Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07"

Transkript

1 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07

2 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07

3 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indledning Selvevalueringens formål Organisering Selvevalueringsrapporten Skolebesøg Tidsfrist og afrapportering Kontakt til EVA 6 2 Mål, principper og retningslinjer Mål for skolelederens kvalitetssikring af undervisningen Principper for undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse 7 3 Indsamling af viden Krav om skriftlig dokumentation Samtaler Undervisningsobservation Anden videnindsamling og rollefordeling i ledelsen 9 4 Vurdering af lærernes arbejde Kendskab til lærernes arbejde Vurdering af lærernes arbejde Rollefordeling i ledelsen 11 5 Dialog og opfølgning 12 6 Samlet vurdering af egen kvalitetssikring 13 7 Selvevalueringsprocessen 14

5 1 Indledning Denne vejledning skal danne grundlag for den selvevaluering du som skolens leder er ansvarlig for at gennemføre i de kommende måneder. Selvevalueringen er led i EVA s skoleevalueringer 2006/07 der fokuserer på hvordan skolelederen kvalitetssikrer skolens og lærernes arbejde med organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Du kan læse mere om evalueringen på EVA s hjemmeside under Skoleevalueringer. I dette kapitel giver vi en introduktion til selvevalueringsforløbet og den selvevalueringsrapport du er ansvarlig for at udarbejde. Kapitel 2-6 indeholder selvevalueringens temaer og spørgsmål. Kapitel 7 indeholder spørgsmål til selvevalueringsprocessen. 1.1 Selvevalueringens formål Der er to formål med selvevalueringen. For det første er selvevalueringsrapporten en helt central del af evalueringens dokumentationsgrundlag og udgangspunkt for evalueringsgruppens besøg på skolen. Derfor skal selvevalueringsrapporten indeholde dine samlede beskrivelser og vurderinger af lærernes praksis og af din og den øvrige ledelses egen praksis. For det andet håber vi at selvevalueringen vil give skolen et godt afsæt for at arbejde videre med kvalitetssikringen af undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse. Vægten i denne vejledning ligger på at få beskrivelser af nuværende praksis og i mindre grad på at få beskrivelser af fremtidige planer. Spørgsmålene i kapitel 6 retter sig dog mere mod vurderinger af behov for tiltag i forlængelse af selvevalueringen. 1.2 Organisering Som første led i selvevalueringen skal du overveje i hvilket omfang andre medlemmer af skoleledelsen skal inddrages i selvevalueringen. Mange af selvevalueringens spørgsmål handler om hvordan du som skoleleder indsamler viden om lærernes praksis og forholder dig til den. Hvis du har uddelegeret nogle af disse pædagogiske ledelsesopgaver, vil det være relevant at inddrage de personer der varetager disse opgaver i dele af selvevalueringsarbejdet, fx ved at holde møder om de pågældende selvevalueringstemaer. I kan eventuelt også aftale at det er en anden repræsentant for skoleledelsen som skriver et første udkast til nogle af afsnittene i selvevalueringsrapporten. Det er dog dig der som skoleleder er ansvarlig for alle rapportens beskrivelser og vurderinger. 1.3 Selvevalueringsrapporten Selvevalueringen skal munde ud i en selvevalueringsrapport. Den bør ikke overstige 20 A4-sider ekskl. bilag. Selvevalueringsrapporten skal følge denne vejlednings opbygning. Derfor vil vi bede dig skrive dine svar ind i den elektroniske udgave af vejledningen til selvevaluering som vi sender pr. mail. I nogle af spørgsmålene beder vi dig om at vedlægge skriftlig dokumentation i form af bilag. Her er det vigtigt at det klart fremgår hvilket spørgsmål det enkelte bilag eller dele af et bilag skal belyse. I din besvarelse skal du angive bilagets navn, sidetal og eventuelt afsnit (eksempelvis Virksomhedsplan s. 3, afsnit 2). Vejledning til selvevaluering 5

6 Nogle af de spørgsmål du skal besvare, lægger op til en beskrivelse af din og skolens praksis, mens andre lægger op til analyse, refleksion og vurdering. Når du analyserer og vurderer praksis, er det vigtigt at du sætter fokus på både stærke og svage sider. Flere af de kriterier skolen vil blive vurderet ud fra, handler specifikt om undervisningen i grundskolen, dvs klasse. Hvis der på din skole også er børnehaveklasse og/eller 10. klasse, skal du derfor ikke beskrive de særlige forhold der gør sig gældende for undervisningen på disse klassetrin. Under de enkelte temaer i kapitel 2-6 skal du bl.a. forholde dig til de svar lærerne på din skole har givet i spørgeskemaundersøgelsen som gennemføres i august Svarene fra denne undersøgelse kan du forvente at modtage i midten af september Hverken selvevalueringsrapporten eller resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne indgår som en selvstændig del eller bilag i EVA s endelige rapport til skolen. Under evalueringsforløbet har disse status som interne arbejdspapirer og behandles derfor fortroligt af EVA. Efter offentliggørelsen af EVA s rapport er selvevalueringsrapporten og spørgeskemaresultaterne underlagt reglerne om aktindsigt. Skolen beslutter selv hvorvidt og hvornår den vil offentliggøre selvevalueringsrapporten og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 1.4 Skolebesøg Din selvevalueringsrapport vil sammen med spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne på skolen danne udgangspunkt for evalueringsgruppens besøg på skolen. På besøget vil indgå et interview med dig og repræsentanter for skoleledelsen som har pædagogiske ledelsesopgaver i forhold til normalundervisningen, et interview med repræsentanter for skolebestyrelsen og et interview med ca. otte lærere. Selvevalueringsrapporten, spørgeskemaundersøgelsen og besøget vil til sammen udgøre den dokumentation der ligger til grund for den endelige evalueringsrapport om skolen. 1.5 Tidsfrist og afrapportering Selvevalueringen strækker sig fra midten af august hvor du modtager denne vejledning, til tirsdag 24. oktober 2006 kl , der er fristen for aflevering af selvevalueringsrapporten. Du bedes sende rapporten, inkl. bilag, i Word-format på diskette eller som til en af nedenstående mail-adresser. Bilag der ikke findes i elektronisk form, sendes med posten. EVA sørger for at kopiere rapport og bilag og distribuere dem til evalueringsgruppen. 1.6 Kontakt til EVA Du er naturligvis velkommen til at kontakte EVA s projektgruppe for råd og vejledning hvis der opstår tvivlsspørgsmål i forbindelse med selvevalueringen. Vi vil under alle omstændigheder kontakte dig ca. midtvejs i forløbet. EVA s projektgruppe: Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen: , ako@eva.dk Evalueringskonsulent Rikke Sørup: , rs@eva.dk Evalueringskonsulent Mia Lange: , ml@eva.dk Evalueringsmedarbejder Rikke Steensig: , rst@eva.dk Evalueringsmedarbejder Katrine Strange: , kst@eva.dk. Vejledning til selvevaluering 6

7 2 Mål, principper og retningslinjer 2.1 Mål for skolelederens kvalitetssikring af undervisningen Findes der ud over bestemmelserne i folkeskoleloven kommunale eller lokale mål om skolelederens eller skoleledelsens kvalitetssikring af undervisningen? Vedlæg i givet fald målene. 2.2 Principper for undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse I dette afsnit skal du kort beskrive hvordan I på din skole forholder jer til forskellige mulige måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. I beskrivelsen skal du komme ind på din og den øvrige skoleledelses rolle. Det er vigtigt at du uddyber dit svar og ikke nøjes med at svare ja eller nej. Som minimum skal du besvare følgende spørgsmål: Har skolen skriftlige principper for organisering af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne, og vedlæg principperne som bilag til selvevalueringsrapporten Har skolebestyrelsen, skolens ledelse og skolens lærere været involveret i at fastlægge principper for organiseringen af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hvordan Har skolen skriftlige principper for tilrettelæggelsen af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne, og vedlæg principperne som bilag til selvevalueringsrapporten Har skolens ledelse og skolens lærere samarbejdet om at fastsætte principper for tilrettelæggelsen af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hvordan Har skolen skriftlige principper for hvor ofte og hvordan forældre og elever skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne, og vedlæg principperne som bilag til selvevalueringsrapporten Har skolen skriftlige principper eller retningslinjer for: hvordan lærerne skal arbejde med indsamling af viden om elevernes behov, forudsætninger og potentialer? hvordan lærerne skal tilrettelægge en differentieret undervisning? hvordan lærerne skal samarbejde om at tilrettelægge en differentieret undervisning i klasse-, fag- eller årgangsteam? Hvis ja, beskriv kort hovedpunkterne i principperne eller retningslinjerne, og vedlæg disse som bilag til selvevalueringsrapporten Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om udarbejdelse af og kendskab til principper og retningslinjer? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? Vejledning til selvevaluering 7

8 3 Indsamling af viden I dette afsnit skal du beskrive hvordan du opnår viden om lærernes måde at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på. I beskrivelsen skal du komme ind på din og den øvrige skoleledelses rolle i den forbindelse. Hvis skolens ledelse bevidst fravælger en eller flere af de nævnte kilder til indsamling af viden om lærernes praksis, bør du her forklare hvorfor. Det er vigtigt at du uddyber dit svar og ikke nøjes med at svare ja eller nej. Du skal som minimum besvare følgende spørgsmål: 3.1 Krav om skriftlig dokumentation Stiller skolens ledelse krav om at lærerne udarbejder skriftligt materiale, fx årsplaner, der belyser lærernes konkrete tilrettelæggelse af undervisningen? (Vedlæg gerne evt. bilag der uddyber kravene til hvad det skriftlige materiale skal indeholde) Stiller skolens ledelse krav om at det fremgår af årsplaner, elevplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan læreren inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål og tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene? (Vedlæg gerne evt. bilag der uddyber kravene til hvad det skriftlige materiale skal indeholde) Stiller du eller andre medlemmer af skolens ledelse krav om at se konkrete eksempler på lærernes anvendelse af redskaber til løbende evaluering, fx elevportfolio eller konkrete test? 3.2 Samtaler Hvilke formelle og uformelle samtaler gennemfører du eller andre medlemmer af skolens ledelse med lærerne om deres undervisning? Beskriv hyppighed og varighed, og om der er tale om individuelle samtaler, teamsamtaler eller andet Hvordan og i hvilket omfang anvender du eller I samtalerne til at indsamle information om: lærernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og arbejdsformer, herunder tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte, lærernes samarbejde med eleverne om fastsættelse af individuelle elevmål og deres tilrettelæggelse af undervisningen i overensstemmelse hermed (undervisningsdifferentiering), lærernes samarbejde med hele elevgruppen om fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg? 3.3 Undervisningsobservation Hvor ofte observerer du eller andre medlemmer af skolens ledelse systematisk undervisningen i de enkelte klasser og fag? Beskriv hvordan Hvordan og i hvilket omfang fokuserer du eller andre medlemmer af skolens ledelse på følgende temaer når I observerer undervisningen: hvordan lærernes faglige og tværfaglige tilrettelæggelse af indhold og arbejdsformer udmøntes i den konkrete undervisning, hvordan lærerne differentierer undervisningen, hvordan de gennemfører løbende evaluering? Er der andre end ledelsen der gennemfører fokuserede observationer med systematisk feedback til lærerne? Hvis ja, beskriv hvordan og hvilken viden om undervisningen der da eventuelt kommer videre til dig eller andre medlemmer af ledelsen? Vejledning til selvevaluering 8

9 3.4 Anden videnindsamling og rollefordeling i ledelsen Indsamler du viden om lærernes praksis på andre måder end ovenstående, fx gennem møder eller ved at kigge på klasseværelsernes eller faglokalernes indretning? Hvis ja, beskriv, og vedlæg eventuelle relevante bilag Hvis du har uddelegeret opgaven med at indsamle viden om lærernes praksis til andre, hvordan får du da kendskab til resultaterne af videnindsamlingen? Har I faste aftaler om eller praksis for arbejdsdeling og samarbejde omkring dette? Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om skoleledelsens indsamling af viden om lærernes praksis? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? Vejledning til selvevaluering 9

10 4 Vurdering af lærernes arbejde I dette afsnit skal du beskrive omfanget af din aktuelle viden om hvordan lærerne arbejder med den konkrete organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Du skal også vurdere lærernes indsats i forhold til de nationale, kommunale og lokale mål, principper og retningslinjer. Som minimum skal du svare på følgende spørgsmål: 4.1 Kendskab til lærernes arbejde Hvordan vil du betegne graden af dit kendskab til følgende opgaver, processer, redskaber og resultater? Angiv dit kendskab i nedenstående skema (sæt ét kryds i hver vandrette række). Et meget begrænset kendskab Et overordnet kendskab Et konkret og detaljeret kendskab Den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen på fx afdelings-, årgangs- eller fagniveau? Den konkrete tilrettelæggelse på fx klasseteamniveau, herunder kendskab til undervisningsforløb? De redskaber lærerne bruger til målfastsættelse for den enkelte elev og til løbende evaluering? Elevernes individuelle elevmål? De måder hvorpå lærerne samarbejder med eleverne om at fastlægge arbejdsformer, metoder og stofvalg? Uddyb og vurder på baggrund af dine svar i spørgsmål dit kendskab til lærernes arbejde med de pågældende opgaver? Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om hvordan de arbejder med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og den løbende evaluering? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? 4.2 Vurdering af lærernes arbejde Hvordan vurderer du samlet set lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder gennemførelse af løbende evaluering, samarbejde om målfastsættelse med den enkelte elev og tilrettelæggelse af en differentieret undervisning set i forhold til de gældende nationale, kommunale og lokale mål? Er der nogle af ovenstående opgaver lærerne på din skole løser bedre end andre opgaver? Hvis ja, hvilke? Er der nogle (grupper af) lærere der løser (nogle af) opgaverne bedre end andre lærere? Hvis ja, har du et bud på hvorfor? Vejledning til selvevaluering 10

11 4.3 Rollefordeling i ledelsen Hvilken rolle spiller den øvrige skoleledelse i forhold til at vurdere arbejdet med undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse? Har I faste aftaler om eller praksis for arbejdsdeling og samarbejde? Vejledning til selvevaluering 11

12 5 Dialog og opfølgning I dette afsnit skal du beskrive hvordan du som skoleleder handler i forhold til den viden du indsamler om lærernes arbejde, og den måde du vurderer deres arbejde på. Det handler bl.a. om hvordan du som skoleleder indgår i dialog med lærerne om hvad der er god kvalitet i opgaveløsningen, og hvordan du søger at fremme god kvalitet. Som minimum skal du besvare følgende spørgsmål: 5.1 Hvordan og i hvilket omfang giver du eller andre medlemmer af skolens ledelse lærerne feedback på og går i dialog om de eventuelle skriftlige materialer lærerne udarbejder om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder årsplaner, resultater af løbende evaluering og individuelle elevmål? Beskriv gerne sidste gang du eller I gav denne type feedback. 5.2 Hvordan og i hvilket omfang anvender du eller andre medlemmer af skolens ledelse de eventuelle samtaler I gennemfører med lærerne enkeltvis eller i team til at give konkret feedback på lærernes arbejde med at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og gå i dialog om temaet? Beskriv gerne som eksempel sidste gang du eller I gav denne type feedback. 5.3 Hvordan og i hvilket omfang giver du eller andre medlemmer af skolens ledelse lærerne feedback på jeres eventuelle observationer af undervisningen? Beskriv gerne sidste gang du eller I gav denne type feedback. 5.4 Hvordan sikrer du eller andre medlemmer af skolens ledelse at erfaringer med god undervisningspraksis blandt enkelte lærere eller enkelte team som I får kendskab til, formidles til de øvrige lærere? 5.5 Hvordan og hvor ofte følger du eller andre medlemmer af skolens ledelse op i forhold til den enkelte lærer eller lærerteam hvis du eller I vurderer at undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse ikke er i overensstemmelse med nationale, kommunale og lokale mål, rammer og principper? Beskriv gerne sidste gang du fulgte op på en utilfredsstillende vurdering. 5.6 Går du eller andre medlemmer af ledelsen i dialog med lærerne om deres konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på andre måder end de ovenfor nævnte? Hvis ja, beskriv hvordan. 5.7 Hvad er din reaktion på lærernes besvarelser af spørgsmålene om hvordan de oplever dialogen med ledelsen om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, og spørgsmålene om hvordan de oplever at ledelsen følger op? Var der fx noget i deres besvarelser der overraskede dig? Vejledning til selvevaluering 12

13 6 Samlet vurdering af egen kvalitetssikring I dette afsluttende afsnit skal du på baggrund af din besvarelse selv give en samlet vurdering af din praksis i forhold til at kvalitetssikre lærernes arbejde med at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Hvis du har uddelegeret (en del af) de pædagogiske ledelsesopgaver, skal du give en vurdering af i hvilket omfang du får sikkerhed for at lærernes arbejde kvalitetssikres tilfredsstillende. I din besvarelse kan du komme ind på nedenstående spørgsmål: Er du tilstrækkeligt opmærksom på at synliggøre de nationale, kommunale og lokale mål for organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen for lærerne? Indhenter du tilstrækkelig viden om og dokumentation for lærernes arbejde til at kunne vurdere det? Vurderer du systematisk lærernes arbejde på baggrund af dokumentation? Giver du konkret feedback til lærerne? Og i givet fald hvordan? Går du i dialog med lærerne om arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen? Hvordan foregår dialogen? Følger du hurtigt og konkret op i forhold til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam hvis du vurderer at undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse ikke er i overensstemmelse med nationale, kommunale og lokale mål, rammer og principper? Vejledning til selvevaluering 13

14 7 Selvevalueringsprocessen Som afslutning på arbejdet med selvevalueringsrapporten vil vi bede dig udfærdige en kort procesbeskrivelse hvor du som minimum kommer ind på følgende spørgsmål: 7.1 Hvilke personer ud over dig selv har deltaget i selvevalueringen og/eller bidraget til selvevalueringsrapporten? Hvilken rolle har de i givet fald spillet? 7.2 Har selvevalueringsprocessen og/eller lærernes besvarelse af EVA s spørgeskema resulteret i diskussioner, reaktioner eller overvejelser om tiltag blandt ledelse og/eller medarbejdere på skolen? Hvad har diskussionerne og reaktionerne i givet fald drejet sig om? 7.3 Hvordan har du oplevet den samlede selvevalueringsproces: Hvad har været godt, og hvad har været mindre godt? Vejledning til selvevaluering 14

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Torstorp Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Torstorp Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Torstorp Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Torstorp Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks

Læs mere

Sengeløse Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Sengeløse Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Sengeløse Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Sengeløse Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Melby Skole Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Melby Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fuglsanggårdsskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fuglsanggårdsskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Kirkeskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kirkeskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kirkeskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kirkeskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

Korsholm Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Korsholm Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Korsholm Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Korsholm Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Haldum-Hinnerup Skolen

Haldum-Hinnerup Skolen Haldum-Hinnerup Skolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Haldum-Hinnerup Skolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ålholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ålholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Borris Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Borris Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Borris Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Borris Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og

Læs mere

Undervisningsdifferentiering i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Undervisningsdifferentiering i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering i folkeskolen 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Erfaringer fra 20 grundskoler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde. Erfaringer fra 20 grundskoler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde Erfaringer fra 20 grundskoler 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3

Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er at praktikskolen har meddelt den studerende, at mødepligten

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker

Læs mere

Derudover opfordrer vi til en kort beskrivelse af, hvordan processen er gennemført og hvem der har medvirket.

Derudover opfordrer vi til en kort beskrivelse af, hvordan processen er gennemført og hvem der har medvirket. Kære tilbud i drift! Så er det tid til selvevaluering om brugerbestyrelsesarbejdet! Selvevalueringen er det vigtigste bidrag til udarbejdelsen af en samlet evaluering, der skal kvalificere det fremadrettede

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune

Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?

- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? - Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? Hvilke initiativer vil teamet tage? På hvilke områder kan vi konstatere en positiv udvikling og

Læs mere

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Læreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3

Læreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Læreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Praktikmodulet er på 10 ECTS, og for at få godkendt disse skal du; Deltage

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere