Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
|
|
|
- Lene Karlsen
- 7 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07
2 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07
3 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:
4 Indhold 1 Indledning Selvevalueringens formål Organisering Selvevalueringsrapporten Skolebesøg Tidsfrist og afrapportering Kontakt til EVA 6 2 Mål, principper og retningslinjer Mål for skolelederens kvalitetssikring af undervisningen Principper for undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse 7 3 Indsamling af viden Krav om skriftlig dokumentation Samtaler Undervisningsobservation Anden videnindsamling og rollefordeling i ledelsen 9 4 Vurdering af lærernes arbejde Kendskab til lærernes arbejde Vurdering af lærernes arbejde Rollefordeling i ledelsen 11 5 Dialog og opfølgning 12 6 Samlet vurdering af egen kvalitetssikring 13 7 Selvevalueringsprocessen 14
5 1 Indledning Denne vejledning skal danne grundlag for den selvevaluering du som skolens leder er ansvarlig for at gennemføre i de kommende måneder. Selvevalueringen er led i EVA s skoleevalueringer 2006/07 der fokuserer på hvordan skolelederen kvalitetssikrer skolens og lærernes arbejde med organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Du kan læse mere om evalueringen på EVA s hjemmeside under Skoleevalueringer. I dette kapitel giver vi en introduktion til selvevalueringsforløbet og den selvevalueringsrapport du er ansvarlig for at udarbejde. Kapitel 2-6 indeholder selvevalueringens temaer og spørgsmål. Kapitel 7 indeholder spørgsmål til selvevalueringsprocessen. 1.1 Selvevalueringens formål Der er to formål med selvevalueringen. For det første er selvevalueringsrapporten en helt central del af evalueringens dokumentationsgrundlag og udgangspunkt for evalueringsgruppens besøg på skolen. Derfor skal selvevalueringsrapporten indeholde dine samlede beskrivelser og vurderinger af lærernes praksis og af din og den øvrige ledelses egen praksis. For det andet håber vi at selvevalueringen vil give skolen et godt afsæt for at arbejde videre med kvalitetssikringen af undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse. Vægten i denne vejledning ligger på at få beskrivelser af nuværende praksis og i mindre grad på at få beskrivelser af fremtidige planer. Spørgsmålene i kapitel 6 retter sig dog mere mod vurderinger af behov for tiltag i forlængelse af selvevalueringen. 1.2 Organisering Som første led i selvevalueringen skal du overveje i hvilket omfang andre medlemmer af skoleledelsen skal inddrages i selvevalueringen. Mange af selvevalueringens spørgsmål handler om hvordan du som skoleleder indsamler viden om lærernes praksis og forholder dig til den. Hvis du har uddelegeret nogle af disse pædagogiske ledelsesopgaver, vil det være relevant at inddrage de personer der varetager disse opgaver i dele af selvevalueringsarbejdet, fx ved at holde møder om de pågældende selvevalueringstemaer. I kan eventuelt også aftale at det er en anden repræsentant for skoleledelsen som skriver et første udkast til nogle af afsnittene i selvevalueringsrapporten. Det er dog dig der som skoleleder er ansvarlig for alle rapportens beskrivelser og vurderinger. 1.3 Selvevalueringsrapporten Selvevalueringen skal munde ud i en selvevalueringsrapport. Den bør ikke overstige 20 A4-sider ekskl. bilag. Selvevalueringsrapporten skal følge denne vejlednings opbygning. Derfor vil vi bede dig skrive dine svar ind i den elektroniske udgave af vejledningen til selvevaluering som vi sender pr. mail. I nogle af spørgsmålene beder vi dig om at vedlægge skriftlig dokumentation i form af bilag. Her er det vigtigt at det klart fremgår hvilket spørgsmål det enkelte bilag eller dele af et bilag skal belyse. I din besvarelse skal du angive bilagets navn, sidetal og eventuelt afsnit (eksempelvis Virksomhedsplan s. 3, afsnit 2). Vejledning til selvevaluering 5
6 Nogle af de spørgsmål du skal besvare, lægger op til en beskrivelse af din og skolens praksis, mens andre lægger op til analyse, refleksion og vurdering. Når du analyserer og vurderer praksis, er det vigtigt at du sætter fokus på både stærke og svage sider. Flere af de kriterier skolen vil blive vurderet ud fra, handler specifikt om undervisningen i grundskolen, dvs klasse. Hvis der på din skole også er børnehaveklasse og/eller 10. klasse, skal du derfor ikke beskrive de særlige forhold der gør sig gældende for undervisningen på disse klassetrin. Under de enkelte temaer i kapitel 2-6 skal du bl.a. forholde dig til de svar lærerne på din skole har givet i spørgeskemaundersøgelsen som gennemføres i august Svarene fra denne undersøgelse kan du forvente at modtage i midten af september Hverken selvevalueringsrapporten eller resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne indgår som en selvstændig del eller bilag i EVA s endelige rapport til skolen. Under evalueringsforløbet har disse status som interne arbejdspapirer og behandles derfor fortroligt af EVA. Efter offentliggørelsen af EVA s rapport er selvevalueringsrapporten og spørgeskemaresultaterne underlagt reglerne om aktindsigt. Skolen beslutter selv hvorvidt og hvornår den vil offentliggøre selvevalueringsrapporten og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 1.4 Skolebesøg Din selvevalueringsrapport vil sammen med spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne på skolen danne udgangspunkt for evalueringsgruppens besøg på skolen. På besøget vil indgå et interview med dig og repræsentanter for skoleledelsen som har pædagogiske ledelsesopgaver i forhold til normalundervisningen, et interview med repræsentanter for skolebestyrelsen og et interview med ca. otte lærere. Selvevalueringsrapporten, spørgeskemaundersøgelsen og besøget vil til sammen udgøre den dokumentation der ligger til grund for den endelige evalueringsrapport om skolen. 1.5 Tidsfrist og afrapportering Selvevalueringen strækker sig fra midten af august hvor du modtager denne vejledning, til tirsdag 24. oktober 2006 kl , der er fristen for aflevering af selvevalueringsrapporten. Du bedes sende rapporten, inkl. bilag, i Word-format på diskette eller som til en af nedenstående mail-adresser. Bilag der ikke findes i elektronisk form, sendes med posten. EVA sørger for at kopiere rapport og bilag og distribuere dem til evalueringsgruppen. 1.6 Kontakt til EVA Du er naturligvis velkommen til at kontakte EVA s projektgruppe for råd og vejledning hvis der opstår tvivlsspørgsmål i forbindelse med selvevalueringen. Vi vil under alle omstændigheder kontakte dig ca. midtvejs i forløbet. EVA s projektgruppe: Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen: , Evalueringskonsulent Rikke Sørup: , Evalueringskonsulent Mia Lange: , Evalueringsmedarbejder Rikke Steensig: , Evalueringsmedarbejder Katrine Strange: , Vejledning til selvevaluering 6
7 2 Mål, principper og retningslinjer 2.1 Mål for skolelederens kvalitetssikring af undervisningen Findes der ud over bestemmelserne i folkeskoleloven kommunale eller lokale mål om skolelederens eller skoleledelsens kvalitetssikring af undervisningen? Vedlæg i givet fald målene. 2.2 Principper for undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse I dette afsnit skal du kort beskrive hvordan I på din skole forholder jer til forskellige mulige måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. I beskrivelsen skal du komme ind på din og den øvrige skoleledelses rolle. Det er vigtigt at du uddyber dit svar og ikke nøjes med at svare ja eller nej. Som minimum skal du besvare følgende spørgsmål: Har skolen skriftlige principper for organisering af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne, og vedlæg principperne som bilag til selvevalueringsrapporten Har skolebestyrelsen, skolens ledelse og skolens lærere været involveret i at fastlægge principper for organiseringen af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hvordan Har skolen skriftlige principper for tilrettelæggelsen af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne, og vedlæg principperne som bilag til selvevalueringsrapporten Har skolens ledelse og skolens lærere samarbejdet om at fastsætte principper for tilrettelæggelsen af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hvordan Har skolen skriftlige principper for hvor ofte og hvordan forældre og elever skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne, og vedlæg principperne som bilag til selvevalueringsrapporten Har skolen skriftlige principper eller retningslinjer for: hvordan lærerne skal arbejde med indsamling af viden om elevernes behov, forudsætninger og potentialer? hvordan lærerne skal tilrettelægge en differentieret undervisning? hvordan lærerne skal samarbejde om at tilrettelægge en differentieret undervisning i klasse-, fag- eller årgangsteam? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne eller retningslinjerne, og vedlæg disse som bilag til selvevalueringsrapporten Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om udarbejdelse af og kendskab til principper og retningslinjer? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? Vejledning til selvevaluering 7
8 3 Indsamling af viden I dette afsnit skal du beskrive hvordan du opnår viden om lærernes måde at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på. I beskrivelsen skal du komme ind på din og den øvrige skoleledelses rolle i den forbindelse. Hvis skolens ledelse bevidst fravælger en eller flere af de nævnte kilder til indsamling af viden om lærernes praksis, bør du her forklare hvorfor. Det er vigtigt at du uddyber dit svar og ikke nøjes med at svare ja eller nej. Du skal som minimum besvare følgende spørgsmål: 3.1 Krav om skriftlig dokumentation Stiller skolens ledelse krav om at lærerne udarbejder skriftligt materiale, fx årsplaner, der belyser lærernes konkrete tilrettelæggelse af undervisningen? (Vedlæg gerne evt. bilag der uddyber kravene til hvad det skriftlige materiale skal indeholde) Stiller skolens ledelse krav om at det fremgår af årsplaner, elevplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan læreren inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål og tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene? (Vedlæg gerne evt. bilag der uddyber kravene til hvad det skriftlige materiale skal indeholde) Stiller du eller andre medlemmer af skolens ledelse krav om at se konkrete eksempler på lærernes anvendelse af redskaber til løbende evaluering, fx elevportfolio eller konkrete test? 3.2 Samtaler Hvilke formelle og uformelle samtaler gennemfører du eller andre medlemmer af skolens ledelse med lærerne om deres undervisning? Beskriv hyppighed og varighed, og om der er tale om individuelle samtaler, teamsamtaler eller andet Hvordan og i hvilket omfang anvender du eller I samtalerne til at indsamle information om: lærernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og arbejdsformer, herunder tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte, lærernes samarbejde med eleverne om fastsættelse af individuelle elevmål og deres tilrettelæggelse af undervisningen i overensstemmelse hermed (undervisningsdifferentiering), lærernes samarbejde med hele elevgruppen om fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg? 3.3 Undervisningsobservation Hvor ofte observerer du eller andre medlemmer af skolens ledelse systematisk undervisningen i de enkelte klasser og fag? Beskriv hvordan Hvordan og i hvilket omfang fokuserer du eller andre medlemmer af skolens ledelse på følgende temaer når I observerer undervisningen: hvordan lærernes faglige og tværfaglige tilrettelæggelse af indhold og arbejdsformer udmøntes i den konkrete undervisning, hvordan lærerne differentierer undervisningen, hvordan de gennemfører løbende evaluering? Er der andre end ledelsen der gennemfører fokuserede observationer med systematisk feedback til lærerne? Hvis ja, beskriv hvordan og hvilken viden om undervisningen der da eventuelt kommer videre til dig eller andre medlemmer af ledelsen? Vejledning til selvevaluering 8
9 3.4 Anden videnindsamling og rollefordeling i ledelsen Indsamler du viden om lærernes praksis på andre måder end ovenstående, fx gennem møder eller ved at kigge på klasseværelsernes eller faglokalernes indretning? Hvis ja, beskriv, og vedlæg eventuelle relevante bilag Hvis du har uddelegeret opgaven med at indsamle viden om lærernes praksis til andre, hvordan får du da kendskab til resultaterne af videnindsamlingen? Har I faste aftaler om eller praksis for arbejdsdeling og samarbejde omkring dette? Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om skoleledelsens indsamling af viden om lærernes praksis? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? Vejledning til selvevaluering 9
10 4 Vurdering af lærernes arbejde I dette afsnit skal du beskrive omfanget af din aktuelle viden om hvordan lærerne arbejder med den konkrete organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Du skal også vurdere lærernes indsats i forhold til de nationale, kommunale og lokale mål, principper og retningslinjer. Som minimum skal du svare på følgende spørgsmål: 4.1 Kendskab til lærernes arbejde Hvordan vil du betegne graden af dit kendskab til følgende opgaver, processer, redskaber og resultater? Angiv dit kendskab i nedenstående skema (sæt ét kryds i hver vandrette række). Et meget begrænset kendskab Et overordnet kendskab Et konkret og detaljeret kendskab Den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen på fx afdelings-, årgangs- eller fagniveau? Den konkrete tilrettelæggelse på fx klasseteamniveau, herunder kendskab til undervisningsforløb? De redskaber lærerne bruger til målfastsættelse for den enkelte elev og til løbende evaluering? Elevernes individuelle elevmål? De måder hvorpå lærerne samarbejder med eleverne om at fastlægge arbejdsformer, metoder og stofvalg? Uddyb og vurder på baggrund af dine svar i spørgsmål dit kendskab til lærernes arbejde med de pågældende opgaver? Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om hvordan de arbejder med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og den løbende evaluering? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? 4.2 Vurdering af lærernes arbejde Hvordan vurderer du samlet set lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder gennemførelse af løbende evaluering, samarbejde om målfastsættelse med den enkelte elev og tilrettelæggelse af en differentieret undervisning set i forhold til de gældende nationale, kommunale og lokale mål? Er der nogle af ovenstående opgaver lærerne på din skole løser bedre end andre opgaver? Hvis ja, hvilke? Er der nogle (grupper af) lærere der løser (nogle af) opgaverne bedre end andre lærere? Hvis ja, har du et bud på hvorfor? Vejledning til selvevaluering 10
11 4.3 Rollefordeling i ledelsen Hvilken rolle spiller den øvrige skoleledelse i forhold til at vurdere arbejdet med undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse? Har I faste aftaler om eller praksis for arbejdsdeling og samarbejde? Vejledning til selvevaluering 11
12 5 Dialog og opfølgning I dette afsnit skal du beskrive hvordan du som skoleleder handler i forhold til den viden du indsamler om lærernes arbejde, og den måde du vurderer deres arbejde på. Det handler bl.a. om hvordan du som skoleleder indgår i dialog med lærerne om hvad der er god kvalitet i opgaveløsningen, og hvordan du søger at fremme god kvalitet. Som minimum skal du besvare følgende spørgsmål: 5.1 Hvordan og i hvilket omfang giver du eller andre medlemmer af skolens ledelse lærerne feedback på og går i dialog om de eventuelle skriftlige materialer lærerne udarbejder om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder årsplaner, resultater af løbende evaluering og individuelle elevmål? Beskriv gerne sidste gang du eller I gav denne type feedback. 5.2 Hvordan og i hvilket omfang anvender du eller andre medlemmer af skolens ledelse de eventuelle samtaler I gennemfører med lærerne enkeltvis eller i team til at give konkret feedback på lærernes arbejde med at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og gå i dialog om temaet? Beskriv gerne som eksempel sidste gang du eller I gav denne type feedback. 5.3 Hvordan og i hvilket omfang giver du eller andre medlemmer af skolens ledelse lærerne feedback på jeres eventuelle observationer af undervisningen? Beskriv gerne sidste gang du eller I gav denne type feedback. 5.4 Hvordan sikrer du eller andre medlemmer af skolens ledelse at erfaringer med god undervisningspraksis blandt enkelte lærere eller enkelte team som I får kendskab til, formidles til de øvrige lærere? 5.5 Hvordan og hvor ofte følger du eller andre medlemmer af skolens ledelse op i forhold til den enkelte lærer eller lærerteam hvis du eller I vurderer at undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse ikke er i overensstemmelse med nationale, kommunale og lokale mål, rammer og principper? Beskriv gerne sidste gang du fulgte op på en utilfredsstillende vurdering. 5.6 Går du eller andre medlemmer af ledelsen i dialog med lærerne om deres konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på andre måder end de ovenfor nævnte? Hvis ja, beskriv hvordan. 5.7 Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om hvordan de oplever dialogen med ledelsen om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, og spørgsmålene om hvordan de oplever at ledelsen følger op? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? Vejledning til selvevaluering 12
13 6 Samlet vurdering af egen kvalitetssikring I dette afsluttende afsnit skal du på baggrund af din besvarelse selv give en samlet vurdering af din praksis i forhold til at kvalitetssikre lærernes arbejde med at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Hvis du har uddelegeret (en del af) de pædagogiske ledelsesopgaver, skal du give en vurdering af i hvilket omfang du får sikkerhed for at lærernes arbejde kvalitetssikres tilfredsstillende. I din besvarelse kan du komme ind på nedenstående spørgsmål: Er du tilstrækkeligt opmærksom på at synliggøre de nationale, kommunale og lokale mål for organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen for lærerne? Indhenter du tilstrækkelig viden om og dokumentation for lærernes arbejde til at kunne vurdere det? Vurderer du systematisk lærernes arbejde på baggrund af dokumentation? Giver du konkret feedback til lærerne? Og i givet fald hvordan? Går du i dialog med lærerne om arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen? Hvordan foregår dialogen? Følger du hurtigt og konkret op i forhold til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam hvis du vurderer at undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse ikke er i overensstemmelse med nationale, kommunale og lokale mål, rammer og principper? Vejledning til selvevaluering 13
14 7 Selvevalueringsprocessen Som afslutning på arbejdet med selvevalueringsrapporten vil vi bede dig udfærdige en kort procesbeskrivelse hvor du som minimum kommer ind på følgende spørgsmål: 7.1 Hvilke personer ud over dig selv har deltaget i selvevalueringen og/eller bidraget til selvevalueringsrapporten? Hvilken rolle har de i givet fald spillet? 7.2 Har selvevalueringsprocessen og/eller lærernes besvarelse af EVA s spørgeskema resulteret i diskussioner, reaktioner eller overvejelser om tiltag blandt ledelse og/eller medarbejdere på skolen? Hvad har diskussionerne og reaktionerne i givet fald drejet sig om? 7.3 Hvordan har du oplevet den samlede selvevalueringsproces: Hvad har været godt, og hvad har været mindre godt? Vejledning til selvevaluering 14
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Torstorp Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Torstorp Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Torstorp Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Sengeløse Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Sengeløse Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Sengeløse Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Fuglsanggårdsskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fuglsanggårdsskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen
Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med
Korsholm Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Korsholm Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Korsholm Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Ålholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ålholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter
Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Kirkeskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Kirkeskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kirkeskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter
Borris Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Borris Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Borris Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter
Haldum-Hinnerup Skolen
Haldum-Hinnerup Skolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Haldum-Hinnerup Skolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Undervisningsdifferentiering i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Undervisningsdifferentiering i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering i folkeskolen 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Bedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Kvalitetsarbejde. Erfaringer fra 20 grundskoler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Kvalitetsarbejde Erfaringer fra 20 grundskoler 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen
Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007
Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks
Derudover opfordrer vi til en kort beskrivelse af, hvordan processen er gennemført og hvem der har medvirket.
Kære tilbud i drift! Så er det tid til selvevaluering om brugerbestyrelsesarbejdet! Selvevalueringen er det vigtigste bidrag til udarbejdelsen af en samlet evaluering, der skal kvalificere det fremadrettede
Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Idræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Evalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Evalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Linjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe
Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter
Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Erfaringer med kvalitetsrapporter som et redskab til udvikling 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter 2009 Danmarks Evalueringsinstitut
Notat om kommunikation med forældre.
Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Spørgeskema til lærere
Spørgeskema til lærere Vejledning i udfyldning af skemaet Dette spørgeskema skal udfyldes af lærere, der har haft normal på 1. til 9. klassetrin i skoleåret 2005/06 og også har det i 2006/07. Svarfrist
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Procedure for dimittendundersøgelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets
ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG
ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...
Struer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe
Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Matematik på grundskolens mellemtrin
Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Matematik på grundskolens mellemtrin Danmarks Evalueringsinstitut Trykt
Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt
FAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Masterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Pædagogisk tilsynsmateriale
Center for Børn & Undervisning Pædagogisk tilsynsmateriale - Faxe Kommunes Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Tilsynets rammer og varighed...3 Uformelt tilsyn... 4 Øvrige tilsyn i Faxe Kommunes
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
