Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad indeholder din mad Øvelse 01"

Transkript

1 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes en varedeklaration. Men en varedeklaration fortæller dig ikke nødvendigvis alt det, du skal vide, hvis du ønsker at sammensætte din kost rigtigt. Du skal nu udregne, hvad et helt skolemåltid indeholder af proteiner, kulhydrater, fedt og energi. For at gøre dette må du lave de følgende udregninger for alle de forskellige madvarer, dit skolemåltid indeholder. Øvelse 1 Hvor meget vejer din madpakke? Først skal du veje din mad. Hvad vejer hele måltidet/madpakken samlet? Diskuter evt., om let mad er sundere end tung mad.

2 Hvad indeholder din mad Øvelse 2 Øvelse 2 Hvor meget protein, kulhydrat og fedt er der i din mad? For at lave øvelse 2 skal du veje alle madvarerne hver for sig. Du skal huske at veje pålæg og brød eller kød og grøntsager hver for sig. Skriv resultaterne ned for de forskellige madvarer. Når du har fundet ud af, hvad dine forskellige madvarer vejer, kan du finde ud af, hvor mange gram proteiner, kulhydrater og fedt der er i maden. Sådan gør du: Find madvaren på listen eller læs på varedeklarationen. Læs her, hvor meget protein, kulhydrat og fedt der er pr. 1 g. Eksempel: En skole-letmælk (ca. 25 g). På kartonen kan du læse, at 1 g letmælk indeholder: Energi: 19 kj Protein: 3,4 g Kulhydrat: 4,7 g Fedt: 1,5 g Kilde: Mejeriforeningen For at se, hvor meget fedt din letmælk (25 g) indeholder, skal du udregne det sådan her: Fedt i gram pr. 1 gram af varen madens vægt i gram 1 = Mængden af fedt i maden Altså ser regnestykket for en skole-letmælk (25 g) sådan ud: 1,5 g 25 g = 3,75 gram fedt 1 Det samme kan du nu udregne for proteiner og kulhydrater: Proteiner i gram pr. 1 gram af maden madens vægt i gram 1 = Mængden af proteiner i maden Og Kulhydrater i gram pr. 1 gram af maden madens vægt i gram 1 = Mængden af kulhydrater i maden Udregn mængden af proteiner, kulhydrater og fedt for de forskellige madvarer i måltidet.

3 Hvad indeholder din mad Øvelse 3 Øvelse 3 Hvor meget energi indeholder din mad? Hvis du vil beregne, hvor meget energi din mad indeholder, skal du se på, hvor mange kilojoule (kj) maden indeholder. Det beregner du sådan her: Energi i kj pr. 1 gram af varen madens vægt i gram = KJ i maden 1 Regnestykket for en skole-letmælk (25 g) vil altså se sådan ud: = 475 kj 1 Din skole-letmælk (25 g) indeholder altså 475 kj. Udregn, hvor meget energi de forskellige madvarer indeholder. På denne måde kan du regne ud, om det, du spiser, overskrider den mængde af energi, din krop har brug for. Gør den det, kan du sætte dit energibehov i vejret ved at dyrke mere motion.

4 Hvad indeholder din mad Øvelse 4 Øvelse 4 Energiprocenten i din madpakke Proteiner, kulhydrater og fedt er alle vigtige, for at din krop kan fungere. Men det er ikke ligegyldigt, hvor meget energi du får fra de forskellige næringsstoffer. Det anbefales at sammensætte sin kost, så man får: Maks. 3% af energien fra fedt 55 6% af energien fra kulhydrat og 1 15% af energien fra protein For at kunne gennemskue og udregne, hvor stor en del af din kost der stammer fra de forskellige energikilder, proteiner, kulhydrater og fedt, er det nødvendigt at vide, hvor meget energi (kj) der findes i 1 gram af de enkelte energikilder. (kj står for kilojoule. Kilojoule er en energienhed). Protein giver 17 kj pr. gram. Kulhydrat giver 17 kj pr. gram. Fedt giver 38 kj pr. gram. Du kan altså se, at 1 gram fedt indeholder over dobbelt så meget energi som proteiner og kulhydrater. Derfor tager det også dobbelt så lang tid at forbrænde fedt, end det gør at forbrænde proteiner og kulhydrater. For at udregne, hvor meget af energien der kommer fra henholdsvis proteiner, kulhydrater og fedt, må du først regne det samlede antal kj ud for proteiner, kulhydrater og fedt. Det gør du således: Proteiner i gram pr. 1 gram af varen madens vægt i gram 17 kj 1 = Samlet antal kj for protein Det samme gælder for kulhydrat (der skal du også gange med 17 kj) For fedt ser regnestykket sådan ud: Fedt i gram pr. 1 gram af varen madens vægt i gram 38 kj 1 = Samlet antal kj for fedt Hvis vi igen tager udgangspunkt i eksemplet med skole-letmælken, ser regnestykket for det samlede antal kj for proteiner sådan ud: 3,4 g 25 g 17 kj = 144,5 kj 1 Der er således 148,75 kj energi, der stammer fra proteinerne i 25 gram letmælk. Øvelsen fortsættes på ark 5

5 Hvad indeholder din mad Øvelse 5 Øvelse 4, fortsat Udregn det samlede antal kj for henholdsvis proteiner, kulhydrater og fedt for de forskellige madvarer. Når du skal udregne energiprocenten for henholdsvis proteiner, kulhydrater og fedt, gør du sådan her: Udregning for protein: Samlet antal kj for proteiner 1 = Energiprocenten for proteiner Samlet energimængde i kj (Den samlede energimængde (kj) har du udregnet i øvelse 3). For skole-letmælken ser regnestykket altså sådan ud: 144,5 kj 1 = 3,42% 475 kj Altså stammer 29% af energien i 25 gram letmælk fra proteiner. Samme regneformel benyttes, når du skal udregne energiprocenten for kulhydrater og fedt. Udregn, hvor meget af din mads energi der stammer fra proteiner, kulhydrater og fedt. Alle resultaterne fra de forskellige madvarer skal nu regnes sammen og skrives ind i skemaet. Der skal desuden være en beskrivelse af maden, et billede samt et udsagn, der fortæller noget om enten smagen, madens udseende eller noget helt tredje, som du og dine kammerater synes beskriver jeres skolemåltid.

6 Fakta om udvalgte madvarer 1 Herunder finder du en tabel, der beskriver, hvor meget protein, kulhydrat, fedt og energi (kilojoule eller kj) forskellige madvarer indeholder pr. 1 gram. Pr. 1 g Energi (kj) Protein (g) Fedt (g) Kulhydrat (g) Kakaomælk 299 3,6 1,7 1,2 Flødeis Letmælk 24 3,5 1,6 4,9 Skummetmælk 151 3,5 4,7 Sødmælk 266 3,4 3,5 4,4 Yoghurt m. frugt 38 3,3 3,2 11,9 Brie, ,8 22,4 Skæreost ,7 25,8 Fetaost ,4 19,2 1,5 Hvidt brød ,3 51,3 Grovbrød ,3 3,3 51 Havregryn ,2 6,5 68,2 Hvidt knækbrød Pasta 591 5,4 28,9 Søde kiks ,4 11,9 74,3 Rugbrød 999 6,2 1,7 48,7 Kage ,9 22,3 53 Agurk 51,7,1 2,1 Syltede asier 317,5,5 17 Bladselleri 17,8,2 5,2 Blomkål 135 2,4,4 4,7 Broccoli 216 5,3,6 6,1 Brune bønner ,9 2 63,4 Grønne bønner ,3 Bønnespirer ,3 Champignoner 129 2,9 3,4 Gulerod 176,7,4 8,8 Karse 114 2,8,5 2,8 Kartoffel 355 1,9 18,3 Chips ,4 31,9 54,8 Pommes frites ,9 18,7 42,4 Løg 27 1,6 1 Majskolbe 41 3,7 1,8 16,4 Majs på dåse 452 3,1 1,1 21 Peberfrugt 14,9 4,6 Syltede rødbeder ,4 Salat 75 1,1 3,2 Tomat 119,7 5,7 Ketchup ,4 21,7 Grønne ærter 362 6,1,7 13,6 Ananas 245,5,4 13 Appelsin 234,9,6 11,5 Appelsinjuice 184,6,1 9,9 Avocado 773 1,9 13,1 14,2 Banan 391 1,3 21

7 Fakta om udvalgte madvarer 2 Pr. 1 g Energi (kj) Protein (g) Fedt (g) Kulhydrat (g) Blomme 194,5 1,2 Fersken 214 1,4 1,7 Saftevand 717,2 42 Honningmelon 94,6,2 4,5 Jordbær 182,7,6 8,7 Peanuts , ,9 Kiwi 27 1,8 13,1 Oliven i olie ,2 35,8 8,7 Pære Rosiner ,5 1,6 78 Vandmelon 164,8,1 8,6 Vindrue 274,5,4 14,7 Æble ,4 Bacon Kødpølse ,2 22,8 4,8 Leverpostej 111 1,9 21,7 5,4 Oksemørbrad 6 2 6,4 1 Rullepølse ,8 25,2,6 Salami ,9 49 3,7 Kogt skinke ,3 14 Spegepølse ,5 41,7 1,6 Ristet pølse ,4 23,2 7,8 Fiskefrikadelle 621 9,7 8,3 8,3 Røget laks ,4 8,4 Makrel i tomat ,4 15,5,5 Rejer ,8 1,1 Marineret sild , ,6 Torskerogn ,8 4,2,1 Tun i olie ,9 1,4 Tun i vand ,3 1 Kylling grillstegt ,5 1,8 Æg ,1 11,2 1,2 Dressing, Thousand island 163,9 35,7 15,2 Peanutbutter ,6 53,7 18,8 Margarine 3161,8 82,6,5 Mayonnaise 36 1,1 8,1 Olivenolie 38 1 Remoulade ,1 36,8 15,7 Smør 3112,5 81,4,6 Bolcher ,5 Flødeboller ,4 16,5 65,3 Flødechokolade med nødder ,8 37,5 5,6 Honning ,5 Karameller 244 2,1 2,9 71,4 Lakrids ,7 1,2 83,3 Marcipan ,5 5,4 Vingummi ,6,9 78,6 Kilde: Levnedsmiddeltabellen, Fødevarerapport 23, Fødevaredirektoratet

8 Test din madpakke Skema 1 Beskriv indholdet af et typisk skolemåltid eller en typisk madpakke: Sådan ser vores skolemåltid ud: Vores skolemåltid vejer i alt:

9 Test din madpakke Skema 2 Vores skolemåltid indeholder: Næringsstoffer: Indhold i gram Indhold i kj (samlet) Energiprocent Protein Kulhydrat Fedt Udsagn:

10 Viden om mad 1 For at kroppen kan fungere, har den brug for energi. Du får energi ved, at din krop fordøjer og nedbryder de energigivende stoffer, der er i den mad, du spiser. Energien kommer fra de tre næringsstoffer: protein, kulhydrat og fedt. Protein er kroppens mursten Store dele af din krop er opbygget af proteiner. Man kan sige, at din krop bruger proteiner som murstenene i et hus. Protein indgår bl.a. i hud, hår og negle. Og proteiner bruges til at opbygge musklerne og til at reparere væv, der er blevet skadet. Kroppens celler nedbrydes og genopbygges hele tiden. Derfor skal du bruge proteiner i din mad hver dag. Proteiner er livsnødvendige for, at din krop kan fungere. Proteiner bruges også til at danne antistoffer og er derfor en vigtig brik i forhold til dit immunforsvar, der beskytter dig mod sygdom. Kød, mælk og ost er en af de vigtigste kilder til protein. Hvis du ikke spiser kød og drikker mælk hver dag, skal du huske at få dækket dit proteinbehov fra andre fødevarer. Du kan finde proteiner i f.eks. ost, mælk, creme fraiche, yoghurt, friske og tørrede bønner, fisk, fjerkræ, tofu, okse- og svinekød. Kulhydrater giver kroppen vind i sejlene Kulhydrat er vores vigtigste kilde til energi. Hvis du sammenligner din krop med en båd, så fungerer kulhydrater som kroppens vind i sejlene. Når kulhydraterne fra din mad optages i kroppen, bliver de omdannet til glukose, som er den energiform, din krop og din hjerne bedst kan lide. Kroppen kan godt fungere alene på fedt og protein. Men hvis du har spist noget med kulhydrater, vil kroppen først bruge disse. Din hjerne har især brug for kulhydrater for at fungere. Der findes både fordøjelige og ikke-fordøjelige kulhydrater. Dem, du kan fordøje, dvs. omdanne til energi og bruge som vind i sejlene, er f.eks. stivelse og sukker. Kulhydrater, du ikke kan fordøje, er kostfibre. Selv om du ikke kan bruge kostfibrene som energi, er det alligevel godt at spise dem. Fibrene gør dig mæt, og de er gode for fordøjelsen. Gode kilder til kulhydrater er f.eks. groft brød, pasta, frugt, grøntsager, kartofler og ris. Sukker er også et kulhydrat. Du ved sikkert allerede, at det er usundt at drikke for meget sodavand og spise for meget slik og kager, fordi de indeholder for meget sukker. Ernæringseksperter anbefaler, at børn ikke spiser mere end 3 7 gram sukker om dagen. 15,5 g sukker svarer til ca. 3 dl frugtyoghurt, og der er 24 g tilsat sukker i ½ liter kakaomælk! Der er faktisk sukker i mange af de fødevarer, du spiser hver dag, så man når let op på 3 7 gram om dagen, selv om man ikke har spist slik. Fedt er også nødvendigt Du har sikkert hørt, at du ikke skal spise for meget fedt, og måske synes du, at fedt er ulækkert. Men det er ikke så enkelt. Din krop har brug for fedt, og derfor skal din mad også indeholde noget fedt. Du bruger fedt til at optage fedtopløselige vitaminer, og fedt er nødvendigt for opbygningen af kroppens celler. Endelig er fedt også med til at fremhæve smagen i mange fødevarer. Det gør ikke noget, at man spiser fedt, bare man ikke spiser for meget af det. Fedt giver nemlig mere end dobbelt så meget energi som kulhydrat og protein pr. gram. Derfor kan du let komme til at få meget mere energi, end du egentlig har behov for, hvis du spiser for fed mad.

11 Viden om mad 2 Det er også vigtigt at huske, at ikke al fedt er lige usundt. Det mest usunde fedt kaldes animalsk fedt og er det, der kommer fra dyr. Altså kød, mælk, ost, æg og så videre. Fedt, der kommer fra frugter, grøntsager og nødder kaldes vegetabilsk fedt og er sundere end animalsk fedt. Hvis man spiser for meget af det animalske fedt, er man mere udsat for at få f.eks. hjerte-kar-sygdomme. Hvor skal energien komme fra? Proteiner, kulhydrater og fedt er alle vigtige for, at din krop kan fungere. Men det er ikke ligegyldigt, hvor meget energi du får fra de forskellige næringsstoffer. Ernæringseksperter anbefaler, at man sammensætter sin kost, så man får: Maks. 3% af energien fra fedt 55 6% af energien fra kulhydrat og 1 15% af energien fra protein Hvor meget energi har du brug for? Din krop har kun brug for en vis mængde energi. Indtager du mere energi, altså mere mad, end din krop kan forbrænde, vil energien blive lagret som fedt i din krop, og så tager du på i vægt. Omvendt gælder det selvfølgelig også, at hvis du indtager mindre energi, end din krop forbrænder, vil du gå ned i vægt. Der er stor forskel på, hvor meget energi vi hver især har brug for. Det afgøres f.eks. af din højde og drøjde jo højere og større man er, jo mere energi skal kroppen bruge til at opretholde kroppens funktioner. Men det gælder også, at jo større muskler man har, des mere energi skal kroppen bruge. Din alder betyder også noget i forhold til, hvor meget energi du skal bruge. Børn har brug for mere energi end voksne, fordi deres krop skal vokse og udvikle sig. Drenge bruger lidt mere energi end piger, fordi de ofte er større og har større muskler. Sidst men ikke mindst er mængden af fysisk aktivitet også afgørende for, hvor meget energi du har brug for. Som hovedregel siger man, at drenge og piger, der sidder meget ned, og som ikke dyrker særlig meget motion i dagligdagen, har brug for: Energibehov pr. døgn i kj 1 13 år Drenge 9.8 kj Piger 8.6 kj Energibehov pr. døgn i kj år 12.3 kj 9.6 kj

12 Viden om mad 3 Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget energi (kj) du ca. forbrænder ved forskellige aktiviteter. Tallene er dog ikke helt præcise, da de gælder for mennesker, der er udvoksede. Hvor meget man forbrænder, afhænger også af, hvor gammel man er, hvad man vejer, og hvor mange muskler man har. Aktivitet Liggende hvile Rolig gang Hurtig gang Gang på trapper Roligt løb Hurtigt løb Rolig cykling Hurtig cykling Brystsvømning Crawl Energiforbrug i kilojoule (kj)/time Kostråd Der findes masser af regler om, hvor meget og hvor lidt man bør spise af de forskellige madvarer. Men man kan sagtens spise sundt uden at måle og veje al sin mad og i stedet dagligt følge nogle simple kostråd. For det første skal man huske at spise varieret det er f.eks. ikke sundt kun at spise æbler (selv om æbler jo er sunde)! Prøv derfor at følge disse simple kostråd: Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt Derudover anbefales det, at børn over 1 år spiser 6 g frugt og grønt om dagen.

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Madplan Varm mad m. smør selv

Madplan Varm mad m. smør selv Madplan m. smør selv Uge:45 2015 Frikadeller Spidskålstzatziki Kartoffel både, bagt Rugbrød Bolognese (kødsovs) Rugbrød Kartoffel både Fuldkornspasta Agurk Hønsekødpølse Gulerødder Purløg Leverpostej Makrel

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere