Familier klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familier klasse"

Transkript

1 Familier GRUNDMATERIALE klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere

2 INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum... 7 Emne 2: hav det godt!... EMne 3: krop og grænser Emne 4. følelser Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt Sangtekst side 53: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin Grundmateriale klasse 2

3 Forord Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder ideer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de temamaterialer, der hvert år udgives til Uge Sex-kampagnen og sammen med den nye hjemmeside til klasse, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Om Sex & Samfund Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex. Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Grundmateriale klasse 3

4 Hvad indeholder materialet? Materialet består af konkrete øvelser inden for fire centrale emner for seksualundervisningen i indskolingen. Emnerne er: Det trygge rum Hav det godt! Krop og grænser Følelser I afsnittet Det trygge rum findes eksempler på øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen. Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin, trinmål og temaets tværfaglige muligheder. Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Øvelser Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Dansk Øvelser og målgruppe Alle øvelserne i materialet kan i princippet bruges på både 2. og 3. klassetrin. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, hvordan øvelserne passer til de konkrete elever i din klasse. Måske vil du opleve, at du får brug for at lave mindre tilpasninger. I mange af øvelserne kan du finde forslag til, hvad disse kunne være. Natur/teknik It- og mediekompetencer Billedkunst Musik Idræt Grundmateriale klasse 4

5 hvad indeholder materialet? Øvelse og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De korte (< ½ time) De lidt længere (½-1 time) Grundmateriale klasse 5

6 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende normaltbegavede, eller børn med særlige behov, der er inkluderet i folkeskolen. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne, end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen imod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at være anderledes, kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er nogen særlige ting på spil i klassen i forhold til dette? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Piktogrammer Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Grundmateriale klasse 6

7 Emne 1: det trygge rum Elevernes trivsel og et trygt socialt miljø er en vigtig forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. I den sammenhæng peger international forskning da også på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne¹. I dette afsnit af materialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet med at skabe trygge rammer for eleverne i seksualundervisningen. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. For elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen let føles som en utryg eller usikker situation. I de yngste klasser kan utrygheden for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden også kan handle om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om, eller det, de siger. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i undervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne. Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at du som underviser, gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. Kilder: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. trinmål Når du bruger øvelserne i dette emne, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab : Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer Opstilling af ideer til en sund klasse og en sund skole Opstilling af ideer til et godt socialt miljø i klassen Drøftelse af egne og andres behov for støtte og hjælp For at støtte eleverne i at være opmærksomme og lytte til hinanden i samtalerne omkring et godt fællesskab i klassen, kan underviseren introducere klassens samtalebold. Samtalebolden er en lille bold, som underviseren kaster eller triller til de elever, der gerne vil sige noget. Sex & Samfund anbefaler Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eleverne i indskolingen kan det for eksempel gøres ud fra følgende principper: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til etnicitet, familiebaggrund, hvordan man ser ud, hvad man mener, hvordan man er dreng og pige med videre). Ord og udsagn, der diskriminerer eller siger noget dårligt om andre, accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Inddragelse af underviserens eller elevernes personlige oplevelser må ikke blive grænseoverskridende for nogen. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres i øvelse 1.1 og 1.2 i dette afsnit. Grundmateriale klasse 7

8 emne 1: det trygge rum Bedreseksualundervisning.dk Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere Seksualundervisning i den utrygge klasse I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelserne, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelser af typen icebreakere, der findes i dette afsnit, er særligt anvendelige i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. Mangfoldighed i klasserummet Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. Det er også vigtigt, at du som underviser overvejer, hvad du i din kommunikation med eleverne kan gøre for, at alle føler sig inkluderet. Eksempelvis er det vigtigt ikke at signalere, at familier ser ud på en bestemt måde, at drenge og piger er på en bestemt måde, eller at man skal være to forskellige køn for at være kærester. at sige til og fra Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde udvalgte elementer i indskolingens seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra med. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Grundmateriale klasse 8

9 emne 1: det trygge rum Sprog Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på, kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er okay. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Læs mere om hvordan dette kan gøres i øvelse 1.2. Grundmateriale klasse 9

10 1.1 fælles aftaler gruppearbejde Mål At eleverne bliver enige om fælles aftaler, der gør klassen til et rart sted at være. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. Målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsark med Kroppeloppen og teksten kan eventuelt kopieres til eleverne. Underviseren kan læse teksten igennem på forhånd for at øve sig på rimene. Arbejdsark med tegning af Kroppeloppen kopieres og vises på projektor. Beskrivelse Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at klassen nu skal møde Kroppeloppen. I dag er Kroppeloppen nemlig kommet på besøg i klassen for at få at vide, hvilke aftaler der er gode af have, hvis det skal være trygt og rart for alle at være i klassen. Kroppeloppen har skrevet en tekst til eleverne, som underviseren læser op. Brug gerne projektor eller smartboard til at vise Kroppeloppen med for eleverne, mens teksten læses højt. Afhængig af elevernes niveau kan teksten også kopieres og uddeles til eleverne, så de selv kan læse med, mens underviseren læser højt. Herefter taler underviseren med eleverne om, hvad der står i teksten. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er det, Kroppeloppen gerne vil vide? Hvorfor kan det være godt at have nogle aftaler for, hvordan man skal være i en klasse, hvis alle skal have det rart? Hvilke eksempler på aftaler nævner Kroppeloppen? Hvad tænker I om de eksempler? Hvad betyder det, at man kan være, præcis som man er? Hvad kan man gøre for at give plads til, at alle kan være, præcis som man er, i en klasse? Tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. Papir og pen til hver gruppe. Eventuelt et smartboard eller en projektor. Eventuelt farver til at farvelægge Kroppeloppen med. Tips til underviseren Kroppeloppen er en figur, som eleverne også kan møde i undervisningsmaterialet på nettet, Øvelsen kan eventuelt tilrettelægges sammen med øvelse 1.5, hvor Kroppeloppen også indgår. Denne øvelse kan bruges til at arbejde med fællesskabet i klassen. Aftalerne kan løbende tages op til revision. Aftalerne kan også bruges som afsæt til, at klassen eksempelvis kommer med gode eksempler på, at aftalerne er blevet overholdt. På den måde sættes fokus på de positive historier om klassens fællesskab. Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 10

11 1.1 fælles aftaler. gruppearbejde... Fortsat fra forrige side Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á 2-3 personer og fortæller eleverne, at hver gruppe skal svare på Kroppeloppens spørgsmål om, hvilken aftale der er særligt smart, hvis alle i klassen skal have det rart. Man må gerne bruge de aftaler, klassen allerede har talt om, eller nogle af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, men eleverne må også gerne finde helt nye eksempler. Afhængig af elevernes niveau, kan de få til opgave enten at skrive deres aftale ned eller at forberede sig på at fortælle om aftalen. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sin aftale og forklarer, hvorfor den aftale er den smarteste, hvis alle skal have det rart. Underviseren skriver aftalerne op på tavlen eller på smartboardet. Når en gruppe har præsenteret en aftale, må de andre grupper stille spørgsmål til aftalen, inden en ny gruppe fortæller om deres aftale. Underviseren må også gerne stille uddybende spørgsmål til gruppen, eksempelvis: Tips til underviseren Hvis grupperne har svært ved at komme med forslag til aftaler i grupperne, kan underviseren henvise til Kroppeloppens forslag til aftaler og spørge gruppen, hvilken af de aftaler, som Kroppeloppen nævner, der er særligt vigtige. Teksten kan bruges i musikundervisningen, hvor eleverne kan rappe den og udvikle rytmer til den. Hvis man synger morgensang på årgangen eller fælles på trinnet, kan klassen fremføre rappen for de andre elever. Hvorfor er denne aftale særlig vigtig? Hvordan kan den aftale sikre, at alle har det rart i klassen? Hvad kan man gøre, hvis nogen ikke overholder denne aftale? Til slut læser underviseren alle aftalerne højt og spørger klassen, hvordan de kan hjælpe hinanden med at overholde disse aftaler. Underviseren fortæller eleverne, at aftalerne hænges op i klassen, så de kan huske dem, og så Kroppeloppen kan se aftalerne, hvis den pludselig kigger forbi. Herefter kan der i undervisningen løbende henvises til disse aftaler. Afslut eventuelt med at uddele arbejdsarket med tegninger af Kroppeloppen, som eleverne kan farvelægge og hænge op i klassen. Grundmateriale klasse 11

12 1.1 fælles aftaler. gruppearbejde arbejdsark fælles aftaler Halløj siger Kroppeloppen Kan I mig mon lære Hvordan er en klasse hvor alle kan være Være som de er og ha det godt Hvor alle kan få hjælp med stort og småt Og nu kære klasse så spørger jeg jer Jeg spørger både alle og hver især Fortæl om en aftale der er særlig smart Hvis alle i klassen Ska ha det rart Er det sandt man skal lytte til hvad andre siger? Er det sandt at alle er lige både drenge og piger? Er det sandt man taler pænt og ik siger grimme ord? Er det sandt det lige fedt om man er lille eller stor? Er det sandt det rart at være i den klasse især: Hvor der er plads til at være præcis som man er? Grundmateriale klasse 12

13 1.1 fælles aftaler. gruppearbejde arbejdsark fælles aftaler Grundmateriale klasse 13

14 1.2 Ord, der gør ondt Klassesamtale Mål At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt. At eleverne kan give forslag til, hvad man i klassen kan gøre for, at ingen kaldes noget, de ikke kan lide. Målgruppe klasse. Tid og materialer Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Papir eller post-it sedler. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Eleverne introduceres til øvelsen, ved at underviseren fortæller, at de fleste har det sådan, at der nogle ord, som man ikke kan lide, at andre bruger eller kalder én. Måske bliver man ked af det, når man hører det, eller sur eller irriteret. Man kan sige, at det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt eller at høre på. Underviseren opfordrer alle elever til at lukke øjnene og tænke på et ord eller et øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt. Understreg over for eleverne, at de ikke skal fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn, de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal prøve at mærke efter, hvordan det føles at blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen at understrege over for eleverne, at de kun skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan føles det at blive kaldt noget, man ikke bryder sig om? Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn? Hvem bestemmer, om et navn er et øgenavn eller et kælenavn? Hvordan ved man, om andre synes det gør ondt at blive kaldt noget bestemt? Er der forskel på, hvor ondt det gør at blive kaldt bestemte ord eller øgenavne afhængig af, hvem det er der, siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt, hvis det er én i klassen, der siger det? Eller hvis det er én uden for klassen?) Hvad kan man gøre, hvis man bliver kaldt ord, man ikke bryder sig om? I forbindelse med opsamlingen inddrager underviseren en pointe om, at man kan have forskellige grænser for, hvilke ord man kan lide at blive kaldt, eller hvilke ord man ikke har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den forbindelse, at voksne også har grænser for, hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg over for eleverne, at ord som bøsse, luder, fede, perker og spasser er eksempler på ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende og negativt. Som afslutning på øvelsen skal eleverne i mindre grupper komme med forslag til, hvordan man undgår, at nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der gør ondt. Grupperne kan svare på følgende spørgsmål: Hvilke aftaler kan klassen lave? Hvilke ord skal det være forbudt at bruge i klassen? Hvad skal man gøre, hvis man hører, at nogen alligevel bruger de ord, klassen har aftalt, man ikke bruger? Tips til underviseren På mange skoler er det udbredt, at eleverne bruger ord som bøsse, homo, luder, perker, fede og spasser på negativ vis. Denne sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de ord, som de hører de ældre elever bruge. Det er vigtigt, at man som underviser gør en indsats i forhold til at forebygge elevernes brug af disse ord, da de bidrager til et klima på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet, krop og funktionsnedsættelser. Hvis der er andre ord, der er en del af den nedsættende jargon på skolen eller i klassen, kan man som underviser inddrage disse ord i øvelsen som supplement eller erstatning for de ord, der er nævnt i øvelsen. Hvis eleverne virker engagerede i forhold til øvelsens fokus på forslag til, hvad man i klassen kan gøre for at forhindre brugen af ord og sprog, der gør ondt, kan underviseren bruge dette engagement til at støtte eleverne i også at udvikle ideer til forandringer på skolen generelt. Eleverne kan opfordres til at tage problemstillingen op i elevrådet, hos skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter hvilke ideer de selv har. Grundmateriale klasse 14

15 1.3 Tre ting til fælles Icebreaker Mål At eleverne lærer noget nyt om hinanden. At eleverne finder frem til, hvad de har til fælles. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 15 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne står i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller eleverne, at de nu i grupper skal finde frem til tre ting, de har tilfælles med dem, de er i gruppe med. Måden, de gør det på, er ved at fortælle noget om sig selv og ved at stille spørgsmål til de andre. Eksempler på noget, man kan undersøge, om man har tilfælles, er eksempelvis hvilke lande eller byer i Danmark har man besøgt, hvad kan man godt lide at lave i sin fritid, hvad har man spist til morgenmad, hvilken farve kan man godt lide, hvor mange søskende har man og så videre. Eleverne instrueres i, at de ting, de finder frem til, skal være noget, der er særligt for dem. De må for eksempel ikke vælge noget, som de fleste mennesker har tilfælles (for eksempel to øjne, en mund eller to ben). Elevernes skal også have at vide, at de ikke behøver fortælle noget om sig selv, som de ikke har lyst til at fortælle. Eleverne inddeles herefter i grupper á 3-4 elever, og øvelsen sættes i gang. Grupperne har tre minutter til at finde tre ting, de har tilfælles. Når de tre minutter er gået, fortæller hver gruppe, hvad de har tilfælles. Herefter inddeles eleverne i nye grupper, og øvelsen laves igen, så mange gange som underviseren finder det relevant. Tips til underviseren I stedet for at lave nye grupper á 3-4 elever efter første runde, kan øvelsen gentages ved at slå to grupper sammen, så de nu bliver 6-8 elever i hver gruppe, der skal finde 2-3 ting, de har tilfælles. Sådan kan øvelsen forsættes, så det til sidst er hele klassen, der skal forsøge at finde 2-3 ting, de har tilfælles. Som opsamling på øvelsen kan underviseren eventuelt spørge: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Var det let eller svært at finde frem til noget, I havde tilfælles? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Grundmateriale klasse 15

16 1.4 jeg kan godt li Icebreaker Mål At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der er et eksempel på noget, personen godt kan lide. Det kan være noget, personen kan lide at gøre, lide at spise, lide at se i fjernsynet eller det kan være en farve, en situation eller et fag i skolen, som vedkommende kan lide. Kun fantasien sætter grænser. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man et skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre det vil sige, hvis de andre kan lide det samme som den person, der har ordet træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger den næste i cirklen noget, som personen godt kan lide, og sådan fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. Øvelsen kan eventuelt fortsætte en runde mere, hvor man fortæller nye ting om, hvad man godt kan lide. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Tips til underviseren Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Er der meget generte eller tilbageholdende elever i klassen, kan underviseren eventuelt hjælpe disse elever ved at stille spørgsmål om konkrete ting, de kan lide. Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at fortælle om noget, man godt kunne lide? Hvordan var det at opdage, at der var nogen, der kan lide det samme som en selv? Har I lært noget nyt om, hvad hinanden kan lide? Grundmateriale klasse 16

17 1.5 kroppeloppen siger Icebreaker Mål At eleverne kan give og lytte til fælles beskeder. At eleverne bevæger sig og har det sjovt sammen. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug 10 minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Alle står i en cirkel på gulvet. Underviseren udpeger én af eleverne, der skal være Kroppeloppen. Kroppeloppen bestemmer over de andre. Kroppeloppen skal bestemme, hvilken bevægelse eller udtryk de andre skal lave ved at sige: Kroppeloppen siger efterfulgt af en kommando eksempelvis dans/grin/sid ned/vink/hop/vær sur og så videre. Kroppeloppen kan også bestemme, at de andre skal være stille og ikke bevæge sig ved at sige: Kroppeloppen siger stille, hvorefter alle skal være helt stille, indtil Kroppeloppen giver en ny kommando. Tips til underviseren Øvelsen kan bruges som opstart på et undervisningsforløb og gentages, når man i forløbet trænger til at få en pause og få rørt kroppen efter øvelser, hvor der har været talt meget. Afhængig af hvor lang tid, man har til øvelsen, kan flere elever på skift være Kroppeloppen. Man kan også lade Kroppelop-rollen gå på omgang, så hver elev får lov til at give et par kommandoer, hvorefter en ny tager over. Grundmateriale klasse 17

18 Emne 2: hav det godt Øvelserne om emnet Hav det godt i dette materiale sætter fokus på elevernes egne erfaringer med, og tanker om, trivsel og sundhed. En række af øvelserne sætter fokus på at bidrage til udviklingen af en spirende forståelse hos eleverne i forhold til det brede og positive sundhedsbegreb. Gennem øvelserne kan eleverne lære, at sundhed ikke bare er sund kost og masser af motion, men også handler om have det godt i sin familie, med sine venner og i klassen. Det er også en vigtig pointe, at man gennem sine egne handlinger kan være med til at fremme sin egen og andres sundhed, blandt andet ved at behandle sine kammerater i klassen godt. Et væsentligt budskab inden for dette emne er, at mennesker er forskellige og har forskellige oplevelser af, hvad der er godt, rart og sundt for dem selv. Hvad én person synes er godt, er ikke nødvendigvis det samme, som en anden person synes. Denne mangfoldighed findes også hos børn i indskolingen og skal anerkendes gennem undervisningen om disse emner. Underviserens rolle er derfor at støtte eleverne i at sætte ord på deres egne erfaringer og refleksioner og bakke op om et fællesskab i klassen, der inkluderer elevernes forskelligheder. To af øvelserne inden for emnet handler om henholdsvis køn og familier. Begge øvelser har fokus på at skabe rummelighed i klassen i forhold til elever, der på forskellig vis adskiller sig fra normerne. Det kan være piger og drenge, der har andre interesser, styrker eller udseende, end de andre fra det samme biologiske køn. Eller børn, der vokser op i familier, der på forskellig viser adskiller sig fra de traditionelle normer om, hvordan en familie skal være eller se ud. Erfaringer viser, at netop det, at adskille sig fra klassekammerater i forhold til køn og familier, på forskellig vis kan sætte én i en udsat position, hvor man måske oplever drillerier eller at blive holdt udenfor. Gennem emnets øvelser er det i denne sammenhæng hensigten at bidrage til udviklingen af et rummeligt klassefællesskab, som alle kan føle sig som en del af. trinmål Når du bruger øvelserne i dette emne, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der: fortæller om sundhed som et bredt og positivt begreb, for eksempel gode venner, familie, velvære og sund mad. fortæller om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. fortæller om drenge- og pigeroller. opstiller ideer til et godt socialt miljø i klassen. Kroppelop.dk Kroppelop.dk er et nyt undervisningsmateriale på nettet, der særligt er udviklet til seksualundervisningen i indskolingen. På siden kan klassen med brug af film og spil for eksempel arbejde med andre perspektiver på emnet familier. Det brede og positive sundhedsbegreb I Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab beskrives det, hvordan undervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. Inden for dette sundhedssyn handler sundhed både om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og socialt velvære og om det forhold, at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. Grundmateriale klasse 18

19 2.1 hvad gør mig glad? prioriteringsøvelse Mål At eleverne kan sætte ord på, hvad der gør dem glade. At eleverne kan fortælle om sundhed som noget, der handler om mange forskellige ting. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket til alle elever. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer En lille bold. Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller står op i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal arbejde med nogle øvelser, der handler om at finde frem til, og fortælle om, hvilke ting i ens liv, der gør én glad. Underviseren har en lille bold i hånden, som eleverne nu skal kaste eller trille rundt i cirklen mellem hinanden. Når man griber bolden, skal man sige, hvad der gør én glad. Det kan for eksempel være, når man leger med sine gode venner, når man laver noget rart med sin familie, eller når man går tur med sin hund. Bolden kastes eller trilles mellem eleverne, til alle elever har sagt noget mindst én gang, men gerne flere. Eleverne skal have at vide, at de gerne må bruge tid til at tænke sig om, hvad de vil svare, og at de skal lytte til hinanden. Man må gerne sige nogle af de samme ting, som andre har sagt, hvis man synes, det også gælder for én selv. Herefter sætter eleverne sig på deres pladser i klassen, og underviseren udleverer et eksemplar af arbejdsarket til øvelsen til alle. På arbejdsarket er en illustration af en opslagstavle, hvor der blandt andet findes tre tomme sedler. Elevernes opgave er nu individuelt at udfylde de tre sedler med tre konkrete situationer, hvor de kan huske, at de har været rigtig glade. Eleverne kan skrive og/eller tegne de situationer, de tænker på, alt efter deres individuelle kompetencer. De skal opfordres til at tænke sig godt om og udvælge situationer, som de virkelig husker som glade/rare/lykkelige eller lignende. De må gerne tale med deres sidemakker om det, og underviseren må også gerne gå rundt og støtte eleverne med at løse opgaven. Elever, der bliver tidligt færdige, kan bruge tiden på at farvelægge opslagstavlen og tegne andre elementer på denne, hvis de har lyst. Når alle elever er færdige med at udfylde arbejdsarket, kan øvelsen rundes af på flere måder, alt efter hvad underviseren vurderer passer bedst: Underviseren kan spørge eleverne, om der er nogen, der har lyst til at fortælle om én af de ting, som de skrev på arbejdsarket. Alle de elever, der har lyst, får lov til at fortælle. Underviseren beder eleverne om at sidde parvis eller i mindre grupper (hvis de for eksempel i forvejen sidder ved gruppeborde) og fortælle om én eller flere af de situationer, de har nævnt. Som afslutning kan underviseren samle op på øvelsen ved at tydeliggøre for eleverne, at der kan være mange ting, der gør én glad, og at det kan være forskellige ting, alt efter hvem man er. Her kan nævnes, at både familie, venner, skolen, fritid, motion, mad, oplevelser og meget andet kan gøre én glad.tal med eleverne om spørgsmål som: Hvordan kan man mærke i kroppen, at man oplever noget, der gør én glad? Hvad betyder det for én, at man oplever noget, der gør én glad? Kan I nævne nogen situationer, hvor man i særlig grad har brug for, at andre siger Tips til underviseren Det er vigtigt, at ingen elever føler sig pressede til at tale foran de andre i klassen. Som opstart på øvelsen kan der derfor lægges op til, at man kan sende bolden videre til en ny, hvis man modtager bolden og ikke har lyst til at sige noget. For at give alle elever mulighed for at kunne sige noget første gang, de modtager bolden, kan øvelsen indledes med, at alle elever lukker øjnene og tænker på nogle situationer, der gør dem glade. Det kan være med til, at øvelsen kommer godt i gang, og alle føler sig trygge ved at modtage bolden. Hvis klassen arbejder med portfolio i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, kan elevernes opslagstavler senere hen indgå i denne. eller gør noget, der gør én glad? Hvorfor er det særligt vigtigt i disse situationer? På den måde skabes mulighed for, at eleverne kan sætte ord på, hvad det betyder, at man oplever at have noget i sit liv, der gør én glad. Herigennem kan eleverne få en spirende forståelse af det brede og positive sundhedssyn gennem eksempler fra deres egne liv. Når arbejdet med øvelsen er færdigt, hænger eleverne deres opslagstavler op i klassen. Grundmateriale klasse 19

20 2.1 hvad gør mig glad? prioriteringsøvelse Arbejdsark Hvad gør mig glad? Grundmateriale klasse 20

21 2.2 Hav det godt! individuel øvelse Mål At eleverne kan give eksempler på, hvornår de synes, at de har det godt. At eleverne kan fortælle om sundhed som noget, der handler om mange forskellige ting. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket (eventuelt i A3). Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne får udleveret et eksemplar af arbejdsarket. Hvis dette er kopieret i A3-format, er der god plads til at kunne tegne eller skrive i felterne. Underviseren gennemgår arbejdsarket for eleverne, eventuelt ved at vise det på et smartboard eller lignende. Eleverne skal arbejde individuelt med øvelsen. I hvert af de fem forskellige felter på arbejdsarket skal de tegne eller skrive et eksempel (eventuelt flere) på, hvornår de har det godt. Det vil sige: Hvornår de har det godt, mens de er i skolen, mens de er sammen med deres venner, mens de er sammen med deres familie, når de er alene og i forhold til deres krop. Eleverne må gerne tale med deres sidemakker, mens de laver øvelsen, og underviseren bør gå rundt og hjælpe de elever, der har brug for det. Når eleverne er færdige med arbejdsarket, laves en fælles opsamling i klassen. Her kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Kan I give nogle eksempler på, hvornår I selv synes, at I har det godt i skolen/med vennerne/i familien/alene/med kroppen? Hvad vil det sige at være sund? Er det at være sund det samme som at have det godt? Hvem bestemmer, om man er sund? Er det én selv, ens forældre, skolen, venner? Hvem har ansvaret for, at man er sund/har det godt? Er det én selv, ens forældre, skolen, ens venner? Hvad kan man selv gøre for at have det godt/være sund? Hvad kan man gøre, for at andre har det godt/er sunde? Hvem kan man tale med, hvis man ikke har det godt/ikke føler sig sund og gerne vil have det skal være anderledes? ( I den forbindelse kan eleverne informeres om muligheden for at tale med skolens sundhedsplejerske eller ringe til Børnetelefonen). Tips til underviseren Hvis det kan være svært for nogle eller alle eleverne at forholde sig til alle fem aspekter, som vises på arbejdsarket (skolen, venner, familie, alene, kroppen), så kan øvelsen gøres mere enkel ved at fokusere på 1-2 af disse. Eventuelt kan øvelsen indgå som en del af et forløb, hvor man over længere tid beskæftiger sig enkeltvist med alle fem aspekter for herefter til sidst at se dem i en helhed. Eleverne kan eventuelt få arbejdsarket med hjem for at udfylde det (eller få ideer til det) sammen med deres familie. Dette kan skabe en mulighed for dialog mellem elever og forældre. Forældrene bør dog være informerede om, hvordan de kan tale med deres barn om arket, og hvordan de kan hjælpe med at udfylde det, så det bliver en god oplevelse for eleven. Grundmateriale klasse 21

22 2.2 HAV DET GODT. INDIVIDUEL ØVELSE Arbejdsark HAV DET GODT hav det godt! Hvornår har du det godt: i skolen, med dine venner, med din krop, med din familie, når du er alene? i skolen med dine venner med din familie mig med din krop alene Grundmateriale klasse 22

23 2.3 Hvem er vi? Fra stol til stol Mål At eleverne kan tale om, hvordan de som personer både har ting tilfælles og er forskellige i klassen. At eleverne kan give eksempler på, hvad der er godt ved, at man er forskellige og har forskellige ting, man er gode til i en klasse. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne synes, at udsagnet passer på dem selv, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også rejser sig. Hvis de ikke synes, at udsagnet passer på dem selv, bliver de siddende på stolen. De må ikke gå tilbage til den stol, de kommer fra. Hvis der kun er én elev, der rejser sig, bytter denne plads med underviseren. Efter at alle udsagn er læst højt, kan underviseren benytte følgende spørgsmål i samtalen med klassen: Var der nogen ting, alle i klassen havde tilfælles? Hvorfor kan det være godt at vide, at man har noget tilfælles med nogen andre i klassen? Var der nogen ting, hvor vi var meget forskellige? Hvad er det gode ved, at der er nogen ting, hvor vi i klassen er forskellige? Var der nogen ting, I blev overraskede over at få at vide om klassen? Var der nogen ting, der gjorde jer nysgerrige efter at få mere at vide om hinanden? Hvad er det gode ved at finde ud af nye ting, man ikke vidste om hinanden i forvejen? Samtalen om de enkelte spørgsmål kan uddybes ved, at underviseren stiller åbne og nysgerrige spørgsmål til det, eleverne bringer frem. Vær opmærksom på, at samtalen holdes på et generaliserende plan med fokus på det positive ved at være forskellige og nysgerrighed efter at opdage nye forskelle og ligheder hos hinanden i klassen. Der er en vigtig pointe i, at øvelsen ikke kommer til at handle om, hvordan enkelte elever skiller sig ud fra flertallet. Udsagn til øvelsen: Jeg går i 2.A (indsæt klassens eget navn) Jeg har bukser på. Jeg har noget rødt på. Jeg har kort hår. Jeg har sort hår. Jeg kan godt lide matematik. Jeg kan sige godmorgen på engelsk. Jeg spiser havregryn til morgenmad. Jeg har mit eget værelse. Jeg har søskende. Jeg kan godt lide te. Jeg elsker regnvejr. Jeg har et kæledyr. Jeg har hjulpet nogen med noget i dag. Jeg kan tælle til 10 på to sprog. Jeg kan godt lide at fortælle historier. Jeg har engang været på hospitalet. Jeg var træt, da jeg kom i skole i morges. Jeg kan tale mere end ét sprog. Jeg cykler til skole. Jeg har forældre, der ikke bor sammen. Jeg går til sport i min fritid. Jeg kan godt lide at synge. Jeg har prøvet at rejse til et andet land end Danmark. Jeg har været uvenner med nogen i denne uge. Tips til underviseren Øvelsen er et eksempel på den øvelsestype, der hedder vurderingsøvelser. Når eleverne bliver ældre, er disse øvelser meget brugbare til at bidrage til udviklingen af elevernes evne til at tage stilling og til at lytte til og undersøge andres standpunkter. Da det imidlertid er vigtigt, at eleverne er fortrolige med øvelsesformen, for at den bliver en positiv og udbytterig oplevelse for dem, er denne øvelse udviklet til de yngre elever, for at de kan gøre sig erfaringer med denne tilgang til dialog i klassen. Det er væsentligt, at der skabes et trygt og tillidsfuldt rum mellem eleverne og underviseren, for at øvelsen skal fungere. For at gøre dette kan underviseren begynde øvelsen med at fortælle, at der gælder nogle simple regler: 1) Man må ikke grine af, eller kommentere på, at nogen rejser sig, eller at nogen bliver siddende og 2) Når vi skal tale om øvelsen, skal man lytte godt efter, hvad den, der har ordet, siger, uden at kommentere eller grine. Grundmateriale klasse 23

24 2.4 Mig og min familie Individuel øvelse Mål At eleverne kan fortælle om, hvad de godt kan lide ved deres egen familie. At eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket til øvelsen. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Sakse og lim. Papir eller karton i forskellige farver. Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de i dag skal tale om familier, og hvilken betydning familier har for, hvordan man har det. I forbindelse med introduktionen kan underviseren spørge: Kan I give eksempler på, hvad der gør jeg glade i jeres familie? Sker det nogen gange, at man kan være ked af det, på grund af noget, der sker i ens familie? Hvornår kunne det for eksempel være? Herefter får eleverne at vide, at de nu skal lave et billede, der viser deres familie. Familier kan se ud på mange forskellige måder: Nogle børn bor sammen med én forælder, nogen med to forældre, nogen bor skiftevis hos den ene og den anden forælder og så videre. Eleverne skal klippe de figurer ud, som findes på arbejdsarket, og som de har brug for, når de skal vise, hvem der er deres familie. Figurerne limes på et stykke papir og karton, hvor eleverne også skal skrive, hvem de forskellige personer er. Det er vigtigt, at elevernes individuelle familier anerkendes, så de må lave præcis den illustration af deres familie, som de finder rigtig. Hvis de gerne vil have en bedsteforælder eller en bonus-far med, også selv om de ikke bor i samme hus som denne person, så skal de have lov til det. Når eleverne er færdige med at lave billedet med deres familie, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1) Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra det billede, de har lavet. Hvem er personerne på billedet? Eleverne kan eventuelt fortælle lidt om hver person: Hvad kan de gode lide at lave? Hvad arbejder de eventuelt med? Hvad laver de i deres fritid? Og så videre. 2) Eleverne skal fortælle en historie til én eller flere af eleverne i klassen. Historien skal handle om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. 3) Eleverne skal skrive en historie, hvor de fortæller om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. Kravene til dette skriftlige arbejde kan afhænge af den konkrete elevs skrivefærdigheder. Efter denne del af øvelsen hænges elevernes billeder op i klassen. Eleverne opfordres til at gå rundt og se på, hvordan de andres familier ser ud. Herefter samles eleverne igen i en cirkel på gulvet eller på stole, og underviseren kan tale med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan var det at lave billedet af jeres familie? Hvordan var det at høre om de andres familier? Lærte I noget nyt om hinandens familier? På hvilke måder er jeres familier ens her i klassen? Tips til underviseren Samtalen om elevernes familier kan være sårbar, særligt hvis der er børn i klassen, der skiller sig ud på grund af deres familie, eller som har det svært i familien. Det er omvendt væsentligt, at man ikke er berøringsangst i forhold til disse forhold, da de konkrete børn måske netop har brug for, at emnet tages op i klassen for at forebygge for eksempel drillerier eller udelukkelse. Hvis man som underviser skønner det relevant, kan man imidlertid tilpasse øvelsen, så den sidste del, hvor man fortæller om sin familie, laves individuelt. Denne øvelse kan eventuelt laves i samarbejde med billedkunst, hvor der lægges vægt på elevernes fremstilling af billedet af deres familie ud fra relevante faglige krav. På hvilke måder er jeres familier forskellige her i klassen? Tror I, at der findes andre slags familier, end dem vi har her i klassen? Hvad, synes I, er godt ved at have en familie? Grundmateriale klasse 24

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 HAV DET GODT!... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 1. HVAD GØR MIG GLAD?... 2. HAV DET GODT!... 5 8 10 3. HVEM ER VI?... 12 4. DEN SMUKKE

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 FAMILIER... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 4 5 1. FAMILIER I DANMARK... 8 2. FAMILIEFOTOS... 3. MIG OG MIN FAMILIE... 4. MINE CIRKLER... 5.

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 7 1. FÆLLES AFTALER... 2ORD,. DER GØR ONDT... 10 14 3.

Læs mere

Køn betyder noget klasse

Køn betyder noget klasse Køn betyder noget 4.-6. klasse Temamateriale til lærere Uge Sex 2012 Temamateriale 4.-6. klasse INDHOLD Forord................................................................ 3 Hvad indeholder temamaterialet?...........................................

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE

FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 KROPPEN... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 1. GIV MIG EN HÅND... 4 5 8 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN... 11 3. DET ER DIN KROP...

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN... 6 2.1. FÆLLES AFTALER...

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4.-6. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4.-6. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4.-6. KLASSE INDHOLD FORORD 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 7 1. FÆLLES AFTALER 10 2. ORD, DER GØR ONDT 12 3. HVILKE ORD

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

grænser 4.-6. klasse Temamateriale

grænser 4.-6. klasse Temamateriale grænser 4.-6. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren 9 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

grænser klasse Temamateriale

grænser klasse Temamateriale grænser 0.-3. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug KROPPELOP.dk 7 2. Baggrundsviden til underviseren 8 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere