Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden. inspirationen fra Oskar Negt. Roskilde Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden. inspirationen fra Oskar Negt. Roskilde Universitetsforlag"

Transkript

1

2 Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden inspirationen fra Oskar Negt Roskilde Universitetsforlag

3 Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen &Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden inspirationen fra Oskar Negt 1. udgave 1997 Roskilde Universitetsforlag Omslag: Torben Lundsted Sats og tryk: Narayana Press, Gylling Omslagsillustration: Poul Klee ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Indhold Forord Levnedsbeskrivelse Oskar Negt Modet til fremtiden Ved redaktørerne Fordrivelse, adskillelse, drømme Biografisk notits Oskar Negt Første del Samfundskritik og erfaring Arbejde, kultur og frigørelse Oskar Negts bidrag Palle Rasmussen Demokrati og offentlighed Henrik Kaare Nielsen En kritisk teori om offentlighed og medier John Mortensen Ekspertkultur og orienteringsusikkerhed Kurt Aagaard Nielsen Arbejde og økologi Hanne Meyer-Johansen Arbejdskraftens politiske økonomi Henning Salling Olesen

5 Anden del Uddannelseskritik og læreprocesser Arbejderuddannelse Negt og fagbevægelsen Poul Hansen Barndom og børnekultur Selvregulering og erfaringsprocesser Jan Kampmann Køn, klasse og subjektivitet Kirsten Weber Det eksemplariske princip Birger Steen Nielsen Hastighed som politik Oskar Negt Bibliografi Nils Bredsdorff

6 FORORD Roskilde Universitetscenters beslutning om at udnævne Oskar Negt til æresdoktor har givet en kærkommen anledning til at tage nogle af hans inspirationer og tanker op på ny. Negt har haft en langvarig indflydelse på den intellektuelle og politiske diskussion, og vi tror, at Negts samfundskritik i endnu højere grad aftegner fremtidens temaer. Derfor har vi samlet en gruppe forfattere om at skrive en samling artikler, der skulle handle om og videreudvikle problemstillinger, hvor Negt har spillet en rolle. I tilgift har vi oversat nogle små tekster af Negt selv, dels en personlig levnedsbeskrivelse, dels nogle tekster som signalerer den personlig-historiske orientering i både politisk og videnskabeligt arbejde. Artikelsamlingen befinder sig derfor et eller andet sted i spændet mellem Negts forfatterskab og den realitet i Danmark, hvori han er blevet reciperet og anvendt. Samlingen gør ikke krav på at være repræsentativ eller dækkende i forhold til forfatterskabet eller den faktiske reception i Danmark. Der har ikke været noget krav om enighed med eller ros til æresdoktoren på den anden side udgør forfattergruppen naturligvis en generelt set sympatisk indstilletposition. Vi har valgt at samle bidragene i to hovedgrupper. De knytter sig hver for sig til et område, hvor Negt har præget den danske diskussion og det er samtidig temakredse, der afstikker en teoretisk udviklings- og argumentationsretning, som vi gerne vil forfølge. At opdele den teoretiske tematik på denne måde er så iøvrigt problematisk, fordi pointen ofte er, at de hænger sammen. Det kan man også klart se i forholdet mellem bogens to hoveddele. Den ene handler om samfundsanalyse og samfundskritik. Samfundskritik og erfaring er nøgleord i Negts måde at forstå samfundet og politiske processer. Negt har ikke mindst inspireret diskussionen om fagbevægelsen og arbejdets politik herunder været en reference for den dialog mellem fagbevægelsen og akademiske miljøer, som har sat gang i arbejdslivs- og fagforeningsforskning og også i den interne selvransagelse i fagbevægelsen. Teoretisk har pointeringen af 5

7 MODET TIL FREMTIDEN arbejdets konstituerende betydning ikke blot for samfundet, men også for kulturen i bred forstand, været en fornyelse af marxistisk diskussion. I denne forstand er tematikken langt bredere: Demokrati, erfaringsdannelse og politiske processer. Anden del handler om Uddannelseskritik og læreprocesser. Her er fokus på individuelle og kollektive læreprocesser, og de samfundsmæssige institutioner som de foregår i. Negt har som mentor for Glocksee-skolen været med til at præge en dansk pædagogisk debat som en eksponering og refleksion af problemstillinger, der også var omdrejningspunktet for alternativskoler og reformpædagogik. Som teoretiker og aktuel debattør om uddannelsespolitikken har Negt formuleret de bredere socialisations- og kulturprocesser, som ligger bag uddannelsespolitikkens modsætninger. Det er læreprocesser i uddannelsesinstitutionerne såvel som udenfor, for børn såvel som voksne, der danner den røde tråd i denne del af bogen. Vi håber, at bogen kan aktualisere Oskar Negts skrifter og tanker. Men først og fremmest som den udfordring som bogens titel sammenfatter: At få mod på fremtiden af at omgås kritisk med nutiden. Kirsten Weber Birger Steen Nielsen Henning Salling Olesen

8 Oskar Negt Levnedsbeskrivelse Født den 1. august 1934 i landsbyen Kapkeim, kreds Wehlau, ca. 30 km øst for Königsberg. Jeg stammer fra en familie af bønder og landarbejdere. Min far fra 1918 medlem af det socialdemokratiske parti, han døde i 1977 drev indtil flugten i 1945 et stykke jord på 60 Morgen, belastet af hypoteker. Jeg er den yngste af syv børn, jeg har fem ældre søstre. I januar 1945 flugt for de fremrykkende sovjetiske tropper. Via Königsberg og Gotenhafen kommer jeg til Danmark sammen med to ældre søstre, registreret som forældreløse børn af Røde Kors år tilbringer jeg i danske flygtningelejre, først i Agger, dernæst i Frederikshavn. Denne tid er absurd nok en af de bedste i mit liv, tilfredsstillende og rig på erfaringer. Den tyske nød oplevede vi kun på afstand. Tilbagevenden til Tyskland i 1948, adskillige skoleskift i omegnen af Berlin flygter familien igen for at undslippe SED-regimets undertrykkelse. Vi flytter til Oldenburg, hvor jeg tager studentereksamen i Jeg studerer et semester jura ved universitetet i Göttingen, dernæst sociologi og filosofi i Frankfurt am Main. Fra 1960 til 1962 arbejder jeg som stedfortrædende leder ved det tyske LO s skole i Oberursel. På baggrund af erfaringerne med virksomhedsråd og tillidsfolk udvikler der sig efterhånden et nyt begreb om arbejderuddannelse. Doktorgrad hos Adorno i 1962 med et arbejde om Comte og Hegel, derefter er jeg videnskabelig assistent hos Jürgen Habermas ved Institut for filosofi ved universitetet i Heidelberg. Her underviser jeg i bl. a. Kant, Hegel, Marx, den rationelle naturret fra Pufendorf over Thomas Hobbes og John Locke til Rosseau. I 1965 vender Jürgen Habermas tilbage til Frankfurt, og jeg følger med. Han har en dobbelt lærestol (professorat) i filosofi og sociologi, jeg vælger Institut for filosofi. Min akademiske karriere er ledsaget af talrige aktiviteter uden for universitetet, i tæt tilknytning til politisk arbejde. I 1956 bliver 7

9 MODET TIL FREMTIDEN jeg medlem af SDS (Det socialistiske tyske studenterforbund), der havde afgørende betydning for venstrefløjen frem til 68 -bevægelsen. Fra er jeg medlem af SPD (det tyske socialdemokrati). Da partiledelsen konfronterer de enkelte SDS-medlemmer med kravet om, at de enten forbliver medlem af SDS eller SPD, lader jeg mig sammen med mange andre ekskludere af SPD. Denne fatale fejltagelse fra SPD s side er gået over i historien under navnet uforenelighedsbeslutningen. Herefter organiserer jeg mig aktivt i den udenomsparlamentariske opposition, dog således at mit arbejde i fagforeningerne kan fortsætte. Sammen med en lille gruppe af politiske intellektuelle arbejder jeg med en indholdsmæssig og organisatorisk reform af fagforeningernes uddannelsesarbejde. Ved siden af min akademiske karriere bevæger jeg mig altså ad to spor, dengang og egentlig helt frem til i dag: På den ene side det politiske engagement i forskellige organisatoriske sammenhænge, på den anden side mit vedvarende, tætte forhold til fagforeningerne. Som protestbevægelsens mentor, som man har kaldt mig, gør jeg forsøg på at forankre opbruddets substantielle indhold institutionelt. I 1972 efter at jeg året før havde fået et professorat i samfundsvidenskab ved universitetet i Hannover grundlægges den alternative skole Glocksee. Skolen eksisterer stadig og kan i 1997 fejre sit 25 års jubilæum. Skoleprojektet har på mange måder inspireret den pædagogiske diskussion i 70 erne og 80 erne; den har lagt rum til mange konferencer for kompetente pædagoger. Det pædagogiske princip eksemplarisk erfaringslæring, som jeg havde udviklet på baggrund af arbejderuddannelsen, blev her brugt i forhold til børn og unge. I en ny bog med titlen Kindheit und Schule in einer Welt der Umbrüche har jeg forsøgt at fremstille min opfattelse af opdragelse og læring i alle deres komplekse forgreninger. I 70 erne og 80 erne har jeg haft en række gæsteprofessorater. Et i Milwaukee og Madison (USA), hvor jeg underviste i over et halvt år, og hvor jeg især var optaget af at formidle Frankfurterskolens tanker. Endvidere har jeg haft gæsteprofessorater i Bern og Wien. Mine rejser har ikke altid resulteret i publikationer. Jeg vil dog nævne bogen Modernisierung im Zeichen des Drachen. China und der europäische Mythos der Moderne fra I 70 erne arbejder jeg på, at de stridende fraktioner inden for venstrefløjen undgår en så stærk opsplitning, at man må frygte en total 8

10 LEVNEDSBESKRIVELSE lammelse af kritisk politik. Jeg var en af grundlæggerne af Sozialistisches Büro, som var et forsøg på bevidsthedsdannelse på tværs af fraktionerne, og hvor alle ensidige positioner kunne komme til orde. Det handlede først og fremmest om at prøve at trække de såkaldte marxistisk-leninistiske grupper og RAF (Rote Armee Fraktion) ind i den politiske diskussion igen. I slutningen af 70 erne opløses disse forstenede organisationer, i 1980 grundlægger jeg sammen med tidligere medlemmer af Sozialistisches Büro og fagforeningsfolk Komitee für Grundrechte und Demokratie ; her sidder jeg stadig i bestyrelsen. I de seneste år har komiteen primært ydet hjælp til de jugoslaviske krigsområder. Vi har indsamlet over 2 millioner DM årligt til medicin og levnedsmidler. I 1962 blev jeg gift med Ingeborg Wittsack. Fra dette ægteskab stammer døtrene Monika (født 1966) og Katharina (født 1969). Monika arbejder som klipper med film og fjernsyn, Katharina har studeret spansk og jura og er nu i gang med en uddannelse som skuespiller. I 1985 blev jeg gift med Christine Morgenroth, der arbejder dels som selvstændig terapeut, dels som professor i socialpsykologi ved universitetet i Hannover. Fra dette samliv stammer to børn, min søn Philip (født 1983) og min datter Leonore (født 1989). I denne levnedsbeskrivelse nævner jeg ikke alle mine publikationer. Jeg vil dog alligevel fastholde enkelte momenter i min filosofisksociologiske produktion. Det ene handler om mit samarbejde med filminstruktøren og forfatteren Alexander Kluge. Gennem mere end 30 år har der udviklet sig et lykkeligt venskab, som har resulteret i tre store bogprojekter: Öffentlichkeit und Erfahrung 1972, Geschichte und Eigensinn 1981, Maßverhältnisse des Politischen Vi har gang på gang sat os sammen for at arbejde med aktuelle problemer, selv om vi er vidt forskellige mennesker. Herigennem har jeg lært, hvor vigtigt det er at rette blikket ud over ens egne faggrænser. Den strenge akademiske specialisering har altid ligget mig fjernt, mine egne forskningsprojekter går alle på tværs af den akademiske arbejdsdeling. De rummer psykologiske, filosofiske og politologiske aspekter og litterære tekstfortolkninger, som jeg alle anser for vigtige i mine forskningssammenhænge. Det er et resultat af den opdragelse og dannelse, jeg har fået gennem mine akademiske lærere Horkheimer og Adorno. Heraf udspringer også en anden synsvinkel, som er vigtig for tolk- 9

11 MODET TIL FREMTIDEN ningen af mine arbejder. I alt hvad jeg har skrevet, har jeg altid søgt den offentlige fremstillingsform. I radio, fjernsyn og presse har jeg søgt og fået lejlighed til at fremstille det, som i den filosofisk-sociologiske sammenhæng fremtræder komplekst og vanskeligt tilgængeligt, på en enkel og forståelig måde. Herpå beror til syvende og sidst også princippet om eksemplarisk læring. Den intellektuelle som offentligt gør brug af sin fornuft, har et politisk ansvar. Herom handler ikke kun min bog Achtundsechzig. Politische Intellektuelle und die Macht (1995), for mig er det også en slags program for min forskning og undervisning. (Oversat af Birger Steen Nielsen)

12 Kirsten Weber, Henning Salling Olesen og Birger Steen Nielsen Modet til fremtiden om inspirationen fra Oskar Negt Anledningen Oskar Negt er en af de forholdsvis få politisk-teoretiske skribenter, som har formået at forholde sig til den dagsaktuelle politik og det nære livs problemer og samtidig reflektere dem i forhold til kerneproblemerne i den teoretiske marxisme og den socialistiske tradition i en bred og aktuel samfundsdiagnose. Negts værk er alsidigt, men det gennemgående er en særlig art intellektuel essayistik, der ikke lystrer genrestandarderne. Den fastholder til gengæld sit perspektiv: frigørelsens mulighed. Den er altid historisk perspektiverende. Den udgør en syntetiserende kritisk analyse, fordi den fastholder de mange dimensioner i sine begreber. Helhedsprægede tematikker formuleres med let hånd. Det er få beskåret at være en tilbagevendende inspirator og dagsordenssætter i den politiske og intellektuelle debat over mere end 25 år. Det er få, der formår både at være kritisk dialogpartner med fagbevægelsen, inspirator i den pædagogiske fag-offentlighed, markant bidragyder til diskussionen af marxismens teoretiske status og eftermæle og politisk debattør på den oplyste offentligheds præmisser. Intellektuelle fyrtårne skiftes ud. De fremstår i korte glimt som uundværlige orienteringspunkter for derefter at glemmes igen. I forhold til mange af disse lysglimt kan Negt fremstå som en arbejdsmand, der udholdende gennemarbejder vidt forskellige tematikker og inspirerer vidt forskellige debatter uden helt at blive anerkendt for det. Det er jo risikoen, når man skriver på tværs af de akademiske discipliner og litterære genrer. 11

13 MODET TIL FREMTIDEN Betegnelsen arbejdsmand har imidlertid også nogle helt forkerte konnotationer, for Negt er om nogen den uafhængige intellektuelle, der uden at lade sig opsluge kaster nye synspunkter og perspektiver af kritisk og syntetiserende art ind i akademiske og politiske diskussioner. Originaliteten af hans synspunkter og perspektiver er netop præget af bredden, af kombinationen af de politiske problemstillinger og faglige felter. Der er ikke tale om en tålmodig gennemarbejdning af det ene efter det andet, men altid om nogle tankevækkende ryk på tværs. RUC s beslutning om at promovere Negt til æresdoktor er derfor ikke blot logisk, men samtidig en passende anledning til at gøre status fremadrettet som det fremgår af titlen over et stykke intellektuel inspirationshistorie. Negt har haft en alsidig og tilbagevendende betydning for RUC s konceptudvikling og for centrets indre faglige liv; i forhistorien via fagkritikken, direkte som inspiration i projektarbejdsbegrebet og for de studerendes politiske forståelse af deres arbejde. Med RUC s placering i det danske landskab som den mest politiske akademiske institution, med de svingende og modsætningsfyldte relationer til arbejderbevægelsen og en social basis i de progressive, alternative kulturer var Negt en indlysende teoretisk inspiration. Er det paradoksalt at producere personhyldest til et menneske med netop Negts forfatterskab? Tjah, men skal det være, er sammenfaldet med det kritiske universitet RUC s fejring af sig selv på 25-årsdagen meget passende. Måske skal der ligefrem en institutionaliseret tværfaglig sammenhæng som vores til, for at man kan værdsætte Oskar Negts på-tværsløbende begreber. Vi har samlet en gruppe personer, som har det på nogenlunde samme måde, og bedt dem skrive et bidrag. Artiklerne skulle ifølge opdraget handle om problemstillinger, hvor Negt har spillet en rolle, eller videreudvikle sådanne. Artikelsamlingen befinder sig derfor et eller andet sted i spændet mellem Negts forfatterskab og den realitet i Danmark, hvori han er blevet reciperet og anvendt. Når artiklerne spænder fra det fagligt-politisk debatterende til det akademisk teoriudviklende afspejler de altså den løbebane, de forholder sig til. Billedet af Negt er blevet bredt, men det er næppe udtømmende hvilket en lang række læsere, der også kunne have bidraget, nok vil bemærke. Der har ikke været noget krav om enighed med eller ros til æresdoktoren på den anden side udgør 12

14 MODET TIL FREMTIDEN OM INSPIRATIONEN FRA OSKAR NEGT forfattergruppen naturligvis en generelt set sympatisk indstillet og indforstået position. Filosof teoretiker politisk praktiker Oskar Negt betragter sig selv primært som politisk filosof. Han placerer sig generelt altid præcist i forhold til oplysningstraditionen og den kritiske teori en side af hans forfatterskab, der ikke ydes retfærdighed i denne introduktion. Men som netop politisk filosof demonstrerer Negt styrken og begrænsningen i Marx gamle slagord om, at filosofferne altid har fortolket verden, men det det drejer sig om, er at forandre den. Vil man forandre verden, står og falder fortolkningens betydning med dens forankring i den realitet, som fortolkes. Der er især to forhold ved Negts politiske filosofi, som skal fremhæves i denne forbindelse: Det ene er, at Negt perspektiverer aktuelle og hverdagspolitiske spørgsmål og stridsemner i forhold til de store sammenhænge i samfundsstrukturen og de historiske transformationsprocesser. Radikale politiske visioner vokser ud af denne kritik det er en processuel politisk tænkemåde, hvor politiske mål ikke er fjerne og uopnåelige, men heller ikke pragmatisk udvandede og situationsbundne. Nogle vil opfatte det som en gradbøjning af socialisme-begrebet, men faktisk handler det primært om at respektere, at utopiske forestillinger skal og må være åbne og ufærdige. Det andet er, at han påpeger, hvordan den objektive samfundsforandrings mulighed afhænger af, at hverdagserfaringens konflikter omsættes i kollektive læreprocesser. Kun hvis man kollektivt lærer af dem, kan man forestille sig samfundsstrukturelle forandringer. Hermed stiller Negt den subjektive faktor centralt. Han gør det i en form, der hverken er voluntaristisk (som den borgerlige humanisme plejer at blive) eller faktisk elitær (som de radikale traditioner i socialisme-tænkningen har en tendens til at blive). Den politiske filosofi er nært forbundet med Negts politiske praksis. Han er offentlig debattør. Der er i Tyskland en vistnok mere udbredt praksis for offentlige debatter i de seriøse aviser og radio/tvstationer på et principielt plan i tilknytning til dagsaktuelle spørgsmål som et sympatisk ekko fra den borgerlige offentligheds meningsdannelse. Mere interessant måske er hans langvarige engagement på den udogmatiske venstrefløj, som skal beskrives lidt mere 13

15 MODET TIL FREMTIDEN indgående nedenfor. Og som et sidste element, der måske er mest kendt i Danmark, deltagelsen i etableringen af Glocksee-skolen. Her indtog Negt en rolle som rådgiver og mentor snarere end græsrod. Som sociologi-studerende fra 1961 og et par år frem var Negt ansat som lærer og souschef på den tyske fagbevægelses lærlingeskole i Oberursel, en progressiv uddannelsesenhed indenfor fagbevægelsen. Her udviklede han som teoretikeren sammen med folk fra fagbevægelsen en kritisk forståelse af den faglige skolingsproces, og et alternativt koncept det eksemplariske. Fadderskabet var vist temmelig kollektivt, men Negt skrev det sammen til en samlet konception, bogen om eksemplarisk læring og arbejderuddannelse (Negt 1971). Uddannelsessekretæren i det tyske Metalarbejderforbund dengang og nu verdens største og formentlig vigtigste fagforening Hans Matthöfer tog initiativ til et projekt under overskriften virksomhedsnært oplysningsarbejde, uddannelse på gulvet. Hensigten var at lancere det eksemplariske princip og at uddanne en række folk på arbejdspladserne, som kunne starte studiekredse og kurser med udgangspunkt i lokale erfaringer og konflikter. Projektet blev lagt død igen, muligvis pga. en for tæt kobling mellem deltagerne og de vilde strejker i 1969, muligvis pga. Matthöfers opstigning i det socialdemokratiske system han blev siden finansminister. Konceptet, og erfaringen med det, fik også senere betydning som samlingspunkt for de basisdemokratiske venstrefløjsfolk i den tyske fagbevægelse med en kontinuitet frem til Willy Brandts politiske bagland i SPD i 80 erne, efter magtdelingen med Helmut Schmidt. Kernen i det er en kritik af fagbevægelsens centralisering og bureaukratisering og den måde en sådan organisation kommer til at tænke uddannelse på nemlig som funktionær-uddannelse: Kvalificering af tillidsfolkene til at føre organisationens politik. Kritikken har derfor i lige grad ført til konflikter med højresocialdemokrater og apparatorienterede venstrefløjsfolk. Mange var kommunister eller såkaldte STAMOKAP-orienterede socialdemokrater, der i lighed med DKP erne så en folkelig alliance mod et stats-monopolkapitalistisk magtcentrum som politikkens akse. Uddannelsesprojektet løb sammen med radikaliseringen af den Frit Forum-lignende studenterorganisation SDS. Den blev samlingssted for en stærk kritik af den socialdemokratiske rådvildhed overfor velfærdsstatens videre skæbne. Det førte til en disciplinæraktion 14

16 MODET TIL FREMTIDEN OM INSPIRATIONEN FRA OSKAR NEGT fra partiets side: medlemmerne af SDS fik valget mellem at forlade SDS eller blive ekskluderet af SPD. Ifølge Negts selvbiografi kunne han på dette tidspunkt lige så godt være blevet politiker, men Habermas kom i vejen med et tilbud om en stilling som videnskabelig assistent i det professorstyrede universitet indgangen til en akademisk karriere. Og derved blev det så. Men Negt udviser stærke bindinger til det politiske miljø, hvilket man bl.a. kan se af hans bog om Unbotmässige Zeitgenossen (Negt 1994). Bogen rummer Negts egen historie i form af erindringer om og inspirationer fra en række sådanne opsætsige tids-fæller spændende fra den kritiske teoris fædre over teoretisk-politiske diskussionspartnere (f.eks. Wolfgang Abendroth og André Gorz), til kunstnere og netop Matthöfer. Konceptionen om eksemplarisk læring rummede også en kritik af marxismens anvendelighed og relevans for arbejdernes hverdagserfaring og dermed også dens frugtbarhed i arbejderuddannelsen. Eksemplarisk læring var et didaktisk princip om at udfolde konkrete problemstillinger fra hverdagserfaringen i industrien som udtryk for grundlæggende samfundsmæssige konflikter. Orienteringen om arbejdernes bevidsthed var baseret på den daværende positivistiske sociologi om holdninger og meninger, men gav senere stødet til en mere præcis teoriudvikling omkring erfaringsdannelse i almindelighed. Uddannelseskonceptet udvikledes løbende fra et didaktisk til et bevidsthedsteoretisk synspunkt. Bevidsthedsteorien blev almengjort i en omfattende begrebsdannelse om og analyse af bevidsthedsdannelse og kommunikation i Offentlighed og erfaring (Negt & Kluge 1972). Det er en mediekritik og samfundsanalyse i eet. Man kan bl.a. se den som en almengørelse af de problemstillinger om erfaringsdannelse og erfaringsblokering, som knyttede sig til arbejderuddannelsen. Den rummede f.eks. en skarp kritik af arbejderbevægelsen og dens forståelse af politiske processer. Den behøvede ikke gribe til den forræderianklage om reformismens svigt af klasseinteresserne, som ellers prægede venstrefløjens holdning til arbejderbevægelsen både i Vesttyskland og Danmark. Den har nemlig en alternativ radikaldemokratisk forestilling om samfundsforandring med så at sige alternativet til de klassiske diskussioner om revolution eller reform, avantgardens rolle osv. nemlig begrebet proletarisk offentlighed. Det var vel ikke 15

17 MODET TIL FREMTIDEN meget konkretiseret, men fremstod som en ramme for en politisering og utopidannelse med udgangspunkt i konkrete livserfaringer. På den ene side fastholdes marxismens grundlæggende klassekategorier, på den anden side er proletarisk her meget mere end tilspidsede erfaringer fra barrikaderne og forarmede livsbetingelser. Begrebet udvikles sammen med et erfaringsbegreb, der indebærer, at læring tager udgangspunkt i ambivalenser og konflikterfaringer. Begreberne udgør en rammeforståelse for reelle utopiske muligheder og modstandspotentialer i den eksisterende virkelighed. Det er derfor et politisk meget afgørende begreb. Måske skal man se Negts senere politiske engagement i Sozialistisches Büro (en paraplyorganisation for en række mellemlagsbaserede bevægelser) som en organisatorisk udmøntning af denne tænkning, men måske også som en lære af den blandede erfaring med arbejderorganisationerne. I hvert fald var SB en organisation, der først og fremmest sigtede på kommunikation, netværker og offentlighedsdannelse. Den virkede indenfor et bredt spektrum af områder, der på den ene side var alment-politisk vigtige, på den anden side havde brug for en græsrodsorganisering. Blandt dem var det arbejdspladsnære fagforeningsarbejde hvor SB etablerede bladet Express, der stadig udkommer med kritiske indlæg, analyser og rapporter fra det faglige felt, skrevet af og for fagoppositionen, uddannelsesfolk og fagforeningsforskere. SB organiserede også netværk indenfor centrale professionsrelaterede områder som social- og sundhedssektoren. Tidsskriftet Links er det samlende udtryk for denne politiske bestræbelse. Negt har reflekteret forskydningen i organisationsfokus, og dermed antydet en komplicering af spørgsmålet om subjektet for politisk handlen, i bogen Keine Demokratie ohne Sozialismus keine Sozialismus ohne Demokratie (1976). Titlen indrammer problemstillingen, som både er udadrettet (diskussionen om demokratiets vilkår i den højtudviklede kapitalisme) og indadrettet (mod organiseringen af politiske bevægelser på venstrefløjen, herunder afgrænsningen overfor de autoritære K-grupper kommunister og maoister og overfor Rote Armee Fraktion, m.fl.). Socialisme-forestillingen og dens demokratibegreb har mange ligheder med den danske udogmatiske venstrefløjs, som den på det tidspunkt fandtes i partiet VS, i talrige græsrodsorganisationer (kvindebevægelsen, slumstormere, 16

Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden. inspirationen fra Oskar Negt. Roskilde Universitetsforlag

Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden. inspirationen fra Oskar Negt. Roskilde Universitetsforlag Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen & Henning Salling Olesen (red.) Modet til fremtiden inspirationen fra Oskar Negt Roskilde Universitetsforlag Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen &Henning Salling Olesen

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kultur! iskolebiblioteket?

Kultur! iskolebiblioteket? Kultur! iskolebiblioteket? Tom Jørgensen Kultur! iskolebiblioteket? En undersøgelse af skolebibliotekarers kulturopfattelse Roskilde Universitetsforlag Tom Jørgensen Kultur! i skolebiblioteket? En undersøgelse

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Psykoanalyse og billedkunst

Psykoanalyse og billedkunst Psykoanalyse og billedkunst JØRGEN BRUUN PEDERSEN Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos "Guernica" Roskilde Universitetsforlag Jørgen Bruun Pedersen Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Kulørt historie. - krig og kultur i moderne medier

Kulørt historie. - krig og kultur i moderne medier Kulørt historie - krig og kultur i moderne medier Kulørt historie - krig og kultur i moderne medier Carsten Tage Nielsen og Torben Weinreich Roskilde Universitetsforlag Carsten Tage Nielsen og Torben Weinreich

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN

DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN Birger Steen Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Peter Olsén DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN Demokrati

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium

Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Marianne Poulsen Roskilde Universitetsforlag Marianne Poulsen Historiebevidstheder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere