TUREN GÅR TIL STOCKHOLM & MIDTSVERIGE AF DIDRIK TÅNGEBERG & KARINA KROGH 1. UDGAVE

Transkript

1 TUREN GÅR TIL STOCKHOLM & MIDTSVERIGE AF DIDRIK TÅNGEBERG & KARINA KROGH 1. UDGAVE

2 E20 E20 E E20 E20 E20 Idre Alvros Flötingen Gördalen Särna Fulunäs Lillhärdal Sälen Transtrand Venjan Oxberg Våmhus Rot Vedungsfj Fulufjället 995 Bunkris Transtrandsfjällen 927 Orsa Mora Furudal Tandsjöborg Boda Vika Vikarbyn Gesunda Lima Malung Siljansnäs Finnbodarna Rättvik Tällberg Leksand Insjön Gagnet Vansbro Grycksbo Enviken Mockfjärd Halvarsgårdarna Nyhammar Vikmanshyttan Ludvika Tyfors Fredriksberg Torsby Lekvattnet Öje Malungsfors Äppelbo Stöllet Tiomilaskogen Sysslebäck Bograngen Likenäs Ambjörbu Finnskogen Rojdåfors Östmark Ekshärad Edebäck Lysvik Hagfors Charlottenberg Höljes Långflon Nusnäs Nås Dala-Järna Björbo Djurås Skattungsbyn Dalfors Älvdalen Åsen Bjursås Grangärde Voxna Älvho Bössbo Los Vänsjö Kårböle Korskrogen Färila Öljung Järvsö Ljusdal Tallåsen Delsbo Harmånger Edsta Sörforsa Näsviken Nianfors Vallsta Edsbyn Ovanåker Arbrå Alfta Bollnäs Kilafors Skålsjön Bingsjö Svartnäs Jädraås Ockelbo Åmot Bergby Lingbo Ljusne Vallvik Mohed Marma Axmar Norrsundet Hamrångefjärden Trödje Sandarne Söderhamn Skärså Enånger Igggsund Hudiksvall Strömsbruk Åmotfors Koppom Årjäng Sillerud Nysäter Värmlandsbro Skoghall Grums Vålberg Skåre Fagerås Kil Edane Arvika V. Ämtervik Rottneros Sunne Mjönäs Munkfors Deje Molkom Forshaga Vallargärdet Skattkärr Karlstad Ölme Kristinehamn Sunnemo Nordmark Lesjöfors Ställdalen Kopparberg Hällefors Grythyttan Filipstad Nykroppa Storfors Kyrksten Björneborg Fjugesta Lanna Gyttorp Lindesberg Nora Frövi Hovsta Örebro Götlunda Arboga Fellingsbro Koping Vedevåg Säter Persbo Grängesberg Söderbärke Fagersta Kloten Ramsberg Storå Kolsva Mellerud Dals Långed Håverud Bränna Åmål Säffle Värmlandsnäs Läckö Mariestad Töreboda Undenäs Finnerödja Sjötorp Hova Olshammar Askersund Hammar Finspång Norrköping Tjällmo Ljusfallshammar Rejmyre Hjortkvarn Gullspång Otterbäcken Bäckhammar Svartå Laxå Vretstorp Åbytorp Åsbo Hallsberg Kumla Pålsboda Högsjö Katrineholm Strångsjö Åby Kroke Stigtomta Bettna Arnö Oxelösund Nyköping Järna Hölö Vagnhärad Trosa Tystberga Runtuna Gnesta Flen Valla Bie Vingåker Hälleforsnäs Ärla Hållsta Kungsör Torshälla Strängnäs Åkers styckebruk Malmköping Mariefred Nykvarn Stenhamra Ekerö Södertälje Tumba Nynäshamn Ösmo Sorunda st. Vika Kolbäck Dingtuna Irsta Hallstahammar Västerås Surahammar Ramnäs Sala Virsbo Skinnskatteberg Skultuna Tillberga Ransta Örsundsbro Enköping Grillby Bålsta Kungsängen Sollentuna Uppl. Väsby Sigtuna Alsike Knivsta Märsta Eskilstuna Järlåsa Uppsala Sävja Morgonåva Heby Västerfärnebo Smedjebacken Avesta Norberg Hedemora Fors Gysinge Hofors Långshyttan Borlänge Falun Sundborn Sandviken Storvik Torsåker Söderfors Marma Forsmark Åbyggeby Järbo Valbo Gävle Svärdsjö Skutskär Älvkarleby Karlsholmsbruk Skärplinge Lövstabruk Tierp Månkarbo Östervåla Tärnsjö Möklinta Österbybruk Örbyhus Öregrund Norrskedika Skyttorp Alunda Gimo Vattholma Storvreta Länna Björklinge Bälinge Almunge Edsbro Norrtälje Rimbo Svanberga Södersvik Älmsta Östhammar Hargshamn Grisslehamn Hallstavik Vallentuna Täby Åkersberga Vaxholm Dalaro STOCKHOLM Brottby Kårsta Riala Bergshamra Furusund V ä ner n NOR G E M ä l a r e n Hjälmaren Saltsjöbaden Gustavsberg Västerhaninge Siljan Bott enha vet Østersøen km Stockholm og Midtsverige Karlskoga Degerfors STOCKHOLM SÖDERMANLAND VÄSTMANLAND OG BERGSLAGEN VÄRMLAND UPPLAND OG ROSLAGEN DALARNA

3 INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O DESIGN OG VILDMARK 5 BAG OM MIDTSVERIGE Midtsverige i dag 6 Det nye Sverige? 8 Svenske verdenssensationer 10 Husmanskostens renæssance 12 Svenskerne og sprutten 14 Riget i midten 16 Vigtige årstal 19 Retten til den store natur 20 Kampen om de vilde dyr 22 STOCKHOLM 25 SÖDERMANLAND 65 VÄSTMANLAND OG BERGSLAGEN 77 UPPLAND OG ROSLAGEN 87 DALARNA 97 VÄRMLAND 111 PRAKTISKE OPLYSNINGER 125 Sådan forbereder du dig 125 Rejse og ankomst 127 Sådan kommer du rundt 128 Bilist i Sverige 130 Sådan klarer du dig 131 Hvis uheldet er ude 132 Lokale forhold 134 Årets gang 135 Hvor vil du bo? 136 Hvor vil du spise? 137 AKTIV FERIE 138 MINIPARLØR 140 SPISEKORTET 142 SYMBOLER I BOGEN 144 REGISTER 146 KORT OVER STOCKHOLMS TUNNELBANA 149 KORT OVER STOCKHOLM 1

4

5 DESIGN OG VILDMARK HØJHASTIGHEDSTOGET X2000 suser mellem København og Stockholm og bringer hurtigt én ind midt i landet, der på mange måder minder om Danmark, men hvor de gule vejskilte, der advarer mod elge, vidner om, at man alligevel er langt hjemmefra. Når træerne spejler sig i en dybblå skovsø, anemoner dækker skovbunden og et dybt suk af velvære slipper kroppen, mærker man roen sænke sig. Stilheden og den store natur finder man overalt i Midtsverige. Uanset om man er på vandreferie i de store skove eller tager et pusterum i verdens første bynaturpark, Ekoparken, inden man kaster sig ud i Stockholms kunstudstillinger og designerbutikker. Svealand, den mellemste del af Sverige, ligger mellem Stockholms pulserende storbyliv i øst og Värmlands dybe skove i vest og strækker sig fra Södermanlands herregårdsfyldte landskab i syd til det romantiske Dalarna i nord. Og som landets midtpunkt rummer Svealand de fleste af Sveriges kontraster. Her lever stolte traditioner side om side med en livlig appetit på nytænkning. Her finder man både de klassiske, røde træhuse og ultramoderne arkitektur i stål og glas. Rundt om i landet fremviser museer stolt, hvad berømte svenskere som Carl Larsson, Selma Lagerlöf og Alfred Nobel har bidraget ET STÆNK AF KURBITS-ORNAMENTER ER MED TIL AT GIVE TRÆSKOENE EN RENÆSSANCE. med til kulturarven. Der er sjældent langt til gallerier, ikke bare Stockholms fashionable gallerier, men også i Värmlands skove. Svealand er en skattekiste for den historisk interesserede. Her ligger herregårde og miner på stribe, og gamle sluseanlæg og kanaler gennemkrydser landskabet. De mange spor efter den første industri fortæller historien om landet, der blev rigt på sine mineraler. På den kulinariske front smager man rigdommen i den traditionelle husmanskost, hvor sild, snaps og Janssons Fristelse (> 12) er et selvfølgeligt indslag. Men i dag er det langtfra bare Jansson, der frister. Det voksende udbud af restauranter, der serverer haute cuisine og dekadente drinks i Michelin-stjerneklassen, lokker, især i hovedstaden. Uden for storbyen udstråler beboerne i det store land også ro. Det er lugnt, bedst oversat som ja, ja, det går nok, er det svar, man ofte får, når man viser sin udelte begejstring for noget. Og jo længere op nordpå man kommer, jo længere er der ikke bare mellem menneskene, men også mellem ordene. I den nordlige vildmark kan et enkelt Joooh som svar gøre det ud for en timelang, meningsfyldt samtale. Mest af alt er her stort og plads til at finde sit eget lille smultronsted (> 20), hvor skovjordbærrene kan sættes på strå, inden vandreturen eller museerne kalder. O > INDHOLD 5

6 BAG OM MIDTSVERIGE I DAG EN TIDLIG FORÅRSAFTEN i den nordlige skærgård. Beboerne i det lille færgeleje Griss-lehamn er samlet for at fejre en kærkommen overraskelse: Der er blevet bevilliget EU-midler til at genåbne den lokale benzintank, der for mindre end et år siden blev lukket på grund af faldende omsætning. De 3 beboere i Grisslehamn, der ligger bare 200 km nord for Stockholm, har formået i hvert fald midlertidigt at udsætte en skæbne, der truer mange af Sveriges små byer: landsbydøden. benzintanken, at køre børnene i skole og til fritidsaktiviteter eller bare det at købe en liter mælk hos købmanden kan her betyde op til en times bilkørsel. Det gider de færreste i dag, hvilket affolker områderne. Det dalende befolkningsgrundlag gør det endnu sværere for de små lokalsamfund at overleve, selvom kommuner og amter kæmper for at udvikle nye strategier, der skal bryde den onde cirkel. I visse områder har man oplevet et fald i befolkningen på over 20% siden AT KØRE BØRNENE I SKOLE ELLER BARE DET AT KØBE EN LITER MÆLK KAN HER BETYDE OP TIL EN TIMES BILKØRSEL. I takt med at indbyggertallet daler, forsvinder skolen, den lokale sparekasse, købmanden og til sidst benzintanken. Tilsvarende stiger gennemsnitsalderen, efterhånden som de fleste unge flytter til de store byer. ISOLEREDE GLESBYGDER Glesbygd kalder svenskerne de områder, hvor mindst 30% af befolkningen har mere end minutters bilrejse til den nærmeste by med over 3000 indbyggere. En tur til Men samtidig er der også noget, der tyder på, at udviklingen langsomt er ved at vende. Den store natur, der førhen udgjorde et skatkammer af ressourcer, bliver i dag atter trukket frem som en kilde til fremgang. Turistbureauerne i de små byer bugner af muligheder for at komme ud og opleve den vilde natur. Og drømmen om den lille, røde ødegård lokker både danskere, tyskere og hollændere til områder som Värmland og Dalarna. 6 > INDHOLD

7 HØJHASTIGHEDSTOG BINDER LANDET SAMMEN OG GIVER NY VÆKST I DE GAMLE INDUSTRIBYER. VIDENSCENTRE I VÆKST Helt anderledes er situationen omkring søen Mälaren. Med Stockholm som den østlige bastion bliver området nord og syd for søen, Mälardalen, ofte betegnet som motoren i den svenske økonomi. Byer som Västerås og Eskilstuna var tidligere store industribyer, men efterhånden som industrien blev skåret ned, udviklede man nye strategier for at overleve. I dag blander byerne sig som vært for Mälardalens Universitet i kampen om positionen som et af landets førende uddannelsescentre. Upp sala, biokemiens vugge, ligger som et stort videnscenter midt i området. Store investeringer i hurtige tog- og bredbåndsforbindelser gør, at Stockholm og verden er inden for rækkevidde. Offentlige institutioner og private virksomheder foretager i fællesskab investeringer for at være på forkant med it, miljøteknologi og medicinalindustri. BREDBÅND TIL ALLE Den udvikling, som højvækstområdet omkring Mälardalen står for, især inden for it, kan være en del af redningen for glesbygden. Men afstandene er stadig en udfordring. Dette afspejles blandt andet i en sundhedsgaranti, der lover, at svenske kvinder højst skal have 400 km til nærmeste jordemor. Og på trods af Sveriges ledende position inden for både medicinalindustrien og it er det i dag stadig ikke muligt at føde over internettet. O FAKTA OM SVERIGE Indbyggertal: 9.4 mio. (2011) Areal: km², hvoraf 8,7% er vand (DK km²) Indbyggere pr. km²: 23 (DK 129) BNP pr. indbyggere: $ (DK $ ) Længste flod: Klarälv-Göta älv (720 km) Største byer: Storstockholm 2 mio., Göteborg 0.000, Malmö Største søer: Vänern 5648 km 2, Vättern 1893 km², Mälaren 1120 km² Anerkendte minoritetssprog: samisk, finsk, meankieli (tornedalsfinsk), romani og jiddisch Indbyggere med udenlandsk baggrund: 18,6 % > INDHOLD 7

8 BEFOLKNING & SAMFUND DET NYE SVERIGE? NEJ, VI GIVER IKKE HÅND, siger Cherin og Khadiga i kor og smiler. Men det gør jeg, siger Dalia og stikker hånden frem. Kameraet ruller i baggrunden, mens de tre unge kvinder fra henholdsvis Linköping, Uppsala og Stockholm hilser på deres seneste interviewoffer. Som frontfigurer i Halal-TV, et af svensk tv s mest omdiskuterede programmer i 2008, har de tre kvinder det tilfælles, at de er veluddannede, rappe i replikken og bærer, som troende muslimer, slør. Hver mandag i syv uger diskuterede de med hinanden, politikere, forskere og folk på gaden, forskellige sider af livet i Sverige, såsom sex, klasseforskel og alkoholpolitik. Programmet og den efterfølgende debat er en del af det, Fredrik Reinfeldt lagde op til, da han som nytiltrådt statsminister i 2006 lancerede sin vision for et nyt Sverige. Det multietniske Sverige skal arbejde på at blive bedre, udtalte den konservative statsminister og udpegede Nyamko Sabuni til at klare opgaven. Sabuni kom som 12-årig til Sverige fra Congo-Kinshasa og var Sveriges første integrations- og ligestillingsminister med indvandrerbaggrund. I løbet af det seneste århundrede er andelen af indvandrere steget kraftigt, og i dag er ca. 18% af Sveriges befolkning af anden etnisk baggrund. I Sverige er indvandring en strategi for overlevelse. Fra 1990 til 2000 er antallet af årlige børnefødsler faldet fra til Selvom svenskerne synes at have genfundet børneglæden (i 2008 blev der født lige under børn), har indvandring siden midten af erne ydet det største bidrag til, at befolkningstallet er vokset. I 2008 slog antallet af indvandrere ny rekord, med over indvandrede mennesker til Sverige. Arbejdsmarkedspolitik er kernen i regeringens strategi for at gøre det nye Sverige til et velfungerende multietnisk land dvs. at få indvandrere hurtigt i arbejde. Men hverken multikultur eller dét at integrere nye indbyggere ved at give dem noget at stå op til er noget nyt. Siden den svenske nationalstats dannelse under Gustav Vasa i 10-tallet har en stor del af landets vækst været baseret på udenlandsk arbejdskraft. Finnerne blev i 10-tallet inviteret til at rydde skov og dyrke jorden i Värmland og Dalarna. I begyndelsen af 1600-tallet kom tyskere og valloner og forbedrede metoderne i den svenske jernproduktion. Et stort antal polakker arbejdede i begyndelsen af 1900-tallet i landbruget. Og industriens fremgang i efterkrigstiden ville ikke have været mulig uden indvandrere fra Italien, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I de senere år har indvandringen dog ændret karakter, og siden år 2000 er det hovedsageligt flygtninge fra Irak, Somalien og Afghanistan, der er kommet til landet, og den nye indvandring bringer både nye muligheder og udfordringer med sig. DET NYE SPROG Dissa inte gussen. Det lyder lidt svensk, og så alligevel ikke. Rinkebysvensk er et sam- HOS MULTIKULTI I ST. PAULSGATAN I STOCK- HOLM FORMIDLES VERDENSMUSIK OG EKSOTISK KAFFE. 8 > INDHOLD

9 mensurium af svensk og de over 80 forskellige andre sprog, der tales i forstaden Rinkeby nordvest for Stockholm. Lignende dialekter er vokset frem i forstæderne omkring Malmö og Göteborg, hvor antallet af indvandrere er højt. Men i dag er det ikke bare i forstæderne, det nye sprog tales. Flere ord, som dissa (droppe) og guss (pige), har allerede spredt sig til hr. og fru Svenssons sprog og kom i 2006 med i den svenske retskrivningsordbog. Rinkebysvensk blev dermed ophævet fra slang til den senest anerkendte svenske dialekt. Dialekten sætter også sit præg på kulturlivet, hvor både bøger, tidsskrifter og teaterstykker på det nye sprog kommer frem. Meget passende var titlen på en af de første bøger Kald det hvad fanden du vil. Men holdningerne om dette er delte: For nogle er udbredelsen af Rinkebysvensk udtryk for en fejlslagen svensk integrationspolitik, der vil føre til et mere splittet samfund eller en underminering af svenske værdier. For andre er den nye dialekt et positivt resultat af flere århundreders indvandring i Sverige. INTEGRATION OG FINANSKRISE Tidligere blev store grupper indvandrere hurtigt integreret eller rejste hjem igen. I dag er udfordringerne for det nye Sverige af en helt anden karakter. I storbyernes forstæder er koncentrationen af indvandrere høj, køerne til svenskundervisning lange og arbejdsløsheden større end i resten af landet. Den manglende integration utanförskap (udenforskab) er et centralt tema i den svenske, politiske debat, specielt i forhold til indvandrerdebatten. Normalt har den svenske industri behov for ekstra arbejdskraft, men finanskrisen i 2009 viste, at arbejdsmarkedspolitikken kan være en sårbar strategi for integration. I takt med, at den svenske økonomi med stormskridt rejser sig efter finanskrisen, vil det vise sig, om arbejdsmarkedspolitiken får den tiltænkte effekt. POLITISKE SPÆNDINGER Ikke alle svenskere bryder sig om udviklingen. Sverigesdemokraterne, Sveriges højreekstremistiske partikom med valget i 2010 ind i riksdagen med 20 pladser. Nynazistiske ungdomsgrupper med bannere og megafoner dukker op i de mindre byer. Men det er ikke bare fremmedfjendtlige grupper, der høres i debatten. I et af verdens kønsmæssigt mest ligestillede lande var det feministerne, der blev mest provokeret af de tre unge, muslimske kvinders tv-optræden. For kan man i et land, der er tæt på en lige fordeling af mænd og kvinder i ledende stillinger og på forældreorlov, bære slør og nægte at give hånd til det andet køn? Debatten vil helt sikkert fortsætte. O BEFOLKNING & samfund 9

10 KUNST & KULTUR SVENSKE VERDENS- SENSATIONER SKARPT DESIGN, velproduceret musik og spændende krimier. Det er ikke kun svenske industrigiganter som Volvo og ABB, der har markeret sig på verdensarenaen. Også mere bløde eksportvarer som ABBA, H&M og Stieg Larsson har gennem årene hittet globalt. Den kulturelle eksport har mange ligheder med den industrielle eksport, ikke mindst i forhold til størrelsen. IKEAs mål var oprindeligt at møblere det svenske folkhem, i dag er ambitionen at møblere hjem verden over. H&M beklæder hele verden og er godt på vej til at være dominerende i Europa. Samtidig topper svenske krimiforfattere bestsellerlisterne i Tyskland, England, Frankrig og USA. DESIGN, DER DUER Umiddelbart er der en verden til forskel mellem de vævede kludetæpper i Husflidsforeningens butik i Arvika og de pastelfarvede plastvarer i Designhouse på Sergels Torg i Stockholm. Men ved nærmere eftersyn finder man nogle klare lighedspunkter: Rene linjer, funktionelt design og en reference til naturen. En stor del af svensk design har udgangspunkt i solide håndværkstraditioner med rødder i to epoker: nationalromantikken og funktionalismen. Det funktionelle fornemmer man alene i det svenske ord for designer formgiver hvilket afspejler det fokus, som ligger bag det meste af svensk design. Når man snakker design i Sverige, er det altid form og funktion. Det skal være smukt, men det skal kunne bruges. INSPIRATION I FORTIDEN, SLAGSKYGGER I FREMTIDEN Det var også filosofien for maleren Carl Larsson, der ud over at male sin familie sidst i 1800-tallet designede møbler og tekstiler i former og mønstre, der var banebrydende for epoken. I dag betragtes Larssons værk som noget af det fineste eksempel på svensk nationalromantik og jugend. 10 BAG OM MIDTSVERIGE

11 De rene linjer og naturens former var gengan gere hos Larsson og er det stadig i meget nutidig svensk design. IKEAs designere tager fx på inspirationsture til det Larssonske hjem i Sundborn hvert år. Hvad der startede som en leg med farver og former i et lille, radikalt kunstnerhjem omkring forrige århundredskifte giver i dag inspiration til en produktion, der sælges verden over i IKEAs blå og gule butikker. Internationaliseringen har dog også sin skyggeside. IKEAs store produktion af glas, designed in Sweden, made in China, kan i sidste ende få katastrofale følger for svensk glasindustri. Udviklingen med at få produceret varer billigt i udlandet har allerede betydet døden for en del små, lokale glaspustere. Men også store svenske glasproducenter som fx Orrefors og Kosta Boda kæmper for at overleve og satser ironisk nok på det kinesiske marked med dets spirende overklasse. MUSIKINDUSTRI MED VOKSEVÆRK Inden for musikken er Sverige også som verdens fjerdestørste musikeksportør en betydelig international spiller. Navne som ABBA og Roxette har placeret Sverige solidt på den internationale musikscene. I senere år har bl.a. Cardigans og Robyn høstet international succes. Og bag kulisserne spiller svensk knowhow en rolle i fx Stockholm, hvor pladestudier, producere, sangskrivere og videoproducenter udgør en potent industri bag mange verdensnavne. Ligesom det er tilfældet med design, så er der i musikkens verden også linjer tilbage til det traditionelle. Det kan man forvisse sig om ved at besøge Folkemusikkens Hus i Rättvik, hvor Benny Anderson, der udgjorde det ene B i ABBA, har spillet en afgørende rolle. Grobunden for den internationale position oplever man på flere områder. Den årlige Eurovision Songcontest, Melodi Grand Prix et, er stort i Sverige. Lokale, indledende runder starter flere måneder før den nationale finale og bliver fulgt nøje i medierne. KRIMIERNES SVERIGE Husmødre, justitsministre, gymnasielærere, gartnere, professorer, tidligere kriminelle og en blandet skare af journalister. Det virker som om, alle i Sverige gør det skriver krimier. Og de ikke bare gør det, de gør det godt. Så godt, at ikke mindre end 10 af de svenske krimiforfattere er oversat til en lang række andre sprog. Det var Sjöwall og Wahlöö, det legendariske par inden for den svenske krimiverden, der med deres socialrealistiske beskrivelser af kriminalkommisær Martin Beck i 19 erne for alvor åbnede verden for svensk spænding. Siden er det gået støt fremad, og i dag er svenske krimiers kombination af halvt afdankede, distræte politikommissærer (Henning Mankells serie om kommissær Wallander og Håkan Nessers om Van Veeteren), venstreorienterede elitesoldater med bankbogen i orden (Jan Guillous Carl Gustaf Gilbert Hamilton, alias Coq Rouge) og halvautistiske unge piger (Stieg Larssons Lisbeth Salander) blevet en stor international salgssucces. Der er mange bud på, hvad der gør svenske krimier så populære. To gennemgående træk i mange af bøgerne er tungsindigheden og den samfundskritiske holdning. Det mørke vejr og en offentlig instans, der har svigtet, lyder ikke umiddelbart som stof for bestsellere. Men i den særlige svenske indpakning, hvor man følger den distræte helt i hans eller hendes hverdag, til et lig dukker op, ofte frosset ned i en sø eller noget lignende, sker der noget, der fængsler læsere over hele verden. O RENE LINJER OG KLARE FARVER KENDETEGNER SVENSK DESIGN (>10 OG 11). > INDHOLD 11

12 MAD & DRIKKE HUSMANSKOSTENS RENÆSSANCE DAMPENDE VARME KARTOFLER, indlagte sild i flere farver, knækbrød i brødkurven og snapseglas, der dugger af den iskolde væske. Der er dækket op til fest på svensk manér. Man tager vad man haver. Sådan lød mottoet for svensk kogekunsts moder, Cajsa Warg, der i 17 udgav sin første kogebog og dermed lagde grunden for svensk husmanskost og kogebogsskriveri. Udtrykket har stadig noget af den oprindelige betydning over sig: Billig og næringsrig mad lavet på de råvarer, som var tilgængelige. Men fra hovedsageligt at være betragtet som fattigmandskost, har husmanskosten oplevet en renæssance. I 19 erne og 60 erne begyndte kokken Tore Wretman (> 60) at sætte husmankosten på spisesedlen i sine gourmetrestauranter i Stockholm, peppet op med indflydelse fra det franske køkken. I dag anses Tore og Cajsa som grundpillerne i det svenske køkken, hvor kokke i dag har genopdaget de gode svenske råvarer, og med fokus på smagsoplevelsen frem for næringsværdien har husmanskosten fået ophøjet status som husmanskunst. Nu dukker gamle klassikere som kartoffel, sild, dild og svinekød igen op på spisekortene i Sveriges stigende antal gourmetrestauranter, hvor de får nyt liv med lidt mere fløde og smør. KARTOFFELKONGEN Som en del af husmanskostens tilbagekomst er kartoflen blevet opløftet til en af de største delikatesser i det svenske køkken. En af årets store begivenheder i Sverige er, når de første färskpotatisar bliver trukket op af jorden i starten af sommeren. De skal selvfølgelig nydes med den klassiske svenske SOS: Sild, Ost og Snaps og helst til midsommer. Med den nye status er kartoflen kommet i fint selskab. Matsalen, der ifølge madbiblen White Guides er en af Sveriges bedste restauranter, giver på sin hjemmeside bud på, hvilke franske vine der passer bedst til ølkogte kartofler med saltet sild. 12 BAG OM MIDTSVERIGE

13 Kartoflen er også populær i andre kostumer. Raggmunk, kartoffelpandekager serveret med stegt flæsk og rårörda lingon (tyttebær rørt op med sukker) kan igen i dag skabe lange køer på frokostrestauranter. Det er ikke bare på de finere restauranter, husmankosten igen bliver dyrket. I 2008 annoncerede den landsdækkende supermarkeds kæde ICA, at den ville udgive en kogebog med læsernes egne opskrifter. Over opskrifter blev sendt ind fra hele landet og resulterede i bogen Hela Sveriges Husman, der både indeholder mormors gamle opskrifter og nyere versioner af gamle klassikere. NATURENS SPISEKAMMER En af kilderne til den gode husmanskost ligger i den svenske naturs rigdom på råvarer. Havet, søerne og floderne bugner af fisk. Mængden anes i den klausul, tjenestefolk i 1800-tallet ofte fik lagt ind i deres kontrakter, hvor herremændene lovede ikke at servere laks mere end fem dage i ugen. Men der er andet end laks. Strömming er en lille sild, som svenskerne har et kært forhold til, hvad enten den er lagt i sennep, stegt eller bagt i ovnen. Og der er rejerne, som mange svenskere hævder smager bedst let røgede og helst indtaget på Fjäderholmarna (> 52) i den stockholmske skærgård. I Midtsverige er sandart (svensk gös) fra Mälaren en stor delikatesse og et af Stockholms gastronomiske vartegn. Og så er der selvfølgelig krebsene. Når dagene bliver kortere, sætter krebsesæsonen ind, og svenskerne mødes under kulørte lygter i tusmørket og udøver en helt særlig teknik for at få det bedste ud af det lille skaldyr: lill- och storsuget, det lille og det store sug, hvor man under højlydt slubren suger al saften ud af krebsen! En skovpromenade byder på delikatesser som svampe og bær, der forekommer hyppigt i den svenske husmanskost og ofte er på restauranternes spisesedler. Kantareller er en delikatesse og findes i flere varianter fra de lysende, gule sommerkantareller til de lidt mørkere og mindre høstkantareller og deres fætre, gul og sort trompetsvamp. Karl johansvampene er også en sikker succes. Og så er der multebær, vilde skovjordbær, tyttebær, hindbær og blåbær. De sidste to i kombination kaldes dronningeblanding, og har man smagt den, forstår man hvorfor. FALUKORV OG ANDET KØD Fisken har stærk konkurrence fra kød om den centrale plads i det svenske husmanskøkken og spisekortene. Elgens forbløffende milde og lyse (nogle mener smagsløse og uinteressante) kød serveres ofte sammenkogt med løg og svamp. Og så selvfølgelig de obligatoriske lingon. Støder man på renfilé (rensdyrsmørbrad) på spisekortet, bør man omgående slå til. Serveret sammen med fx kantareller er det en udsøgt delikatesse. En anden klassiker er dillkött, der helst skal laves på lam, der koges i lang tid for siden at blandes med en dildsovs og smagt til med eddike. Dild er i øvrigt det svenske nationalkrydderi, som Strindberg havde store problemer med at finde i Paris til netop denne ret. Husmanskost var ikke bare for fattigfolk. Alle kender til köttbullar, men prøv den klassiske ret Wallenbergare, frikadeller lavet på mager kalvefars, men med masser af fløde og serveret med grønne ærter. En delikatesse opkaldt efter et medlem af finansfamilien Wallenberg. Eller bestil Biff Rydberg i stedet for Pytt i panna (biksemad). Oksemørbrad i små tern, hakket løg og kartofler stegt i masser af smør. Lyder det simpelt? Muligvis, men det efterlader de fleste med et saligt smil, der ville have frydet både Cajsa og Tore. O HUSMANSKOST ER STADIG POPULÆRT, MEN SVENSK GASTRONOMI ER OGSÅ MEGET ANDET (>12 OG 13). > INDHOLD 13

14 MAD & DRIKKE SVENSKERNE OG SPRUTTEN ANDERSSONS, BELLMAN, Eriksberg, Nils Oscar, Nisse, Rudolf, Spendrup og Zeunerts. Nej, det er ikke navneopråb i den lokale villaforening. Det er, hvad der møder blikket i Systembolagets velassorterede ølafdeling. Men sådan har der ikke altid set ud i de statslige spiritusbutikker. Svenskernes forhold til sprutten er som en lang og stormombrust kærlighedshistorie, der har haft sine vilde op- og nedture. DET VÅDE VODKABÆLTE Sverige ligger sammen med nabolandene Norge og Finland, som har lignende statsmonopol på spiritussalg, midt i det såkaldte Vodkabælte, hvor forbruget af den billige vodka eller snaps til tider har været alarmerende højt. I Norden går traditionen med at drikke spiritus tilbage til 10-tallet, hvor det i begyndelsen blev betragtet som en mirakelkur mod alskens sygdomme. Spiritus var desuden dyrt, man drak med måde, og ofte var det forbeholdt overklassen. Men de store militære felttog mod øst under stormagtstiden (> 16) forandrede adfærden radikalt, da man fandt ud af, at en passende snapsration kunne indgyde mod i mandskabet. Og de svenske soldater stiftede desuden bekendtskab med de russiske drikketraditioner. I 1582 skrev en svensk soldat således om russerne, at de drikker brændevin, som køer drikker koldt vand. I 1840 drak svenskerne 46 liter brændevin hver om året (i dag er forbruget små 7 liter ren spiritus), og alkoholforbruget var her i lighed med i den øvrige, tidligt industrialiserede verden et hastigt stigende sundhedsproblem. Arbejderbevægelsen begyndte at organisere afholdsbevægelser i erkendelse af, at politisk bevidsthed krævede nogenlunde ædrueligt klarsyn. MOTBOKEN OG DEN VANDRENDE TALLERKEN I 1914 indførtes motboken, en lille bog med borgerens personlige spiritusrationering, hvor 14 BAG OM MIDTSVERIGE

15 alle indkøb nøje blev registreret. På restauranter var reglen to hvide og en brun, dvs. to snapse til maden og en cognac til kaffen. Madbestillinger var ifølge loven obligatoriske, og således introduceredes den vandrende tallerken. Ostemaden og dåseærterne blev båret ind og ud af køkkenet i det uendelige sammen med spiritusbestillingerne. Tildelingen af den personlige, månedlige ration var helt vilkårlig og antog absurde former: samer måtte ikke købe alkohol i 3. kvartal, pensionister i eget hjem fik tildeling, men de, der boede på alderdomshjem, fik ikke. Enlige kvinder ja, mens gifte kvinders ration tilfaldt manden. Stod man på god fod med huslægen, kunne man altid få en porter på recept mod søvnbesvær. Motboken blev afskaffet i 19 i erkendelse af, at lovgivningen var gået over gevind. SYSTEMBOLAGET Sveriges første folkeafstemning blev afholdt i 1922 og handlede om et totalforbud mod spiritussalg. Bortset fra kommunisterne, der gik ind for et forbud, blandede de politiske partier sig ikke i debatten. Tilhængerne af et forbud var langt mere organiserede i de forskellige afholdsbevægelser end modstanderne. Nordsverige stemte for et forbud, Sydsverige imod. Forslaget blev afvist med mindst mulig marginal, 49% for, 51% imod. I stedet for et forbud indførtes de statsejede butikker med monopol på spiritussalg, Systembolaget, i daglig tale kaldt systemet eller bolaget. I starten var det en meget trist affære, hvor skrankepaver nøje bogførte bestillingen og stemplede motboken. Derefter fik man udleveret flasken omviklet med brunt papir. Flaskens etikette måtte ikke vises frem, da man mente, at den udgjorde en alt for stor fristelse. I 1960 erne begyndte man at udstille flaskerne i glasmontrer, og butikkerne holdt lukket op til de store helligdage. Resultatet blev, at svenskerne altid købte mere end rigeligt, i fald man skulle få uventede gæster. SYSTEMBOLAGET I DAG I dag er udbuddet af drikkevarer på barer og restauranter det samme som i Danmark. Siden Sveriges medlemskab af EU er alkoholforbruget steget med 30%. Forbruget, 6,86 liter pr. indbygger, er dog stadig det laveste i EU (tilsvarende tal for Danmark er 11,93 liter). Men mange svenskere drikker stadigvæk igennem i weekenden. I dag har Systembolaget selvbetjeningsbutikker, ofte et forbløffende stort udvalg. Den lokale butikschef har en vis frihed til at sammensætte butikkens udvalg efter den lokale efterspørgsel, så man eksempelvis finder et langt større udvalg af gode rødvine og dyre whiskymærker i en butik i et af Stockholms pæne kvarterer end i et socialt belastet randområde langt ude i skovene. Monopolet sikrer dog alligevel et jævnt og stort udvalg, også i de mere tyndt befolkede egne. Og øludvalget kan være imponerende stort langt uden for lands lov og ret. Der er nemlig ikke et stort bryggeri i Sverige, der kan diktere distributionskanalen og udelukke små konkurrenter. Til gengæld har det statslige monopol andre besynderlige effekter. Den lokale vinbonde må ikke udskænke smagsprøver på egen vin, medmindre han også driver værtshus. Og svenskerne, ja, de har efterhånden vænnet sig til Systembolaget i en grad, så de i dag slet ikke vil af med monopolet. Mange ønsker mere fleksible åbningstider, hvilket man er begyndt at eksperimentere med. Men de fleste er enige om, at Systembolaget sikrer en fornuftig alkoholpolitik og et bredt vareudvalg i hele landet. O ABSOLUT VODKA (>14) ER EN STOR EKS PORT - VARE, MENS IMPORTEN AF RØDVIN ER STEGET. > INDHOLD 15