Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jobbene udebliver i de tre hovederhverv"

Transkript

1 Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive meget beskeden. Fremgangen ville værre større, hvis ikke VKO s genopretningsplan var blevet gennemført. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted & stud.polit Niels Storm Knigge 1. september 21 Prognosens hovedkonklusioner Indikatorerne peger på fortsat nedgang i byggeriet og vækstmæssig fremgang i industrien og privat service. Væksten er dog for lav i både industrien og servicefagene til for alvor at kunne kaste arbejdspladser af sig. Industrien har overstået de værste beskæftigelsesfald, men væksten skal som gennemsnit op over 3 pct. over en toårig periode for at skabe arbejdspladser. En så stor vækst er der ikke udsigt til med det billede, der tegner sig lige nu specielt ikke med tanke på de finanspolitiske stramninger i Danmark og i Europa, som vil ramme eksporten. Bygge- og anlægssektoren er meget præget af krisen på boligmarkedet og de underdrejede bolig- og bygge- og anlægsinvesteringer. Situationen på boligmarkedet er fortsat usikker, hvorfor der ikke ventes nogen nævneværdig fremgang på arbejdsmarkedet for byggeriet. Servicesektoren har de bedste chancer for beskæftigelsesfremgang, men fremgangen for privat service bremses kraftigt af VKO s sparepakke, som rammer det private forbrug samt det offentliges køb af varer og tjenester af servicesektoren. Dertil kommer, at aftrapningen af de offentlige investeringer betyder, at privat service skal levere færre input til byggeriet. Samlet ventes beskæftigelsen i privat service kun at stige med 11. fra 211 til 212. Det er meget beskedent, givet at beskæftigelsen i privat service de sidste 3 år er steget med personer årligt. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé af prognosen Indikatorerne peger på fremgang i industrien og servicesektoren, mens bygge- og anlægssektoren fortsat er hårdt presset. Selv om der er udsigt til mere vækst i både servicefagene og industrien, tyder meget på, at væksten de kommende år er for lav til for alvor at skabe en vending på arbejdsmarkedet. Det viser figur 1. AE s prognose spår ikke for alvor nogen vending på arbejdsmarkedet i hverken byggeriet eller industrien, mens vendingen i privat service tegner relativt svag. Beskæftigelsen ventes kun at stige med 11. personer i privat service fra 211 til 212. Figur 1. AE s beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv, pers pers Bygge og anlæg Industri Service Kilde: AE pba. ADAM. Væksten i industrien skal over en toårig periode som gennemsnit op på hele 3 pct., før man kan forvente beskæftigelsesfremgang i branchen, mens der for økonomien som helhed kun kræves 1½-2 pct. En så høj vækst er der ikke udsigt til i industrien med det billede, der tegner sig lige nu specielt ikke med tanke på de finanspolitiske stramninger i Europa, som vil ramme eksporten hårdt. Bygge- og anlægssektoren kan først forvente beskæftigelsesfremgang, når boliginvesteringerne kommer op i et højere gear. Meget tyder på, at situationen på boligmarkedet er ved at stabilisere sig, men de små prisstigninger, man har observeret de seneste måneder, hviler på et meget usikkert grundlag, og samtidig vil faldet i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer ramme byggeriet hårdt de kommende år. Servicesektoren har som udgangspunkt de bedste chancer for beskæftigelsesfremgang, fordi der ikke skal lige så meget vækst til at skabe arbejdspladser som fx i industrien, men VKO s sparepakke rammer privat service hårdt. Det private forbrug mister pusten som følge af spareplanerne, som øger beskatningen, ligesom servicesektoren skal levere færre input til byggeriet, når de offentlige investeringer aftrappes. Endelig medvirker det begrænsede offentlige forbrug til et mindre offentligt vare- og tjenestekøb, hvilket servicesektoren normalt nyder godt af. 2

3 Ingen beskæftigelsesfremgang for industrien trods positiv vækst Efter en historisk nedtur i 29, hvor produktionen faldt med mere end 12 pct., og hvor hver 1. arbejdsplads gik tabt, svarende til 4. arbejdspladser, peger indikatorerne i industrien nu på vækstmæssig fremgang. Ser vi på de fremadrettede indikatorer, tegner billedet væsentligt bedre end sidste år. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget ret markant fra bunden i januar 29 og frem til begyndelsen af 21. Herefter tog væksten af, og der blev nået et midlertidigt toppunkt i marts måned 21, hvorefter indikatoren er faldet ganske svagt. Dette viser figur 2. Den store fremgang afspejler især en markant forbedring af produktionsforventningerne, men også en betydelig ændring i vurderingen af lagersituationen, hvor der er nedbrudt lagre. Endelig har der i slutningen af 29 og i starten af 21 været en markant bedring at spore for industriens ordrebeholdning, herunder til eksport. Selvom tendensen i ordrebeholdningen fortsat er negativ, ligger den markant over niveauet fra sidste år, som var rekordlav. De sidste måneders svækkelse af den sammensatte indikator kan først og fremmest relateres til produktionsforventningerne, som er faldet svagt, mens ordrebeholdningen fortsat er i bedring. Figur 2. Konjunkturbarometer og beskæftigelsesindikator for industrien nettotal, pct nettotal, pct Beskæftigelsesindikator Konjunkturindikator Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder frem til og med august 21. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Kigger man på industriens ordreindgang fra omsætnings- og produktionsstatistikken, så lå perioden april 21 til juni pct. højere end samme periode i 29. Det dækker over en stigning på knap 2 pct. til eksport, mens der har været en nedgang til hjemmemarkedet på 6 pct. Tallene vidner om, at den danske indenlandske økonomi fortsat har det svært. Beskæftigelsesindikatoren er steget markant siden sit rekordlave bundniveau i april 29. Frem til juni 21 er den steget næsten uafbrudt dog er den faldet de sidste to måneder og er igen blevet negativ. 3

4 Dette taler for, at det eksplosive fald i industribeskæftigelsen er lagt bag os, men også at der fortsat kommer mindre beskæftigelsesfald i industrien. Fremgangen i industrien ventes i 21 specielt at være trukket af det private forbrug samt af industrieksporten. Dertil kommer, at industriens lagre, som der er blevet tæret kraftigt på under krisen, atter genopbygges, ligesom der langsomt kommer gang i investeringerne igen. Væksten bliver dog ikke stor nok til at forhindre yderligere beskæftigelsesfald. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Beskæftigelsen i industrien 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. I 21 ventes 17. arbejdspladser at gå tabt, mens både 211 og 212 ventes at give beskæftigelsesfald i omegnen af 3.. Det betyder, at nok har vi lagt den meste eksplosive udvikling bag os, men vi forventer ikke nogen egentlig vending på arbejdsmarkedet i industrien. Det kan synes overraskende, givet at væksten i 211 og 212 tegner til at blive hhv. 1,7 pct. og 2,6 pct. (se tabel 1). Normalt siger man, at en gennemsnitsvækst på 1½-2 pct. over to år er nok til at trække beskæftigelsen op, men i industrien er der nærmere påkrævet 3 pct.. Det fremgår af figur 4, som viser sammenhængen mellem væksten i industrien og væksten i beskæftigelsen. Vækst alene er under normale omstændigheder ikke nok til at trække beskæftigelsen med op. Væksten skal op over et vist niveau, for at beskæftigelsen stiger. Det skyldes, at produktiviteten (produktionen pr. ansat) herhjemme plejer at vokse med 1½-2 pct. for økonomien som helhed. Hvis en virksomhed derfor skal producere 1½-2 pct. mere, kan virksomheden efterkomme den øgede efterspørgsel ved at øge produktiviteten med de 1½-2 pct., som produktiviteten normalt øges med om året, uden at ansætte flere medarbejdere. Det gælder især i industrien, hvor produktiviteten plejer at vokse endnu mere end i den samlede økonomi. Den historiske sammenhæng i figuren tilsiger, at væksten som gen- 4

5 nemsnit over en toårig periode faktisk skal helt op på 3 pct., for at beskæftigelsen ikke falder i industrien. Figur 4. Historisk sammenhæng mellem beskæftigelse og vækst i industrien 6 4 Beskæftigelse (pct.) y =,6118x - 1,9415 R2 =, Nødvendig vækst Vækst (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem væksten og udviklingen i beskæftigelsen er estimeret for , da 26 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 27 til 29 ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. I industrien er der set bort fra erhvervet Fremstilling af el, gas og fjernvarme. Kilde: AE pba. ADAMs databank samt egne beregninger. Tabel 1 viser nøgletallene for industrien fra AE s prognose. Som det fremgår, skyldtes den store nedgang i industrien i 29 store fald i såvel investeringer, privat forbrug samt eksport. Samtidig blev der tæret meget på industriens lagerbeholdning, hvilket trak produktionen ned. I 21 er der udsigt til, at forbruget, lagrene og eksporten vil trække væksten op i plus igen. Eksporten er dog i 21 endnu ikke helt oppe i normale omdrejninger, ligesom investeringerne fortsat ligger kraftigt underdrejet. I 211 og 212 kommer eksporten langsomt op i normale omdrejninger, ligesom investeringerne begynder at vokse igen. Lagrene udbygges også fortsat i både 211 og 212, men væksten i det private forbrug aftager til gengæld kraftigt i både 211 og 212 som følge af, at bl.a. genopretningspakken, virkningen af udbetalingen af SP-opsparingen mm. bortfalder. 5

6 Tabel 1. Nøgletal for industrien * 211* 212* Realvækst i pct., kædede mængder Privat forbrug -,3-4,6 2,5 1,8 1,7 Maskininvesteringer -2,2-1,1-4, 2,9 6,9 Industrilagre, vækstbidrag 1,1-5,5,3 2,1 1,2 Vareeksport 1,3-13,7 3,8 4,6 5, Værditilvækst -,3-11,1 1, 1,7 2,6 Vækst i pct. Produktivitet -,7-1, 5,9 2,7 3,4 Niveau Ændring i 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. At der først kommer gang i investeringerne til næste år, skal ses i lyset af, at den lave kapacitetsudnyttelse og industrivirksomhedernes meldinger om ledig produktionskapacitet viser, at der i 21 stadig vil være stor overkapacitet i dansk økonomi. Virksomhederne kan derfor på kort sigt imødekomme større efterspørgsel uden at skulle øge investeringerne i maskiner, inventar, transportmidler mv. eller nye bygninger. Det er derfor først til næste år og i 212, hvor der kommer mere gang i væksten og den ledige kapacitet bliver mindre, at vi kan forvente positiv vækst i investeringerne igen. Siden 26 har der været en faldende tendens i industriens produktivitet (målt som værditilvæksten per beskæftiget), som normalt vokser i omegnen af 2½-3 pct. Det viser figur 5. Figur 5. Produktivitetsudvikling i industrien Mio. 2-kr. pr. ansat 55 Mio. 2-kr. pr. ansat Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten og den lodrette streg markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE pba. ADAM. 6

7 Konkret blev der pr. ansat i 29 produceret knap 2 pct. mindre end i 26. Det understreger også, at selv om produktionen skulle vokse med 2 pct. i år, er der ikke behov for at ansætte flere medarbejdere på virksomhederne man kan løfte produktiviteten og producere lige så meget pr. medarbejder som i 26. Prognosen forudser, at industriens produktivitetsudvikling kommer tilbage på sporet igen i 212. Virkningen af de finanspolitiske stramninger er meget usikker. Ser man på diverse skøn over væksten i udlandet, er det ikke til at se, at virkningen af de finanspolitiske stramninger er indregnet. I hvert fald er skønnene ikke blevet revideret nævneværdigt det seneste års tid. En forklaring kan være, at renten er faldet mere, end man først havde forudset, men det til trods må den underliggende vækst være meget høj, givet at de europæiske spareplaner ikke slår mere ud i skønnene for udlandets vækst, end de gør. Indikatorerne tyder dog ikke på, at den underliggende vækst i europæisk økonomi er særlig stærk endnu, hvorfor det er meget tvivlsomt, om der er taget tilstrækkelig højde for de finanspolitiske stramninger i Europa. Hvis virkningen af stramningerne er undervurderet, ændrer det radikalt billedet for industrien i form af en lavere eksport, vækst og beskæftigelse. Omvendt kan renterne, hvis de fortsat kommer til at ligge lavt, stimulere investeringerne og forbruget. Virkningen af lavere renter er dog med den nuværende situation sandsynligvis ikke så stor som normalt, fordi bankerne er mere tilbageholdende med at låne penge ud, virksomhederne har stor ledig kapacitet til at producere mere, og behovet for at investere i nye maskiner eller bygninger for at kunne producere mere er derfor ikke så stort. Endelig vil en normalisering af pengepolitikken på lidt længere sigt tilsige, at renterne igen begynder at stige, hvilket i så fald vil begynde at virke negativt på investeringer og forbrug og dermed væksten og beskæftigelsen i industrien. Bygge- og anlægssektoren er fortsat underdrejet Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet, og på nuværende tidspunkt er 86 pct. af beskæftigelsesfremgangen fra de gode år sat over styr. Beskæftigelsesindikatoren er fortsat negativ, hvilket peger på yderligere tab af arbejdspladser. Indikatoren har dog oplevet en markant forbedring efter at have nået bunden i februar 21, og indikatoren er nu på niveau med, hvad den var i midten af 28. Forbedringen af indikatoren peger på, at de største beskæftigelsesfald er lagt bag os, men omvendt peger den fortsat negative indikator på yderligere beskæftigelsesfald. 7

8 Figur 6. Beskæftigelsesindikator nettotal, pct nettotal, pct Bygge- og anlæg -5 Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Disse forventninger understøttes af, at samtlige indikatorer peger på en fortsat underdrejet bygge- og anlægssektor i starten af 21. Det påbegyndte nybyggeri af både boliger og byggeri i produktion, administration mv. ligger fortsat meget lavt, og konjunkturindikatoren har kun rettet sig lidt og er fortsat meget negativ. Det afspejler, at ordrebeholdningen fortsat er presset i bund, og at beskæftigelsesforventningerne er negative. Vi forventer derfor, at beskæftigelsen i 21 vil falde med 15. i forhold til 29, hvorefter beskæftigelsen vil stoppe med at falde. Det fremgår af figur 7. Til den tid er hele fremgangen i beskæftigelsen i de gode år sat over styr, og ca. 17 pct. af arbejdspladserne i 28, vil være gået tabt i bygge- og anlægsbranchen. Figur 7. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 8

9 At vi trods alt mener, at der er håb for, at beskæftigelsen holder op med at falde i løbet af 211, skal ses i lyset af, at boliginvesteringerne stopper deres fald i 211. Det fremgår af tabel 2, som viser nøgletallene for bygge- og anlægssektoren. Det, der driver væksten i bygge- og anlægssektoren, er boliginvesteringerne sammen med de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Som det fremgår af tabellen, falder investeringerne fortsat i 21, hvilket bevirker, at væksten i bygge- og anlægsbranchen er negativ i 21, men investeringerne begynder at vokse igen i løbet af 211 og frem for alt i 212, hvilket kan bremse beskæftigelsesfaldet i branchen. Modsat trækker dog aftrapningen af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer fra og med 211, som sænker de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Tabel 2. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren * 211* 212* Realvækst i procent, kædede mængder Boliginvesteringer -14,2-18,1-13,8, 2, Øvrige bygge og anlægsinvesteringer 3,1-12,8-4, -4,4 3, Værditilvækst -5,3-13,4-8,2-1, 2,5 Vækst i procent Produktivitet -5,8-4,,5-1, 1,8 Niveau Ændring 1. pers. Beskæftigelse Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. At boliginvesteringerne begynder at vokse lidt igen i 211 skyldes, at boligpriserne stopper med at falde, og at den relative kontantpris på boliger (prisen på enfamiliehuse korrigeret for boliginvesteringsprisen) begynder at stige lidt igen. Jo dyrere det er at købe et eksisterende hus i forhold til at få bygget et nyt, jo højere vil boliginvesteringerne være. Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i boliginvesteringerne og boligprisudviklingen relativt til prisen på at bygge nye boliger. Det viser figur 8. Figur 8. Boliginvesteringer og relativ boligpris Mia. kr kædede værdier 13 Indeks, 2= Boliginvesteringer Relativ kontantpris (højre akse) Anm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshuse i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren for boliginvesteringerne. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM). 9

10 Situationen på boligmarkedet er meget usikker. Der var små prisstigninger i slutningen af 29 og i begyndelsen af 21, men de hviler på et meget usikkert grundlag. Antallet af handler er fortsat meget lavt, udbuddet ligger på et højt niveau, liggetiderne er ikke faldet nævneværdigt, og endelig er antallet af tvangsauktioner fortsat højt. Dertil kommer, at der stadigvæk er et stort spænd mellem boligpriserne og byggeomkostningerne. Store prisstigninger synes derfor udelukket, hvorfor man ikke skal forvente noget boom eller nogen jobfest i bygge- og anlægssektoren de næste år. Også her kan renterne dog overraske, hvis de falder mere end ventet i vores prognose med højere huspriser og investeringer til følge. Igen er virkningen af lavere renter sandsynligvis ikke så stor som normalt, fordi bankerne er mere tilbageholdende med at låne penge ud end tidligere, ligesom situationen på boligmarkedet ikke tilsiger noget behov for at bygge nyt. Endelig må man forvente en vis normalisering af pengepolitikken, når væksten igen begynder at få fat, så renterne stiger igen, hvilket vil trække boligpriserne og investeringerne ned. Svag vending i servicesektoren Krisen har været hård ved specielt industrien og byggeriet, hvor mere end hver 1. arbejdsplads er gået tabt, men også servicesektoren har ved denne krise haft et stort tab af arbejdspladser. Sammenligner man denne krise med eksempelvis 2. oliekrise, har servicesektoren fra 28 til 29 mistet 57.5 arbejdspladser (svarende til ca. 4,1 pct. af beskæftigelsen) mod 27.6 arbejdspladser (svarende til 2,9 pct. af beskæftigelsen) ved 2. oliekrise. De seneste måneder har beskæftigelsesindikatoren forbedret sig mærkbart siden bundniveauet i marts 29, har der været en stigende tendens i indikatoren. Indikatoren ligger dog forsat i en svagt negativ værdi, hvilket tyder på, at en jobfest i servicesektoren ikke er lige om hjørnet. Det viser figur 9. Figur 9. Beskæftigelsesindikator nettotal, pct nettotal, pct Privat service Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 1

11 I 21 og 211 venter der således servicesektoren yderligere tab af arbejdspladser på hhv. 29. og 8. personer. Det fremgår af figur 1, men i begyndelsen 211 er der håb for, at udviklingen på arbejdsmarkedet vender i servicesektoren. Det skyldes, at der skal mindre vækst til at skabe arbejdspladser i servicesektoren end i industrien. Figur 1. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM Figur 11 viser sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse i servicesektoren. Sammenhængen tilsiger, at væksten målt som gennemsnit over to år blot skal op på godt 1 pct. (1,1 pct.) for at beskæftigelsen ikke falder, hvilket er betydeligt mindre, end hvad der kæves i industrien. Figur 11. Historisk sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse i servicesektoren Beskæftigelse (pct.) 4 y =,6473x -,7289 R2 =, Nødvendig vækst Vækst (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem væksten og udviklingen i beskæftigelsen er estimeret for , da 26 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 27 til 29 ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Der er i servicesektoren set bort fra erhvervet søtransport. Kilde: AE pba. ADAMs databank samt egene beregninger. 11

12 Det lavere vækstkrav i servicesektoren for at beskæftigelsen ikke falder skyldes, at servicesektoren har mindre produktivitetsstigninger sammenlignet med industrien. Det fremgår af tabel 3. De historisk lavere produktivitetsstigninger i servicesektoren gør, at når der skal produceres mere, kan virksomhederne i servicesektoren ikke i samme omfang, som det er muligt i industrien, efterkomme den øgede efterspørgsel ved at producere mere pr. ansat. Man er i servicesektoren hurtigere nødt til at ansætte flere medarbejdere, end man er i industrien for at kunne producere mere. Tabel 3. Stigning i mandeproduktiviteten i industrien og servicesektoren Industrien Servicesektoren 7 erne 3,8 1,9 8 erne 2,2 1,8 9 erne 2,4 2, erne 1,9,3 Gennemsnit 2,6 1,5 Anm.: Der er i industrien set bort fra fremstilling af el, energi og fjernvarme, og i service er der set bort fra søtransport. Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank. Som nævnt er der mulighed for, at vendingen i servicesektoren allerede kan ses meget tidligt i 211, men i så fald får man ikke indhentet det produktivitetsefterslæb, der er skabt som følge af det meget kraftige fald i servicesektorens produktivitet siden 26. Siden 26 er produktiviteten faldet med 6 pct., således at servicesektoren kun er lige så produktiv, som den var i 21! Det viser figur 12. Figur 12. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Mio. 2-kr. pr. ansat 42 Mio. 2-kr. pr. ansat Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten. Kilde: AE pba. ADAM. 12

13 På den baggrund kunne man have forventet endnu større beskæftigelsesfald i servicesektoren, end det har været tilfældet selvom beskæftigelsen, når vendingen kommer til den tid, er faldet med mere end 8. personer siden 28. Tabel 4 viser prognosens nøgletal for servicesektoren. Væksten i 21 trækkes primært af det private forbrug. I 211 mister det private forbrug pusten, ligesom væksten i servicesektoren kommer til at lide hårdt under begrænsningen af det offentlige forbrug. Væksten i servicesektoren reddes dog af eksporten, som vokser pænt specielt i 212. Tabel 4. Nøgletal for servicesektoren * 211* 212* Realvækst i procent, kædede mængder Privat forbrug -,2-4,6 2,5 1,8 1,7 Off. vare- og tjenestekøb,5 5,4 1,7-1,2 1,3 Tjenesteeksport (ex. søtransport) 5,1-12,9 1,6 3,7 5,5 Værditilvækst -1,4-4,3 1,1 1,7 2,4 Vækst i procent Produktivitet -4,6-1,1 3,3 2,2 1,5 Niveau, 1. pers. Ændring, 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Alt i alt må vendingen på arbejdsmarkedet for privat service betegnes som svag. Den dårlige produktivitetsudvikling og begrænsningen af det offentlige forbrug er med til at begrænse beskæftigelsesstigningen. Beskæftigelsen ventes kun at vokse med 11. personer fra 211 til 212, hvilket er meget beskedent, givet at beskæftigelsen i privat service de sidste 3 år er steget med personer årligt. Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. For det første vil de finanspolitiske stramninger i Europa trække eksporten af tjenester ned samtidig med lavere vækst i udlandet som følge af stramningerne vil mindske produktionen i industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af fx transport, handel og rådgivning. For det andet er servicesektoren påvirket af usikkerheden omkring renterne. Hvis renterne falder mere end ventet, vil det hæve forbruget, hvilket vil gavne servicesektoren, og omvendt vil renterne, når de engang igen stiger, mindske det private forbrug og dermed aktiviteten i privat service. Regeringens sparepakke rammer servicesektoren hårdt Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at stramme finanspolitikken allerede i 211 på trods af, at opsvinget endnu ikke har fået ordentligt fat. Aftrapningen af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer rammer i sagens natur bygge- og anlægssektoren, men også de private servicefag, som leverer input til bygge- og anlægsbranchen i form af fx handel med byggematerialer, transportydelser, rådgivning, renovation m.m. bliver ramt, ligesom fremstilling af byggematerialer i industrien vil kunne mærke stramningen. Dertil kommer, at begrænsningen af det offentlige forbrug rammer private servicefag som følge af, at det offentlige vare- og tjenestekøb begrænses. Endelig betyder fastfrysningen af progressi- 13

14 onsgrænserne og den hurtigere finansiering af Forårspakke 2. gennem en øget beskatning, at det private forbrug mister pusten, hvilket igen rammer servicesektoren. Samlet skønnes tiltagene i VKOspareplanen at koste ca arbejdspladser i 212, hvoraf ca arbejdspladser er beliggende i privat service. Det viser figur 13. Figur 13. Effekter af VKO s spareplan i pers Industri Bygge- og anlæg Service 1. pers Kilde: AE pba. ADAM. Havde det ikke været for VKO s spareplan, ville beskæftigelsen i 212 have været 15.5 personer højere og vendingen på arbejdsmarkedet langt kraftigere, end det er tilfældet i AE s prognose. Risikoen for, at krisen medfører en permanent skade på økonomien i form af flere langtidsledige og en heraf følgende højere strukturel ledighed og et lavere vækstpotentiale for dansk økonomi, ville dermed være betydeligt mindre. AE anbefaler at man fører neutral finanspolitik i 211 dvs. at man fastholder niveauet i de offentlige investeringer i 211. Der skal betydeligt mere gang i det private forbrug, eksporten og investeringerne, før finanspolitikken skal strammes. Man skal også huske på, at de finanspolitiske stramninger i Europa vil ramme dansk økonomi, hvilket helt kan kvæle opsvinget herhjemme og true vendingen på arbejdsmarkedet. 14

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Økonomisk prognose - september 212 Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere