Historier fra verdens Kooperativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historier fra verdens Kooperativer"

Transkript

1 Historier fra verdens Kooperativer

2 LESOTHO Subeng Dinosaur Youth Co-operative startede i 2007 og har nu omkring tolv medlemmer. Som navnet allerede indikerer, består kooperativet hovedsageligt af unge kooperatører, der er ivrige efter at få sig et arbejde. Subeng Dinosaur Youth Co-operative befinder sig i byen Hasimone i den lille afrikanske stat Lesotho, der er omgrænset af Sydafrika. I Subeng Dinosaur Youth Cooperative består de unges arbejde i at lokke turister til at se på spor fra dinosaurer! Kooperativet sælger guidede ture og kunsthåndværk, der er stærkt inspireret af de spor som de kæmpe uddøde krybdyr, der levede på Jorden for 230 millioner år siden, har efterladt. For at gøre opmærksom på de guidede ture, har kooperatørerne fået sat vejskilte op med henvisning til dinosaursporene. Et tiltag, der har øget antallet af besøgende og dermed forbedret de unges indtjening. De unge kooperatører har også

3 LESOTHO bygget en stenhytte med græstag. Her holder de møder og sælger deres håndværk til turisterne. Alle de penge som de unge tjener på både de guidede ture og på salget af kunsthåndværk bliver geninvesteret i kooperativet. Selv om det ikke drejer sig om særlig mange penge, giver kooperativets indtjening de unge mulighed for at købe mad samt nye materialer, så de kan producere endnu flere kunsthåndværk. Interessant nok, er de unge medlemmer af den opfattelse, at det selvfølgelig vil tage tid for kooperativet at vokse sig stort. Men de unge håber også, at med tiden vil kooperativet kunne give dem en betydelig større indtægt, så de bedre er i stand til at kunne klare sig. Kooperatørerne kommer dagligt for enten at give guidede ture til turisterne eller lave kunsthåndværk. Selv om de unge er arbejdsløse og uden en chance for at få sig et fast job, anser de alligevel deres arbejde i kooperativet som et rigtigt job. Et job, der giver dem mulighed for at udvikle sig selv og have et levebrød. For de unge er kooperativet et middel til at de får noget konstruktivt ud af deres hverdag. De unge tror, at hvis kooperativet ikke eksisterede, ville de måske være mere tilbøjelige til at blive involveret i kriminelle eller risikobetonede aktiviteter som fx at tage stoffer eller drikke. En ting er dog sikkert, arbejdet og engagementet i kooperativet har bragt de unge på rette spor!

4 USA Kun to blokke fra UCLA s campus tilbyder en kooperativ boligforening billig indkvartering inkl. måltider til 500 US dollars (kr. 2900) om måneden til studerende og gæstelærere på University of California (UCLA). Boligkooperativet UCHA (University Cooperative Housing Association) også kaldt The Co-op blev stiftet af UCLA helt tilbage i Boligkooperativets væsentligste mission er at fremme den sociale velfærd i samfundet ved at tilbyde lav husleje til studerende, uanset race, tro eller ophav, og dermed bidrage til at afskaffe de fordomme og den diskrimination, der ofte finder sted ved udlejning af boliger til unge. det man ellers fandt andre steder. Hvert år ankommer studerende, gæstelærere og undervisere fra hele verdenen, hvilket tydeligt afspejler sig i boligforeningens kulturelle og uddannelsesmæssige mangfoldighed. Som den italienske studerende Ricardo Bodini fortæller bar The Co-op præg af at være en ret blandet forening af beboere, hvad angik farve, nationalitet og alder. Dette gjorde, ifølge Bodini, at der var langt større kammeratskab blandt de studerende end Ikke alene levede vi sammen, men vi var en del af et fællesskab, der værnede om en fælles interesse, nemlig The Co-op, tilføjer Bodini. For de mere end 400 beboere indebærer livet på campussen dog også en række forpligtelser; Hvert kvartal skal samtlige beboere udføre en fire-timers turnus, bestående af forskelligt arbejde lige fra postsortering, madlavning og havearbejde til organisering af sociale begivenheder samt pasning af den kooperative butik.

5 Fordi beboerne bidrager med en så stor fælles arbejdsindsats, er der mindre behov for at ansætte personale til at klare The Co-op s mere almindelige drift. Ifølge Arusha Weerasinghe, som er den kooperative boligforenings Adm. Direktør, er den fælles arbejdsindsats med til at holde omkostningerne ned. Men vigtigst af alt giver den fælles arbejdsindsats de unge studerende vigtige fordele: Den erfaring de studerende får ved at arbejde på The Co-op er aldeles relevant, når de søger ind på uddannelser som fx ledelse og jura, for ikke at nævne, at en sådan erfaring vil altid kunne bruges i deres fremtidige karriere, siger Weerasinghe. Udover den fælles arbejdsindsats træffer beboerne vigtige beslutninger om fx stedets daglige ledelse, organisation og aktiviteter. Ifølge Riccardo var han heldig med at opleve fordelene ved at bo i en kooperativ boligforening som The Co-op: Da jeg først kom hertil var organisationen ikke helt i top. Til alt held foretog vi nogle store forandringer, hvad angik bestyrelsen og personalet; Vi ansatte den nuværende direktør og fik effektiviseret en række tjenester. Jeg vover at påstå, at det ville ikke kunne lade sig gøre andre steder. En af The Co-op s store udfordringer er ganske vist den naturlige udskiftning, der hvert år finder sted, siger Arusha. Han tilføjer: På den ene side er The Co-op en virksomhed, som skal være effektiv og produktiv således, at den ikke taber fortjeneste. På den anden side bliver The Co-op drevet af studerende, som måske mangler relevante kvalifikationer eller erfaring til at træffe de nødvendige beslutninger. Ikke desto mindre er det lykkedes The Co-op at overleve og udvikle sig i næsten 75 år ved at tilbyde billige boliger samt give UCLA s mange generationer af studerende en følelse af fællesskab: Det er 13 år siden jeg har boet her, og jeg er stadig i kontakt med mange af de venner som boede på The Co-op, siger Riccardo. Det at vi levede sammen, studerede sammen og spillede sammen her, skabte et stærkt bånd, som vil vare bestandigt. USA

6 Indonesien I det lille fattige samfund Toisapu, på Molukkerne (Indonesien), var de indfødte vant til at betragte muskatnødden som affald. Beboerne ville alene bruge muskatblommen og smed frøkappen, det vil sige selve frugten, ud. Dette ændrede dog sig i 2010 da Sejuk Women Cooperative fandt på den geniale idé at bruge muskatfrugten til at producere juice. I begyndelsen producerede kooperativet alene 40 til 50 flasker juice om måneden. Nu har kooperativet en månedlig produktion på omkring flasker! Og produktionen stiger for hver måned. I dag får kvinderne, der deltager i projektet en bedre indkomst og dermed bedre levevilkår. Medlemskabet i kooperativet er også steget, nemlig fra 15 til 25 medlemmer. Kooperativet sælger muskatjuicen over hele landet, herunder i hovedstaden Jakarta, og eksporterer juicen til Holland. Sejuk Women Cooperative håber at kunne udvide salget til endnu flere lande i den nærmeste fremtiden. "Vi planlægger at etablere et almennyttigt kooperativ for at starte en spare- og låneordning, som kan give os mulighed for at sælge nye produkter sammen med andre husholdningsvarer," siger Genova Mercilyn Maliombo, sekretær i Sejuk Women Cooperative. Kooperativet har også planer om at deltage i sociale programmer, der vil kunne yde bedre service for medlemmerne. "Det gælder ikke alene vores økonomiske sikkerhed, men også

7 Indonesien lånesikkerheden for kommende investeringer i kooperativet. Vi kan drage nytte af låneordningsprincippet, især når vi planlægger at udvide vores forretningsaktiviteter til at omfatte brødproduktion og ferskvandsfiskeri," siger Genova. Etableringen af kooperativet er en del af et fælles program, det såkaldte ILO-UNIDO Pelagandongprojekt, der omfatter 21 økonomisk belastede landsbyer i tre distrikter, nemlig Ambon City, West Seram og Central Maluku. Programmets målsætning er at fremme fred og bekæmpelse af fattigdom ved at mindske social sårbarhed samt fremme den økonomiske udvikling og levevilkår blandt beboerne. Disse initiativer er i tråd med regeringens mål for så vidt angår genskabelsen og forbedringen af den kooperative bevægelse. Små, fælles erhvervsprojekter spiller således en central rolle i bestræbelserne på at øge den økonomiske vækst, som har til hensigt at mindske fattigdommen og dermed skabe flere jobmuligheder. Ifølge de seneste tal (2012), er der flere end kooperativer i Indonesien med i alt 33,6 millioner medlemmer, svarende til 14,1 procent af den samlede befolkning. Ca. 70 procent af kooperativerne er at finde i landdistrikterne. "Indonesien er et godt eksempel på et land, hvor antallet af kooperativer er stigende. Kooperativer bidrager til den økonomiske vækst og fremmer samtidig social integration, bekæmpelse af fattigdom og en bedre bæredygtig udvikling," siger Simel ESIM, chef for ILO (International Labour Organisation) i Genève.

8 Korea I de ansattes lounge i POSCO Centret i Samseong-dong kvarteret I Seoul, Sydkorea, ligger den lille café, cafeoasia. Den 15. januar 2013, da frokostpausen lakker mod enden, har Nam Antika, 35, og Ban Mali, 28, travlt med at lave kaffe i caféen. De laver, efter eget udsagn mellem 200 og 300 kopper kaffe om dagen. Antika, som oprindeligt er fra Thailand, kom til Sydkorea da hun blev gift i Hun havde indtil da arbejdet som engelsklærer, men hendes ansættelse i caféen var hendes første fuldtidsjob. Hun blev ansat umiddelbart efter at have erhvervet sit certifikat som udlært barista fra Gangnam Multicultural Family Support Center sidste år. Antika arbejder seks timer om dagen, fra 9 til 15, for også at kunne passe sin fireårige søn, og har en timeløn på won (ca. kr. 25), samt derudover adgang til diverse fornødenheder i caféen og drikkepenge. Det er lidt hårdt, fordi vi har så mange kunder, men det er også både sjovt og spændende. Jeg er efterhånden blevet ret god til at lave kaffe siger hun. Dengang jeg flyttede hertil og arbejdede som engelsklærer, måtte jeg kun tale engelsk. Men her har jeg forbedret mit koreanske og jeg kan også være der for min søn efter arbejde. Hendes kollega, Mali, emigrerede fra Cambodia da hun giftede sig med en koreansk mand for syv år siden. Jeg lærte at lave negleudsmykning og arbejdede på deltid, så dette er mit første formelle job, siger Mali. Caféen åbnede den 18. december 2012 som den første forretning drevet direkte af kooperativet cafeoasia. Ministeriet for arbejde og beskæftigelse tildelte autorisationen som landets første sociale kooperativ den 15. januar CafeOasia er en sammenslutning af sociale initiativer (caféer), som hyrer arbejdskraften blandt udenlandske kvinder som har giftet sig med koreanske mænd, samt mennesker som af den ene eller anden årsag er blevet socialt udsatte. Kooperativet tæller alt i alt ti medlemmer, såsom Tong

9 Korea Cafe og Coffee Road, som p.t. også har udenlandske kvinder som har giftet sig til en tilværelse i Korea, og Cafe Withus, som har mennesker med handicaps blandt sine ansatte, samt Cafe Main, som beskæftiger kvinder som har været ofre for seksuelle forbrydelser. Ifølge formanden for cafeoasia, Jeong Seon-hui, har POSCO og Social Enterprise Support Network i de sidste to år støttet flere multikulturelle socialøkonomiske virksomheder i deres opstartsfase. Der har også været andre lignende eksempler på virksomheder drevet med et socialt aspekt, men de har desværre lidt under utilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer. Vi så derfor en mulighed for at etablere et socialt kooperativ som kunne give konkurrence og skærpe kvaliteten. Med en strategi om at organisere et indkøbsfællesskab af råvarer samt fælles markedsføring og udvikling af menuen, satser cafeoasia på at styrke sin konkurrencedygtighed. Det overordnede mål for cafeoasia er at skabe et alternativt forretningskoncept som først og fremmest er til gavn for fællesskabet og hvor formålet ikke kun er at skabe profit. Kooperativets mål er at skabe grobund for at de enkelte caféers medarbejderstab udgøres af mennesker fra socialt udsatte miljøer. Vi håber således at kunne åbne flere caféer og dermed få mulighed for at ansætte mennesker fra disse miljøer og med tiden skabe et socialt forretningskoncept, siger Jeong Seon-hu. Og Jeong tilføjer: Der findes talrige eksempler fra udlandet med lignende forretningskoncepter, baseret på den socialøkonomiske vækstmodel i form af caféer, restauranter og uddannelse. Det er vores håb at kunne bane vejen for en vækstmodel der kan give arbejde til gruppen af mennesker som ellers har vanskeligt ved at indgå på arbejdsmarkedet i Korea, hvor en sådan model ikke har eksisteret tidligere.

10 Etiopien Hvor stammer den dejlige kaffe hos Starbucks egentlig fra? Nogle af Starbucks mere udsøgte kaffevarianter kommer fra Sidama i Etiopien, hvor Ferro Cooperative er kendt for at levere gourmet kaffe. Ferro Cooperative har været en inspirationskilde til en række andre kaffeproducerende kooperativer, som i vid udstrækning har sat Etiopien på det kaffeproducerende verdenskort, med bred anerkendelse for god smag. For at sikre det bæredygtige aspekt fungerer den økonomiske udviklingsorganisation ACDI/VOCA som garant for implementeringen af et femårigt projekt med kooperativ landbrugsproduktion i Etiopien, med økonomisk hjælp fra USAID. Uden kooperativer ville de etiopiske landmænd ikke kunne opnå markedsandele af nogen art, siger Asnake Bekele, leder af Sidama unionen. Kooperativer har været særdeles gunstige ikke blot for det Etiopiske samfund millioner af mennesker verden rundt drager nytte af kooperativer, som skaber sikkerhed og bæredygtighed for samfundsfællesskaber, store som små. Før den økonomiske støtte blev givet, var de enkelte landmænd isolerede og marginaliserede, og havde kun i ganske lille omfang adgang til at låne penge til produktion og markedsføring. Det lykkedes dog kooperativet at skabe interesse hos en

11 Etiopien lokal bank, som valgte at stille en lånegaranti til rådighed. Med en garanti fra USAID om halv dækning af eventuelle tab, kunne banken stille mere end en million dollars til rådighed for kooperativer af forskellig art. Dette var en milepæl for mange landmænd, som nu kunne få et økonomisk afkast, og dermed mulighed for at betale for børnenes skolegang og uddannelse, forbedre deres huse og starte egne virksomheder. Med tiden kunne landmændene arbejde sig op nedefra, opbygge nye erfaringer og nødvendige kompetencer, og fungere i selvstændige kooperativer, der skaber profit og økonomisk sikkerhed for fællesskabet. Med USAID s Cooperative Development Program fortsætter mange potentielt stærke kooperativer deres fremskridt, og bidrager på hver sin måde i udviklingen af en bæredygtig økonomi, og opbygningen af stærke fællesskaber.

12 Ecuador I 1970 erne var der kun én egentlig jobmulighed for indbyggerne i byen Salinas de Guaranda i Ecuador, nemlig i byens eneste saltmine. Saltminen var ikke et kooperativ, og der var ingen form for medbestemmelser for de ansatte. Minen var ejet af en enkelt mand, og arbejderne blev underbetalt og arbejdede under farlige forhold uden udsigt til nogen form for forbedring. Byen Salinas ligger på en skråning i Andesbjergene i det centrale Ecuador. Byen er omgivet af bjerge og grønne marker, der omslutter byen som et stort hyggeligt grønt tæppe. Luften er kølig og fugtig. Det var dette idylliske landskab som Fader Antonio Polo ankom til, og hvor han straks begyndte arbejdet med at ændre lokalsamfundet. I 1970 forlod Fader Polo nemlig Italien og rejste til Ecuador. Kort tid efter hans ankomst var han med til at starte et kooperativt ostemejeri i Salinas. I dag beskæftiger ostemejeriet 90% af arbejdsstyrken i Salinas og specialiserer sig i at lave ikke kun lokale oste men også oste i verdensklasse så som gruyere og parmesan. I kølvandet på succesen med det kooperative ostemejeri, fik byen øjnene op for den kooperative virksomhedsform. Kun omkring 40 år efter at kooperativet solgte sin første ost, er der nu over 18 andre kooperative virksomheder i Salinas. De producerer alt fra chokolade til fodbolde, striktrøjer

13 Ecuador og pølser og en masse andre ting. Byen kan prale af at have en kooperativt organiseret mølle, mekanikere, museum, ørred opdræt og hotel. Kooperativerne drives ikke som isolerede enheder. De støtter hinanden i krisetider og arbejder strategisk sammen på at udvikle produkter og være sammen om markedsføringen. Kooperativerne tilhører også en demokratisk ledet paraplyorganisation, som giver dem en platform til at arbejde sammen som virksomheder og til at beslutte, hvordan deres overskud bedst kan komme byen Salinas til gode. Byen er ikke klar til bare at hvile på laurbærrene. Ungdomsorganisationer er i færd med at oprette et kulturcenter, der skal arbejde på at forbedre Salinas unges tekniske færdigheder og kortlægge, hvordan disse færdigheder kan bruges til gavn for lokalsamfundet. Blandt borgerne i Salinas opstår der hele tiden nye ideer om, hvilke kooperative virksomheder, der kunne blive en succes. Sal betyder salt på spansk, og byens navn Salinas er opstået på grund af saltminerne i området, saltminerne hvor så mange i lokalområdet arbejdede under dårlige forhold. Men der er ingen grund til at ændre på navnet Salinas, idet for nylig blev driften af minerne genoptaget, men denne gang som kooperativt drevet miner.

14 Poland I en tid hvor store dele af Europa oplever følgerne af en stærkt presset økonomi, er man i Polen i fuld gang med opbygningen af en bæredygtig, social økonomi, ført an af National Auditing Union of Workers Cooperatives (NAUWC). Tilbage i 2004 blev den 2. konference om europæisk socialøkonomi (Second European Social Economy Conference) holdt i Polen, arrangeret i samarbejde med NAUWC, med ca. 800 deltagere. For første gang i Polens historie, blev vi klar over, hvordan socialøkonomien påvirker økonomien i de enkelte lande, og hvordan den øger befolkningens samlede lykkefølelse, forklarer Janusz Paszkowski, præsident for NAUWC. Lige efter mødets afslutning, blev en initiativgruppe etableret, med repræsentanter fra ngo er samt den kooperative bevægelse. Gruppen tog navnet Permanent Social Economic Conference (SKES). Siden det øjeblik, har samarbejdet mellem ngo er og den kooperative bevægelse undergået en særdeles frugtbar udvikling. Møderne holdes regelmæssigt og effekten kan mærkes direkte, for eksempel i form af en protest rettet mod det polske parlament og den polske regering, imod en ugunstig lov om kooperativer, siger Paszkowski. For to år siden blev den polske regering og SKES enige om at formulere en Socialøkonomisk Pagt. Den polske regering og SKES (herunder SKES medlemsorganisationer) tager alle del i pagten. The Polish Social Economy Meetings (OSES) udgør en af de vigtige socialøkonomiske drivkræfter i Polen. Hvert møde afholdes i en ny polsk by, og arrangeres af forskellige organisationer efter tur. Her arbejdes der hele tiden på at give momentum til den socialøkonomiske sektor, samt at styrke samarbejdet mellem denne og den polske regering. Hovedopgaven er for det meste at iværksætte og understøtte de begivenheder, der kan være med til at promovere den socialøkonomiske sektor, siger Paszkowski. Temaet på sidste møde, som blev holdt i Krakow, arrangeret af NAUWC i oktober 2012, var promoveringen af den kooperative bevægelse i Polen. Organisatorernes mål blev nået, og kampagnen var meget succesfuld, siger han. Snakken faldt ofte på kooperation, deltagerne imellem, og alle havde et bredt kendskab til feltet. Efter en dybdegående analyse af den kooperative bevægelses situation anno 2011, besluttede man i NAUWC at skærpe profilen i forhold til sine aktiviteter, for at styrke varetagelsen af de kooperative medlemmers interesser. Der blev herved etableret to fonde: Co-operative Assistance Fund samt Co-operative Promotion Fund, som begge arbejder til fordel for landets kooperativer. Endvidere har NAUWC underskrevet en såkaldt MOU hos Foreningen for Sociale og Økonomiske Interesser (TISE). Med denne har NAUWC mulighed for at optage mindre lån til finansiering af sine aktiviteter. Polske kooperativer har behov for assistance fordi de lider under følgerne af finanskrisen, og det bliver stadig sværere at skaffe finansielle ressourcer til udvikling og investering, siger Paszkowski.

15 Chile Som et hold af superhelte, klarer medlemmerne af the Lluke coop ethvert behov blandt kooperativerne i hele Chile. Alle konsulenter i gruppen tilbyder hver deres individuelle ekspertise og kreative evner indenfor problemløsning. Hovedfokusset i deres arbejde er på energibesparelser og styrkelse af fællesskabet blandt medlemmerne, samt jobskabelse og udvikling af en mere socialt bevidst økonomi. Lluke blev etableret i 2010, og har allerede inddraget mange forskellige slags kooperativer i deres arbejde, lige fra landbrugsorganisationer, til distributionsvirksomheder og bankdrift. Især virksomhedernes miljømæssige påvirkning fylder meget i det daglige arbejde, uden dog at udgøre en udviklingsmæssig begrænsning. Den horisontale organisationsstruktur giver medarbejderne frihed til selv at vælge deres foretrukne arbejdsform og til selv at indgå samarbejder med hinanden. Fraværet af økonomisk hierarki giver gunstige betingelser for kreativitet og idéudvikling enhver er bevidst om at deres individuelle input har samme værdi som alle andres. Denne metode med at dyrke innovative koncepter rækker endda længere ud end blot blandt Lluke-holdet indbyrdes. I stedet for en defensiv kundeservice, er samtlige konsulenter fokuserede på de større fordele i at nå ud til andre virksomheder og dermed skabe potentialer for at indgå nye partnerskaber som kan forbedre servicen overfor kunderne. Ruta Limpia er et eksempel på den dynamiske effekt, som Lluke forsøger at opnå. Med miljømæssig bæredygtighed som centrum for arbejdet, samarbejder Lluke-holdet om at udvikle et bedre leveringssystem samt at højne kvaliteten af produkterne. Løsningerne tager afsæt i fair trade, forbrugeroplysning og, i det hele taget, at styrke indtjeningsmulighederne og livskvaliteten for små eller mellemstore producenter, som, af den ene eller anden grund, endnu ikke har fået en fod indenfor på markedet.

16 Rwanda Kooperativer spiller en central rolle i arbejdet med at styrke fødevaresikkerheden i Rwanda, hvor de mindre landbrug har brug for assistance til at opnå adgang til markedet. Koordinator for Purchase for Progress (P4P) under FNs World Food Programme (WFP) i Rwanda, Ms. Emmanuelle Mashayo, understreger at landmændene har store udfordringer med at opnå markedsandele, og påpeger den vigtige rolle, som landbrugskooperativer spiller for fødevaresikkerheden. Afrikas tættest befolkede land, med over tusind mennesker per kvadratkilometer, har for nyligt været hærget af oversvømmelser, og Rwandas mange landmænd frygter at en sløj høst kan starte en ny fødevarekrise. Usikre priser, klimaændringer, knaphed på landbrugsjord, og manglende viden er nogle af de udfordringer, som landmænd i hele landet må kæmpe med. Ved at slå sig sammen i kooperativer, har landmændene sammen kunnet tage udfordringerne op. Gennem kooperation kan de enkelte landmænd forene deres jorde og dermed opnå stordriftsfordele. De er således også bedre rustet mod erosion af jorden.

17 Rwanda Regeringen har investeret i en række tiltag for at opdyrke hidtil uopdyrket land, på bjergskråninger med terrasseopdeling, med overrisling, for at skabe bedre betingelser for produktion. Disse områder gives ofte videre til landmænd igennem kooperativerne, med henblik på dyrkning af afgrøder. I disse tilfælde sørger kooperativerne for varetagelsen af jorden, på foranledning af medlemmerne, forklarer Ms Mashayo. Hun tilføjer at Landbrugsministeriet samt dets partnere, gennem et Afgrøde Intensiverings Program, bruger kooperativer til distribution af raffineret såsæd og kunstgødning til landmændene. Det er, ifølge Ms Mashayo, ikke ualmindeligt at have en uddannet agronom inden for kooperativet, især de kooperativer som dyrker vigtige afgrøder. Dette har medført forøget produktion af specielt majs. Kooperativer er også efterspurgt af regeringen og ngo er til at varetage uddannelse samt andre træningsprogrammer. WFP har via P4P-initiativet brugt de kooperative strukturer i oplæringen af teknikker til håndteringen af de høstede råvarer som majs og bønner, tilføjer Ms Mashayo. Dette har foreløbig ikke blot reduceret tabene af høsten mærkbart, men Rwanda er også, i kraft af den gode kvalitet af majs, kommet med i toppen af Det Østafrikanske Fællesskab, hvilket har forbedret landmændenes muligheder for at opnå markedsandele. Enkelte kooperativer tilbyder medlemsservice som middel til at opbygge kapacitet. Landmænd kan modtage uddannelse i produktionsteknikker og forarbejdning af afgrøderne, ligesom der tilbydes læseog skrivekurser, eller handels- og markedsføringskurser. Opnåelse af markedsandele er den største udfordring for de mindre landbrug i Rwanda, og kooperativernes opgave med at hjælpe med at styrke landmændenes økonomiske sans bliver således stadig vigtigere. Med hjælp fra kooperativerne kan landmændene tiltrække handelsfolk og indkøbere, såsom P4P, og samtidig styrke deres forhandlingsposition. Ms Mashayo tilføjer, at kooperation også er begyndt at dukke frem inden for andre sektorer som transportsektoren og råvareforarbejdning, hvor nye virksomheder dukker op, med eget produktionsudstyr, lastbiler og maskiner. Denne nye udvikling er til fordel for nærmiljøet, med skabelse af beskæftigelse og øget velstand. Det skaber mere indkomst og styrker fødevaresikkerheden, konkluderer koordinatoren for Purchase for Progress.

18 Danmark Af Martin Merrild Uddannelsesminister Morten Østergaard fik sin sag for, da han den 20. februar 2013 trådte ind i bygning 23 på Københavns Universitet Amager for at mødes med flere hundrede studerende, der er vrede over regeringens reform af SU-systemet, vedtaget den 18. april 2013, og udsigten til kommende besparelser i deres levebrød. Reformforslaget har i høj grad sat de studerendes økonomiske betingelser på dagsordenen, som en kamp mellem den såkaldte krævementalitet og behovet for at skabe velfungerende rammer for de studerende. Diskussionen har bølget frem og tilbage, siden den tidligere regering forsøgte at gennemføre lignende besparelser tilbage i Dengang løb regeringen dog panden mod en mur, og reformen blev droppet. I et debatindlæg i Politiken, den 7. januar 2012, skrev 22-årige Sofie V. Jensen om sin frustration over den manglende tolerance, hun oplevede at blive mødt med fra omverdenen, når hun i sin hverdag måtte kæmpe for retten til at kalde sig fattig: Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke kan kalde mig fattig fordi jeg selv har valgt det liv, jeg lever. Blandt hovedpunkterne i det nye udspil er, at Statens Uddannelsesstøtte i perioden fra 2014 til 2021 skal reguleres med samme procentsats som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være dog med den forventning, at de studerende, ligesom modtagere af overførselsindkomster, vil opleve at ydelsen i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft. Kritikerne af regeringens forslag har siden det blev fremlagt forsøget at gøre opmærksom på reformens sociale konsekvenser, hvor en af de største bekymringer er, at kravet til de studerende om at gennemføre studiet på maksimalt fem år vil afskrække nogle fra overhovedet at påbegynde en uddannelse.

19 Danmark Livet som studerende er en prøvelse for enhver, uanset indkomstniveau, men udsigten til at miste retten til SU efter det femte år kan være barsk, hvis man ønsker at bruge længere tid til fordybelse og personlig udvikling under sit studium. Behovet for nytænkning af de studerendes hverdag kan måske bidrage til at skabe mere gunstige rammer for den enkeltes studieliv, og dermed give øget motivation til at gøre den nødvendige indsats. Men initiativerne må nødvendigvis tages af de studerende selv, hvilket man også er klar til, som Karl Kristensen, næstformand i Studenterrådet ved Københavns Universitet, påpeger: Studerende på landets universiteter er bevidst blevet selvstændiggjorte. Det er en værdi vi støder på hver gang vi argumenterer for at vi har brug for mere end 4 timers undervisning om ugen, når vi forholder os kritisk til høj brugerbetaling eller når vi kæmper for at få et stærkere studiemiljø på CAMPUS. Det er ikke ubetinget dårligt, men det betyder at hvis vi vil ha' forandringer i vores hverdag, så skal vi selv skabe dem. Dét kunne studenterkooperativer sagtens bidrage mere til. Hvorfor bygger vi ikke kollegier, sælger kompendier eller driver kantinerne?. Lang tradition i USA Individualismen og konkurrencementaliteten har i mange år haft gunstige kår i den vestlige kultur, og den enkeltes succes er i høj grad bundet til den individuelle indsats. Et kollegieværelse er for mange studerende et godt valg, der giver tag over hovedet, og ro til at koncentrere sig om studiet. Men skeler vi til de lande, vi normalt sammenligner os med, støder vi måske på nye måder at strukturere hverdagen på, der kan være til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Til forskel fra eksempelvis at leje en andelsbolig til markedspris, betaler beboerne i et studenterkooperativ for at leje et medlemskab af kooperativet. Det er dermed medlemmerne der i fællesskab administrerer og er ansvarlige for de huslige gøremål. Kigger vi tilbage i tiden, blev den store depression i 1930 erne startskuddet for en større bølge af studenterkooperativer i USA som siden har udviklet en lang tradition for disse boligtyper. I Europa har vi kun enkelte eksempler på studenterejede boligkooperativer, for eksempel ved Manchester Metropolitan University. De første eksempler på studenterejede kooperativer opstod ved Northwestern University og Wellesley College omkring 1915, primært for kvinder.

20 Danmark Studenterejede og drevne kooperativer opstod primært ud fra et økonomisk perspektiv, for at skabe billige boliger til de studerende. Men udover de økonomiske fordele giver studenterkooperativerne også de studerende mulighed for at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. North American Students of Cooperation (NASCO) er en sammenslutning af studenterkooperativer, som tilbyder rådgivning af den daglige drift af kooperativer, og bistår ved opstart og udvikling af nye foreninger. Nasco fungerer også som interesseorganisation og talerør for kooperativer overfor regeringen, universiteter og diverse foreninger. De uddanner i ledelse, og faciliterer virkeliggørelsen af den kooperative vision blandt de studerende og unge i almindelighed. Siden 1968 har Nasco støttet samarbejdet og kommunikationen mellem de studerende, kooperative medarbejdere, aktivister, og andre interessenter, som alle vedkender sig de kooperative principper i deres arbejde. Nasco udbyder uddannelse samt teknisk assistance til medlemmerne og arbejder for at skabe opmærksomhed om kooperation i den brede offentlighed, og udbrede de kooperative principper og den kooperative filosofi, som bygger på værdier om medarbejdereje, selvhjælp, medlemsansvar, demokrati, lighed, retfærdighed og solidaritet. Allerede tilbage i 1882 startede en gruppe studerende ved Harvard University deres eget kooperativ, i dag kaldet The Coop. Til at starte med var der blot tale om et sted hvor de studerende kunne købe bøger, kul, træ og diverse skoleudstyr. The Coop er nu en af de største akademiske boghandlere i USA, og den årlige medlemskontingent er stadig 1$, som den var i I 1913, da Massachusetts Institute of Technology (MIT) flyttede fra Boston til Cambridge (i

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser Hvad er et klubhus? Et klubhus er først og fremmest et fællesskab af mennesker. Meget mere end blot et dagtilbud, eller en social service. Et klubhus er vigtigst af alt et fællesskab af mennesker, som

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Rijksuniversiteit Leiden Land: Holland Periode: Fra: 6. februar 2012 Til: 29. juni 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Sådan finder du bolig i de store studiebyer. de 10 gode råd

Sådan finder du bolig i de store studiebyer. de 10 gode råd Sådan finder du bolig i de store studiebyer de 10 gode råd Vi ved, at boligsøgning i de store studiebyer kan være svært. Men både livet og boligmarkedet er fyldt med muligheder og vi vil rigtig gerne hjælpe

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012 Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere