Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen"

Transkript

1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere og pædagoger på Hotherskolen. Rapporten er et led i evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Børn & Læring

2 Evaluering af skolereformen Stevns Kommune har i oktober og november gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen. Formålet med evalueringen er, at vurdere status for implementering af skolereformen, pege på kommende fokusområder samt vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet både elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres fremadrettet. Der er udvalgt en række områder, som der har været fokus på i den offentlige debat samt blandt forældrene og politikerne. Der medtages i medarbejdernes evaluering spørgsmål om arbejdsorganisering, aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Nærværende rapport omhandler lærernes og pædagogernes syn på, hvordan skolereformen er blevet gennemført på de enkelte skoler i forhold til førnævnte områder, samt på dagligdagen efter ændringer af lærernes arbejdstid. Intentionen Intentionen med lærer og pædagog elevevalueringerne er at indsamle viden om deres syn på reformens elementer og lærernes dagligdag. Om evalueringen Der er gennemført interviews med alle lærere og pædagoger på Stevnsskolerne inkl. Dagskolen. Interviews er gennemført på et personalemøde, og alle tilstedeværende lærere og pædagoger har haft mulighed for at deltage. På Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen er spørgeskemaerne udfyldt manuelt. På Hotherskolen er skemaerne udfyldt elektronisk. Der er valgt en evalueringsform, som har været benyttet på Store Heddinge Skole i forbindelse med midtvejsevalueringen af skolereformen i Tid til besvarelse af skemaerne er forøget i forhold til den tid, Store Heddinge Skolen brugte ved midtvejsevalueringen, da der er tilføjet to ekstra spørgsmål. Store Heddinge Skoles evaluering er en opfølgning på en tidligere gennemført evaluering og er derfor i besvarelserne forskellig fra de øvrige skolers besvarelser. Metoden Evalueringen bygger på åbne spørgsmål i forhold til udsagn om skolereformens forskellige elementer. Der er spurgt til, hvad der fungerer, og hvad der skal udvikles i forhold til de enkelte elementer. Individuelle besvarelser: De enkelte lærere har fået ca. 30 minutter til at svare på de stillede spørgsmål. Gruppevise besvarelser: Efterfølgende er der arbejdet med samme spørgsmål i mindre grupper og der er udarbejdet en besvarelse pr. gruppe. Der er valgt en metode, hvor der først er lagt op til individuelle besvarelser og dernæst til gruppebesvarelser i forhold til samme spørgsmål. Fordelen ved denne metode er at få alle spontane og umiddelbare besvarelser frem i den individuelle evaluering, og dernæst sammenstille dem med resultaterne af den mere refleksive proces, der foregår, når samme spørgsmål drøftes i grupper. 1

3 Behandling af besvarelserne Da materialet fra de individuelle besvarelser er blevet mere omfattende end forventet og mindre stikordspræget, har vi valgt at bygge analysen på de individuelle besvarelser, og dernæst medtage nye aspekter eller vinkler fra gruppebesvarelserne, hvis det er vurderet hensigtsmæssigt for at få et retvisende billede. Tilkendegivelser fra lærere og pædagoger Den åbne skole Der nævnes en række samarbejder med foreninger og andre, som fungerer godt i arbejdet med den åbne skole, bl.a. samarbejdet med håndboldklubben, og Ungdomsskolen, Robattle med roklubben og samarbejdet med Dansehallerne. Besvarelserne viser, at der er en positiv holdning overfor at inddrage foreninger m.fl. i arbejdet i skolen, men ser nogle problemer heri, bl.a. resursemangel, økonomi, uregelmæssig busdrift og problemer med rejsekortet. Flere oplever ikke, at den åbne skole er anderledes end den altid har været. En del besvarelser giver udtryk for, at forudsætninger ikke helt er til stede, bl.a. på grund af manglende forberedelsestid til samarbejde, research, evaluering. Jeg synes der har været et godt samarbejde mellem skolen og idrætsforeninger fra lokalområdet. Det gode samarbejde har gjort, at vi har fået frivillige konsulenter/trænere fra idrætsklubberne ind i idrætsundervisningen, hvilket på nogle områder har løftet undervisningen. Ting tager tid - inden for flere fagområder skal der arbejdes på at finde samarbejdspartnere og få etableret kvalificerede forløb. Der skal tilføres langt flere ressourcer, hvis det skal være muligt at tage på virksomhedsbesøg. Der mangler vikardækningspenge når klasser tager på tur og der mangler penge til ekskursioner Ting tager tid - inden for flere fagområder skal der arbejdes på at finde samarbejdspartnere og få etableret kvalificerede forløb. En række tilbagemeldinger indeholder kommentarer vedrørende manglende forberedelsestid til at inddrage lokalsamfundet, både i forhold til forarbejde gennemførelse og evaluering. Enkelte efterlyser idébank eller opslagshæfte til understøttelse af lærernes arbejde. I forhold til udvikling af den åbne skole peges bl.a. på samarbejde med lokale virksomheder og idrætsforeningerne. Pædagogerne nævner, at der skal være bedre tid til samarbejde mellem lærerne og pædagogerne Jeg tror stadig på, at vi kan videreudvikle konceptet omkring at få lokalsamfundet ind i skolen; idrætsklubber til idrætsundervisningen, lokalhistorisk arkiv og lokale historikere til historieundervisningen og øvrige foreninger, som kan bidrage til undervisningen. Herunder og forældre, som har kompetencer indenfor områder, som vi kan benytte os af i undervisningen. 2

4 Det ville være skønt med mere tid til samarbejdet med de forskellige foreninger. Motion og bevægelse Det påpeges, at eleverne virker glade for motion og bevægelse og det betragtes som positivt, at der faktisk er afsat tid til det og at de får rørt sig. Det kollegiale samarbejde fungerer fin, og flere nævner, at det fungerer godt, når der er længere tid til det - fx dobbeltlektioner, som i skoleåret /2016. Lokaleforholdene får en enkelt kritisk bemærkning fra pædagogerne. Citater: Børnene virker glade for den ekstra motion og bevægelse Motion og bevægelse - hvad skal udvikles? Hovedparten af besvarelserne handler om, at motion og bevægelse skal ind i undervisningen, således at motion, bevægelse og læring går hånd i hånd. Motion og bevægelse skal nytænkes i udskolingen. Der peges både på, at timerne bør ligge tidligere på dage, spredt over hele dagen, samt sidst på dagen. Intentionerne med mere bevægelse i skoletiden synes jeg ikke bliver opfyldt. Motion og bevægelse ligger sidst på skoledagen her på stedet. Intentionen var, at bevægelse i undervisningen skulle gøre eleverne mere læringsparate i de efterfølgende lektioner. Planlægning og struktur nævnes af flere. Der efterlyses forventningsafstemning og debat om, hvad indholdet skal være samt ideer til aktiviteter og samarbejde med idrætsforeningerne. Pædagogerne peger på, at der mangler indendørsfaciliteter til den kolde tid på året. Man kunne godt tænke sig lidt mere motion i selve lektionerne, altså en lektion, der er tilrettelagt sådan, at motion og læring går hånd i hånd med hinanden. Lektiehjælp og faglig fordybelse Hovedparten af besvarelserne roser anvendelsen af fordybelsesbåndet og det betegnes som både godt meningsgivende og udbytterigt. Fordybelsesbåndet giver ro til klassen, den enkelte elev og til læreren. Båndet er ideelt til både læsning, regning og andet individuelt arbejde. En stor del af udsagnene er positive overfor lektiehjælp. Lektiehjælp er en hjælp for nogle elever, men ikke for alle. Flere peger på, at det fungerer rigtigt godt, når klassens lærere har lektiehjælp. Flere pædagoger mener det fungerer bedst, når der er konkrete beskrivelser fra lærerne om, hvad timerne skal bruges til. Vores fordybelsesbånd om morgenen er super godt. Det giver en stille start på dagen, hvor eleverne er koncentreret om deres eget. Den daglige træning i dansk/matematik smitter af på den daglige undervisning. Det nævnes, at de ældste elever for det meste ikke gider lektiehjælp og at lektiehjælpen bør prioriteres højere på bekostning af den understøttende undervisning. Der bør være fast lektiehjælp hver uge. 3

5 Mange besvarelser fra pædagogerne udtrykker ønske om bedre samarbejde og kommunikation mellem lærerne og pædagogerne, viden om undervisningsmaterialet samt ønske om feedback fra lærerne. Det vil give mere mening, hvis vi havde nogle timer, hvor lærer og pædagog var sammen om børnene, så ville jeg have meget større mulighed for at vide, hvor jeg kan sætte ind. Der skal udvikles en form for procedure - kontinuitet - så alle voksne omkring en klasse er enige. Eleverne skal opdrages og der skal selvfølgelig være lektier - eller fordybelsesmaterialer til alle. Hvis det skal varetages af pædagoger, skal der meget mere reel samarbejdstid til. Det er meget svært at få så tæt samarbejde med pædagogerne, at der er en reel overlapning hvor hjælpen bliver andet end brandslukning. En gruppe af lærerne ønsker lektiehjælpen varetaget af lærere og helst klassens egne lærere. Den understøttende undervisning En række besvarelser udtrykker, at den understøttende undervisning fungerer godt, men en række besvarelser udtrykker også manglende viden eller usikkerhed om, hvad understøttende undervisning egentlig indeholder, og har ikke oplevet, at det fungerer rigtigt. En mindre gruppe oplever slet ikke, at understøttende undervisning fungerer. Pædagogerne oplever generelt, at den understøttende undervisning fungerer godt. I forhold til organiseringen mener flere, at den understøttende undervisning skal planlægges og struktureres, og fremadrettet være et tilbud, der gør børnene bedre fagligt. Enkelte synes, at den understøttende undervisning bør anvendes til lektiehjælp eller konverteres til tolærerordning. Enkelte synes, at den understøttende undervisning bør varetages af lærere og enkelte peger på behovet for samarbejde mellem lærer og pædagog eksempelvis fælles forberedelse af timerne. Pædagogernes efterlyser fælles holdning, samarbejde og sparring. Organisering af dagligdagen Fordybelsesbåndet, selve undervisningen fungerer fint. Enkelte giver udtryk for, at mødetider og tilstedeværelsen/fælles forberedelse fungerer fint. Langt hovedparten af udsagnene handler om konstateringen af mangel på forberedelsestid. Der er ønske om bedre mulighed for at forberede sig. Der er bl.a. udsagn om: At sprede forberedelsestiden ud over hele ugen. Mere sammenhængende forberedelsestid (større blokke) Større mulighed for teamarbejde og fælles planlægning Forberedelsestiden kommer hele tiden under pres. Det er bare den tid, der er tilovers. Det går udover kvaliteten af undervisningen. Forberedelsestiden ligger ikke i blokke. For mange møder - det burde være nok med én mødedag. Alt for lange dage for eleverne. Det er ufleksibelt - opgaverne kommer ikke i en jævn strøm. Ud over de generelle kommentarer er der enkelte udsagn om bl.a. bedre udnyttelse af den forventningsbaserede klasseledelse, bedre mulighed for kontakt til ledelsen. 4

6 Nye fagområder Der er i besvarelserne flere udsagn om at engelsk fra første klasse og tysk i 5 klasse samt madkundskab fungerer fint. Samtidig er der enkelt udsagn om, at samarbejdet omkring de tværfaglige forløb fungerer godt. Flere mener, at de bør gives flere timer til begyndersprog og flere lektioner i engelsk. Enkelte mener modsat, at engelsk i indskolingen bør afskaffes. Enkelte giver udtryk for et behov for mere tid til fælles forberedelse i forbindelse med samarbejdet om og forberedelse til de nye prøveformer Fra pædagogerne udtrykkes et generelt ønske om kurser/uddannelse, så de bliver bedre klædt på til opgaven samt at kommunikationen iblandt lærere og pædagoger skal udvikles i en positiv retning. Samarbejde mellem skole og SFO En del besvarelser fremhæver det positive i, at der holdes møder lærerne og pædagogerne imellem i forhold til samarbejdet om børnene. Fra pædagogerne er der positive enkeltudsagn om, at pædagogerne er med i skoledelen, at vi er gode til at hjælpe hinanden i konfliktsituationer. Flere har ønske om bedre dialog og forventningsafstemning samt mere systematisk samtaleform om fælles børn. Der er fra begge faggrupper mange ønsker om tid til samarbejde mellem de to faggrupper. Også fra pædagogernes side er der stort ønske om mere samarbejde, fx Tid til snak med læreren om den klasse, man nu har. Der kunne være 1 skole/hjemelev/pædagog-samtale. Dialog/samarbejde om indsatsområder i henhold til det enkelte barn, klassen, faglige emner mm. Overlevering af børn fra SFO til skole. Man burde søsætte projekter, som kunne udvikle samarbejdet. Det er stadig næsten lige så opdelt for børnene. Eneste forskel er at de ser pædagoger i skolen. Der er ikke den store udvikling mellem lærer og pædagoger. Der har været en del frustrationer over hvem, der gør hvad og hvornår. Hvilke kompetencer skal bruges. Da der ikke er konkrete handleplaner for de enkelte faggrupper, og når tingene bliver ændret fra år til år, så er det ikke muligt at opbygge en et respektfuldt og fagligt samarbejde. En gruppe af lærerne udtrykker ønske om, at pædagogerne ikke skal have nogen rolle i skolen. Lærerne er uddannede til at motivere til læring og forberede undervisning. Pædagogerne har en helt anden uddannelse. Undervisningstid og tid til andre opgaver En række udsagn omtaler de strukturelle forhold. Det er positivt: Der er etableret egen arbejdsplads Der er flere pulje, der er øremærket Det gule skema At man selv styrer forberedelse/tid til andre opgaver Samtidig fremkommer også et ønske om færre undervisningstimer. En lang række udsagn udtrykker ønske om mere forberedelsestid og tid til andre opgaver. I en række udsagn udtrykkes også, at der er for mange undervisningstimer i forhold til undervisningstiden. 5

7 Det fungerer ikke, at læreren står uforberedt foran eleverne og mærker sin egen utilstrækkelighed. Det er demoraliserende og pifter arbejdsglæden. Tid skal gives også til at smøre forældresamarbejdet ved små informationsskrivelser om det daglige arbejde på Skoleintra. Det bør sikres, at der er god tid til at udfører andre opgaver, ellers går tiden fra forberedelsestiden, hvilket vil så sige, at man ikke forbereder sig til undervisningen. Samarbejde på tværs af klasser, der bør sættes tid i skema til samarbejde. Der er lidt mere undervisningstid, end jeg mener, forberedelsen kan dække. Nogle opgaver er ikke tidsbestemte, og de er derfor ikke ligeså attraktive som de opgaver, der er. Det er langt lettere at få fat på sine kolleger i løbet af dagen, vi har bedre mulighed for faglig sparring, der er ikke længere aftenarbejde der hjemme, fordi man ikke fik nået det hele. Og så har jeg pludseligt masser af plads på boghylden der hjemme. Fuld tilstedeværelse betyder, at jeg har fri, når jeg kører hjem og har fri i weekenderne. Det nævnes at det er svært at finde tid til møder, da der er så mange forskellige mødefora og så korte forberedelsesblokke. Der efterspørges større fleksibilitet bl.a. rådighedstimer, hvor man selv bestemmer hvor og hvornår man vil forberede sig - evt. individuelle aftaler. Samtidig efterspørges mere fleksibel ugentlig arbejdstid, da opgaverne i løbet af året har forskellig belastningsgrad. Mange undervisningstimer og prioritering af forberedelsestid går ud over det øvrige arbejde med eleverne. Eks: enten skal man prioritere sin forberedelse, som skal laves i tilstedeværelsestiden, eller også skal man tage den snak med dét barn, som har det rigtig svært. Men det kan nok ikke være anderledes - det er vilkårene under reformen. Tilstedeværelse på skolen En række besvarelser lægger vægt på, at det er rart med en adskillelse af arbejdstid og fritid. En del udsagn er positive overfor tilstedeværelse. Det giver mulighed for at få fat i kollegerne og faglig sparring. Samtidigt lægger en del vægt på, at det positive i daglig fleksibilitet og fleksaftalen. Medarbejderarbejdspladser Medarbejderpladserne får stor ros i næsten samtlige besvarelser. Der er enkelte ønsker om lidt mere plads til materialer. Medarbejderarbejdspladser: Hvad skal udvikles? Der er fremkommet enkelte ønsker om bl.a. afskærmning, mere skabsplads og styring af temperaturen i lokalerne nævnes som en problemstilling, man bør arbejde med. Samtidig nævner enkelte, at det kunne være rart at sidde sammen med medarbejderne i egen afdeling. Pædagogerne efterlyser generelt arbejdspladser til deres faggruppe. De kommunale kvalitetsmål Der er kun få besvarelser i forhold til de kommunale kvalitetsmål. Enkelte udtrykker, 6

8 at den internationale skole fungerer godt og der stilles spørgsmålstegn med relevansen af konditesten. Der udtrykkes en generel skepsis overfor kvalitetsmålene, der siges fx: Test øger ikke kvaliteten af undervisningen Skolen har elevgrupper, der af indlysende grunde ikke kan indfri målene. Det er urealistiske mål i et skolevæsen, der skærer ned igen og igen. Vi har de nationale test det er nok. For at kunne opfylde mål for læsning og matematik bør man prioritere en lavere klassekvotient, så der er mulighed for at løfte niveauet generelt. De kommunale inklusionsmål Samarbejde med Magnoliegården fremhæves positivt i inklusionsarbejdet. Der er generelt to områder, der kommenteres i forhold til inklusionen: Der bør mere støtte til de inkluderede elever. Pengene bør følge det enkelte barn. Pengene følger ikke inklusionseleverne. Inklusionsbørn kommer op fra børnehaverne uden støtte og ekstra hjælp. Antallet af inklusionselever betyder, at nogle velfungerende børn forlader skolen. Betyder mere uro i klasserne. Når vi skal rumme alle i den normale skole, skal vi også rumme dem, der trives bedst i andre rammer. Det kan betyde, at nogle børn mistrives, fordi de ikke kan rumme en komplet hverdag med fuld tryk på, som der er i vores skole. Konklusioner Positive forhold som der læges vægt på: 1. Samarbejde med foreninger m.m. i forbindelse med Åben Skole fungerer godt. 2. Eleverne er glade for mere motion og bevægelse og det generelt fungerer godt. 3. Skolens fordybelsesbånd roses meget og betegnes som både godt meningsgivende og udbytterigt. 4. Den tidligere start på sprogfagene fungerer godt og det samme gør madkunskab. 5. Etableringen af arbejdspladser til medarbejderne får stor ros. Opmærksomhedspunkter: 1. Generelt fremhæves manglende tid til forberedelse og til løsning af øvrige opgaver. Det gælder både i samarbejdet med foreninger m.v, og forberedelse af den almindelige undervisning i dagligdagen og forberedelse til at løse andre opgaver. Der ønskes også mere forberedelse til kollegialt samarbejde. 2. Der udtrykkes ønske om en større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og den ugentlige arbejdstid. 3. Der udtrykkes ønsker om styrkelse af samarbejdet mellem faggrupperne, og forventningsafstemninger i forhold til form og indhold i det daglige samarbejde. 4. I de enkelte besvarelser fremkommer forskellige oplevelser af, hvad der fungerer, og hvad der ikke rigtigt fungerer. Der er også mange konkrete 7

9 forslag til ændringer i praksis, fx placering af motion og bevægelse og lektiehjælp og placering og strukturering af forberedelsestiden. 5. I forbindelse med åben skole nævnes logistiske problemer ved transport, samt manglende resurser. 8

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med

Læs mere

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen

Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen EMNE FOR DENNE RAPPORT Dette er den samlede rapport for evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening, Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

215 Planlægning og forældresamarbejde

215 Planlægning og forældresamarbejde Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse

Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

En Bindestreg - Juni 2014

En Bindestreg - Juni 2014 Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer?

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Gruppen bestod af 1 pædagog(medhjælper), 1 børnehaveklasseleder, 5 lærere fra indskoling

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere