Land og By og Mad En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Land og By og Mad En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer"

Transkript

1 En undersøgelse af potentialer for landdistriktsudvikling ved nye madbårne land-by relationer PIA HEIKE JOHANSEN OG HANNIBAL HOFF OG ASK GREVE JØRGENSEN CENTER FOR LANDDISTRIKTSFORSKNING Syddansk Universitet 2015

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, CLF REPORT 42/2015 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For undersøgelsens udformning er alene ansvarlig. Pia Heike Johansen, projektleder, lektor ph.d. Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Hannibal Hoff, ph.d.-stipendiat Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Ask Greve Jørgensen, videnskabelig assistent Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Forsidefoto: Stine Hoff 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING SUMMARY INDLEDNING, FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG FORMÅL Indledning Forskningsspørgsmål og formål Rapportens struktur UNDERSØGELSESDESIGN OG METODER Overordnet undersøgelsesdesign Design af den kvantitative undersøgelse Design af aktionsforskningsundersøgelsen LITTERATURSTUDIE Introduktion til litteraturstudiet Nordamerikansk litteratur vs. europæisk litteratur Overordnede perspektiver Byboeres bevæggrunde for at bidrage til nye fødevareinitiativer Producenters bevæggrunde for at bidrage til alternative fødevareinitiativer Opsummering BYBOERES EFTERSPØRGSEL EFTER LANDLIGE KVALITETER GENNEM TILEGNELSE AF RÅVARER Introduktion til kapitlet Respondentprofiler

4 6.3. Handlende gennem indkøb Handlende gennem sociale netværk Handlende gennem praksis Opsummering af resultater fra telefonspørgeundersøgelsen VISIONER OG INITIATIVER FOR FREMTIDIGE PRAKSIS Introduktion til kapitlet Aktionsforskningsprocessen Analyser og resultater fra aktionsforskningen Storbyaktører for landdistriktsudvikling Opsamling DISKUSSION AF UNDERSØGELSENS RESULTATER KONKLUSION OG ANBEFALINGER Konklusion Anbefalinger REFERENCER BILAG

5 1. SAMMENFATNING Nye måder at producere og distribuere mad på vokser frem i byen og på landet. De nye måder bringer ikke kun slutbruger og producent tættere på hinanden, de udgør også et potentiale for at synliggøre bosætnings- og erhvervsudviklingsmuligheder i landdistrikterne. Denne rapport bidrager med viden om, hvordan der kan arbejdes strategisk og operationelt med at realisere dette potentielle udstillingsvindue for landdistrikterne. Den afdækker for det første dynamikken i det nye madbårne land-by forhold. For det andet kommer den med brugerdrevne innovative forslag til initiativer, der kan optimere udnyttelsen af bosætnings- og erhvervsudviklingspotentialerne i det madbårne land-by forhold. Forskningsspørgsmålene i undersøgelsen er: Hvad karakteriserer den nye madbårne land-by dynamik, og på hvilke måder kan denne nye madbårne land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet? Mens formålet med undersøgelsen herudover er at udvikle konkrete værktøjer til policy og planlægning på lokalt, kommunalt og landsplan. Der er fokus på potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætning på landet som en afledt effekt af den nye interaktion omkring mad. Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Den er designet således, at de fire typer af dataindsamlingsmetoder: telefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet. Fokus i dataindsamlingen er på storbyboere og producenter, som er aktive i forhold til nye madbårne initiativer. Det betyder, at analyser og delkonklusioner alene er genereret på baggrund af de aktører, som aktivt bidrager til den nye land-by dynamik. De kvantitative data er indsamlet gennem en telefonspørgeundersøgelse. Fokus er lagt på storbyboeres handlinger i forhold til nye måder at anskaffe sig råvarer, deres ønsker til hvad disse handlinger skal bidrage med, og deres visioner for en optimal råvareanskaffelsessituation. Telefonspørgeundersøgelsen involverer 601 respondenter i det centrale København. De kvalitative data er indsamlet gennem kvalitative interviews, deltagerobservationer og aktionsforskning. Fokus er på storbyboeres og producenters oplevelse af kvaliteter ved de nye madbårne initiativer, deres visioner for de nye madbårne initiativer og på landdistriktsudviklingsperspektiver. 19 storbyboere og landaktører særligt aktive inden for nye madbårne initiativer er deltagerne. De betragtes som eksperterne inden for nye madbårne initiativer. Deltagerne skal gennem en tilrettelagt proces bidrage med konkrete forslag til, hvordan landdistrikterne får optimal glæde af de nye land-by dynamikker både erhvervsudviklings- og bosætningsmæssigt. I undersøgelsen blev denne proces afviklet som tre workshops i november

6 Undersøgelsen inkluderer et omfattende litteraturstudie. Formålet med litteraturstudiet er i første omgang at kvalificere og inspirere planlægningen af både den kvantitative og kvalitative dataindsamling ved at pege på centrale problematikker og debatter omkring alternative fødevarenetværk. Dernæst har litteraturstudiet til formål at sætte analyserne i rapporten i et bredere perspektiv. De centrale pointer fra den internationale litteratur sætter således dagsordenen for diskussionen af undersøgelsens resultater. Endelig har litteraturstudiet til formål at vise den eksisterende litteratur inden for nye madbårne land-by dynamikker, og derved også bidrage til at illustrere forskningsmæssigt underbelyste tematikker. Undersøgelser konkluderer, at potentialet for landdistrikterne er knyttet til det uforløste ønske hos storbyboere om at skabe en tættere relation til de aktive inden for madbårne initiativer på landet. Og lidt hårdt trukket op kan det siges, at der er en forventning om, at disse landaktive konkurrerer med TV- programmer om nye madbårne initiativer. Aktionsforskningen bragte dette potentiale ind som omdrejningspunkt. Deltagere fra København og Stevns og nærmeste omegn blev gennem en tilrettelagt proces guidet gennem en udarbejdelse af konkrete forslag til, hvad henholdsvis storbyen og landdistrikterne kan gøre for, at land-by dynamikker inden for nye madbårne initiativer kan føre til erhvervsudvikling og bosætning på landet. Disse forslag er kendetegnet ved, at de på en række områder kræver en overordnet politisk indsats for at øge ligheden for produktions-, distributions- og afsætningsvilkår mellem stor konventionel produktion og småskala økologisk/biodynamisk produktion. Forslagene opfordrer til større samarbejde mellem aktører på landet for at lette arbejdsbyrden, skabe nye former for fællesskaber og øge synligheden af landets kvaliteter. Det understreges, at de kræver en koordinerende platform i storbyen, som både er orienteret om at synlig- og tilgængeliggøre de nye madbårne initiativer og mod at øge interaktionen mellem by- og landaktive. Undersøgelsen konkluderer ligeledes, at en måde at skabe erhvervsudvikling og bosætning på landet består i at benytte de nye madbårne initiativer til at gøre landdistriktspolitik vedrørende erhvervsudvikling, levevilkår, natur og landskab nærværende også for storbyboere. Undersøgelsen opstiller tre anbefalinger. Der bør udvikles en fælles platform og talerør for nye madbårne initiativer. Platformen skal betjene og forbinde madbårne initiativer i byen og på landet, f.eks. fødevarefællesskaber, madmarkeder, Bondens Markeder, Landbrugslaug og producenter af lokale produkter og netværk mellem disse, for eksempel SlowFood. Vigtige arbejdsområder er for eksempel at synlig- og tilgængeliggøre madbårne initiativer for flest mulige storbyboere, skabe samarbejde med natur- og landskabsinteresseorganisationer om sammentænkning af de nye madbårne initiativer og landdistriktsudvikling og arbejde for en ligestilling af vilkårene for fødevareproduktion. Landkommuner bør bakke op om lokale småskalamadproducenter, da disse i høj grad er med til at få storbyboere til at opsøge kvaliteter på landet. Centrale elementer i denne opbakning kommer f.eks. ved, at kommunale institutioner går forrest i holdningsbearbejdningen i landlige lokalsamfund ved at prioritere lokalt producerede økologiske produkter og ved at udvikle bedre rammebetingelser for småskalaproduktion f.eks. ved at bidrage til godkendelsen at forarbejdningsfaciliteter, ved at udbyde målrettede kurser til madentrepreneurer. Overordnede institutionelle rammebetingelser bør tilpasses på en måde, så de også kan rumme de nye madbårne initiativer. Dette kan ske ved: at forenkle procedurer og målrette kommunikationsmateriale; erhvervspolitiske 6

7 initiativer for småskalaproducenter, der fokuserer på kvalitet og nærhed; en højere grad af sammentænkning mellem politiske tiltag målrettet den økologiske produktion, landdistriktsudvikling, natur og landskab og den nære infrastruktur. Det er kendetegnende, at det er vanskeligt at målrette anbefalinger til bestemte aktører. Med denne undersøgelse som fundament er der skabt et idekatalog, der adresserer anbefalinger vedrørende koblingen mellem erhvervsudvikling og bosætning på landet og nye madbårne initiativer. Idekataloget udkommer som en særskilt publikation målrettet forskellige grupper af madaktører, offentlige institutioner og lokale aktionsgrupper. 7

8 2. SUMMARY New forms of food production and distribution are emerging in the Danish cities and in the countryside. These new forms do not only bring the producer and the end user closer together, but can also showcase opportunities for settlement and business development in rural areas. This report contributes knowledge on strategic and practical work to realise this potential. Firstly, the report describes the dynamics in new food-driven rural/urban relations. Secondly, it presents innovative user-driven recommendations to harness these new relations for settlement and business development in rural areas. The research questions guiding the project are as follows: What characterizes the dynamics of new food-driven rural/urban relations? And, how can these dynamics and their related activities support increased settlement and business development in rural areas? Furthermore, it is in the scope of the study to develop tangible tools for policy and planning on local, municipal and national levels. The study focuses on potentials to strengthen settlement and local business development derived from new food-driven interactions. The study employs a combination of qualitative and quantitative methods. In its design, four types of data collection (telephone survey; qualitative interviews; participant observation and action research seminars) complement each other in answering the research questions. The qualitative data collection explicitly targets producers and urban dwellers taking part in new food-driven initiatives. The quantitative data is collected through telephone survey. The survey focuses on urban dwellers actions towards new ways to obtain produce, their wants regarding what these actions might contribute, and their visions for an optimal way of obtaining produce. The survey involves 601 respondents in central Copenhagen. The qualitative data is collected though qualitative interviews, participant observation, and action research seminars. Here, producers and urban dwellers experience of new food-driven initiatives is emphasized, as well as their visions for these initiatives, and their perspectives on rural development. A group of 19 urban dwellers and rural actors, considered experts on food-driven initiatives, have participated in the action research. In a planned process carried out as three seminars in November 2014, they have formulated recommendations on harnessing new rural/urban dynamics for settlement and business development in rural areas. The study includes an extensive literature review. The purpose of this is to qualify and inspire the planning of the quantitative and qualitative data collection by pointing out central issues and debates on alternative food networks. Furthermore, the review provides a broader context for the analyses. Central points from international literature thus frame the discussion of the study s results. Finally, reviewing existing literature on food-driven rural/urban dynamics help identify themes in need of further research. 8

9 The study finds an unresolved want among urban dwellers to create closer bonds to rural actors with food-driven initiatives. The potential for rural areas is tied to this want. However, rural food initiatives are somewhat expected to match the expectations produced by TV shows. This potential was pivotal in the action research. Through a guided process, participants from Copenhagen and the rural Municipal Stevns formulated concrete recommendations for both rural and urban areas. The recommendations address how rural/urban dynamics in food-driven initiatives can best be utilized for settlement and business development in rural areas. In a range of fields, the recommendations call for political action towards equal conditions of production, distribution and marketing between large-scale conventional and small-scale organic or biodynamic farms. Furthermore, the recommendations call for more cooperation between rural actors to reduce workloads, create new associations and to improve the visibility of the qualities of the rural areas. The need for coordinating platform in the city is stressed. Such a platform should be geared towards making new food-driven initiatives visible and accessible, as wells as increasing the interaction between rural and urban actors. Furthermore, the study finds that rural development may be increased by using new food-driven initiatives to demonstrate the relevance of politics on rural business development, living conditions, nature and landscape to urban dwellers. The study provides three recommendations. A common platform and spokes-body should be established. The platform is to serve and connect food-driven initiatives in rural and urban areas, e.g. food coops, farmer s markets, community-supported agriculture, small-scale producers and their networks, for instance SlowFood. Important tasks would be to make food-driven initiatives visible and accessible to as many city dwellers as possible; to initiate cooperation with relevant associations and NGOs in order to integrate food-driven initiatives; and to work for equal conditions in food production. Rural authorities should support local small-scale food producers. These producers contribute significantly to getting urban dwellers to seek out rural qualities. Core elements of this support could be municipal institutions taking initiative in changing local attitudes by prioritizing local organic produce, and improving the general conditions for small-scale production. For instance, authorities could support authorization of production facilities or offer entrepreneurial courses tailored to small-scale food producers. Institutional frames should be adapted to cater for the new food-driven initiatives requirements. Procedures should be simplified and communication targeted, and business policy for small-scale producers focusing on quality and proximity developed. Furthermore, authorities should work towards better integration of policies targeting organic production, rural development, nature, landscape and local infrastructure. Characteristically, addressing these recommendations to specific actors is currently a challenge. With this study, however, an overall political framework may create a grounding for addressing future recommendations on integration of rural development and new food-driven initiatives. Accordingly, there should established a common platform and a cross-departmental think tank. 9

10 3. INDLEDNING, FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG FORMÅL 3.1. INDLEDNING Nye måder at producere og distribuere mad på vokser frem i byen og på landet. De nye måder bringer ikke kun slutbruger og producent tættere på hinanden, de udgør også et potentiale for at synliggøre bosætnings- og erhvervsudviklingsmuligheder i landdistrikterne. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan der kan arbejdes strategisk og operationelt med at realisere dette potentielle udstillingsvindue for landdistrikterne. Denne rapport bidrager med en sådan viden ved for det første at afdække dynamikken i det nye madbårne land-by forhold. For det andet ved at komme med brugerdrevne innovative forslag til initiativer, der kan optimere udnyttelsen af bosætnings- og erhvervsudviklingspotentialerne i det madbårne land-by forhold. Udviklingen af nye distributions- og produktionsinitiativer sker først og fremmest inden for økologien, og særlig gennem de seneste år har de nye måder at producere og distribuere fødevarer til befolkningen i storbyer bredt sig. Udviklingen kan betragtes som et udtryk for, at de konventionelle fødevaredistributionssystemer herunder supermarkedskæder ikke har formået at skabe den dialog mellem producent og slutbruger, som økologiske storbyboere og producenter betragter som en del af en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig produktion og distribution af mad (Fonte, 2008). Det statskontrollerede økologimærke blev introduceret i Danmark i 1987, og heller ikke det har i særlig høj grad fokus på relationsaspektet. Særligt i 90 erne steg salget og udbuddet af økologiske varer betydeligt. Sidst i 90 erne og i begyndelsen af 00 erne begyndte flere økologiske avlere og slutbrugere imidlertid at stille spørgsmålstegn ved supermarkedernes institutionalisering og industrialisering af økologien, og der begyndte at spire nye madbårne land-by relationer frem. I tal kan de nye madbårne land-by relationer tydeligt ses på flere måder. Fra er antallet af gårdbutikker steget fra 660 gårdbutikker til Op mod en fjerdedel af økologiske producenter afsætter i 2014 en del af deres produktion via gårdbutikker. Flere økologiske avlere begyndte i slutningen af 90 erne at fastholde en diversificeret produktion, og de etablerede lokale samarbejder, så de kunne tilbyde byboere kasseabonnementer med årstidens grøntsager suppleret med importeret frugt og grønt. Antallet af kasseabonnementsudbydere var i ; i 2014 er antallet 20. Firmaet Aarstiderne er Danmarks største udbyder af abonnementsordninger. De har en årlig omsætning på omkring 300 millioner kr. (Rudbeck, 2014). Fødevarefællesskaber, hvor medlemmerne forpligter sig til at hjælpe med at pakke og distribuere lokale råvarer mod at kunne indkøbe en pose med årstidens grøntsager til en favorabel pris for både slutbruger og producent, har etableret sig i København og de større danske byer. I 2012 var der 5 fødevarefællesskaber, og i begyndelsen af 2014 var der 19. Antallet af medlemmer i København er estimeret til godt 3000, hvoraf 1000 regnes som aktive medlemmer (Hertz & Blauert, 2014). På landsplan er der angiveligt 5000 aktive medlemmer (Københavns Fødevarefællesskab, 2014). Fødevarefællesskaberne indkøber økologiske 10

11 varer direkte hos lokale producenter. For eksempel indkøber Københavns fødevarefællesskab grøntsager, honning og fisk hos producenter på Sjælland, og Odense Fødevarefællesskab indkøber grøntsager, kød, honning, saft og fisk hos fynske producenter. Antallet af regionale madfestivaler rundt om i landet er stigende, og det er antallet af lokale småproducenter, som introducerer deres råvarer eller forarbejdede produkter, også. Seneste initiativ er Madmarkedet. Det er butikker, der skyder op i mindre provinsbyer, og hvor der kun sælges lokalt producerede økologiske produkter. Den første startede den i Præstø, herefter følger St. Heddinge , Skovsgaard Madmarked Langeland, Lynæs og Svendborg Endelig er der stadig flere ugentlige eller månedlige madmarkeder i København og i flere større byer, hvor lokale producenter møder slutbrugerne hen over boderne. En ting er, at flere storbyboere køber råvarer via de ny produktions- og distributionsinitiativer, og at de engagerer sig i forskellige sociale initiativer, som har bæredygtig madproduktion som omdrejningspunkt. Men hertil kommer en stigende interesse blandt storbyborgere for selv at tage ud i naturen for at samle f.eks. bær, urter, svampe og muslinger, selv at dyrke sine grøntsager i f.eks. kolonihaver, produktionsfællesskaber i byen eller på landet og til selv at fange eller skyde animalske produkter. Antallet af udstedte jagttegn er stigende gennem de seneste 10 år, der er mellem 5 og 10 års ventetid på at få en kolonihave i de mest populære kolonihaveforeninger nær storbyerne. Antallet af fælles byhaver er ligeledes voksende i København. De nye madbårne land-by relationer gør brug af forskellige kommunikationsplatforme. De sociale medier er en af dem. For eksempel viste en afdækning af alternative fødevareinitiativer på Facebook i begyndelsen af 2014 mere end 100 danske Facebook-sider, som forholder sig til nye produktions- og distributionsmåder. En anden platform er apps, som kan downloades til mobiltelefoner. Der kan ses en udvikling af natur -apps, som skal gøre det lettere for storbyboere at finde f.eks. svampe, nødder, æbler og bær i naturen. Som et eksempel kan nævnes app en Byhøst, hvor samlere selv lægger adresser og stedbeskrivelser ind på et fælles kort (www.byhoest.dk). Find Gårdbutik er en app, som viser vej til de nærmeste gårdbutikker og giver informationer og link til gårdbutikken. Både gårdbutikker og de fleste kasseabonnementer sender jævnligt nyhedsbreve ud til kunder, ligesom de fleste af dem har en hjemmeside, der introducerer produktionen og produktionsstedet. er en oversigt over økologiske jordbrug med egen gårdbutik. Der kan desuden ses en udvikling i organiserede urte-, svampe-, muslinge- og østers-ture, som kobler madlavningsoplevelser sammen med de vildvoksende bær, frugt og urter. Nogle eksempler på dette er arrangementer med Byhøst, Fra Bund til Mund, Rimelig Rå, Rødder og Østerssafari samt Meyers Madhus. Alle disse initiativer viser tegn på en ny land-by dynamik, som rummer muligheder for en mere nærværende og personlig præsentation af landdistrikternes kvaliteter. De kvaliteter kan for eksempel være hverdagslivet på landet, mulighederne for entrepreneurskab og forretningsudvikling, lokale sociale og erhvervsnetværk, lokalsamfundet og de lokale private og offentlige services, landskabet og rekreative muligheder i naturen. På samme måde byder denne land-by dynamik på en chance for at diskutere storbymenneskers forestillinger om landlivet og reflektere over, hvilke sammenhænge de ser mellem mad og landdistriktsudvikling i form af øget bosætning og skabelse af lokale 11

12 arbejdspladser. Der er imidlertid mangel på viden om, i hvilket omfang og på hvilke måder landdistriktsudvikling indgår som et parameter i den nye madbårne land-by dynamik FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG FORMÅL Forskningsspørgsmålene i undersøgelsen er: Hvad karakteriserer den nye madbårne land-by dynamik, og på hvilke måder kan denne nye madbårne land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet? Formålet med projektet er herudover at udvikle konkrete værktøjer til policy og planlægning på lokalt, kommunalt og landsplan. Der er fokus på potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætning på landet som en afledt effekt af den nye interaktion omkring mad RAPPORTENS STRUKTUR Rapporten indeholder i alt 9 kapitler. Kapitel 1 er sammenfatningen af baggrunden for undersøgelsen, dens metoder, resultater og anbefalinger. Kapitel 4 præsenterer undersøgelsens metoder herunder det kvantitative og kvalitative datagrundlag. I Kapitel 5 præsenteres centrale resultater og læringspunkter fra dansk og international videnskabelig litteratur vedrørende sammenhænge mellem landdistriktsudvikling og nye initiativer for produktion og distribution af mad. Kapitel 6 og 7 udgør rapportens analysedel. I slutningen af hvert af de to kapitler oplistes delanalysens vigtigste resultater. Kapitel 6 tager afsæt i en telefonspørgeundersøgelse foretaget i København om storbyboeres brug af og ønsker til deres brug af nye måder at tilegne sig råvarer på. Kapitel 7 bringer resultater fra tre workshops i et aktionsforskningsforløb. To workshops blev afviklet i København, og en workshop blev afviklet gennem en bustur fra København til en række lokaliteter i Stevns Kommune. Deltagerne repræsenterer en række af aktører fra både byen og landet, private og offentlige institutioner samt sociale fællesskaber og produktionsnetværk. I Kapitel 8 diskuteres analysernes resultater i forhold til de centrale pointer i den videnskabelige litteratur. I Kapitel 9 opsummeres undersøgelsens resultater, og der konkluderes på forskningsspørgsmålet. Sidst i kapitlet opstilles anbefalinger til politikker og indsatser, som kan udledes af undersøgelsens resultater. 12

13 4. UNDERSØGELSESDESIGN OG METODER 4.1. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Den er designet således, at de fire typer af dataindsamlingsmetoder: telefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet. Fokus i dataindsamlingen er på storbyboere og producenter, som er aktive i forhold til nye madbårne initiativer. Det betyder, at analyser og delkonklusioner alene er genereret på baggrund af de aktører, som aktivt bidrager til den nye land-by dynamik. Undersøgelsens geografiske afsæt er Sjælland. Det formodes, at der er i denne del af Danmark findes de største koncentrationer af aktive personer inden for nye madbårne initiativer. Formodningen bygger på en bred søgning på blandt andet antal fødevarefælleskaber, på antal medlemskaber af fødevarefællesskaber i København, antal fødevarefestivaler og markeder samt antal og typer af nye madbårne initiativer som for eksempel byhaver, fællesspisninger og deling af viden omkring indsamling af natur mad. 13

14 Sjælland betragtes i undersøgelsen således som en kritisk case. Kritiske cases har den fordel, at der kan generaliseres i forhold til, at hvis det gælder inden for dette område, så gælder det i alle geografiske områder (Flyvbjerg, 2001). De kvantitative data er indsamlet gennem en telefonspørgeundersøgelse. Fokus er lagt på storbyboeres handlinger i forhold til nye måder at anskaffe sig råvarer på, deres ønsker til, hvad disse handlinger skal bidrage med og deres visioner for en optimal råvareanskaffelsessituation. Den kvantitative del bidrager således til undersøgelsen med resultater vedrørende det som karakteriserer den nye land-by dynamik. De kvalitative data er indsamlet gennem kvalitative interviews, deltagerobservationer og aktionsforskning. Fokus er på storbyboeres og producenters oplevelse af kvaliteter ved de nye madbårne initiativer, deres visioner for de nye madbårne initiativer og på landdistriktsudviklingsperspektiver. Den kvalitative del bidrager til undersøgelsen med resultater vedrørende; på hvilke måder den nye madbårne land-by dynamik samt de aktiviteter, der er knyttet til denne, kan være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet DESIGN AF DEN KVANTIT ATIVE UNDERSØGELSE UDVÆLGELSE AF RES PONDEN TE R TIL TELEFONSPØ RGE U NDE RSØG ELSE Telefonspørgeundersøgelsen involverer 601 respondenter i det centrale København. Respondenterne er udvalgt efter bopæl. Ønsket var at inddrage københavnere fra fire mere eller mindre tilfældige boligblokke ud fra den antagelse, at man, når man bor tæt på hinanden, lader sig inspirere af hinandens handlinger. Samtidig var det et ønske at få kontakt til mad-aktive storbyborgere. Baggrundsviden om lokaliseringen af nye madbårne initiativer i København indgik i udvælgelsen af boligkarréområderne. Der er udvalgt fire forskellige boligkarréer, to på Nørrebro og to på Østerbro. Alle fire områder har en høj befolkningstæthed ifølge Københavns Kommunes socioøkonomiske kort. De fire områder har hver mellem 100 og 111 husnumre fordelt på 6-7 gader. Figur 1 viser de fire udvalgte områder på et kort. Område Nørrebro 1 (markeret med grønt på kortet) udgøres af Wesselsgade, Baggesensgade, Blågårdsgade, Blågårds Plads og Korsgade. I alt: 107 opgange. Københavns Fødevarefællesskab åbnede sin første afdeling i dette område, og der er en stor koncentration af alternative cafeer og restauranter på Blågårdsgade samt flere økologiske og special-butikker. Området har traditionelt været kendt som et politisk aktivt område og også som et forholdsvist mangfoldigt område sammenlignet med områder på Nørrebro øst for Nørrebrogade. Område Nørrebro 2 (markeret med blåt på kortet) udgøres af Skyttegade, Hans Tavsens Gade, Hans Egedes Gade, Rantzausgade (Jesper Brochmands Gade og Struensegade krydser i midten). I alt: 111 opgange. 14

15 Området ligger op ad Assistens Kirkegården, som er et stort rekreativt område, og det ligger tæt på Nørrebroparken med Byhaven 2200 og andre aktiviteter. Området indeholder derudover også en række alternative cafeer og barer og ligger tæt på Jægersborggade med en lang række af alternative madbutikker, restauranter mm. Samtidig er området et af de mest mangfoldige områder på indre Nørrebro. Figur 1. Kort over de fire udvalgte områder i København hvorfra de 601 respondenter er fundet. Område Østerbro 1 (markeret med rødt på kortet) udgøres af Randersgade, Århusgade, Østerbrogade, Nøjsomhedsvej (Viborggade, Ålborggade og Århusgade skærer igennem området). I alt: 108 opgange. Området ligger tæt på en lang række institutioner og skoler. Der ligger tre folkeskoler på Randersgade. Området er ligeledes tæt på Fælledparken, og derudover ligger der flere restauranter og caféer i området. Området grænser op til Skt. Jakobs Plads, hvor der afholdes Bondens Marked (torvedag) en gang om måneden. 15

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

MANCHESTER OG LIVERPOOL

MANCHESTER OG LIVERPOOL STUDIETUR FOR ØKONOMI UDVALGET TIL MANCHESTER OG LIVERPOOL 1.-5. OKTOBER 2014 FORMÅL, TEMA, PARALELLER OG FORELØBIGT PROGRAM http://manchestergazette.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/city_dusk_landscape.jpg

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Network Code Development

Network Code Development Network Code Development Møde hos Energinet.dk 7. februar 2012 ENTSO-E Network Code - høringsmøde Tidsplan 10.00 10:20 Velkomst og introduktion v/peter Jørgensen 10:20 10.40 Baggrund, proces og jura v/johannes

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

VisitAarhus konferencen 2012

VisitAarhus konferencen 2012 VisitAarhus konferencen 2012 Cruise Copenhagen Network En masse millarder grunde Scandic Hotel Aarhus December 3, 2012 Målsætning Agenda Fede Tider Københavnske Udfordringer CCN s Set-Up Aarhus 7.5 min.

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere