Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jobbene udebliver i de tre hovederhverv"

Transkript

1 Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive meget beskeden. Fremgangen ville værre større, hvis ikke VKO s genopretningsplan var blevet gennemført. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted & stud.polit Niels Storm Knigge 1. september 21 Prognosens hovedkonklusioner Indikatorerne peger på fortsat nedgang i byggeriet og vækstmæssig fremgang i industrien og privat service. Væksten er dog for lav i både industrien og servicefagene til for alvor at kunne kaste arbejdspladser af sig. Industrien har overstået de værste beskæftigelsesfald, men væksten skal som gennemsnit op over 3 pct. over en toårig periode for at skabe arbejdspladser. En så stor vækst er der ikke udsigt til med det billede, der tegner sig lige nu specielt ikke med tanke på de finanspolitiske stramninger i Danmark og i Europa, som vil ramme eksporten. Bygge- og anlægssektoren er meget præget af krisen på boligmarkedet og de underdrejede bolig- og bygge- og anlægsinvesteringer. Situationen på boligmarkedet er fortsat usikker, hvorfor der ikke ventes nogen nævneværdig fremgang på arbejdsmarkedet for byggeriet. Servicesektoren har de bedste chancer for beskæftigelsesfremgang, men fremgangen for privat service bremses kraftigt af VKO s sparepakke, som rammer det private forbrug samt det offentliges køb af varer og tjenester af servicesektoren. Dertil kommer, at aftrapningen af de offentlige investeringer betyder, at privat service skal levere færre input til byggeriet. Samlet ventes beskæftigelsen i privat service kun at stige med 11. fra 211 til 212. Det er meget beskedent, givet at beskæftigelsen i privat service de sidste 3 år er steget med personer årligt. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé af prognosen Indikatorerne peger på fremgang i industrien og servicesektoren, mens bygge- og anlægssektoren fortsat er hårdt presset. Selv om der er udsigt til mere vækst i både servicefagene og industrien, tyder meget på, at væksten de kommende år er for lav til for alvor at skabe en vending på arbejdsmarkedet. Det viser figur 1. AE s prognose spår ikke for alvor nogen vending på arbejdsmarkedet i hverken byggeriet eller industrien, mens vendingen i privat service tegner relativt svag. Beskæftigelsen ventes kun at stige med 11. personer i privat service fra 211 til 212. Figur 1. AE s beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv, pers pers Bygge og anlæg Industri Service Kilde: AE pba. ADAM. Væksten i industrien skal over en toårig periode som gennemsnit op på hele 3 pct., før man kan forvente beskæftigelsesfremgang i branchen, mens der for økonomien som helhed kun kræves 1½-2 pct. En så høj vækst er der ikke udsigt til i industrien med det billede, der tegner sig lige nu specielt ikke med tanke på de finanspolitiske stramninger i Europa, som vil ramme eksporten hårdt. Bygge- og anlægssektoren kan først forvente beskæftigelsesfremgang, når boliginvesteringerne kommer op i et højere gear. Meget tyder på, at situationen på boligmarkedet er ved at stabilisere sig, men de små prisstigninger, man har observeret de seneste måneder, hviler på et meget usikkert grundlag, og samtidig vil faldet i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer ramme byggeriet hårdt de kommende år. Servicesektoren har som udgangspunkt de bedste chancer for beskæftigelsesfremgang, fordi der ikke skal lige så meget vækst til at skabe arbejdspladser som fx i industrien, men VKO s sparepakke rammer privat service hårdt. Det private forbrug mister pusten som følge af spareplanerne, som øger beskatningen, ligesom servicesektoren skal levere færre input til byggeriet, når de offentlige investeringer aftrappes. Endelig medvirker det begrænsede offentlige forbrug til et mindre offentligt vare- og tjenestekøb, hvilket servicesektoren normalt nyder godt af. 2

3 Ingen beskæftigelsesfremgang for industrien trods positiv vækst Efter en historisk nedtur i 29, hvor produktionen faldt med mere end 12 pct., og hvor hver 1. arbejdsplads gik tabt, svarende til 4. arbejdspladser, peger indikatorerne i industrien nu på vækstmæssig fremgang. Ser vi på de fremadrettede indikatorer, tegner billedet væsentligt bedre end sidste år. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget ret markant fra bunden i januar 29 og frem til begyndelsen af 21. Herefter tog væksten af, og der blev nået et midlertidigt toppunkt i marts måned 21, hvorefter indikatoren er faldet ganske svagt. Dette viser figur 2. Den store fremgang afspejler især en markant forbedring af produktionsforventningerne, men også en betydelig ændring i vurderingen af lagersituationen, hvor der er nedbrudt lagre. Endelig har der i slutningen af 29 og i starten af 21 været en markant bedring at spore for industriens ordrebeholdning, herunder til eksport. Selvom tendensen i ordrebeholdningen fortsat er negativ, ligger den markant over niveauet fra sidste år, som var rekordlav. De sidste måneders svækkelse af den sammensatte indikator kan først og fremmest relateres til produktionsforventningerne, som er faldet svagt, mens ordrebeholdningen fortsat er i bedring. Figur 2. Konjunkturbarometer og beskæftigelsesindikator for industrien nettotal, pct nettotal, pct Beskæftigelsesindikator Konjunkturindikator Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder frem til og med august 21. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Kigger man på industriens ordreindgang fra omsætnings- og produktionsstatistikken, så lå perioden april 21 til juni pct. højere end samme periode i 29. Det dækker over en stigning på knap 2 pct. til eksport, mens der har været en nedgang til hjemmemarkedet på 6 pct. Tallene vidner om, at den danske indenlandske økonomi fortsat har det svært. Beskæftigelsesindikatoren er steget markant siden sit rekordlave bundniveau i april 29. Frem til juni 21 er den steget næsten uafbrudt dog er den faldet de sidste to måneder og er igen blevet negativ. 3

4 Dette taler for, at det eksplosive fald i industribeskæftigelsen er lagt bag os, men også at der fortsat kommer mindre beskæftigelsesfald i industrien. Fremgangen i industrien ventes i 21 specielt at være trukket af det private forbrug samt af industrieksporten. Dertil kommer, at industriens lagre, som der er blevet tæret kraftigt på under krisen, atter genopbygges, ligesom der langsomt kommer gang i investeringerne igen. Væksten bliver dog ikke stor nok til at forhindre yderligere beskæftigelsesfald. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Beskæftigelsen i industrien 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. I 21 ventes 17. arbejdspladser at gå tabt, mens både 211 og 212 ventes at give beskæftigelsesfald i omegnen af 3.. Det betyder, at nok har vi lagt den meste eksplosive udvikling bag os, men vi forventer ikke nogen egentlig vending på arbejdsmarkedet i industrien. Det kan synes overraskende, givet at væksten i 211 og 212 tegner til at blive hhv. 1,7 pct. og 2,6 pct. (se tabel 1). Normalt siger man, at en gennemsnitsvækst på 1½-2 pct. over to år er nok til at trække beskæftigelsen op, men i industrien er der nærmere påkrævet 3 pct.. Det fremgår af figur 4, som viser sammenhængen mellem væksten i industrien og væksten i beskæftigelsen. Vækst alene er under normale omstændigheder ikke nok til at trække beskæftigelsen med op. Væksten skal op over et vist niveau, for at beskæftigelsen stiger. Det skyldes, at produktiviteten (produktionen pr. ansat) herhjemme plejer at vokse med 1½-2 pct. for økonomien som helhed. Hvis en virksomhed derfor skal producere 1½-2 pct. mere, kan virksomheden efterkomme den øgede efterspørgsel ved at øge produktiviteten med de 1½-2 pct., som produktiviteten normalt øges med om året, uden at ansætte flere medarbejdere. Det gælder især i industrien, hvor produktiviteten plejer at vokse endnu mere end i den samlede økonomi. Den historiske sammenhæng i figuren tilsiger, at væksten som gen- 4

5 nemsnit over en toårig periode faktisk skal helt op på 3 pct., for at beskæftigelsen ikke falder i industrien. Figur 4. Historisk sammenhæng mellem beskæftigelse og vækst i industrien 6 4 Beskæftigelse (pct.) y =,6118x - 1,9415 R2 =, Nødvendig vækst Vækst (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem væksten og udviklingen i beskæftigelsen er estimeret for , da 26 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 27 til 29 ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. I industrien er der set bort fra erhvervet Fremstilling af el, gas og fjernvarme. Kilde: AE pba. ADAMs databank samt egne beregninger. Tabel 1 viser nøgletallene for industrien fra AE s prognose. Som det fremgår, skyldtes den store nedgang i industrien i 29 store fald i såvel investeringer, privat forbrug samt eksport. Samtidig blev der tæret meget på industriens lagerbeholdning, hvilket trak produktionen ned. I 21 er der udsigt til, at forbruget, lagrene og eksporten vil trække væksten op i plus igen. Eksporten er dog i 21 endnu ikke helt oppe i normale omdrejninger, ligesom investeringerne fortsat ligger kraftigt underdrejet. I 211 og 212 kommer eksporten langsomt op i normale omdrejninger, ligesom investeringerne begynder at vokse igen. Lagrene udbygges også fortsat i både 211 og 212, men væksten i det private forbrug aftager til gengæld kraftigt i både 211 og 212 som følge af, at bl.a. genopretningspakken, virkningen af udbetalingen af SP-opsparingen mm. bortfalder. 5

6 Tabel 1. Nøgletal for industrien * 211* 212* Realvækst i pct., kædede mængder Privat forbrug -,3-4,6 2,5 1,8 1,7 Maskininvesteringer -2,2-1,1-4, 2,9 6,9 Industrilagre, vækstbidrag 1,1-5,5,3 2,1 1,2 Vareeksport 1,3-13,7 3,8 4,6 5, Værditilvækst -,3-11,1 1, 1,7 2,6 Vækst i pct. Produktivitet -,7-1, 5,9 2,7 3,4 Niveau Ændring i 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. At der først kommer gang i investeringerne til næste år, skal ses i lyset af, at den lave kapacitetsudnyttelse og industrivirksomhedernes meldinger om ledig produktionskapacitet viser, at der i 21 stadig vil være stor overkapacitet i dansk økonomi. Virksomhederne kan derfor på kort sigt imødekomme større efterspørgsel uden at skulle øge investeringerne i maskiner, inventar, transportmidler mv. eller nye bygninger. Det er derfor først til næste år og i 212, hvor der kommer mere gang i væksten og den ledige kapacitet bliver mindre, at vi kan forvente positiv vækst i investeringerne igen. Siden 26 har der været en faldende tendens i industriens produktivitet (målt som værditilvæksten per beskæftiget), som normalt vokser i omegnen af 2½-3 pct. Det viser figur 5. Figur 5. Produktivitetsudvikling i industrien Mio. 2-kr. pr. ansat 55 Mio. 2-kr. pr. ansat Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten og den lodrette streg markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE pba. ADAM. 6

7 Konkret blev der pr. ansat i 29 produceret knap 2 pct. mindre end i 26. Det understreger også, at selv om produktionen skulle vokse med 2 pct. i år, er der ikke behov for at ansætte flere medarbejdere på virksomhederne man kan løfte produktiviteten og producere lige så meget pr. medarbejder som i 26. Prognosen forudser, at industriens produktivitetsudvikling kommer tilbage på sporet igen i 212. Virkningen af de finanspolitiske stramninger er meget usikker. Ser man på diverse skøn over væksten i udlandet, er det ikke til at se, at virkningen af de finanspolitiske stramninger er indregnet. I hvert fald er skønnene ikke blevet revideret nævneværdigt det seneste års tid. En forklaring kan være, at renten er faldet mere, end man først havde forudset, men det til trods må den underliggende vækst være meget høj, givet at de europæiske spareplaner ikke slår mere ud i skønnene for udlandets vækst, end de gør. Indikatorerne tyder dog ikke på, at den underliggende vækst i europæisk økonomi er særlig stærk endnu, hvorfor det er meget tvivlsomt, om der er taget tilstrækkelig højde for de finanspolitiske stramninger i Europa. Hvis virkningen af stramningerne er undervurderet, ændrer det radikalt billedet for industrien i form af en lavere eksport, vækst og beskæftigelse. Omvendt kan renterne, hvis de fortsat kommer til at ligge lavt, stimulere investeringerne og forbruget. Virkningen af lavere renter er dog med den nuværende situation sandsynligvis ikke så stor som normalt, fordi bankerne er mere tilbageholdende med at låne penge ud, virksomhederne har stor ledig kapacitet til at producere mere, og behovet for at investere i nye maskiner eller bygninger for at kunne producere mere er derfor ikke så stort. Endelig vil en normalisering af pengepolitikken på lidt længere sigt tilsige, at renterne igen begynder at stige, hvilket i så fald vil begynde at virke negativt på investeringer og forbrug og dermed væksten og beskæftigelsen i industrien. Bygge- og anlægssektoren er fortsat underdrejet Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet, og på nuværende tidspunkt er 86 pct. af beskæftigelsesfremgangen fra de gode år sat over styr. Beskæftigelsesindikatoren er fortsat negativ, hvilket peger på yderligere tab af arbejdspladser. Indikatoren har dog oplevet en markant forbedring efter at have nået bunden i februar 21, og indikatoren er nu på niveau med, hvad den var i midten af 28. Forbedringen af indikatoren peger på, at de største beskæftigelsesfald er lagt bag os, men omvendt peger den fortsat negative indikator på yderligere beskæftigelsesfald. 7

8 Figur 6. Beskæftigelsesindikator nettotal, pct nettotal, pct Bygge- og anlæg -5 Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Disse forventninger understøttes af, at samtlige indikatorer peger på en fortsat underdrejet bygge- og anlægssektor i starten af 21. Det påbegyndte nybyggeri af både boliger og byggeri i produktion, administration mv. ligger fortsat meget lavt, og konjunkturindikatoren har kun rettet sig lidt og er fortsat meget negativ. Det afspejler, at ordrebeholdningen fortsat er presset i bund, og at beskæftigelsesforventningerne er negative. Vi forventer derfor, at beskæftigelsen i 21 vil falde med 15. i forhold til 29, hvorefter beskæftigelsen vil stoppe med at falde. Det fremgår af figur 7. Til den tid er hele fremgangen i beskæftigelsen i de gode år sat over styr, og ca. 17 pct. af arbejdspladserne i 28, vil være gået tabt i bygge- og anlægsbranchen. Figur 7. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM. 8

9 At vi trods alt mener, at der er håb for, at beskæftigelsen holder op med at falde i løbet af 211, skal ses i lyset af, at boliginvesteringerne stopper deres fald i 211. Det fremgår af tabel 2, som viser nøgletallene for bygge- og anlægssektoren. Det, der driver væksten i bygge- og anlægssektoren, er boliginvesteringerne sammen med de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Som det fremgår af tabellen, falder investeringerne fortsat i 21, hvilket bevirker, at væksten i bygge- og anlægsbranchen er negativ i 21, men investeringerne begynder at vokse igen i løbet af 211 og frem for alt i 212, hvilket kan bremse beskæftigelsesfaldet i branchen. Modsat trækker dog aftrapningen af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer fra og med 211, som sænker de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Tabel 2. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren * 211* 212* Realvækst i procent, kædede mængder Boliginvesteringer -14,2-18,1-13,8, 2, Øvrige bygge og anlægsinvesteringer 3,1-12,8-4, -4,4 3, Værditilvækst -5,3-13,4-8,2-1, 2,5 Vækst i procent Produktivitet -5,8-4,,5-1, 1,8 Niveau Ændring 1. pers. Beskæftigelse Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. At boliginvesteringerne begynder at vokse lidt igen i 211 skyldes, at boligpriserne stopper med at falde, og at den relative kontantpris på boliger (prisen på enfamiliehuse korrigeret for boliginvesteringsprisen) begynder at stige lidt igen. Jo dyrere det er at købe et eksisterende hus i forhold til at få bygget et nyt, jo højere vil boliginvesteringerne være. Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i boliginvesteringerne og boligprisudviklingen relativt til prisen på at bygge nye boliger. Det viser figur 8. Figur 8. Boliginvesteringer og relativ boligpris Mia. kr kædede værdier 13 Indeks, 2= Boliginvesteringer Relativ kontantpris (højre akse) Anm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshuse i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren for boliginvesteringerne. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM). 9

10 Situationen på boligmarkedet er meget usikker. Der var små prisstigninger i slutningen af 29 og i begyndelsen af 21, men de hviler på et meget usikkert grundlag. Antallet af handler er fortsat meget lavt, udbuddet ligger på et højt niveau, liggetiderne er ikke faldet nævneværdigt, og endelig er antallet af tvangsauktioner fortsat højt. Dertil kommer, at der stadigvæk er et stort spænd mellem boligpriserne og byggeomkostningerne. Store prisstigninger synes derfor udelukket, hvorfor man ikke skal forvente noget boom eller nogen jobfest i bygge- og anlægssektoren de næste år. Også her kan renterne dog overraske, hvis de falder mere end ventet i vores prognose med højere huspriser og investeringer til følge. Igen er virkningen af lavere renter sandsynligvis ikke så stor som normalt, fordi bankerne er mere tilbageholdende med at låne penge ud end tidligere, ligesom situationen på boligmarkedet ikke tilsiger noget behov for at bygge nyt. Endelig må man forvente en vis normalisering af pengepolitikken, når væksten igen begynder at få fat, så renterne stiger igen, hvilket vil trække boligpriserne og investeringerne ned. Svag vending i servicesektoren Krisen har været hård ved specielt industrien og byggeriet, hvor mere end hver 1. arbejdsplads er gået tabt, men også servicesektoren har ved denne krise haft et stort tab af arbejdspladser. Sammenligner man denne krise med eksempelvis 2. oliekrise, har servicesektoren fra 28 til 29 mistet 57.5 arbejdspladser (svarende til ca. 4,1 pct. af beskæftigelsen) mod 27.6 arbejdspladser (svarende til 2,9 pct. af beskæftigelsen) ved 2. oliekrise. De seneste måneder har beskæftigelsesindikatoren forbedret sig mærkbart siden bundniveauet i marts 29, har der været en stigende tendens i indikatoren. Indikatoren ligger dog forsat i en svagt negativ værdi, hvilket tyder på, at en jobfest i servicesektoren ikke er lige om hjørnet. Det viser figur 9. Figur 9. Beskæftigelsesindikator nettotal, pct nettotal, pct Privat service Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 1

11 I 21 og 211 venter der således servicesektoren yderligere tab af arbejdspladser på hhv. 29. og 8. personer. Det fremgår af figur 1, men i begyndelsen 211 er der håb for, at udviklingen på arbejdsmarkedet vender i servicesektoren. Det skyldes, at der skal mindre vækst til at skabe arbejdspladser i servicesektoren end i industrien. Figur 1. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. pers pers Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE på baggrund af ADAM Figur 11 viser sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse i servicesektoren. Sammenhængen tilsiger, at væksten målt som gennemsnit over to år blot skal op på godt 1 pct. (1,1 pct.) for at beskæftigelsen ikke falder, hvilket er betydeligt mindre, end hvad der kæves i industrien. Figur 11. Historisk sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse i servicesektoren Beskæftigelse (pct.) 4 y =,6473x -,7289 R2 =, Nødvendig vækst Vækst (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem væksten og udviklingen i beskæftigelsen er estimeret for , da 26 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 27 til 29 ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Der er i servicesektoren set bort fra erhvervet søtransport. Kilde: AE pba. ADAMs databank samt egene beregninger. 11

12 Det lavere vækstkrav i servicesektoren for at beskæftigelsen ikke falder skyldes, at servicesektoren har mindre produktivitetsstigninger sammenlignet med industrien. Det fremgår af tabel 3. De historisk lavere produktivitetsstigninger i servicesektoren gør, at når der skal produceres mere, kan virksomhederne i servicesektoren ikke i samme omfang, som det er muligt i industrien, efterkomme den øgede efterspørgsel ved at producere mere pr. ansat. Man er i servicesektoren hurtigere nødt til at ansætte flere medarbejdere, end man er i industrien for at kunne producere mere. Tabel 3. Stigning i mandeproduktiviteten i industrien og servicesektoren Industrien Servicesektoren 7 erne 3,8 1,9 8 erne 2,2 1,8 9 erne 2,4 2, erne 1,9,3 Gennemsnit 2,6 1,5 Anm.: Der er i industrien set bort fra fremstilling af el, energi og fjernvarme, og i service er der set bort fra søtransport. Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank. Som nævnt er der mulighed for, at vendingen i servicesektoren allerede kan ses meget tidligt i 211, men i så fald får man ikke indhentet det produktivitetsefterslæb, der er skabt som følge af det meget kraftige fald i servicesektorens produktivitet siden 26. Siden 26 er produktiviteten faldet med 6 pct., således at servicesektoren kun er lige så produktiv, som den var i 21! Det viser figur 12. Figur 12. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Mio. 2-kr. pr. ansat 42 Mio. 2-kr. pr. ansat Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten. Kilde: AE pba. ADAM. 12

13 På den baggrund kunne man have forventet endnu større beskæftigelsesfald i servicesektoren, end det har været tilfældet selvom beskæftigelsen, når vendingen kommer til den tid, er faldet med mere end 8. personer siden 28. Tabel 4 viser prognosens nøgletal for servicesektoren. Væksten i 21 trækkes primært af det private forbrug. I 211 mister det private forbrug pusten, ligesom væksten i servicesektoren kommer til at lide hårdt under begrænsningen af det offentlige forbrug. Væksten i servicesektoren reddes dog af eksporten, som vokser pænt specielt i 212. Tabel 4. Nøgletal for servicesektoren * 211* 212* Realvækst i procent, kædede mængder Privat forbrug -,2-4,6 2,5 1,8 1,7 Off. vare- og tjenestekøb,5 5,4 1,7-1,2 1,3 Tjenesteeksport (ex. søtransport) 5,1-12,9 1,6 3,7 5,5 Værditilvækst -1,4-4,3 1,1 1,7 2,4 Vækst i procent Produktivitet -4,6-1,1 3,3 2,2 1,5 Niveau, 1. pers. Ændring, 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose Kilde: AE på baggrund af ADAM. Alt i alt må vendingen på arbejdsmarkedet for privat service betegnes som svag. Den dårlige produktivitetsudvikling og begrænsningen af det offentlige forbrug er med til at begrænse beskæftigelsesstigningen. Beskæftigelsen ventes kun at vokse med 11. personer fra 211 til 212, hvilket er meget beskedent, givet at beskæftigelsen i privat service de sidste 3 år er steget med personer årligt. Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. For det første vil de finanspolitiske stramninger i Europa trække eksporten af tjenester ned samtidig med lavere vækst i udlandet som følge af stramningerne vil mindske produktionen i industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af fx transport, handel og rådgivning. For det andet er servicesektoren påvirket af usikkerheden omkring renterne. Hvis renterne falder mere end ventet, vil det hæve forbruget, hvilket vil gavne servicesektoren, og omvendt vil renterne, når de engang igen stiger, mindske det private forbrug og dermed aktiviteten i privat service. Regeringens sparepakke rammer servicesektoren hårdt Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at stramme finanspolitikken allerede i 211 på trods af, at opsvinget endnu ikke har fået ordentligt fat. Aftrapningen af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer rammer i sagens natur bygge- og anlægssektoren, men også de private servicefag, som leverer input til bygge- og anlægsbranchen i form af fx handel med byggematerialer, transportydelser, rådgivning, renovation m.m. bliver ramt, ligesom fremstilling af byggematerialer i industrien vil kunne mærke stramningen. Dertil kommer, at begrænsningen af det offentlige forbrug rammer private servicefag som følge af, at det offentlige vare- og tjenestekøb begrænses. Endelig betyder fastfrysningen af progressi- 13

14 onsgrænserne og den hurtigere finansiering af Forårspakke 2. gennem en øget beskatning, at det private forbrug mister pusten, hvilket igen rammer servicesektoren. Samlet skønnes tiltagene i VKOspareplanen at koste ca arbejdspladser i 212, hvoraf ca arbejdspladser er beliggende i privat service. Det viser figur 13. Figur 13. Effekter af VKO s spareplan i pers Industri Bygge- og anlæg Service 1. pers Kilde: AE pba. ADAM. Havde det ikke været for VKO s spareplan, ville beskæftigelsen i 212 have været 15.5 personer højere og vendingen på arbejdsmarkedet langt kraftigere, end det er tilfældet i AE s prognose. Risikoen for, at krisen medfører en permanent skade på økonomien i form af flere langtidsledige og en heraf følgende højere strukturel ledighed og et lavere vækstpotentiale for dansk økonomi, ville dermed være betydeligt mindre. AE anbefaler at man fører neutral finanspolitik i 211 dvs. at man fastholder niveauet i de offentlige investeringer i 211. Der skal betydeligt mere gang i det private forbrug, eksporten og investeringerne, før finanspolitikken skal strammes. Man skal også huske på, at de finanspolitiske stramninger i Europa vil ramme dansk økonomi, hvilket helt kan kvæle opsvinget herhjemme og true vendingen på arbejdsmarkedet. 14

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv april 212 Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Udsigterne for de tre private hovederhverv tegner lidt lysere end i efteråret 211. Samlet set

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

21.000 flere private job frem mod 2015

21.000 flere private job frem mod 2015 Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

private jobs tabt under krisen

private jobs tabt under krisen 199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år

Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år Efter recessionen venter der de tre private hovederhverv bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor yderligere tre magre

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er

Læs mere

Prognose: flere private job forsvinder i år

Prognose: flere private job forsvinder i år Arbejdsmarkedsprognose, april 213 Prognose: 11. flere private job forsvinder i år AE s prognose for det danske arbejdsmarked forventer, at vi vil se 11. job gå tabt i 213 i de tre private hovederhverv;

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

Økonomisk rapport, juni 2011

Økonomisk rapport, juni 2011 Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsmarkedet under og efter krisen

Arbejdsmarkedet under og efter krisen Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN ARBEJDSMARKEDET. 18. juni Resumé:

INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN ARBEJDSMARKEDET. 18. juni Resumé: 1. juni af Louise Hansen og Martin Madsen (33771) Resumé: INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN Konjunkturerne er toppet, selvom ledigheden fortsat falder. Tendenserne er særligt tydelige på boligmarkedet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere