- nyeste retspraksis. Kommune for deres arbejde med at højne kvaliteten på parkeringsområdet. Den nye trappemodel for erhvervsejendommes

Transkript

1 Nyhedsmagasin for kommuner Nr. 03/2013 horten yder full-service juridisk rådgivning til kommuner, offentlige og private virksomheder Alder og handicap - nyeste retspraksis Ros til Københavns Kommune for deres arbejde med at højne kvaliteten på parkeringsområdet Klimatilpasningsprojekter - status på MedfinansieringsAftaler Den nye trappemodel for erhvervsejendommes spildevandstakster

2 Klavs V. Gravesen Afdelingsleder, Indholdsfortegnelse Side 4 Alder og handikap - nyeste retspraksis EU-Domstolen har fastslået, at nedsat tid kan være en tilpasningsforpligtelse, en arbejdsgiver skal tilbyde handicappede medarbejdere. Side 7 Klimatilpasningsprojekter - status på medfinansieringsaftaler Medfinansieringsbekendtgørelse har siden 1. februar 2013 givet spildevandsselskaberne mulighed for over spildevandstaksterne at deltage i finansiering af både private og kommunale anlægsprojekter. Leder Side 8 Ros til Københavns Kommune for deres arbejde med at højne kvaliteten på parkeringsområdet Justitsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at sikre et gennemskueligt grundlag for parkeringsafgifter. Arbejdsgruppen har nu afleveret sin afsluttende rapport Efter en sommer, hvor flere aktuelle kommunale emner har været på forsiden af fysiske og elektroniske medier, står sensommeren og efteråret for de kommunale forvaltninger i valgkampens tegn. Kulegravning af store og små spørgsmål og udfordring af tidligere vurderinger om kommunens lovlige opgaver er ofte på dagsordenen. Nogle af de juridiske problemstillinger, som bliver sat på spidsen i valgkampen, er også behandlet i dette nummer af Ret & Indsigt. Det er fx kommunernes mulighed for at delegere sagsbehandling (sagsforberedende arbejde) til private og rammerne for kommunernes garantistillelse for selskabers låntagning i KommuneKredit. Endnu et højaktuelt emne, som kan få stor betydning for kommunerne, og som vi har meget fokus på i Hortens energisektorgruppe, er regeringens ressourcestrategi på affaldsområdet. Miljøministeren forventes at offentlig gøre ressourcestrategien efter sommer ferien. Den forelå ikke ved redaktionens afslutning. Så snart ressourcestrategien bliver offentliggjort, kan I se vores vurdering af strategiens indhold og konsekvenser på Hortens hjemmeside og på vores relevante LinkedIn-grupper (fx juridiske nyheder for kommuner, affaldssektoren i Danmark mv.). Karakteristisk for alle de sager og emner, som kommer op under valgkampen, eller som vi behandler i Ret & Indsigt, er, at de juridiske rammer måske har flyttet sig, eller at kommunen bevæger sig ud på uprøvet land, hvor det er vanskeligt at se hjørnestene og derfor svært for forvaltningen at rådgive politikerne om kommunens kompetencer. Vores løbende sparring med kommunale kunder og samarbejdspartnere har givet os anledning til at lave et brush-up-kursus på juridiske emner, som er velkendte, men hvor forvaltningen har brug for at få bekræftet eller finpudset det juridiske judgement til valgkampen og ikke mindst til vejledningen af en ny kommunalbestyrelse, hvor ikke alle fuldt ud har indsigt i rammerne for kommunens aktiviteter. Horten har sammensat et intensivt brush-upkursus, der som udgangspunkt er målrettet til kommunale direktioner og chefgrupper. Kurset skal give den enkelte eller gruppen et overblik over nyeste praksis og ændrede regler inden for de centrale juridiske områder, som er relevante for den kommunale dagligdag, og som er aktuelle på den politiske dagsorden. Vi sammensætter kurset konkret for de enkelte, afhængig af specifikke ønsker, konkrete behov eller vores vurdering af fokus på baggrund af en dialog med deltageren eller deltagerne. Et sådant kursus er også oplagt som en del af introduktionen til en ny kommunalbestyrelse eller en ny borgmester, som har brug for at kende de overordnede rammer for de opgaver, kommunalbestyrelsen eller borgmesteren står over for at skulle varetage. I kan læse mere om dette tilbud på Hortens hjemmeside, horten. dk/arrangementer. God læselyst! Side 12 Ændringer i håndhævelsesloven og nyt udbudsdirektiv vedtaget Dette års 1. udgave af Ret og Indsigt, bragte en artikel om de foreslåede ændringer til håndhævelsesloven. Ændringen er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. juni Side 14 Den nye trappemodel for erhvervsejendommes spildevandstakster Naturstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om den variable del af spildevandstaksten i høring. Bekendtgørelsen er en udmøntning af den ændring af betalingsloven. Side 16 Må et advokatfirma eller andre private hjælpe med forberedelsen af afgørelsessager? Folketingets Ombudsmand har i en ny udtalelse forholdt sig til lovligheden af en ordning, hvor en offentlig myndighed fik hjælp fra en advokat med at forberede nogle afgørelsesager. Side 19 Ny aftale om energispareaktiviteter 1. september 2013 træder en ny bekendtgørelse om energiselskaberne spareindsats i kraft. Side 20 Ny praksis om garanti for el og varmeselskaber Ministeriet anbefaler, at der etableres en udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan stille garanti for private varmeforsyningsanlæg, der også producerer el. Side 22 Leverandørs uretmæssige ophævelse af kontrakt kunne ikke udelukke leverandøren fra at deltage i fremtidige udbud Den 4. juni afsagde Højesteret dom i sagen mellem I/S Vestforbrænding og DSV Transport A/S. Ret & Indsigt udgives af: Horten partnerselskab Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Ret & Indsigt produceres af 727 Redaktionen er afsluttet den 19. august 2013 Titel: Ret & indsigt ISSN (Papirform): ISSN (Online): Side 24 Opkrævning af ventelistegebyrer ved udlejning af almene boliger Almene boligorganisationer har fået mulighed for at opkræve et årligt ventelistegebyr hos medlemmerne, for at medlemmet kan bevare sin anciennitet på den pågældende boligorganisations venteliste. Side 26 Ekspropriation til spildevandsanlæg efter selskabsgørelse Vandselskaberne er ikke i medfør af lovgivningen tillagt nogen formel rolle i ekspropriationssager. Der opstår derfor tvivl om, hvilke opgaver, vandselskabet kan udføre, og hvilke opgaver, kommunen skal udføre.. SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER SIDE 03 RET & INDSIGT/indholdsfortegnelse

3 Finn Schwarz Marianne Lage Alder og handicap nyeste praksis om forskelsbehandlingsloven EU-Domstolen har fastslået, at nedsat tid kan være en tilpasningsforpligtelse, en arbejdsgiver skal tilbyde handicappede medarbejdere. Samtidig har Østre Landsret taget stilling til, hvornår medarbejdere, der ikke umiddelbart ved fratræden forlader arbejdsmarkedet, er berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens 2a. Handicap Sagernes faktiske omstændigheder To medarbejdere blev opsagt som følge af sygefravær. For den ene medarbejder, var der ikke truffet nogen foranstaltninger, og medarbejderen var ikke blevet tilbudt deltidsarbejde. Medarbejderen tiltrådte efterfølgende en ny stilling som receptionist i et andet firma, hvor hun fik stillet et hæve-/sænkebord til rådighed, og med en arbejdstid på 20 timer ugentligt. Den anden medarbejder blev opsagt på grund af fravær efter at havde pådraget sig en piske smældsskade. Efterfølgende blev medarbejderen tilkendt førtidspension på baggrund af en vurdering af hendes arbejdsevne, der udgjorde ca. otte timer pr. uge i langsomt tempo. EU-Domstolen blev anmodet om at tage stilling til (I) handicapbegrebet, (II) om det er en del af handicapbegrebet at vurdere, hvilke kompensationsforanstaltninger den pågældende har brug for, (III) om nedsættelse af arbejdstiden kan indgå i de foranstaltninger, der er omfattet af forpligtelserne i forskels behandlingsdirektivet, og endelig (IV) hvorvidt det er i strid med forskelsbehandlingsloven at anvende funktionærlovens 120-dages regel med forkortet varsel ved opsigelse af en person, hvis der ved optællingen af antallet af sygedage indgår sygedage foranlediget af handicap. Handicapbegrebet EU-Domstolen udtalte, at det afgørende for, om en person er handicappet, er, om den pågældende har en funktionsnedsættelse, der medfører en begrænsning i den pågældendes mulighed for at deltage i erhvervslivet. Det er uden betydning, hvad årsagen til denne begrænsning er, herunder om begrænsningen er en følge af sygdom, er medfødt eller opstået ved en ulykke. Domstolen præciserede, at det er afgørende, at begrænsningen er langvarig. Arbejdsgiveren havde procederet på, at begrebet handicap skulle forstås således, at det var umuligt at udøve en erhvervsmæssig aktivitet. Dette afviste EU-Domstolen, og udtalte samlet: Begrebet handicap skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige SIDE 04 RET & INDSIGT/Alder og handicap nyeste praksis om forskelsbehandlingsloven barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af langvarig karakter. Kompensationsbehov Domstolen fastslog, at en langvarig funktionsnedsættelse, der ikke afføder behov for særlige hjælpemidler, og som alene eller i det væsentlige medfører, at den pågældende person ikke er i stand til at arbejde på fuld tid, skal anses som et handicap. EU-Domstolen udtalte, at vurderingen af handicapbegrebet ikke afhænger af tilpasning s- forpligtelsen, men at vurderingen af handicap skal foretages forinden. tilside satte hermed Vestre Landsrets praksis fra 2007, hvor Vestre Landsret fastslog en sammenhæng mellem handicapbegrebet og det forhold, at tilpasningsforpligtelsen (alene) var en nedsættelse af medarbejderens arbejdstid. Fremover må det således først afgøres, om der er tale om et handicap, og derefter må der tages stilling til et eventuelt kompensationsbehov. Nedsættelse af arbejdstid EU-Domstolen fastslog, at den opremsning af foranstaltninger, som er indeholdt i direktivteksten ikke er udtømmende, og at en foran staltning er kendetegnet ved, at foranstaltningen gør det muligt for medarbejderen at fortsætte med at udøve sin beskæftigelse uanset handicappet. Derfor kan nedsættelse af arbejdstiden indgå i de foranstaltninger, der er omfattet af arbejds giverforpligtelsen. Domstolen præciserede dog samtidig, at direktivet hverken kræver ansættelse, forfremmelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med den pågældende stilling, når tilpasningsforpligtelserne er foretaget. Domstolen afviste derfor, at EU-Domstolen pålagde den nationale (danske) kompensationsforanstaltninger domstol i det konkrete tilfælde at afgøre, om skal indgå i vurderingen af en sådan foranstaltning nedsættelse af begrebet handicap og arbejdstiden fører til en uforholdsmæssig æ SIDE 05 RET & INDSIGT/Alder og handicap nyeste praksis om forskelsbehandlingsloven

4 stor byrde for arbejdsgiveren. EU-Domstolen tager således ikke stilling til den konkrete sags faktiske forhold. Anvendelse af 120-dages reglen EU-Domstolen afviste, at fravær på grund af sygdom begrundet af handicap kan medtælles, når dette fravær skyldes, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger. EU-Domstolen tog imidlertid ikke stilling til, hvorvidt en arbejdsgiver kan opsige med forkortet varsel, når fraværet skyldes medarbejderens handicap, men overlod det til danske domstole i den konkrete sag at afgøre, hvorvidt bestemmelsen forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendig for at nå dette mål. Alder Funktionærlovens 2a Efter funktionærlovens 2a har en medarbejder, der opsiges efter at have været ansat i mere end 12 år, ret til fratrædelsesgodtgørelse. Formålet med denne fratrædelsesgodtgørelse er at lindre overgangen til ny beskæftigelse for medarbejdere, som har været ansat i samme virksomhed i mange år. Efter funktionærlovens 2a, stk. 3, mistes denne ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis medarbejderen vil oppebære folkepension eller vil oppebære ret til pension efter en arbejdsgiver betalt pensionsordning, hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år. EU-Domstolen fastslog i 2010, at funktionær lovens 2a, stk. 3, er i strid med EU-retten. Østre Landsrets dom Østre Landsret har behandlet en række sager, hvor alle medarbejderne var blevet opsagt og var berettiget til at oppebære en arbejdsgiverbetalt alderspension, men havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at forlade arbejdsmarkedet. Landsretten udtalte, at funktionærlovens 2 a, stk. 3 ikke kan anvendes, når en medarbejder fortsat ønsker at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. Landsretten vurderede konkret i 14 sager, om den pågældende medarbejder efter opsigelsen havde forfulgt sin erhvervsmæssige karriere. Efter denne dom kan det konkluderes, at medarbejdere, der umiddelbart i tilknytning til deres fratræden søgte og overgik til efterløn, og ikke efterfølgende havde haft eller aktivt søgt erhvervsarbejde, ikke havde ret til 2agodtgørelse. Medarbejdere, der var sygemeldt ved fratræden og efter sygemelding overgik til efterløn uden at søge andet arbejde, fik heller ikke fratrædelsesgodtgørelse. Østre Landsret tilkendte fratrædelses godtgørelse efter funktionærlovens 2a til de medarbejdere, hvor det kunne dokumenteres, at de i en periode efter fratræden havde søgt eller fået anden beskæftigelse. Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven Sagsøgerne havde tillige krævet godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, men Østre Landsret frifandt arbejdsgiverne med henvisning til, at der stadig var tale om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål. Fremtidig håndtering Der skal foretages en konkret vurdering af, om en medarbejder vil forfølge sin erhvervsaktive karriere hver gang en medarbejder, som kunne få udbetalt alderspension, afskediges. Da denne stillingtagen almindeligvis skal ske på et tidspunkt, hvor der ikke er klarhed over, om funktionæren reelt vil forblive på arbejdsmarkedet, er afgørelsen i praksis vanskelig. Søgning af job i opsigelsesperioden har ikke afgørende betydning, men det vil alligevel give en indikation om medarbejderens hensigt. Arbejdsgiveren vil også kunne bede medarbejderen om at tilkendegive sine fremtidsplaner. Udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse kan også foretages under forud sætning af, at medarbejderen fortsat forfølger sin erhvervsaktive karriere, så der eventuelt er mulighed for at kræve tilbagebetaling, hvis denne forudsætning ikke holder. Retsstillingen er ikke hensigtsmæssig, men der er ikke udsigt til at problemet vil blive løst ved lovgivning i den nærmeste fremtid. Østre Landsrets dom er anket til Højesteret. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz, fs@horten.dk eller advokat Marianne Lage, mla@horten.dk. Klimatilpasningsprojekter status på medfinansierings aftaler Den såkaldte medfinansieringsbekendtgørelse har siden 1. februar 2013 givet spildevandsselskaberne mulighed for over spildevandstaksterne at deltage i finansiering af både private og kommunale anlægsprojekter, som også gavner klimatilpasningsindsatsen. Spildevandsselskaberne har i foråret 2013 haft mulighed for at søge om tillæg til prisloft 2013 for klimatilpasningsprojekter både medfinansieringsprojekter og selskabernes selvstændige investeringer i klimatilpasning. Baggrund og processen Spildevandsselskabernes mulighed for at medfinansiere både private og kommunale klimatilpasningsprojekter gør det muligt via spildevandstaksterne at medfinansiere projekttyper som skybrudsveje, projekter i vandløb og projekter i rekreative områder. Spildevandsselskabernes andel af omkostningerne til det samlede projekt, udgør de nødvendige udgifter, der relaterer sig til håndtering af tag- og overfladevand. Udgiften indregnes i prisloftet som en driftsomkostning til opnåelse af miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet har accepteret ansøgninger, som er indsendt inden 15. april 2013 og suppleret med samtlige, nødvendige oplysninger til brug for vurderingen senest primo august Forsyningssekretariatet modtog ansøgninger om medfinansiering af i alt 31 klimatilpasnings projekter i 2013 fordelt på 20 spilde vandsselskaber. Nogle selskaber har dog efterfølgende valgt at tilbagetrække eller udskyde deres projekter til prisloftet for Langt de fleste projekter er blevet godkendt. En opgørelse over de godkendte projekter viser, at der samlet set for 2013 er givet tillæg til de pågældende selskabers prislofter på kr. Opgørelsen viser derudover, at de samlede omkostninger til projekterne for både selskaber og kommuner over hele leve tiden for projekterne er budgetteret til cirka kr. Derudover har en række selskaber tilmed indberettet nye planlagte investeringer i klima tilpasning i En opgørelse over disse investeringer viser, at der som led i tilpasning til klimaforandringer samlet set vil blive investeret for cirka kr. 20 ud af 98 kommuner og spildevandsforsyningsselskaber har valgt at samarbejde om projekter, som vil være til gavn for begge parter, og at de dermed får mulighed for at dele udgifterne. Line Markert Enkelte af de godkendte projekter er ifølge afgørelserne tilrettelagt således, at projektet er forankret hos spildevandsforsyningsselskabet, eller at samtlige udgifter til et klimaprojekt afholdes af spildevandsforsyningsselskabet. Afhængig af den nærmere udformning af projektet kan parterne i forhold til sådanne projekter overveje, om klimatiltagsprojekterne kan karakteriseres som rene spildevandsprojekter og dermed gennemføres og finansieres via spildevandstaksterne inden for de hidtidige regler. Dette giver mulighed for en mere enkelt aftale mellem kommunen og forsyningen om samarbejdet omkring projektet, da investeringen alene skal godkendes efter prisloftsreglernes almindelige regler om planlagte investeringer. Har du spørgsmål til spildevandsselskabers mulighed for finansiering af klimaprojekter er du velkommen til at kontakte advokat Line Markert, lma@horten.dk. SIDE 06 RET & INDSIGT/Alder og handicap nyeste praksis om forskelsbehandlingsloven SIDE 07 RET & INDSIGT/Klimatilpasningsprojekter status på medfinansierings Aftaler

5 Anders Valentiner-Branth Henrik Sauer Anders Møller Centerchef Ros til Københavns Kommune for deres arbejde med at højne kvaliteten på parkeringsområdet I 2001 påbegyndte Københavns Kommune sammen med Horten et kvalitetsprojekt på parkeringsområdet. For fire år siden nedsatte Justitsministeriet en arbejdsgruppe, der fik til opgave at sikre et gennemskueligt grundlag for parkeringsafgifter. Den arbejdsgruppe har netop afleveret sin afsluttende rapport til justitsministeren. Arbejdsgruppens baggrund Arbejdsgruppen blev nedsat som led i ud møntningen af regeringsgrundlaget fra SIDE 08 RET & INDSIGT/Højere kvalitet på parkeringsområdet november 2007, hvor det fremgik, at den daværende regering gerne ville undgå, at der blev pålagt parkeringsafgifter på et uigennemskueligt grundlag. Derfor fik arbejdsgruppen til opgave dels at kortlægge i hvilke situationer, billisterne oplever at modtage parkeringsafgifter på et uigennemskueligt grundlag, dels at foreslå regelændringer, hvis arbejdsgruppen vurderede, at der var behov for det. Justitsministeriet har været formand for og ydet sekretariatsbistand til arbejdsgruppen, der i øvrigt har været bredt sammensat af repræsentanter fra bl.a. ministerier, kommuner, politiet, private parkeringsselskaber, FDM og Forbrugerrådet. Arbejdsgruppen foreslår en række ændringer af reglerne om parkering. Det drejer sig både om de regler, der finder anvendelse for offentlige parkeringsafgifter og de regler, der gælder for afgifter pålagt på et pålæggelse af en parkerings afgift, såfremt de privatretligt grundlag. begge finder anvendelse på en konkret parkering. Arbejdsgruppens forslag mv. Arbejdsgruppen fastslår bl.a. i rapporten, at For så vidt angår anvendelsen af færdsels - parkering på det offentlige område er lovens 92, stk. 1, nr. 1, om bl.a. indførelse af underlagt de almindelige offentligretlige parkeringsrestriktioner, finder arbejdsgruppen regler og kontrol mekanismer, mens det mest nærliggende at antage, at bestemmelser parkering på en privat parkeringsplads som efter 92 skal være færdselsmæssigt begrundet udgangspunkt er et rent privatretligt eller begrundet i hensyn af mere almen karakter, anliggende, og at parkeringsmyndigheden at de almene hensyn kun kan stå alene, hvis de normalt har frihed til at vælge, hvilken af er væsentlige, og hvis der ikke foreligger bestemmelserne som danner grundlag for færdsels mæssige hensyn, som taler afgørende imod æ SIDE 09 RET & INDSIGT/Højere kvalitet på parkeringsområdet

6 indførelsen af de pågældende foran staltninger. Af andre tilkendegivelser fra arbejdsgruppen kan nævnes: --at arbejdsgruppen ikke har fundet grundlag for at præcisere definitionen af vejkryds eller at indføre en definition af begrebet ind- og udkørsel, --at der ændres på mulighederne for at udstede regler på parkeringsområdet, herunder i kommunale bekendtgørelser, --at der foreslås indført en ændret regulering af standsning og parkering på fortove og på yderrabatter samt om havari, --at der foreslås udstedt en bekendtgørelse indeholdende en generel regulering af området vedrørende betalingsparkering, og -- at der sker en ændret regulering af mulighederne for at anvende zoneafmærkning. Arbejdsgruppen finder derimod ikke anledning til at anbefale, at der oprettes et klagenævn på det offentligretlige parkeringsområde, da den retsstilling, som borgeren har i dag, må anses for at være tilfredsstillende. Desuden foreslår arbejdsgruppen, at der skal kunne pålægges mere end én parkeringsafgift for samme parkeringsforseelse. Dette forslag skal ses i lyset af en landsretsdom fra efteråret 2012 (U Ø), der antog, at der i dag ikke er mulighed for at pålægge flere parkeringsafgifter for samme parkering. Flertallet i arbejdsgruppen anbefaler således, at der indføres en ny bestemmelse i færdselsloven, der sikrer, at der kan pålægges mere end én afgift for samme overtrædelse af parkeringsreglerne. Det er dog ifølge forslaget en betingelse, at der kun kan pålægges én afgift i døgnet, og at der maksimalt kan pålægges tre eller fire afgifter. Betydningen af kvalitetsprojektet Københavns Kommune har ydet en markant indsats i forhold til at hæve kvaliteten af administrationen på parkeringsområdet. Horten har bistået kommunen i forbindelse med kvalitetsprojektet, herunder udarbejdet administrationsgrundlaget og bistået kommunen med at udarbejde en vejledning på området samt at udarbejde standarder og at få implementeret de forskellige tiltag i den daglige sagsbehandling. Dette projekt og resultaterne herved er bl.a. nærmere beskrevet af Anders Valentiner-Branth i festskriftet Forvaltningsloven 25 år, side 328ff. Rapporten fra arbejdsgruppen indeholder 25 citater og henvisninger fra administrationsgrundlaget og 12 citater og henvisninger fra den af kommunen udstedte vejledning, og indholdet af disse dokumenter er således i vidt omfang blevet lagt til grund af arbejdsgruppen. Det følger da også af rapportens side 6, side 103 og ikke mindst side 141f, at arbejdsgruppen finder, at det af Københavns Kommune udarbejdede materiale er et velegnet udgangspunkt at tilrettelægge en kommunal parkeringsadministration ud fra. Arbejds gruppen anfører således bl.a. følgende: Arbejdsgruppen finder helt overordnet, at parkantens retsstilling med de forvaltningsretlige regler og principper, der er redegjort for ovenfor, er hensigtsmæssigt sikret i forbindelse med, at offentlige myndigheder pålægger en parkeringsafgift. Arbejdsgruppen har med tilfredshed noteret, at Dansk Parkeringsforening, der er en brancheorganisation for offentlige parkeringsmyndigheder, har erhvervet vejledning om udfærdigelse af parkeringsafgifter og administrations grundlag vedrørende parkerings afgifter, og at foreningens 31 medlemskommuner anvender det fælles grundlag ved pålæggelse af parkeringsafgifter. Arbejdsgruppen finder det således både af hensyn til forbrugerne og for at sikre en effektiv forvaltning vigtigt, at der er ensartede regler på området. Arbejdsgruppen finder det derfor også hensigtsmæssigt, at de øvrige kommuner udsteder lignende vejledninger, og skal i den forbindelse bemærke, at den nævnte vejledning fra Københavns Kommune er et velegnet udgangspunkt herfor. Arbejdsgruppen finder det af hensyn til forbrugerbeskyttelsen samtidig hensigtsmæssigt, at kommuner, som udfører parkeringskontrol, enten udarbejder egen administrationsvejledning eller klart tilkendegiver, at de følger den nævnte vejledning God juridisk forvaltning er effektiv forvaltning De gode resultater, som Københavns Kommune har opnået på parkeringsområdet, vil efter vores opfattelse kunne opnås på mange andre forvaltningsområder, hvor der udøves såkaldt masseforvaltning. Det er naturligvis altid indledningsvist en investering at bruge mange ressourcer på at sikre et højt juridisk niveau, men realiteten er efter vores opfattelse, at der næppe er noget gangbart alternativ hertil, hvis man ønsker at opnå en effektiv forvaltning. Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen gav på Hortens Offentligretsdag den 27. juni 2013 udtryk for tilsvarende betragtninger, idet han frit refereret angav følgende fire nærmere grunde til at bruge ressourcer på at sikre et højt juridisk niveau: --at dårlig regelanvendelse er disrespekt for folkestyret, --at god regelanvendelse er respekt for den enkelte borgers rettigheder, --at god regelanvendelse skaber respekt for den offentlige sektor, og --at det er dyrt meget dyrt at gøre tingene forkert. Vi ser derfor en tendens i den offentlige forvaltning i forhold til, at god regelanvendelse og administration skal opprioriteres, og at dette gælder, selvom de samlede ressourcer bliver mindre. Det fortsatte arbejde med arbejdsgruppens rapport Justitsministeriet har oplyst, at rapporten vil blive sendt i høring, men det må forventes, at de fleste af arbejdsgruppens forslag bliver gennemført. Landets kommuner skal være opmærksomme herpå og bør snarest muligt - efter ændringerne er kendte - sørge for at få tilpasset deres skiltning, praksis mv. Har du spørgsmål til arbejdsgruppens rapport eller reglerne om parkering i øvrigt, er du velkommen til at kontakte centerchef Anders Møller, andmol@tmf.kk.dk, advokat Anders Valentiner-Branth, avb@horten.dk eller advokat Henrik Sauer, hsa@horten.dk. SIDE 10 RET & INDSIGT/Højere kvalitet på parkeringsområdet SIDE 11 RET & INDSIGT/Højere kvalitet på parkeringsområdet

7 Klagefrister for klager vedrørende EU-udbud: Andreas Christensen Klage Før gældende regler Udkast til lovforslag Nugældende regler (som trådte i kraft den 1. juni 2013) David Salomonsen fuldmægtig Klage over ikke at være blevet prækvalificeret 30 kalenderdage 15 kalenderdage 20 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret. Dette forudsætter, at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Øvrige klager, herunder klage over tildeling af kontrakt Klage over indgåelse af rammeaftaler 6 måneder 30 kalenderdage 45 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 45 kalenderdage efter, at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort. 12 måneder 6 måneder 6 måneder Klage skal være indgivet inden 6 måneder efter, at ordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Fristen regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Ændringer i håndhævelsesloven og nyt udbudsdirektiv vedtaget Dette års 1. udgave af Hortens Ret og Indsigt bragte en artikel om de foreslåede ændringer til håndhævelsesloven 1. Ændringen til håndhævelsesloven 1 er nu endeligt vedtaget og trådte i kraft den 1. juni Den ændrede håndhævelseslov svarer i det væsentligste til det udkast til ændring af håndhævelsesloven, som blev sendt i høring d. 21. december 2012 (udkast til lovforslag), dog med visse ændringer af de foreslåede klagefrister. Ændringer til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud Erhvervs- og Vækstministeren udstedte den 29. maj en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud. Ændringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni samtidig med ændringerne til håndhævelses loven. Bekendtgørelsen medfører følgende ændringer: 1. Klagegebyret i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet hæves til kr. 2. Klagenævnet vil fremover have mulighed for at pålægge en klagende virksomhed, der ikke får medhold i en klage, at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver. 3. De tilkendte sagsomkostninger vil maksimalt kunne andrage kr. I sager, hvor Klagenævnet pålægger den indklagede ordregiver at betale klagers sagsomkostninger, kan Klagenævnet dog fravige maksimumbeløbet, forudsat at der er tale om en større sag defineret efter kontraktstørrelse, eller hvis særlige forhold i øvrigt taler herfor. 4. Klagenævnet skal fremover udarbejde og offentliggøre en årsberetning, der formidler indholdet af principielle kendelser. Vedtagelse af de nye udbudsdirektiver Europa-Parlamentet, Rådet og Europa- Kommissionen har indgået en såkaldt provisional agreement om de nye udbudsdirektiver. Der er tale om en politisk aftale, hvilket indebærer at udbudsdirektiverne ikke formelt er vedtaget i EU-systemet. De forventes dog vedtaget i efteråret 2013 og skal være implementeret i Danmark senest 2 år derefter. De nye direktiver skal skabe bedre rammer for effektive offentlige indkøb. Bl.a. giver reglerne mulighed for at justere i eksisterende kontrakter, bedre mulighed for dialog mellem ordregiver og leverandør og medfører at brugen af elekronisk udbud fremmes. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk eller advokatfuldmægtig David Salomonsen, dsa@horten.dk. Klage over indgåelse af kontrakt baseret på rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem 30 kalenderdage Denne bestemmelse blev ikke ændret med lovforslaget 30 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 30 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Fristen regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Det bemærkes, at klager over kontrakter, der ikke er indgået inden loves ikrafttræden den 1. juni 2013, behandles efter de nugældende regler. Klagefrister for klager vedrørende tilbudsloven: Klage Udkast til Nugældende regler (som trådte i kraft den 1. juni 2013) lovforslag Klage over ikke at være blevet prækvalificeret Fremgik ikke af det forslag der blev sendt i høring 20 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 20 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Øvrige klager, herunder klage over tildeling af kontrakt 30 kalenderdage 45 kalenderdage Klage skal være indgivet inden 45 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med. Dette forudsætter, at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Det må formegentligt antages, at fristen skal regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Spørgsmålet er dog ikke behandlet i forarbejderne. Klage over indgåelse af rammeaftaler 6 måneder 6 måneder Klage skal være indgivet inden 6 måneder, efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Det må formegentligt antages, at fristen skal regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Spørgsmålet er dog ikke behandlet i forarbejderne. 1 Du kan læse eller genlæse artiklen på SIDE 12 RET & INDSIGT/Ændringer i håndhævelses loven og nyt udbudsdirektiv vedtaget SIDE 13 RET & INDSIGT/Ændringer i håndhævelses loven og nyt udbudsdirektiv vedtaget

8 Trappemodellen kan illustreres på følgende måde: Mogens Moe Rikke Søgaard Berth Trin 1 <500 m 3 /år Line Markert Trin m 3 /år (m 3 - pris = trin 1-20%) René Frisdahl Jensen Trin 3 > m 3 /år (m 3 - pris = trin 1-60%) Den nye trappemodel for erhvervsejendommes spildevandstakster Naturstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om den variable del af spildevandstaksten i høring. Bekendtgørelsen er en udmøntning af den ændring af betalingsloven, som Folketinget vedtog den 27. juni Lovændringen har til formål at indføre en mere kostægte betalingsstruktur, så den enkelte afleders betaling i højere grad afspejler omkostningerne ved behandlingen af spildevandet. Med ændringen af betalingsloven er der indført en degressiv (faldende) trappemodel for den variable del af spildevandstaksten. Formålet er at sikre en større sammenhæng mellem den takst, kunden betaler for afledning af spildevand, og de omkostninger, der knytter sig til spildevandshåndteringen. Bekendtgørelsen om den variable del af vandafledningsbidraget skal fastlægge de nærmere regler om den nye struktur for beregning af en degressiv kubikmetertakst. Spildevandsselskaberne skal således efter bekendtgørelsen fastsætte differentierede kubikmetertakster for forskellige forbrugsmængder. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. september 2013, og selskaberne skal herefter beregne den variable del af vandafledningsbidrag for den enkelte ejendom efter de nye takster fra 1. januar Trappemodellen Ifølge udkastet til bekendtgørelse fastsættes der en trappemodel med faldende kubikmester takst i takt med et stigende vandforbrug. Modellen har tre trin. De forbrugere, der har det laveste vandforbrug (under 500 m 3 pr. år) er på trin 1, mens forbrugere med det højeste forbrug (over m 3 pr. år) er på trin 3. Det fremgår af bekendtgørelsen, at kubikmetertaksten på trin 2 skal være 20 % lavere end på trin 1, og at taksten på trin 3 skal være 60 % lavere end på trin 1. Det årlige vandforbrug opgøres ifølge bekendtgørelsen pr. ejendom. Det betyder, at en ejendom med fx tre mindre virksomheder, med et vandforbrug på hver 200 m 3, samlet set vil komme på trappens trin 2 for den del af det samlede forbrug, som overstiger 500 m 3. Bekendtgørelsesudkastet indeholder en overgangsordning, hvorefter de nye kubikmetertakster indfases lineært i perioden fra 2014 til udgangen af Trappemodellen er forbeholdt virksomheder, som opererer på markedsmæssige vilkår Det er kun ejendomme, hvorfra der udelukkende drives erhverv på markedsmæssige vilkår, som bliver omfattet af trappemodellen. Offentlige institutioner og lignende opererer ikke på markedsmæssige vilkår. Deres ejendomme vil derfor ikke kunne benytte trappemodellen. Hvis der fra en ejendom kun delvist drives erhverv på markedsmæssige vilkår fx hvis der er tale om en ejendom med både erhverv og beboelse vil den erhvervsmæssige del af vandforbruget blive afregnet efter trappemodellen, mens den øvrige af vandforbruget bliver afregnet til taksten på modellens trin 1 uanset vandforbrugets størrelse. For ejendomme, hvor der ikke udøves erhverv (fx alle almindelige forbrugere), eller som er omfattet af det justerede betalingsprincip i betalings lovens 2 a, stk. 3, og derfor alene betaler for rensning, men ikke for transport af spilde vandet, finder trappemodellen ikke anvendelse. Disse ejendomme afregnes derfor efter taksten på trin 1 i trappemodellen. Det samme gælder ejendomme, som har fået nedsat deres spildevandstakst efter betalings lovens 2b. Erhvervsejendomme skal give oplysninger til Naturstyrelsen Ejendomme, som opfylder betingelserne for at blive omfattet af trappemodellen, skal ifølge bekendtgørelsen dokumentere dette over for Naturstyrelsen. Oplysningerne skal afgives senest den 15. oktober i et år, for at ejendommen kan blive omfattet af trappemodellen fra 1. januar det følgende år. Det fremgår af udkastet til bekendtgørelse, at Naturstyrelsen fastsætter nærmere regler om afgivelse af de nødvendige oplysninger. Reglerne vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Fastsættelse og godkendelse af takster og betalingsvedtægt Ifølge bekendtgørelsesudkastet skal spildevandsselskaberne senest 1. december 2013 have udarbejdet en betalingsvedtægt, som gennemfører trappemodellen i overensstemmelse med betalingsloven og den kommende bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen skal have godkendt betalingsvedtægten senest 31. december Kommunalbestyrelsen skal årligt godkende spildevandsselskabets forslag til takst i hen hold til trappemodellen. Dette skal ske i passende tid inden 1. januar det år, hvor taksten skal træde i kraft. Har du spørgsmål til overstående, er du velkommen til at kontakte advokat René Frisdahl Jensen, rfj@horten.dk, advokat Mogens Moe, mmo@horten.dk, advokat Rikke Søgaard Berth rsb@horten.dk eller advokat Line Markert, lma@horten.dk. SIDE 14 RET & INDSIGT/Den nye trappemodel for erhvervsejendommes spildevandstakster SIDE 15 RET & INDSIGT/Den nye trappemodel for erhvervsejendommes spildevandstakster

9 Anders Valentiner-Branth Henrik Sauer Rasmus Bøgh Johansen Må et advokatfirma eller andre private hjælpe med forberedelsen af afgørelsessager? Folketingets Ombudsmand har i en ny udtalelse forholdt sig til lovligheden af en ordning, hvor en offentlig myndighed fik hjælp fra en advokat med at forberede nogle afgørelsesager. Ombudsmanden godkendte ordningen og udtalte sig samtidig generelt om rammerne for privates bistand til den offentlige forvaltning i forbindelse med afgørelsesager. SIDE 16 RET & INDSIGT/Må et advokatfirma eller andre private hjælpe med forberedelsen af afgørelsessager? Indledning Det har gennem de seneste år været en stadig mere udbredt tendens, at private virksomheder bistår den offentlige forvaltning. Det gælder også på de områder, der traditionelt har været vare taget af myndighederne selv, herunder behandlingen af forvaltningernes konkrete afgørelsessager. Der kan fx typisk midlertidigt opstå et behov for ekstern bistand til at nedbringe uacceptable sagsbunker og dermed sagsbehandlingstider. Rammerne for privates medvirken i sagsforberedelsen er ikke udtrykkeligt reguleret i lovgivningen, og der er derfor tale om for tolkning af ulovbestemte retsgrundsætninger. De overordnede rammer Der hersker ingen tvivl om, at en myndighed ikke kan delegere selve afgørelseskompetencen til en privat uden at have en klar og udtrykkelig lovhjemmel. Afgørelseskompetencen er kernen i myndighedsudøvelsen og må af retssikkerhedsmæssige årsager både formelt og reelt forblive hos selve myndigheden. Hertil kommer, at det rejser væsentlige principielle spørgsmål at delegere den faktiske forvaltningsvirksomhed, der indebærer eller potentielt kan indebære magtudøvelse, som fx drift af fængsler eller politiopgaver. Der kan således være tale om et kerneområde inden for faktisk forvaltningsvirksomhed, der heller ikke vil kunne delegeres uden udtrykkelig lovhjemmel. I den anden ende af skalaen er der ligeledes enighed om, at delegation af faktisk forvaltningsvirksomhed i almindlighed kan ske uden lovhjemmel. Det gælder i hvert fald i forhold til den faktiske forvaltnings virksomhed, der udøves i forhold til forvaltningen selv, som fx rengøring, byggeprojekter og kantinedrift. Mellem disse yderpunkter kan der tænkes en række opgaver, som giver anledning til nærmere overvejelse. Statsforvaltningernes udtalelser Der har på det seneste vist sig nogen usikkerhed om rammerne for privates bistand til det offentlige i forbindelse med afgørelsesager. Flere statsforvaltninger har afgivet udtalelser, der tilsyneladende har lagt forholdsvis snævre rammer for bl.a. kommunernes muligheder for at få private til at bistå i forbindelse med forberedelsen af konkrete afgørelsesager. Der er således eksempler på, at statsforvaltninger ved vurderingen har lagt vægt på, om det er åbenbart, at den privates medvirken er uden indflydelse på den afgørelse, som kommunen træffer. Er det ikke tilfældet, har statsforvaltningerne ment, at der er tale om ulovlig delegation. Det var bl.a. tilfældet i de ordninger, hvor den private aktør udarbejdede en indstilling om sagens afgørelse. Det anføres således direkte, at der ikke må ske nogen tilkendegivelse af, hvorvidt ansøger vurderes at være berettiget til støtte til det ansøgte formål eller ej. Dette begrundes med, at en indstilling om sagens afgørelse som udgangspunkt anses for at være et væsentligt sagsbehandlingsskridt og en integreret del af selve afgørelsesprocessen. Over for statsforvaltningernes tilkendegivelser, kan det anføres, at det ikke ville give megen mening at inddrage en privat virksomhed e.lign. i forbindelse med en sagsbehandling, hvis det på forhånd skal kunne udelukkes, at den bistand, som virksomheden bidrager med, skal være uden nogen form for betydning for sagen. SIDE 17 RET & INDSIGT/Må et advokatfirma eller andre private hjælpe med forberedelsen af afgørelsessager? æ

10 Line Markert René Frisdahl Jensen Ny aftale om energispareaktiviteter Omvendt har statsforvaltningen accepteret en ordning, der ikke indebærer udarbejdelse af en indstilling, men alene en tilvejebringelse af oplysningsgrundlaget for kommunens afgørelse. Herudover kan det nævnes, at en statsforvaltning har tilkendegivet, at delegation af udvælgelsen af hvilke sager, der skal prioriteres, må betragtes som en myndighedsopgave, som derfor ikke kan delegeres uden udtrykkelig hjemmel. Også denne praksis fra statsforvaltningerne har betydet, at der har været et behov for at få afklaret retstilstanden på den ene eller den anden måde, og vi har tidligere i forskellige sammenhænge kritiseret den linje, som stats forvaltningerne havde lagt på dette område. Denne afklaring er nu i et vist omfang sket med udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand. Ombudsmandens udtalelse Ombudsmanden har nemlig i en udtalelse af 28. juni 2013 forholdt sig til Miljøklagenævnets aftale med Kammeradvokaten om bistand til behandlingen af nogle klagesager. Før denne afgørelse havde ombudsmanden i et vist omfang forholdt sig til problemstillingen. Ombudsmandens tidligere praksis gav imidlertid ikke noget klart og entydigt billede af, hvor linjen efter ombudsmandens opfattelse bør ligge i forhold til at modtage bistand fra private til sagsforberedelsen. Det er der rettet op på nu med den nyeste udtalelse. Heri er der nemlig en udførlig redegørelse for ombudsmandens syn på problemstillingen. Ombudsmanden starter i udtalelsen med at fastslå, at delegation til private af afgørelseskompetence både i forhold til endelige afgørelser og beslutninger, der træffes undervejs i sagen, og som har karakter af afgørelser forudsætter lovhjemmel. Herefter anfører ombudsmanden, at det må lægges til grund, at der ikke gælder et almindeligt krav om lovhjemmel, når det alene drejer sig om inddragelse af (delegation til) private i forberedelsen af afgørelsessager. Ombudsmanden giver herefter generelt udtryk for, at både principielle og reelle hensyn taler for ikke at anlægge en meget restriktiv linje i spørgsmålet. Ombudsmanden udtaler herefter, at det næppe er muligt på det generelle plan at gøre udtømmende op med problemstillingen. Han opstiller imidlertid fire centrale krav, der vil skulle opfyldes, for at der kan ske delegation til en privat. Det drejer sig om følgende: 1. Den private aktør må have den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden. 2. De sagsskridt mv., som den private aktør foretager, må leve op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav mv., der stilles til den offentlige forvaltning. 3. Ordningen må være tilrettelagt på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at den heller ikke i øvrigt medfører tab af rettigheder for den private part i sagen. Der må således være udstukket retningslinjer, som sikrer, at der ikke i realiteten delegeres afgørelseskompetence, samt retningslinjer for, hvilke skridt der i øvrigt skal foretages af myndigheden, og hvilke den private skal udføre. 4. Den delegerende myndighed må både formelt og reelt stå inde for den afgørelse, der bliver truffet og for sags behandlingen i den forbindelse. Det indebærer bl.a., at det oplysningsgrundlag, som den private aktør har tilvejebragt, må forelægges for myndigheden til kvalitets sikring, og at der hos myndigheden må ske en selvstændig vurdering af oplysnings grundlaget, inden der træffes afgørelse. Myndigheden har også pligt til at påse, at selve udsendelsen af afgørelsen sker i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige regler. Det er efter vores opfattelse meget positivt, at ombudsmanden lægger op til en retstilstand, der er væsentlig mere imødekommende over for privat bistand i sagsforberedelsen. Vi mener, at ombudsmanden med beskrivelsen af de overordnede retningslinjer har fundet den rette balance mellem på den ene side retssikkerheden hos borgerne og på den anden side det offentliges ønske om effektivitet og fleksibilitet i forhold til at indhente ekstern faglig bistand i det daglige. Kommuner vil med den af ombudsmanden tilkendegivne retstilstand have friere rammer i forhold til at indrette sin forvaltning på den bedste og mest effektive måde, og udtalelsen vil derfor være en velkommen hjælp for de mange kommuner, der anvender eller overvejer at anvende privat bistand i forbindelse med forberedelsen af afgørelsessager. For de kommuner, der har fået en konkret model med inddragelse af private underkendt af en statsforvaltning, og muligvis i den forbindelse har været nødsaget til at genoptage et stort antal sager, kan der desuden være anledning til at overveje, om der i lyset af ombudsmandens udtalelse kan være grund til at rejse sagen over for statsforvaltningen på ny. Har du spørgsmål til ombudsmandsudtalelsen eller generelt til reglerne om delegation, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, avb@horten.dk, advokat Henrik Sauer, hsa@horten.dk eller advokat Rasmus Bøgh Johansen, rjo@horten.dk. Energistyrelsen sendte den 4. juli 2013 et udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder i høring. Bekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. september 2013 og udmønte aftalen af 13. november 2012 mellem klima-, energi- og bygningsministeren og energiselskaberne om selskabernes energispareindsats. Klima-, energi- og bygningsministeren indgik den 13. november 2012 en aftale med energi - selskaberne om selskabernes energi spareindsats. På baggrund af aftalen revideres den gældende bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (bkg. nr. 677 af 21. juni 2010), så bekendtgørelsen afspejler indholdet af aftalen. Derudover foretages mindre præciseringer af teknisk karakter. Overordnet sker der ikke ændringer i, hvilke selskaber der er omfattet af bekendtgørelsen, eller måden hvorpå de skal opfylde deres forpligtigelser. De vigtigste ændringer er en forøgelse af besparelsesmålene og ændringer i, hvilke besparelser der kan medregnes. PetaJoule (PJ) Elnetselskaber 4,5 5,0 Naturgasselskaber 2,0 2,3 Fjernvarmeselskaber 3,7 4,3 Olieselskaberne 0,5 0,6 Note: Besparelsesmålenes fordeling på de enkelte brancher og olieselskabernes ekstra forpligtigelse. Energiselskabernes besparelsesforpligtigelser I forhold til perioden øges energiselskabernes besparelsesforpligtigelser med 75 % i og med 100 % i Det betyder samlet set en årlig besparelses forpligtigelse på hhv. 10,2 PJ og 11,6 PJ. Oliebranchen er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men har i aftalen forpligtet sig til at gennemføre besparelser. Selskaberne har som udgangspunkt fortsat frit valg i forhold til, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, dog skal indsatsen nu primært målrettes mod eksisterende bygninger og erhverv. Hvilke besparelser kan selskaberne medregne? Som noget nyt begrænser aftalen mulighederne for at medregne energibesparelsen ved installation af nyt oliefyr. Denne besparelse kan fremover alene medregnes, hvor der ikke er mulighed for tilslutning til fjernvarme- eller naturgasforsyning. Det er fortsat muligt at medregne besparelser i forbindelse med konvertering fra fossile brændsler til fjernvarme eller vedvarende energi. Reglerne for anvendelse af biomasse, biogas og affald er uddybet i aftalen. Selve anvendelsen kan ikke medregnes som en besparelse, men et nyt anlægs højere virkningsgrad kan. En virksomheds øgede forbrug af eget affald kan også medregnes, hvis denne anvendelse mindsker tilførslen af energi, og hvis affaldet ikke tidligere har været anvendt til energi, fx på et forbrændingsanlæg. Endelig åbnes der op for at kunne medregne en række besparelser i transportsektoren, der defineres som vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift samt luft- og skibsfart. Der kan nu medregnes besparelser, der følger af udskiftning af en vognpark til energieffektive person- eller varebiler samt montering af brændstof besparende dæk eller automatisk dæktrykskontrol. De nærmere regler findes i et notat udarbejdet af Energistyrelsen. Eksterne aktører Selskaberne skal som udgangspunkt fortsat indgå en aftale med en ekstern aktør om gennemførsel af energispareaktiviteter. Inden for eget forsyningsområde og egen energiart må selskaberne dog selv rådgive forbrugerne om opnåelse af energibesparelser og informere om energi besparelser, ligesom de må realisere besparelser i eget net eller anlæg. Herudover må selskaberne efter aftalen indgå aftaler om finansiel involvering med forbrugere, så længe der ikke er tale om finansiering, der indeholder et låneelement. Konkrete aktiviteter hos forbrugere skal dog gennemføres gennem aftaler med en aktør. Uden for egen energiart eller forsynings område skal selskabernes energispare aktiviteter udføres gennem en ekstern aktør. Har du spørgsmål vedrørende energiselskabernes energispareaktiviteter, er du velkommen til at kontakte advokat Line Markert, lma@horten.dk, eller advokat René Frisdahl Jensen, rfj@horten.dk. SIDE 18 RET & INDSIGT/Må et advokatfirma eller andre private hjælpe med forberedelsen af afgørelsessager? SIDE 19 RET & INDSIGT/Ny aftale om energispareaktiviteter

11 Rikke Søgaard Berth Line Markert Ny praksis om garanti for el og varmeselskaber Økonomi- og Indenrigsministeriet har i en udtalelse af 4. juni 2013 taget stilling til to spørgsmål om kommuners adgang til at stille garanti for forsyningsselskaber, der producerer både varme og el. Ministeriet anbefaler, at der etableres en udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan stille garanti for private varmeforsyningsanlæg, der også producerer el. Hvorfor kommunal garanti? Kommunerne er så finansielt robuste, at de kan låne på meget fordelagtige vilkår. Igennem KommuneKredit, som er en forening, kan kommunerne låne til lavere renter, end markedet i øvrigt kan stille finansiering til rådighed. Aktieselskaber kan kun låne penge i Kommune- Kredit, hvis en eller flere kommuner stiller garanti for betalingen af gælden. Gennem en sådan kommunegaranti opnår långiver samme sikkerhed, som hvis det var kommunen, der havde lånt pengene. Det er således en fordel for et selskab, hvis det kan opnå en kommunegaranti, da selskabet herved får adgang til usædvanlig billig finansiering. Dog skal selskabet betale kommunen for, at kommunen påtager sig garantiforpligtelsen en såkaldt garantiprovision. Hvornår er det muligt at opnå kommunal garanti? Kommuner må kun stille garanti for et selskab, hvis der er hjemmel hertil i den skrevne lovgivning eller i de uskrevne retsgrundsætninger om kommunalfuldmagten. Hertil kommer, at det er en betingelse for at låne penge i Kommune- Kredit, at lånet skal anvendes til kommunale formål. Netop spørgsmålet om, hvilke aktiviteter kommunerne kan stille garanti for, giver jævnligt anledning til tvivl. Enkelte lovbestemmelser giver en udtrykkelig hjemmel til kommunerne til at stille garanti for selskaber og foreninger. Et eksempel herpå er vandsektorlovens 16. De fleste afgørelser i kommunerne om at stille garanti bliver imidlertid truffet på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne. Kommuner kan stille garanti på grundlag af kommunalfuldmagts reglerne, når der er tale om lån til finansiering af opgaver, som kommunen også selv lovligt kan varetage. Det kan for eksempel være forsyningsaktiviteter eller kulturelle aktiviteter uden kommercielt formål. Fx anses kommunerne for med hjemmel i kommunalfuldmagten at kunne stille garanti for kollektive forsyningsvirksomheder (uden for anvendelsesområdet for vandsektorlovens 16). Det har som udgangspunkt været en betingelse for kommunernes garantistillelse over for forsyningsselskaber (kommunale eller forbrugerejede mv.), at forsyningsaktiviteterne blev drevet efter hvile-i-sig-selv princippet, som gælder for kommunale forsyningsaktiviteter. Nedenfor gennemgår vi en ny udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har nuanceret dette krav. Kravet om, at kommunen lovligt skulle kunne varetage den pågældende opgave, indebærer også, at kommunen skal kunne varetage den pågældende opgave i den udstrækning eller i den form, som selskabet ønsker at gøre det. Det betyder, at selvom aktiviteten er inden for kredsen af aktiviteter, som kommunen lovligt kan varetage, kan omfanget af den pågældende aktivitet indebære, at kommunen ikke kan stille garanti for den fulde finansiering af opgaven. Et eksempel herpå kan være markedsføring i forbindelse med udvidelse af en varmeforsyningsvirksomheds forsyningsområde. Det må anses som sagligt og hensigtsmæssigt at foretage en vis markedsføring med henblik på at gøre potentielle kunder opmærksomme på muligheden for tilslutning. Omfanget af markedsføringsaktiviteterne må dog ikke gå videre, end hvad der kan anses som sagligt og økonomisk forsvarligt. Det kan ikke udelukkes, at en privat varmeforsyning vil vælge at føre en aggressiv markedsføring for at få mange nye kunder, hvor en business case vil kunne begrænse kommunens adgang til at støtte den fulde markedsføringsaktivitet, fordi den ekstraordinere markedsføringsindsats ikke ifølge den aktuelle business case med tilstrækkelig sandsynlighed vil give den ønskede mertilslutning 1. Det er som nævnt ovenfor en betingelse, for at en kommune kan stille garanti for et selskabs lånoptagelse, at kommunerne opkræver garanti provision. Du kan læse mere om garanti provision i næste nummer af Ret & Indsigt. Ny udtalelse om kommunale garantier Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 4. juni 2013 afgivet en udtalelse om, hvilke forsyningsaktiviteter kommuner kan stille garanti for. Udtalelsen tager stilling til to situationer: Et privatejet varmeforsyningsselskab, der også producerer el, og et kommunalt ejet elforsyningsselskab, der også producerer varme. Privatejet varmeforsyningsselskab, der også producerer el Ministeriet udtaler, at det ikke med fornøden sikkerhed kan lægges til grund, at kommuner er afskåret fra at stille en garanti for et privat varmeforsyningsanlæg, der også producerer el. Det er dog en forudsætning for at kommuner kan stille garanti, at det samlede anlæg drives efter hvile-i-sig-selv princippet, og at selskabet betaler en garantiprovision til kommunen på markedsvilkår. Kommunalt ejet elforsyningsselskab, der også producerer varme Med hensyn til kommunalt ejede elforsyningsvirksomheder udtaler ministeriet, at en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagts reglerne kan stille garanti for varmedelen af en kommunalt ejet elforsyningsvirksomhed, der også producerer varme, når følgende betingelser er opfyldt: 1) varmedelen er regnskabsmæssigt adskilt fra eldelen, 2) varmedelen drives efter hvile-i-sig-selv princippet, og 3) virksomheden betaler garantiprovision på markedsvilkår. Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser, for så vidt angår hjemmelsgrundlaget, til, at Energistyrelsen har oplyst, at elforsyningsloven giver kommunerne hjemmel til at stille garanti for et kommunalt ejet elforsyningsselskab. Det fremgår af udtalelsen, at dette også gælder, hvis selskabet producerer både el og varme, blot de samme betingelser som nævnt ovenfor er opfyldt. Ønske om afklaring Ministeriet anfører i udtalelsen, at der efter ministeriets opfattelse snarest muligt bør tilvejebringes en udtrykkelig lovhjemmel til, at kommuner kan stille garanti for forsyningsvirksomheder, der producerer både varme og el. Det fremgår af udtalelsen, at Energistyrelsen har oplyst, at der i forbindelse med den førstkommende revision af varmeforsynings loven vil blive arbejdet for at etablere en sådan hjemmel i varme forsyningsloven. Revisionen forventes at finde sted i foråret Energistyrelsen forventer ikke på nuværende tidspunkt, at der vil blive foretaget ændringer i elforsyningsloven på dette område. Har du spørgsmål til udtalelsen eller mere generelt til kommunernes mulighed for at stille garanti, er du velkommen til at kontakte advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokat Line Markert, lma@horten.dk. 1 Spørgsmålet, om omkostningerne til markedsføring kan dækkes via taksterne efter varmeforsyningsloven, er ikke behandlet i denne artikel. SIDE 20 RET & INDSIGT/Ny praksis om garanti for el og varmeselskaber SIDE 21 RET & INDSIGT/Ny praksis om garanti for el og varmeselskaber

12 Andreas Christensen David Salomonsen fuldmægtig Leverandørs uretmæssige ophævelse af kontrakt kunne ikke udelukke leverandøren fra at deltage i fremtidige udbud Den 4. juni afsagde Højesteret dom i sagen mellem I/S Vestforbrænding Vestforbrænding og DSV Transport A/S DSV. Af dommen fremgår det, at DSV s uretmæssige ophævelse af en tidligere kontrakt, ikke kan betragtes som en alvorlig fejl i overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2, litra d, hvorefter en ordregiver kan udelukke den pågældende virksomhed fra at deltage i fremtidige udbud. Det er herefter Hortens anbefaling, at ordregivende myndigheder er tilbageholdende med at anvende denne udelukkelsesgrund. Selvom Højesterets afgørelse ikke er formuleret som et generelt princip, skal der tydeligvis meget til, før kravet om en alvorlig fejl er opfyldt. Da Højesteret behandlede sagen, inddrog de EU-Domstolens praksis i sag C-465/11, Forposta SA. Domstolen fastslog dengang, at artikel 45, stk. 2, litra d, omfatter enhver culpøs adfærd, der har indvirkning på den pågældende virksomheds faglige troværdighed. Hvorvidt der foreligger en alvorlig fejl vurderes efter en konkret og individuel vurdering. Højesteret fandt, at der forelå en tvist om forståelsen af kontrakten mellem Vestforbrænding og DSV. Ydermere at DSV fortsatte med udførelsen af transportopgaven efter ophævelsen. Højesteret stadfæstede lands rettens dom, der gav DSV medhold i, at Vestforbrænding havde været uberettiget til at udelukke DSV fra et andet udbud. Det er Hortens vurdering, at det også i fremtidige afgørelser på området vil være afgørende for, om der er begået en alvorlig fejl i direktivets forstand, hvorvidt den pågældende virksomhed har handlet i god tro om den begåede fejl, og om fejlen konkret har medført væsentlig ulempe for ordregiver. Disse to forhold synes at udgøre de generelle principper, som ligger til grund for Højesterets konkret begrundede afgørelse. Sagen kort I 2005 indgik Vestforbrænding kontrakt med DSV om transport af containere til og fra Gentofte Genbrugsstation. DSV konstaterede i 2006, at opgaven havde et større omfang end først beregnet, hvorefter DSV ophævede kontrakten. DSV fortsatte dog med at opfylde sin del af kontrakten, indtil Vestforbrænding havde gennemført et nyt udbud. I kontrakten mellem parterne var der indskrevet en voldgiftsklausul, og i 2007 rejste Vestforbrænding en sag med påstand om, at DSV uberettiget havde ophævet kontrakten. Samtidig med voldgiftssagen iværksatte Vestforbrænding et udbud om transport af containere fra en anden genbrugsstation. Før udbuddets tilbudsfrist traf voldgifts retten afgørelse, og Vestforbrænding fik medhold om erstatning. DSV havde samtidig afgivet tilbud på det nye udbud. De blev dog udelukket af Vestforbrænding, der påberåbte sig den omtalte udelukkelsesgrund. Efterfølgende klagede DSV til Klagenævnet for Udbud. Det var Klagenævnet for Udbuds vurdering, at DSV s ophævelse af kontrakten ikke var en alvorlig fejl, som artikel 45, stk. 2, litra d, foreskriver. DSV fik således medhold i sin klage. Vestforbrænding indbragte afgørelsen for Østre Landsret med den oprindelige påstand om, at DSV havde begået en alvorlig fejl omfattet af artikel 45, stk. 2. Landsretten frifandt ligeledes DSV, da ophævelsen ikke kunne siges at have væsentlig betydning for DSV s generelle egnethed som kontraktpart. Vestforbrænding fortsatte helt til Højesteret, der netop har afsluttet tvisten med det samme resultat som de tidligere instanser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blåstempler Fairtradeindkøb Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at udbudsreglerne ikke forhindrer ordregivende myndigheder i på visse betingelser at indkøbe Fairtrade produkter. Såfremt et specifikt Fairtrade mærke tillægges positiv vægt, skal produkter, der opfylder samme kriterier som Fairtrade mærket, dog tillægges samme positive vægt ved tilbudsevalueringen. Dette fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommentar til Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse fra maj 2013 om Aarhus Kommunes mulighed for at varetage Fairtrade-hensyn 1. Krav om Fairtrade angår ikke et produkts tekniske specifikationer. Ordregiver kan derimod varetage Fairtrade hensyn i forbindelse med tilbudsevalueringen og ved udformning af kontraktvilkår, der angår kontraktens udførelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til EU-Domstolens sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene, hvor domstolen fastslog de nærmere betingelser for varetagelsen af Fairtrade hensyn. Horten bemærker, at særlige betingelser til kontraktens udførsel foruden ovenstående også skal være forenelige med fællesskabsretten i øvrigt og herunder leve op til kravene om fx gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet. Dette bør ikke afholde ordregivere fra at stille krav om eksempelvis Fairtrade, men forudsætter til gengæld en vis nøjagtighed og omhu ved formuleringen af de pågældende bestemmelser. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk eller advokatfuldmægtig David Salomonosen, dsa@horten.dk. 1 Kommentaren kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside SIDE 22 RET & INDSIGT/ Leverandørs uretmæssige ophævelse af kontrakt SIDE 23 RET & INDSIGT/Leverandørs uretmæssige ophævelse af kontrakt

13 Michael Neuman Veronica Petersen Maria Vilfort fuldmægtig Opkrævning af ventelistegebyrer ved udlejning af almene boliger Med virkning fra den 1. januar 2010 har almene boligorganisationer fået mulighed for at opkræve et årligt ventelistegebyr hos medlemmerne, for at medlemmet kan bevare sin anciennitet på den pågældende boligorganisations venteliste. Hvis ventelistegebyret ikke betales, kan det pågældende medlem slettes fra ventelisten. Et større antal sager om denne problematik verserer ved landets byretter. Reglerne er nu ændret på ny, således at der nu skal mere til, før boligorganisationen kan slette et medlem af ventelisten, hvis ventelistegebyret ikke betales. Udlejningsbekendtgørelsens regler om ventelistegebyrer Der har i de senere år været et stort pres på ventelisterne hos landets almene boligorganisationer. Samtidig har boligorganisationerne i øget omfang oplevet, at boligorganisationernes medlemmer ikke har besvaret bolig organisationernes tilbud om ledige boliger, i mange tilfælde fordi de pågældende ikke var reelt boligsøgende. Årsagen hertil har antagelig navnlig været, at opskrivninger på boligorganisationernes ventelister i princippet var livslange, når først indmeldelsesgebyret var betalt. Et medlem kunne derfor bevare sin anciennitet, uanset om medlemmet egentlig havde behov for eller i øvrigt interesse i at være skrevet op. For at imødegå dette problem, og for samtidig at skabe et mere retvisende billede af ventelisterne, er reglerne om ventelister for nogle år siden blevet ændret, således at bolig organisationerne i dag ud over indmeldelses gebyret skal opkræve et årligt ventelistegebyr hos sine medlemmer. Reglerne om opkrævning af ventelistegebyr findes i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om udlejning af almene boliger mv. (udlejningsbekendtgørelsen). Udlejningsbekendtgørelsens oprindelige bestemmelser om muligheden for at opkræve et ventelistegebyr trådte i kraft den 1. januar Efter disse bestemmelser kunne en boligorganisation slette et medlem fra ventelisten, hvis gebyret ikke var betalt senest 6 uger efter, at boligorganisationen havde orienteret medlemmet om medlemmets rettigheder og pligten til at betale venteliste gebyr for at bevare disse rettigheder. Bestemmelsen er blevet ændret med virkning fra den 23. januar 2013, således at boligorganisationen fremover i de sager, hvor et medlem ikke betaler gebyret rettidigt, skal sende en påmindelse til medlemmet om betaling af gebyret. Medlemmet kan først slettes fra ventelisten, hvis medlemmet herefter fortsat ikke betaler. Ændringen er lavet med henblik på at imødegå de problemer, som reglerne om ventelistegebyrer har givet anledning til. Således har reglerne om ventelistegebyrer betydet, at en lang række medlemmer har mistet deres anciennitet på ventelisterne. Nogle af disse medlemmer har efterfølgende indbragt spørgsmålet om mistet medlemsanciennitet for beboerklagenævnene, som er kompetente til at træffe afgørelse i tvister mellem boligorganisationerne og deres medlemmer. Det er meget forskelligt, til hvis fordel disse klagesager er faldet ud. Beboerklagenævnenes afgørelser kan indbringes for domstolene. En lang række af beboerklagenævnenes afgørelser om medlemsanciennitet er i overensstemmelse hermed indbragt for landets byretter. Byretssager om mistet medlemsanciennitet Sagerne om mistet medlemsanciennitet har forskellig karakter, fordi årsagen til den manglende betaling af ventelistegebyret typisk har været meget konkret begrundet. I en lang række tilfælde har medlemmet eksempelvis afvist nogensinde at have modtaget opkrævningen af ventelistegebyr, selvom boligorganisationen hævder, at denne er sendt til medlemmets (korrekte) adresse. Derudover ses sager, hvor det pågældende medlem har været i den tro, at ventelistegebyret var blevet indbetalt rettidigt, men hvor der er sket fejl ved overførslen af gebyret, eksempelvis fordi lejeren har foretaget en indbetaling til et posthus eller lignende, men hvor indbetalingen ikke er blevet videreekspederet. Gebyret er derfor aldrig nået frem til boligorganisationen, som efterfølgende har slettet medlemmet af ventelisten. Endelig findes der en række andre spørgsmål af mere konkret karakter. Horten har kendskab til, at der på nuværende tidspunkt verserer mere end 60 sager om mistet medlemsanciennitet. De pågældende sager er for størstedelens vedkommende anlagt af boligorganisationer, fordi beboerklagenævnet ved nævnets forud gående prøvelse af sagerne har fastslået, at medlemmerne var berettigede til at beholde deres medlemskab og anciennitet. Der er dog også en række sager, som er indbragt for byretten af den lejer, som har mistet sin anciennitet. Vi har kendskab til, at én byret grundet et stort antal sager har valgt at inddele sagerne i overordnede grupper, nemlig: --Sager, hvor medlemmet har modtaget girokort, som ikke er betalt rettidigt. --Sager, hvor boligorganisationen har registreret medlemmets korrekte adresse, men hvor medlemmet bestrider at have modtaget opkrævning. --Sager, hvor boligorganisationen tidligere har sendt post til den rigtige adresse, men hvor opkrævningen er sendt til den forkerte adresse. --Andre konkrete spørgsmål. Der er pt. udtaget prøvesager inden for hver sagskategori. Prøvesagerne forventes afgjort senere på året. Prøvesagerne kan blive retningsgivende for, hvordan de øvrige sager skal afgøres. Det er dog klart, at det altid vil bero på en konkret vurdering af den pågældende sags omstændigheder, om et medlem trods manglende betaling af ventelistegebyr har bevaret sin anciennitet eller ej. Det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvordan prøvesagerne forventes at falde ud. Indtil prøvesagerne er afgjort, og domstolene eventuelt måtte nå til et andet resultat, er retsstillingen imidlertid den som følger af beboerklagenævnenes afgørelser. Boligorganisationerne bør være opmærksomme på, at der alt efter udfaldet af byretssagerne, kan være tilfælde, hvor medlemmerne har bevaret pladsen på ventelisten, selvom et ventelistegebyr ikke er betalt rettidigt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at boligorganisationerne organiserer ventelisterne således, at det er muligt at fastslå, hvilken anciennitet et medlem, som er blevet slettet af ventelisten, ville have haft hvis medlemmet ikke var blevet slettet af listen som følge af manglende betaling. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, at der antagelig er en del medlemmer, som endnu ikke er opmærksomme på, at medlemmet har mistet sin anciennitet som følge af manglende eller for sen indbetaling af ventelistegebyr. Dette er navnlig tilfældet i de sager, hvor boligorganisationen har slettet medlemmet af ventelisten uden at orientere det pågældende medlem herom. Det er derfor også muligt, at der vil komme flere sager om mistet medlemsanciennitet efter de gamle regler om ventelistegebyr. I mangel af anden regulering, vil forældelsesfristen normalt løbe fra det tidspunkt, hvor medlemmet er eller burde være blevet opmærksom på sletningen. Har du spørgsmål eller bemærkninger til artiklen er du velkommen til at kontakte advokat Michael Neuman, mn@horten.dk, advokat Veronica Petersen, vpe@horten.dk eller advokatfuldmægtig Maria Vilfort, mvi@horten.dk. SIDE 24 RET & INDSIGT/Opkrævning af ventelistegebyrer ved udlejning af almene boliger SIDE 25 RET & INDSIGT/Opkrævning af ventelistegebyrer ved udlejning af almene boliger

14 Line Markert Veronica Petersen Ekspropriation til spildevandsanlæg efter selskabsgørelse I forbindelse med selskabsgørelsen af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger, skete der ikke nogen ændringer af betydning i reglerne om ekspropriation i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at vandselskaberne ikke i medfør af lovgivningen er tillagt nogen formel rolle i ekspropriationssager. Der opstår i den sammenhæng ofte tvivl om, hvilke opgaver i ekspropriationsprocessen, vandselskabet kan udføre, og hvilke opgaver, kommunen som myndighed skal udføre. Derudover kan der opstå tvivl om vandselskabets rolle i ekspropriationssagen, herunder om vandselskabet kan betragtes som part i ekspropriationssagen eller ej. I denne artikel redegør vi kort for svarene på en række af disse tvivlsspørgsmål. Frivillige aftaler om over dragelse af arealer/rettigheder Før en beslutning om ekspropriation træffes, skal vandselskabet have forsøgt at indgå aftale med lodsejeren om en frivillig overdragelse af arealet eller rettigheden. Tidligere var det den kommunale vand- eller spildevandsforsyning, som indgik frivillige aftaler med lodsejerne om overdragelse af arealer eller rettigheder på frivilligt grundlag. Efter selskabsgørelsen af vand- og spildevands forsyningerne, er denne kompetence formelt (fortsat) hos vandselskaberne. Kommunen er ikke part i sådanne frivillige aftaler om overdragelse af arealer eller rettigheder, og skal heller ikke godkende aftalerne. Det er derfor som udgangspunkt også vandselskabet, som skal afholde om kost ningerne ved aftalernes oprettelse, tinglysning heraf, samt udbetaling af erstatning mv. Ekspropriation Hvis ikke det er muligt at indgå en frivillig aftale med lodsejeren, kan det være nødvendigt at ekspropriere det pågældende areal eller rettighederne til arealet. Ekspropriationen skal ske i overensstemmelse med reglerne i vandforsyningslovens kap. 7 (vandforsyningsanlæg) eller miljøbeskyttelseslovens kap. 8 (spildevandsanlæg). Ekspropriationsprocessen påbegyndes som regel ved, at vandselskabet retter henvendelse til kommunen med anmodning om påbegyndelse af en ekspropriationssag. Som beskrevet indledningsvist, er vandselskaberne ikke i medfør af lovgivningen tillagt nogen formel rolle i ekspropriationsprocessen. Kommunen er myndighed i ekspropriationssager, og kompetencen kan som udgangspunkt ikke uddelegeres til vandselskaberne. I praksis vil der i ekspropriationssager normalt være et samspil mellem kommunen som ekspropriationsmyndighed og vandselskabet som ansøger i ekspropriationssagen. Dette gælder navnlig i relation til opgaver af mere driftsmæssig karakter, hvor det er oplagt at inddrage vandselskabet i opgavens udførelse. Vandselskabet vil fx kunne bistå med udarbejdelse af materiale, herunder informationsmateriale, kortbilag, arealfortegnelser mv. Det er dog fortsat kommunen, der som myndighed er ansvarlig for, at materialet er retvisende og tilstrækkeligt. Vandselskabet som part i ekspropriationssagen Et særligt spørgsmål i forbindelse med ekspropriationer til vandforsyningsanlæg og spildevandsanlæg, knytter sig til vandselskabets partsstatus og vandselskabets rådighed over processen. Det er generelt antaget, at vandselskabet som den, der eksproprieres til fordel for, er part i ekspropriationssagen. Det betyder, at vandselskabet har krav på at blive partshørt, lige som vandselskabet har klageadgang i relation til beslutninger, som træffes i ekspropriationsprocessen. Selvom ekspropriationen sker til fordel for vandselskabet, er det imidlertid kommunen, som hæfter for erstatningens udbetaling. Det gælder selvom det er vandselskabet, som i sidste ende skal betale erstatning for det eksproprierede. Vi anbefaler derfor, at kommunen og vandselskabet indbyrdes aftaler, hvordan parterne skal håndtere det økonomiske mellemværende i forbindelse med ekspropriationen. En sådan aftale kan fx gå ud på, at vandselskabet skal friholde kommunen for alle udgifter vedrørende erstatningen. Vandselskabet kan samtidig betinge sig, at kommunen skal indhente vandselskabets accept, inden der eventuelt indgås forlig om erstatningens størrelse. Dette kan være relevant, hvis vandselskabet ikke er enig i et erstatningsoplæg fra kommunens side. Taksation/overtaksation Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksations kommissionen, jf. vejlovens 52. Erstatningsspørgsmålet skal indbringes for Taksationskommissionen senest 8 uger fra ekspropriationsbeslutningen, eller hvis ekspropriationen er påklaget 4 uger fra Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Kommunens forpligtelse til at indbringe sagen for Taksationskommissionen er en myndighedsopgave, som ikke kan delegeres til vandselskabet. Det samme gælder, hvis sagen senere skal indbringes for Overtaksationskommissionen, fordi en eller begge parter er uenige i Taksationskommissionens afgørelse. Som vi har beskrevet ovenfor, er vandselskabet ikke formelt part i sagen om erstatningsfastsættelse. Da vandselskabet i sidste ende skal udrede erstatningen, vil kommunen og vandselskabet dog kunne indgå indbyrdes aftaler om, hvordan taksationsprocessen skal håndteres, på samme måde som det er tilfældet for andre spørgsmål i relation til erstatningsfastsættelsen. Det kan herunder fx aftales, at vandselskabet har ret til at afgive indlæg i taksationssagen, både skriftligt og mundtligt. Sådanne aftaler mellem vandselskabet og kommunen bør indgås, før ekspropriationsbeslutningen er truffet. Aftalen kan dog i princippet indgås når som helst i forløbet. Det vil således også være muligt for kommunen og vandselskabet at indgå aftaler om håndteringen af taksationssager, som måtte være påbegyndt før udskillelsen af den kommunale vand- eller spildevandsforsyning. Indbringelse af ekspropriationserstatningen for domstolene Når Overtaksationskommissionen har truffet afgørelse om erstatningsspørgsmålet, kan denne afgørelse indbringes for domstolene inden 6 måneder fra kommissionens afgørelse. Hvis det er lodsejeren, som ønsker at indbringe sagen for retten for at få erstatningen forhøjet, vil en stævning skulle udtages mod kommunen. Hvis der kan opnås enighed herom, kan der indgås en procesaftale om, at sagen i stedet rejses mod vandselskabet. Hvis det derimod er vandselskabet, som ønsker at indbringe sagen for retten for at få erstatningen nedsat, vil en stævning på tilsvarende vis skulle udtages i kommunens navn, medmindre andet i forbindelse med retssagen aftales med ejeren. Uanset hvad der aftales, vil det dog fortsat være vandselskabet, som i sidste ende skal afholde udgiften til erstatning til lodsejeren. Har du spørgsmål til ekspropriation til spildevandsanlæg, er du velkommen til at kontakte advokat Line Markert, lma@horten.dk eller advokat Veronica Petersen, vpe@horten.dk. SIDE 26 RET & INDSIGT/Ekspropriation til spildevandsanlæg efter selskabsgørelse SIDE 27 RET & INDSIGT/Ekspropriation til spildevandsanlæg efter selskabsgørelse

15 Horten er blandt landets førende advokat firmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har mere end 50 års erfaring som juridisk rådgiver for en lang række af landets kommuner, kommunale selskaber, offentlige myndigheder og virksomheder. Vi er 238 medarbejdere, heraf 116 jurister og 38 stud.jur., der står klar til at tage hånd om din virksomheds eller kommunes behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Ret & Indsigt på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Ret & Indsigt på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Ret & Indsigt som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Tlf Fax info@horten.dk