16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
|
|
- Else Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende år vil se de store generationer af "krigsbørn" forlade arbejdsmarkedet, uden at de i tilstrækkelig grad bliver erstattet af yngre generationers indtræden på arbejdsmarkedet. En måde at afhjælpe dette på er at få de personer, der nærmer sig pensionsalderen, til at blive nogle år længere på arbejdsmarkedet. Regeringen (ved statsministeren) har således fremført, at man skal kunne opnå en højere folkepension, hvis pensionstidspunktet udskydes. Betydningen af en sådan ændring er dog ikke helt så ren og uskyldig, som det umiddelbart lyder. Konstruktion vil nemlig ikke være et reelt alternativ for alle og vil i praksis i høj grad kun begunstige bestemte grupper på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at i virkelighedens verden har alle ikke de samme muligheder og forudsætninger for at arbejde til de bliver fx 70 år, og der er således ikke tale om den marginale betragtning, som forslaget giver indtryk af. Analysen viser, at blandt de 66 årige med en lang videregående uddannelse er over 50 procent af mændene og godt 33 procent af kvinderne i arbejde, når de er 66 år, mens situationen er helt modsat for de lavest uddannede, hvor det kun er 15 procent af mændene og 5 procent af kvinderne, der er i arbejde som 66 årige. Forslaget tilgodeser altså de personer, hvis (lange videregående) uddannelsesforløb gør, at de lægger deres år på arbejdsmarkedet sent, mens de personer, der som følge af kortere eller slet ingen uddannelse lægger arbejdsårene relativt tidligt i livet og derfor ofte vil have tilbragt lige så mange år som erhvervsaktive, ikke får noget ud af forslaget. Endvidere vil forslaget give et umiddelbart tilskud til den del af folkepensionisterne, der som følge af deres arbejdsindtægt får reduceret folkepensionens grundbeløb. Det drejer sig om en gruppe af folkepensionister, der er noget bedre stillet end den almindelige folkepensionist. Antal Nettoformue Boligformue Helt eller delvist aftrappet grundbeløb Fuldt grundbeløb P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\pensionsalder-ps.doc
2 2 HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende år vil se de store generationer af "krigsbørn" forlade arbejdsmarkedet, uden at de i tilstrækkelig grad bliver erstattet af yngre generationers indtræden på arbejdsmarkedet. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at vi i fremtiden vil opleve en mangel på arbejdskraft kombineret med en stigende forsørgerbyrde. En måde at afhjælpe dette på er at få de personer, der nærmer sig pensionsalderen, til at blive nogle år længere på arbejdsmarkedet. Det skorter da heller ikke på idéer til - og meninger om behovet for - reformer af efterlønsordningen og folkepensionssystemet. Regeringen (ved statsministeren) har således fremført, at man skal kunne opnå en højere folkepension, hvis pensionstidspunktet udskydes. Det vil sige, at man i stedet for at få enten nedsat eller slet ingen folkepension - som følge af arbejdsindkomst - kan få indefrosset sin folkepension i de år, man arbejder udover den normale pensionsalder. Den indefrosne folkepension kommer så til udbetaling, når man på et senere tidspunkt overgår til folkepension. Beskæftigelsesfrekvenserne er højest for de bedst uddannede Ser man nærmere på forslaget, er det dog ikke helt så rent og uskyldigt, som det umiddelbart lyder. De ændrede regler vil nemlig ikke være et reelt alternativ for alle og vil i praksis i høj grad kun begunstige bestemte grupper på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at i virkelighedens verden har alle ikke de samme muligheder og forudsætninger for at arbejde til de bliver fx 70 år, og der er således ikke tale om den marginale betragtning, som forslaget giver indtryk af. Indikationer på dette viser sig meget tydeligt, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen og tilbagetrækningsmønstret for forskellige uddannelsestyper for de relevante aldersgrupper. I figur 1 til 4 er beskæftigelsesfrekvensen opgjort - som antal beskæftigede ud af det samlede antal personer med den relevante uddannelsestype - for forskellige uddannelsestyper for mænd (figur 1 og 2) og kvinder (figur 3 og
3 3 4). Alle figurerne viser en klar sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens, uddannelseslængde og -type samt køn. For de 66 årige mænd fremgår det tydeligt af figur 1, at personer med en lang videregående uddannelse har en markant højere beskæftigelsesfrekvens end de andre uddannelsestyper. I figuren kan man således se, at mens over halvdelen af de mænd med en lang videregående uddannelse stadig er i beskæftigelse i året op til folkepensionsalderen, så er de tilsvarende tal for de andre uddannelsestyper mellem 15 og 30 procent - lavest for dem med grundforløb og de faglærte og højest for dem med en mellemlang videregående uddannelse. Figur 1. Andel af 66 årige mænd i beskæftigelse i forhold til samlede antal 66 årige mænd med den relevante uddannelse, 2000 tal Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik. Ser man på den tilsvarende fordeling for de 70 årige mænd (figur 2) er billedet næsten identisk. Generelt bemærker man, at der er sket et markant fald i beskæftigelsesfrekvensen i forhold til de 66 årige. Det største fald ses for personerne med de længste uddannelser. Således falder beskæftigelsesfrekvensen for mænd med en mellemlang hhv. lang videregående uddannelse med 72 hhv. 64 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsestyper kun falder med mellem 45 og 56 procent. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses dog stadig for dem med grundforløb som uddannelsesmæssig baggrund.
4 4 Figur 2. Andel af 70 årige mænd i beskæftigelse i forhold til samlede antal 70 årige mænd med den relevante uddannelse, 2000 tal Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik Billedet - i figur 3 - for de 66 årige kvinder er meget lig det for mændene i figur 1. Således har også de kvinder med længst uddannelse den højeste beskæftigelsesfrekvens. Godt en tredjedel af kvinderne med en lang videregående uddannelse er stadig i beskæftigelse ved tidspunktet, hvor folkepension bliver en mulighed. I modsætning hertil er kun mellem 5 og 17 procent af kvinderne med andre uddannelsestyper stadig i arbejde som 66 årige. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses for de kvinder, der kun har et grundforløb som uddannelsesmæssig baggrund. Figur 3. Andel af 66 årige kvinder i beskæftigelse i forhold til samlede antal 66 årige kvinder med den relevante uddannelse, 2000 tal Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik.
5 5 Sammenlignes de 66 årige mænd og kvinder fra figur 1 og 3, er det tydeligt at se, at der er en generel tendens til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens ligger markant højere end kvindernes. Dette gør sig gældende for alle uddannelsestyper, relativt mest for dem der har enten grundforløb eller mellemlang videregående uddannelse og relativt mindst for dem med en kort videregående uddannelse. Ved at sammenholde tendenserne i figur 1 og 3 ses det endvidere, at kvinderne med en mellemlang videregående uddannelse har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens i forhold til den generelt positive sammenhæng mellem uddannelseslængde og beskæftigelsesfrekvens, som man ser for mænd med en mellemlang videregående uddannelse. En forklaring på dette kan være, at de uddannelser, der hører under denne uddannelsestype, er forskellige, giver adgang til meget forskellige jobs og derfor også henvender sig forskelligt til kvinder og mænd. Således ligger der fysisk relativt hårde uddannelser/jobs bl.a. indenfor sundheds-, syge- og plejesektoren - alle jobs, der i højere grad besættes af kvinder end mænd. Mens jobs som bl.a. HD'ere, diplom- akademi- og teknikumingeniører, der må forventes at være knap så fysisk krævende, formentlig i højere grad besættes af mænd. Sammenholder man fordelingen af de 70 årige kvinder i figur 4 med de 66 årige i figur 3, fås en udvikling i beskæftigelsesfrekvenserne, der er stort set den samme som hos mændene. Modsat mændene findes den mindste relative ændring dog hos kvinderne med lange videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 37 procent til 18,5 procent (dvs. et fald på 50 procent). Den største relative ændring i beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinderne findes for dem med mellemlange videregående uddannelser, hvor faldet er på 77 procent - fra 12 til 3 procent.
6 6 Figur 4. Andel af 70 årige kvinder i beskæftigelse i forhold til samlede antal 70 årige kvinder med den relevante uddannelse, 2000 tal Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik. Hvorfor så forskellige beskæftigelsesfrekvenser Der er flere mulige forklaringer på de forskellige beskæftigelsesfrekvenser. En oplagt forklaring - som også blev nævnt ovenfor - knytter sig til karakteren af det arbejde, der følger med uddannelsen. De uuddannede, de fagligt uddannede og tildels også dem med kortere uddannelsesforløb har igennem deres arbejdsliv i relativ høj grad udført fysisk krævende arbejde, hvilket kun sjældent er tilfældet for personer med en lang videregående uddannelse. Det virker oplagt, at personer, der må forventes at have tilbragt en stor del af deres arbejdsliv med fysisk krævende arbejde, bliver tidligere nedslidt og som følge heraf har en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end personer, der har tilbragt størstedelen af deres arbejdsliv på en kontorstol. Samtidig bør man holde sig for øje, at personer med kortere (eller ingen) uddannelse typisk vil være startet på arbejdsmarkedet i en noget tidligere alder end de personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Derfor kan man i en eller anden grad også forvente, at de på et tidligere tidspunkt vil ønske at trække sig tilbage. Forskellen i beskæftigelsesfrekvenser afspejler således også, at man måske i en eller anden grad har næsten lige mange år på arbejdsmarkedet, men at de lavest uddannede starter og slutter tidligere end de højest uddannede.
7 7 Forslaget om at indefryse folkepensionen på personlige konti tilgodeser altså de personer, hvis (lange videregående) uddannelsesforløb gør, at de lægger deres år på arbejdsmarkedet sent, mens de personer, der som følge af kortere eller slet ingen uddannelse lægger arbejdsårene relativt tidligt i livet, og derfor ofte vil have tilbragt lige så mange år som erhvervsaktive, ikke får noget ud af forslaget. Ordningen tilgodeser de selvstændige og direktørerne mere end de almindelige lønmodtagere Forskellene i beskæftigelsesfrekvenser for de forskellige uddannelsesgrupper afspejles også i hvilke stillingsgrupper, der bliver længst tid på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i en socioøkonomisk opdeling af antallet af personer over 60 år er der beregnet et simpelt udtryk for sandsynligheden for udtræden af arbejdsmarkedet for de forskellige socioøkonomiske grupper. Opdeling på de socioøkonomiske grupper viser, at det i langt overvejende grad er de personer med de højeste stillinger, der bliver længe på arbejdsmarkedet. Således viser analysen jf. tabel 1, at det er selvstændige med ti eller flere ansatte, der i væsentligt højere grad end de andre bliver længe på arbejdsmarkedet. Ud af årige i denne gruppe af selvstændige vil 33 af dem stadig være i beskæftigelse, når de når 70 år. De selvstændige med det største ansvar (og formentlig også højeste indtægt) har således 4 gange så høj tilbøjelighed til at blive på arbejdsmarkedet til de er 70 år som de selvstændige med under ti ansatte. Blandt lønmodtagerne vil der ud af årige topleder/lønmodtagere på højeste niveau stadig være fire af dem på arbejdsmarkedet, når de er 70 år. I den anden grøft finder vi de almindelige lønmodtagere. Af et tilsvarende antal lønmodtagere på mellem- og grundniveau vil kun 1 være på arbejdsmarkedet, når de når de 70 år.
8 8 Tabel 1. Tilbagetrækningsmønster for 100 beskæftigede fordelt på socioøkonomisk grupper, 1999 og 2000 tal Alder Selvstændige med over 10 ansatte Selvstændige med højst 10 ansatte Topledere og lønmodtagere på højeste niveau på mellemniveau på grundniveau Arbejdsløse Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik. Samlet viser opdelingen på socioøkonomiske grupper, at forslaget om højere folkepension, hvis man bliver længere på arbejdsmarkedet, især vil komme personer med de højeste stillinger til gode. Mens det kun i ringe omfang vil være interessant for personer i de lavere lønmodtagergrupper. Et tilskud til de rigeste Forslaget vil ikke kun på grund af uddannelses- og lønmodtagerstatus have en fordelingsmæssig uhensigtsmæssighed, men også når man ser på økonomiske forhold, vil fordelingsprofilen være skæv. En i medierne stort set overset konsekvens af forslaget er, at man vil give nogle penge til de personer, der allerede nu arbejder og tjener så meget, at de ikke modtager folkepensionens fulde grundbeløb. I 2001 aftrappedes grundbeløbet gradvist for arbejdsindkomster på over kr. Det betød, at knap folkepensionister fik helt eller delvist aftrappet grundbeløb. Af disse havde godt bopæl uden for landets grænser. Yderligere et par tusinde personer fik reduceret deres grundbeløb som følge af, at de ikke har haft bopæl i Danmark i de 40 år, der kræves for, at man er berettiget til at kunne modtage fuldt grundbeløb. Tilbage bliver godt personer, der som følge af deres arbejdsindtægt får helt eller delvist aftrappet grundbeløb. Men som det fremgår af tabel 2,
9 9 har de personer ikke kun høje arbejdsindtægter, men også relativt høje netto- og boligformuer. Tabel 2. Indkomst og formueforhold - efter indtægtsgrundlag, januar 2001 Antal Nettoformue Boligformue Helt eller delvist aftrappet grundbeløb Fuldt grundbeløb Amn.: Eksklusiv personer med negativ formue og personer med bopæl i udlandet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik Lovmodeldata. Den gennemsnitlige formue for den gruppe af folkepensionister, der tjener så meget, at de ikke modtager fuldt grundbeløb, er 1,2 mio.kr. Tilsvarende har den gruppe af folkepensionister, der modtager fuldt grundbeløb, i gennemsnit en nettoformue på kr. Det samme mønster gør sig gældende, hvis man ser på boligformuen. Her har personerne med de højeste indkomster en boligformue på godt kr., mens den resterende gruppe af folkepensionister kun har en boligformue på kr. Det er ikke kun, når man ser på de "rene" økonomiske faktorer, at forslaget vil komme de velstillede til gode. I figur 5 er de to grupper af folkepensionister blevet opdelt i uddannelsesniveauer. I figuren ses en meget tydelig tendens til, at de folkepensionister, der får udbetalt fuldt grundbeløb, har et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau end de folkepensionister, der får aftrappet deres grundbeløb. Andelen af personer med grundforløb er således ca. 75 procent blandt pensionisterne med fuldt grundbeløb, mens de kun udgør ca. 55 procent af pensionisterne med aftrappet grundbeløb. Samtidig ses det af figuren, at det modsatte billede gør sig gældende i den anden ende af uddannelsesspektret, hvor der er næsten fire gange så mange personer med en lang videregående uddannelse (og dobbelt så mange med en mellemlang videregående uddannelse) i gruppen af folkepensionister med aftrappet grundbeløb end i den resterende gruppe af folkepensionister.
10 10 Figur 5. Folkepensionisternes uddannelsesniveau, 2000 tal Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Fuldt grundbeløb Helt eller delvist aftrappet grundbeløb Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik Lovmodeldata. En anden måde at få et indtryk af gruppen af folkepensionister med aftrappet grundbeløb er ved at se på deres socioøkonomiske status. I tabel 3 er de personer, der er registreret med en socioøkonomisk status som beskæftiget, blevet opdelt efter deres socioøkonomiske status. Tabel 3. Socioøkonomisk status, 2000 tal Selvstændige Topledere og lønmodtagere på på mellemniveau på grundniveau højeste niveau Helt eller delvist 38 % 23 % 10 % 29 % aftrappet grundbeløb Befolkningen 9 % 16 % 17 % 59 % Anm.: Tabellen ser udelukkende på personer med beskæftigelse som socioøkonomisk status og der er endvidere set bort fra personer, der optræder som lønmodtagere uden nærmere angivelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik Lovmodeldata. I gruppen med helt eller delvist aftrappet grundbeløb er knap 40 procent selvstændige, mens det for den beskæftigede del af befolkningen som helhed er under 10 procent. Samtidig bemærkes det også, at der er knap 25 procent topledere i gruppen af folkepensionister med reduceret grundbeløb, mens denne gruppe kun udgør godt 15 procent af de beskæftigede under èt. Modsat udgør lønmodtagere på grundniveau kun knap 30 procent af folkepensionisterne med reduceret grundbeløb, mens de udgør næsten 60 procent af alle beskæftigede. Således er der noget, der tyder på, at forslaget vil være relativt gunstigt for de selvstændige og lønmodtagerne med de bedste stil-
11 11 linger, hvis man ser på hvor stor en andel af arbejdsmarkedet, de to grupper udgør. Ud over den beskrevne gruppe af pensionister med helt eller delvist aftrappet grundbeløb er der som omtalt ovenfor yderligere ca udenlandsdanskere med helt eller delvist aftrappet grundbeløb. Denne gruppe er desværre ikke tilgængelig i datasættet, men de vil formentlig næppe have formueforhold, der lader grupperne i tabellen noget efter. Med tanke på, at aldersgrænsen for overgang til folkepension fra 2004 sænkes til 65 år - mod de nuværende 67 år - vil antallet af folkepensionister med høje indkomster formentlig stige relativt kraftigt. Det skyldes blandt andet de for stillingsgrupperne meget forskellige aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser, dvs. den sammenhæng, der blev illustreret i tabel 1. Således vil der være et stigende antal personer med høje indkomster, der med det nuværende system ville vælge at arbejde på trods af, at de mister deres folkepension, men som med den fremsatte idé vil få foræret folkepension oveni deres høje lønindtægter - og formuer. Alle "Universelle" ydelser - eller kun folkepensionen Føres forslaget ud i livet, kan de lavt uddannede grupper, der kun i begrænset omfang har slidt på uddannelsessystemet, tilsvarende gøre krav på at få tildelt den del af deres SU, som de ikke har brugt, fordi de enten ingen uddannelse har, eller at uddannelse var enten lønnet eller kortvarig. Med tanke på fremtidens stigende pres på fx folkepensionen er det måske snarere et spørgsmål om at tage fat på debatten om offentlige ydelser som universelle rettigheder - som alle har krav på uanset behov - end at indføre ordninger, der minder om borgerkonto. Set i dette lys kan det beskrevne forslag næppe betragtes som et skridt i den rigtige retning.
personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereLønmodtageres finansielle formuer
Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereFÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG
29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereDansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mere