VIDEN OG INFORMATiON Du bliver snydt af informationer. tidsoptimist? Forudsigelighed på Facebook

Transkript

1 BibliotekaR forbundets Fagmagasin ma J 2011 Forudsigelighed på Facebook Det står sløjt til med formidlingen af skønlitteratur er du tidsoptimist? Mød en SDU-studerende i praktik 05 TEMA VIDEN OG INFORMATiON Du bliver snydt af informationer

2 Styrk formidlingen med Axiell Arena! og lad Axiell tage sig af systemudviklingen... stræf0 1 1! k e t o i l Bib 6. juni 2 s halvdag t dig til e otek in vitere e n r rt B ibli e a g lf e d id Vi vil os M entere m en t h il præs e v g i n V a. r r 11 a vi n i 20 og h vad d. 6. ju sdesign k mandag e t s o n li tide ults B ib og frem Lammh tidens u n il t yde kan tilb g k. e t tilmeldin biblio tion og a m r o f Mere in.com.eurobib w w w på Jytte Dahl, Bibliotekschef, KøgeBibliotekerne, fortæller om valget af Axiell Arena: KøgeBibliotekerne valgte helt klart Arena, fordi vi hellere vil prioritere ressourcerne på formidlingen af indhold i stedet for på systemudviklingen, som vi forventer at Axiell vil initiere på betryggende vis for os. Ved at gøre, hvad vi hver især er bedst til, kan KøgeBibliotekerne hurtigere levere en borgerrettet effekt, som samtidig ikke lægger unødigt pres på vores personaleressourcer. Bogvogn Halland Plus Hylderne har afrundede hjørner, hvoraf to er flytbare. Kapacitet: Ca. 70 normalbøger Format: B530 x D480 x H1115 mm KøgeBibliotekerne har valgt Axiell Arena som fremtidens biblioteksportal - både hjemmeside og publikumsweb. Pris: 3.435;- ekskl. moms hvid, ig om er passer. d ryder d ikke bde en farve, u d is Hv kkert fin si kan vi Kontakt os - så fortæller vi mere! i biblioteks sig efter r af vores retter mange du, at som de er. Andre ønske profil, Vidste ialfarve. tation tning. en farve eller søges deres indre og i en spec oteker har gsmøbler bibli eden i Visse inalborde eksponerin personligh, term blomsten, bogvogne, blikfanget og rne, bogvogne e med farve at styrk skasser, bogtå er markeret fem styk. Billedbog ngstårne, som farve. er kun egen ialfarver ninger. eksponeri lle i din for spec oplys besti kan du sbestillingen ice for flere kundeserv Minimum gerne Kontakt Å sliotek Dit bib varehus 12 0 / sparemen penge.vi synes selv, at det bedste er farverne! Vælg Vi har markedets bedste sortiment af bogplast, hjælhvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort. pemidler og værktøj. I vores nye katalog og webshop finder du en komplet guide til hvordan du bedst passer på dine bøger, samt praktiske tips og råd til både nybegyndere og professionelle. Vi lover, at det betaler sig! Lige nu er der ekstra meget at spare eftersom vi giver 10% rabat på økonomiplast og økonomiplaststrimler (gælder hele maj måned). N e tbuti k : w w w.eurobib.c om Te l.: M a i l : bc i. d k 10% R LIGE NABAT U! mellem elegant Gæld er hele maj m åned P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p. w e b s h o p : w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S, D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p bestilles 2 kan møbler m robib.co 2011 /201 Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf axielldk@axiell.com g al Art nr: hvid/hvid sort/sort orange/hvid lime/hvid Axiell skal samtidig stå for driften af KøgeBibliotekernes Axiell Arena en mulighed mange biblioteker vælger for også her at udnytte egne ressourcer til andre relevante formål. Vi synes, at vi skylder vores mest solgte bogvogn, at den får noget ekstra opmærksomhed. Halland er en rigtig slider, der udfører sit arbejde dag efter dag uden besvær. klogt Halland fås nu også i smarte farver og med en ny finish.thalv E land er beklædt med en laminat, der tåler stød og beholder sin flotte overflade mange år.foren lille detalje er, at hylderne nu er Hos Eurobib Direct finderi du alt inden bogpleje, forlænget, hvilket giver en større hyldedybde. så du kan beholde dine bøger lidt længere og dermed Lamm hults Biblio teksd esign.euro www A/S Tel. bib.com B R U H N B R U H N Godt nyt til Halland i nye farver! alle bogelskere.

3 Hvis Kant og oplysningskompagniet havde vidst, at forøget adgang til information bare gjorde os mere snæversynede, så havde de drømt sig tilbage til den mørke middelalder, som de netop havde sat sig for at forlade. Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og Columbia University New York Læs tema fra side 14 til 21

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden: Tanja Blicher Mail: tb@bf.dk Praktikant: Tania Haagensen Mail: th@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KlS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius 14 tema Hvad ved du egentlig? Interview med Professor Vincent F. Hendricks, der er træt af at se, hvordan vi bliver snydt med informationer. I dette tema fremhæver han, hvad viden egentlig er. Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Vincent Hendricks, professor, illustrerer sammen med fotograf Jakob Boserup bystander-effekten, der forklarer, hvorfor vi er villige til at ignorere faresignalerne i et røgfyldt lokale, bare fordi andre omkring os heller ikke reagerer. 32 Skønlitteraturen er bibliotekernes stedbarn

5 i øvrigt HB-noter 44 Debat 49 Job og karriere 50 Nye stillinger 55 Kalender 58 INDHOLD Sæt biblioteket i scene Tre bud på hvordan biblioteket kan tiltrække brugere Biblioteker famler på Facebook Ligesom store firmaer har også bibliotekerne det svært på Facebook. Kend din tidstype og øg din tolerance Ph.d. Rune Eriksson fortæller om sine ideer til, hvordan bibliotekarerne kunne forbedre deres formidling af skønlitteraturen. 06 Aktuelt interview Jens Steen Andersen håber på at få mange millioner til Københavns Hovedbibliotek. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 22 7 gode grunde til at besøge Library Bar 24 Registrering giver bedre formidling Mød en studerende fra SDU, som er i praktik i Kulturarvsstyrelsen. 26 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets. 31 Klummen af Jens Lauridsen 34 Hvad er der inde i Rødby-Puttgarden? Rune Eriksson giver et indblik i sin forskning om klassifikation og indeksering af skønlitteratur. 37 Redaktørens spalte 41 Resumeer fra Del Din Viden 42 Tilbage til musikken Artikel fra Del Din Viden. 54 Virtuelle visioner på Frederiksberg Bibliotek Kapser Hagel Madsen om den nyoprettede stilling som koordinator for Det Virtuelle Bibliotek, Frederiksberg. Maj 2011 Perspektiv 5

6 Københavns Hovedbibliotek blev i 2010 renoveret for 10 millioner kroner. Cafe, læsezoner med lækre møbler og studiepladser fik førsteprioritet. Nu har biblioteket fået 15 millioner mere og flere arkitektfirmaer er med i opløbet om at ombygge biblioteket. Med ny indretning følger nye måder at formidle på. Fremover skal der stå bibliotekarer ved indgangen og henvende sig til brugerne. Jens Steen Andersen understreger dog, at ingen bliver pålagt den slags opgaver, hvis de ikke har lyst. Det kommer, der kun dårlig service ud af. Når der opstår nye funktioner»slår jeg stillingen op«. Så kan dem, der har lyst melde sig. To kasketter Jens Steen Andersen blev i juni 2010 ansat som chef på Københavns Hovedbibliotek. 1.april 2011 blev han også biblioteksfaglig chef for Københavns Kommunes Biblioteker og afløser dermed Jens Ingemann, der i stedet bliver drifts og it-chef i Kultur og Fritidsforvaltningen i København. 06 Perspektiv Maj 2011

7 tekst Sabrine Mønsted foto Jakob Boserup De sidste 100 millioner er på vej Jens Steen Andersen, Københavns Hovedbibliotek Aktuelt interview D Du har sagt, at hovedbiblioteket efter renoveringen bliver Europas flotteste. Men det er stadig kun halvt så mange kvadratmeter som biblioteker i andre storbyer, og bygningen er oprindeligt tænkt som et varehus. Så hvordan kan det lade sig gøre? - Det er rigtigt, at en by som Amsterdam har kvadratmeter bibliotek og Århus mod vores kvadratmeter. Men jeg mener, det er muligt at have det hele alligevel, blandt andet ved at indrette sig ud af det. For eksempel kan vi give et digitalt overblik over tidsskrifter og andre lignende materialer. Flere og flere materialer bliver også digitaliseret. Det vil gøre behovet for magasinering af fysiske materialer mindre. Faglitteratur er oplagt at have digitalt, da det hele tiden skal opdateres, og det meste forskning allerede ligger digitalt. Det betyder bestemt ikke, at bøgerne er på vej ud. Det tror jeg ikke sker i min tid. Vi er stadig et bibliotek. Men vi kan prioritere, hvad vi fysisk vil have stående. I forhold til et nybygget bibliotek får vi også meget forærende ved at ligge i en gammel bygning midt i København. Bygningen og omgivelserne har sjæl og atmosfære. Vi kan udnytte, at vi er nabo til rundetårn og domkirken og har kig til byens tage ved at lave store vinduespartier og tagterrasse. Er der ingen ulemper ved at renovere det gamle hovedbibliotek i stedet for at bygge et nyt? - Det eneste jeg ærgrer mig over er, at vi ikke har plads til en konferencesal. På sigt kan vi bruge torvet ved indgangen til større arrangementer, men det kan kun ske efter lukketid. I dag har vi i snit mennesker til hvert arrangement, og der er udsolgt. Er det ikke et problem, hvis I ikke kan imødegå efterspørgslen fra brugerne? - Arrangementerne kan også blive for store, men selvfølgelig skal vi give flest mulige en oplevelse. Så må vi i stedet fordoble antallet af arrangementer. Det hele behøver måske heller ikke altid foregå på biblioteket. Jeg kunne godt forestille mig forskellige kurser og arrangementer ud af huset. Der skal bruges 110 millioner kroner til hele renoveringen. Indtil videre har I fået 10 millioner kroner i 2010, og nu har politikerne»fundet«15 millioner kroner yderligere. Der er stadig langt op til de 110 millioner. Er politikerne for uambitiøse? - Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste 100 millioner er på vej, det kan jeg fornemme på de politiske signaler. Så de er ikke uambitiøse i forhold til at investere i en modernisering af hovedbiblioteket på Krystalgade. Nogle vil sige, at det er uambitiøst ikke at bygge et helt nyt hovedbibliotek. Men lige nu er der voldsom befolkningstilvækst i København, hvor skoler og daginstitutioner bliver prioriteret. Det er forståeligt nok. Vores tid skal nok komme. Måske kommer der et nyt hovedbibliotek om 15 år. Hvis Københavns Hovedbibliotek efter renoveringen bliver Europas flotteste, hvorfor skulle politikerne så ønske at bygge et nyt? - Jeg forventer, at besøgstallet stiger med langt over 20 procent, når vi er færdige med renoveringen, så det kan være, at succesen sprænger rammerne, og skaber behov for et nyt og større kulturhus. Desuden tror jeg, at biblioteket i fremtiden bliver et endnu mere attraktivt tilbud. I 2009 skrev Bibliotekspressen (nu Perspektiv) en reportage fra Københavns Hovedbibliotek, som viste dårlige arbejdsforhold for personalet, små kontorer, dårligt lys og ditto luft. Hvilke forbedringer er der sket for medarbejderne under renoveringen? - Visionen er at modernisere kontorerne back stage så meget, som de gamle bygninger nu tillader det. Vi er startet med publikumsdelen og har ikke lagt os fast på, hvornår vi tager fat på det bagved. Men noget af det, vi vil prioritere mest, er lys og klimaforholdene. Vi laver også forbedringer for personalet løbende. For eksempel er der sat et nyt køkken op. Men lige så vigtigt for arbejdsglæden er indholdet i arbejdet, og det udvikler vi hele tiden på. Et nyt materialehåndteringssystem skal for eksempel frigive mere tid til formidling. Maj 2011 Perspektiv 7

8 FORMANDENS leder Voldsom vækst i antallet af job med løntilskud»kæmpestigning i virksomhedsaktivering«. Sådan lød det i april måned fra KL, der begejstret kunne berette om en stigning på 112 procent i virksomhedsrettet aktivering det der også hedder offentligt eller privat job med løntilskud fra første kvartal 2010 til første kvartal Det lyder som en god nyhed, men set fra Bibliotekarforbundets synsvinkel er det også nødvendigt at tage de kritiske briller på. For hvorfor stiger tallet så meget netop nu? Kan den virksomhedsrettede aktivering blive ved at have de positive effekter på beskæftigelsen, som vi hidtil har set? Og hvilke konsekvenser har det for lediges og nyuddannedes løn- og ansættelsesvilkår på den lange bane, at så mange lægger et reelt stykke arbejde til gengæld for dagpenge eller kontanthjælp? Analyser viser, at sandsynligheden for at få et fast job stiger, når den ledige kommer i job med løntilskud. Det giver en tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er et kendt faktum, at det er lettere at lande et job, når man er i job. Umiddelbart er tallene også meget positive. På basis af tal fra andet kvartal 2010 konkluderede Arbejdsmarkedsstyrelsen Da of i februar omnias i aut år, at hil 55 imodis procent re destemquam af dagpengemodtagere ipsande aut i job med løntilskud enimusda i commolorem private virksomheder lam aut utemqua kom i beskæftigelse teniati ipiciam efter tre måneder. aciam sequis To tredjedele remporio blev conse ansat secabor i den ficil virksomhed, magnias hvor estiasp de havde været erspiciam i aktivering adi ant liam og den lab sidste ut porehent. tredjedel i en anden virksomhed Ciae alle inim på ordinære atis ipsa vilkår. doluptatur? Tallene Otatem for det offentlige endus dolo arbejdsmarked eum er ulpa lidt que lavere, voluptatiam, men alt i tes alt viser estiasp resultaterne, erspiciam at adi denne ant liam form for aktivering lab id ut porehent. oftere end andre giver pote, når det handler om at få folk Ciae i job. inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum Så ulpa langt que så voluptatiam, godt. Spørgsmålet testibe er, ruptionet om de gode etur, resultater essi dolorem kan blive et fugiae ved. as Som et KL res begejstret utaquis mosame er antallet nihil af virksomhedsrettede il idelignate quiam nus. aktiveringer steget til mere end det dobbelte i skrev, Ota Er niment stigningen autatenist baseret quasperume på forventningen seque om dolorrum tilsvarende alibusam gode resultater il ipsam quis for de ledige? Det exces kan erepelibus man have sin aute tvivl ducimus om. Stigningen aut imillanisint skal nok aut nærmere doluptatia ses prepelitiate i lyset af nye reicto refusionsregler, quaspe der velliam, forhøjer quia de statslige quia nos refusioner at. Ovidit ped til kommunerne ullat labo. Rum og dermed facepernam giver quam et kraftigt økonomisk est, corrum incitament accaepero til quassequod jobcentrene om quae at nosa prioritere por atis virksomhedsrettet eium nam lacepudi aktivering. invent eumquaspis Når en ordning id ut som Ciae virksomhedsrettet inim atis ipsa doluptatur? aktivering Otatm ekspanderer estiasp så erspiciam kraftigt som adi ant nu, risikerer liam lab vi id to ut ting. porehent.ota For det første, niment at ordningen autatenist ikke quasperume længere har seque den gavnlige dolorrum effekt alibu-psam il ipsam quis som exces den har erepelibus i en slankere aute ducimus udgave, fordi aut imillanisint virksomhederne aut doluptatia forventer at få beskæftigelsen, kvalificeret prepelitiate arbejdskraft reicto quaspe til spotpris velliam, og quia derfor quia løbende nos at. skifter den ene løntilskudsjobber ud med Ovidit den ped anden. ullat Det labo. gør Rum det facepernam meget svært quam at sikre est, især corrum de nyuddannede accaepero quassequod ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. quae nosa por atis For eium det nam andet lacepudi er der en invent reel risiko eumquaspis for, at jobcentrene id ut Ciae inim i deres atis iver ipsa for at score doluptatur? den forhøjede Otatem refusion endus glemmer, dolo eum at ulpa ordinær que voluptatiam, ansættelse altid testibe er målet ruptionet for aktivering, etur, og essi at kompetenceudvikling dolorem quasperume lige seque så vel dolorrum kan være svaret. alibusam il ipsam tibe ruptionet etur, Som essi fagforening dolorem er et det fugiae en balancegang, as et res utaquis at vi mosame på den ene nihil side il idelignate ønsker quiam bedste muligheder nus.dolorrum for de ledige, alibusam mens il vi ipsam på den. anden side må se kritisk på tiltag, der på den lange bane kan vise sig at koste dyrt. I denne sag mener jeg, vi skal være mere end almindeligt årvågne. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Maj 2011

9 Februar 2011 Perspektiv 9 SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TELEFON MAIL@SUNDSOUND.DK

10 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 29. april 2011 Frivillige som gratis arbejdskraft Billund og Ikast-Brande kommuner er snart klar med fire nye selvbetjenings-filialer med hjælp fra frivillige. Bibliotekschef i Ikast- Brande, Martin Lundsgaard-Leth, ser mange fordele i at få flere frivillige til at holde bibliotekerne åbne. Midt i maj bliver i alt tre filialer i Ikast-Brande selvbetjente med hjælp fra frivillige. Hvordan kan du fagligt forsvare, at tre af kommunens biblioteker drives som selvbetjente og af frivillige? - Du kan se filialerne som hentebringe stationer, hvor der også er adgang til det fysiske bibliotek og internettet. Og det er altid muligt at ringe til en bibliotekar. Realistisk set er det vel få mennesker, der vil ringe op for at spørge om noget, når de står på biblioteket? - Det kan du have ret i. Der er heller Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost ser hellere, at man lukker biblioteker frem for at lade dem blive drevet af frivillige. ikke mange, der gør det. Men teoretisk har de muligheden. Signalerer I ikke, at faglighed er ligegyldigt, når frivillige kan passe biblioteket? - Vi skelner skæg fra snot. I dag er mange selvhjulpne og har ikke behov for faglig hjælp på biblioteket. I stedet kan bibliotekarerne bruge kræfterne på at formidle, komme ud i daginstitutioner, lave lektiecafeer og så videre. Det er der, bibliotekarerne skal træde i karakter i formidlingen. Jeg tror, at flere medarbejdere er lettede, fordi de får frigjort tid til de mere meningsfyldte opgaver. Saver I ikke den gren over, I selv sidder på? Hvis lokalpolitikerne oplever tre filialer, der fungerer som selvbetjeningsfilialer med frivillige, er der vel risiko for, at politikerne tænker»fint«, det er den vej vi skal gå? - Det tænker de allerede. Det er frivillighedens år i Ideen til frivillige på biblioteker er født af lokalpolitikerne. Men vi hverken kan eller skal kæmpe imod den udvikling, men i stedet samarbejde og indgå i alliancer. På Ikast-Brande Bibliotek kommer der for eksempel et nyt frivillighedscenter, og det samarbejde forventer vi os meget af for eksempel i forhold til læsekredse. Generelt er der stigende ledighed blandt bibliotekarer og HK ere. Kan du som bibliotekschef forsvare at sætte frivillige til at betjene biblioteksbrugere med at lære søgesystemer og udlevere materiale. Opgaver som traditionelt har hørt til det faste personale? - Ledigheden blandt HK erne er kob- let sammen med en øget automatisering. 80 procent af de opgaver, HK erne tidligere lavede, er der ikke mere. De frivillige skal for eksempel ikke oprette nye lånere, men ringe til en HK er på hovedbiblioteket. De frivillige er også bevidste om, hvor deres grænser går, og at de skal henvise spørgsmål til en bibliotekar. Men vil de fleste frivillige alligevel ikke forsøge at vejlede ud fra deres egne kompetencer? - Jeg kan ikke se noget forgjort i, at de hjælper, hvis nogle spørger efter Turen går til Prag eller»hvor er krimierne?«. Men de prøver ikke at give den som barfodsbibliotekar. Det svarer til den gamle diskussion om, hvorvidt bogopsættere eller HK ere måtte vise hen til Helle Helles bøger, afslutter Martin Lundsgaard-Leth. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener, at det er bedre at lukke små filialer end at lade selvbetjening og frivillige redde dem. - Så vil borgerne kunne forholde sig til, hvilket kommunalt tilbud de reelt kan få, siger hun. Hun mener, at det i den grad forringer bibliotekstilbuddet, og at selvbetjente filialer drevet af frivillige på ingen måde kan kaldes et bibliotek, men er en lagerhal eller bogsamling. - Det svarer til at lade en gruppe frivillige tage sig af undervisningen i folkeskolen eller af omsorgen for børnene i vuggestuen, siger hun og understeger, at trods de gode intentioner kan frivillige ikke løfte den opgave, det er at betjene brugerne på et bibliotek. Mønsted 15. april 2011 Københavns Universitet brænder sig på gamle bøger Når bibliotekerne på fire institutter under det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet i 2013 bliver lagt sammen til ét stort videncenter, er der begrænset hyldeplads. Derfor flytter cirka en tredjedel af bogsamlingen ikke med, men hvor den skal ende, er endnu ikke afklaret. - Lige nu, er vi i gang med at undersøge mulighederne for at afsætte dem til anden side. Da det er statens ejendom, må vi ikke forære dem væk. Dog er det sandsynligt, at vi vil kunne tilbyde de studerende at købe dem billigt, siger dekan ved det humanistiske fakultet Kirsten Refsing. Lektor ved Saxo-Insituttet, Ulf Hedetoft, forstår ikke, hvordan rygterne om massive bogafbrændinger er opstået: - Vi er først nu i gang med at planlægge, hvordan vi griber sorteringsprocessen an. Det Kongelige Bibliotek skal først vurdere bøgerne. Når det er gjort, vil det blive besluttet, hvad der skal ske med de resterende bøger. Saxo-Instituttet skal kassere omkring bøger, eller hvad der svarer til hyldemeter, og Ulf Hedetoft påpeger, at han håber de kan komme til at tjene et andet sted. Blandt de ansatte er der ærgrelse og frustration over beslutningen om at kassere en tredjedel af bogbestanden og sammenlægge institutbibliotekerne til et udlånsbibliotek. Der er frygt for, at fagligheden forsvinder til fordel for dyre kvadratmeter og dårligere Arkivfoto: Jakob Boserup 10 Perspektiv Maj 2011

11 På disse sider får du et uddrag af de nyheder, der er blevet bragt på pespektiv.bf.dk siden sidst. adgang til de bøger, der er tilbage. - Mange føler ikke, at vi er blevet hørt i tilstrækkeligt omfang, siger tillidsmand og lektor ved Saxo- Instituttet Christian Troelsgård og fortæller, at personalet gerne havde set, at institutbibliotekerne blev bevaret. - Katastrofen er ikke kun, at rigtig mange bøger skal kasseres eller brændes. Katastrofen er, at det er tilfældige, praktiske omstændigheder, og ikke de faglige hensyn, der har været afgørende for beslutningerne. Som planerne ligger nu, vil det medføre en markant dårligere biblioteksfunktion for vores studerende og for os som undervisere og forskere, siger han. Også videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) stiller sig uforstående overfor beslutningen. Via sin kommunikationschef Anders Frandsen meddeler Charlotte Sahl- Madsen: - Som udgangspunkt bør de ikke brænde bøgerne. Ting med værdi bør hverken kasseres eller brændes. Ting uden værdi må gerne foræres væk. Mediestormen i anledning af sagen har medført, at studerende på Facebook har oprettet protest-gruppen: Red bøgerne på humaniora. Her lyder eksempelvis ét af indlæggene:»for det første må man ikke bare brænde papir - det skal sendes til korrekt behandling og genbrug. For det andet må den mest korrekte handling, næst efter ønsketænkning (fx at man i næste etape af KUA lader være med at bruge 1/3 af det samlede areal på to etager på en café og i stedet bygger et bibliotek) være at en studenterinteresseorganisation overtager bøgerne og stiller dem til rådighed for studerende.«mønsted Københavns Universitet samler en række institutbiblioteker til et stort videnscenter i den nye KUA-bygning, KUA2. Her ses den første nye KUA-bygning. Foto Københavns Universitet. Maj 2011 Perspektiv 11

12 stsellerørn.,00 kroner i forsendelse i Danmark. Magasinpost MMP ID-nr National Book Award Winner (USA). Udkommer overblik fra nettet e og XO DIN PRIS 349,95 ettet Op til 38% rabat på nyheder Levering 1-5 hverdage Indkøb uden binding Fuld returret SKI-godkendt Colum McCann Lad kun verden tumle sig DIN PRIS 239,20 BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR TEMA: DIGITALISERING BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN FEBRUAR 2011 TEMA DIGITALISERING 9 ting du bør vide om overenskomsten 2011 Balladen om efterlønnen 13. april 2011 Perspektiv nomineret til designpris Danske Specialmediers Anders Bording Pris-jury for grafisk design har nomineret Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv til årets designpris sammen med to andre magasiner: Samvirke og InBusiness. Hvilket af de tre nominerede magasiner, der tildeles designprisen, afsløres den 17. juni ved den årlige uddeling af Anders Bording-priserne på Københavns Rådhus. Da Perspektiv fra januar 2011 trådte i stedet for Bibliotekspressen, var det under forarbejdet afgørende for redaktionen, at journalistikken forblev i højsædet, så design og layout hele vejen igennem understøtter journalistikken og den faglige formidling april 2011 Kritik af forbundets hvervekampagne Stress: 02 AKTUELT INTERVIEW: Michael Stop op i tide Anker Hermann Bibliotekarforbundet har her i foråret sendt en pjece ud til landets gymnasier. Formålet er at få de unges øjne op for en karriere som bibliotekar på et folkebibliotek. Kampagnens budskab er, at når man bliver bibliotekar, bliver man også orakel. Pjecen fremhæver de mange jobmuligheder, der er som bibliotekar, også uden for folkebibliotekssektoren. Men den er altså primært tænkt som et forsøg på at rekruttere til en sektor, der om få år vil opleve et massivt behov for nyuddannet arbejdskraft. Pjecen er sendt ud, men til sidste hovedbestyrelsesmøde i marts gav studenterobservatør i hovedbestyrelsen Rasmus Bahnsen den en hård medfart. Efterfølgende sagde han til Perspektiv: - I Bibliotekarforbundets mission taler man om at ville styrke medlemmernes position og udvikling på arbejdsmarkedet. I min optik gør kampagnen kun det første: Den har det ene formål at bekræfte en bestemt gruppe på arbejdsmarkedet i sin egen selvforståelse, og kampagnen tegner således et noget bagudrettet og unuanceret billede af den virkelighed, man møder på for eksempel IVA. Hvis folkebibliotekerne vil have akademikere til at erstatte den mangel på arbejdskraft, de om få år vil opleve, bliver de nødt til at kigge andre steder hen end netop til IVA og SDU s uddannelser. Jeg vil gerne forberede de studerende på den konkurrence, der vil opstå, og ikke bidrage til vedligeholdelse af et gammelt syn på bibliotekerne og bibliotekarrollen. Derfor mener jeg, at man kunne have fået bedre udbytte ved at bruge pengene anderledes, end man har gjort. I forhold til de medlemmer jeg repræsenterer, nemlig de studerende på IVA, rykker kampagnen ikke en meter. Formand i Bibliotekarforbundet Pernille Drost kender godt til kritikken. - Sagt med et glimt i øjet, må de studerende acceptere, at der findes bibliotekarer og biblioteker i Danmark, og at det er noget, som Bibliotekarforbundet gerne vil stå ved. Vi er bare forskellige steder. Når man er studerende, så er man i gang med en teoretisk uddannelse, og man er meget søgende, og det forstår jeg godt. Men som forbund skal vi kunne favne alle. Lige nu har vi en kampagne, der rammer folkebibliotekerne, men vi har jo også tiltag både på det statslige og private område. Det handler ikke om en uddannelsestitel bibliotekar er også en arbejdstitel. 11. april 2011 Del Din Digitale viden og vind Lerche Digitaliseringen er over os med apps, smartphones og måske snart Danskernes Digitale Bibliotek. Deltag i Perspektivs artikelkonkurrence, hvor du kan udbrede dig om dine tanker og ideer om digitalisering. Nye platforme kalder på tekniske løsninger, og det er også spændende at rode rundt nede i maskinrummet. Men digitalisering kalder også på formidling, og hvordan synes du for eksempel, at digitaliseringen udfordrer rollen som bibliotekar? Hvordan skal danskerne bruge de stadigt flere digitale løsninger, når 40 procent af os groft sagt ikke ved, hvad er er op og ned på en computer og er mere eller mindre fortabte, så snart vi virtuelt bevæger os videre end Facebook og Google? Find selv på flere vinkler til din besvarelse. Du kan fra nu af lægge din artikel eller artikler ud på Del Din Digitale viden her deadline er mandag den 1. august klokken Perspektivs redaktion udvælger efter sommerferien bedste artikel, som vi også bringer i den trykte udgave af Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. Præmien for bedste artikel er en ipad. Hermann 11. april 2011 Den Blå Abe til Kerstin Bergendal Kunstneren Kerstin Bergendal modtog den 7. april Kunstfaggruppens pris, som uddeles hvert andet år. Det er Kerstin Bergendals arbejde med udformningen af biblioteksrummet, der har imponeret Kunstfaggruppen. I 2007 blev Kerstin Bergendal involveret i nyindretningen af Brønshøj Bibliotek, og samarbejdet mellem kunstnere, medarbejdere og faglige konsulenter har vist, hvordan netop en kunstners måde at tænke på kan få stor betydning for biblioteket. I forbindelse med indvielsen sagde Kerstin Bergendal: - Biblioteket er indrettet sådan, at mine forandringer formentlig gradvist vil forsvinde til fordel for noget andet. Men det er netop mit arbejde at være årsag til, at man fortsat tænker sig om. Derfor er det ikke kun en biblioteksindretning, jeg har lavet. Det er billede, der viser, hvordan det kan se ud, hvis biblioteket optræder som en lokal kulturel fælled. Kerstin Bergendal har haft til mål at gøre biblioteket til et lokalt offentligt rum og give brugerne et lokalt ejerskab til biblioteket. Kunstneren har i sit virke som kunstner kredset om bibliotekerne. I kunstværket Mit Drømmebibliotek, der har været udstillet i Kunsthallen Nikolaj i København, har hun lavet et konkret forslag til omorganiseringen af Hovedbiblioteket i Holte. Projektet består blandt andet af en lang række interviews med fagfolk, der har beskrevet deres drømmebibliotek, og det har Kerstin Bergendal samlet til et endeligt bud. Lerche 12 Perspektiv Maj 2011

13 artesis Det samarbejdende biblioteksvæsen på nye formler Artesis Web Bibliotekernes styrke og drivkraft har altid været samarbejde. Det er det stadig! Artesis Web, som DBC udvikler i samarbejde med bibliote kerne og TING Community, er et eksempel på den merværdi, der udspringer af fælles udvikling og videndeling. Artesis Web er en bibliotekshjemmeside, der tilbyder en samlet præsentation af alle bibliotekets fysiske og elektroniske ressourcer kombineret med nyheder, blogs og arrangementer. Intuitivt og letforståeligt for brugeren. Mere end en bibliotekshjemmeside DBC s Artesis produkter, der består af Artesis Web, databrønden, indholdskilder, add on services og support er forankret i den udviklingsfilosofi og innovative bevægelse i de danske biblioteker, der nytænker og redefinerer det samarbejdende biblioteksvæsen. Artesis Web i dit bibliotek Vi betatester Artesis Web i samarbejde med Odense og Aabenraa og lancerer til efteråret. Artesis Web betyder, at I får: En åben pakkeløsning, I kan bygge videre på Adgang til kilder i databrønden Support, nye features og løbende forbedringer Fordel af den fælles udvikling i Artesis og bibliotek.dk Et springbræt til TING med DBC som guide Har I lyst til at se og høre mere om Artesis Web, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsentation og en demo. bsp@dbc.dk / Læs mere om Artesis Web på DBC A/S Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk Maj 2011 Perspektiv 13

14 Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup TEMA OM viden og information 14

15 Hvad ved du egentlig? Du skal være opmærksom hele tiden, for vi bliver konstant snydt med informationer. Vincent Hendricks giver ingen lette genveje til viden, for de findes ikke. Det kræver hårdt arbejde at tilegne sig viden, sådan er det bare. Vi er truet af uvidenhed. Det er let at snyde med informationer, og det kan true vores demokrati, som hviler på et fundament af oplyste beslutninger. Vores eneste redning er viden. Mød professoren, der elsker sandheden og har defineret en formel for viden. Maj 2011 Perspektiv 15

16 TEMA OM viden og information DDet er blevet et dagligdags fænomen, at politikerne ikke forholder sig til kendsgerninger, og at folk forsøger at manipulere dig ved hjælp af de informationer, de giver dig. Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og Columbia University i New York, Vincent F. Hendricks er en af de to forfattere til bogen Oplysningens blinde vinkler, og han er træt af at se almindeligt godt tænkende mennesker blive fornærmet på deres intelligens gang på gang. I 2008 modtog han EliteForsk-prisen for at sætte viden på formel, og det er også med formler og eksempler, at han sammen med Pelle G. Hansen i sin nye bog påviser, hvor let vi bliver snydt med informationer. - På sin vis var det enormt beskæmmende at skrive denne bog. Det var nedslående, fordi alle teorier om, hvor stupide mennesker kan komme til at opføre sig, når de opererer i grupper, holder stik. Ordene falder som afrunding på halvanden times samtale med Vincent F. Hendricks. En samtale, der fører os rundt om alt fra Lene Espersens letsindige forhold til sandheden, statsministerens uheldige sammenblandig af danske og engelske ord, et smut tilbage til de gamle grækere, forbi Stein Bagger og 50 år frem mod en udsigt til tiltagende naturkatastrofer. Bare for at nævne lidt af det, Vincent F. Hendricks trækker frem, når han skal pege på de fire måder, hvorpå vi mennesker kan blive snydt med information. - Du kan blive snydt med for lidt information. Du kan blive snydt af for meget information. Du kan blive snydt med måden, informationen bliver præsenteret på, og endelig kan du snydes af, hvordan information selekteres. Der er ingen krav til sandfærdigheden af informationer, det er rart, hvis den er sand, men det er ikke noget erkendelsesteoretisk krav, siger Vincent F. Hendricks. Omvendt er der krav til sandfærdigheden af viden. - Med viden kan du altid blive afkrævet en struktur, der retfærdiggør forholdet mellem det du tror, det der er sandt og forbindelsen derimellem. Viden er karakteriseret ved sandfærdig information plus metode, således, at du altid kan blive sat til at redegøre for, hvorfor du har den viden, du har. Det samme krav kan du ikke stille til information, det er desværre nok blot at sige; det synes jeg, det tror jeg eller det føler jeg. Men når du siger, det ved jeg, så kan jeg spørge, hvorfor ved du det, og det skal du kunne gøre rede for. Information gør os ikke oplyste I adskillige år har vi sagt, at vi lever i informationssamfundet, for det har aldrig været så let for os at få information, som det er nu, og mængden af information er større end den nogensinde har været. Men selvom vi har mere end rigeligt af information, så bliver vi ikke nødvendigvis mere oplyste, påpeger Vincent F. Hendricks. Han peger på, at de mest besøgte portaler i verden i 2010 var Google, Facebook og YouTube, hvoraf to sidste, ifølge professoren, nærmest er rendyrket forfængelighed og underholdning. 16 Perspektiv Maj 2011

17 - Hvis Kant og oplysningskompagniet havde vidst, at forøget adgang til information bare gjorde os mere snæversynede, så havde de drømt sig tilbage til den mørke middelalder, som de netop havde sat sig for at forlade, siger Vincent F. Hendricks. - Det svære er, at jo mere information der er, jo sværere er det at navigere i den. Og det er derfor, at denne bog kommer: for at sige, pas nu lige på, når du navigerer i informationsstrømmen, for hvis du ikke bearbejder informationerne korrekt, så kan du ligge dig lige i slipstrømmen og få en på låget af dem altså informationerne. Bearbejdet information plus sandhed, det er viden, og derfor bliver processen for, hvordan du får informationer, og hvordan du bearbejder dem afsindig vigtig, understreger Vincent F. Hendricks. Samtidig med, at vi vælter os i informationer som aldrig før, og måske netop fordi de er så let tilgængelige, så er de fleste mennesker ikke klar til at acceptere, at informationer ikke gøres til viden med et snuptag. - Når mine studerende siger, at det er svært, så siger jeg ja, det er tough, men det er for fanden ikke min skyld. Sådan er verden. Tag en kiks og læs. Det er tungt at få viden, man bruger årevis på det, og det kræver omgang med stoffet. Den tålmodighed er blevet klart mindre. Men stadig er der en smule håb for os individer. For vi er med Vincent F. Hendricks egne ord»suckers for truth«. Vi vil gerne have et sandfærdigt grundlag for vores beslutninger, så vi ved, at vi også kan stå inde for dem dagen efter og en måned efter, at vi har truffet vores beslutning. Sandheden er altid populær, selvom den kan være til besvær. - Vi vil ikke gribes i en løgn, og vi vil gerne tage oplyste beslutninger, men vi gør det ofte på et grundlag af informationer, og dem kan man snyde folk med, hvis man vil. Og blandt de grupper, der skal hjælpe os i navigationen på informationshavet nævner Vincent F. Hendricks ikke overraskende bibliotekarerne. - Det er blandt andre dem, der står med sekstanten. Det er derfor, at man skal have respekt for dem, de er navigatørerne, fordi de har fagligheden til at arkivere og sikre, at folk kan søge så gennemsigtigt som muligt. Følsomt demokrati Ét er, at du som individ bliver snydt af informationer. Værre er det, at selve demokratiet også er følsomt over for snyd med informationer, fordi information og demokrati er nært forbundet med hinanden, forklarer Vincent F. Hendricks. - Det at kunne tage informerede beslutninger er jo en af de ting, som karakteriserer demokratiet, og det, der gør demokratiet robust er, at vi kan indsamle informationer fra mange forskellige steder og kilder, før vi vælger at træffe en beslutning. Det drøftende demokrati er idealet i den vestlige verden, hvor vi udveksler informationer og drøfter dem, inden vi går ned og sætter krydset. Og derfor skal informationerne være pålideligt afledt. Men informationer kan også bruges til at manipulere både mennesker, marked og meninger. For Vincent F. Hendricks, der er logiker, har udgangspunktet for bogen været at se på blandt andet demokratiske processer Hvad for et overskæg? Hvordan kan flødeskum på overlæben illustrere begrebet fællesviden? Forestil dig to kvinder, der drikker kakao på en café. Begge har de flødeskum på overlæben, men ingen af dem gør hinanden opmærksom på det hvide overskæg. Først da en tjener halvhøjt siger flødeskumsskæg, får kvinderne røde kinder og tørrer sig om munden. I et splitsekund har de hørt tjenerens bemærkning, noteret sig, at den anden ikke tørrer sig om munden og kommet frem til, at så må det jo være mig, der har det overskæg. som informationsoverførsler mennesker imellem. Han har igennem forarbejdet til bogen afprøvet en række teorier med sin medforfatter Pelle G. Hansen, og det har vist sig, at teorierne ofte holder stik. Og tilmed behøvede de to forfattere ikke at lede længe efter meget let forståelige eksempler fra den virkelige verden på, hvor vildledende informationer kan være. Stein Bagger og Lene Espersen Et eksempel på en beslutning med for lidt information som i bogen beskrives som pluralistisk ignorance er fænomenet Stein Bagger, eller rettere sagt alle hans medløbere, der mistede millionbeløb på at investere i Stein Baggers luftkasteller. Samstemmende var forklaringen efterfølgende fra medløberne, at Stein Bagger virkede så intelligent og karismatisk, at man ikke kunne lade være med at tro ham. Så de troede ham alle. De agerede ikke på viden, for den var der ingen, der havde, og i mangel på viden henviste de til den information, som alle andre angiveligt havde, og den var som bekendt fejlagtig: Alle troede på Bagger, præcis fordi alle troede på Bagger. Maj 2011 Perspektiv 17

18 TEMA OM viden og nformation Faren for pluralistisk ignorance opstår, når de enkelte beslutningstagere i en gruppe af individer mangler den nødvendige information for at løse et givent problem og i stedet for at undersøge sagen selv, observerer de andre i håbet om at blive klogere. Men når alle andre gør det samme, observerer alle blot manglen på reaktion og slutter derfor let fra den manglende reaktion til det forkerte. Lene Espersen skulle i 2010 forsvare sin letsindige omgang med sandheden i folketingssalen i forbindelse med overbetalingen til privathospitalerne, og hun brugte samme tvivlsomme ræsonnement, som medløberne i Stien Bagger-sagen. Hun forklarede sig således til Politiken den 30. september 2010:»Hvis du går ned og lytter til, hvordan debatten er i folketingssalen, så vil du opleve, at politikerne i forbavsende høj grad ikke svarer på det, de bliver spurgt om.«- Fordi ingen andre gjorde det, så var hun altså ikke tvunget til at fortælle sandheden, trods ministeransvarsloven. Og det er da enormt bekymrende, at det er så let for os at skifte standpunkt, fordi alle andre gør det. Det er først, når der er en, der siger, at der er et problem, at alle andre også siger det. Det viser sig altså, at det er let at manipulere folk med information, dog er den manipulation enormt skrøbelig. For der skal bare en kontrainformation til, så vælter du hele læsset. Tænk blot på den lille dreng i Kejsernes nye klæder. Kaskaderne manipulerer Det er også let at trække gulvtæppet væk under manipulation med for mange informationer som i bogen beskrives som en informationskaskade. Et godt eksempel på det er når vi alle myldrer ud af et fly lige i hælene på hinanden. Vælger mange nok foran os at gå til venstre, selvom vi egentlig har en personlig fornemmelse af, at højre er det mere korrekte, så vil vi typisk gå til venstre. Men så snart alle står i den gang, der endte blindt, og ham, der egentlig mente, at den anden vej var mere rigtig, tør sige sin mening højt, så kan informationskaskaden blive brudt den lille dreng står igen på»sandhedens smalle vej«. Langt vanskeligere er det at bryde den form for manipulation, der bygger på, hvordan informationerne selekteres eller præsenteres. Netop selektion af informationer, som i bogen beskrives som et fænomen, der kan føre til polarisering, kommer Vincent F. Hendricks ind på, da Perspektiv spørger til, hvordan han oplevede den debat, som opstod i kølvandet på Hizb ut-tahrirs arrangement på Det Kongelige Bibliotek. En debat han sidestiller med den diskussion, der kørte de aprildage, hvor dette interview fandt sted, og som drejede sig om, hvorvidt den muslimske prædikant Sheikh Abu Ameenah Bilal Philips skulle have lov til at rejse ind i Danmark efter at være blevet inviteret af Islamisk Trossamfunds ungdomsafdeling. - Nuvel, hvis du vælger at sige, at du har ytringsfrihed, som man jo siger, man har i Danmark, så er vi tilbage til Muhammed-tegningerne. Og hvis vi lige starter dér, var der så nogen i Danmark, der var i tvivl om, at vi havde ytringsfrihed i Danmark, før Muhammed-tegningerne, mig bekendt nej, men så ville man godt demonstrere atter en gang, at det har vi så, hvorefter verden brænder sammen på Danmark. Hvis du har valgt at sige, vi har fuld ytringsfrihed, men ikke for dem, vi ikke bryder os om, så er det i hvert fald inkonsistent. Hvis vi ikke tillader standpunkter, vi ikke er enige i, så er det et klart eksempel på polariseringseffekten. Og det virkelige problem opstår, når staten begynder at autorisere polarisering ved indrejseforbud og andre foranstaltninger for personer med standpunkter, der ikke er kongruente med statapparatets, understreger Vincent F. Hendricks. Et andet eksempel på den problematik, hvor informationer selekteres, så de passer i gruppens overbevisning er, at regeringen nu vil nedsætte en værdikommission for at finde ud af, hvad de danske værdier præcis er. For det vil i sidste ende blive retningslinjer for, hvad det vil sige at være dansk. Ligesom det at indføre en danskhedstest i sin tid viste sig at give visse problemer, fordi seks ud af ti etniske danske slagteriarbejdere i Nordjylland dumpede testen. - Ideen om en danskhedstest og ideen om at afklare, hvad Fire metoder til snyd med information Pluralistisk ignorance manipulation via for lidt information Informationskaskader manipulation via for meget information Rammeeffekter manipulation via informationspræsentationen Polarisering manipulation via informationsselektion 18 Perspektiv Maj 2011

19 Hvis jeg venter længe nok, så må den da komme. Den logik, der får os til at vente og vente ved et busstoppested, er den samme logik, der bruges, når man skal argumentere for, hvorfor de danske soldater skal blive i Afghanistan. Vi bliver stædigt ved med at vente på en bus (selvom vi kunne have været fremme allerede nu, hvis bare vi var gået), fordi vores ventetid jo vil være spildt, hvis vi nu begynder at gå, og bussen så overhaler os om lidt. Og politikerne konstaterer, at de danske tab vil være forgæves, hvis vi trækker soldaterne ud og ikke gør opgaven færdig. Endnu et eksempel på, hvordan Vincent F. Hendricks forklarer nutidens problemstillinger med logiske eksempler fra dagligdagen. Bogen Oplysningens blinde vinkler udkommer på Forlaget Samfundslitteratur den 15. august

20 TEMA OM VIDEN OG Information Lugter her af røg? Undersøgelser viser, at hvis en person sidder i et lokale, der fyldes af røg, så vil 75 procent rapportere røgen, hvis de er alene. Men sidder der to andre i lokalet, som ikke reagerer, så vil kun 38 procent rapportere røgen. Det viser sig, at når der er andre til stede, så opstår der ansvarsforvirring, og i sidste ende er der ingen der gør noget, præcis fordi ingen gør noget. Det kaldes bystander-effekten. Condorcets juryteorem Condorcets juryteorem bygger blandt andet på antagelsen om, at vi har mere end 50 procent chance for at have ret. Dermed vil en stor gruppe, der mener det samme, være lig sandheden.»teoremet har en betragtelig slagside, hvis man blot vender én af antagelserne om: Antag, at hver af de adspurgte har mere end 50 procent sandsynlighed for at svare forkert frem for korrekt (mens antagelsen om majoritetsreglen forbliver uændret). I så fald vil sandsynligheden for, at majoriteten når det korrekte svar gå mod nul i takt med, at der kommer flere og flere til!«kilde: Vincent F. Hendricks klumme i Ingeniøren oktober Perspektiv Maj 2011