nlægsoversigten

Transkript

1 A nlægsoversigten I Furesø Kommunes budget 2012 er der planlagt skattefinansierede anlægsudgifter for i alt 77,7 mio. kr. og anlægsindtægter for 14,8 mio. kr. Af større anlægsprojekter kan nævnes sikring af kommunale bygninger, renovering og nyetablering af Idræts-, Kultur-, og Fritidsfaciliteter samt genopretning og vedligehold af kommunens bygninger. Salgsindtægterne stammer fra salg af Skovlinien (6,5 mio. kr.), salg af Skolelandbruget (6,0 mio. kr.) samt kontraktbundne aftaler vedr. Farum Nordby (2,3 mio. kr.) Det skal bemærkes, at i henhold til Furesø Kommunes økonomiske styringsprincipper, skal anlægsbevillinger forud for disponering frigives af Økonomiudvalget efter indstilling fra fagudvalgene. Kvalitetsfonden I Økonomiaftalen for 2009 indgik etablering af Regeringens Kvalitetsfond. Formålet var at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder - skole-, daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge samt ældreområdet (eksklusiv ældreboliger). I kvalitetsfondens første fase ( ) blev der på landsplan udmøntet i alt 9 mia. kr., som blev fordelt med 1 mia. kr. i 2009, 4 mia. kr. i 2010 og 2 mia. kr. i hvert af årene perioden Første fase slutter allerede i 2012, de planlagte 2 mia. kr. i 2013 blev fremrykket til Kvalitetsfondens anden fase som gælder i perioden indeholder yderligere 13 mia. kr., men det er endnu uklart, hvorledes disse midler udmøntes, også om nogle af dem vil blive rykket til Tilskuddet til den enkelte kommune er fordelt efter kommunens andel af det samlede indbyggertal. Furesø kommune modtager i 2012 et tilskud på 13,7 mio. kr. I aftalen om kvalitetsfonden indgår det, at den enkelte kommune skal bidrage med egenfinansiering, som modsvarer tilskuddet fra fonden. Det vil sige, at Furesø Kommune i 2012 skal investere for 27,5 mio. kr. på de områder, der indgår under kvalitetsfonden, jf. nedenstående tabel. Tabel 1 Mio. kr Tilskud fra Kvalitetsfonden Minimums investeringsniveau på kvalitetsfondens områder for at undgå deponering forslag, jf. forslag til anlægsplan Furesø Kommunes modsvar af tilskud (budgetterede anlæg/2) Deponeringsbeløb 69

2 (ex: 13,7 13 = 0,7 mio. kr. ) Note: minus=ingen deponering, plus= deponering Såfremt kommunen ikke opfylder minimums investeringsniveauet i det enkelte år, skal kommunen deponere den del af tilskuddet, som kommunen ikke modsvarer. I forhold til det fremlagte anlægsforslag opfylder kommunen kun kravene i 2013, og der skal derfor ikke deponeres nogen midler i dette år. Det fremgår af tabel 1, at kommunen med den foreslåede anlægsplan skal deponere 0,8 mio. kr. i 2012, 1,2 mio. kr. i 2014 og 2,2 mio. kr. i Disse beløb er dog ikke pt. indbudgetteret i overslagsårene, da anlægsplanen kan ændre sig de kommende år. Det skal bemærkes, at hvert år skal ses separat i forhold til deponeringen. Det betyder, at hvis kommunen ikke opfylder medfinansieringskravet i 2012, så skal der deponeres uanset om kommunen har meropfyldt medfinansieringskravet i 2010 og I den fremlagte anlægsplan for er det specifikt markeret, hvilke forslag der er omfattet af kvalitetsfondsområdet i (i alt 26 mio. kr.). Anlægsplan Tabel Anlægsplan Profitcen- Projekt ter/psp- element Hele kr Skattefinansierede anlæg Økonomiudvalget Salg af arealer ved Skovlinien Salg af Skolelandbruget Sikring af kommunale ejendomme Diverse IT-udgifter Digitalisering Børne- og Skoleudvalget Pulje til etablering af bæredygtige og fleksible dagtilbud for 0-6 årige Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Pulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg Renovering og nyetablering af idræts-, kultur-, og fritidsfaciliteter Biblioteker og Borgerservice

3 Profitcenter/pspelement Projekt Hele kr Social- og Sundhedsudvalget nye plejeboliger (servicearealer) Etablering af botilbud voksen/handicap (servicearealer) Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget Natur og Miljø: Bæredygtighed og klima Klimatilpasning lokal håndtering af regnvand Vand og naturplaner implementering af handleplaner Byudvikling og Erhverv: Åbning af Flyvestation Værløse Farum Nordby: Udgifter: Indtægter: Regimentsparken II 2,3 mio. kr. i 2012 og Hjortefarmen 8,0 mio. kr. i 2013 samt Farum Kaserne delområde 2b og 6 i alt 11,9 mio. kr Veje, trafik og grønne områder: Vejrenovering Tilgængelighedsplan for handicappede Broer, Bygværker og signalanlæg Dæmpning af trafikstøj Trafiksikkerhedsindsats i henhold til Vej- og Trafikplanen Pulje til forbedring af fortove og cykelstier Forbedring af forholdene for de svage trafikanter langs Lillevangsvej Genplantning af kommunale vejtræer Rekreative stier i det åbne land Kommunale ejendomme: Energirenovering af kommunens bygninger Genopretning af kommunens bygninger Renoveringspulje kommunale bygninger Farum Svømmehal (ombygning af varmtbrussystem for at forebygge legionella) Pulje til renovering af legepladser Etablering af solceller og solfangere

4 Profitcenter/pspelement Projekt Hele kr Demostrationsanlæg på Furesø Marina Planudvalget Farum Erhvervsområde opfl. på planlægning Udvidelse af Farum Bytorv og ny anvendelse af Bybækgrunden Områdefornyelse i og omkring Farum Midtpunkt Udvikling af Værløse Bymidte Skattefinansierede anlæg i alt Note: Anlæg skrevet med blå skrift er omfattet af kvalitetsfonden Brugerfinansierede anlæg Profitcenter Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget Forsyning: Affaldssortering 250 Brugerfinansierede anlæg i alt

5 ØKONOMIUDVALGET Salg af arealer ved Skovlinien Kommunen har solgt et areal til udvikling af 45 boliger på Skovlinien. Det var oprindeligt aftalt, at restbetalingen på omkring 17,7 mio. kr. (netto) skulle forfalde ved lokalplanens vedtagelse i efteråret På grund af den generelle afmatning i dansk økonomi og en teknisk forsinkelse af udstykningen af byggegrunden blev det aftalt, at en mindre del af restbetalingen først skulle betales i 1. kvartal i Salg af Skolelandbruget Ved budgetforliget 2009 blev det besluttet at flytte skolelandbruget til Furesøgårds jorde således, at arealet kunne udbydes til salg. De indkomne tilbud ved første udbud i 2011 kunne ikke accepteres. Det forventes, at arealet udbydes igen i 2012, og at der er en lokalplan færdig i Indtægten forventes at udgøre 6,0 mio. kr. netto i Skolelandbruget fungerer i dag som besøgs- og undervisningslandbrug i Stavnsholt Sikring af kommunale ejendomme For at leve op til forsikringsselskabernes øgede krav på dette område er det nødvendigt at der afsættes 2,7 mio. kr. årligt i 5 år til etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), tyverisikringsanlæg (AIA) og adgangskontrol (ADK). Målet er, at kommunen online kan sikre og overvåge anvendelsen af kommunale bygninger. Det omkostnings tunge område er brandsikring. Brandsikring af en bygning koster ca. 125 kr. pr. kvm. Det kan nævnes, at ud af kommunens 8 skoler mangler 5 skoler (Solvangskolen, Syvstjerneskolen, dele af Søndersøskolen, Ll. Værløse skole og Egeskolen) brandsikring. Lyngholmskolen har fået nyt ABA anlæg i Behovet for brandsikringen af kommunens øvrige bygningsejendomme vurderes sammen med skolerne. Udover de 2,4 mio.kr. skal der afsættes 0,5 mio. til kvalitetssikring. Som konsekvens af overgangen til selvforsikring og herved centraliseringen af risikovurderingen i kommunen forventer forsikringsselskaberne at kommunen har en kompetent vagthavende funktion uden for normal arbejdstid, en risikokoordinatorfunktion som at analysere forholdene og et afhjælpende niveau. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 3,2 mio. kr. i 2012 og 3,5 mio. kr. i hvert af årene Diverse IT-udgifter Udgifterne dækker de resterende aktiviteter i OPUS implementeringsprojektet i overensstemmelse med OPUS kontrakten og den tilhørende betalingsplan I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 1,6 mio. kr. i Digitalisering

6 Udgifter til digitalisering dækker både over investeringer i digitale selvbetjeningsløsninger målrettet borgerne og over udgifter til at sikre effektive digitale arbejdsgange internt i kommunen. Furesø Kommune vil i 2012 på en række område styrke mulighederne for digital selvbetjening. Der skal derfor i 2012 investeres yderligere i kommunens selvbetjeningsunivers med nye tilbud, således at borgerne kan tilgå alle kommunens digitale selvbetjeningsløsninger sammen med de øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger fx fra SKAT, SU og folkeskolens Forældreintra - fra ét og samme sted. Der er endvidere løbende behov for investering i uddannelse af medarbejderne som digitale ambassadører samt for selvbetjeningskampagner rettet mod kommunens borgere. Furesø Kommune vil i 2012 videreføre indsatsen for at sikre at arbejdsprocesserne i kommunen understøttes effektivt med digitale workflow systemer. Det indebærer blandt andet et analysearbejde vedr. fremtidige behov for et ESDH system i kommunen. Endvidere kommer der løbende nye muligheder for at investere i digitale workflowsystemer, som kan effektivisere arbejdsgangene i kommunen. Der afsættes derfor en pulje på 1 mio. kr. i 2012 som de enkelte fagcentre kan søge mod fremvisning af en business case, som viser et positivt afkast på investeringen. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 3,0 mio. kr. i 2012 og overslagsårene BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Pulje til etablering af bæredygtige og fleksible dagtilbud for 0-6 årige I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 blev der afsat en anlægspulje som under hensyntagen til demografiske ændringer og udbygning af specifikke områder af kommunen anvendes til etablering og tilpasning af fysiske rammer for dagtilbuddene. Puljens formål vil være at skabe mulighed for at kommunens dagtilbud bygningsmæssigt kan leve op til strategien om bæredygtighed og fleksibilitet og rækker udover budgetoverslagsåret Planen for budget 2012 og overslagsårene omfatter følgende projekter: I 2012 foretages bygningsmæssige ændringer i eksisterende afdelinger/dagtilbud, således at disse kan anvendes fleksibelt til 0 6 årige. Ombygningerne tænkes foretaget i 2-3 afdelinger/dagtilbud beliggende i den nordlige og sydlige del af kommunen, og anlægsomkostningerne anslås at udgøre ca. 1,5 mio. kr. Især installering af relevante toiletforhold for aldersgruppen 0 2 årige er omkostningstungt og kan afhænge af eksisterende fysiske rammer. Den ændrede anvendelse af bygningerne anslås at kunne medføre en mindre stigning i afledte driftsomkostninger til eksempelvis øget rengøring. Dog er planen at opnå en nettobesparelse idet der indgår kapacitetstilpasninger, hvor bygninger der ikke vurderes at kunne anvendes bæredygtigt og fleksibelt afhændes eller frigøres til andet brug. 74

7 I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 1,5 mio. kr. i KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Pulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg 350 I lighed med tidligere år er der afsat midler til mindre anlægsopgaver i forbindelse med eksisterende idræts- og fritidsejendomme samt idrætsanlæg. I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 0,350 mio. kr. Renovering og nyetablering af idræts-, kultur-, og fritidsfaciliteter I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 blev der afsat en pulje på 5,0 mio. kr. i 2012 og 0,6 mio. kr. i de efterfølgende år til opkvalificering af kommunens idræts- kultur og fritidsfaciliteter. Puljen er tiltænkt en opkvalificering af kommunens boldbaner, idrætsanlæg, fritidsanlæg, spejderhytter, biografer m.v. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde opstilles en business case på opkvalificeringen. I de tilfælde, hvor anlægget også anvendes af en privat part, skal der træffes aftale om tilbagebetaling eller forøget leje i de efterfølgende år. Samlet set skal det ved investeringerne kunne sandsynliggøres, at der kommer større indtjening og større kommunal nytteværdi ud af investeringen. Projekterne vil blive tilrettelagt og udført i samarbejde eller i partnerskab med områdets interessenter herunder Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet. Biblioteker og Borgerservice 600 I forbindelse med etableringen af et tættere samarbejde mellem biblioteker, borgerservice og kulturhusene skal der foretages en række anlægsinvesteringer. Bl.a. etablering af selvbetjening, etablering af videolink, flytning af IT, pasmaskine, nummersystemet og selve ombygningen af selve biblioteket til borgerservice. Der er samlet afsat 1,9 mio. kr. til dette projekt, hvoraf de 1,3 mio. kr. blev bevilget i I den vedtagne investeringsplan for 2012 er der 0,6 mio. kr. i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 60 nye plejeboliger (servicearealer) 500 Behovet for plejeboliger er stigende i Furesø kommune og behovet er begrundet i en stigende ældrebefolkning samt et behov for at modernisere og afvikle utidssvarende plejeboliger i kommunen. Byrådet har i juni 2011 godkendt, at der etableres 60 nye plejeboliger i Farum Midtpunkt. 75

8 I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 0,5 mio. kr. i 2012, 5,9 mio. kr. i 2013 og 2,0 mio. kr. i 2014 til servicearealer. Derudover er der afsat 14,7 mio. kr. i 2013 på funktion Indskud i Landsbyggefonden. Etablering af botilbud voksen/handicap (servicearealer) 500 Ved budgetforlig 2009 blev det vedtaget at bevilge midler til etablering af 18 døgntilbudspladser til udviklingshæmmede, hvoraf flere er begyndende demente samt til etablering af 40 dagtilbudspladser/klubtilbud. Etableringen er et led i den politiske vedtagne strategiplan indenfor voksenhandicapområdet, der skal sikre højere grad af selvforsyning. I forbindelse med plejeboligbyggeriet i Farum Midtpunk er det besluttet, at der etableres 14 døgntilbudspladser i tilknytning hertil. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 0,5 mio. kr. i 2012 og 6,8 mio. kr. i 2013 til servicearealer. Derudover er der afsat 1,9 mio. kr. på funktion Indskud i Landsbyggefonden. MILJØ-, TEKNIK- OG ERHVERVSUDVALGET NATUR- OG MILJØ: Bæredygtighed og klima Furesø Kommune vedtog i 2009 kommunes første Agenda 21 handlingsplan. Handlingsplanen indeholder målsætninger og initiativer for årene Mål og indsats bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling og gode vilkår for kommende generationer. Furesø Kommune indgik i 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune og reducere sin CO2-udledning med mindst 2 % årligt i perioden Furesø Kommune vedtog herefter i 2010 kommunes første klimaplan. Klimaplanen indeholder målsætninger og initiativer for årene Planerne er redskaber til at opfylde kommunens visioner, bl.a. om at blive baseret på vedvarende energi. Initiativer og kommende plandokumenter for Agenda 21 og klima er samlet under overskriften Bæredygtighed og Klima med et årligt budget på 3,0 mio. kr. Effekten af indsatsen er reduceret miljø- og klimabelastning, med målbar nedgang i energiforbrug. Effekten er også forbedret kommunal økonomi og forbedret natur med færre invasive planter. Endvidere bliver der med indsatsen sikret en god platform for videndeling og dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger, der får inspiration og viden til at mindske deres miljøog klimapåvirkning. 76

9 Resultaterne af indsatsen bliver for en stor del afspejlet i kommunens CO 2 -regnskaber. Der er fra budget 2010 indregnet en driftsbesparelse på 0,2 mio. kr. i kommunens energiforbrug stigende til 0,4 mio. kr. fra og med 2012, som følge af at indsatsen medfører fokus på energibesparelser og bæredygtig adfærd på de kommunale arbejdspladser. Klimatilpasning lokal håndtering af regnvand 500 I 2010 vedtog byrådet en regnvandsstrategi for håndtering af de øgede regnvandsmængder, som klimaforandringerne medfører. I strategien er der lagt stor vægt på at holde regnvandet så lokalt som muligt, og gerne indarbejde vandet som en del af bymiljøet. Der er afsat midler til konkrete projekter til at håndtere regnvandet mere lokalt, sådan som anført i strategien. Dette vil samtidig kunne betyde et serviceløft for de borgere, som ellers oplever oversvømmelser af deres huse eller grunde. I forbindelse med udmøntning af regnvandsstrategi er det kortlagt, hvor i kommunen der er risiko for stigende vandstand som følge af de øgede nedbørsmængder. Det er bl.a. ved Syvstjerneskolen, hvor der i 2012 skal udarbejdes en genopretningsplan og ved Galaksen/biblioteket, hvor der har været vandskader efter store regnskyl. For begge lokaliteter er der udarbejdet forskellige skitseforslag til regnvandsløsninger, som skal konkretiseres. Midlerne kan f.eks. finansiere regnvandstiltag på Syvstjerneskolen og Galaksen/biblioteket og/eller der kan gennemføres mindre pilotprojekter, som f.eks. grønt tag på cykelskur, nye typer permeable belægninger og etablering af regnbede. Disse projekter demonstrerer, hvordan man kan håndtere regnvand på forskellige alternative måder og formålet vil også være at inspirere borgerne til selv at tilbageholde regnvandet på egen grund. Klimatilpasning involverer både borgere og kommunen. Derfor er det vigtigt at kommunen går foran og viser nogle af de forskellige muligheder, der er for håndtering af regnvand lokalt. Det er en langsigtet proces, men de afsatte midler vil kunne synliggøre nogle regnvandsprojekter, og give kommunen nogle erfaringer med omlægning af regnvandssystemet, til brug i fremtidige projekter. Der sigtes mod, at regnvandet, der afskæres fra kloaksystemet, bidrager til at skabe større rekreative og/eller naturmæssige oplevelser for borgerne/brugerne i nærområdet. Udformningen af projekterne vil afhænge af de lokale forhold. Vand- og Naturplaner implementering af handleplaner 200 For at opfylde de kommende vand- og naturplaner skal kommunen igangsætte en ny indsats, bl.a. for at begrænse næringsstofforureningen og åbne rørlagte vandløbsstrækninger. Vand- og naturplanerne er udarbejdet af staten og vedtaget i december De skal følges op af handleplaner, som udarbejdes af kommunen i Den tilhørende finansiering fra staten til kommunerne er stadig delvist uafklaret, men det forventes, at kommunerne bliver kompenseret for udgiften over bloktilskuddet. Der vil fra 2012 blandt andet komme udgifter til handleplanudarbejdelse, vandløbsrestaureringer, naturpleje og åbning af rørlagte vandløbsstrækninger 77

10 Byudvikling og Erhverv: Åbning af Flyvestation Værløse Der arbejdes fra Furesø Kommunes side på at åbne Flyvestationen for offentligheden. Udgangspunktet er, at det er staten som ejer, der skal afholde alle udgifter på Flyvestationen som følge af åbningen. Afhængig af de juridiske forhold og ønskerne til hvilke aktiviteter, der skal være på Flyvestationen, kan det dog blive en forudsætning, at Furesø Kommune er medfinansierende på delaktiviteter eller, at Furesø Kommune har øgede driftsudgifter på egne arealer eller behov for at tilpasse sin egen infrastruktur som følge af de nye muligheder. Forslaget skal således alene ses som en pulje, der kan komme i anvendelse, såfremt man politisk beslutter sig for givne aktiviteter. Puljen er tidsbegrænset til to år, da det vurderes, at der i løbet af 2012/2013 findes en permanent afklaring af ejerforholdene. For umiddelbart at kunne åbne Flyvestationen for offentligheden vil der skulle afholdes udgifter til sikring af Forsvares bygninger og til at indhegne særligt forurenende/ikke sikrede områder. Hertil kommer, at der ved offentlig adgang til arealet vil være behov for/efterspørgsel på pleje af området, renholdelse mv. Udgifterne til dette vil afhænge af, hvilken aftale der indgås med staten om fordelingen af udgifterne. Der er i nedenstående taget udgangspunkt i, at staten fortsat afholder alle eksisterende løbende udgifter og kommunen afholder nye udgifter i form af stitilslutninger, etablering af hegn, renholdelse som følge af publikumsadgang mv. Beløbene er behæftet med stor usikkerhed, da de i højgrad vil være afhængig af, i hvilket omfang der skal sikres, og hvor store områder der gøres offentligt tilgængelige. Området er ejet af staten, og der vil således være tale om en forpligtigelse, som kommunen kan vælge at påtage sig. I den vedtagne investeringsplan for 2012 er der afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2012 og Farum Nordby På grund af krisen har udbygningen af Farum Nord ligget stille i en periode, men nu planlægger både Arkitektgruppen og NCC at sætte gang i nybyggeriet i flere af delområderne på Farum Kaserne. Arkitektgruppen og NCC forventer, at kommunen parallelt hermed færdiggør infrastrukturen i området. Der er derfor med dette anlægsprojekt gjort status over de resterende anlægsarbejder og den hermed forbundne økonomi. Anlægsprojektets udgifter omfatter blandt andet: Fortov og cykelsti langs Garnisonsvej nord for Kompagnivej Sti mellem Pionervej og Kompagnivej Gang- og cykelsti fra Regimentsvej til Vanddamsvej Anlæg af Brigadevej Stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosegård Udvidelse af Vanddamsvej og Trevangsvej (2. etape) På indtægtssiden forventes der indtægter for 2,3 mio. kr. i 2012 og 19,9 mio. kr. i 2013 som fordeler sig således: Regimentsparken II, byggeretter med 2,3 mio. kr. i 2012 Hjortefarmen med 8,0 mio. kr. i 2013 Farum Kaserne, delområde 2 B med 8,755 mio. kr. i

11 Farum Kaserne, delområde 6 med 3,155 mio. kr. i 2013 VEJE, TRAFIK- OG GRØNNE OMRÅDER: Vejrenovering Nærværende budget skal bruges til at holde kommunens vejnet i alt ca. 160 km offentlige veje i brugbar stand. Beregninger i Vejman, Vejdirektoratets vejoptimeringsprogram, viser, at der skal bruges ca. 5 mio. kr. årligt til renovering for at bevare vejenes kapitalværdi. Beregningerne sker med baggrund i data for de enkelte vejes tilstand. Behovet for renovering af en vej afhænger især af trafikmængden, vejens bæreevne og det sidst udlagte slidlags alder, herunder krakeleringer og revnedannelser i overfladen. Specielt lange vintre med skiftende frost- og tøvejr er med til at nedbryde vejene, når vand trænger ned i revnerne og fryser til is. Som i tidligere år er der i driftsbudgettet medtaget 1 mio. kr. til vejrenovering, som sammen med dette forslag vil bringe den samlede udbudssum for vejrenovering op på ca. 5 mio. kr. årligt. Behovet for midler til renovering og opretning af fortove og cykelstier er udskilt i egen pulje Pulje til forbedring af fortove og cykelstier. I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 4,0 mio. kr. Tilgængelighedsplan for handicappede 500 Furesø Kommune har som den første kommune i landet foretaget en systematisk gennemgang af tilgængeligheden til de mest besøgte kommunale ejendomme. Der er anvendt en metodik, som allerede anvendes af turist-, restaurations- og hotelbranchen og som derfor er velkendt for brugerne. Der er tale om en mærkningsordning, som karakteriserer forholdene på en kort og klar måde. Registreringsarbejdet er udført af foreningen Tilgængelighed for Alle. Furesø Kommunes arbejde med mærkningen indgår nu som et eksempel i foreningens informationskampagne på, hvad kommunerne kan gøre. Mærkningsordningen kan både anvendes til prioritering af kommunens indsats for bedre tilgængelighed og til formidling direkte på bygningen og via Internettet om, hvor tilgængelig bygningen er, herunder om der er særlige forhold, som den handicappede skal iagttage. Mærkningen omfatter tilgængeligheden for 7 grupper af handicappede. Det drejer sig om: Kørestolsbrugere Gang-, arm og håndhandicappede Synshandicappede Hørehandicappede Personer med astma og allergi Udviklingshandicappede Personer med læsevanskeligheder Der er i kortlægningen og prioriteringen fokuseret på at opnå størst effekt per investeret krone. 79

12 Mens en række meget omkostningskrævende indsatser ikke er nævnt. Ved større ombygninger eller ændret anvendelse af en ejendom skal det altid vurderes om tilgængeligheden kan øges i den forbindelse. I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 0,5 mio. kr. Broer, bygværker og signalanlæg Det er afgørende for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejnettet, at signalanlæggene fungerer optimalt. Det er derfor nødvendigt at udskifte anlæggenes styresystemer i takt med at de forældes og nedslides. I forbindelse med udførelse af reparationsarbejder og renoveringer udskiftes lyskilderne til LED-lys, der er strømbesparende og dermed CO2 reducerende. Også stibroerne over Kollekollevej og Bundsvej trænger til en gennemgribende renovering, så de ikke går til af rust. Efter at motorvejsbroerne over Hillerødmotorvejen blev hævet, vil det være hensigtsmæssigt også at hæve de to stibroer, så påkørsel undgås. Renovering og hævning af stibroen over Bundsvej var planlagt at skulle ske i 2010 i forbindelse med butiksbyggeriet i Kr. Værløse, men på grund af manglende overførsel fra 2009 til 2010 blev projektet udskudt. Det foreslås, at renoveringen og hævningen af stibroen over Bundsvej, der er kalkuleret til ca. 3 mio. kr., udføres i Renoveringen og hævningen af stibroen over Kollekollevej foreslås udskudt til Dette projekt er endnu ikke kalkuleret, men skønsmæssigt vurderes udgiften at være på niveau med stibroen over Bundsvej. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 2,7 mio. kr. i 2012, 3,2 mio.kr. i hvert af årene og 2,0 mio. kr. i Dæmpning af trafikstøj Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget godkendte i juni 2009 en støjhandlingsplan for Furesø Kommune. Planen viser, at ca boliger (svarende til 21 % af samtlige boliger) er belastet af vejstøj, som ligger over den vejledende grænseværdi på 58 db. I planen er foreslået forskellige tiltag for at nedbringe antallet af støjbelastede boliger, nemlig: Støjreducerende tyndlagsbelægninger Hastighedsreduktion Etablering af støjskærme Forøgelse af støjvolde Støjdæmpning af boliger Det er ikke muligt at bringe alle boliger ned under den vejledende grænseværdi, men i planen vurderes det, at med de nævnte tiltag vil ca af de 3400 kunne bringes under grænseværdien. Flere af projekterne er investeringstunge og er samlet kalkuleret til ca. 53 mio. kr., men planen opererer med muligheden for privat medfinansiering, så det kommunale investeringsbehov bliver mindre. 80

13 I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 2,0 mio. kr. Trafiksikkerhedsindsats i henhold til Vej- og Trafikplanen I Kommunens Vej- og Trafikplan er målsætningen at nedbringe antallet af politiregistrerede uheld med 40 % inden 2012 i forhold til niveauet i For at nå målet vil der i planperioden være et investeringsbehov på 61,8 mio. kr., heraf er ca. 12 mio. kr. forudsat brugt til forbedringer af forholdene i uheldsbelastede kryds og strækninger, mens ca. 22,6 mio. kr. er forudsat brugt til at forbedre forholdene for de lette trafikanter og indsatser ved skolerne. Forvaltningen modtager løbende forslag og ønsker fra borgere om forbedringer af trafiksikkerheden og trygheden. Disse samles sammen og indgår sammen med Vej- og Trafikplanens forslag i den samlede prioritering af, hvad der skal bringes til udførelse. I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 3,0 mio. kr. Pulje til forbedring af fortove og cykelstier Kommunens fortove og cykelstier trænger til et løft, hvis Furesø Kommune skal være kendt for gode og trafiksikre forhold for cyklister og gående. Da der gennem flere år har været hårdt brug for vejrenoveringspengene til udlægning af slidlag på kørebanerne, trænger mange fortove og cykelstier i dag til en mere gennemgående opgradering. Mange fortove har knækkede fliser og ujævnheder, som i værste tilfælde gør kommunen erstatningspligtig, hvis en borger falder over et fliseopspring. For cykelstierne, der oftest er asfaltbelagt, gælder, at mange er krakelerede og revnede og kun nødtørftigt vedligeholdt med lapning. Det betyder ujævnheder og nedsat komfort for cyklisterne. Det er muligt via kommunens digitale kort at indmelde huller og uhensigtsmæssigheder og der er i efteråret 2011 gennemført en cykelkortlægning, hvor borgerne bl.a. er kommet med en række forslag til forbedringer af cykelstinettet. I den vedtagne investeringsplan for er der i 2012 afsat 1,7 mio. kr. og i årene er der afsat 2,0 mio. kr. Forbedring af forholdene for de svage trafikanter langs Lillevangsvej (cykelsti) Der er i kommuneplanen lagt op til, at der kan etableres cykelstier langs Lillevangsvej fra Slangerupvej frem til Ryttergårdsvej. Behovet for stierne har bl.a. baggrund i, at indflytningerne på Farum Kaserne startede i 2006, og ved fuld udbygning vil der være ca. 850 boliger her. Med Rørmosegård, Hjortefarmen og Trevangsområdet forventes der i alt at blive ca boliger i Farum Nordby. Lillevangsvej forventes at blive en vigtig vej- og stiforbindelse mellem Farum Kaserne, Akacietorvet, Farum Hovedgade og stationen. Projektet omfatter anlæg af separeret fortov og cykelsti i begge sider fra Ryttergårdsvej/ Ganløsevej til Lillevangsstien - dobbeltrettet sti i nordøstlige side af vejen til Slangerupvej samt en visuel opstramning af krydset Lillevangsvej/Ryttergårdsvej/Ganløsevej. Projektet Vil kræve ekspropriation af landbrugsjord. Der er valgt den nordøstlige side, da vejbelysningen er placeret her, terrænreguleringen vil være væsentlig mindre og man kommer ikke i Berøring med fredsskoven. Den samlede etableringsomkostninger er vurderet til 5 mio. kr. kro- 81

14 ner. Der blev ved byrådets møde i juni 2011 besluttet at opgradere cykelforbindelserne fra Farum Nord til Solvangskolen og institutioner for 1 mio. kr. Dette arbejde er igangsat og udgør i øvrigt en forbedring for de svage trafikanter på eksisterende veje og stier og vedrører således ikke den kommende sti langs Lillevangsvej. I den vedtagne investeringsplan for er der 2,0 mio. kr. i 2012 og 3,0 mio. kr. i Genplantning af kommunale vejtræer 350 Furesø Kommune har over 2000 vejtræer og der er et stærkt stigende behov for en overordnet strategi for disse træer. Derfor udarbejdes der en udskiftningsplan for kommunens vejtræer. Planen kræver en registrering af træernes tilstand langs kommunevejene. På baggrund af planen prioriteres træernes løbende udskiftning og udførsel af planen sker kontinuerligt. Planen udarbejdes inden for den nuværende budgetramme. Kommunens vejtræer kræver løbende udskiftning, da træer i bymiljøer hurtigere når en kritisk alder, hvor de svækkes af alder og sygdomme, end træer på naturlige voksesteder. Det skyldes, at bytræerne har dårligere vækstvilkår, idet de ofte udsættes for tørke, salt, utilstrækkelige plantehuller samt fysiske skader. Der kan også være andre årsager til, at behovet for udskiftning af træer opstår. Blandt andet kan der være steder, hvor man har valgt en træart, der bliver for stor til omgivelserne eller træer, der er plantet for tæt på vejbanen således, at belægningen på stier og veje ødelægges. Udskiftningen eller fjernelse af vejtræer er tidligere foregået løbende over driften, når ressourcerne har været til stede og ofte i tæt samarbejde med lokale grundejerforeninger. Enten er der sket fjernelse af de døde vejtræer uden genplantning eller også er genplantningen sket i det omfang, der har været budgetmæssig mulighed for. I nogle områder er genplantning sket i kraft af en stor frivillig indsats fra grundejerforeningerne. Som eksempel kan nævnes Nørreskov Park. Behovet for udskiftning eller sikring af vejtræer er stærkt voksende, da størstedelen af træerne er plantet i 70 erne eller tidligere og nu enten er ved at død pga. ringe vækstforhold eller udgør et problem for omgivelserne i kraft af ødelagte belægninger eller kraftig skyggevirkning på omgivelserne. Det har samtidig vist sig, at de tidligere plantninger er sket under ringe vækstforhold og genplanting derfor er umulig uden større ændringer af de fysiske forhold. Ved udskiftning af træerne vil plantehullerne blive forbedret og valget af træart i højere grad blive afpasset efter vækstforholdene, så træernes levealder forlænges og dermed udsætte behovet for udskiftning af træerne. Rekreative stier i det åbne land 300 Kommuneplan 2009 indeholder et forslag til udbygning af stinettet i kommunen. Netop tilgængeligheden til naturen og mellem bydelene har været i fokus, når borgerne svarer i undersøgelser og ved høringer. Midlerne anvendes dels til udarbejdelse af planer og projekter og til realisering af de konkrete stiforslag. 82

15 Det forventes, at der i 2012 udarbejdes en plan for, hvilke stier der tænkes realiseret i budgetperioden. KOMMUNALE EJENDOMME: Energirenovering af kommunens bygninger I det oprindelige budget , som blev godkendt i forbindelse med budget 2011, blev der bevilget 5,0 mio. kr. årligt til energibesparende investeringer i de kommunale ejendomme. Det er forudsat, at der for hver investeret 5 mio. kr. indregnes en årlig driftsbesparelse på energibudgettet på 1 mio. kr. Dette forslag skal ses som en videreførelse af denne indsats. For at opnå en hurtigere effekt af energibesparelserne foreslås det, at der afsættes yderligere 5 mio. kr. til energirenovering i Energirenoveringen udgør et centralt element i Furesø Kommunes klimaindsats og er grundlaget for, at det politisk vedtagne reduktionsmål på 2% af kommunens CO2-udledning kan nås. Energispareprojekterne strækker sig fra små tiltag i alle ejendomme, som for eksempel udskiftning af glødepærer til lavenergi- eller LED-belysning, til store projekter med renovering af en ejendoms klimaskærm. Indsatsen tilrettelægges således, at de renoveringstiltag, der har den største effekt for hver investeret krone, gennemføres først. Der tilstræbes dog samtidig så helstøbte løsninger som muligt i tæt dialog med ejendommens brugere. Projekterne planlægges og styres af kommunens Bygningsservice, men udføres fortrinsvis af private operatører. Kommunen har mulighed for at lånefinansiere investeringen i energirenovering. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 7,0 mio. kr. i 2012 og 5,0 mio. kr. i hvert af årene Genopretning af kommunens bygninger Kommunen råder i dag over ca. 170 bygninger som henholdsvis ejer og lejer. Der er i alt tale om m2 offentlig ejendom, hvor kommunen har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Behovet for vedligeholdelse af bygningerne opgøres løbende. Trods en øget indsats frem til 2009 kan der konstateres et stigende efterslæb. I dag er der et ekstraordinært vedligeholdelsesbehov på ca. 67 mio. kr. Det betyder, at hvis der i dag blev investeret 67 mio. kr. i vedligeholdelsen, ville kommunen fremadrettet kunne vedligeholde bygningerne for de årlige beløb, der er afsat i budgettet. I opgørelsen indgår udgifter til udearealer, dvs. primært befæstede arealer, ikke i fuldt omfang. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 6,0 mio. kr. i 2012, 12,0 mio. kr. i 2013, og 10,0 mio. kr. i hvert af årene 2014 og

16 Renoveringspulje kommunale bygninger Furesø Kommune har ansvaret for vedligeholdelsen af ca. 170 ejendomme med et samlet bygningsareal på ca m2. Værdien af ejendommene udgør ca. 2 mia. kr. Bygningsservice står for vedligeholdelsen af ca m2, mens de resterende m2 omfatter ejendomme, hvor kommunen enten lejer sig ind eller har en servicekontrakt med en privat operatør, der forestår vedligeholdelsen. Det samlede budget for bygningsvedligeholdelse blev i forbindelse med 2010 splittet op mellem anlægsmidler og driftsmidler. I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 9,1 mio. kr. Ombygning af varmtvandsbrugssystem i svømmehallerne for at forebygge legionella i fremtiden Efter hændelsen med fund af legionella i det varme brugsvand i Farum Svømmehal i april 2010 er flere initiativer iværksat, således at svømmehallen kunne genåbnes. Siden genåbningen er der foretaget en konstant kloring af vandet i varmtvandsanlægget i Farum Svømmehal for at sikre, at væksten af legionella ikke blomstrer op igen. Indholdet af legionella bakterier bliver løbende overvåget via ugentlige vandprøver Natur- og Miljøafdelingen, der er myndighed på dette område, har godkendt den nuværende praksis, men har samtidig krævet, at der igangsættes en undersøgelse af varmtvandsanlægget i Farum Svømmehal, mhp. implementering af en mere permanent løsning. Da Værløse Svømmehals varmtvandssystem har samme opbygning som systemet i Farum Svømmehal, foreligger der også her et ønske om, at dette anlæg undersøges. Denne undersøgelse forventes igangsat i august. Omkostningerne ved en ændring af svømmehallernes varmtvandssystem er derfor pt. et estimat, der er beregnet på baggrund af de omkostninger, som Helsingør kommune har oplyst at have haft i et sammenligneligt projekt. På baggrund af ovennævnte undersøgelse vil det være muligt at udarbejde og prisfastsætte et konkret projekt for ændringer af Farum Svømmehals og Værløse Svømmehals varmtvandsanlæg, således at risiko for fremtidige udbrud af legionella minimeres. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 1,5 mio. kr. i Pulje til renovering af legepladser Furesø kommune har ansvaret for ca. 80 legepladser placeret ved kommunens institutioner og i parker. En stor del af pladserne er mere end 20 år gamle og trænger til fornyelse. Det er den enkelte institutions ansvar at vedligeholde sin legeplads. Institutionerne har dog ikke budget til at renovere og forny legepladserne. Der har derfor skullet søges anlægsbevilling i hvert enkelt tilfælde. Legepladsernes sikkerhed bliver gennemgået af Bygningsservice ca. hvert 3. år. Der findes pt. ikke en samlet vurdering af det langsigtede renoveringsbehov. En legeplads, som er 20 år gammel, vil dog typisk både vedligeholdelsesmæssigt og pædagogisk have behov for at blive fornyet. 84

17 Der er i budget 2012 afsat en pulje til renovering af legepladserne på basis af en trangsrækkefølge. Gennemsnitsprisen for en fornyet legeplads er 0,350 mio. kr. Da der er en stor pukkel af ældre legepladser, og der samtidigt er et behov for en akut indsats på en række pladser, er omkostningerne skønnet til 3 millioner om året i budgetperioden. Når puklen er fjernet, vil det årlige renoveringsbehov være ca. 1,4 mio. kr. Prioriteringen af midlerne og fastlæggelse af et fremtidigt serviceniveau vil ske i tæt samråd med områdeledelsen og de relevante fagudvalg. I den vedtagne investeringsplan for er der årligt afsat 3,0 mio. kr. Etablering af solceller og solfangere Som led i realiseringen af kommunens klimaplan foreslås det, at kommunen optager lån til finansiering af en række vedvarende energianlæg i 2012 og Lånet vil afføde en økonomisk besparelse på grund af reducerede energiudgifter Baggrunden for dette forslag er en positiv teknologisk udvikling, der har reduceret prisen for vedvarende energianlæg inden for de seneste år. Alene siden november 2010 er prisen for solceller faldet med 33 %, samtidig med at energipriserne er stadig stigende, og anlæggene teknisk set er blevet betydeligt mere effektive igennem de sidste år. Tiden er nu gunstig for en både økonomisk og klimarigtig lånefinansiering til solceller og solvarme, og på lidt længere sigt til etablering vindmøller. Med de nuværende priser og teknik forventes anlæggene at have en tilbagebetalingstid på 10 til 15 år og en garanteret levetid på over 25 år. I Furesø Kommune er der flere bygninger, der har store flader der umiddelbart vurderes egnede til etablering af anlæg med enten solceller eller solfangere, og hvor miljø- og klimaambassadøren er interesseret i at få sådanne anlæg til deres arbejdsplads. Det gælder bl.a. Stavnsholtskolen, Farum Svømmehal, Driftsgården, Galaksen, Solbjerggård, Farum Bad og flere skoler og daginstitutioner. Nogle af disse bygninger forventes inden for de kommende år at skulle gennemgå større renoveringer. I den forbindelse vil det være interessant at sammentænke disse arbejder med etablering af solceller eller solfangere. Det skal bemærkes, at koblingen mellem de planlagte større renoveringsarbejder og de vedvarende energianlæg er en forudsætning for det opstillede budget. Vælger man derimod at udføre de vedvarende energianlæg uden en samtidig tag- eller facaderenovering, må der forventes afledte udgifter til forstærkning og/eller renovering af det underliggende tag/facader, samt højere udgifter til projektering, byggeledelse osv. Det foreslås i første omgang, at etablering af solceller og solfangere vedtages som en puljebevilling. Det anslås, at kommunen for det ansøgte beløb - og ud fra nuværende prisniveau - kan få en samlet mængde solceller og solfangere på ca m 2 i alt. Selvom låntagningen fordeles over 2 år, forventes udførelsesperioden at løbe over samtlige 4 år. Hvorfor besparelserne også forventes at stige tilsvarende successivt henover de 4 år. Skive Kommune er langt fremme når det gælder vedvarende energiløsninger, og de oplyser en 85

18 beregnet tilbagebetalingstid på år for solfangere, og år for solceller. Dette bekræftes af solcellevirksomheden Gaia Solar. Solceller har en garanteret levetid på år på såvel solceller og men en forventet levetid på år, dog kun med 80 % effektivitet efter garantiperioden. Tilsvarende gælder for solfangere. Solceller har en tilbagebetalingstid på 13 år for anlæg på over 300 m 2 og på 15 år for små anlæg på m 2. Tilbagebetalingstiderne er udregnet ved en rente på 5 % med en antagelse om at el-prisen stiger med 4 %. Solfangere vil have en tilbagebetalingstid på år, ved en rente på 5 %. De afledte driftsudgifter er sat til 0 kr., idet det er erfaringen, at anlæggene ikke skal vedligeholdes udover det, der er medtaget i de års garanti fra leverandøren. Demostrationsanlæg på Furesø Marina 300 Furesø Marina er et sted, der besøges af mange mennesker i sommerperioden. Det vil derfor være et oplagt sted at placere et demostrationsanlæg for solceller. Furesø Marina omfatter m2 tag, hvor der ville kunne etableres solceller/solfangere. Det forudsætter dog, at nærmere beregninger viser, at taget kan bære den ekstra last, og at der kan indhentes de fornødne myndighedsgodkendelser, herunder accept fra Naturstyrelsen. Der påtænkes opsat skærme, hvor publikum kan aflæse solcellernes aktuelle produktion og bygningens elforbrug. En montre med en udstilling om solceller mere generelt vil kunne etableres for kr. PLANUDVALGET Farum Erhvervsområde opfølgning på planlægning Midlerne skal bruges til opfølgning på planlægningen i Farum Erhvervsområde. Formålet med projektet er at revidere planlægningen og gennemføre kommunale tiltag som led i moderniseringen af Farum erhvervsområde i overensstemmelse med kommuneplanen. Der udarbejdes nye lokalplaner for Farum erhvervsområde. Processen blev indledt med en analyse af de trafikale problemer i dialog med Industriforeningen samt møder og workshops med interessenter om ønskerne til planlægningen. Afhængig af indholdet i de kommende lokalplaner bliver der behov for kommunale anlægsudgifter til planernes realisering/opfølgning. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 1,6 mio. kr. i 2012 og 0,6 mio. kr. i Udvidelse af Farum Bytorv og ny anvendelse af Bybækgrunden Udbuddet af de nordlige arealer på Farum Bytorv er gennemført med henblik på et salg af area- 86

19 lerne og et større privat byggeprojekt på arealerne. Byggeprojektet forventes som minimum at omfatte en væsentlig udvidelse af Farum Bytorvs butiksareal samt et større parkeringsanlæg. Bevillingen omfatter de kommunale udgifter til salg og udvikling af dette og andre kommunale arealer på og omkring Bytorvet, herunder udstykning, advokatbistand, tekniske undersøgelser og lign. Med Bybækgrunden i fokus er en arkitektkonkurrence under gennemførelse som afsluttes i februar Konkurrencen har til formål at styrke bymiljøet i hele det centrale Farum. Resultatet af konkurrencen skal udmøntes i konkrete planer og vil sammen med planlægningen for nybyggeriet på Farum bytorv danne grundlag for en eventuel ombygning af Paltholmvej. Bevillingen omfatter desuden dialog med forskellige interessegrupper, afholdelse af en eller flere workshops samt udarbejdelse af en fysisk model af området. Udgifterne indgår i udviklingen af Bybækgrunden og de omkringliggende områder, som forventes at give en salgsindtægt, som overstiger udgiften. Salgsindtægten af Bybækgrunden kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes, da den afhænger af Bybækgrundens fremtidige anvendelse og ejendomsmarkedet. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 2,8 mio. kr. i 2012 og 2,7 mio. kr. i Områdefornyelse i og omkring Farum Midtpunkt 650 Projektet skal realisere én af indsatserne i handleplanen for Tryg hverdag i Farum Midtpunkt, hvis formål er at styrke den boligsociale indsats med fokus på kriminalitetsforebyggelse og beboertryghed i Farum Midtpunkt. Områdefornyelsen skal medvirke til, at de fysiske rammer omkring Farum Midtpunkt opleves som trygge og nærværende, at de inspirerer til fysisk udfoldelse og samvær, og at de inviterer til ejerskab og involvering. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 0,650 mio. kr. i 2012, 3,3 mio. kr. i 2013 og 2,0 mio. kr. i Udvikling af Værløse Bymidte Midlerne skal bruges til udarbejdelse af forslag til en forbedring af de bymæssige kvaliteter i Værløse Bymidte på baggrund af ICP-rapporten og forslag til udvikling af området fra Den Røde Plads til arealerne ved S-togsstationen. Det er hensigten at opnå bedre sammenhæng mellem bymidtens forskellige dele. Stationen skal kunne opfattes som en naturlig del af Bymidten, og forbindelsen fra stationen til Galaksen og biograftorvet skal styrkes. Tilsvarende skal sammenhængen mellem Scenetorvet og Den Røde Plads forbedres, og Torvegården syd for Scenetorvet bør integreres bedre i Bymidten. Posthusets baggård kan måske også indgå i planen. Eventuelt bør der gives mulighed for byggeri på den store parkeringsplads ved stationen. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 1,0 mio. kr. i

20 MILJØ-, TEKNIK- OG ERHVERVSUDVALGET BRUGERFINANSIERET OMRÅDE: Affaldssortering 250 Der er afsat kr. til gennemførelse af et forsøg med kildesortering af affald i rumopdelte 4-kammer beholdere. Forsøget vil omfatte 100 husstande i 12 måneder. Forsøget skal give lokale erfaringer i Furesø forud for kommunens genudbud af dagrenovationsordningen i Med forsøget følges op på initiativer i kommunens affaldsplan fra