NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET"

Transkript

1 NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET - en undersøgelse af brugernes oplevelse Af Mathilde Rosendahl Philipsen og Sofie Marie Linde

2

3 NÅR KUNSTMUSEER FORMIDLER PÅ NETTET - en undersøgelse af brugernes oplevelse Af Mathilde Rosendahl Philipsen og Sofie Marie Linde

4 Når kunstmuseer formidler på nettet - en undersøgelse af brugernes oplevelse Speciale i Kommunikation Af Sofie Marie Linde og Mathilde Rosendahl Philipsen Vejleder: Bjarki Valtysson Roskilde Universitet, april 2009 Specialet er udarbejdet på baggrund af et fuldt integreret gruppearbejde, hvor samtlige kapitler er skrevet i fællesskab. Nedenstående opdeling af ansvarsområder er derfor udelukkende en formalitet: Kapitel 1, 3, 5, 8 og 9 er skrevet af Sofie Marie Linde Kapitel 2, 4, 6, 7 og 10 er skrevet af Mathilde Rosendahl Philipsen Specialet udgør anslag, hvilket svarer til 87,8 normalsider á 2400 anslag inklusiv mellemrum.

5 Abstract The thesis discusses how Danish art museums can make use of the potential of the Internet in displaying and communicating art. The main focus is on how an audience of well-educated, young adults experiences the communication of art online. The empirical foundation of the thesis is a reception study based on eight qualitative interviews on the new digital art project, Kunsthistorier, on the website of the Danish National Gallery. Theoretically, the thesis is based on the combination of two fields of research: The relation between art museums and its audience and the significance of art, as well as a focus on digital media and the web in a medium theory perspective. On the basis of these two theoretical fields, a set of analytical tools has been developed and operationalised in the reception analysis. The thesis concludes that the respondents use experiences from the physical museum in their assessment of the online museum. It also shows that they have a presumption a positive art museum experience is associated with physical space. The respondents find it hard to relate to user generated content on art museum websites, because they expect authoritative and true knowledge from the museum. The art museum s authority and monopoly on facts and knowledge is - in this context - too dominating for the respondents to challenge by contributing to the content on the museum s website. The thesis furthermore concludes that the respondents do not wish to visit the museum online in the same way as they visit the physical museum. While the respondents enjoy spending time in the museum, they want quick information and entertainment on the Internet. In that aspect, the thesis argues that art museums can benefit from the communicative potential of the media and make it possible for the users to use the digitalized works of art in their communication with others online. Thus, the thesis concludes that for an art museum to make sense on the Internet, the art pieces should not just be displayed, but rather be available to be used for communication and interaction as well.

6 Indholdsfortegnelse

7 Kapitel 1 Indledning Motivation... Problemfelt... Problemformulering... Undersøgelsesdesign... Læsevejledning... Begrebsafklaring... Kunsthistorier som case... Videnskabsteoretisk ramme... Kapitel 2 Teori Kunstmuseet og publikum Udgangspunkt i ny museologi... Kunstmuseets rum og tid... Museets envejskommunikation... Kunstværkets aura... Kapitel 3 Teori Nettet som formidlingsplatform Udgangspunkt i medium theory... Kunst som digital kode... Brugerne skaber nettet... Museet som en del af nettets arkiv... Et nyt mødested mellem kunstmuseum og bruger... I nettets rum og tid Kobling af de to teorifelter Kapitel 4 SMK som afsender Websitet er det vigtigste medie... SMK s intentioner med Kunsthistorier... Visioner for Kunsthistorier... Forestillinger om målgruppen... Syn på netmediet... Autoritet og styring... Kapitel 5 Introduktion til sitene Freddie-sitet... Nordisk Forfatteratlas... Brooklyn Museum-sitet

8 Kapitel 6 Metodisk design I et modtagerperspektiv - receptionsforskning som undersøgelsesmetode... Design af receptionsundersøgelsen... Individuelle interviews... Udvælgelse af respondenter... Interviewguide og pilotundersøgelse... Tænke-højt-test... Schrøders multidimensionale analysemodel... Vores anvendelse af Schrøders model... Kapitel 7 Receptionsanalyse 82 Analysestrategi... Forståelse... Konstruktionsbevidsthed... Motivation og holdning... Handling Kapitel 8 Retrospektive refleksioner 114 Kapitel 9 Konklusion 118 Et skridt nærmere viden om brugerne Museet er en autoritet - også på nettet Åbning over for flere stemmer Autenticitet, rum og tid Et lukket univers på nettet Kunstformidling på nettet - hvordan så? Kapitel 10 Perspektivering 124 Om formidlingsartiklen 128 Formidlingsartikel 132 Litteraturliste 138 Bilagsoversigt 143

9

10 Kapitel 1 Indledning

11 Indledning Motivation Kunstformidling på nettet mediets muligheder og udfordringer Motivationen for specialet tager udgangspunkt i de aktuelle muligheder og udfordringer, som internettet giver kunstmuseer og deres formidling. Nettets særlige struktur og egenskaber åbner døre til nye perspektiver på kunstmuseernes formidling, da nettet muliggør, at kunstmuseerne kan udstille og formidle deres samlinger på nye måder samt skabe nye former for kommunikation med publikum. Nettet giver eksempelvis mulighed for, at museet gennem digitalisering af værkerne kan gøre alle deres værker tilgængelige for publikum og sætte dem i nye sammenhænge ved at skabe forbindelser til andet indhold på nettet. Nye perspektiver på kunsten kan gennem digitaliseringen af medier som billeder, tekst, lyd og film formidles i en og samme platform, der kan gøres tilgængelig uden for museets fysiske rammer der, hvor brugeren er, og når brugeren har lyst. Nettes kommunikative muligheder åbner derudover for en mere aktiv inddragelse af brugerne og således for en ny type dialog mellem museum og publikum. Nettet tilbyder sig på den måde som en ny formidlingsplatform med potentiale for at skabe nye oplevelser af kunsten for brugerne. Inddragelsen af netmediet i kunstmuseernes formidling giver imidlertid også en række udfordringer, som relaterer sig til de forandringer, der sker, når kunstformidlingen rykkes fra det fysiske museum til nettet. På nettet ændres de fysiske rammer omkring oplevelsen af kunstværket, og den kropslige oplevelse af værket i rummet forsvinder. Samtidig kan kunstværket på nettet ikke opleves i dets materielle udformning, men optræder som billeder på brugerens skærm. Derudover står de kommunikative muligheder for inddragelse af brugerne i kontrast til kunstmuseernes hidtidige autoritative ekspertformidling. På den måde udfordrer en inddragelse af netmediet som formidlingsplatform spørgsmålet omkring betydningen af museets rum og kunstens rolle på nettet samt spørgsmålet omkring det traditionelle kommunikative forhold mellem museum og publikum. 11 Kapitel 1 Indledning

12 Manglende viden om brugernes oplevelse I Danmark har relativt få kunstmuseer indtil videre kastet sig ud i mere eksperimenterende projekter, der udnytter nettets formidlingspotentialer. I ph.d. afhandlingen Danske kunstmuseer på nettet - en kortlægning og diskussion af en kunstmuseal formidlings- og udstillingspraksis (Løssing 2008), der er den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske kunstmuseers digitale formidling, kortlægger og analyserer Anne Sophie Warberg Løssing 1 hvordan og hvorfor de danske kunstmuseer bruger nettet, som de gør. Afhandlingen har blandt andet fokus på kunstmuseernes medie- og kunstsyn og undersøger, hvordan museerne forholder sig til de muligheder og udfordringer, som nettet stiller dem overfor. Løssing konkluderer, at publikum overraskende ikke gives stor opmærksomhed i museernes tanker omkring brugen af nettet som formidlingsplatform, og at overvejelser om, hvordan kunsten skal præsenteres og formidles på nettet, er fraværende. I den forbindelse overvejer Løssing, hvorvidt web vil få betydning for kunstmuseernes formidling på nettet i fremtiden, og berører derigennem et emne, der også i den internationale museumsverdenen er brandvarmt 3. Løssing påpeger i afhandlingen, at kunstmuseerne med nettet netop har fået mulighed for at nå nye publikummer, men at der i Danmark mangler viden om de virtuelle museumsgæsters forventninger, behov og ønsker til kunstmuseernes digitale formidlings- og udstillingstilbud (Løssing 2008: 19). 4 Også i Kulturministeriets Formidlingsudvalg er der en tilkendegivelse af, at der mangler viden om brugerne, når museumsformidlingen foregår på nettet: Internettet rummer et oplagt potentiale for at formidle oplevelser og viden om kulturarven, som museerne stadig kan udnytte i langt højere grad, end de gør i dag. Der findes dog ikke danske undersøgelser på museumsområdet af brugernes op- 1 Anne Sophie Warberg Løssing er ph.d. fra institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. 2 Begrebet web 2.0 blev defineret af Tim O Reilly i 2004 og refererer til en opfattelse af nettet karakteriseret ved et fravær af central redaktion til fordel for en horisontal kommunikation, hvor produktion af indhold skabes i netværk blandt brugere. Eksempler på populære websites og applikationer baseret på konceptet omkring web 2.0 er Wikipedia, Flickr, Facebook, MySpace, tagging og blogs. 3 Se eksempelvis følgende to museumsblogs: eller 4 Der er dog foretaget undersøgelser af digital kulturformidling for børn, blandt andet rapporten Digital kulturformidling børn og forskere har ordet fra

13 levelse og udbytte af museernes digitale formidling. (Kulturministeriet 2006: 107, 119). Formidlingsudvalget påpeger i den forbindelse, at der bør foretages: Iværksættelse af brugerundersøgelser, der afdækker anvendelse og behov hos forskellige målgrupper. Disse informationer mangler i øjeblikket som grundlag for at vurdere hvordan og over for hvem de digitale formidlingstiltag virker. (Kulturministeriet 2006: 119). På internationalt plan savnes ligeledes indsigt i museumspublikummets behov og forventninger. En større tværnational, kvantitativ undersøgelse af en række museers websites viser blandt andet, at brugerne efterspørger unikke oplevelser, som det ikke vil være muligt at få på det fysiske museum (Marty 2008: 87). 5 Men der appelleres til yderligere forskning i, hvilken type digital formidling brugerne mere specifikt ønsker (Marty 2008: 97). Undersøgelsen forholder sig til brugeres oplevelser af specifikke udenlandske websites, hvilket selvfølgelig gør det vanskeligt at overføre resultaterne direkte til en dansk kontekst, men undersøgelsen kan ses som et tegn på, at der generelt mangler viden på feltet. Herhjemme må kunstmuseerne således også indtil videre eksperimentere med forskellige formidlingsinitiativer i mangel på en dybere viden om brugernes behov og forventninger til kunstformidling på nettet. Specialet tager sit udgangspunkt i, at der mangler viden og vil ud fra et brugerperspektiv undersøge anvendelsen af nettet som formidlingsplatform for kunstformidling. 6 Problemfelt Til at undersøge den overordnede problemstilling om, hvordan kunstmuseerne kan bruge nettet i deres formidling, har vi valgt Statens Museum for Kunsts 7 digitale formidlingsprojekt Kunsthistorier som case, idet vi ser, at dette projekt i en dansk sammenhæng er på forkant i forhold til udnyttelsen af mediets muligheder. Kunsthistorier er et af hovedprojekterne i udviklingen af museets digital 5 Museum-websitene var: the Fine Arts Museums of San Francisco, Science Museum of Minnesota, the Australia War Memorial Museum, the Victoria and Albert Museum, the National Museum of Wildlife Art, the Fruitlands Museum, the Royal Armouries, the Art Complex Museum, the Tryon Palace. 6 Vi er bevidste om, at omfanget af dette speciale ikke kan imødekomme behovet for en større og bredere undersøgelse af det generelle forbrug af og forventninger til de danske kunstmuseers digitale formidlingstilbud. Dertil kræves en omfattende kvantitativ såvel som kvalitativ undersøgelse, der inddrager flere målgrupper og går på tværs af kunstmuseerne. 7 Vi anvender i specialet både betegnelsen Statens Museum for Kunst og SMK. Begge betegnelser anvendes også at museet. 13 Kapitel 1 Indledning

14 initiativ, SMK digital, 8 der vil bruge nettets potentialer til at formidle kunst på engagerende måder, som kan skabe nye oplevelser for publikum. Kunsthistorier skal ifølge SMK fortælle mange kunsthistorier og vække brugernes lyst til selv at fortælle. 9 Projektet er målrettet det voksne kunstinteresserede publikum og sigter efter at ramme to definerede målgrupper: Museets kernebrugere af det fysiske museum, der er mellem 45 og 65 år, og målgruppen den kreative klasse, 10 der er mellem 25 og 60 år. Målgruppen den kreative klasse har ifølge museet et løst forhold til museet, men betragtes som en potentiel målgruppe, der gennem en appellerende kunstformidling på nettet menes at kunne få skærpet interessen for museets kunst og for det fysiske museum. 11 Konceptet for Kunsthistorier består i at forbinde 30 udvalgte kunstnere fra museets samlinger i et interaktivt netværk af såkaldte korrespondancer. 12 Hensigten er at sammenkoble kunstværker og kunstnere på tværs af tid, geografi og stilretninger, således at nye kunsthistorier dukker frem, som kan kaste nye perspektiver på kunsthistorien. På den måde søger museet at skabe et såkaldt univers omkring kunstværkerne, som brugerne kan fordybe sig i. Digitaliseringen skal udnyttes til at vise værker fra magasinerne, der ikke er tilgængelige for publikum på det fysiske museum, og til at lade brugerne komme tæt på kunsten på måder, der ikke ville være mulige i en fysisk udstilling eller gennem andre medier. Nettet skal bruges til at bryde med museets fysiske mure ved at trække tråde til andre museer og kunst uden for SMK samt at tilbyde relevant indhold, som 8 Statens Museum for Kunst fik i maj 2008 bevilget 22 millioner kroner af Nordea Fonden til udvikling af SMK digital. 9 Museets vision for Kunsthistorier, bilag Begrebet den kreative klasse henviser her til museet definition på målgruppen. Begrebet refererer umiddelbart til Richard Floridas begreb, som han blandt andet definerer det i sit værk The Rise of the Creative Class. Når vi bruger begrebet, henviser vi dog udelukkende til den definition, som Statens Museum for Kunst anvender. Vi går således ikke ind i en diskussion eller kritik omkring, hvorvidt begrebet er anvendeligt eller stemmer overens med Floridas, men vælger at forholde os til de konkrete definitioner, som Statens Museum for Kunst udtrykker omkring den potentielle målgruppe. 11 I kapitel 4 uddybes SMK s overvejelser om målgruppen, og i kapitel 6 i afsnittet Udvælgelse af respondenter uddybes karakteristikken af denne målgruppe. 12 Planen var oprindeligt at museet ville inddrage 52 kunstnere fra museets samlinger i projektet, og det var således dette tal som vi tog udgangspunkt i i specialets empiriske undersøgelse. 14

15 eksempelvis radio- og filmklip. Ideen er, at brugerne skal kunne fordybe sig på flere niveauer alt efter personlige interesser og forudsætninger. Strukturen i sitet tager udgangspunkt i nettets uhierarkiske karakter, hvorigennem museet vil skabe flere tilgange til fortolkningen af kunsten og give brugerne mulighed for at tage flere veje rundt på sitet. 13 Projektet er på den måde nyskabende, men museet vælger imidlertid ikke at udnytte den brede vifte af kommunikative muligheder, som mediet også tilbyder. Museets rolle som kommunikator og producent af indhold fastholdes, og brugeren inkluderes ikke som aktiv medskaber eller formidler. Vi kan således konstatere, at SMK fravælger at benytte sig af nettets sociale kommunikationsaspekter i dette formidlingsprojekt, hvilket vi finder interessant i forhold til de aktuelle tendenser på nettet og i forhold til, at museet henvender sig til en målgruppe af unge voksne, der formodes at være proaktive netbrugere, samt i forhold til at museet i deres vision for Kunsthistorier som nævnt ytrer, at projektet blandt andet skal anspore brugerne til selv at fortælle. For at finde ud af, hvordan den valgte form for kunstformidling på nettet fungerer, vil vi tage fat i dem, der er tiltænkt som brugere, og undersøge, hvordan de oplever denne form for kunstformidling. Vi har valgt at afgrænse undersøgelsen til den yngre del af målgruppen den kreative klasse, som vi kort definerer som unge, højtuddannede voksne mellem 25 og 35 år med interesse for kunst og som daglige brugere af nettet. 14 Årsagen til at vi har valgt at indsnævre fokus til denne aldersgruppe er, at vi mener, at denne gruppe har et anderledes forhold til nettet og bruger mediet anderledes end den ældre del af målgruppen. 15 Konkret vil vi undersøge, hvordan kunstformidlingen i Kunsthistorier opleves, eksemplificeret i et site om den danske kunstner Wilhelm Freddie, 16 der indgår som en af de 30 kunstnere i Kunsthistorier. 17 Freddie-sitet er således den 13 Vi udspecificerer i kapitel 4 SMK s intentioner. 14 De højtuddannede tæller både studerende og færdiguddannede. 15 Ifølge tal fra Danmarks Statistik over befolkningens brug af internettet fra september 2008 er de årige overordnet den del af befolkningen, der bruger nettet mest i forbindelse med private formål. Derudover viser tallene, at jo ældre man er, jo mindre er tilbøjeligheden til at anskaffe eller dele digitalt indhold (Danmarks Statistik: asp?w=1280) ( ). 16 Sitet om Wilhelm Freddie omtales fra nu af i specialet som Freddie-sitet. 17 I kapitel 5 uddyber vi beskrivelsen af sitet. Kapitel 1 Indledning 15

16 første byggesten i Kunsthistorier-universet. At Wilhelm Freddie er den første kunstner, der kommer online, hænger sammen med, at museet har en særudstilling om netop Wilhelm Freddie, der blev åbnet den 28. februar Brugerinvolvering udgør et væsentligt interessefelt i specialet, men selv om Freddie-sitet som skrevet ikke inddrager brugerinvolverende elementer, tager vi alligevel udgangspunkt i sitet, da projektet i Danmark må anses som det mest nyskabende i forhold til kunstformidling på nettet. For alligevel at få undersøgt aspektet omkring de kommunikative forhold, inddrager vi to yderligere websites, henholdsvis DR s subsite Nordisk Forfatteratlas og Brooklyn Museums subsite Collections, der præsenterer dette museums samlinger. 19 De to websites er valgt, fordi de på forskellig udnytter vis mediets kommunikative muligheder i formidlingen. 20 Vi vil med undersøgelsen af målgruppens oplevelse af Freddie-sitet analysere, hvilke behov og forventninger denne brugergruppe har for kunstformidling på nettet og derigennem se på, hvilke motivationer eller barrierer målgruppen har i forhold til at bruge og involvere sig i kunstformidling på nettet. Gennem en dybere forståelse af målgruppens oplevelse ønsker vi at diskutere, hvilke behov denne målgruppe har i forhold til at benytte sig af kunstformidling på nettet, og om projektet imødekommer disse behov. På den baggrund vil vi diskutere, hvad nettet som formidlingsmedie kan bidrage med til kunstmuseernes formidling, og hvordan denne formidlingsform påvirker relationen mellem museum og brugere. 18 Det nuværende Freddie-site, der blev offentliggjort på SMK s website den er en videreudvikling af det site (en mock-up), som specialet tager udgangspunkt, idet sitet stadig var under udvikling, da vi foretog den empiriske undersøgelse. Freddie-sitet, som det tager sig ud i specialets undersøgelse, kan således ikke ses på nettet, men kan ses i form af screen-dumps i kapitel Herefter bruger vi henholdsvis betegnelserne Nordisk Forfatteratlas og Brooklyn Museumsitet. 20 I nærværende kapitel, i afsnittet Kunsthistorier som case uddyber vi vores overvejelser omkring brugen af de tre websites i undersøgelsen. 16

17 Problemformulering Med udgangspunkt i ovennævnte interesseområde og problemfelt lyder vores problemformulering: Hvordan oplever målgruppen kunstformidling på nettet, og hvordan kan kunstmuseerne på denne baggrund udnytte netmediets potentiale i deres kunstformidling? Undersøgelsesdesign Sådan griber vi undersøgelsen an For at undersøge, hvordan målgruppen oplever kunstformidling på nettet, har vi valgt at foretage en empirisk kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i receptionsforskningen. 21 Konkret har vi foretaget otte kvalitative individuelle interviews med repræsentanter for målgruppen og ladet respondenterne afprøve Freddie-sitet og de to andre sites. 22 Datamaterialet fra den kvalitative undersøgelse danner baggrunden for en receptionsanalyse, der således er specialets omdrejningspunkt. Denne metode finder vi velegnet, idet vi undersøger et forholdsvist uudforsket felt. Vi mener derved at en dybere og mere nuanceret forståelse for hvordan og hvorfor respondenterne oplever kunstformidlingen som de gør, vil være nyttig i forhold til at opnå en grundviden, der eventuelt kan danne afsæt for videre forskning i de problemstillinger, vi finder gør sig gældende på området. Det teoretiske udgangspunkt i specialet består af en sammenkædning af to faglige felter, da vi ikke mener, at vores problemstilling ville kunne dækkes af et fagområde. Således har vi et museumsteoretisk fokus på henholdsvis kunstmuseets relation i forhold til publikum og kunstens betydning på museet samt et fokus på digitale medier og nettet i et medium theory perspektiv. Med kombinationen af disse to teoretiske felter udvikler vi en række analytiske begreber til brug for udarbejdelsen af den empiriske undersøgelse, der dermed skaber en 21 I kapitel 6 uddyber vi vores metodeteoretiske afsæt i receptionsforskningen. 22 I kapitel 6 uddyber vi baggrunden for udvælgelsen af respondenter og ekspliciterer vores metodiske overvejelser omkring det kvalitative forskningsinterview. Kapitel 1 Indledning 17

18 teoretisk ramme for receptionsanalysen. Argumentation for valg af metode og teori giver vi i de enkelte kapitler. Læsevejledning Kapitel 1: Efter denne læsevejledning redegør vi kort for centrale begreber, giver en introduktion til specialets enkelte kapitler, argumenterer for vores valg af case og afklarer specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Kapitel 2: Kunstmuseet og publikum I første del af specialets teoretiske ramme præsenterer vi vores teoretiske forståelse af kunstmuseet og dets relation til publikum i sammenhæng med den måde, kunsten præsenteres og formidles på. Som indledning til kapitlet argumenterer vi for vores valg af teoretikere, der udgør kunsthistoriker Carol Duncan, museumsteoretiker Eilean Hooper-Greenhill og kunst- og litteraturkritiker Walter Benjamin, og vi konkretiserer, hvordan teorierne er anvendelige i forhold til undersøgelsen. Kapitel 3: Nettet som formidlingsplatform Den anden del af specialets teoretiske ramme omhandler nettet som medie og formidlingsplatform. I kapitlet undersøger vi, hvordan man kan definere et digitalt medie, og hvorledes vi kan forstå internettets kommunikative aspekter og dets betydning for tid og rum. Indledningsvis argumenterer vi, som i kapitel 2, for vores valg og brug af teoretikere, der udgør medieteoretiker Lev Manovich, internetforsker Niels Ole Finnemann og sociolog Manuel Castells. Vi afslutter kapitlet med et afsnit, hvor vi kobler de to teoretiske felter til at skabe en række analytiske værktøjer, der fungerer som specialets teoretiske ramme for receptionsanalysen. Kapitel 4: SMK som afsender I dette kapitel undersøger vi SMK s intentioner med Kunsthistorier på baggrund af forskellige offentlige dokumenter fra museet og et kvalitativt forskningsinterview med kunstformidler på Freddie-sitet, Liza B. Kaaring. Kapitlet har til formål at skabe et udgangspunkt for receptionsanalysen, så vi kan undersøge sammenhængen mellem SMK s intentioner og respondenternes faktiske oplevelse af sitet. 18

19 Kapitel 5: Introduktion til sitene I dette kapitel præsenterer vi de tre sites og karakteriserer, hvordan de på forskellig vis udnytter mediets potentialer og formidler kultur- og kunsthistorie. Introduktionernes funktion er således at skabe en forståelse af de sites, som respondenterne oplever i undersøgelsen. Kapitel 6: Metodisk design I dette kapitel ekspliciterer vi vores overvejelser omkring, hvorfor vi laver en receptionsundersøgelse, samt argumenterer for vores konkrete metodiske valg i forhold til empiriproduktion og valg af analysemodel. Kapitel 7: Receptionsanalyse I dette kapitel præsenterer vi vores analysestrategi samt foretager en receptionsanalyse af de otte respondenternes oplevelse af de tre sites. Kapitel 8: Retrospektive refleksioner I dette kapitel forholder vi os til aspekter, som vi finder centrale i forhold til betydningen af vores teoretiske og metodiske valg, og vi reflekterer over, hvordan vi teoretisk og metodisk kunne have grebet dele af specialet anderledes an. Kapitel 9: Konklusion I dette kapitel konkluderer vi på receptionsanalysens resultater i forhold til problemfelt og problemformulering samt diskuterer resultaterne i forhold til de teoretiske begreber og til SMK s intentioner med Kunsthistorier. Kapitel 10: Perspektivering Afslutningsvis perspektiverer vi den viden, vi har opnået i forhold til et nyt teoretisk perspektiv, og søger dermed at give en mulig relevant teoretisk vinkel til videre forskning i kunstformidling på nettet ud fra et brugerperspektiv. 19 Kapitel 1 Indledning

20 Begrebsafklaring I dette afsnit redegør vi kort for, hvordan vi anvender centrale begreber i specialet. Kulturinstitution Begrebet kulturinstitution er et bredt begreb, der henviser til mange typer af institutioner i samfundet. Når vi bruger begrebet, refererer vi til den offentlige kulturinstitution, hvis formål ikke er at opnå økonomisk profit, men at formidle kultur i henhold til lovgivningen (Himmelstrup 2004: ). Begrebet henviser således til en konkret fysisk institution som eksempelvis et kunstmuseum. Kunstmuseum Når vi anvender begrebet kunstmuseum, henviser vi til de offentlige statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark. 23 I kapitel 2, hvor vi undersøger kunstmuseet teoretisk, tager vi dog afsæt i international, museologisk forskning, da der ikke findes meget dansk forskning på området, og vi må derfor tage vores afsæt her. For sproglig variation anvender vi også begrebet museum og refererer ligeledes her til kunstmuseer. Site Vi bruger både begrebet site på samme måde, som vi bruger begrebet website. Kunstformidling Vores brug af begrebet kunstformidling refererer til kunstmuseers formidling og ikke eksempelvis til netkunst eller til andre, der formidler kunst. Derudover henviser vi med kunstformidling på nettet til kunstformidling uden for museets fysiske rum, og vi afgrænser os her fra at undersøge mulighederne for kunstformidling over eksempelvis mobiltelefonen eller i andre digitale platforme som eksempelvis en ipod. 23 Både de statslige og statsanerkendte kunstmuseer hører under museumsloven og har således begge en formidlingsforpligtigelse. 20

21 Kunsthistorier som case Freddie-sitet som case er valgt på baggrund af en formålsbestemt udvælgelsesstrategi, hvilket betyder, at vi har valgt casen ud fra formålet om at få afspejlet problemstillingen i et konkret produkt (Neergaard 2007: 11). SMK opfatter Kunsthistorier eksemplificeret i Freddie-sitet som nyskabende digital kunstformidling, der udnytter netmediets formidlingspotentialer. Freddie-sitet er således valgt, da vi mener at det kan give os central viden om nettets potentiale som kunstformidlingsplatform og mulighed for at generalisere analytisk fra case til teori (Neegaard 2007: 12). At undersøgelsen skulle tilrettelægges som et casestudie, finder vi oplagt, da metoden egner sig godt i forhold til en undersøgelse af et underbelyst felt (Neergaard 2007:19). Dette forhold udgør dog samtidig et problem, idet feltet er så nyt, at der som nævnt ikke er færdigudviklet nyskabende formidlingsinitiativer, der afspejler problemstillingen omkring brugen af nettets kommunikative muligheder fuldt ud. Det vil sige, at der ikke findes et færdigt lanceret kunstformidlingsprojekt i Danmark, der for alvor inddrager brugeren som medskaber af indhold. Det har således ikke været muligt at finde dette ene kunstformidlingsprodukt, der kunne afspejle den overordnede problemstilling, som vi mener er yderst relevant at belyse i forhold til spørgsmålet om kunstmuseernes brug af nettet. Dette har betydet, at vi har valgt at sammensætte vores empiriske undersøgelse således, at vi undersøger det kunstformidlingsprojekt i Danmark, som lige nu må anses for mest nyskabende, men som stadig er under udvikling, og perspektiverer det med to websites, der inddrager brugergenereret indhold i deres kultur- og kunstformidling. På grund af disse valg har specialet taget form som en pre-testende receptionsundersøgelse og afprøvningen af Freddie-sitet har fundet sted på et ufærdigt site i form af en mock-up. Kriteriet for udvælgelsen af Nordisk Forfatteratlas og Brooklyn Museum-sitet er først og fremmest, at de indeholder forskellige former for brugerdrevet indhold, som Freddie-sitet som nævnt ikke indeholder. 24 Når respondenterne får en reel mulighed for at afprøve forskellige former for brugerdrevne funktioner, me- 24 Brugerne kan på Nordisk Forfatteratlas stemme på deres favoritbøger og forfattere og anbefale bøger til andre brugere. På Brooklyn Museum-sitet kan brugerne oprette en profil og tagge museets værker, kommentere på de enkelte værker og dertil blandt andet downloade og dele værker fra sitet. I kapitel 5 præsenteres sitene enkeltvis. 21 Kapitel 1 Indledning

22 ner vi, at vi får nogle mere valide svar fra dem, end hvis vi blot havde bedt dem om at forholde sig hypotetisk til sådanne funktioner. Det specifikke valg af disse to sites hænger dels sammen med, at SMK i udviklingen af Freddie-sitet er inspireret af disse, men hovedårsagen er dog, at vi ønsker at undersøge, hvordan respondenterne oplever disse kommunikationsformer i en kunstformidlingssammenhæng. 25 Man kunne indvende, at en perspektivering med et site fra DR, der formidler viden om forfattere og litteratur og således hverken er et museumssite eller et kunstformidlingssite, 26 ikke udgør et velegnet sammenligningsgrundlag. Vi mener imidlertid, at sitet stadig er relevant at inddrage i undersøgelsen, da det er et eksempel på kulturformidling på nettet med en stor kulturinstitution (ligesom SMK) som afsender, og da vi netop kun bruger det til at undersøge, hvordan respondenterne forholder sig til det brugerdrevne indhold. Derudover har sitet, ligesom det er hensigten med Kunsthistorier, også en biografisk tilgang til formidlingen. Ligeledes kunne man indvende, at en perspektivering med et site fra et amerikansk kunstmuseum, som respondenterne ikke har et tæt tilhørsforhold til, og hvis indhold formidles på engelsk, er problematisk. Vi mener dog, at den målgruppe vi undersøger, er vant til at bruge engelsksprogede websites, og vi mener således, at denne forskel ikke vil udgøre en barriere. Afprøvningen af Freddie-sitet som en mock-up betyder, at sitet som helhed fremstår mere ufærdigt end de andre to sites. Der er således fejl og mangler, hvad angår både tekstredigering, mouseovertekster, flashfunktioner og hyperlinks. Vi var bevidste om, at vi ved at inddrage to færdigredigerede og fungerende sites kunne komme til at påvirke oplevelsen af Freddie-sitet negativt og få det til at fremstå mindre professionelt. Vi gjorde derfor over for respondenterne særligt opmærksom på, at Freddie-sitet fremstod i en testudgave, hvilket de tilsyneladende tog til efterretning i deres vurdering. 25 Det kan tilføjes, at Brooklyn Museum i det internationale museumsmiljø omkring museers brug af web 2.0 bliver fremhævet som et af de museer, der er mest eksperimenterende og nytænkende på dette felt. Eksempelvis på følgende artikler på Nina Simons blog omkring museer og web 2.0: ( ) 26 Litterære værker kan i nogle sammenhænge også betegnes som kunst, men vi henviser her til den form for kunst, som kunstmuseerne har at gøre med. 22

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...?

overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...? overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...? Kunstmuseets dilemmaer på facebook Katrine Damkjær frkdamkjaer@itu.dk IT University Copenhagen Digital Design og Kommunikation 2. November 2009

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Unge i dialog med kunstmuseerne?

Unge i dialog med kunstmuseerne? Unge i dialog med kunstmuseerne? Om kunstmuseers kommunikation med 20-29-årige på nettet En undersøgelse af, hvordan danske kunstmuseer kan kommunikere med målgruppen 20-29 år gennem brug af strategisk

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere