Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer"

Transkript

1 Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen Business School

2 Læs mere: Oplægget trækker på 3 bøger: Justine Grønbæk Pors (2011): Noisy Management. A history of Danish School Governing PhD. afhandling fra CBS. For analysen af evalueringskultur se: Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra Samfundsvidenskaberne. For mere om Potentialitetsledelse Juelskjær, Knudsen, Pors og Staunæs (2011): Ledelse af uddannelse at lede det potentielle. Frederiksberg. Samfundslitteratur

3 Dagens pointer Skoleledere står imellem krav om evaluering og innovation For at lede må vi forstå de dobbelte krav og paradoksale betingelser

4 Styring af selvstyring 1 Decentralisering Skolen bliver styringsgenstand ved at blive givet muligheden for at styre sig selv Samarbejde med omverdenen Lærere kan ikke repræsentere skolens enhed Skoleledere bør repræsentere enheden af forskellige perspektiver

5 Problematisering af skolens lukkethed Ansvaret for udvikling har traditionelt ligget hos den enkelte lærer. Nogle lærere har opfattet dette som retten til isolation. En konstruktiv debat kan opleves som ukollegial kritik. Denne holdning er en begrænsning for en mere systematisk debat om pædagogisk udvikling. (Danske kommuners landsforening 1988) 5

6 Styring af selvstyring 2 Vi bliver den ene gang efter den anden overrasket over at vore elever ikke klarer sig bedre end de gør i internationale undersøgelser. Hvorfor gør vi egentlig det? Måske kan det være at fordi vi har gjort os så megen umage med at stimulere børn og unge socialt og følelsesmæssigt ja så har vi lullet os ind i at det var svært at måle systematisk?

7 Styring af selvstyring 2 Hvordan kan man både skabe lokalt råderum OG opstille tydelige mål? Hvordan kan man måle resultater uden at skolerne oplever dette som meningsløst bureaukrati?

8 Folkeskolen mangler en evalueringskultur Der er masser af kvalitet i skolen! Det eneste problem er at ingen kan se den Faglighed, kvalitet, målsætning, kontrakter, evalueringskultur og dokumentation Synliggøre sammenhænge mellem mål og praksis, mellem viden og praksis Skolen skal iagttage sig selv Skolen skal sætte ord på/ producere skriftlighed Formalisere relationer

9 Styringsparadokser Etablere hierarki Etablere autonomi inden i hierarkiet Etablere at hierarki kan genkendes i autonomi - skizofren styring Vær administrativ kategori Skab jer selv som selvstændige, men lad omverdenen forstyrre jer Vis, at I i jeres selvskabelse spejler vores styring - Skizofren tilblivelse selvstændighed altid allerede beordret 9

10 Organisation / interaktion Refleksiv / intuitiv At vide / at mene Eksplicit / Implicit Synlig / usynlig Skrive / tale Bevidst / ubevidst Italesat / tavst Anknyttet/ uanknyttet Skole og lærere skal genkende sig selv i forskellen mellem organisation og interaktion og transformere interaktion til organisation

11 Den innovative skole Faglige færdigheder har ikke samme blivende værdi som tidligere. De skal hele tiden genskabes i nye processer, for der skabes ikke længere ny værdi ved at benytte eksisterende fakta Teknologier, der endnu ikke er opfundet, bruges til at løse problemer, vi endnu ikke kender Fremtidens lærere skal ikke blot formidle kendt stof, men coache elever til at skabe ny viden.

12 Der er behov for en frigørelse af folkeskolen. Folkeskolens arbejdstilrettelæggelse ligner industrisamfundets. Men vi lever i et videnssamfund med helt andre vilkår. Kan skolens udgiftsniveau dæmpes samtidig med at skolen indrettes til og målrettes mod et moderne videnssamfund? Det kan den blandt andet ved at afskaffe 1-tallernes tyranni; 1 lærer = 1 klasse = 1 klasselokale osv. er en forældet og dyr organisering af undervisningen.

13 der er brug for brud med vante forestillinger og handlinger. Børnenes læring skal være den dominerende drivkraft i skolen. Derfor skal der anlægges et nysyn på skolens faglige mål, organisering, struktur, økonomi og samarbejdsformer. Skolens traditionelle fag, prøver, skemaer, klasser, sted, tid og rum er på spil. Alle skolens aktører, fra ledere til elever, må i skolens hverdag træde ind i nye læringsrum.

14 Potentialitetsledelse At skabe undervisning, organisering og tænkning, der ikke binder organisationen på fortidens idealer og betingelser, og hvis potentiale til fortsat forandring hele tiden er intakt At skabe og lede på fremtidige, endnu ukendte muligheder i elever, lærere, ledelse, organisering og samarbejdspartnere Overskride grænser mellem leg og læring, mellem skole-hjem, skole-sfo

15 Klassen skal på museum Skemaet må ikke begrænse læring Klasseværelset skal blive til multiple læringsmiljøer Kategorier er for lukkede, for ufleksible og for determinerende for et uddannelsesfelt, der tænker i individuelle læringsstile og uforudsigelige læreprocesser.

16 Blank arkitektur Møbler og indretning bedømmes ikke på en funktion, men på muligheden for at være noget andet Hjul og skillevægge. Designet til forandring en trappe kan være alt fra en elev, der har brug for et øjeblik alene, en lille gruppe koncentrerede elever eller publikum til årets skolekomedie.

17 Evalueringskultur som fiksering af kontingens At fortælle på forhånd, hvad der opnås med læring At være forpligtet på målsætning At producere skolen som genkendelig (vi gør hvad vi lover) At vide hvor man er på vej hen At knytte an til tidligere beslutninger Det endnu ikke formulerede, mundtlige, intuitive og endnu ikke erkendte tematiseres som risiko

18 Innovationskultur At genåbne selvfølgeligheder Profleksion vs. Refleksion Nærvær, det endnu ikke formulerede, det intuitive og det endnu ikke erkendte tematiseres som potentiel værdi Kontingens som ressource Ledelsesgenstanden bliver skrøbelig, midlertidig, flygtig

19 Dilemmaer og bekymringer Hvordan fordeler vi risici ved dobbelt-forståelse af risiko som både fare og værdi? Risikerer vi, at legitimere urimelige besparelser ud fra nogle urealistiske forestillinger om, at hvis bare man er innovativ nok, så er ressourcespørgsmålet underordnet? Opfordrer innovationsidealet til dekobling af tale om den nødvendige forandring og uændret praksis?

Forvaltningens nye roller

Forvaltningens nye roller Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver på

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

At lære at blive lærer med en teknologi

At lære at blive lærer med en teknologi At lære at blive lærer med en teknologi Af Ann-Thérèse Arstorp & Tobias Heiberg UCC, januar 2014 Tak til KMD for deres støtte til DigiGuides! 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Den pædagogiske ledelse af skoler med selvstyrende team

Den pædagogiske ledelse af skoler med selvstyrende team Den pædagogiske ledelse af skoler med selvstyrende team Af Marianne Nykjær Madsen, pædagogisk konsulent Hvis vi skal være selvstyrende, så vil vi have noget af ledelsestiden, for der kan da ikke blive

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det

Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det Arbejdspapir Frivilligt engagement kun hvis lederen magter det En analyse af daginstitutionslederens betydning for et frivilligt engagement i de selvejende daginstitutioner Mathilde Hjerrild Carlsen og

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

- En forskningsberetning om mangestemmige resultater fra laboratorier Pernille Hviid Forord: Preben Melander Mie Plotnikof

- En forskningsberetning om mangestemmige resultater fra laboratorier Pernille Hviid Forord: Preben Melander Mie Plotnikof Nye Muligheder for Samarbejde i Styring og Organisering af Dagtilbud? - En forskningsberetning om mangestemmige resultater fra laboratorier Pernille Hviid Forord: Preben Melander Mie Plotnikof Nye Muligheder

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK NYE UNGE NY UNGEPOLITIK Strategier for ungeindsatser Udgiver: Børne- og Kulturchefforeningen, 2009. Tekst: Toke Agerschou, Jes Jørgensen, Alma Larsen, Jesper Larsen, Flemming Olsen og Klaus Majgaard. Illustrationer:

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Æstetiske læreprocesser at sige ja

Æstetiske læreprocesser at sige ja Æstetiske læreprocesser at sige ja Æstetik handler om kvalitet, dybde, meningsfuldhed uanset om det er smukt eller hæsligt. Det handler om at vende op og ned på vores forståelse, overskride og flytte grænser,

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere