Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen

Transkript

1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere og pædagoger på Hotherskolen. Rapporten er et led i evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Børn & Læring

2 Evaluering af skolereformen Stevns Kommune har i oktober og november gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen. Formålet med evalueringen er, at vurdere status for implementering af skolereformen, pege på kommende fokusområder samt vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet både elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres fremadrettet. Der er udvalgt en række områder, som der har været fokus på i den offentlige debat samt blandt forældrene og politikerne. Der medtages i medarbejdernes evaluering spørgsmål om arbejdsorganisering, aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Nærværende rapport omhandler lærernes og pædagogernes syn på, hvordan skolereformen er blevet gennemført på de enkelte skoler i forhold til førnævnte områder, samt på dagligdagen efter ændringer af lærernes arbejdstid. Intentionen Intentionen med lærer og pædagog elevevalueringerne er at indsamle viden om deres syn på reformens elementer og lærernes dagligdag. Om evalueringen Der er gennemført interviews med alle lærere og pædagoger på Stevnsskolerne inkl. Dagskolen. Interviews er gennemført på et personalemøde, og alle tilstedeværende lærere og pædagoger har haft mulighed for at deltage. På Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen er spørgeskemaerne udfyldt manuelt. På Hotherskolen er skemaerne udfyldt elektronisk. Der er valgt en evalueringsform, som har været benyttet på Store Heddinge Skole i forbindelse med midtvejsevalueringen af skolereformen i Tid til besvarelse af skemaerne er forøget i forhold til den tid, Store Heddinge Skolen brugte ved midtvejsevalueringen, da der er tilføjet to ekstra spørgsmål. Store Heddinge Skoles evaluering er en opfølgning på en tidligere gennemført evaluering og er derfor i besvarelserne forskellig fra de øvrige skolers besvarelser. Metoden Evalueringen bygger på åbne spørgsmål i forhold til udsagn om skolereformens forskellige elementer. Der er spurgt til, hvad der fungerer, og hvad der skal udvikles i forhold til de enkelte elementer. Individuelle besvarelser: De enkelte lærere har fået ca. 30 minutter til at svare på de stillede spørgsmål. Gruppevise besvarelser: Efterfølgende er der arbejdet med samme spørgsmål i mindre grupper og der er udarbejdet en besvarelse pr. gruppe. Der er valgt en metode, hvor der først er lagt op til individuelle besvarelser og dernæst til gruppebesvarelser i forhold til samme spørgsmål. Fordelen ved denne metode er at få alle spontane og umiddelbare besvarelser frem i den individuelle evaluering, og dernæst sammenstille dem med resultaterne af den mere refleksive proces, der foregår, når samme spørgsmål drøftes i grupper. 1

3 Behandling af besvarelserne Da materialet fra de individuelle besvarelser er blevet mere omfattende end forventet og mindre stikordspræget, har vi valgt at bygge analysen på de individuelle besvarelser, og dernæst medtage nye aspekter eller vinkler fra gruppebesvarelserne, hvis det er vurderet hensigtsmæssigt for at få et retvisende billede. Tilkendegivelser fra lærere og pædagoger Den åbne skole Der nævnes en række samarbejder med foreninger og andre, som fungerer godt i arbejdet med den åbne skole, bl.a. samarbejdet med håndboldklubben, og Ungdomsskolen, Robattle med roklubben og samarbejdet med Dansehallerne. Besvarelserne viser, at der er en positiv holdning overfor at inddrage foreninger m.fl. i arbejdet i skolen, men ser nogle problemer heri, bl.a. resursemangel, økonomi, uregelmæssig busdrift og problemer med rejsekortet. Flere oplever ikke, at den åbne skole er anderledes end den altid har været. En del besvarelser giver udtryk for, at forudsætninger ikke helt er til stede, bl.a. på grund af manglende forberedelsestid til samarbejde, research, evaluering. Jeg synes der har været et godt samarbejde mellem skolen og idrætsforeninger fra lokalområdet. Det gode samarbejde har gjort, at vi har fået frivillige konsulenter/trænere fra idrætsklubberne ind i idrætsundervisningen, hvilket på nogle områder har løftet undervisningen. Ting tager tid - inden for flere fagområder skal der arbejdes på at finde samarbejdspartnere og få etableret kvalificerede forløb. Der skal tilføres langt flere ressourcer, hvis det skal være muligt at tage på virksomhedsbesøg. Der mangler vikardækningspenge når klasser tager på tur og der mangler penge til ekskursioner Ting tager tid - inden for flere fagområder skal der arbejdes på at finde samarbejdspartnere og få etableret kvalificerede forløb. En række tilbagemeldinger indeholder kommentarer vedrørende manglende forberedelsestid til at inddrage lokalsamfundet, både i forhold til forarbejde gennemførelse og evaluering. Enkelte efterlyser idébank eller opslagshæfte til understøttelse af lærernes arbejde. I forhold til udvikling af den åbne skole peges bl.a. på samarbejde med lokale virksomheder og idrætsforeningerne. Pædagogerne nævner, at der skal være bedre tid til samarbejde mellem lærerne og pædagogerne Jeg tror stadig på, at vi kan videreudvikle konceptet omkring at få lokalsamfundet ind i skolen; idrætsklubber til idrætsundervisningen, lokalhistorisk arkiv og lokale historikere til historieundervisningen og øvrige foreninger, som kan bidrage til undervisningen. Herunder og forældre, som har kompetencer indenfor områder, som vi kan benytte os af i undervisningen. 2

4 Det ville være skønt med mere tid til samarbejdet med de forskellige foreninger. Motion og bevægelse Det påpeges, at eleverne virker glade for motion og bevægelse og det betragtes som positivt, at der faktisk er afsat tid til det og at de får rørt sig. Det kollegiale samarbejde fungerer fin, og flere nævner, at det fungerer godt, når der er længere tid til det - fx dobbeltlektioner, som i skoleåret /2016. Lokaleforholdene får en enkelt kritisk bemærkning fra pædagogerne. Citater: Børnene virker glade for den ekstra motion og bevægelse Motion og bevægelse - hvad skal udvikles? Hovedparten af besvarelserne handler om, at motion og bevægelse skal ind i undervisningen, således at motion, bevægelse og læring går hånd i hånd. Motion og bevægelse skal nytænkes i udskolingen. Der peges både på, at timerne bør ligge tidligere på dage, spredt over hele dagen, samt sidst på dagen. Intentionerne med mere bevægelse i skoletiden synes jeg ikke bliver opfyldt. Motion og bevægelse ligger sidst på skoledagen her på stedet. Intentionen var, at bevægelse i undervisningen skulle gøre eleverne mere læringsparate i de efterfølgende lektioner. Planlægning og struktur nævnes af flere. Der efterlyses forventningsafstemning og debat om, hvad indholdet skal være samt ideer til aktiviteter og samarbejde med idrætsforeningerne. Pædagogerne peger på, at der mangler indendørsfaciliteter til den kolde tid på året. Man kunne godt tænke sig lidt mere motion i selve lektionerne, altså en lektion, der er tilrettelagt sådan, at motion og læring går hånd i hånd med hinanden. Lektiehjælp og faglig fordybelse Hovedparten af besvarelserne roser anvendelsen af fordybelsesbåndet og det betegnes som både godt meningsgivende og udbytterigt. Fordybelsesbåndet giver ro til klassen, den enkelte elev og til læreren. Båndet er ideelt til både læsning, regning og andet individuelt arbejde. En stor del af udsagnene er positive overfor lektiehjælp. Lektiehjælp er en hjælp for nogle elever, men ikke for alle. Flere peger på, at det fungerer rigtigt godt, når klassens lærere har lektiehjælp. Flere pædagoger mener det fungerer bedst, når der er konkrete beskrivelser fra lærerne om, hvad timerne skal bruges til. Vores fordybelsesbånd om morgenen er super godt. Det giver en stille start på dagen, hvor eleverne er koncentreret om deres eget. Den daglige træning i dansk/matematik smitter af på den daglige undervisning. Det nævnes, at de ældste elever for det meste ikke gider lektiehjælp og at lektiehjælpen bør prioriteres højere på bekostning af den understøttende undervisning. Der bør være fast lektiehjælp hver uge. 3

5 Mange besvarelser fra pædagogerne udtrykker ønske om bedre samarbejde og kommunikation mellem lærerne og pædagogerne, viden om undervisningsmaterialet samt ønske om feedback fra lærerne. Det vil give mere mening, hvis vi havde nogle timer, hvor lærer og pædagog var sammen om børnene, så ville jeg have meget større mulighed for at vide, hvor jeg kan sætte ind. Der skal udvikles en form for procedure - kontinuitet - så alle voksne omkring en klasse er enige. Eleverne skal opdrages og der skal selvfølgelig være lektier - eller fordybelsesmaterialer til alle. Hvis det skal varetages af pædagoger, skal der meget mere reel samarbejdstid til. Det er meget svært at få så tæt samarbejde med pædagogerne, at der er en reel overlapning hvor hjælpen bliver andet end brandslukning. En gruppe af lærerne ønsker lektiehjælpen varetaget af lærere og helst klassens egne lærere. Den understøttende undervisning En række besvarelser udtrykker, at den understøttende undervisning fungerer godt, men en række besvarelser udtrykker også manglende viden eller usikkerhed om, hvad understøttende undervisning egentlig indeholder, og har ikke oplevet, at det fungerer rigtigt. En mindre gruppe oplever slet ikke, at understøttende undervisning fungerer. Pædagogerne oplever generelt, at den understøttende undervisning fungerer godt. I forhold til organiseringen mener flere, at den understøttende undervisning skal planlægges og struktureres, og fremadrettet være et tilbud, der gør børnene bedre fagligt. Enkelte synes, at den understøttende undervisning bør anvendes til lektiehjælp eller konverteres til tolærerordning. Enkelte synes, at den understøttende undervisning bør varetages af lærere og enkelte peger på behovet for samarbejde mellem lærer og pædagog eksempelvis fælles forberedelse af timerne. Pædagogernes efterlyser fælles holdning, samarbejde og sparring. Organisering af dagligdagen Fordybelsesbåndet, selve undervisningen fungerer fint. Enkelte giver udtryk for, at mødetider og tilstedeværelsen/fælles forberedelse fungerer fint. Langt hovedparten af udsagnene handler om konstateringen af mangel på forberedelsestid. Der er ønske om bedre mulighed for at forberede sig. Der er bl.a. udsagn om: At sprede forberedelsestiden ud over hele ugen. Mere sammenhængende forberedelsestid (større blokke) Større mulighed for teamarbejde og fælles planlægning Forberedelsestiden kommer hele tiden under pres. Det er bare den tid, der er tilovers. Det går udover kvaliteten af undervisningen. Forberedelsestiden ligger ikke i blokke. For mange møder - det burde være nok med én mødedag. Alt for lange dage for eleverne. Det er ufleksibelt - opgaverne kommer ikke i en jævn strøm. Ud over de generelle kommentarer er der enkelte udsagn om bl.a. bedre udnyttelse af den forventningsbaserede klasseledelse, bedre mulighed for kontakt til ledelsen. 4

6 Nye fagområder Der er i besvarelserne flere udsagn om at engelsk fra første klasse og tysk i 5 klasse samt madkundskab fungerer fint. Samtidig er der enkelt udsagn om, at samarbejdet omkring de tværfaglige forløb fungerer godt. Flere mener, at de bør gives flere timer til begyndersprog og flere lektioner i engelsk. Enkelte mener modsat, at engelsk i indskolingen bør afskaffes. Enkelte giver udtryk for et behov for mere tid til fælles forberedelse i forbindelse med samarbejdet om og forberedelse til de nye prøveformer Fra pædagogerne udtrykkes et generelt ønske om kurser/uddannelse, så de bliver bedre klædt på til opgaven samt at kommunikationen iblandt lærere og pædagoger skal udvikles i en positiv retning. Samarbejde mellem skole og SFO En del besvarelser fremhæver det positive i, at der holdes møder lærerne og pædagogerne imellem i forhold til samarbejdet om børnene. Fra pædagogerne er der positive enkeltudsagn om, at pædagogerne er med i skoledelen, at vi er gode til at hjælpe hinanden i konfliktsituationer. Flere har ønske om bedre dialog og forventningsafstemning samt mere systematisk samtaleform om fælles børn. Der er fra begge faggrupper mange ønsker om tid til samarbejde mellem de to faggrupper. Også fra pædagogernes side er der stort ønske om mere samarbejde, fx Tid til snak med læreren om den klasse, man nu har. Der kunne være 1 skole/hjemelev/pædagog-samtale. Dialog/samarbejde om indsatsområder i henhold til det enkelte barn, klassen, faglige emner mm. Overlevering af børn fra SFO til skole. Man burde søsætte projekter, som kunne udvikle samarbejdet. Det er stadig næsten lige så opdelt for børnene. Eneste forskel er at de ser pædagoger i skolen. Der er ikke den store udvikling mellem lærer og pædagoger. Der har været en del frustrationer over hvem, der gør hvad og hvornår. Hvilke kompetencer skal bruges. Da der ikke er konkrete handleplaner for de enkelte faggrupper, og når tingene bliver ændret fra år til år, så er det ikke muligt at opbygge en et respektfuldt og fagligt samarbejde. En gruppe af lærerne udtrykker ønske om, at pædagogerne ikke skal have nogen rolle i skolen. Lærerne er uddannede til at motivere til læring og forberede undervisning. Pædagogerne har en helt anden uddannelse. Undervisningstid og tid til andre opgaver En række udsagn omtaler de strukturelle forhold. Det er positivt: Der er etableret egen arbejdsplads Der er flere pulje, der er øremærket Det gule skema At man selv styrer forberedelse/tid til andre opgaver Samtidig fremkommer også et ønske om færre undervisningstimer. En lang række udsagn udtrykker ønske om mere forberedelsestid og tid til andre opgaver. I en række udsagn udtrykkes også, at der er for mange undervisningstimer i forhold til undervisningstiden. 5

7 Det fungerer ikke, at læreren står uforberedt foran eleverne og mærker sin egen utilstrækkelighed. Det er demoraliserende og pifter arbejdsglæden. Tid skal gives også til at smøre forældresamarbejdet ved små informationsskrivelser om det daglige arbejde på Skoleintra. Det bør sikres, at der er god tid til at udfører andre opgaver, ellers går tiden fra forberedelsestiden, hvilket vil så sige, at man ikke forbereder sig til undervisningen. Samarbejde på tværs af klasser, der bør sættes tid i skema til samarbejde. Der er lidt mere undervisningstid, end jeg mener, forberedelsen kan dække. Nogle opgaver er ikke tidsbestemte, og de er derfor ikke ligeså attraktive som de opgaver, der er. Det er langt lettere at få fat på sine kolleger i løbet af dagen, vi har bedre mulighed for faglig sparring, der er ikke længere aftenarbejde der hjemme, fordi man ikke fik nået det hele. Og så har jeg pludseligt masser af plads på boghylden der hjemme. Fuld tilstedeværelse betyder, at jeg har fri, når jeg kører hjem og har fri i weekenderne. Det nævnes at det er svært at finde tid til møder, da der er så mange forskellige mødefora og så korte forberedelsesblokke. Der efterspørges større fleksibilitet bl.a. rådighedstimer, hvor man selv bestemmer hvor og hvornår man vil forberede sig - evt. individuelle aftaler. Samtidig efterspørges mere fleksibel ugentlig arbejdstid, da opgaverne i løbet af året har forskellig belastningsgrad. Mange undervisningstimer og prioritering af forberedelsestid går ud over det øvrige arbejde med eleverne. Eks: enten skal man prioritere sin forberedelse, som skal laves i tilstedeværelsestiden, eller også skal man tage den snak med dét barn, som har det rigtig svært. Men det kan nok ikke være anderledes - det er vilkårene under reformen. Tilstedeværelse på skolen En række besvarelser lægger vægt på, at det er rart med en adskillelse af arbejdstid og fritid. En del udsagn er positive overfor tilstedeværelse. Det giver mulighed for at få fat i kollegerne og faglig sparring. Samtidigt lægger en del vægt på, at det positive i daglig fleksibilitet og fleksaftalen. Medarbejderarbejdspladser Medarbejderpladserne får stor ros i næsten samtlige besvarelser. Der er enkelte ønsker om lidt mere plads til materialer. Medarbejderarbejdspladser: Hvad skal udvikles? Der er fremkommet enkelte ønsker om bl.a. afskærmning, mere skabsplads og styring af temperaturen i lokalerne nævnes som en problemstilling, man bør arbejde med. Samtidig nævner enkelte, at det kunne være rart at sidde sammen med medarbejderne i egen afdeling. Pædagogerne efterlyser generelt arbejdspladser til deres faggruppe. De kommunale kvalitetsmål Der er kun få besvarelser i forhold til de kommunale kvalitetsmål. Enkelte udtrykker, 6

8 at den internationale skole fungerer godt og der stilles spørgsmålstegn med relevansen af konditesten. Der udtrykkes en generel skepsis overfor kvalitetsmålene, der siges fx: Test øger ikke kvaliteten af undervisningen Skolen har elevgrupper, der af indlysende grunde ikke kan indfri målene. Det er urealistiske mål i et skolevæsen, der skærer ned igen og igen. Vi har de nationale test det er nok. For at kunne opfylde mål for læsning og matematik bør man prioritere en lavere klassekvotient, så der er mulighed for at løfte niveauet generelt. De kommunale inklusionsmål Samarbejde med Magnoliegården fremhæves positivt i inklusionsarbejdet. Der er generelt to områder, der kommenteres i forhold til inklusionen: Der bør mere støtte til de inkluderede elever. Pengene bør følge det enkelte barn. Pengene følger ikke inklusionseleverne. Inklusionsbørn kommer op fra børnehaverne uden støtte og ekstra hjælp. Antallet af inklusionselever betyder, at nogle velfungerende børn forlader skolen. Betyder mere uro i klasserne. Når vi skal rumme alle i den normale skole, skal vi også rumme dem, der trives bedst i andre rammer. Det kan betyde, at nogle børn mistrives, fordi de ikke kan rumme en komplet hverdag med fuld tryk på, som der er i vores skole. Konklusioner Positive forhold som der læges vægt på: 1. Samarbejde med foreninger m.m. i forbindelse med Åben Skole fungerer godt. 2. Eleverne er glade for mere motion og bevægelse og det generelt fungerer godt. 3. Skolens fordybelsesbånd roses meget og betegnes som både godt meningsgivende og udbytterigt. 4. Den tidligere start på sprogfagene fungerer godt og det samme gør madkunskab. 5. Etableringen af arbejdspladser til medarbejderne får stor ros. Opmærksomhedspunkter: 1. Generelt fremhæves manglende tid til forberedelse og til løsning af øvrige opgaver. Det gælder både i samarbejdet med foreninger m.v, og forberedelse af den almindelige undervisning i dagligdagen og forberedelse til at løse andre opgaver. Der ønskes også mere forberedelse til kollegialt samarbejde. 2. Der udtrykkes ønske om en større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og den ugentlige arbejdstid. 3. Der udtrykkes ønsker om styrkelse af samarbejdet mellem faggrupperne, og forventningsafstemninger i forhold til form og indhold i det daglige samarbejde. 4. I de enkelte besvarelser fremkommer forskellige oplevelser af, hvad der fungerer, og hvad der ikke rigtigt fungerer. Der er også mange konkrete 7

9 forslag til ændringer i praksis, fx placering af motion og bevægelse og lektiehjælp og placering og strukturering af forberedelsestiden. 5. I forbindelse med åben skole nævnes logistiske problemer ved transport, samt manglende resurser. 8