarhed i arbejderuddannelsen. Eksemplarisk læring var et didaktisk princip om at udfolde konkrete problemstillinger fra hverdagserfaringen i industrien som udtryk for grundlæggende samfundsmæssige konflikter. Orienteringen om arbejdernes bevidsthed var baseret på den daværende positivistiske sociologi om holdninger og meninger, men gav senere stødet til en mere præcis teoriudvikling omkring erfaringsdannelse i almindelighed. Uddannelseskonceptet udvikledes løbende fra et didaktisk til et bevidsthedsteoretisk synspunkt. Bevidsthedsteorien blev almengjort i en omfattende begrebsdannelse om og analyse af bevidsthedsdannelse og kommunikation i Offentlighed og erfaring (Negt & Kluge 1972). Det er en mediekritik og samfundsanalyse i eet. Man kan bl.a. se den som en almengørelse af de problemstillinger om erfaringsdannelse og erfaringsblokering, som knyttede sig til arbejderuddannelsen. Den rummede f.eks. en skarp kritik af arbejderbevægelsen og dens forståelse af politiske processer. Den behøvede ikke gribe til den forræderianklage om reformismens svigt af klasseinteresserne, som ellers prægede venstrefløjens holdning til arbejderbevægelsen både i Vesttyskland og Danmark. Den har nemlig en alternativ radikaldemokratisk forestilling om samfundsforandring med så at sige alternativet til de klassiske diskussioner om revolution eller reform, avantgardens rolle osv. nemlig begrebet proletarisk offentlighed. Det var vel ikke 15

17 MODET TIL FREMTIDEN meget konkretiseret, men fremstod som en ramme for en politisering og utopidannelse med udgangspunkt i konkrete livserfaringer. På den ene side fastholdes marxismens grundlæggende klassekategorier, på den anden side er proletarisk her meget mere end tilspidsede erfaringer fra barrikaderne og forarmede livsbetingelser. Begrebet udvikles sammen med et erfaringsbegreb, der indebærer, at læring tager udgangspunkt i ambivalenser og konflikterfaringer. Begreberne udgør en rammeforståelse for reelle utopiske muligheder og modstandspotentialer i den eksisterende virkelighed. Det er derfor et politisk meget afgørende begreb. Måske skal man se Negts senere politiske engagement i Sozialistisches Büro (en paraplyorganisation for en række mellemlagsbaserede bevægelser) som en organisatorisk udmøntning af denne tænkning, men måske også som en lære af den blandede erfaring med arbejderorganisationerne. I hvert fald var SB en organisation, der først og fremmest sigtede på kommunikation, netværker og offentlighedsdannelse. Den virkede indenfor et bredt spektrum af områder, der på den ene side var alment-politisk vigtige, på den anden side havde brug for en græsrodsorganisering. Blandt dem var det arbejdspladsnære fagforeningsarbejde hvor SB etablerede bladet Express, der stadig udkommer med kritiske indlæg, analyser og rapporter fra det faglige felt, skrevet af og for fagoppositionen, uddannelsesfolk og fagforeningsforskere. SB organiserede også netværk indenfor centrale professionsrelaterede områder som social- og sundhedssektoren. Tidsskriftet Links er det samlende udtryk for denne politiske bestræbelse. Negt har reflekteret forskydningen i organisationsfokus, og dermed antydet en komplicering af spørgsmålet om subjektet for politisk handlen, i bogen Keine Demokratie ohne Sozialismus keine Sozialismus ohne Demokratie (1976). Titlen indrammer problemstillingen, som både er udadrettet (diskussionen om demokratiets vilkår i den højtudviklede kapitalisme) og indadrettet (mod organiseringen af politiske bevægelser på venstrefløjen, herunder afgrænsningen overfor de autoritære K-grupper kommunister og maoister og overfor Rote Armee Fraktion, m.fl.). Socialisme-forestillingen og dens demokratibegreb har mange ligheder med den danske udogmatiske venstrefløjs, som den på det tidspunkt fandtes i partiet VS, i talrige græsrodsorganisationer (kvindebevægelsen, slumstormere, 16

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fokuserings Institut

Fokuserings Institut Skandinavisk Fokuserings Institut for personlig indsigt Danmark - Finland - Norge - Sverige http://focusing.dk/ Fokuserings Institut Den verdenskendte metode "FOKUSERING - Hør hvad din krop fortæller dig".

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere