Nedbrud og vækst. Den tyrkiske musik. Ikke kun IT. Magien udebliver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedbrud og vækst. Den tyrkiske musik. Ikke kun IT. Magien udebliver"

Transkript

1 23. august årgang Dansk Psykolog Forening 13 Nedbrud og vækst Flere overlevende og pårørende efter den norske tragedie i 2011 oplever personlig vækst. Side 3 Magien udebliver Personalets faglighed og arbejdsglæde fordufter i takt med indførelsen af manualiserede værktøjer. SIDE 8 Ikke kun IT IBM er meget mere end computere. En psykolog lugtede lunten og scorede et spændende job. SIDE 14 Den tyrkiske musik Et par håndfulde danske psykologistuderende tog til kongres i Izmir og kom berigede hjem. SIDE 20

2 23. august årgang Dansk Psykolog Forening Personalets faglighed og arbejdsglæde fordufter i takt med indførelsen af manualiserede værktøjer. SIDE 8 IBM er meget mere end computere. En psykolog lugtede lunten og scorede et spændende job. SIDE Flere overlevende og pårørende efter den norske tragedie i 2011 oplever personlig vækst. SIDE 3 Et par håndfulde danske psykologistuderende tog til kongres i Izmir og kom berigede hjem. SIDE 20 LEDER Det er ikke hysteri at bide sig fast i kravet om udebliver redelig forbrugeroplysning, hverken når det psykologydelser.magien drejer sig om hestekød eller Ikke kun IT Nedbrud og vækst Den tyrkiske musik Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Sløseri med titlen D er har således i de senere år åbnet sig mange forskellige karriereveje for sprogpsykologer både inden for det offentlige og det private samfundsliv Ja, det er ikke noget, jeg siger, men et ordret citat fra Københavns Universitets hjemmeside, under kandidatuddannelsen i sprogpsykologi. Oplysningen, der har en statslig institution som afsender, rummer for det hurtige blik en tilforladelig reklame for jobmulighederne efter endt eksamen, men ved nærmere eftertanke en sløset omgang med de beskyttede titler. For hvad er det nu, en sprogpsykolog er for en størrelse. En psykolog er det i hvert fald ikke. Retten til at kalde sig psykolog tilkommer alene kandidater i psykologi. En psykolog er en psykolog, også hvor ordet indgår i sammensætninger: erhvervspsykolog, sportspsykolog, krisepsykolog osv. På universitetet kan man blive cand.mag. i sprogpsykologi, men det gør ikke kandidaterne til sprogpsykologer. Vi må leve med hundepsykolog, som efter en retslig afgørelse i 2011 er undtaget fra titelbeskyttelsen. Dommen var vi uenige i, men den afgørende præmis forståelig nok: at lige den titel næppe inviterer nogen til at tænke cand.psych.. Universiteterne må som de autoriteter, de er, vogte på den korrekte titelbrug. Titlen afspejler den forudgående uddannelse og skaber forventninger, som fagets udøvere skal kunne honorere. Titlen skal give kunder og klienter et sandfærdigt billede af udøverens kompetencer. Det er ikke hysteri at bide sig fast i kravet om redelig forbrugeroplysning, hverken når det drejer sig om hestekød eller psykologydelser. I adskillige sammenhænge tilbyder sprogpsykologer således terapi og coaching ud over fx hjælp med kommunikationsopgaver. Når sprogpsykolog og coach NN afholder sin 2½ timers workshop om personlig udvikling, må vi op af stolen og angribe, at hun skilter med en vare, hendes kunder ikke får. Oven i købet med rygdækning i sin egen uddannelsesinstitution. Dansk Psykolog Forening har hen over sommeren været i kontakt med Psykolognævnet om flere af disse titelbrud. Nævnet fastslår med henvisning til psykologloven, at uddannelsen cand.mag. i sprogpsykologi ikke giver ret til at anvende titlen psykolog. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 15 2/9 20/ /9 4/ /9 18/10 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Store forskelle i ledigheden Universiteterne uddanner stadig flere til arbejdsløshed, hed det i en artikel i ugebrevet Mandag Morgen tidligere i august. Og statistikken underbygger det betænkelige budskab. Mens det i juni 2009 kun var godt 12 procent af de akademiske kandidater fra sommeren 2008, der stadig stod uden job, ser situationen i 2013 sådan ud, at 20,8 procent af kandidaterne fra juni 2012 er ledige. Men statistik skal også nærlæses, hvis man ikke vil lade sig forføre. Forskellene i dimittendledigheden er nemlig gigantiske med 0 procent for hortonomer, forstkandidater og mejeriingeniører og i toppen 80 procent for landskabsarkitekter, 46 procent for teologer og 45 procent for arkitekter. For de to store AC-partnere, djøf erne og magistrene, er ledighedstallene blandt dimittender henholdsvis 26 procent og 24 procent. Med 15 procent ligger psykologer i den absolut gode ende af skalaen, nogenlunde på niveau med farmaceuter, dyrlæger og teknikumingeniører. Tårnhøj akademikerledighed er dermed et elastisk begreb, der opstår, når man propper alle i den samme gryde. jc Formand på barsel Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen, gik i juli måned på barsel. Barselsperioden løber frem til udgangen af november. I hendes sted er foreningens næstformand, Rie Rasmussen, fungerende formand. jc Højere oplagstal Hvert år finder der en optælling sted af fagbladenes oplag, som indberettes til Fagbladenes Oplagskontrol. Tallene har blandt andet interesse for annoncører. Psykolog Nyt har netop indberettet tal, som viser, at det gennemsnitlige oplag pr. udgave i udgjorde Det er en stigning på ca. 300 pr. udgave siden sidste år, et udtryk for, at Psykologforeningens medlemstal stadig er i vækst. Det aktuelle distribuerede oplag pr. august 2013 udgør ca , men det tal vil først indgå i næste års kontrol. jc De lyseste hoveder Studenterhuen skal i den grad trykke, hvis man i 2013 har sat sig for at komme ind på psykologiuddannelsen. Da tallene for optag på de fire universiteter blev offentliggjort 30. juli 2013, var kravet til karaktergennemsnit for kvote 1-optag: 11,2 (Københavns Universitet); 10,3 (Syddansk Universitet); 10,6 (Aarhus Universitet); 9,7 (Aalborg Universitet). Adgangskravet i København er det fjerdehøjeste overhovedet på de videregående uddannelser. Det totale antal ansøgere til psykologi udgjorde godt 5.300, hvoraf 686 blev optaget på uddannelsen. Skævheden fortæller dels historien om fagets popularitet, dels om en udfordring, mange af de videregående uddannelser står med nemlig det åbenbare misforhold mellem antallet af studiepladser og efterspørgslen på dem. Det har for flere uddannelsers vedkommende på ny rejst debatten om, hvorvidt studentereksamenssnit fortsat skal være den altdominerende sorteringsmekanisme, eller om fx der skal skrues kraftig op for kvote 2-optag. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 EFTERVIRKNING Af: Nina Hanssen foto: scanpix SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 To år efter Utøya Overlevende og pårørende efter de tragiske hændelser i Norge forrige år lider fortsat under sorg og savn. Flere oplever dog også flow og vækst, hvad det ikke er så let at tale om i det offentlige rum. T erroren i Oslo og på Utøya ligger nu to år tilbage. Den dag, hvor en ung norsk mand placerer en bombe uden for regeringskvarteret og drager videre til Utøya og her skyder og dræber børn og unge på en politisk sommerlejr. Hele 77 dør, og mange bliver hårdt kvæstet. Få af os kan sætte os ind i den krigslignende situation, som de unge på Utøya var vidner til. Men de fleste af os husker, hvad vi selv gjorde, da det skete. Blitzerindringer bliver en måde at tale om det hele på. Hvor var du, da du hørte det? Og vi fortæller. Selv var jeg deltager på IPPA s (International Positive Psychology Association) anden verdenskongres i Philadelphia i USA, da tragedien udspandt sig i mit hjemland. Det var vanskeligt at tage grusomhederne fra mit lille land ind. Tårerne trillede bogstavelig talt, appetitten var væk, og det virkede totalt meningsløst at være på en kongres om positiv psykologi. Men jeg valgte at blive. Og det norske navneskilt gav mig en unik mulighed for at diskutere tragedien med flere anerkendte internationale psykologer og psykoterapeuter. Psykologen Barbara Fredrickson, som blandt andet har forsket i, hvordan terrorangrebet 11. september 2001 påvirkede folk i USA, klappede mig på skulderen: - Jeg forstår følelsen af at miste perspektivet og fokus på det positive efter en sådan tragedie, men giv ikke op. Det er måske netop positiv psykologi og viden om flow, folk i Norge har brug for nu, sagde hun. Opmuntring fik jeg også i en længere samtale med den anerkendte psykolog Martin Seligman, som havde fulgt med i nyhederne. Også PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 han trak paralleller til, hvad amerikanerne havde oplevet et årti forinden: - Den slags hændelser kan give ny indsigt. Tænk bare på dit eget liv. Ofte er det vanskeligheder og tragiske begivenheder, som gør dig klogere. Det er de værste hændelser, der har givet os visdom, sagde han til mig. Sådan fortsatte ugen, og jeg blev efterhånden opmærksom på begrebet posttraumatisk vækst. Motiveret af posttraumatisk vækst Både i posttraumatisk stress og posttraumatisk vækst (Posttraumatic Growth, PTG) er udgangspunktet traumatiske oplevelser, men kan i den positive variant føre til udvikling og modning, ny følsomhed, ny glæde ved livet og dybere menneskelig kontakt. Blandt dem, der har specialiseret sig i dette efter jordskælv og atomulykke i Japan, er professor Manami Ozaki fra Tokyo. Flere forskningsprojekter viser, at modgang kan gøre os mennesker stærkere, sådan som Seligman og Fredrickson havde fortalt mig. Jeg erfarede, at feltet er blevet systematisk undersøgt af forskere verden over de seneste år. Enkelte studier har fundet, at op til mellem 70 og 90 procent oplever en sådan vækst efter en dramatisk hændelse. Forskningen viser, at de færreste får varige men efter et traume. Det gav mig håb, og jeg var fast besluttet på at finde ud af, om det var muligt for overlevende at opleve flow og posttraumatisk vækst efter 22. juli Jeg ønskede samtidig at øge bevidstheden om positiv psykologi for de ramte. I januar 2013 kom Nasjonalt Kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVT) med resultatet af sin første interviewrunde med 285 personer, som var på Utøya, og 435 forældre til dem. Det var nedslående resultater. En af to overlevende fra Utøya var fortsat deprimeret. Var der virkelig ingen af de overlevende, som oplevede flow i hverdagen eller kunne opleve posttraumatisk vækst? Nægtede at være ofre Inspirationen til mit projekt hentede jeg dog ikke fra forskningsinstituttet, men fra samtaler med nogle af de unge, som var på Utøya, og fra enkelte presseberetninger, som skilte sig ud fra alle negative historier. Særlig blev jeg fanget af nogle citater fra Viljar Hanssen og Astrid Eide Hoem. Begge overlevede skuddramaet på Utøya, men nægtede at tage offerrollen i offentligheden. De fremstod som stærke personer og havde begge et optimistisk syn på fremtiden. Astrid Eide Hoem sagde til norsk tv, at hun troede, de fleste, hun kendte, oplevede posttraumatisk vækst. Mens medierne stort set skrev om personlige tragedier, så var billedet måske lidt mere nuanceret? PTG handler om positivt oplevede personlige ændringer knyttet til det at have oplevet en traumatisk hændelse. Ændringerne kan være øget personlig styrke, bedre relationer til andre, nye prioriteringer i livet, en ny og dybere mening i livet eller en øget åndelig bevidsthed. Det var for mig et bevidst valg, at alle skulle være anonyme. Så var det lettere at stille op. Mange syntes nemlig, det var problematisk, hvis det kom frem, at de havde et godt liv efter tragedien. Baggrund Artiklens forfatter er nordmand og driver konsulentvirksomheden Flowcom. Hun har i flere år arbejdet med flow og positiv psykologi. På dansk grund har hun sammen med psykologen Frans Ørsted Andersen udgivet bogen Flow i hverdagen (Dansk Psykologisk Forlag, 2013). Nina Hanssen deltog i juni 2013 på IPPA s verdenskongres i Los Angeles, hvor hun holdt foredraget Posttraumatisk vækst og flow efter 22. juli I Norge gennemføres over tre omgange den store nationale Utøya-undersøgelse. Resultaterne fra den anden undersøgelse blev offentliggjort i juli 2013 og viser ligesom Nina Hanssens egen undersøgelse en tendens til, at antallet af depressive efter Utøya falder: > Forskning og utvikling > Terrorangrebet, forskningsprogram. I efteråret 2013 publicerer Nina Hanssen resultaterne af sin egen undersøgelse. Så ved jeg jo også, at det er omstridt, om der er en direkte sammenhæng mellem posttraumatisk vækst og psykisk helse efter en traumatisk hændelse. Jeg udformede 18 spørgsmål om gode flowoplevelser før og efter 22. juli, som jeg sendte ud til overlevende efter Utøya og til en del mennesker, som befandt sig i nærheden af bomben i Oslo. Viljar Hanssen, der selv blev skudt fem gange på Utøya, mistede synet på det ene øje og fik amputeret tre fingre, testede skemaerne, før jeg sendte dem ud. Flow kan defineres som en særlig mental/kropslig tilstand, der kan opstå, når vi i en udfordrende og energikrævende situation, får beslaglagt bevidstheden og dermed glemmer os selv og mister tidsfornemmelsen. Jeg tog udgangspunkt i Mihaly Csiksentmihalys flowmodel fra 2003, da jeg igangsatte undersøgelsen, fordi den kan være nyttig for at give mennesker mentale kort, der kan øge selverkendelsen og bevidstgøre valgmulighederne. De fleste af os foretrækker at være i kontrolzonen og den afslappede zone. Men det er ikke flow og ikke særlig udviklende for os. Er du i kontrolzonen, kan du opleve flow ved at tage chancen over for lidt flere udfordringer. Er du bekymret, kan hverdagsangsten blive mindre, dersom udfordringerne reduceres eller færdigheden øges. Et aktivt valg Også for dem, der havde 22. juli-terroren på nært hold, er det vigtigt at navigere sig ud af kontrol- og komfortzonen for at opleve personlig vækst. Nogle må udfordre sig selv ved at opsøge store folkemæng- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 der som til en fodboldkamp. Andre fortæller, at de må udfordre sig selv fysisk og er begyndt at træne. Mange vælger at engagere sig i sport eller i hobbyer, som giver noget ekstra. Mange siger, at de prøver at prioritere flow-aktiviteter, som gør dem glade. Det kan handle om at tage en joggetur, gå på arbejde, læse en bog, lytte til musik, gå ind i politik og at møde venner på en café. En af respondenterne sagde, at han oplevede dyb flow, da han vidnede mod drabsmanden: Da jeg vidnede i retssagen, føltes det bare utrolig godt, jeg følte. at jeg ejede hele verden, ABB (massemorderen, forf.) sad bare der, mens jeg følte, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville. En mærkelig oplevelse af at være i dyb, dyb flow. Mange af de unge var politisk aktive, da terrorangrebet kom, og beskriver det at være i valgkamp som en god flow-aktivitet. Her fokuserer man på sagerne og på at vinde, så man glemmer sine egne hverdagsproblemer. Alle, der indtil nu har deltaget, har oplevet flow-tilstanden som noget vældig positivt, som de gerne vil have mere af. De var da fuldt og helt koncentreret om en bestemt handling/opgave, når de oplevede flow, og de oplevede flowsituationen som meningsfyldt. Men de fleste syntes, det var vanskeligt at finde plads til flow i en travl hverdag. En udtrykker det sådan: Jeg oplever flow i samme udstrækning som før, men på mange måder er den stærkere nu. Følelsen af lykke er større, når man ved, at man kunne have været død. Følelsen bliver mere direkte og måske også stærkere. Sammen med andre, som har oplevet det samme, bliver den kollektive flow dermed også stærkere. Men jeg oplever muligvis oftere flow med venner, som ikke var med på Utøya. Også i samtaler med overlevende sporer jeg en følelse af træthed over at gentage den samme historie om den dag. Mange unge ønsker at komme videre og vil helst tale om andre ting. Det er hårdt at rive sig ud af den offerrolle, som både medier og lokalsamfundet har givet dem efter hændelsen. Mange af de unge er ved at kunne gå videre i livet. De fortæller i min undersøgelse, at de har været i en positiv udvikling efter at have lagt chokket bag sig og bruger betegnelsen flow. Altså er det muligt også for dem, der havde terroren på tæt hold, at komme ud af mørket og ind i hverdagen. De, som fortsat kæmper, er optaget af at finde ud af, hvordan de selv kan tage ansvar uden at føle skyld. Nina Hanssen, forfatter og redaktør, 4. Plenumsforedrag: Janina Fisher, Casey Taft, Sandra Stith, Carolina Øverlien, Sven Åke Christianson og Ingunn Rangul Askeland. 24 workshops. For konferanseprogram og påmelding, se: Radisson Blu Plaza Hotel, Oslo, november 2013 PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 HOKUSPOKUS Af: Alex Madsen Til tonerne af New Public Offentlige arbejdspladser har taget nye manualiserede værktøjer til sig i blind tro på, at de virker. Men magien udebliver, og personalets faglighed og arbejdsglæde fortoner sig. J eg pakkede arvesølvet ned, der var ikke plads til at gøre det, jeg tror på. Så vil jeg tage kampen på det? Eller også gør vi det næstbedste i et stykke tid og venter til fornuften vender tilbage, venter på bedre tider. ( ). Jeg gik solo. Alle valgte deres egen strategi. De problemløsningsstrategier hører til en anden tid, en tid fra før vores faglige liv. Ovenstående udgør en lille bid af en række interview, jeg har lavet med familiebehandlere i en større dansk kommune. Interviewene er gengivet i bogen Narrativer i velfærdsarbejdet, hvor professionelle fortæller om deres oplevelser med (endnu) en omstilling i deres daglige arbejde med udsatte børn, unge og familier. Kommunens socialforvaltning, dens politikere og øverste ledelse har lyttet til de lokkende toner fra den sociale Servicestyrelse om evidensgaranterede manualbaserede behandlinger og interventionsformer inden for de kommunale velfærdsindsatser. Lægger man øret til den offentlige og især kommunale velfærdsforvaltning i disse år, kan man høre en musik spille under de faglige fortællinger. Indførelsen af programbehandlinger er akkompagneret af en særlig baggrundsmusik, som stille flyder fra ledelseskontorerne. Det er lyden af New Public Management, NPM, den ledelses- og styringsfilosofi, som den offentlige forvaltning har overtaget fra det private erhvervsliv. Ikke at musikken fra de offentlige ledelsesgange gør meget væsen af sig. Man lægger knapt mærke til den i begyndelsen, og efterhånden er den blot en bærebølge for det vedvarende flow af organisatoriske og faglige omstillinger. Musikken er kun i det stille, om overhovedet, blevet introduceret for frontmedarbejderne i organisationen, dem, som udfører organisationens opgaver i direkte kontakt med borgerne. Næppe mange frontmedarbejdere, vil kunne redegøre for, hvad NPM står for, og endnu mindre om og i givet fald hvornår disse ideer og praksisser vedrørende styring og ledelse af dem selv er indført på deres arbejdsplads. De har formentlig svært ved at identificere de konsekvenser NPM, måtte have for dem. Selv om de fornemmer, at noget er på spil. At blive talt ned til Familiebehandleren i den indledende interviewsekvens udtrykker mange kommunalt ansatte psykologers, pædagogers, læreres og socialrådgiveres erfaring med den ledelse, som udspringer af NPM: De oplever, at gældende faglige fortællinger, de teorier, metoder og faglige skøn, de hidtil har orienteret sig efter og dygtiggjort sig i, bliver ugyldiggjort og erstattet af nye fortællinger om, hvad der virker. Omstillingen ledsages ofte af den nedslående generaliserede begrundelse, at den hidtidige indsats sikkert har været udmærket, men uden dokumenteret effekt. Mens den nye faglige fortælling lover evidens for effekt, når blot man følger de retningslinjer, som et manualbaseret program angiver. Lad os se, hvad en anden familiebehandler har at berette om sine oplevelser med kommunal omstilling: De (ledelsen, AM) snakkede jo hen over hovedet, som om vores faglighed ikke betød en skid, og som om vi var novicer ( ). De snakkede til os, som om at nu, nu skulle vi virkelig til at hjælpe familierne. Og det kan jeg huske, at på et tidspunkt, så tænkte jeg, at næste gang jeg får den oplevelse af at blive talt ned til på min faglighed, så bliver jeg nødt til at reagere personligt på det og gøre SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 foto: Colourbox Management PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 opmærksom på, hvordan det opleves at blive talt sådan om og til. ( ). Som om jeg ikke vidste, hvad jeg lavede, og som om jeg aldrig havde arbejdet mål og tidsfokuseret. Om at overleve NPM Det er ikke svært at spore en klassisk konflikt mellem en velfærdsforvaltnings centrale bureaukrati og de decentrale frontmedarbejderes faglighed i de to familiebehandleres oplevelser. En konflikt, som sættes yderligere på spidsen under et NPM-regime, som næsten per definition opfatter velfærdsprofessionernes hævdelse af det faglige skøn som ustyrbart og uden evne til at dokumentere effektivitet. Det er vanskeligt for en kvantificerende managementlogik at trænge ind i velfærdsarbejdets fagspecifikke miljøer og da langt mindre at styre og kontrollere de faglige fortællinger eller narrativer, som giver retning, mål og mening for det professionelle faglige arbejde. Måske skyldes den arrogance og mangel på respekt og medinddragelse, som praktikere og frontmedarbejdere ofte oplever i de kommunale omstillinger, en form for magtesløshed hos forvaltningsledelsen over for de professionelle faglige miljøer. Hellere få omstillingen kørt igennem i en fart uden for megen snak. Ellers strander ledelsens ambitioner og planer bare i endeløse faglige diskussioner om alt muligt, og ingenting bliver ændret. Jeg pakkede arvesølvet ned, der var ikke plads til at gøre det, jeg tror på. Konflikten mellem decentral kvalitativ faglighed og central kvantitativ mål- og resultatstyring løses selvsagt ikke særlig godt ved hverken magtens eller faglighedens arrogance. De nødstrategier, som fagfolk udvikler, når de oplever deres kompetencer og foretrukne professionelle fortællinger truet, bidrager sjældent til at udvikle det konkrete velfærdsarbejde. Og ej heller den organisation, de hører til. Kommunale forvaltninger og de organisationer, som løser velfærdsopgaver, fungerer ofte ikke særlig godt under et NPM-regime. Under de mange og hyppige strukturomlægninger, omstillinger og udskiftning af centrale faglige fortællinger tabes meget på gulvet. Opløsningen af velfungerende faglige kollegiale fællesskaber under struktur- og organisationsændringer medfører omfattende tab af viden og kunnen. De mange og hyppige omstillinger betyder ringere service og løsning af kærneopgaver over for borgerne i lange perioder. En tilstand, som i nogle kommunale forvaltninger snarere er reglen end undtagelsen. Det er ikke bare et spørgsmål om, at ledelsen opfører sig mindre magtfuldt og mere demokratisk. Det er selve NPM og dens grundlæggende fortælling om velfærdsarbejdet, det er galt med. Manualer og evidensbasering Mange kommuner har indført manualbaserede programbehandlinger i deres velfærdsindsatser. Det gælder ikke mindst inden for børne-, unge- og familieområdet. Eksempler er Multisystemisk terapi (MST), Parent Management Training, Oregon (PMT-O) og programserien De Utrolige År (DUÅ). Det, som særligt kendetegner mange af disse programmer, er deres fordring på at være evidensbaserede. Hermed antydes, at der foreligger forskningsmæssig dokumentation for, at disse programmer med den rette administration har specifikke virkninger. En effekt, som hævdes at stamme fra en særlig metodik eller procedure. Programudviklerne hævder grundlæggende, at det er muligt at kontrollere de mange forhold og variable, som kendetegner en behandlings- eller interventionskontekst. Og således isolere det eller de elementer i interventionen, som har en specifik effekt i forhold til en ønsket forandring af en given adfærd. Herefter handler det blot om at dosere de virksomme elementer i det rette forhold og på den rette måde. Det er ikke tilfældigt, hvis læseren får associationer i retning af de kontrollerede forsøg, som ligger til grund for godkendelse af ny medicin. Det er nøjagtigt dette positivistiske paradigme, som danner model for evidensfordringen inden for de nye manualbaserede programbehandlinger på det pædagogiske, sociale og behandlingsmæssige område. Evidenskriterierne kaldes samlet for Den Gyldne Standard og passer på sin vis som fod i hose til NPM-tænkningen. Her er det ikke relationen, kemien mellem pædagog og barn, lærer og elev og mellem behandler og klient, som er af betydning for, om interventionen får effekt. Tværtimod er relationen at betragte som en ukontrollabel og potentielt forstyrrende variabel, som skal bringes under kontrol, og hvis uspecifikke, uforudsigelige virkninger så vidt muligt skal reduceres og gerne helt fjernes. Derfor også kravet om standardisering af interventionerne. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Det er kun i det omfang, man følger de detaljerede retningslinjer i manualen, der angiver, hvilke interventioner som skal iværksættes hvornår og med hjælp af hvilke øvelser, at programmernes evidensfordring kan sikres. Hertil kommer, at det også i princippet bør være uden betydning, hvem der administrerer programmet, når blot man har fået den rette uddannelse og instruktion og i øvrigt er tro mod programtænkningen. Der er med andre ord god overensstemmelse mellem programmerne og så den kvantificerende mål og resultatstyringsrationalitet, som er kernen i NPM. Hvor bliver kritikken af? Det burde ikke undre, hvis disse programmer vækker modstand i de faglige professionelle miljøer. Der er ikke mange vitaminer i de faglige narrativer, som programmerne giver anledning til. Højt specialiseret velfærdsarbejde reduceres til administration af forprogrammerede interventioner efter nøje fastlagte retningslinjer. I realiteten er der tale om et truende tab af faglig kompetence hos velfærdsprofessionerne, i og med at den faglige kompetence er indarbejdet i programmerne. Velfærdsindsatsernes effekt er med andre ord ikke længere et spørgsmål om de professionelles dygtighed og erfaring, men om det enkelte programs snilde og korrekte administration. Man må snarere undre sig over, at der i forbindelse med kommunernes indførelse af manualbaseret programbehandling stilles så få kritiske spørgsmål hertil. Og det gælder ikke kun kommunernes administrative ledelse og politikerne, men forunderligt nok også de professionelles egne faglige organisationer og uddannelser. Det er forståeligt, at mange fagfolk ansat i den kommunale velfærdsfront tøver med åben kritik. Aktuelt hænger besparelsestruslen lavt over de danske kommuner. En del af det erklærede formål med at indføre programmer med dokumenteret effekt er forhåbningen om at få mere velfærd for færre penge i de kommunale budgetter. Med en stedse nærværende trussel om fyringer er der ikke noget at sige til, at fagfolk tænker sig om en ekstra gang. Og måske vælger individuelle løsninger og strategier for at imødegå truslen om tab af kompetencer og forarmelse af faglige selvfortællinger. Men velfærdsprofessionernes egne organisationer og fællesskaber hvor bliver deres kritiske stemme af? Nu kunne det retfærdigvis tænkes, at programmerne havde ret i deres antagelse af, at det er den specifikke metode og de særlige interventionsformer og ikke behandlingsrelation og kontekst, som er afgørende for, om velfærdsarbejde virker. Ingen kan være uenig i, at det kun er rimeligt at kræve dokumentation for effektiv udnyttelse af ressourcerne inden for den offentlige og kommunale velfærd. Ikke mindst af hensyn til de udsatte borgere som har brug for hjælp. Når de manualbaserede programmer kan opnå den aktuelle udbredelse med baggrund i mildt sagt luftige løfter om videnskabelig evidens, er baggrunden ofte den, at fagfolk og deres organisationer ikke har vist rettidig omhu og engageret sig i diskussionen om dokumentation af effekt. Myter og realiteter Jeg har gennemgået de evalueringer, som den amerikanske psykoterapiforsker Bruce Wampold har foretaget af store dele af den foreliggende forskning og faglitteratur om effektevidens. Evalueringerne tager udgangspunkt i metaanalyser, hvor Wampold sammen med sine medarbejdere har undersøgt det helt grundlæggende spørgsmål, som de danske programmers fordring på effekt også rejser: Skyldes den notorisk veldokumenterede virkning af sociale, pædagogiske og terapeutiske indsatser særligt virksomme metoder og procedurer (såkaldte enkeltfaktorer) eller mere uspecifikke kontekstuelle forhold, såsom kvaliteten af relationen mellem den professionelle og klient (den personlige kemi), klientens motivation og tro på interventionen samt den professionelles faglige dygtighed og evne til at indstille sig på klintens behov og improvisere herefter? Wampolds resultater og konklusioner er nedslående for enkeltfaktormodellen, som de manualbaserede programmer og deres evidensfordringer er formet efter. Der er absolut intet bevis for, at enkeltfaktorer, særlige specifikke metoder eller ingredienser i den sammenkogte interventionsret skulle have nogen betydning i sig selv. Det er hele retten og dermed de kontekstuelle forhold, som har afgørende betydning for, om en intervention i andre menneskers liv og adfærd fører til ønsket forandring. Det er vel ret beset ikke overraskende og formentlig i overensstemmelse med, hvad de fleste vil mene er sund fornuft, at kvaliteten af hjælperelationen og tiltroen til, at noget hjælper, er helt essentielt for alt hjælpearbejde. Dette betyder ikke, at den professionelles faglige dygtighed, både metodisk og teoretisk, samt evne og villighed til på forståelig vis at gøre rede for sine faglige prioriteter, ikke er af afgørende betydning hvordan skulle den professionelle og klienten ellers kunne opbygge den nødvendige tillid? Også andre forskere i velfærdsindsatser har undret sig over de ret så håndfaste løfter om evidens, som flere af programbehandlingerne hævder. Det er ofte et problem, at der ikke foreligger neu- PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere