Land og By og Mad En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Land og By og Mad En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer"

Transkript

1 En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer PIA HEIKE JOHANSEN OG HANNIBAL HOFF OG ASK GREVE JØRGENSEN CENTER FOR LANDDISTRIKTSFORSKNING Syddansk Universitet 2015

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, CLF REPORT 42/2015 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For undersøgelsens udformning er alene ansvarlig. Pia Heike Johansen, projektleder, lektor ph.d. Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Hannibal Hoff, ph.d.-stipendiat Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Ask Greve Jørgensen, videnskabelig assistent Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Forsidefoto: Stine Hoff 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING SUMMARY INDLEDNING, FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG FORMÅL Indledning Forskningsspørgsmål og formål Rapportens struktur UNDERSØGELSESDESIGN OG METODER Overordnet undersøgelsesdesign Design af den kvantitative undersøgelse Design af aktionsforskningsundersøgelsen LITTERATURSTUDIE Introduktion til litteraturstudiet Nordamerikansk litteratur vs. europæisk litteratur Overordnede perspektiver Byboeres bevæggrunde for at bidrage til nye fødevareinitiativer Producenters bevæggrunde for at bidrage til alternative fødevareinitiativer Opsummering BYBOERES EFTERSPØRGSEL EFTER LANDLIGE KVALITETER GENNEM TILEGNELSE AF RÅVARER Introduktion til kapitlet Respondentprofiler

4 6.3. Handlende gennem indkøb Handlende gennem sociale netværk Handlende gennem praksis Opsummering af resultater fra telefonspørgeundersøgelsen VISIONER OG INITIATIVER FOR FREMTIDIGE PRAKSIS Introduktion til kapitlet Aktionsforskningsprocessen Analyser og resultater fra aktionsforskningen Storbyaktører for landdistriktsudvikling Opsamling DISKUSSION AF UNDERSØGELSENS RESULTATER KONKLUSION OG ANBEFALINGER Konklusion Anbefalinger REFERENCER BILAG

5 1. SAMMENFATNING Nye måder at producere og distribuere mad på vokser frem i byen og på landet. De nye måder bringer ikke kun slutbruger og producent tættere på hinanden, de udgør også et potentiale for at synliggøre bosætnings- og erhvervsudviklingsmuligheder i landdistrikterne. Denne rapport bidrager med viden om, hvordan der kan arbejdes strategisk og operationelt med at realisere dette potentielle udstillingsvindue for landdistrikterne. Den afdækker for det første dynamikken i det nye madbårne land-by forhold. For det andet kommer den med brugerdrevne innovative forslag til initiativer, der kan optimere udnyttelsen af bosætnings- og erhvervsudviklingspotentialerne i det madbårne land-by forhold. Forskningsspørgsmålene i undersøgelsen er: Hvad karakteriserer den nye madbårne land-by dynamik, og på hvilke måder kan denne nye madbårne land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet? Mens formålet med undersøgelsen herudover er at udvikle konkrete værktøjer til policy og planlægning på lokalt, kommunalt og landsplan. Der er fokus på potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætning på landet som en afledt effekt af den nye interaktion omkring mad. Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Den er designet således, at de fire typer af dataindsamlingsmetoder: telefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet. Fokus i dataindsamlingen er på storbyboere og producenter, som er aktive i forhold til nye madbårne initiativer. Det betyder, at analyser og delkonklusioner alene er genereret på baggrund af de aktører, som aktivt bidrager til den nye land-by dynamik. De kvantitative data er indsamlet gennem en telefonspørgeundersøgelse. Fokus er lagt på storbyboeres handlinger i forhold til nye måder at anskaffe sig råvarer, deres ønsker til hvad disse handlinger skal bidrage med, og deres visioner for en optimal råvareanskaffelsessituation. Telefonspørgeundersøgelsen involverer 601 respondenter i det centrale København. De kvalitative data er indsamlet gennem kvalitative interviews, deltagerobservationer og aktionsforskning. Fokus er på storbyboeres og producenters oplevelse af kvaliteter ved de nye madbårne initiativer, deres visioner for de nye madbårne initiativer og på landdistriktsudviklingsperspektiver. 19 storbyboere og landaktører særligt aktive inden for nye madbårne initiativer er deltagerne. De betragtes som eksperterne inden for nye madbårne initiativer. Deltagerne skal gennem en tilrettelagt proces bidrage med konkrete forslag til, hvordan landdistrikterne får optimal glæde af de nye land-by dynamikker både erhvervsudviklings- og bosætningsmæssigt. I undersøgelsen blev denne proces afviklet som tre workshops i november

6 Undersøgelsen inkluderer et omfattende litteraturstudie. Formålet med litteraturstudiet er i første omgang at kvalificere og inspirere planlægningen af både den kvantitative og kvalitative dataindsamling ved at pege på centrale problematikker og debatter omkring alternative fødevarenetværk. Dernæst har litteraturstudiet til formål at sætte analyserne i rapporten i et bredere perspektiv. De centrale pointer fra den internationale litteratur sætter således dagsordenen for diskussionen af undersøgelsens resultater. Endelig har litteraturstudiet til formål at vise den eksisterende litteratur inden for nye madbårne land-by dynamikker, og derved også bidrage til at illustrere forskningsmæssigt underbelyste tematikker. Undersøgelser konkluderer, at potentialet for landdistrikterne er knyttet til det uforløste ønske hos storbyboere om at skabe en tættere relation til de aktive inden for madbårne initiativer på landet. Og lidt hårdt trukket op kan det siges, at der er en forventning om, at disse landaktive konkurrerer med TV- programmer om nye madbårne initiativer. Aktionsforskningen bragte dette potentiale ind som omdrejningspunkt. Deltagere fra København og Stevns og nærmeste omegn blev gennem en tilrettelagt proces guidet gennem en udarbejdelse af konkrete forslag til, hvad henholdsvis storbyen og landdistrikterne kan gøre for, at land-by dynamikker inden for nye madbårne initiativer kan føre til erhvervsudvikling og bosætning på landet. Disse forslag er kendetegnet ved, at de på en række områder kræver en overordnet politisk indsats for at øge ligheden for produktions-, distributions- og afsætningsvilkår mellem stor konventionel produktion og småskala økologisk/biodynamisk produktion. Forslagene opfordrer til større samarbejde mellem aktører på landet for at lette arbejdsbyrden, skabe nye former for fællesskaber og øge synligheden af landets kvaliteter. Det understreges, at de kræver en koordinerende platform i storbyen, som både er orienteret om at synlig- og tilgængeliggøre de nye madbårne initiativer og mod at øge interaktionen mellem by- og landaktive. Undersøgelsen konkluderer ligeledes, at en måde at skabe erhvervsudvikling og bosætning på landet består i at benytte de nye madbårne initiativer til at gøre landdistriktspolitik vedrørende erhvervsudvikling, levevilkår, natur og landskab nærværende også for storbyboere. Undersøgelsen opstiller tre anbefalinger. Der bør udvikles en fælles platform og talerør for nye madbårne initiativer. Platformen skal betjene og forbinde madbårne initiativer i byen og på landet, f.eks. fødevarefællesskaber, madmarkeder, Bondens Markeder, Landbrugslaug og producenter af lokale produkter og netværk mellem disse, for eksempel SlowFood. Vigtige arbejdsområder er for eksempel at synlig- og tilgængeliggøre madbårne initiativer for flest mulige storbyboere, skabe samarbejde med natur- og landskabsinteresseorganisationer om sammentænkning af de nye madbårne initiativer og landdistriktsudvikling og arbejde for en ligestilling af vilkårene for fødevareproduktion. Landkommuner bør bakke op om lokale småskalamadproducenter, da disse i høj grad er med til at få storbyboere til at opsøge kvaliteter på landet. Centrale elementer i denne opbakning kommer f.eks. ved, at kommunale institutioner går forrest i holdningsbearbejdningen i landlige lokalsamfund ved at prioritere lokalt producerede økologiske produkter og ved at udvikle bedre rammebetingelser for småskalaproduktion f.eks. ved at bidrage til godkendelsen at forarbejdningsfaciliteter, ved at udbyde målrettede kurser til madentrepreneurer. Overordnede institutionelle rammebetingelser bør tilpasses på en måde, så de også kan rumme de nye madbårne initiativer. Dette kan ske ved: at forenkle procedurer og målrette kommunikationsmateriale; erhvervspolitiske 6

7 initiativer for småskalaproducenter, der fokuserer på kvalitet og nærhed; en højere grad af sammentænkning mellem politiske tiltag målrettet den økologiske produktion, landdistriktsudvikling, natur og landskab og den nære infrastruktur. Det er kendetegnende, at det er vanskeligt at målrette anbefalinger til bestemte aktører. Med denne undersøgelse som fundament er der skabt et idekatalog, der adresserer anbefalinger vedrørende koblingen mellem erhvervsudvikling og bosætning på landet og nye madbårne initiativer. Idekataloget udkommer som en særskilt publikation målrettet forskellige grupper af madaktører, offentlige institutioner og lokale aktionsgrupper. 7

8 2. SUMMARY New forms of food production and distribution are emerging in the Danish cities and in the countryside. These new forms do not only bring the producer and the end user closer together, but can also showcase opportunities for settlement and business development in rural areas. This report contributes knowledge on strategic and practical work to realise this potential. Firstly, the report describes the dynamics in new food-driven rural/urban relations. Secondly, it presents innovative user-driven recommendations to harness these new relations for settlement and business development in rural areas. The research questions guiding the project are as follows: What characterizes the dynamics of new food-driven rural/urban relations? And, how can these dynamics and their related activities support increased settlement and business development in rural areas? Furthermore, it is in the scope of the study to develop tangible tools for policy and planning on local, municipal and national levels. The study focuses on potentials to strengthen settlement and local business development derived from new food-driven interactions. The study employs a combination of qualitative and quantitative methods. In its design, four types of data collection (telephone survey; qualitative interviews; participant observation and action research seminars) complement each other in answering the research questions. The qualitative data collection explicitly targets producers and urban dwellers taking part in new food-driven initiatives. The quantitative data is collected through telephone survey. The survey focuses on urban dwellers actions towards new ways to obtain produce, their wants regarding what these actions might contribute, and their visions for an optimal way of obtaining produce. The survey involves 601 respondents in central Copenhagen. The qualitative data is collected though qualitative interviews, participant observation, and action research seminars. Here, producers and urban dwellers experience of new food-driven initiatives is emphasized, as well as their visions for these initiatives, and their perspectives on rural development. A group of 19 urban dwellers and rural actors, considered experts on food-driven initiatives, have participated in the action research. In a planned process carried out as three seminars in November 2014, they have formulated recommendations on harnessing new rural/urban dynamics for settlement and business development in rural areas. The study includes an extensive literature review. The purpose of this is to qualify and inspire the planning of the quantitative and qualitative data collection by pointing out central issues and debates on alternative food networks. Furthermore, the review provides a broader context for the analyses. Central points from international literature thus frame the discussion of the study s results. Finally, reviewing existing literature on food-driven rural/urban dynamics help identify themes in need of further research. 8

9 The study finds an unresolved want among urban dwellers to create closer bonds to rural actors with food-driven initiatives. The potential for rural areas is tied to this want. However, rural food initiatives are somewhat expected to match the expectations produced by TV shows. This potential was pivotal in the action research. Through a guided process, participants from Copenhagen and the rural Municipal Stevns formulated concrete recommendations for both rural and urban areas. The recommendations address how rural/urban dynamics in food-driven initiatives can best be utilized for settlement and business development in rural areas. In a range of fields, the recommendations call for political action towards equal conditions of production, distribution and marketing between large-scale conventional and small-scale organic or biodynamic farms. Furthermore, the recommendations call for more cooperation between rural actors to reduce workloads, create new associations and to improve the visibility of the qualities of the rural areas. The need for coordinating platform in the city is stressed. Such a platform should be geared towards making new food-driven initiatives visible and accessible, as wells as increasing the interaction between rural and urban actors. Furthermore, the study finds that rural development may be increased by using new food-driven initiatives to demonstrate the relevance of politics on rural business development, living conditions, nature and landscape to urban dwellers. The study provides three recommendations. A common platform and spokes-body should be established. The platform is to serve and connect food-driven initiatives in rural and urban areas, e.g. food coops, farmer s markets, community-supported agriculture, small-scale producers and their networks, for instance SlowFood. Important tasks would be to make food-driven initiatives visible and accessible to as many city dwellers as possible; to initiate cooperation with relevant associations and NGOs in order to integrate food-driven initiatives; and to work for equal conditions in food production. Rural authorities should support local small-scale food producers. These producers contribute significantly to getting urban dwellers to seek out rural qualities. Core elements of this support could be municipal institutions taking initiative in changing local attitudes by prioritizing local organic produce, and improving the general conditions for small-scale production. For instance, authorities could support authorization of production facilities or offer entrepreneurial courses tailored to small-scale food producers. Institutional frames should be adapted to cater for the new food-driven initiatives requirements. Procedures should be simplified and communication targeted, and business policy for small-scale producers focusing on quality and proximity developed. Furthermore, authorities should work towards better integration of policies targeting organic production, rural development, nature, landscape and local infrastructure. Characteristically, addressing these recommendations to specific actors is currently a challenge. With this study, however, an overall political framework may create a grounding for addressing future recommendations on integration of rural development and new food-driven initiatives. Accordingly, there should established a common platform and a cross-departmental think tank. 9

10 3. INDLEDNING, FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG FORMÅL 3.1. INDLEDNING Nye måder at producere og distribuere mad på vokser frem i byen og på landet. De nye måder bringer ikke kun slutbruger og producent tættere på hinanden, de udgør også et potentiale for at synliggøre bosætnings- og erhvervsudviklingsmuligheder i landdistrikterne. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan der kan arbejdes strategisk og operationelt med at realisere dette potentielle udstillingsvindue for landdistrikterne. Denne rapport bidrager med en sådan viden ved for det første at afdække dynamikken i det nye madbårne land-by forhold. For det andet ved at komme med brugerdrevne innovative forslag til initiativer, der kan optimere udnyttelsen af bosætnings- og erhvervsudviklingspotentialerne i det madbårne land-by forhold. Udviklingen af nye distributions- og produktionsinitiativer sker først og fremmest inden for økologien, og særlig gennem de seneste år har de nye måder at producere og distribuere fødevarer til befolkningen i storbyer bredt sig. Udviklingen kan betragtes som et udtryk for, at de konventionelle fødevaredistributionssystemer herunder supermarkedskæder ikke har formået at skabe den dialog mellem producent og slutbruger, som økologiske storbyboere og producenter betragter som en del af en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig produktion og distribution af mad (Fonte, 2008). Det statskontrollerede økologimærke blev introduceret i Danmark i 1987, og heller ikke det har i særlig høj grad fokus på relationsaspektet. Særligt i 90 erne steg salget og udbuddet af økologiske varer betydeligt. Sidst i 90 erne og i begyndelsen af 00 erne begyndte flere økologiske avlere og slutbrugere imidlertid at stille spørgsmålstegn ved supermarkedernes institutionalisering og industrialisering af økologien, og der begyndte at spire nye madbårne land-by relationer frem. I tal kan de nye madbårne land-by relationer tydeligt ses på flere måder. Fra er antallet af gårdbutikker steget fra 660 gårdbutikker til Op mod en fjerdedel af økologiske producenter afsætter i 2014 en del af deres produktion via gårdbutikker. Flere økologiske avlere begyndte i slutningen af 90 erne at fastholde en diversificeret produktion, og de etablerede lokale samarbejder, så de kunne tilbyde byboere kasseabonnementer med årstidens grøntsager suppleret med importeret frugt og grønt. Antallet af kasseabonnementsudbydere var i ; i 2014 er antallet 20. Firmaet Aarstiderne er Danmarks største udbyder af abonnementsordninger. De har en årlig omsætning på omkring 300 millioner kr. (Rudbeck, 2014). Fødevarefællesskaber, hvor medlemmerne forpligter sig til at hjælpe med at pakke og distribuere lokale råvarer mod at kunne indkøbe en pose med årstidens grøntsager til en favorabel pris for både slutbruger og producent, har etableret sig i København og de større danske byer. I 2012 var der 5 fødevarefællesskaber, og i begyndelsen af 2014 var der 19. Antallet af medlemmer i København er estimeret til godt 3000, hvoraf 1000 regnes som aktive medlemmer (Hertz & Blauert, 2014). På landsplan er der angiveligt 5000 aktive medlemmer (Københavns Fødevarefællesskab, 2014). Fødevarefællesskaberne indkøber økologiske 10

11 varer direkte hos lokale producenter. For eksempel indkøber Københavns fødevarefællesskab grøntsager, honning og fisk hos producenter på Sjælland, og Odense Fødevarefællesskab indkøber grøntsager, kød, honning, saft og fisk hos fynske producenter. Antallet af regionale madfestivaler rundt om i landet er stigende, og det er antallet af lokale småproducenter, som introducerer deres råvarer eller forarbejdede produkter, også. Seneste initiativ er Madmarkedet. Det er butikker, der skyder op i mindre provinsbyer, og hvor der kun sælges lokalt producerede økologiske produkter. Den første startede den i Præstø, herefter følger St. Heddinge , Skovsgaard Madmarked Langeland, Lynæs og Svendborg Endelig er der stadig flere ugentlige eller månedlige madmarkeder i København og i flere større byer, hvor lokale producenter møder slutbrugerne hen over boderne. En ting er, at flere storbyboere køber råvarer via de ny produktions- og distributionsinitiativer, og at de engagerer sig i forskellige sociale initiativer, som har bæredygtig madproduktion som omdrejningspunkt. Men hertil kommer en stigende interesse blandt storbyborgere for selv at tage ud i naturen for at samle f.eks. bær, urter, svampe og muslinger, selv at dyrke sine grøntsager i f.eks. kolonihaver, produktionsfællesskaber i byen eller på landet og til selv at fange eller skyde animalske produkter. Antallet af udstedte jagttegn er stigende gennem de seneste 10 år, der er mellem 5 og 10 års ventetid på at få en kolonihave i de mest populære kolonihaveforeninger nær storbyerne. Antallet af fælles byhaver er ligeledes voksende i København. De nye madbårne land-by relationer gør brug af forskellige kommunikationsplatforme. De sociale medier er en af dem. For eksempel viste en afdækning af alternative fødevareinitiativer på Facebook i begyndelsen af 2014 mere end 100 danske Facebook-sider, som forholder sig til nye produktions- og distributionsmåder. En anden platform er apps, som kan downloades til mobiltelefoner. Der kan ses en udvikling af natur -apps, som skal gøre det lettere for storbyboere at finde f.eks. svampe, nødder, æbler og bær i naturen. Som et eksempel kan nævnes app en Byhøst, hvor samlere selv lægger adresser og stedbeskrivelser ind på et fælles kort (www.byhoest.dk). Find Gårdbutik er en app, som viser vej til de nærmeste gårdbutikker og giver informationer og link til gårdbutikken. Både gårdbutikker og de fleste kasseabonnementer sender jævnligt nyhedsbreve ud til kunder, ligesom de fleste af dem har en hjemmeside, der introducerer produktionen og produktionsstedet. er en oversigt over økologiske jordbrug med egen gårdbutik. Der kan desuden ses en udvikling i organiserede urte-, svampe-, muslinge- og østers-ture, som kobler madlavningsoplevelser sammen med de vildvoksende bær, frugt og urter. Nogle eksempler på dette er arrangementer med Byhøst, Fra Bund til Mund, Rimelig Rå, Rødder og Østerssafari samt Meyers Madhus. Alle disse initiativer viser tegn på en ny land-by dynamik, som rummer muligheder for en mere nærværende og personlig præsentation af landdistrikternes kvaliteter. De kvaliteter kan for eksempel være hverdagslivet på landet, mulighederne for entrepreneurskab og forretningsudvikling, lokale sociale og erhvervsnetværk, lokalsamfundet og de lokale private og offentlige services, landskabet og rekreative muligheder i naturen. På samme måde byder denne land-by dynamik på en chance for at diskutere storbymenneskers forestillinger om landlivet og reflektere over, hvilke sammenhænge de ser mellem mad og landdistriktsudvikling i form af øget bosætning og skabelse af lokale 11

12 arbejdspladser. Der er imidlertid mangel på viden om, i hvilket omfang og på hvilke måder landdistriktsudvikling indgår som et parameter i den nye madbårne land-by dynamik FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG FORMÅL Forskningsspørgsmålene i undersøgelsen er: Hvad karakteriserer den nye madbårne land-by dynamik, og på hvilke måder kan denne nye madbårne land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet? Formålet med projektet er herudover at udvikle konkrete værktøjer til policy og planlægning på lokalt, kommunalt og landsplan. Der er fokus på potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætning på landet som en afledt effekt af den nye interaktion omkring mad RAPPORTENS STRUKTUR Rapporten indeholder i alt 9 kapitler. Kapitel 1 er sammenfatningen af baggrunden for undersøgelsen, dens metoder, resultater og anbefalinger. Kapitel 4 præsenterer undersøgelsens metoder herunder det kvantitative og kvalitative datagrundlag. I Kapitel 5 præsenteres centrale resultater og læringspunkter fra dansk og international videnskabelig litteratur vedrørende sammenhænge mellem landdistriktsudvikling og nye initiativer for produktion og distribution af mad. Kapitel 6 og 7 udgør rapportens analysedel. I slutningen af hvert af de to kapitler oplistes delanalysens vigtigste resultater. Kapitel 6 tager afsæt i en telefonspørgeundersøgelse foretaget i København om storbyboeres brug af og ønsker til deres brug af nye måder at tilegne sig råvarer på. Kapitel 7 bringer resultater fra tre workshops i et aktionsforskningsforløb. To workshops blev afviklet i København, og en workshop blev afviklet gennem en bustur fra København til en række lokaliteter i Stevns Kommune. Deltagerne repræsenterer en række af aktører fra både byen og landet, private og offentlige institutioner samt sociale fællesskaber og produktionsnetværk. I Kapitel 8 diskuteres analysernes resultater i forhold til de centrale pointer i den videnskabelige litteratur. I Kapitel 9 opsummeres undersøgelsens resultater, og der konkluderes på forskningsspørgsmålet. Sidst i kapitlet opstilles anbefalinger til politikker og indsatser, som kan udledes af undersøgelsens resultater. 12

13 4. UNDERSØGELSESDESIGN OG METODER 4.1. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Den er designet således, at de fire typer af dataindsamlingsmetoder: telefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet. Fokus i dataindsamlingen er på storbyboere og producenter, som er aktive i forhold til nye madbårne initiativer. Det betyder, at analyser og delkonklusioner alene er genereret på baggrund af de aktører, som aktivt bidrager til den nye land-by dynamik. Undersøgelsens geografiske afsæt er Sjælland. Det formodes, at der er i denne del af Danmark findes de største koncentrationer af aktive personer inden for nye madbårne initiativer. Formodningen bygger på en bred søgning på blandt andet antal fødevarefælleskaber, på antal medlemskaber af fødevarefællesskaber i København, antal fødevarefestivaler og markeder samt antal og typer af nye madbårne initiativer som for eksempel byhaver, fællesspisninger og deling af viden omkring indsamling af natur mad. 13

14 Sjælland betragtes i undersøgelsen således som en kritisk case. Kritiske cases har den fordel, at der kan generaliseres i forhold til, at hvis det gælder inden for dette område, så gælder det i alle geografiske områder (Flyvbjerg, 2001). De kvantitative data er indsamlet gennem en telefonspørgeundersøgelse. Fokus er lagt på storbyboeres handlinger i forhold til nye måder at anskaffe sig råvarer på, deres ønsker til, hvad disse handlinger skal bidrage med og deres visioner for en optimal råvareanskaffelsessituation. Den kvantitative del bidrager således til undersøgelsen med resultater vedrørende det som karakteriserer den nye land-by dynamik. De kvalitative data er indsamlet gennem kvalitative interviews, deltagerobservationer og aktionsforskning. Fokus er på storbyboeres og producenters oplevelse af kvaliteter ved de nye madbårne initiativer, deres visioner for de nye madbårne initiativer og på landdistriktsudviklingsperspektiver. Den kvalitative del bidrager til undersøgelsen med resultater vedrørende; på hvilke måder den nye madbårne land-by dynamik samt de aktiviteter, der er knyttet til denne, kan være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet DESIGN AF DEN KVANTIT ATIVE UNDERSØGELSE UDVÆLGELSE AF RES PONDEN TE R TIL TELEFONSPØ RGE U NDE RSØG ELSE Telefonspørgeundersøgelsen involverer 601 respondenter i det centrale København. Respondenterne er udvalgt efter bopæl. Ønsket var at inddrage københavnere fra fire mere eller mindre tilfældige boligblokke ud fra den antagelse, at man, når man bor tæt på hinanden, lader sig inspirere af hinandens handlinger. Samtidig var det et ønske at få kontakt til mad-aktive storbyborgere. Baggrundsviden om lokaliseringen af nye madbårne initiativer i København indgik i udvælgelsen af boligkarréområderne. Der er udvalgt fire forskellige boligkarréer, to på Nørrebro og to på Østerbro. Alle fire områder har en høj befolkningstæthed ifølge Københavns Kommunes socioøkonomiske kort. De fire områder har hver mellem 100 og 111 husnumre fordelt på 6-7 gader. Figur 1 viser de fire udvalgte områder på et kort. Område Nørrebro 1 (markeret med grønt på kortet) udgøres af Wesselsgade, Baggesensgade, Blågårdsgade, Blågårds Plads og Korsgade. I alt: 107 opgange. Københavns Fødevarefællesskab åbnede sin første afdeling i dette område, og der er en stor koncentration af alternative cafeer og restauranter på Blågårdsgade samt flere økologiske og special-butikker. Området har traditionelt været kendt som et politisk aktivt område og også som et forholdsvist mangfoldigt område sammenlignet med områder på Nørrebro øst for Nørrebrogade. Område Nørrebro 2 (markeret med blåt på kortet) udgøres af Skyttegade, Hans Tavsens Gade, Hans Egedes Gade, Rantzausgade (Jesper Brochmands Gade og Struensegade krydser i midten). I alt: 111 opgange. 14

15 Området ligger op ad Assistens Kirkegården, som er et stort rekreativt område, og det ligger tæt på Nørrebroparken med Byhaven 2200 og andre aktiviteter. Området indeholder derudover også en række alternative cafeer og barer og ligger tæt på Jægersborggade med en lang række af alternative madbutikker, restauranter mm. Samtidig er området et af de mest mangfoldige områder på indre Nørrebro. Figur 1. Kort over de fire udvalgte områder i København hvorfra de 601 respondenter er fundet. Område Østerbro 1 (markeret med rødt på kortet) udgøres af Randersgade, Århusgade, Østerbrogade, Nøjsomhedsvej (Viborggade, Ålborggade og Århusgade skærer igennem området). I alt: 108 opgange. Området ligger tæt på en lang række institutioner og skoler. Der ligger tre folkeskoler på Randersgade. Området er ligeledes tæt på Fælledparken, og derudover ligger der flere restauranter og caféer i området. Området grænser op til Skt. Jakobs Plads, hvor der afholdes Bondens Marked (torvedag) en gang om måneden. 15

Land og By og Mad En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer

Land og By og Mad En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer PIA HEIKE JOHANSEN OG HANNIBAL HOFF OG ASK GREVE JØRGENSEN CENTER FOR LANDDISTRIKTSFORSKNING Syddansk Universitet

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Dansk Byplanlaboratorium ÅBEN LAND KONFERENCE Når man skal leve af landskabet 26. - 27. maj i Rønne Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Jesper

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Vækst gennem eksport Benelux, Irland og UK (Brexit)

Vækst gennem eksport Benelux, Irland og UK (Brexit) TEMADAG Vækst gennem eksport Benelux, Irland og UK (Brexit) Faxe Peter Rosenkrands Slide 1 NØGLETAL Aktivitet: Placering: Etableret: 1959 Ejerskab: Ansatte: 42 Produktion: Kunder: > 300 Ordre produktion

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

LAND OG BY OG MAD. Et idekatalog til sammentænkning af madproduktion og landdistriktsudvikling

LAND OG BY OG MAD. Et idekatalog til sammentænkning af madproduktion og landdistriktsudvikling LAND OG BY OG MAD Et idekatalog til sammentænkning af madproduktion og landdistriktsudvikling Indhold Forord 4 Indledning 6 Potentialet for landdistrikterne 8 Fællesskaber i byen og på landet 10 De fysiske

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Rapid Urbanization! Between 2014 and 2050 India is projected to add 404 million urban dwellers and China

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Why cooperation between rural (LEADER) and fisheries groups

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Marketing brochure - CV

Marketing brochure - CV EXECUTIVE CV Marketing brochure - CV Hvad er formålet med en brochure / CV? Identifikation af hvilke værdier produktet / personen kan tilføre en given virksomhed. forretningsmæssig værdiforøgelse Budskabet

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015 Tiny Maerschalk Head of International Community v/erhverv Aarhus Flyttet til Danmark i August 1997 Uddannelse: Cand.ling.merc (Belgien) Socialrådgiver (Danmark) Erfaring: Event Coordinator ved International

Læs mere

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser.

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser. dk uk grundlagt i 1988 Kiranto Foods A/S blev grundlagt i 1988 af nuværende ejer og administrerende direktør Anders Toft. Ét enkelt agentur samt mange års viden og erfaring fra levnedsmiddelsektoren var

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Tomas Vedsmand Partner PhD GEMBA Innovation 2 Indhold 1. Afsættet: Fødevareproduktion

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource

Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource Why Collective Impact? - brings stakeholders together that do not traditional work together, and enables new adaptive solutions

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere