Byrumsprogram Operaallmenningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byrumsprogram Operaallmenningen"

Transkript

1 september 2007 Byrumsprogram Operaallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S

2 Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: Konsulent Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv 1610 København V Danmark Partner: Helle Lis Sørholt, Arkitekt MAA, M. Arch. Projekt koordinator: Lin Skaufel, Arkitekt MAA Projekt arkitekt: Lærke Jul Larsen, Arkitekt MAA : Arkitekt studerende: Anna Klara Lundberg Underkonsulenter SLA A/S Værkstedsmagasinet Refshalegade A København K Danmark Belysningsrådgiver Hansen & Henneberg Vibevej København NV Danmark GEHL ARCHITECTS ApS Gl. Kongevej 1, 4. tv. DK-1610 Copenhagen V CVR-nr.: Tel.: Fax:

3 Byrumsprogram for Operaallmenningen Hensigten med dette byrumsprogram er at skabe et aktivt værktøj i udviklingen af Operaallmenningen. Det er intentionen fra alle parter, at Operaallmenningen skal være et byrum af høj arkitektonisk og bylivsmæssig kvalitet - et nyt, særligt byrum i Oslo. Dette byrumsprogram har fokus på bylivet i Operaallmenningen. Programmet beskriver, på et diagrammatisk niveau, hvordan Operaallmenningen kan understøtte og tilrettelægges for bylivet ud fra de forudsætninger, som er tilstede. Den indledende del af programmet beskriver overordnet visionerne fra konkurrencen: Nyt Byliv i Bjørvika. Kapitlet ser ydermere på Operaallmenningen i relation til Bjørvika. Efter introduktionen findes en opsummering af byrummets hovedpointer - ønskes et hurtigt overblik anbefales det at læse dette sammen med indledningen til hvert kapitel (se nedenfor). De følgende kapitler udgør byrumsprogrammets hoveddel. Disse kapitler beskriver - livet, terræn, kant og belysning - i den fremtidige Operaallmenning. Som indledning til hvert af disse kapitler findes to opsummerende sider med titlerne Vision og Anbefalinger. Disse opsummerende sider er smutvejen til at danne sig et hurtigt overblik over byrumsprogrammet. Introduktion 04 Opsummering 09 Forudsætninger 11 Livet 27 Terræn 37 Kant 49 Belysning 57

4 i n t r o d u k t i o n Et stærkt hovedgreb Helhedsplanen for Bjørvika tager udgangspunkt i et markant hovedgreb. Hovedgrebet udmærker sig ved at være struktureret omkring en række allmenninge. Disse allmenninge udgør Bjørvika s primære byrum, og er karakteriseret ved at spænde fra fjorden og ud til de omkringliggende bydele. Allmeningene danner tydelige samlingspunkter i planen, og sikrer at bydelens rekreative byrum forbindes med det øvrige Oslo. Allmenningene danner planens præcise og enkle greb, som overordnet giver bydelen en flot struktur med et klart og forståeligt hierarki. Det er planens styrke, at alle allmenninge - og derved alle primære byrum - er tilrettelagt efter samme princip. Dette betyder, at havde planen indeholdt byrum, der brugte et andet princip, f.eks. spændte på tværs mellem to allmenninge, ville planens hovedgreb svækkes. Konkurranseområdet med allmenningene og havnepromenaden slik de er planlagt i reguleringsplanen for Bjørvika - Bispevika - Lohavn (konkurransens nivå 1) Allmenningene i Bjørvika lænker til de omgivende bydele. 8 konkurranseprogram: byrom i bjørvika Diagram fra konkurrenceprogrammet til Byrum i Bjørvika p 0 gehl architects Operaallmeningen

5 i n t r o d u k t i o n Bjørvika Byrum Reguleringsplanen, Designhåndbogen og konkurrence forslaget»nyt Byliv«formulerer visioner for Operaallmenningen. Operaallmenningen skal være Oslo s nye, imponerende og internationale byrum. Operaallmenningen er alene i kraft af sin placering i Oslo noget særligt. Byrummet forbinder byen med vandet og markerer ankomsten til Oslo. Operaalmenningen ligger som en forplads til Sentralstasjonen og den nye Opera. Allmenningen forbinder Sentralstasjonen, Karl Johan, Jernbanetorget, Kvadraturen og Nyland allé. Operaallmeningen er således den allmenning i Bjørvika, som på mest dramatisk vis griber ind i den eksisterende bystruktur. Bjørvika planen i Oslo kontekst Designhåndbogen 2003 beskriver Operaallmenningen som følgende: Operaallmenningen danner forbindelse mellom eksisterende bysentrum, den nye byen og fjorden. Plassromssekvensen skal formidle overgangen til det nye byutviklingsområdet fra Kvadraturen og sentrum for øvrig. Operaallmenningen skal fremstå både som et stort byrom mot sjøen og samtidig som en sekvens av plassrom fra Jernbanetorget via Chr. Fredriks plass til operaens forplass. Operaallmenningen har fond i Østbanehallens sydfasade og åpner seg gradvis mot fjordrommet og det nye operabygget. Viktige vegger i plassrommet er Østbanens sørfasade, Tollbodenes østfasader, vestfasaden til felt A8 (reguleringsplanen) og operaens skråplan. Operaallmenningen skal gjenspeile Bjørvikas representative karakter med operaen som sentralt monumentalbygg. Plassrommenes innhold og utforming skal gjenspeile den representative rollen. Kvalitetene i det beskrevne romforløpet skal videreutvikles. Byrommet danner hovedadkomsten for fotgjengere inn i området og til operaen. Plassekvensen skal utformes slik at fotgjengerbevegelsen blir enkel, oversiktlig og variert. Det skal legges til rette for aktiviteter og attraksjoner som aktiviserer byrommet og bidrar til positiv opplevelse for fotgjengerne. Gater og kryss i plassromssekvensen skal utformes slik at de er underordnet plassrommet, eventuelt som del av plassrommet. Det skal etableres brede gangfelt med fartsreduserende tiltak slik at biltrafikken gjennom området ikke skaper barrierer for fotgjengere. Paviljonger på Chr. Fredriks plass (A6, A7) skal bidra til en ytterligere definering, variasjon og aktivisering av plassekvensen. Paviljongene skal ha publikumsrettede funksjoner, aktivisere plassrommet og ha henvendelse til minst to sider. Paviljongene bør utformes som møbler på plassgulvet. Paviljongene og plassgulvet skal utformes i sammenheng for å oppnå en god helhet. Paléhagen skal bevares og integreres i plassromsekvensen. Ny bebyggelse mellom Nyland allé og operaen skal henvende seg mot allmenningen og aktivisere byrommet. Kontakten med fjorden understrekes ved at havnebassenget trekkes helt inn til Nyland allé i et mindre basseng (E3) som graves opp slik at eksisterende granittkai foran Tollbodene kommer frem i sin helhet. Operagata utformes som bro over vannspeilet slik at vannet kan sirkulere og småbåter kan komme inn i bassenget. Broen må ha en estetisk utforming, siden den blir et viktig visuelt element i allmenningen. Broen skal utformes med et så lett preg som mulig, slik at den i minst mulig grad hindrer sikt mellom fjorden og Operaallmenningen. Broens overkant skal være tilnærmet horisontal i høyde med kaikanten for øvrig. Siktaksen fra Flytogterminalen til fjorden og Hovedøya ivaretas for å understreke områdets viktige rolle som adkomst til byen. Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 0

6 i n t r o d u k t i o n b j ø r v i k a b y r u m Konkurrenceforslaget Nyt byliv I 2004/2005 arrangerede Bjørvika Infrastruktur i samarbejde med Oslo Kommune en konkurrence for Bjørvikas byrum. Denne konkurrence blev vundet af Gehl Architects og SLA A/S. Vinder forslaget»nyt Byliv«foreslog at starte udviklingen af Bjørvika med at tage udgangspunkt i bylivet og byrummene - og først derefter udvikle områdets bygninger. På denne måde kan bygningsarkitekturen understøtte livet i den kommende bydel. Konkurrence forslaget Nyt Byliv skitserede en proces med tre niveauer: 1. Liv 2. Terræn (byrummet) 3. Kant (bygningerne). Bylivet og de aktiviteter, der vil foregå i Bjørvika s allmenningene, afspejler hver enkelt allmennings omgivelser og opland. Dette skaber et byområde med mange forskellige typer af byliv og aktiviteter. liv terræn + + kant = byrum Illustration fra konkurrence forslaget Nyt byliv - SLA & Gehl Architects p 0 gehl architects Operaallmeningen

7 i n t r o d u k t i o n Konkurrenceforslaget Nyt Byliv Et karakteristisk træk i Nyt Byliv er, at havnepromenaden og allmenningenes terræn foreslås koblet sammen ved en gennemgående karakteristisk belægning. Et andet gennemgående tema er vandtilstande - vand som damp, brus, is, spejlende, klukkende, sprøjtende osv. Hver allmenning er således karakteriseret ved en særlig vandtilstand. Dette giver hver allmening en særegen karakter, og danner samtidig udgangspunkt for varierede aktiviteter og derved byliv. Endelig understøtter forslaget ideen om, at byrummets kant understøtter livet. Kanten skal både i kraft af sin formgivning og aktiviteter inviterer til byliv. I Nyt byliv beskrives Operaallmenningen således: I Operaalmenningen spejler himlen sig i rummets mange fordybninger og fladen responderer og ophober regnvand og dis. En sammenhængende spejlflade trækker fjorden visuelt og rumligt ind i byen og skaber mulighed for at gå på vand, lege med vand eller glide på is... I konkurrenceforslaget trækkes fjorden op til Christian Frederiks plads i form af en vandhinde, som er gangbar og som spejler himlen. Rummet er tænkt som et storslået ankomstrum til byen, Bjørvika og Operaen. Et event rum, som fungerer godt over året og døgnet - et byrum som er en særlig oplevelse en vintermorgen såvel som en sommernat. Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 0

8 Opsummering Her gives en opsummering over byrumsprogrammets hovedpointer. Ønskes der et hurtigt overblik over dokumentet anbefales det at læse de indledende sider Vision og Anbefalinger i hvert kapitel.

9 o p s u m m e r i n g liv - skab en bylivsdestination - lad de omkringliggende funktioner agere bylivsdynamoer - brug allmenningens sanselige elementer til at skabe identitet og særlige oplevelser - aktiver byrummet så det skaber både rekreative oaser og udfordrende aktiviteter - skab god balance mellem allmenningens mange brugere og aktiviteter - skab et byrum, der opleves trygt og behageligt hele døgnet - arranger store events og kulturelle begivenheder terræn - terrænbearbejdningen samler byrummet via en gennemgående belægning - terrænet understøtter et mangfoldigt byliv - terrænet skaber god balance mellem trafik og fodgængere - vandspejlet spejler himmelen og årstiderne. - træalléen skaber rekreative opholdsmuligheder og sanselige oplevelser - fjordbassinet skaber særlige opholdsmuligheder - terrænet sikrer udsynet til Operaen og fjorden kant - attraktiv kanter aktiverer byrummet - kanten underbygger allmenningens identitet som storslået og internationalt byrum - kanten understøtter allmenningens brugergrupper - kanten tilbyder ophold og repræsenterer den lille skala Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 0

10 i n t r o d u k t i o n p 010 gehl architects Operaallmeningen

11 Forudsætninger - Byrummets skala - Sigtelinier - Kulturhistorie og beplantning - Funktioner og brugere - Bygningshøjder og niveauer - Bevægelse - Solforhold - Vand og vind - Potentialer og udfordinger

12 f o r u d s æ t n i n g e r Byrummets skala De forudsætninger, der ligger til grund for Byrumsprogrammet for Operaallmenningen, er baseret på materiale fra både Reguleringsplanen, Designhåndbogen og konkurrence forslaget»nyt Byliv«fra Operaallmenningens forudsætninger præsenteres i det følgende kapitel m fodboldbane 1: 4000 stortorvet, oslo 1: 4000 Bankplassen, oslo 1: 4000 operaallmenningen, oslo 1: 4000 p 012 gehl architects Operaallmeningen

13 mennesker med skugga 1: 500 mennesker med skugga 1: 500mennesker med skugga 1: 500 f o r u d s æ t n i n g e r Byrummets skala Operaallmenningen er et MEGET stort rum. Dette giver på den ene side mulighed for at skabe et storslået byrum. Desværre betyder størrelsen også, at der er risiko for, at Operaallmenniningen vil opleves som et dødt byrum, fordi der ikke er mennesker nok til at befolke det. Operaallmenningen åbner yderligere op til et endnu større rum - fjorden - og dette vil gøre oplevelsen af byrummets udstrækning endnu større. Skalareferencer forsøger at illustrere rummets størrelse. Operaallmenningen kan rumme; næsten 5 fodboldbaner, Youngstorvet 3 gange eller Bankpladsen næsten 13 gange. Afhængig af gåhastigheden vil det tage mellem 2-4 minutter at krydse Operaalmenningen. youngstorget, oslo 1: 4000 rådhusplassen, oslo 1: m-1.5 min 200m-3 min mennesker med skugga 1: 500 SKALA 1: m 100 m 200 m 300 m Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 013

14 f o r u d s æ t n i n g e r Sigtelinier Ved Operaallmenningen ligger en række vigtige sigtelinier mod både byrummet og fjorden. I Reguleringsplanen for Bjørvika ligger der en fredet sigtelinje - fra Sentralstasjonens sydlige indgang og ud mod Hovedøya. Mange sigtelinier går fra Operaallmenningen og mod fjorden, men en del går også den modsatte vej. Operaallmenningen med Operaen i forgrunden skal også præsentere sig smukt fra fjorden og Havnepromenaden, derfor er disse sigtelinier også af stor vigtighed. fredet sigtelinie udsigt mod byrummet og fjorden fra Karl johan og jernbanetorget En meget omdiskuteret sigtelinje går fra Jernbanetorget og mod fjorden. Dennne sigtelinie er illustreret på billedet nedenfor. Her ses Operaen og Ekebergåsen. I dag står der flere elementer i sigtelinjen fra Karl Johan. Fontænen med skulpturen blev placeret på stedet i 1980 erne, og dette element blokerer for sigtelinien. Fontænen foreslås derfor flyttet. Alléens grønne blade vil om sommeren tage en del af udsynet til Operaen, men vinteren vil der tilgengæld være frit udsyn. sigtelinjer fra byens gader Operaalmenningen har mange indgange. Den ligger som et visuelt destinationspunkt for enden af adskillige gader, og dette bør udnyttes i byrummets endelige udformning. Akershus Festning sigtelinie mod Hovedøya p 014 gehl architects Operaallmeningen

15 f o r u d s æ t n i n g e r Sigtelinier Kanten definerer rummet En af Operaallmenningens udfordringer er dets størrelse, som det netop er illustreret under Byrummets skala. Allmenningens store flade giver den både storslåethed, men størrelsen er også udfordrende iforhold til at skabe byliv. Allmenningens kantzone kan bidrage til rummets liv, hvis den er aktiv og tilbyder funktioner, der bidrager til bylivet. Arealet mellem Nyland allé og Operagata er grundlæggende afhængig af en aktiv kant, hvis der skal være byliv her, da arealet er domineret af trafikårer på begge sider (se under Bylivszoner). Udformningen af bygningsvolumet (A8 i reguleringsplanen) kan diskuteres set i forhold til temaet om sigtelinier. Uanset hvilken udformning bygningsvolumet får er det afgørende, at der skabes en veldefineret og aktiv kant. Dersom man vælger at trække volumet længere tilbage, betyder det, at allmenningens byrumsflade bliver endnu større og derved stilles endnu større krav til at gøre den aktiv og levende. vigtige Sigtelinier til operaen Sigtelinier til operaen vil blotlægge forskellige kig til den ekspressive bygning. Nogle steder vil der være panoramiske kig, hvor man fornemmer bygningens helhed. Andre steder vil man opleve operaen i brudstykker. Denne variation i udsynet til Operaen er en kvalitet, der bør udnyttes. Sigtelinien fra Jernbanetorget mod Operaen (beskrevet på forrige side) er særlig vigtig, da Operaen via denne sigtelinie kan bringes tættere på byen. Friholdte sigtelinier og Operaallmenningens udstrækning/ kant er to forhold som bør finde en god balance. Når byggefeltet mellem Operagate og Nyland allé diskuteres bør disse to forhold vægtes nøje. Illustationerne på denne side viser, hvordan selve Operaallmeningen som byrum vil opleves med og uden bygning. Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 015

16 f o r u d s æ t n i n g e r Kulturhistorie og beplantning Kulturhistorie På Operaallmenningen er en række elementer fredet. Den historiske kajkant blotlægges ved udgravningen af et nyt bassin. En række bygninger og facader er fredet, og deres historiske baggrund vil få betydning i det fremtidige byrum. Beplantning Beplantningen på og omkring Operaallmenningen fremtræder med forskellig status. Den historiske allé er fredet. Resten af beplantningen kan fjernes eller bevares i forhold til stedets fremtidige kvaliteter. fredede fasader, bygninger og kajkanter. oslo Sentralstasjon Fredet facade springvand anbefales flyttet til anden lokalitet Fredet historisk allé vejtræer eksisterende beplantning med mulighed for fældning park fremtidig udvikling af beplantning diskuteres eksisterende- planlagt og fredet beplantning Palehagen fredet historisk allé Toldbod Fredet bygninger eksisterende VEJBEPLANTNING planlagt NY VEJBEPLANTNING Børsen Fredet bygning Før og nu Historisk foto fra Markeringen viser Operaallmenningens udstrækning idag. Bevaret Historisk kajkant med fortøjningsankre fra 1700 talllet Eksisterende kajkant Historisk kajkant gemt under belægning - graves frem Operaparken Fremtidig udvikling - ifølge reguleringsplan grønt område Børsens haveanlæg p 016 gehl architects Operaallmeningen

17 f o r u d s æ t n i n g e r Funktioner og brugere station/shopping kultur Oslo Sentralstasjon / shopping kontor/forretning ca prs. i døgnet går gennem stationens indgang syd i dag mixed use Diagrammet viser, at alle Operaallmenningens omkringliggende funktioner er kulturinstitutioner, station og erhverv. Dette betyder, at byrummet præges af mennesker i transit og besøgende til diverse funktioner. Den faste garnison (f.eks. i kraft af beboere) er svagt repræsenteret, og det er en udfordring i forhold til at befolke byrummet til hverdag. hotel Forretning, kontor, P-hus fremtidig udvikling Forretninger, kontor P-hus under jord forrige P-hus Børsen kontor toldbod kontor, museum kontor thon Hotel Opera Hotel, restaurant, bar, konference faciliteter. I reguleringsplanen: bolig, almen nyttigt, kontor, forretning, beværtning, m2 max 20% forretninger i stueetagen Opera Estimeret årligt besøgstal: ca Arbejdspladser: ca. 350 I reguleringsplanen: hotel, almen nyttigt, kontor, forretning, beværtning, m2 max 20% forretninger i stueetagen Station station/shopping Kultur kultur Kontor kontor/forretning / Blandet mixed use brug (ikke bolig) Boliger hotel Fremtidig fremtidig udvikling Muligt P-hus under fremtidig jord P-hus Eksisterende forrige P-hus P-hus Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 017

18 f o r u d s æ t n i n g e r Bygningshøjder og niveauer Bygningerne omkring Operaalmenningen er varierede både i højde, funktion og udtryk. Bygningerne der knytter sig til den eksiterende by er lave, mens de fleste af de nye bygninger vil blive væsentligt højere. Bygnings kanten er varieret ikke alene i forhold til højder mens også arkitektonisk, historisk, estetisk og funktionelt. byrummets omliggende bygningshøjder byrummets niveauer Oslo Plaza, Stationens administrationsbygning og Postgirobygget giver byrummet en kraftig ryg mod nord. Diagrammets stiplede bygninger illustrerer de bygninger som i dag er oppe til diskussion. Da deres udformning og højde endnu er uvis er de i Byrumsprogrammet altid illustreret ved samme stiplede signatur. (+ 21) (+ 21) (+ 31) (+ 33) 2,08 2,22 2,50 2,55 2,00 1,89 2,08 1,81 2,17 1,92 4,8 1, etager 5-10 etager 3-5 etager 1-3 etager (Tal fra; Mulighetsstudie. parkeringshus under Christian Fredriks Plass, LPO Arkitekter) (+ x ) bygningshøjder ifølge Reguleringsplan p 018 gehl architects Operaallmeningen

19 f o r u d s æ t n i n g e r Bygningshøjder og niveauer I Operaallmenningen findes terræn i forskellige niveauer. Operaallmenningens store flade er stort set plan (se modsatte side), men der findes et markant niveauskifte op til plateauet foran Stationens syd indgang. Derudover vil vandspejlets niveau variere i de forskellige bassiner. Disse niveauskift kan bruges til at skabe dramatik, og bør udnyttes i forhold til opholdsmuligheder. Overdækning ved stastionens syd indgang Nedgang til p-kælder Bygning krager ud over taxi holdeplads Muligt vandspejl Nyland allé Planlagt fjordbassin Bilbro i Operagata Fodgængerbro til Operaen Operaens plateau Stationens syd indgang på hævet plateau Trappe til plateau Elevator til p-kælder og plateau Trappe til plateau Rampe til plateau Mur Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 019

20 f o r u d s æ t n i n g e r Bevægelse Byrummet gennemskæres af store trafikårer. Trafikken vil være en udfordring i forhold til at skabe byliv og få oplevelsen af et sammenhængende byrum. Operaallmenningen er velforsynet i forhold til kollektiv trafik. Trygge forbindelser i form af cykelstier og velplacerede fodgængerforbindelser vil skabe gode forhold for de bløde trafikanter. Fodgængere Vigtige ganglinier Fodgængerbevægelser i gader Havnepromenadens fodgængerrute Cykler Ruter cykelfelt med cykelfelt Mulighed for cykling Operaallmenningens gode infrastrukturelle forudsætninger skaber grobund for et integrerende byrum, som alle brugergrupper har nem adgang til. cykelfelt Udformningen af Operaallmenningen skal underordne sig kravene om universel udformning, så alle brugergrupper sikres frie bevægelsesmønstrer. Universel udformning får særlig betydning for terrænbearbejdningen i allmenningen, og behandles derfor også under kapitlet Terræn. (Læs mere om universel udformning i Temahefte Byrum og Gaterum) p 020 gehl architects Operaallmeningen

21 f o r u d s æ t n i n g e r Bevægelse Offentlig transport Trikk Bus Tog s Stoppested/ Station / station s Biler primær Primær bilrute bilrute sekundær Sekundær bilrute bilrute s primær bilrute s sekundær bilrute s s s s s s s Nyland allé: biler/ dag Operagata: biler/ dag Langkaigata: biler/ dag (Tallene er prognoser for 2025) Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 021

22 f o r u d s æ t n i n g e r Solforhold Operaalmmeningen har meget attraktive solforhold. Byrummet begunstiges af både formiddags- og eftermiddagssol. Særlig områderne med eftermiddags- og aftensol vil kunne blive attraktive opholdsteder. Operaallmenningen har et stort potentiale for rekreative aktiviteter både sommer og vinter. Mellem maj og august har Oslo soltimer pr. måned og Operaalmmenningen kan blive et sted, hvor man kan nyde dette. Formiddags sol om sommeren 1. juli kl Aften sol om sommeren 1. juli kl Formiddags sol ved jævndøgn 21. marts kl Aften sol ved jævndøgn 21. marts kl p 022 gehl architects Operaallmeningen

23 % 25% n 30 0 f o r u d s æ t n i n g e r MAI - AUG W % 15% 10% 5% 60 0 e Vand og vind s SEP - APR W % % vind om vinteren Det er potentielt vindproblemer ved Stationens sydlige indgang. Her vil den kolde vind fra nord blæse ind over de ventende og nyankomne. 20% 15% 10% n 5% s e Vind Den sydvestlige vind kommer kraftigt ind fra fjorden, og Operaalmmeningen åbner op til fjorden. Vintervinden fra nordøst er kold og fugtig. Ca. 1/3 af året må man regne med, at der blæser en frisk brise eller mere. Vand Vandniveauet i Bjørvika skifter under normale omstændigheder mellem -0, ,14 m. Men i ekstreme tilfælde kan det variere fra -1, ,09 m. Hvis der placeres trapper ned til vandet, kan de nederste trin være oversvømmet i perioder % 25% n % 15% % MAI - AUG W % s e KAJKANT KOTE 1,50 = CA. 2 METER OVER MIDDELVAND NIVEAU HØJSTE OPSERVERET VANDSTAND + 2,09 M MIDDEL HØJVAND NIVEAU+ 0,14 M vind om sommeren % % Om sommeren kommer vinden hovedsagelig fra syd. Dette 20% 300 er en varm vind, og den 0 60 vil de fleste dage ikke 0 15% have negativ 10% indflydelse på bylivet. Den problematiske 5% vind vil være fra SEP - APR nord via sporterrænet. W OFFENTLIGT BAD e n MIDDEL VAND NIVEAU +- 0 M MIDDEL LAV VAND NIVEAU - 0,14 M LAVESTE OPSERVERET VANDSTAND - 1,13 M BADEMULIGHEDER BÅDAKTIVITETER s TRAFIKOMRÅDE TIL SØS 0 niveau i forhold til Søkort og landkort er ikke tilsvarende middel vandstand. Kote 0 på landkortet ligge ca 0,44 meter over middel vandstand. Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 023 INDUSTRIHAVN

24 f o r u d s æ t n i n g e r Operaallmenningens potentialer Forudsætningerne danner grundlaget for, hvordan byrummet tilrettelægges - så byrummets potentielle problemer minimeres og dets potentialer optimeres. Operaallmenningen har mange enestående potentialer og gode forudsætninger at tage udgangspunkt i - og disse potentialer bør være en klar ledetråd i både byrumsprogrammet og senere i designfasen. Operaallmenningen har i kraft af sine herlighedsværdier, markante destinationer, imponerende størrelse og centrale placering alle muligheder for at blive et markant og attraktivt byrum i Oslo. 01. Herlighedsværdier Operaallmenningen har mange herlighedsværdier; nærheden til fjorden, lange sigtelinier, gode klimatiske forhold med meget sol, den fredede allé, den ny Opera osv. er altsammen med til at skabe gode forudsætninger for, at Operaallmenningen bliver attraktivt. 02. Stor tilgang af mennesker Der er mange mennesker, som hver dag vil krydse pladsen - det er et stort potentiale i at invitere dem til ophold og derved skabe et levende byrum. 03. centralt og koblende Opreraallmenningen ligger helt centralt i byen - mellem fjorden, det eksisterende Oslo og det nye Bjørvika. Ydermere kobler den op til byens hovedåre - Karl Johan - og den kommende havnepromenade. Allmenningens centrale placering giver den gode forudsætninger for at blive et centralt mødested i Oslo. 04. Store destinationer - stort rum Rummets nationale destinationer har et stort potentiale for at præge allmenningen på en positiv måde og tilføre byrummet identitet og særlige aktiviteter. Rummets størrelse giver muligheder for at skabe et imponerende byrum, der kan rumme begivenheder af stor skala. p 024 gehl architects Operaallmeningen

25 f o r u d s æ t n i n g e r Operaallmenningens udfordringer 01. stort og udflydende rum Operaallmenningens store udstrækning er en udfordring. Allmenningens bygulv er en stor flade, der skal aktiveres. Flere steder er allmenningen indrammet af en udefineret kantzone, og ydermere ligger allmenningen i forlængelse af et endnu større rum - fjorden. Alt dette kan betyde, at det er svært at skabe en sammenhængende rumlighed, og at byrummet vil fremstå udflydende. 02. Introverte bygninger og få aktive kanter Operaen er som kulturfunktion traditionelt introvert. Operaens kulturelle status har mulighed for at præge rummet omkring sig, men hvis dette ikke er et klar målsætning, er der risiko for, at Operaen kun i lille grad henvender sig til uderummene og ikke bidrager til bylivet i Operaallmenningen. Østbanehallens shoppingcenter har også en udfordring i at åbne sig op mod pladsen. Operaallmenningen har en række udfordringer som skal tages svært alvorlig - og løses! - for at byrummet kommer til at fremstå med den kraft, det er tiltænkt. Operaallmenningen har på potentialesiden alle forudsætningerne for at blive Oslo s imponerende, internationale og levende byrum. De udfordringer allmenningen står overfor kan imidlertid sløre potentialerne så drastisk, at Operaallmeningen ikke bliver det smukke byrum, som det fortjener. 03. Trafikeret Operaallmenningen vil potentielt blive negativt påvirket af den trafik, som passerer gennem byrummet. Trafikken kan sløre de umiddelbare herligheder - kontakten med fjorden, sigtelinierne til Operaen osv. Endelig kan trafikken forringe mulighederne for at skabe attraktive rekreationsmuligheder og derved byliv. 04. Rent transit rum Hvis de mange mennesker i transit ikke tilbydes attraktive opholdsmuligheder, vil de bare haste gennem byrummet. Dette vil gøre Operaallmenningen til et rent transit rum, og den vil ikke opleves som et levende byrum. Operaallmenningen GEHL ARCHITECTS P 025

26

27 Livet - Visioner for livet - Potentialer og risiko - Transit / kultur / rekreation - Bylivszoner - Bylivsdynamo - Stemningsbilleder

28 l i v e t transit Vision Operaallmenningen skal være Oslo s nye storslåede byrum - ikke alene i størrelse men også i oplevelse. Den internationale karakter skal skinne igennem, og rummets kvalitet skal være på højeste niveau. De mange besøgende skal undres, begejstres, bjergtages. Allmenningen skal se umådelig flot og imponerende ud, men skal også sende oplevelser hjem. Pladsen skal tilbyde møder, oplevelser og sanseindtryk som formidler det særlige ved dette sted, dette rum, ved Oslo og Norge. Operaallmenningen har gode forudsætninger for at blive et særligt byrum - store herlighedsværdier med vandets nærhed, attraktive destinationer såsom Operaen, mange mennesker der bevæger sig gennem rummet og endelig ligger den strategisk placeret i Oslo s overordnede netværk. Disse kvaliteter skal dyrkes og styrkes yderligere. Allmenningen skal præges af et dynamisk byliv både til hverdag og ved store events. Byrummet skal invitere til en mangfoldighed af aktiviteter og brugergrupper. rekreation Et velbalanceret byliv Operaallmenningen skal have en god balance mellem sine mange brugergrupper. På trods af allmenningens mange mennesker i transit skal det efterstræbes, at allmenningen bliver en central destination for kulturbegivenheder og rekreation i Oslo. Dette vil skabe en god udveksling mellem transit-aktiviteter og øvrige aktiviteter og være vigtig for at skabe en levende allmenning. Et velbalanceret forhold mellem biltrafik og fodgængere vil også være centralt. SPORTSPARK Home Sweet Home kultur Urban Bazar en destination for byliv Operaallmenningen i sig selv skal være så attraktivt et byrum, at mennesker strømmer til. Operaallmenningen skal tilbyde et byliv Oslo ikke har andre steder. Byrummet skal bidrage med at løfte Bjørvikas visioner om en unik, visionær bydel i international klasse. Allmenningen skal indrettes efter en målsætning om at tilbyde spændende byliv både for dem, der bruger byrummet til daglig, og for dem, der besøger Oslo fra nær og fjern. Almenningen skal være en attraktiv destination over hele døgnet, ugen og året. 03. Et storslået byrum med den lille skala repræsenteret Operaallmenningen skal være et storslået ankomstrum for byen og Operaen. Hvis allmenningen skal blive et levende sted i sig selv, er det vigtig, at den evner at tilbyde gode pladser for livet i den lille skala. Der må tillrettelægges for rekreation af høj kvalitet så man i Operaallmenningen kan udfolde sig, se, tale sammen, høre, sidde, stå og gå i relation til dens herlighedsværdier. 04. aktive kanter og funktioner - aktiv allmenning Operaallmenningens omkringliggende funktioner og måden de relaterer sig til rummet er afgørende for, om Operaalmmeningen bliver et levende byrum. De funktioner og bygninger, som ligger ud til Operaallmenningen, skal bidrage til at generere allmenningens indhold og byliv. p 028 gehl architects Operaallmeningen

Byrumsprogram Havnepromenaden

Byrumsprogram Havnepromenaden marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,

Læs mere

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035 Bjørvika havnepromenaden bjørvika P 035 036 Havnepromenaden bjørvika Bjørvika 38 40 42 43 44 45 46 47 48 49 50 52 54 55 - Bjørvika > Visioner - Bjørvika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers KULTURTÆPPET - et nyt kulturelt byrum i Randers et skitseforslag udformet i et samarbejde mellem Randers Kommune, Værket og RUM april 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 geografisk placering side 4 idébeskrivelse

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Byrumsprogram Bispekilen

Byrumsprogram Bispekilen November 2007 Byrumsprogram Bispekilen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S OPDRAGSGIVER Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge KONSULENT Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv. 1610 København

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079 Lohavn havnepromenaden lohavn P 079 p 080 Havnepromenaden lohavn Lohavn 82 84 86 87 88 89 90 91 92 93 94 96 98 99 - Lohavn > Visioner - Lohavn > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057 Bispevika havnepromenaden bispevika P 057 p 058 Havnepromenaden bjørvika Bispevika 60 62 64 65 66 67 68 69 70 71 72 74 76 77 - Bispevika > Visioner - Bispevika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Cykelparkering og byrum

Cykelparkering og byrum KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Cykelparkering og byrum INDHOLD 2 3 KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Om Stationen I dag Parkering Trafik Station og byrum 8 UNDERSØGELSER Cykel-parkeringshus 3000 cykel og et byrum Cykler

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 J U U L F R O S T A R K I T E K T E R - B Y, B Y G N I N G S - O G L A N D S K A B S A R K I T E K T E R - R E F S H A L E V E J 1 4 7-1 4 3 2 K Ø B E N H A V

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

VISUALISERING IKKE FÆRDIG

VISUALISERING IKKE FÆRDIG 48 VISUALISERING IKKE FÆRDIG Introduktion Hvad er Ressource City? Ressource City: Kontekst Ressource City: Masterplan Ressource City: Områder Ressource City i fremtiden 49 ORGANISERING ER RG BO LG ZONERNE

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD DET FLYDENDE FORENINGSHUS FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere