NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET"

Transkript

1 NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET - en undersøgelse af brugernes oplevelse Af Mathilde Rosendahl Philipsen og Sofie Marie Linde

2

3 NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET - en undersøgelse af brugernes oplevelse Af Mathilde Rosendahl Philipsen og Sofie Marie Linde

4 Når kunstmuseer formidler på nettet - en undersøgelse af brugernes oplevelse Speciale i Kommunikation Af Sofie Marie Linde og Mathilde Rosendahl Philipsen Vejleder: Bjarki Valtysson Roskilde Universitet, april 2009 Specialet er udarbejdet på baggrund af et fuldt integreret gruppearbejde, hvor samtlige kapitler er skrevet i fællesskab. Nedenstående opdeling af ansvarsområder er derfor udelukkende en formalitet: Kapitel 1, 3, 5, 8 og 9 er skrevet af Sofie Marie Linde Kapitel 2, 4, 6, 7 og 10 er skrevet af Mathilde Rosendahl Philipsen Specialet udgør anslag, hvilket svarer til 87,8 normalsider á 2400 anslag inklusiv mellemrum.

5 Abstract The thesis discusses how Danish art museums can make use of the potential of the Internet in displaying and communicating art. The main focus is on how an audience of well-educated, young adults experiences the communication of art online. The empirical foundation of the thesis is a reception study based on eight qualitative interviews on the new digital art project, Kunsthistorier, on the website of the Danish National Gallery. Theoretically, the thesis is based on the combination of two fields of research: The relation between art museums and its audience and the significance of art, as well as a focus on digital media and the web in a medium theory perspective. On the basis of these two theoretical fields, a set of analytical tools has been developed and operationalised in the reception analysis. The thesis concludes that the respondents use experiences from the physical museum in their assessment of the online museum. It also shows that they have a presumption a positive art museum experience is associated with physical space. The respondents find it hard to relate to user generated content on art museum websites, because they expect authoritative and true knowledge from the museum. The art museum s authority and monopoly on facts and knowledge is - in this context - too dominating for the respondents to challenge by contributing to the content on the museum s website. The thesis furthermore concludes that the respondents do not wish to visit the museum online in the same way as they visit the physical museum. While the respondents enjoy spending time in the museum, they want quick information and entertainment on the Internet. In that aspect, the thesis argues that art museums can benefit from the communicative potential of the media and make it possible for the users to use the digitalized works of art in their communication with others online. Thus, the thesis concludes that for an art museum to make sense on the Internet, the art pieces should not just be displayed, but rather be available to be used for communication and interaction as well.

6 Indholdsfortegnelse

7 Kapitel 1 Indledning Motivation... Problemfelt... Problemformulering... Undersøgelsesdesign... Læsevejledning... Begrebsafklaring... Kunsthistorier som case... Videnskabsteoretisk ramme... Kapitel 2 Teori Kunstmuseet og publikum Udgangspunkt i ny museologi... Kunstmuseets rum og tid... Museets envejskommunikation... Kunstværkets aura... Kapitel 3 Teori Nettet som formidlingsplatform Udgangspunkt i medium theory... Kunst som digital kode... Brugerne skaber nettet... Museet som en del af nettets arkiv... Et nyt mødested mellem kunstmuseum og bruger... I nettets rum og tid Kobling af de to teorifelter Kapitel 4 SMK som afsender Websitet er det vigtigste medie... SMK s intentioner med Kunsthistorier... Visioner for Kunsthistorier... Forestillinger om målgruppen... Syn på netmediet... Autoritet og styring... Kapitel 5 Introduktion til sitene Freddie-sitet... Nordisk Forfatteratlas... Brooklyn Museum-sitet

8 Kapitel 6 Metodisk design I et modtagerperspektiv - receptionsforskning som undersøgelsesmetode... Design af receptionsundersøgelsen... Individuelle interviews... Udvælgelse af respondenter... Interviewguide og pilotundersøgelse... Tænke-højt-test... Schrøders multidimensionale analysemodel... Vores anvendelse af Schrøders model... Kapitel 7 Receptionsanalyse 82 Analysestrategi... Forståelse... Konstruktionsbevidsthed... Motivation og holdning... Handling Kapitel 8 Retrospektive refleksioner 114 Kapitel 9 Konklusion 118 Et skridt nærmere viden om brugerne Museet er en autoritet - også på nettet Åbning over for flere stemmer Autenticitet, rum og tid Et lukket univers på nettet Kunstformidling på nettet - hvordan så? Kapitel 10 Perspektivering 124 Om formidlingsartiklen 128 Formidlingsartikel 132 Litteraturliste 138 Bilagsoversigt 143

9

10 Kapitel 1 Indledning

11 Indledning Motivation Kunstformidling på nettet mediets muligheder og udfordringer Motivationen for specialet tager udgangspunkt i de aktuelle muligheder og udfordringer, som internettet giver kunstmuseer og deres formidling. Nettets særlige struktur og egenskaber åbner døre til nye perspektiver på kunstmuseernes formidling, da nettet muliggør, at kunstmuseerne kan udstille og formidle deres samlinger på nye måder samt skabe nye former for kommunikation med publikum. Nettet giver eksempelvis mulighed for, at museet gennem digitalisering af værkerne kan gøre alle deres værker tilgængelige for publikum og sætte dem i nye sammenhænge ved at skabe forbindelser til andet indhold på nettet. Nye perspektiver på kunsten kan gennem digitaliseringen af medier som billeder, tekst, lyd og film formidles i en og samme platform, der kan gøres tilgængelig uden for museets fysiske rammer der, hvor brugeren er, og når brugeren har lyst. Nettes kommunikative muligheder åbner derudover for en mere aktiv inddragelse af brugerne og således for en ny type dialog mellem museum og publikum. Nettet tilbyder sig på den måde som en ny formidlingsplatform med potentiale for at skabe nye oplevelser af kunsten for brugerne. Inddragelsen af netmediet i kunstmuseernes formidling giver imidlertid også en række udfordringer, som relaterer sig til de forandringer, der sker, når kunstformidlingen rykkes fra det fysiske museum til nettet. På nettet ændres de fysiske rammer omkring oplevelsen af kunstværket, og den kropslige oplevelse af værket i rummet forsvinder. Samtidig kan kunstværket på nettet ikke opleves i dets materielle udformning, men optræder som billeder på brugerens skærm. Derudover står de kommunikative muligheder for inddragelse af brugerne i kontrast til kunstmuseernes hidtidige autoritative ekspertformidling. På den måde udfordrer en inddragelse af netmediet som formidlingsplatform spørgsmålet omkring betydningen af museets rum og kunstens rolle på nettet samt spørgsmålet omkring det traditionelle kommunikative forhold mellem museum og publikum. 11 Kapitel 1 Indledning

12 Manglende viden om brugernes oplevelse I Danmark har relativt få kunstmuseer indtil videre kastet sig ud i mere eksperimenterende projekter, der udnytter nettets formidlingspotentialer. I ph.d. afhandlingen Danske kunstmuseer på nettet - en kortlægning og diskussion af en kunstmuseal formidlings- og udstillingspraksis (Løssing 2008), der er den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske kunstmuseers digitale formidling, kortlægger og analyserer Anne Sophie Warberg Løssing 1 hvordan og hvorfor de danske kunstmuseer bruger nettet, som de gør. Afhandlingen har blandt andet fokus på kunstmuseernes medie- og kunstsyn og undersøger, hvordan museerne forholder sig til de muligheder og udfordringer, som nettet stiller dem overfor. Løssing konkluderer, at publikum overraskende ikke gives stor opmærksomhed i museernes tanker omkring brugen af nettet som formidlingsplatform, og at overvejelser om, hvordan kunsten skal præsenteres og formidles på nettet, er fraværende. I den forbindelse overvejer Løssing, hvorvidt web vil få betydning for kunstmuseernes formidling på nettet i fremtiden, og berører derigennem et emne, der også i den internationale museumsverdenen er brandvarmt 3. Løssing påpeger i afhandlingen, at kunstmuseerne med nettet netop har fået mulighed for at nå nye publikummer, men at der i Danmark mangler viden om de virtuelle museumsgæsters forventninger, behov og ønsker til kunstmuseernes digitale formidlings- og udstillingstilbud (Løssing 2008: 19). 4 Også i Kulturministeriets Formidlingsudvalg er der en tilkendegivelse af, at der mangler viden om brugerne, når museumsformidlingen foregår på nettet: Internettet rummer et oplagt potentiale for at formidle oplevelser og viden om kulturarven, som museerne stadig kan udnytte i langt højere grad, end de gør i dag. Der findes dog ikke danske undersøgelser på museumsområdet af brugernes op- 1 Anne Sophie Warberg Løssing er ph.d. fra institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. 2 Begrebet web 2.0 blev defineret af Tim O Reilly i 2004 og refererer til en opfattelse af nettet karakteriseret ved et fravær af central redaktion til fordel for en horisontal kommunikation, hvor produktion af indhold skabes i netværk blandt brugere. Eksempler på populære websites og applikationer baseret på konceptet omkring web 2.0 er Wikipedia, Flickr, Facebook, MySpace, tagging og blogs. 3 Se eksempelvis følgende to museumsblogs: eller 4 Der er dog foretaget undersøgelser af digital kulturformidling for børn, blandt andet rapporten Digital kulturformidling børn og forskere har ordet fra

13 levelse og udbytte af museernes digitale formidling. (Kulturministeriet 2006: 107, 119). Formidlingsudvalget påpeger i den forbindelse, at der bør foretages: Iværksættelse af brugerundersøgelser, der afdækker anvendelse og behov hos forskellige målgrupper. Disse informationer mangler i øjeblikket som grundlag for at vurdere hvordan og over for hvem de digitale formidlingstiltag virker. (Kulturministeriet 2006: 119). På internationalt plan savnes ligeledes indsigt i museumspublikummets behov og forventninger. En større tværnational, kvantitativ undersøgelse af en række museers websites viser blandt andet, at brugerne efterspørger unikke oplevelser, som det ikke vil være muligt at få på det fysiske museum (Marty 2008: 87). 5 Men der appelleres til yderligere forskning i, hvilken type digital formidling brugerne mere specifikt ønsker (Marty 2008: 97). Undersøgelsen forholder sig til brugeres oplevelser af specifikke udenlandske websites, hvilket selvfølgelig gør det vanskeligt at overføre resultaterne direkte til en dansk kontekst, men undersøgelsen kan ses som et tegn på, at der generelt mangler viden på feltet. Herhjemme må kunstmuseerne således også indtil videre eksperimentere med forskellige formidlingsinitiativer i mangel på en dybere viden om brugernes behov og forventninger til kunstformidling på nettet. Specialet tager sit udgangspunkt i, at der mangler viden og vil ud fra et brugerperspektiv undersøge anvendelsen af nettet som formidlingsplatform for kunstformidling. 6 Problemfelt Til at undersøge den overordnede problemstilling om, hvordan kunstmuseerne kan bruge nettet i deres formidling, har vi valgt Statens Museum for Kunsts 7 digitale formidlingsprojekt Kunsthistorier som case, idet vi ser, at dette projekt i en dansk sammenhæng er på forkant i forhold til udnyttelsen af mediets muligheder. Kunsthistorier er et af hovedprojekterne i udviklingen af museets digital 5 Museum-websitene var: the Fine Arts Museums of San Francisco, Science Museum of Minnesota, the Australia War Memorial Museum, the Victoria and Albert Museum, the National Museum of Wildlife Art, the Fruitlands Museum, the Royal Armouries, the Art Complex Museum, the Tryon Palace. 6 Vi er bevidste om, at omfanget af dette speciale ikke kan imødekomme behovet for en større og bredere undersøgelse af det generelle forbrug af og forventninger til de danske kunstmuseers digitale formidlingstilbud. Dertil kræves en omfattende kvantitativ såvel som kvalitativ undersøgelse, der inddrager flere målgrupper og går på tværs af kunstmuseerne. 7 Vi anvender i specialet både betegnelsen Statens Museum for Kunst og SMK. Begge betegnelser anvendes også at museet. 13 Kapitel 1 Indledning

14 initiativ, SMK digital, 8 der vil bruge nettets potentialer til at formidle kunst på engagerende måder, som kan skabe nye oplevelser for publikum. Kunsthistorier skal ifølge SMK fortælle mange kunsthistorier og vække brugernes lyst til selv at fortælle. 9 Projektet er målrettet det voksne kunstinteresserede publikum og sigter efter at ramme to definerede målgrupper: Museets kernebrugere af det fysiske museum, der er mellem 45 og 65 år, og målgruppen den kreative klasse, 10 der er mellem 25 og 60 år. Målgruppen den kreative klasse har ifølge museet et løst forhold til museet, men betragtes som en potentiel målgruppe, der gennem en appellerende kunstformidling på nettet menes at kunne få skærpet interessen for museets kunst og for det fysiske museum. 11 Konceptet for Kunsthistorier består i at forbinde 30 udvalgte kunstnere fra museets samlinger i et interaktivt netværk af såkaldte korrespondancer. 12 Hensigten er at sammenkoble kunstværker og kunstnere på tværs af tid, geografi og stilretninger, således at nye kunsthistorier dukker frem, som kan kaste nye perspektiver på kunsthistorien. På den måde søger museet at skabe et såkaldt univers omkring kunstværkerne, som brugerne kan fordybe sig i. Digitaliseringen skal udnyttes til at vise værker fra magasinerne, der ikke er tilgængelige for publikum på det fysiske museum, og til at lade brugerne komme tæt på kunsten på måder, der ikke ville være mulige i en fysisk udstilling eller gennem andre medier. Nettet skal bruges til at bryde med museets fysiske mure ved at trække tråde til andre museer og kunst uden for SMK samt at tilbyde relevant indhold, som 8 Statens Museum for Kunst fik i maj 2008 bevilget 22 millioner kroner af Nordea Fonden til udvikling af SMK digital. 9 Museets vision for Kunsthistorier, bilag Begrebet den kreative klasse henviser her til museet definition på målgruppen. Begrebet refererer umiddelbart til Richard Floridas begreb, som han blandt andet definerer det i sit værk The Rise of the Creative Class. Når vi bruger begrebet, henviser vi dog udelukkende til den definition, som Statens Museum for Kunst anvender. Vi går således ikke ind i en diskussion eller kritik omkring, hvorvidt begrebet er anvendeligt eller stemmer overens med Floridas, men vælger at forholde os til de konkrete definitioner, som Statens Museum for Kunst udtrykker omkring den potentielle målgruppe. 11 I kapitel 4 uddybes SMK s overvejelser om målgruppen, og i kapitel 6 i afsnittet Udvælgelse af respondenter uddybes karakteristikken af denne målgruppe. 12 Planen var oprindeligt at museet ville inddrage 52 kunstnere fra museets samlinger i projektet, og det var således dette tal som vi tog udgangspunkt i i specialets empiriske undersøgelse. 14

15 eksempelvis radio- og filmklip. Ideen er, at brugerne skal kunne fordybe sig på flere niveauer alt efter personlige interesser og forudsætninger. Strukturen i sitet tager udgangspunkt i nettets uhierarkiske karakter, hvorigennem museet vil skabe flere tilgange til fortolkningen af kunsten og give brugerne mulighed for at tage flere veje rundt på sitet. 13 Projektet er på den måde nyskabende, men museet vælger imidlertid ikke at udnytte den brede vifte af kommunikative muligheder, som mediet også tilbyder. Museets rolle som kommunikator og producent af indhold fastholdes, og brugeren inkluderes ikke som aktiv medskaber eller formidler. Vi kan således konstatere, at SMK fravælger at benytte sig af nettets sociale kommunikationsaspekter i dette formidlingsprojekt, hvilket vi finder interessant i forhold til de aktuelle tendenser på nettet og i forhold til, at museet henvender sig til en målgruppe af unge voksne, der formodes at være proaktive netbrugere, samt i forhold til at museet i deres vision for Kunsthistorier som nævnt ytrer, at projektet blandt andet skal anspore brugerne til selv at fortælle. For at finde ud af, hvordan den valgte form for kunstformidling på nettet fungerer, vil vi tage fat i dem, der er tiltænkt som brugere, og undersøge, hvordan de oplever denne form for kunstformidling. Vi har valgt at afgrænse undersøgelsen til den yngre del af målgruppen den kreative klasse, som vi kort definerer som unge, højtuddannede voksne mellem 25 og 35 år med interesse for kunst og som daglige brugere af nettet. 14 Årsagen til at vi har valgt at indsnævre fokus til denne aldersgruppe er, at vi mener, at denne gruppe har et anderledes forhold til nettet og bruger mediet anderledes end den ældre del af målgruppen. 15 Konkret vil vi undersøge, hvordan kunstformidlingen i Kunsthistorier opleves, eksemplificeret i et site om den danske kunstner Wilhelm Freddie, 16 der indgår som en af de 30 kunstnere i Kunsthistorier. 17 Freddie-sitet er således den 13 Vi udspecificerer i kapitel 4 SMK s intentioner. 14 De højtuddannede tæller både studerende og færdiguddannede. 15 Ifølge tal fra Danmarks Statistik over befolkningens brug af internettet fra september 2008 er de årige overordnet den del af befolkningen, der bruger nettet mest i forbindelse med private formål. Derudover viser tallene, at jo ældre man er, jo mindre er tilbøjeligheden til at anskaffe eller dele digitalt indhold (Danmarks Statistik: asp?w=1280) ( ). 16 Sitet om Wilhelm Freddie omtales fra nu af i specialet som Freddie-sitet. 17 I kapitel 5 uddyber vi beskrivelsen af sitet. Kapitel 1 Indledning 15

16 første byggesten i Kunsthistorier-universet. At Wilhelm Freddie er den første kunstner, der kommer online, hænger sammen med, at museet har en særudstilling om netop Wilhelm Freddie, der blev åbnet den 28. februar Brugerinvolvering udgør et væsentligt interessefelt i specialet, men selv om Freddie-sitet som skrevet ikke inddrager brugerinvolverende elementer, tager vi alligevel udgangspunkt i sitet, da projektet i Danmark må anses som det mest nyskabende i forhold til kunstformidling på nettet. For alligevel at få undersøgt aspektet omkring de kommunikative forhold, inddrager vi to yderligere websites, henholdsvis DR s subsite Nordisk Forfatteratlas og Brooklyn Museums subsite Collections, der præsenterer dette museums samlinger. 19 De to websites er valgt, fordi de på forskellig udnytter vis mediets kommunikative muligheder i formidlingen. 20 Vi vil med undersøgelsen af målgruppens oplevelse af Freddie-sitet analysere, hvilke behov og forventninger denne brugergruppe har for kunstformidling på nettet og derigennem se på, hvilke motivationer eller barrierer målgruppen har i forhold til at bruge og involvere sig i kunstformidling på nettet. Gennem en dybere forståelse af målgruppens oplevelse ønsker vi at diskutere, hvilke behov denne målgruppe har i forhold til at benytte sig af kunstformidling på nettet, og om projektet imødekommer disse behov. På den baggrund vil vi diskutere, hvad nettet som formidlingsmedie kan bidrage med til kunstmuseernes formidling, og hvordan denne formidlingsform påvirker relationen mellem museum og brugere. 18 Det nuværende Freddie-site, der blev offentliggjort på SMK s website den er en videreudvikling af det site (en mock-up), som specialet tager udgangspunkt, idet sitet stadig var under udvikling, da vi foretog den empiriske undersøgelse. Freddie-sitet, som det tager sig ud i specialets undersøgelse, kan således ikke ses på nettet, men kan ses i form af screen-dumps i kapitel Herefter bruger vi henholdsvis betegnelserne Nordisk Forfatteratlas og Brooklyn Museumsitet. 20 I nærværende kapitel, i afsnittet Kunsthistorier som case uddyber vi vores overvejelser omkring brugen af de tre websites i undersøgelsen. 16

17 Problemformulering Med udgangspunkt i ovennævnte interesseområde og problemfelt lyder vores problemformulering: Hvordan oplever målgruppen kunstformidling på nettet, og hvordan kan kunstmuseerne på denne baggrund udnytte netmediets potentiale i deres kunstformidling? Undersøgelsesdesign Sådan griber vi undersøgelsen an For at undersøge, hvordan målgruppen oplever kunstformidling på nettet, har vi valgt at foretage en empirisk kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i receptionsforskningen. 21 Konkret har vi foretaget otte kvalitative individuelle interviews med repræsentanter for målgruppen og ladet respondenterne afprøve Freddie-sitet og de to andre sites. 22 Datamaterialet fra den kvalitative undersøgelse danner baggrunden for en receptionsanalyse, der således er specialets omdrejningspunkt. Denne metode finder vi velegnet, idet vi undersøger et forholdsvist uudforsket felt. Vi mener derved at en dybere og mere nuanceret forståelse for hvordan og hvorfor respondenterne oplever kunstformidlingen som de gør, vil være nyttig i forhold til at opnå en grundviden, der eventuelt kan danne afsæt for videre forskning i de problemstillinger, vi finder gør sig gældende på området. Det teoretiske udgangspunkt i specialet består af en sammenkædning af to faglige felter, da vi ikke mener, at vores problemstilling ville kunne dækkes af et fagområde. Således har vi et museumsteoretisk fokus på henholdsvis kunstmuseets relation i forhold til publikum og kunstens betydning på museet samt et fokus på digitale medier og nettet i et medium theory perspektiv. Med kombinationen af disse to teoretiske felter udvikler vi en række analytiske begreber til brug for udarbejdelsen af den empiriske undersøgelse, der dermed skaber en 21 I kapitel 6 uddyber vi vores metodeteoretiske afsæt i receptionsforskningen. 22 I kapitel 6 uddyber vi baggrunden for udvælgelsen af respondenter og ekspliciterer vores metodiske overvejelser omkring det kvalitative forskningsinterview. Kapitel 1 Indledning 17

18 teoretisk ramme for receptionsanalysen. Argumentation for valg af metode og teori giver vi i de enkelte kapitler. Læsevejledning Kapitel 1: Efter denne læsevejledning redegør vi kort for centrale begreber, giver en introduktion til specialets enkelte kapitler, argumenterer for vores valg af case og afklarer specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Kapitel 2: Kunstmuseet og publikum I første del af specialets teoretiske ramme præsenterer vi vores teoretiske forståelse af kunstmuseet og dets relation til publikum i sammenhæng med den måde, kunsten præsenteres og formidles på. Som indledning til kapitlet argumenterer vi for vores valg af teoretikere, der udgør kunsthistoriker Carol Duncan, museumsteoretiker Eilean Hooper-Greenhill og kunst- og litteraturkritiker Walter Benjamin, og vi konkretiserer, hvordan teorierne er anvendelige i forhold til undersøgelsen. Kapitel 3: Nettet som formidlingsplatform Den anden del af specialets teoretiske ramme omhandler nettet som medie og formidlingsplatform. I kapitlet undersøger vi, hvordan man kan definere et digitalt medie, og hvorledes vi kan forstå internettets kommunikative aspekter og dets betydning for tid og rum. Indledningsvis argumenterer vi, som i kapitel 2, for vores valg og brug af teoretikere, der udgør medieteoretiker Lev Manovich, internetforsker Niels Ole Finnemann og sociolog Manuel Castells. Vi afslutter kapitlet med et afsnit, hvor vi kobler de to teoretiske felter til at skabe en række analytiske værktøjer, der fungerer som specialets teoretiske ramme for receptionsanalysen. Kapitel 4: SMK som afsender I dette kapitel undersøger vi SMK s intentioner med Kunsthistorier på baggrund af forskellige offentlige dokumenter fra museet og et kvalitativt forskningsinterview med kunstformidler på Freddie-sitet, Liza B. Kaaring. Kapitlet har til formål at skabe et udgangspunkt for receptionsanalysen, så vi kan undersøge sammenhængen mellem SMK s intentioner og respondenternes faktiske oplevelse af sitet. 18

19 Kapitel 5: Introduktion til sitene I dette kapitel præsenterer vi de tre sites og karakteriserer, hvordan de på forskellig vis udnytter mediets potentialer og formidler kultur- og kunsthistorie. Introduktionernes funktion er således at skabe en forståelse af de sites, som respondenterne oplever i undersøgelsen. Kapitel 6: Metodisk design I dette kapitel ekspliciterer vi vores overvejelser omkring, hvorfor vi laver en receptionsundersøgelse, samt argumenterer for vores konkrete metodiske valg i forhold til empiriproduktion og valg af analysemodel. Kapitel 7: Receptionsanalyse I dette kapitel præsenterer vi vores analysestrategi samt foretager en receptionsanalyse af de otte respondenternes oplevelse af de tre sites. Kapitel 8: Retrospektive refleksioner I dette kapitel forholder vi os til aspekter, som vi finder centrale i forhold til betydningen af vores teoretiske og metodiske valg, og vi reflekterer over, hvordan vi teoretisk og metodisk kunne have grebet dele af specialet anderledes an. Kapitel 9: Konklusion I dette kapitel konkluderer vi på receptionsanalysens resultater i forhold til problemfelt og problemformulering samt diskuterer resultaterne i forhold til de teoretiske begreber og til SMK s intentioner med Kunsthistorier. Kapitel 10: Perspektivering Afslutningsvis perspektiverer vi den viden, vi har opnået i forhold til et nyt teoretisk perspektiv, og søger dermed at give en mulig relevant teoretisk vinkel til videre forskning i kunstformidling på nettet ud fra et brugerperspektiv. 19 Kapitel 1 Indledning

20 Begrebsafklaring I dette afsnit redegør vi kort for, hvordan vi anvender centrale begreber i specialet. Kulturinstitution Begrebet kulturinstitution er et bredt begreb, der henviser til mange typer af institutioner i samfundet. Når vi bruger begrebet, refererer vi til den offentlige kulturinstitution, hvis formål ikke er at opnå økonomisk profit, men at formidle kultur i henhold til lovgivningen (Himmelstrup 2004: ). Begrebet henviser således til en konkret fysisk institution som eksempelvis et kunstmuseum. Kunstmuseum Når vi anvender begrebet kunstmuseum, henviser vi til de offentlige statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark. 23 I kapitel 2, hvor vi undersøger kunstmuseet teoretisk, tager vi dog afsæt i international, museologisk forskning, da der ikke findes meget dansk forskning på området, og vi må derfor tage vores afsæt her. For sproglig variation anvender vi også begrebet museum og refererer ligeledes her til kunstmuseer. Site Vi bruger både begrebet site på samme måde, som vi bruger begrebet website. Kunstformidling Vores brug af begrebet kunstformidling refererer til kunstmuseers formidling og ikke eksempelvis til netkunst eller til andre, der formidler kunst. Derudover henviser vi med kunstformidling på nettet til kunstformidling uden for museets fysiske rum, og vi afgrænser os her fra at undersøge mulighederne for kunstformidling over eksempelvis mobiltelefonen eller i andre digitale platforme som eksempelvis en ipod. 23 Både de statslige og statsanerkendte kunstmuseer hører under museumsloven og har således begge en formidlingsforpligtigelse. 20

21 Kunsthistorier som case Freddie-sitet som case er valgt på baggrund af en formålsbestemt udvælgelsesstrategi, hvilket betyder, at vi har valgt casen ud fra formålet om at få afspejlet problemstillingen i et konkret produkt (Neergaard 2007: 11). SMK opfatter Kunsthistorier eksemplificeret i Freddie-sitet som nyskabende digital kunstformidling, der udnytter netmediets formidlingspotentialer. Freddie-sitet er således valgt, da vi mener at det kan give os central viden om nettets potentiale som kunstformidlingsplatform og mulighed for at generalisere analytisk fra case til teori (Neegaard 2007: 12). At undersøgelsen skulle tilrettelægges som et casestudie, finder vi oplagt, da metoden egner sig godt i forhold til en undersøgelse af et underbelyst felt (Neergaard 2007:19). Dette forhold udgør dog samtidig et problem, idet feltet er så nyt, at der som nævnt ikke er færdigudviklet nyskabende formidlingsinitiativer, der afspejler problemstillingen omkring brugen af nettets kommunikative muligheder fuldt ud. Det vil sige, at der ikke findes et færdigt lanceret kunstformidlingsprojekt i Danmark, der for alvor inddrager brugeren som medskaber af indhold. Det har således ikke været muligt at finde dette ene kunstformidlingsprodukt, der kunne afspejle den overordnede problemstilling, som vi mener er yderst relevant at belyse i forhold til spørgsmålet om kunstmuseernes brug af nettet. Dette har betydet, at vi har valgt at sammensætte vores empiriske undersøgelse således, at vi undersøger det kunstformidlingsprojekt i Danmark, som lige nu må anses for mest nyskabende, men som stadig er under udvikling, og perspektiverer det med to websites, der inddrager brugergenereret indhold i deres kultur- og kunstformidling. På grund af disse valg har specialet taget form som en pre-testende receptionsundersøgelse og afprøvningen af Freddie-sitet har fundet sted på et ufærdigt site i form af en mock-up. Kriteriet for udvælgelsen af Nordisk Forfatteratlas og Brooklyn Museum-sitet er først og fremmest, at de indeholder forskellige former for brugerdrevet indhold, som Freddie-sitet som nævnt ikke indeholder. 24 Når respondenterne får en reel mulighed for at afprøve forskellige former for brugerdrevne funktioner, me- 24 Brugerne kan på Nordisk Forfatteratlas stemme på deres favoritbøger og forfattere og anbefale bøger til andre brugere. På Brooklyn Museum-sitet kan brugerne oprette en profil og tagge museets værker, kommentere på de enkelte værker og dertil blandt andet downloade og dele værker fra sitet. I kapitel 5 præsenteres sitene enkeltvis. 21 Kapitel 1 Indledning

22 ner vi, at vi får nogle mere valide svar fra dem, end hvis vi blot havde bedt dem om at forholde sig hypotetisk til sådanne funktioner. Det specifikke valg af disse to sites hænger dels sammen med, at SMK i udviklingen af Freddie-sitet er inspireret af disse, men hovedårsagen er dog, at vi ønsker at undersøge, hvordan respondenterne oplever disse kommunikationsformer i en kunstformidlingssammenhæng. 25 Man kunne indvende, at en perspektivering med et site fra DR, der formidler viden om forfattere og litteratur og således hverken er et museumssite eller et kunstformidlingssite, 26 ikke udgør et velegnet sammenligningsgrundlag. Vi mener imidlertid, at sitet stadig er relevant at inddrage i undersøgelsen, da det er et eksempel på kulturformidling på nettet med en stor kulturinstitution (ligesom SMK) som afsender, og da vi netop kun bruger det til at undersøge, hvordan respondenterne forholder sig til det brugerdrevne indhold. Derudover har sitet, ligesom det er hensigten med Kunsthistorier, også en biografisk tilgang til formidlingen. Ligeledes kunne man indvende, at en perspektivering med et site fra et amerikansk kunstmuseum, som respondenterne ikke har et tæt tilhørsforhold til, og hvis indhold formidles på engelsk, er problematisk. Vi mener dog, at den målgruppe vi undersøger, er vant til at bruge engelsksprogede websites, og vi mener således, at denne forskel ikke vil udgøre en barriere. Afprøvningen af Freddie-sitet som en mock-up betyder, at sitet som helhed fremstår mere ufærdigt end de andre to sites. Der er således fejl og mangler, hvad angår både tekstredigering, mouseovertekster, flashfunktioner og hyperlinks. Vi var bevidste om, at vi ved at inddrage to færdigredigerede og fungerende sites kunne komme til at påvirke oplevelsen af Freddie-sitet negativt og få det til at fremstå mindre professionelt. Vi gjorde derfor over for respondenterne særligt opmærksom på, at Freddie-sitet fremstod i en testudgave, hvilket de tilsyneladende tog til efterretning i deres vurdering. 25 Det kan tilføjes, at Brooklyn Museum i det internationale museumsmiljø omkring museers brug af web 2.0 bliver fremhævet som et af de museer, der er mest eksperimenterende og nytænkende på dette felt. Eksempelvis på følgende artikler på Nina Simons blog omkring museer og web 2.0: ( ) 26 Litterære værker kan i nogle sammenhænge også betegnes som kunst, men vi henviser her til den form for kunst, som kunstmuseerne har at gøre med. 22

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg ARKITEKTUR KUNST - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg Præsentation. Arkitektur og Design. 2009 Aalborg Universitet. Arkitektur Ba5-9 Camilla Ulfkjær Ammitzbøll Dorte Skou Lauge Andersen

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Fantasiens museum i den digitale tidsalder

Fantasiens museum i den digitale tidsalder Fantasiens museum i den digitale tidsalder Samlingen på nye måder http://www.fortheloveofgod.nl Center Antikmuseet, Institut Foto: Øverst Nederst påantikmuseet. Klassisk Arkæologi Universitet Torben t.v.:

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet AFRAPPORTERING: Thorvaldsens Museum har i perioden september 2011 til marts 2012 gennemført projektet Bruger-talks skal lære museet om formidling af Regin, hvor to nye former for digital formidling af

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Skovgaard Museets brugerundersøgelse 2012-13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgere), med

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

museums formidling på facebook af linea hansen

museums formidling på facebook af linea hansen museums formidling på facebook af linea hansen Museumsformidling på Facebook Af Linea Hansen Vejledere: Sine Carlsen og Charlotte Appel Kommunikation og Historie, Roskilde Universitet 2010 Afhandlingen

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december I det virkelige liv Social software: Design & implementering 4. december Valgtema 10:00 Præsentation af panelet 10:10 Første gruppe: Anne, Stine, Rikke 10:22 Anden gruppe: Morten, Eva, Maj 10:34 Tredje

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere