Historier fra verdens Kooperativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historier fra verdens Kooperativer"

Transkript

1 Historier fra verdens Kooperativer

2 LESOTHO Subeng Dinosaur Youth Co-operative startede i 2007 og har nu omkring tolv medlemmer. Som navnet allerede indikerer, består kooperativet hovedsageligt af unge kooperatører, der er ivrige efter at få sig et arbejde. Subeng Dinosaur Youth Co-operative befinder sig i byen Hasimone i den lille afrikanske stat Lesotho, der er omgrænset af Sydafrika. I Subeng Dinosaur Youth Cooperative består de unges arbejde i at lokke turister til at se på spor fra dinosaurer! Kooperativet sælger guidede ture og kunsthåndværk, der er stærkt inspireret af de spor som de kæmpe uddøde krybdyr, der levede på Jorden for 230 millioner år siden, har efterladt. For at gøre opmærksom på de guidede ture, har kooperatørerne fået sat vejskilte op med henvisning til dinosaursporene. Et tiltag, der har øget antallet af besøgende og dermed forbedret de unges indtjening. De unge kooperatører har også

3 LESOTHO bygget en stenhytte med græstag. Her holder de møder og sælger deres håndværk til turisterne. Alle de penge som de unge tjener på både de guidede ture og på salget af kunsthåndværk bliver geninvesteret i kooperativet. Selv om det ikke drejer sig om særlig mange penge, giver kooperativets indtjening de unge mulighed for at købe mad samt nye materialer, så de kan producere endnu flere kunsthåndværk. Interessant nok, er de unge medlemmer af den opfattelse, at det selvfølgelig vil tage tid for kooperativet at vokse sig stort. Men de unge håber også, at med tiden vil kooperativet kunne give dem en betydelig større indtægt, så de bedre er i stand til at kunne klare sig. Kooperatørerne kommer dagligt for enten at give guidede ture til turisterne eller lave kunsthåndværk. Selv om de unge er arbejdsløse og uden en chance for at få sig et fast job, anser de alligevel deres arbejde i kooperativet som et rigtigt job. Et job, der giver dem mulighed for at udvikle sig selv og have et levebrød. For de unge er kooperativet et middel til at de får noget konstruktivt ud af deres hverdag. De unge tror, at hvis kooperativet ikke eksisterede, ville de måske være mere tilbøjelige til at blive involveret i kriminelle eller risikobetonede aktiviteter som fx at tage stoffer eller drikke. En ting er dog sikkert, arbejdet og engagementet i kooperativet har bragt de unge på rette spor!

4 USA Kun to blokke fra UCLA s campus tilbyder en kooperativ boligforening billig indkvartering inkl. måltider til 500 US dollars (kr. 2900) om måneden til studerende og gæstelærere på University of California (UCLA). Boligkooperativet UCHA (University Cooperative Housing Association) også kaldt The Co-op blev stiftet af UCLA helt tilbage i Boligkooperativets væsentligste mission er at fremme den sociale velfærd i samfundet ved at tilbyde lav husleje til studerende, uanset race, tro eller ophav, og dermed bidrage til at afskaffe de fordomme og den diskrimination, der ofte finder sted ved udlejning af boliger til unge. det man ellers fandt andre steder. Hvert år ankommer studerende, gæstelærere og undervisere fra hele verdenen, hvilket tydeligt afspejler sig i boligforeningens kulturelle og uddannelsesmæssige mangfoldighed. Som den italienske studerende Ricardo Bodini fortæller bar The Co-op præg af at være en ret blandet forening af beboere, hvad angik farve, nationalitet og alder. Dette gjorde, ifølge Bodini, at der var langt større kammeratskab blandt de studerende end Ikke alene levede vi sammen, men vi var en del af et fællesskab, der værnede om en fælles interesse, nemlig The Co-op, tilføjer Bodini. For de mere end 400 beboere indebærer livet på campussen dog også en række forpligtelser; Hvert kvartal skal samtlige beboere udføre en fire-timers turnus, bestående af forskelligt arbejde lige fra postsortering, madlavning og havearbejde til organisering af sociale begivenheder samt pasning af den kooperative butik.

5 Fordi beboerne bidrager med en så stor fælles arbejdsindsats, er der mindre behov for at ansætte personale til at klare The Co-op s mere almindelige drift. Ifølge Arusha Weerasinghe, som er den kooperative boligforenings Adm. Direktør, er den fælles arbejdsindsats med til at holde omkostningerne ned. Men vigtigst af alt giver den fælles arbejdsindsats de unge studerende vigtige fordele: Den erfaring de studerende får ved at arbejde på The Co-op er aldeles relevant, når de søger ind på uddannelser som fx ledelse og jura, for ikke at nævne, at en sådan erfaring vil altid kunne bruges i deres fremtidige karriere, siger Weerasinghe. Udover den fælles arbejdsindsats træffer beboerne vigtige beslutninger om fx stedets daglige ledelse, organisation og aktiviteter. Ifølge Riccardo var han heldig med at opleve fordelene ved at bo i en kooperativ boligforening som The Co-op: Da jeg først kom hertil var organisationen ikke helt i top. Til alt held foretog vi nogle store forandringer, hvad angik bestyrelsen og personalet; Vi ansatte den nuværende direktør og fik effektiviseret en række tjenester. Jeg vover at påstå, at det ville ikke kunne lade sig gøre andre steder. En af The Co-op s store udfordringer er ganske vist den naturlige udskiftning, der hvert år finder sted, siger Arusha. Han tilføjer: På den ene side er The Co-op en virksomhed, som skal være effektiv og produktiv således, at den ikke taber fortjeneste. På den anden side bliver The Co-op drevet af studerende, som måske mangler relevante kvalifikationer eller erfaring til at træffe de nødvendige beslutninger. Ikke desto mindre er det lykkedes The Co-op at overleve og udvikle sig i næsten 75 år ved at tilbyde billige boliger samt give UCLA s mange generationer af studerende en følelse af fællesskab: Det er 13 år siden jeg har boet her, og jeg er stadig i kontakt med mange af de venner som boede på The Co-op, siger Riccardo. Det at vi levede sammen, studerede sammen og spillede sammen her, skabte et stærkt bånd, som vil vare bestandigt. USA

6 Indonesien I det lille fattige samfund Toisapu, på Molukkerne (Indonesien), var de indfødte vant til at betragte muskatnødden som affald. Beboerne ville alene bruge muskatblommen og smed frøkappen, det vil sige selve frugten, ud. Dette ændrede dog sig i 2010 da Sejuk Women Cooperative fandt på den geniale idé at bruge muskatfrugten til at producere juice. I begyndelsen producerede kooperativet alene 40 til 50 flasker juice om måneden. Nu har kooperativet en månedlig produktion på omkring flasker! Og produktionen stiger for hver måned. I dag får kvinderne, der deltager i projektet en bedre indkomst og dermed bedre levevilkår. Medlemskabet i kooperativet er også steget, nemlig fra 15 til 25 medlemmer. Kooperativet sælger muskatjuicen over hele landet, herunder i hovedstaden Jakarta, og eksporterer juicen til Holland. Sejuk Women Cooperative håber at kunne udvide salget til endnu flere lande i den nærmeste fremtiden. "Vi planlægger at etablere et almennyttigt kooperativ for at starte en spare- og låneordning, som kan give os mulighed for at sælge nye produkter sammen med andre husholdningsvarer," siger Genova Mercilyn Maliombo, sekretær i Sejuk Women Cooperative. Kooperativet har også planer om at deltage i sociale programmer, der vil kunne yde bedre service for medlemmerne. "Det gælder ikke alene vores økonomiske sikkerhed, men også

7 Indonesien lånesikkerheden for kommende investeringer i kooperativet. Vi kan drage nytte af låneordningsprincippet, især når vi planlægger at udvide vores forretningsaktiviteter til at omfatte brødproduktion og ferskvandsfiskeri," siger Genova. Etableringen af kooperativet er en del af et fælles program, det såkaldte ILO-UNIDO Pelagandongprojekt, der omfatter 21 økonomisk belastede landsbyer i tre distrikter, nemlig Ambon City, West Seram og Central Maluku. Programmets målsætning er at fremme fred og bekæmpelse af fattigdom ved at mindske social sårbarhed samt fremme den økonomiske udvikling og levevilkår blandt beboerne. Disse initiativer er i tråd med regeringens mål for så vidt angår genskabelsen og forbedringen af den kooperative bevægelse. Små, fælles erhvervsprojekter spiller således en central rolle i bestræbelserne på at øge den økonomiske vækst, som har til hensigt at mindske fattigdommen og dermed skabe flere jobmuligheder. Ifølge de seneste tal (2012), er der flere end kooperativer i Indonesien med i alt 33,6 millioner medlemmer, svarende til 14,1 procent af den samlede befolkning. Ca. 70 procent af kooperativerne er at finde i landdistrikterne. "Indonesien er et godt eksempel på et land, hvor antallet af kooperativer er stigende. Kooperativer bidrager til den økonomiske vækst og fremmer samtidig social integration, bekæmpelse af fattigdom og en bedre bæredygtig udvikling," siger Simel ESIM, chef for ILO (International Labour Organisation) i Genève.

8 Korea I de ansattes lounge i POSCO Centret i Samseong-dong kvarteret I Seoul, Sydkorea, ligger den lille café, cafeoasia. Den 15. januar 2013, da frokostpausen lakker mod enden, har Nam Antika, 35, og Ban Mali, 28, travlt med at lave kaffe i caféen. De laver, efter eget udsagn mellem 200 og 300 kopper kaffe om dagen. Antika, som oprindeligt er fra Thailand, kom til Sydkorea da hun blev gift i Hun havde indtil da arbejdet som engelsklærer, men hendes ansættelse i caféen var hendes første fuldtidsjob. Hun blev ansat umiddelbart efter at have erhvervet sit certifikat som udlært barista fra Gangnam Multicultural Family Support Center sidste år. Antika arbejder seks timer om dagen, fra 9 til 15, for også at kunne passe sin fireårige søn, og har en timeløn på won (ca. kr. 25), samt derudover adgang til diverse fornødenheder i caféen og drikkepenge. Det er lidt hårdt, fordi vi har så mange kunder, men det er også både sjovt og spændende. Jeg er efterhånden blevet ret god til at lave kaffe siger hun. Dengang jeg flyttede hertil og arbejdede som engelsklærer, måtte jeg kun tale engelsk. Men her har jeg forbedret mit koreanske og jeg kan også være der for min søn efter arbejde. Hendes kollega, Mali, emigrerede fra Cambodia da hun giftede sig med en koreansk mand for syv år siden. Jeg lærte at lave negleudsmykning og arbejdede på deltid, så dette er mit første formelle job, siger Mali. Caféen åbnede den 18. december 2012 som den første forretning drevet direkte af kooperativet cafeoasia. Ministeriet for arbejde og beskæftigelse tildelte autorisationen som landets første sociale kooperativ den 15. januar CafeOasia er en sammenslutning af sociale initiativer (caféer), som hyrer arbejdskraften blandt udenlandske kvinder som har giftet sig med koreanske mænd, samt mennesker som af den ene eller anden årsag er blevet socialt udsatte. Kooperativet tæller alt i alt ti medlemmer, såsom Tong

9 Korea Cafe og Coffee Road, som p.t. også har udenlandske kvinder som har giftet sig til en tilværelse i Korea, og Cafe Withus, som har mennesker med handicaps blandt sine ansatte, samt Cafe Main, som beskæftiger kvinder som har været ofre for seksuelle forbrydelser. Ifølge formanden for cafeoasia, Jeong Seon-hui, har POSCO og Social Enterprise Support Network i de sidste to år støttet flere multikulturelle socialøkonomiske virksomheder i deres opstartsfase. Der har også været andre lignende eksempler på virksomheder drevet med et socialt aspekt, men de har desværre lidt under utilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer. Vi så derfor en mulighed for at etablere et socialt kooperativ som kunne give konkurrence og skærpe kvaliteten. Med en strategi om at organisere et indkøbsfællesskab af råvarer samt fælles markedsføring og udvikling af menuen, satser cafeoasia på at styrke sin konkurrencedygtighed. Det overordnede mål for cafeoasia er at skabe et alternativt forretningskoncept som først og fremmest er til gavn for fællesskabet og hvor formålet ikke kun er at skabe profit. Kooperativets mål er at skabe grobund for at de enkelte caféers medarbejderstab udgøres af mennesker fra socialt udsatte miljøer. Vi håber således at kunne åbne flere caféer og dermed få mulighed for at ansætte mennesker fra disse miljøer og med tiden skabe et socialt forretningskoncept, siger Jeong Seon-hu. Og Jeong tilføjer: Der findes talrige eksempler fra udlandet med lignende forretningskoncepter, baseret på den socialøkonomiske vækstmodel i form af caféer, restauranter og uddannelse. Det er vores håb at kunne bane vejen for en vækstmodel der kan give arbejde til gruppen af mennesker som ellers har vanskeligt ved at indgå på arbejdsmarkedet i Korea, hvor en sådan model ikke har eksisteret tidligere.

10 Etiopien Hvor stammer den dejlige kaffe hos Starbucks egentlig fra? Nogle af Starbucks mere udsøgte kaffevarianter kommer fra Sidama i Etiopien, hvor Ferro Cooperative er kendt for at levere gourmet kaffe. Ferro Cooperative har været en inspirationskilde til en række andre kaffeproducerende kooperativer, som i vid udstrækning har sat Etiopien på det kaffeproducerende verdenskort, med bred anerkendelse for god smag. For at sikre det bæredygtige aspekt fungerer den økonomiske udviklingsorganisation ACDI/VOCA som garant for implementeringen af et femårigt projekt med kooperativ landbrugsproduktion i Etiopien, med økonomisk hjælp fra USAID. Uden kooperativer ville de etiopiske landmænd ikke kunne opnå markedsandele af nogen art, siger Asnake Bekele, leder af Sidama unionen. Kooperativer har været særdeles gunstige ikke blot for det Etiopiske samfund millioner af mennesker verden rundt drager nytte af kooperativer, som skaber sikkerhed og bæredygtighed for samfundsfællesskaber, store som små. Før den økonomiske støtte blev givet, var de enkelte landmænd isolerede og marginaliserede, og havde kun i ganske lille omfang adgang til at låne penge til produktion og markedsføring. Det lykkedes dog kooperativet at skabe interesse hos en

11 Etiopien lokal bank, som valgte at stille en lånegaranti til rådighed. Med en garanti fra USAID om halv dækning af eventuelle tab, kunne banken stille mere end en million dollars til rådighed for kooperativer af forskellig art. Dette var en milepæl for mange landmænd, som nu kunne få et økonomisk afkast, og dermed mulighed for at betale for børnenes skolegang og uddannelse, forbedre deres huse og starte egne virksomheder. Med tiden kunne landmændene arbejde sig op nedefra, opbygge nye erfaringer og nødvendige kompetencer, og fungere i selvstændige kooperativer, der skaber profit og økonomisk sikkerhed for fællesskabet. Med USAID s Cooperative Development Program fortsætter mange potentielt stærke kooperativer deres fremskridt, og bidrager på hver sin måde i udviklingen af en bæredygtig økonomi, og opbygningen af stærke fællesskaber.

12 Ecuador I 1970 erne var der kun én egentlig jobmulighed for indbyggerne i byen Salinas de Guaranda i Ecuador, nemlig i byens eneste saltmine. Saltminen var ikke et kooperativ, og der var ingen form for medbestemmelser for de ansatte. Minen var ejet af en enkelt mand, og arbejderne blev underbetalt og arbejdede under farlige forhold uden udsigt til nogen form for forbedring. Byen Salinas ligger på en skråning i Andesbjergene i det centrale Ecuador. Byen er omgivet af bjerge og grønne marker, der omslutter byen som et stort hyggeligt grønt tæppe. Luften er kølig og fugtig. Det var dette idylliske landskab som Fader Antonio Polo ankom til, og hvor han straks begyndte arbejdet med at ændre lokalsamfundet. I 1970 forlod Fader Polo nemlig Italien og rejste til Ecuador. Kort tid efter hans ankomst var han med til at starte et kooperativt ostemejeri i Salinas. I dag beskæftiger ostemejeriet 90% af arbejdsstyrken i Salinas og specialiserer sig i at lave ikke kun lokale oste men også oste i verdensklasse så som gruyere og parmesan. I kølvandet på succesen med det kooperative ostemejeri, fik byen øjnene op for den kooperative virksomhedsform. Kun omkring 40 år efter at kooperativet solgte sin første ost, er der nu over 18 andre kooperative virksomheder i Salinas. De producerer alt fra chokolade til fodbolde, striktrøjer

13 Ecuador og pølser og en masse andre ting. Byen kan prale af at have en kooperativt organiseret mølle, mekanikere, museum, ørred opdræt og hotel. Kooperativerne drives ikke som isolerede enheder. De støtter hinanden i krisetider og arbejder strategisk sammen på at udvikle produkter og være sammen om markedsføringen. Kooperativerne tilhører også en demokratisk ledet paraplyorganisation, som giver dem en platform til at arbejde sammen som virksomheder og til at beslutte, hvordan deres overskud bedst kan komme byen Salinas til gode. Byen er ikke klar til bare at hvile på laurbærrene. Ungdomsorganisationer er i færd med at oprette et kulturcenter, der skal arbejde på at forbedre Salinas unges tekniske færdigheder og kortlægge, hvordan disse færdigheder kan bruges til gavn for lokalsamfundet. Blandt borgerne i Salinas opstår der hele tiden nye ideer om, hvilke kooperative virksomheder, der kunne blive en succes. Sal betyder salt på spansk, og byens navn Salinas er opstået på grund af saltminerne i området, saltminerne hvor så mange i lokalområdet arbejdede under dårlige forhold. Men der er ingen grund til at ændre på navnet Salinas, idet for nylig blev driften af minerne genoptaget, men denne gang som kooperativt drevet miner.

14 Poland I en tid hvor store dele af Europa oplever følgerne af en stærkt presset økonomi, er man i Polen i fuld gang med opbygningen af en bæredygtig, social økonomi, ført an af National Auditing Union of Workers Cooperatives (NAUWC). Tilbage i 2004 blev den 2. konference om europæisk socialøkonomi (Second European Social Economy Conference) holdt i Polen, arrangeret i samarbejde med NAUWC, med ca. 800 deltagere. For første gang i Polens historie, blev vi klar over, hvordan socialøkonomien påvirker økonomien i de enkelte lande, og hvordan den øger befolkningens samlede lykkefølelse, forklarer Janusz Paszkowski, præsident for NAUWC. Lige efter mødets afslutning, blev en initiativgruppe etableret, med repræsentanter fra ngo er samt den kooperative bevægelse. Gruppen tog navnet Permanent Social Economic Conference (SKES). Siden det øjeblik, har samarbejdet mellem ngo er og den kooperative bevægelse undergået en særdeles frugtbar udvikling. Møderne holdes regelmæssigt og effekten kan mærkes direkte, for eksempel i form af en protest rettet mod det polske parlament og den polske regering, imod en ugunstig lov om kooperativer, siger Paszkowski. For to år siden blev den polske regering og SKES enige om at formulere en Socialøkonomisk Pagt. Den polske regering og SKES (herunder SKES medlemsorganisationer) tager alle del i pagten. The Polish Social Economy Meetings (OSES) udgør en af de vigtige socialøkonomiske drivkræfter i Polen. Hvert møde afholdes i en ny polsk by, og arrangeres af forskellige organisationer efter tur. Her arbejdes der hele tiden på at give momentum til den socialøkonomiske sektor, samt at styrke samarbejdet mellem denne og den polske regering. Hovedopgaven er for det meste at iværksætte og understøtte de begivenheder, der kan være med til at promovere den socialøkonomiske sektor, siger Paszkowski. Temaet på sidste møde, som blev holdt i Krakow, arrangeret af NAUWC i oktober 2012, var promoveringen af den kooperative bevægelse i Polen. Organisatorernes mål blev nået, og kampagnen var meget succesfuld, siger han. Snakken faldt ofte på kooperation, deltagerne imellem, og alle havde et bredt kendskab til feltet. Efter en dybdegående analyse af den kooperative bevægelses situation anno 2011, besluttede man i NAUWC at skærpe profilen i forhold til sine aktiviteter, for at styrke varetagelsen af de kooperative medlemmers interesser. Der blev herved etableret to fonde: Co-operative Assistance Fund samt Co-operative Promotion Fund, som begge arbejder til fordel for landets kooperativer. Endvidere har NAUWC underskrevet en såkaldt MOU hos Foreningen for Sociale og Økonomiske Interesser (TISE). Med denne har NAUWC mulighed for at optage mindre lån til finansiering af sine aktiviteter. Polske kooperativer har behov for assistance fordi de lider under følgerne af finanskrisen, og det bliver stadig sværere at skaffe finansielle ressourcer til udvikling og investering, siger Paszkowski.

15 Chile Som et hold af superhelte, klarer medlemmerne af the Lluke coop ethvert behov blandt kooperativerne i hele Chile. Alle konsulenter i gruppen tilbyder hver deres individuelle ekspertise og kreative evner indenfor problemløsning. Hovedfokusset i deres arbejde er på energibesparelser og styrkelse af fællesskabet blandt medlemmerne, samt jobskabelse og udvikling af en mere socialt bevidst økonomi. Lluke blev etableret i 2010, og har allerede inddraget mange forskellige slags kooperativer i deres arbejde, lige fra landbrugsorganisationer, til distributionsvirksomheder og bankdrift. Især virksomhedernes miljømæssige påvirkning fylder meget i det daglige arbejde, uden dog at udgøre en udviklingsmæssig begrænsning. Den horisontale organisationsstruktur giver medarbejderne frihed til selv at vælge deres foretrukne arbejdsform og til selv at indgå samarbejder med hinanden. Fraværet af økonomisk hierarki giver gunstige betingelser for kreativitet og idéudvikling enhver er bevidst om at deres individuelle input har samme værdi som alle andres. Denne metode med at dyrke innovative koncepter rækker endda længere ud end blot blandt Lluke-holdet indbyrdes. I stedet for en defensiv kundeservice, er samtlige konsulenter fokuserede på de større fordele i at nå ud til andre virksomheder og dermed skabe potentialer for at indgå nye partnerskaber som kan forbedre servicen overfor kunderne. Ruta Limpia er et eksempel på den dynamiske effekt, som Lluke forsøger at opnå. Med miljømæssig bæredygtighed som centrum for arbejdet, samarbejder Lluke-holdet om at udvikle et bedre leveringssystem samt at højne kvaliteten af produkterne. Løsningerne tager afsæt i fair trade, forbrugeroplysning og, i det hele taget, at styrke indtjeningsmulighederne og livskvaliteten for små eller mellemstore producenter, som, af den ene eller anden grund, endnu ikke har fået en fod indenfor på markedet.

16 Rwanda Kooperativer spiller en central rolle i arbejdet med at styrke fødevaresikkerheden i Rwanda, hvor de mindre landbrug har brug for assistance til at opnå adgang til markedet. Koordinator for Purchase for Progress (P4P) under FNs World Food Programme (WFP) i Rwanda, Ms. Emmanuelle Mashayo, understreger at landmændene har store udfordringer med at opnå markedsandele, og påpeger den vigtige rolle, som landbrugskooperativer spiller for fødevaresikkerheden. Afrikas tættest befolkede land, med over tusind mennesker per kvadratkilometer, har for nyligt været hærget af oversvømmelser, og Rwandas mange landmænd frygter at en sløj høst kan starte en ny fødevarekrise. Usikre priser, klimaændringer, knaphed på landbrugsjord, og manglende viden er nogle af de udfordringer, som landmænd i hele landet må kæmpe med. Ved at slå sig sammen i kooperativer, har landmændene sammen kunnet tage udfordringerne op. Gennem kooperation kan de enkelte landmænd forene deres jorde og dermed opnå stordriftsfordele. De er således også bedre rustet mod erosion af jorden.

17 Rwanda Regeringen har investeret i en række tiltag for at opdyrke hidtil uopdyrket land, på bjergskråninger med terrasseopdeling, med overrisling, for at skabe bedre betingelser for produktion. Disse områder gives ofte videre til landmænd igennem kooperativerne, med henblik på dyrkning af afgrøder. I disse tilfælde sørger kooperativerne for varetagelsen af jorden, på foranledning af medlemmerne, forklarer Ms Mashayo. Hun tilføjer at Landbrugsministeriet samt dets partnere, gennem et Afgrøde Intensiverings Program, bruger kooperativer til distribution af raffineret såsæd og kunstgødning til landmændene. Det er, ifølge Ms Mashayo, ikke ualmindeligt at have en uddannet agronom inden for kooperativet, især de kooperativer som dyrker vigtige afgrøder. Dette har medført forøget produktion af specielt majs. Kooperativer er også efterspurgt af regeringen og ngo er til at varetage uddannelse samt andre træningsprogrammer. WFP har via P4P-initiativet brugt de kooperative strukturer i oplæringen af teknikker til håndteringen af de høstede råvarer som majs og bønner, tilføjer Ms Mashayo. Dette har foreløbig ikke blot reduceret tabene af høsten mærkbart, men Rwanda er også, i kraft af den gode kvalitet af majs, kommet med i toppen af Det Østafrikanske Fællesskab, hvilket har forbedret landmændenes muligheder for at opnå markedsandele. Enkelte kooperativer tilbyder medlemsservice som middel til at opbygge kapacitet. Landmænd kan modtage uddannelse i produktionsteknikker og forarbejdning af afgrøderne, ligesom der tilbydes læseog skrivekurser, eller handels- og markedsføringskurser. Opnåelse af markedsandele er den største udfordring for de mindre landbrug i Rwanda, og kooperativernes opgave med at hjælpe med at styrke landmændenes økonomiske sans bliver således stadig vigtigere. Med hjælp fra kooperativerne kan landmændene tiltrække handelsfolk og indkøbere, såsom P4P, og samtidig styrke deres forhandlingsposition. Ms Mashayo tilføjer, at kooperation også er begyndt at dukke frem inden for andre sektorer som transportsektoren og råvareforarbejdning, hvor nye virksomheder dukker op, med eget produktionsudstyr, lastbiler og maskiner. Denne nye udvikling er til fordel for nærmiljøet, med skabelse af beskæftigelse og øget velstand. Det skaber mere indkomst og styrker fødevaresikkerheden, konkluderer koordinatoren for Purchase for Progress.

18 Danmark Af Martin Merrild Uddannelsesminister Morten Østergaard fik sin sag for, da han den 20. februar 2013 trådte ind i bygning 23 på Københavns Universitet Amager for at mødes med flere hundrede studerende, der er vrede over regeringens reform af SU-systemet, vedtaget den 18. april 2013, og udsigten til kommende besparelser i deres levebrød. Reformforslaget har i høj grad sat de studerendes økonomiske betingelser på dagsordenen, som en kamp mellem den såkaldte krævementalitet og behovet for at skabe velfungerende rammer for de studerende. Diskussionen har bølget frem og tilbage, siden den tidligere regering forsøgte at gennemføre lignende besparelser tilbage i Dengang løb regeringen dog panden mod en mur, og reformen blev droppet. I et debatindlæg i Politiken, den 7. januar 2012, skrev 22-årige Sofie V. Jensen om sin frustration over den manglende tolerance, hun oplevede at blive mødt med fra omverdenen, når hun i sin hverdag måtte kæmpe for retten til at kalde sig fattig: Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke kan kalde mig fattig fordi jeg selv har valgt det liv, jeg lever. Blandt hovedpunkterne i det nye udspil er, at Statens Uddannelsesstøtte i perioden fra 2014 til 2021 skal reguleres med samme procentsats som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være dog med den forventning, at de studerende, ligesom modtagere af overførselsindkomster, vil opleve at ydelsen i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft. Kritikerne af regeringens forslag har siden det blev fremlagt forsøget at gøre opmærksom på reformens sociale konsekvenser, hvor en af de største bekymringer er, at kravet til de studerende om at gennemføre studiet på maksimalt fem år vil afskrække nogle fra overhovedet at påbegynde en uddannelse.

19 Danmark Livet som studerende er en prøvelse for enhver, uanset indkomstniveau, men udsigten til at miste retten til SU efter det femte år kan være barsk, hvis man ønsker at bruge længere tid til fordybelse og personlig udvikling under sit studium. Behovet for nytænkning af de studerendes hverdag kan måske bidrage til at skabe mere gunstige rammer for den enkeltes studieliv, og dermed give øget motivation til at gøre den nødvendige indsats. Men initiativerne må nødvendigvis tages af de studerende selv, hvilket man også er klar til, som Karl Kristensen, næstformand i Studenterrådet ved Københavns Universitet, påpeger: Studerende på landets universiteter er bevidst blevet selvstændiggjorte. Det er en værdi vi støder på hver gang vi argumenterer for at vi har brug for mere end 4 timers undervisning om ugen, når vi forholder os kritisk til høj brugerbetaling eller når vi kæmper for at få et stærkere studiemiljø på CAMPUS. Det er ikke ubetinget dårligt, men det betyder at hvis vi vil ha' forandringer i vores hverdag, så skal vi selv skabe dem. Dét kunne studenterkooperativer sagtens bidrage mere til. Hvorfor bygger vi ikke kollegier, sælger kompendier eller driver kantinerne?. Lang tradition i USA Individualismen og konkurrencementaliteten har i mange år haft gunstige kår i den vestlige kultur, og den enkeltes succes er i høj grad bundet til den individuelle indsats. Et kollegieværelse er for mange studerende et godt valg, der giver tag over hovedet, og ro til at koncentrere sig om studiet. Men skeler vi til de lande, vi normalt sammenligner os med, støder vi måske på nye måder at strukturere hverdagen på, der kan være til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Til forskel fra eksempelvis at leje en andelsbolig til markedspris, betaler beboerne i et studenterkooperativ for at leje et medlemskab af kooperativet. Det er dermed medlemmerne der i fællesskab administrerer og er ansvarlige for de huslige gøremål. Kigger vi tilbage i tiden, blev den store depression i 1930 erne startskuddet for en større bølge af studenterkooperativer i USA som siden har udviklet en lang tradition for disse boligtyper. I Europa har vi kun enkelte eksempler på studenterejede boligkooperativer, for eksempel ved Manchester Metropolitan University. De første eksempler på studenterejede kooperativer opstod ved Northwestern University og Wellesley College omkring 1915, primært for kvinder.

20 Danmark Studenterejede og drevne kooperativer opstod primært ud fra et økonomisk perspektiv, for at skabe billige boliger til de studerende. Men udover de økonomiske fordele giver studenterkooperativerne også de studerende mulighed for at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. North American Students of Cooperation (NASCO) er en sammenslutning af studenterkooperativer, som tilbyder rådgivning af den daglige drift af kooperativer, og bistår ved opstart og udvikling af nye foreninger. Nasco fungerer også som interesseorganisation og talerør for kooperativer overfor regeringen, universiteter og diverse foreninger. De uddanner i ledelse, og faciliterer virkeliggørelsen af den kooperative vision blandt de studerende og unge i almindelighed. Siden 1968 har Nasco støttet samarbejdet og kommunikationen mellem de studerende, kooperative medarbejdere, aktivister, og andre interessenter, som alle vedkender sig de kooperative principper i deres arbejde. Nasco udbyder uddannelse samt teknisk assistance til medlemmerne og arbejder for at skabe opmærksomhed om kooperation i den brede offentlighed, og udbrede de kooperative principper og den kooperative filosofi, som bygger på værdier om medarbejdereje, selvhjælp, medlemsansvar, demokrati, lighed, retfærdighed og solidaritet. Allerede tilbage i 1882 startede en gruppe studerende ved Harvard University deres eget kooperativ, i dag kaldet The Coop. Til at starte med var der blot tale om et sted hvor de studerende kunne købe bøger, kul, træ og diverse skoleudstyr. The Coop er nu en af de største akademiske boghandlere i USA, og den årlige medlemskontingent er stadig 1$, som den var i I 1913, da Massachusetts Institute of Technology (MIT) flyttede fra Boston til Cambridge (i

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER Indledning I 1844 satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed kunne være til nytte både for sig selv

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as

DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as Pressemeddelelse 17. marts 2003 DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as Parterne opretter et fælles internetbaseret selskab, Ungdomsboliger.dk, der skal administrere ungdomsboliger og kollegier

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Informationsfolder. For dig, der vil vide mere om Kooperationen. Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark

Informationsfolder. For dig, der vil vide mere om Kooperationen. Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark Informationsfolder For dig, der vil vide mere om Kooperationen Reventlowsgade 14, 2. 1651 København V. Tlf.: 33 55 77 30 kontakt@kooperationen.dk

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Én for alle, alle for én

Én for alle, alle for én Én for alle, alle for én - oplæg om fremtidens økonomi og struktur i KBHff Baggrund På generalforsamlingen i oktober 2010 var der en række forslag, som handlede om foreningens struktur. De nuværende vedtægter

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere