Ny nordisk mad - for alle eller eliten?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny nordisk mad - for alle eller eliten?"

Transkript

1 Ny nordisk mad - for alle eller eliten? Roald Als En analyse af dækningen af ny nordisk mad i BT, Politiken og Weekendavisen fra 2003 til 2010 Speciale udarbejdet af Marianne Søndergaard - Juni Center for Journalistik Syddansk Universitet - Vejleder Ebbe Grunwald - Bivejleder Nils Gunder Hansen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende øvelser 4 Indledning 4 Problemformulering 6 Afgrænsninger 6 Specialets opbygning 7 Kapitel 2: Introduktion til ny nordisk mad 8 Definition 8 Noma åbner 9 Symposium og manifest for det nye nordiske køkken 9 Nordisk Ministerråd og programmet Ny Nordisk Mad 10 Projekt OPUS og manifest for ny nordisk hverdagsmad 11 Kapitel 3: Teori 12 Del 1: Madkultur 13 Positioner i madkulturforskningen 13 Modkritik: Materialisme og individualisering 14 Madens sociale dimensioner 15 Mad som distinktion 16 Det historiske danske køkken 18 Del 2: Medier 20 Medialisering af kultur og forbrug 21 Vækst i kultur- og servicejournalistikken 23 Et nyt pressesystem - segmentpressen 25 Eliteaviser og et nyt opdelt mediesystem 26 Opsummering 29 1

3 Kapitel 4: Data og metode 30 Valg af aviser 31 Afgrænsninger i søgningen 32 Søgeperiode og søgeord 32 Rensning af data 33 Metode i indholdsanalyse 34 Analysens pålidelighed 35 Kodningens variabler og kategorier 35 Metode i kvalitativ analyse 39 Kapitel 5: Analyser og diskussion 42 Kvantitativ indholdsanalyse 42 Omfang 42 Genrer 43 Nyhedskriterier 46 Emner 49 Kilder 54 Serviceoplysninger 56 Modtagerrolle 58 Opsummering 59 Kvalitativ analyse af fortællerammer 60 Vinkel 60 Individ og identitet 64 Nordisk mod fremmed madkultur 65 Demokratisk eller elitær mad 69 Sprog 69 Trend, mode og luksus 73 Sportsmetaforer: Stjerner og superliga 74 Kunst og finkultur 76 Opsummering 74 Diskussion 74 2

4 Kapitel 6: Afslutning 80 Konklusion 80 Perspektivering 83 Abstract 84 Litteraturliste 86 Bilagsliste 92 Bilag er gemt på en cd-rom, der sidder bagerst på specialets omslag. Specialets omfang er anslag svarende til 80 normalsider. Forsidetegning af Roald Als blev bragt i Politiken 16. marts Roald Als og Politiken har venligst acceperet brugen. 3

5 Kapitel 1: Indledende øvelser Indledning Et flertal af kokkene vil demokratisere det ny nordiske køkken og gøre det til et køkken for alle. Tidens»mad-fetichisme«, forstået som den megen tale om mad i alle medier, kan også give en konstruktiv opmærksomhed på gastronomi, men alle kokkene er enige om, at det»fine«skal trækkes ud af madkulturen. (Weekendavisen 21. oktober 2005) Som det ofte er tilfældet med en idé eller en journalistisk artikel spirede dette speciale frem i en undren. I de senere år har jeg som cand.public.-studerende beskæftiget mig med madkultur i forbindelse med min fagspecialisering Kultur og Religion. Sideløbende har jeg som journalist, med fødevarer og forbrug som stofområde, undret mig over, hvor meget et nyt madfænomen, ny nordisk mad, fyldte i de aviser, jeg læste. Konkret har særligt én restaurant, Noma (af nordisk mad), siden sin åbning i 2003 og op gennem 00 erne fået massiv omtale i danske medier. Omtalen toppede, da Noma med sit nordiske køkken i april 2010 blev kåret som verdens bedste restaurant af det engelske blad Restaurant Magazine. Før 2003 fandtes det nye nordiske køkken hverken som begreb eller fænomen 1. Der var et dansk, et svensk og et islandsk køkken osv., men ikke et decideret fællesnordisk køkken. I avisdatabasen Infomedia giver søgninger på nordisk køkken eller nordisk mad før november meget få resultater. I tiden efter det tidspunkt og frem til førnævnte kåring, kommer databasen op med 2757 artikler. Aviserne bugner med omtaler af det nye nordiske madfænomen og Nomas nordiske gourmetkøkken, der ifølge de gastronomiske bagmænd tilbyder et personligt, nordisk gourmetkøkken, hvor typiske tilberedningsmetoder, nordiske råvarer og vores fælles madkulturelle arvegods udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang (Redzepi & Meyer, 2006:9). I 2004 stod Nomas bagmænd, Claus Meyer og René Redzepi, bag afholdelsen af Nordisk Køkkensymposium. Ved denne lejlighed blev begrebet det ny nordiske køkken et fællesnordisk samarbejde omkring nordisk madkultur mellem Danmark, Norge, Sverige, Færøerne, Island, Grønland, Finland og Åland. I forbindelse med symposiet udarbejdede og underskrev tolv nordiske kokke et manifest for det ny nordiske køkken, som med sine ti regler siden hen har fungeret som ledetråd for forskellige madkulturelle tiltag i Norden. 1 Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad OPUS WP1: 2 Noma åbnede 24. november

6 Udover at være et projekt for kokke er den nordiske mad blevet et intellektuelt projekt, idet den er genstand for forskning inden for så forskellige forskningsgrene som sundhedsvidenskab, sociologi, sensorik og gastronomi 3, innovation og oplevelsesøkonomi (Scheuer, John D. & Nickelsen, Niels 2009) og historie (Andersen 2009). Endelig er den nordiske mad blevet et erhvervs- og kulturpolitisk projekt, idet de nordiske fødevareministre, i regi af Nordisk Ministerråd, ad flere omgange har givet store millionbeløb til synliggørelse af nordiske råvarer og nordisk mad inden for og uden for Norden. Et af fokusområderne for madbevægelsen var fra begyndelsen at udbrede den nye mad til den brede befolkning. Således er der i manifestet for det ny nordiske køkken tale om, at køkkenet skal: (...) invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fællesprojekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden (Bilag 1: Manifest for det Ny Nordiske Køkken). Visionen om madens offentlighed, altså tilgængelighed eller åbenhed for alle i samfundet, undrede mig, når jeg sad med morgenavisen. For umiddelbart så jeg ikke bredden i madkulturen repræsenteret i de forskellige avisers journalistiske behandling. Selvom der var forskel på den måde, aviserne behandlede emnet på, havde jeg ofte indtryk af, at artiklerne havde et vist elitært præg med artikler om konkurrencer for internationale stjernekokke, uddeling af Michelinstjerner til dyre gourmetrestauranter eller interview med gastronomiske personligheder i ind- og udland. Enkelte gange faldt jeg over artikler, hvori almindelige forbrugere optrådte passivt. Eksempelvis i en reportage i Politiken, hvor René Redzepi tager en flok forbrugere med ud for at finde danske svampe. Men det hørte absolut til sjældenhederne. Det undrede mig også, at når Claus Meyer, eller en anden af de gastronomiske personligheder, talte om den nye madbevægelse, var deres sprogbrug om gastronomien ofte ganske avanceret og ikke umiddelbart nemt at afkode. Tilsvarende fandt jeg en nuanceret brug af metaforer og andre sprogbilleder i visse avisers dækning af den nye madkultur. Jeg oplevede altså et skisma mellem intentionerne bag madbevægelsen og fremstilingen af den. Formålet med dette speciale er således at bidrage til forståelsen af, hvordan den nye nordiske madkultur og tilgængeligheden af den er formidlet i danske aviser fra 2003 til Fagretninger bag dannelsen af Ny Nordisk Hverdagsmad, som er en del af OPUS-projeket, som det er beskrevet på 5

7 Problemformulering Således er jeg nået frem til følgende problemformulering: Hvordan er ny nordisk mad dækket i BT, Politiken og Weekendavisen fra 2003 til 2010, herunder på hvilke måder kommer visionen om en folkelig, ny nordisk madkultur til udtryk i aviserne? For at besvare problemformuleringen vil jeg arbejde mig igennem følgende forskningsspørgsmål: Hvordan skabes madkultur, herunder hvilken betydning har teoretiske klasser og status for smag? Hvordan bliver det nye madfænomen dækket af nicheavisen Weekendavisen, dagbladet Politiken og populæravisen BT, og hvilke forskelle ses i den journalistiske dækning de tre aviser imellem? Hvordan bliver iværksætternes vision om en bred madkultur dækket i de udvalgte aviser, og hvordan adskiller det sig fra de gastronomiske entreprenørers intention? Hvilken sammenhæng er der mellem avisernes dækning af ny nordisk mad (herefter NNM) og udviklingen i pressesystemet fra omnibuspresse til segmentpresse? Afgrænsninger Det nye nordiske køkken er i et medieperspektiv interessant på mange måder. I manifestet for det nye nordiske køkken slås for hver enkelt af de ti regler et tema an, der kunne være spændende at undersøge i krydsfeltet mellem medier og madkultur. Blandt andre kunne det være relevant at analysere, hvorvidt danske medier med deres fortælling om det nordiske køkken har formidlet de værdier, som det nordiske køkken jvf. manifestet står for. Køkkenet skal nemlig: (...) udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region (Bilag 1: Manifest for det Ny Nordiske Køkken). Tilsvarende kunne hver af de øvrige ni regler danne baggrund for analyser i en dansk mediekontekst. Når jeg har valgt at fokusere på buddet om en bred madkultur, er det, fordi der er i spændingsfeltet mellem madkulturteori og nyere medieteori ligger interessante og relevante perspektiver, der gennem analyser kan belyse nutidige tendenser i det danske samfund og på det danske mediemarked. Mine analyser begrænser sig til artikler fra tre danske aviser af ressourcemæssige årsager. Jeg har fravalgt elektroniske medier som tv, radio og internet af flere årsager. For det første findes der 6

8 ingen database, hvorfra jeg kunne have hentet alle elektroniske indslag 4, hvorfor indsamling af data er meget sværere. For det andet er aviser en af de største stofleverandører i den journalistiske fødekæde (Lund 2000:55). Ved at kombinere BT, Politiken og Weekendavisen rammer jeg et bredt udsnit af avisernes nyhedsformidling, idet jeg dermed har henholdsvis en populæravis 5, et dagblad og en nicheavis med i analysen. Specialets opbygning Specialet introducerer i kapitel 2 ny nordisk mad gennem et udvalg af officielle kilder. Jeg præsenterer begreber, definitioner og skitserer kort baggrunden for og udviklingen af det nordiske køkken og visionen om den nye nordiske madkultur. Jeg besvarer problemformuleringen gennem dels en kultursociologisk tilgang til mad som kulturskaber og markør og dels en medieteoretisk tilgang med fokus på flere nyere tendenser på det danske mediemarked. Derfor indleder jeg kapitel 3, specialets teorikapitel, med i første del at introducere forskningen i madkultur gennem forskellige videnskabelige positioner. Gennemgangen af disse fungerer som baggrund for en uddybning af en række teoretiske begreber om mad og identitet. I dette kapitels anden del præsenterer jeg to aktuelle udviklinger i det danske medielandskab. Helt konkret inddrager jeg 1) medialiseringsteori om forholdet mellem medier, samfund, kultur og forbrug og 2) tesen om segmentpressen. Ifølge forskere (Schultz 2007 m.fl.) bevæger danske dagblade sig væk fra omnibusidealets princip om, med en tilnærmet objektivitet, at beskrive alt for alle, mod en segmentpresse, hvor avisernes stofudvælgelse er segmenteret mod målgrupper. I kapitel 4 redegør jeg for min dataindsamling og udvælgelse af analyseenheder, metode og analysedesign, ligesom jeg definerer de variabler og kategorier, jeg koder efter. I specialets analysekapitel 5 kortlægger jeg, hvordan de tre valgte aviser har dækket NNM gennem en kvantitativ indholdsanalyse og en kvalitativ analyse med fokus på fortællerammer. Efter at have præsenteret resultaterne inddrager jeg i en diskussion de teoretiske betragtninger om udviklingen i det danske pressesystem og de sociokulturelle perspektiver om madkulturens skabelse i eliten. De vil bidrage til en forståelse af avisernes journalistik om det nye madfænomen og svare på, hvorledes de tre aviser har dækket den nordiske madbevægelse forskelligt. Endelig samler jeg i kapitel 6 specialets teoretiske og empiriske pointer i en konklusion. 4 Infomedia tilbyder kun elektroniske nyheder 5 Definitioner på avisernes type jvf. Hjarvard 2007 m.fl. 7

9 Kapitel 2: Introduktion til ny nordisk mad For at definere NNM og introducere specialet præsenterer jeg i dette kapitel det nye nordiske køkken. I præsentationen tager jeg udgangspunkt i nogle centrale begivenheder i perioden fra november 2003 til maj 2010 samt et udvalg af officielle dokumenter forbundet med disse begivenheder: Manifestet for det Ny Nordiske Køkken, Århus-deklarationen fra Nordisk Ministerråd, samme råds program Ny Nordisk Mad samt OPUS-forskningsprojektet manifest for Ny Nordisk Hverdagsmad. Gennem disse dokumenter beskriver jeg madbevægelsens visioner for det nye nordiske køkken, herunder hvordan initiativtagerne ønsker, at madkulturen skal udbredes blandt almindelige forbrugere. Definition Begrebet nyt nordisk køkken opstod i forbindelse med Nordisk Køkkensymposium, der blev afholdt i november I programmet for symposiet står: (...) det nye nordiske køkken er ikke en revitalisering af et gammel nordisk køkken, men snarere en innovativ vitalisering, idet køkkenet bygger på nordiske råvarer, nordiske værdier og traditionelle tilberedningsmetoder som saltning, syltning og rygning (Bilag 2: Nordisk Køkkensymposium). I begyndelsen henvises der i aviserne til det nye ved køkkenet, men efter nogle år forsvinder den henvisning i de fleste artikler. Specialets udvalgte aviser bruger forskellige begreber; ny nordisk mad, nordisk mad, nordisk madkultur, nyt nordisk køkken og det nye nordiske køkken. Når jeg refererer fra artiklerne, vil jeg loyalt bruge disse skiftende begreber. Selv vil jeg bruge det nye nordiske køkken, når der er tale om restaurantkøkkenet. I de situationer, hvor initiativtagerne taler om at brede madbevægelsens tanker ud, så køkkenet bliver en del af den hverdagslige madkultur i danske hjem, institutioner og skoler, vil jeg anvende ny nordisk mad, forkortet NNM. 8

10 Noma åbner Selvom den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og kokken René Redzepi i kogebogen Noma - Nordisk mad (2006) understreger, at Nomas køkken ikke er det nordiske køkken, men blot én blandt flere måder at udfolde det ny nordiske køkken på, og de derved bringer det antielitære element på banen og opfordrer til udvikling af flere forskellige nordiske køkkener (Redzepi & Meyer, 2006:12), er der ingen tvivl om, at det nordiske køkken ikke var blevet verdensberømt uden Noma. Restaurantens bagmænd har været primusmotorer for udviklingen af det nordiske køkken. Noma åbnede i 2003 i et nyt nordisk kulturhus i pakhuset Nordatlantens Brygge i København. Pakhuset husede Islands, Færøernes og Grønlands repræsentationer, og Claus Meyer var af bygningens ejere blevet udset til at skabe en restaurant, der afspejlede det nordiske og særligt det nordatlantiske køkken. Meyer hentede to unge kokke René Redzepi og Mads Refslund 6 fra henholdsvis restaurant Kong Hans og The Paul til at stå for den daglige drift (Redzepi 2010:11). I restaurantens første menukort formulerede partnerne visionerne for køkkenet: Med Noma ønsker vi at tilbyde et personligt, nordisk gourmetkøkken, hvor typiske tilberedningsmetoder, nordiske råvarer og vores fælles madkulturelle arvegods udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. I sin yderste konsekvens ser vi det som vores udfordring at medvirke til en genrejsning af det nordiske køkken, så det favner det nordatlantiske, og med sin velsmag og regionale egenart lyser op i verden (Redzepi & Meyer 2006:9). Det danske køkkens selvrespekt lå på nulpunktet, og dansk mad blev ikke omtalt med stolthed, men snarere som en udkogt kliché. Det ønskede partnerne 7 bag Noma at lave om på (Redzepi 2010:11). Symposium og manifest for det nye nordiske køkken Meyer skriver i artiklen Det nye nordiske køkken 8, at det nye køkken skal bygge på det rige udvalg af nordiske råvarer og dermed fremme disse råvarers mangfoldighed. Det nordiske køkken skal 6 René Redzepi og souschef Mads Refslund ragede uklar med hinanden, og sidstnævnte forlod efter blot to måneder Noma (Redzepi 2010). 7 Udover Claus Meyer og René Redzepi også iværksætteren Kristian Byrge. 8 Meyer, Claus: Det nye nordiske køkken: 9

11 rejses som et vitalt køkken, der tager smagskvaliteter, råvarer, opskrifter, traditioner og eksperimenter alvorligt. I de andre nordiske lande forsøgte kokke også med traditionelle råvarer og tilberedningsmetoder at tage kampen op mod amerikansk fastfoodkultur og supermarkeders ensartede udbud af varenumre (Redzepi & Meyer 2006). Kokke fra Danmark, Norge, Sverige, Grønland, Finland, Åland, Island og Færøerne mødtes derfor i november 2004 i København for sammen at skabe en ny stolt fortælling om nordiske råvarer og et nordisk køkken. Kokkenes møde blev kaldt Nordisk Køkkensymposium. Mødet mundede ud i, at kokkene under ledelse af Claus Meyer og daværende præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi, Jan Krag Jacobsen, underskrev Manifest for det Ny Nordiske Køkken (Bilag 1). Manifestet dikterede ti regler for det nye nordiske køkken. Tanken var, at den nye bevægelse skulle udspringe fra køkkenet, men for at lykkes måtte man stille en lang række fordringer til de fødevareerhvervet og det politiske system. I Noma - Nordisk mad (2006) fortæller Claus Meyer, at det er hans overbevisning, at manifestet fungerer som ledestjerne for virksomheder og organisationer i Norden, der arbejder med at skabe nye nordiske føde- og drikkevarer. Initiativer, der ifølge Meyer, vil få forbrugerne til at søge indsigt: (...) og varerne vil dermed blive demokratisk tilgængelige frem for at være gastronomiske kunstværker, der kun er forbeholdt en snæver elite. Det sidste er på alle måder meget langt fra vores forestilling om et nordisk køkken (Redzepi & Meyer 2006:12). Symposiet var støttet økonomisk af Nordisk Ministerråd, og i uddybningen i manifestet beder kokkene ministerrådet om at etablere et sekretariat, der forankrer den fremadrettede indsats for at udvikle og udfolde det nordiske køkkens potentiale (Bilag 1). Nordisk Ministerråd og Ny Nordisk Mad Ønsket om et sekretariat blev opfyldt af Nordisk Ministerråd allerede året efter. I juni 2005 vedtog de nordiske fødevareministre på deres årlige møde Århus-deklarationen om Ny Nordisk Mad (Bilag 3). Deklarationen understøtter manifestet og giver samtidigt retningslinjer for ministerrådets politiske program Ny Nordisk Mad : 10

12 Ny nordisk mad kan tilbyde forbrugeren en øget livskvalitet gennem velsmagende og sund mad baseret på nordiske råvarer fra hav (sjö) og land. (...) Nordiske fødevarer og nordisk madkultur har i en lang periode været under stærkt pres fra andre madkulturer og verdenskøkkener, samt af den måde samfundet udvikler sig på. Men også manglen på identitet og viden har haft en indflydelse. (...) Ny nordisk mad skal samtidig fremme den nordiske bevidsthed om nordisk mad og øge den fælles identitet, som kan tjene til gensidig inspiration og madkulturel udvikling de nordiske lande imellem. (...) Ministerrådet beslutter at igangsætte et fremadrettet arbejde om ny nordisk mad, der skal fremme den nordiske bevidsthed om nordisk mad og øge den fælles identitet og livskvalitet samt markere Norden internationalt (Bilag 3: Århus-deklarationen). Med programmet Ny Nordisk Mad, der havde et budget på 22,6 millioner danske kroner, ville ministerrådet udvikle, fremme og synliggøre de værdier og potentialer, som ligger i nordiske madvarer og nordisk madkultur. Programmet støttede fra 2007 til 2009 aktiviteter inden for tre områder: 1) Synliggørelse og profilering, 2) Regioner og værdiskabelse og 3) Netværk. Som en del af det første område ønskede programmet at støtte arrangementer med en bred folkelig tilgang. Madkulturen skulle udbredes til befolkningen med aktiviteter for almindelige mennesker, børn og unge (Bilag 4: Program for Ny Nordisk Mad). Således følger Ny Nordisk Mad manifestets opfordring til et samarbejde med den enkelte forbruger. Programmet blev siden forlænget fra i programmet Ny Nordisk Mad II. Projekt OPUS og manifest for ny nordisk hverdagsmad Fælles forankring og befolkningens sundhed var også udgangspunktet for forskningsprojektet OPUS, der med 100 millioner kroner fra Nordea Fonden blev skudt i gang med en konference i juni 2009 på Copenhagen Business School. Forskningsprojektet løber fra 2009 til 2013 og har hjemsted på et OPUS-center på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet LIFE. På dets hjemmeside kan man læse følgende om forskningsprojektets vision: OPUS, der står for optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost, vil sikre det videnskabelige grundlag for, at kommende generationer af danskere igennem en sundere livsstil, en regionalt baseret kost og madkultur vil udnytte deres potentiale til bedre trivsel, positiv mental og fysisk udvikling, optimal sundhed og 11

13 sygdomsforebyggelse. Projektet tilstræber, at denne viden udbredes til befolkningen og skaber grundlag for ændret adfærd blandt andet gennem skoler og institutioner. 9 Som den første del af OPUS' syv forsknings-delprojekter stod Claus Meyer i spidsen for, sammen med kokke og ernæringseksperter, at udvikle et nyt måltidssystem Ny Nordisk Hverdagsmad, der skal udbredes i de danske hjem. Ifølge eksperterne skal hverdagskøkkenet repræsentere ånden fra det nordiske (kokke)køkken. På hjemmesiden appellerer OPUS-projektet til professionelle mad- og sundhedsfolk om at være med til at forme fremtidens nordiske mad ved at foreslå opskrifter på nyt nordisk hverdagsmad. Værd at bemærke er det, at appellen ikke omfatter forbrugere. Kapitel 3: Teori Specialets ramme er dels kulturteoretisk og dels medieteoretisk, idet jeg som cand.publicstuderende med specialisering i Kultur og Religion er tværfagligt positioneret. I første del af præsentationen af specialets teoretiske ramme vil jeg gennemgå tilgange til madkultur. Gennemgangen fungerer som en oversigt over de vigtigste positioner, når det gælder udviklingen af kulturelle præferencer for mad. Derefter vil jeg gå i dybden med sociologiske perspektiver af sociologerne Georg Simmel og Pierre Bourdieu, der begge har undersøgt, hvordan maden kan tjene som markør af fællesskaber og som distinktion. Til slut vil jeg konkretisere perspektiverne om madens sociale, kulturelle og distinkte egenskaber ved kort at beskrive det danske køkkens historiske, kulturelle konnationer. I anden del af teorikapitlet beskriver jeg to nutidige mediefænomener, der relaterer sig til dækningen af NNM. For det første den, at medier er med til at videreføre og skabe madens kulturelle konnotationer i kraft af en medialisering af samfundet, kulturen og forbruget. Sideløbende med medialiseringen har danske aviser øget deres fokus på livsstils- og forbrugerjournalistisk, som går under fællesbetegnelsen servicejournalistik. En stor del af artiklerne om NNM kan kategoriseres som servicejournalistik. For det andet beskriver jeg, hvordan der, ifølge flere medieforskere, er sket et skred i det danske pressesystem, der bevæger sig fra et omnibusideal mod en segmentpresse, hvor aviserne i højere grad skriver til specifikke målgrupper. Dette får betydning for avisernes dækning af et kultur- og livsstilsfænomen som NNM. 9 Om OPUS 12

14 Del 1: Madkultur Positioner i madkulturforskningen Den mad, vi spiser, er ikke bare næring, men bærere af mening og betydning. Den retter vores opmærksomhed mod kernetemaer i kulturen og den kollektive identifikation (Jenkins 1999:37). Sociologen Lotte Holm skriver i Mad, mennesker og måltider samfundsmæssige perspektiver (1995), at maden er et bindeled mellem menneske og natur, mellem den indre kropslige verden og den ydre verden. Hun skriver, at vi taler om identitet på mange planer, når vi taler om vores mad og spisevaner. Om os selv som kroppe og borgere i samfundet, som medlemmer af en familie, en slægt, et køn, en klasse osv. Mad kan således ses som knyttet til kulturelle koder (Holm 1995). Antropologien har derfor, først i traditionelle og siden moderne samfund, undersøgt mad som et kulturelt fænomen. Særligt siden 1980'erne har også sociologien beskæftiget sig med madens sociale dimensioner (Holm & Iversen 1997:38). Forskningen i madkultur har været domineret af forskellige positioner. De mest betydningsfulde forskningsmæssige bidrag kan placeres i funktionalismen, strukturalismen eller poststrukturalismen. Funktionalismen forstår normer og regler omkring mad og spisning ud fra deres funktion i det kulturelle system, de er en del af. Med andre ord er maden et kommunikationsmedium for normative reguleringer, der er med til at sikre den sociale orden og integration over tid og sted. De sociale strukturer vedligeholdes blandt andet ved hjælp af praksisser omkring tilberedningen og serveringen af maden (Andersen 2000:236; Eder 1996:61). En fremtrædende funktionalist inden for fødevarestudier er den britiske antropolog Audrey Richards. Gennem studier af sydafrikanske stammer belyser hun, at det at producere, tilberede og spise mad er med til at sikre de sociale strukturers fortsatte eksistens. Blandt andet spiller maden en rolle i forhold til livscyklus, interpersonelle relationer og den sociale gruppes struktur (Mennell et al. 1992:7). Strukturalismen har sine rødder i sprogvidenskaben. Dens overordnede idé er, at den sociale virkelighed skal betragtes som et system af relationer, hvor elementerne bestemmes ved de relationer, som de indgår i (Broch 2000:316). Strukturerne fortolkes ud fra et oppositionsprincip, hvor kategorierne får mening gennem deres indbyrdes forskelligheder (Broch 2000: ; Lévi- Strauss 1968:28-29). Eksempelvis får sund mad sin mening gennem modsætningen til usund mad. Normer og forestillinger omkring mad opfattes altså inden for strukturalismen som kulturelt skabte og knyttet til sociale strukturer (Eder 1996:63, 66; Mennell et al. 1992:8). En af strukturalismens vigtigste bidragsydere er den franske filosof og antropolog Claude Lévi- Strauss. I The Culinary Triangle (1966) skriver han, at mad ligesom sproget er struktureret i et 13

15 universelt system. Det enkelte menneskes madmæssige præferencer opstår på baggrund af en trekantsstruktur bestående af relationerne; rå, tilberedt og rådden. Hvor det rå er strukturelt forbundet til naturen, har det tilberedte forbindelse til kulturen, idet tilberedning er udtryk for en kulturel transformation. Det rådne er ligeledes en transformation af det rå, men en naturlig én af slagsen. Den kulinariske trekant er ifølge Lévi-Strauss et system, som kan anvendes til at analysere social adfærd i specifikke samfund (Lévi-Strauss 1968:35). Den britiske antropolog Mary Douglas undersøger ligeledes maden som symbol. I Deciphering a Meal (1972) beskriver Douglas, hvordan et måltid, ligesom sproget, er bygget op omkring bestemte strukturer. I modsætning til Lévi-Strauss universelle tilgang til mad har Douglas fokus på, hvordan måltidet er med til at organisere det enkelte menneskes konkrete erfaringer og reflekterer sociale relationer. Douglas ser madkategorier som en form for koder for det sociale, hvor kategorierne samler sig i modsætningspar som acceptabelt/uacceptabelt og farligt/ikke farligt, der dermed udtrykker hierarki, inklusion og eksklusion, grænser og krydsning af grænser (Douglas 1972; Mennell et al. 1992:9-10). Modkritik: Materialisme og individualisering Funktionalismens og strukturalismens forståelser af mad er blevet kritiseret for forestillingen om mad som primært kulturelt og socialt funderet. En modreaktion er den kulturelle materialisme. Fortalerne for den fokuserer på materielle og økologiske forhold som årsag til forskellige kulturers madpræferencer. Madnormer forklares med deres nytte for det enkelte menneskes fysiske selvopretholdelse eller den fysiske omverdens økologiske balance og kan kun med tiden opnå social betydning (Mennell et al. 1992:14-16). Andre viderefører de strukturalistiske og funktionalistiske ideer om mad som værende relateret til menneskers position i samfundet og den kollektive og personlige identitet, men tilført et større fokus på individet. Den franske sociolog Claude Fischler peger på, at det moderne samfunds individualisering betyder, at de sociale strukturer i stadig mindre grad regulerer den enkeltes madvalg. Ifølge Fischler befinder mennesket som omnivor, altædende, sig i et grundlæggende paradoks: På den ene side må det hele tiden søge ny mad for at sikre en varieret kost, men må på den anden side også være på vagt over for potentielt farlig mad. Dette paradoks afhjælpes af kulturelle normer, regler og systemer. Men i urbaniserede, industrialiserede, moderne samfund forandres og svækkes de madmæssige begrænsninger, som ellers giver retningslinjer for den enkeltes valg af mad (Fischler 1980: ). 14

16 Den britiske sociolog Anthony Giddens ser forbrug, herunder mad, som redskaber i individets bestræbelser på at skabe en sammenhængende selvidentitet i det individualiserede og institutionaliserede senmoderne samfund (Giddens 1996:230). Fischlers og Giddens fokus på individualisering er omdiskuteret. Kritikere hævder, at der stadig er faste og træge normer og regler for, hvad man spiser hvornår, samt at der er væsentlige sociokulturelle mønstre i madpræferencer (Holm & Iversen 1999; Warde 1997:125). I dag kombineres antropologiske feltstudier med sociologiske analyser i sociokulturelle studier af sammenhængen mellem mad og sociale klasser og andre aspekter som køn, forbrug, etnicitet og sundhed (Kayser Nielsen 2003:176). Madens sociale dimensioner Den tyske sociolog Georg Simmel var en af de første sociologer, der analyserede dagligdags emner som mad og spisning. Allerede først i det 19. århundrede beskæftigede han sig med forbindelsen mellem vores smagspræferencer og position i samfundet. I essayet Måltidets sociologi (1910) gør Simmel opmærksom på, at det at spise mad ikke blot er en biologisk nødvendighed, men et kompliceret og dobbelttydigt fænomen. At spise er ifølge Simmel på én gang noget ekstremt individuelt og samtidig det mest naturlige fællesskab. Spisningens almenmenneskelige karakter gør, at spisningen bliver indhold i fælles handlinger, ikke mindst måltidet, der har enorm social værdi og socialiserende kraft (Simmel 1998: ). Mad er ikke blot med til at forene mennesker i fællesskaber, men også med til at adskille et fællesskab fra andre. Den danske sociolog Kathrine O Doherty Jensen skriver i artiklen Mad og identitet (2003), at vi gennem maden og spiseregler kategoriserer hinanden og understreger ligheder og forskelle mellem os og dem. Når vi deler et måltid og spiser de samme retter, får vi noget til fælles (Jensen 2003:51). Fødevarer spiller således en rolle i dannelsen af et menneskes eller en gruppes identitet, både fra en biologisk, psykologisk og social synsvinkel. Her kommer Simmels to grundfunktioner tilknytning og adskillelse i spil. Funktionerne var oprindeligt tænkt som en forklaring på sociale klassers markering af afstand mellem vi og dem gennem mode (Simmel 1998:109). Mennesket søger både den individuelle særegenhed eller udskillelse og samtidig den sikkerhed og fralæggelse af ansvar, som ligger i efterligningen af andre (Simmel 1998:134). Jensen bruger dog Simmels grundfunktioner til at forklare måltidets betydning for markeringen af fællesskaber. Forbrug og mad kan markere en afstand til almindeligt forbrug og dermed mere almindelige mennesker. En fødevare kan for eksempel skille sig ud fra andre ved pris, 15

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning Seminarets tema Det fælles måltid er en illustration af, hvorledes kollektiv erindring og kollektiv forventning er knyttet til en konkret materiel manifestation, der samtidig har en institutionel og kulturel

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv

Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv Niels Kærgård Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3528 2264 E-mail: nik@foi.ku.dk

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Jon Sundbo, RUC Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Hvad er en oplevelse? 2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Kaffen koster 100 kr + 50 kr oveni for musik Servicen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere