Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi"

Transkript

1 midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november :00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling på de indsatser og prioriteringer, der er vilje til at arbejde for i det geografiske område Region Midtjylland. Oplægget indeholder et sammenkog af det seneste halve års analyseresultater og drøftelser i projektet midt.energistrategi. Energidebatten er en af aktiviteterne i projektet, hvor Region Midtjylland, de 19 kommuner, en række energiaktører og øvrige partnere arbejder med strategisk energiplanlægning. De politiske input fra Energidebatten vil efterfølgende indgå i det videre arbejde med at formulere energistrategier og handlingsplaner som led i at omstille regionen til vedvarende energi frem mod 2035 og Ressourcer debat 1 Vind Biogas Biomasse Energiforbrug debat 2 Fjernvarme Energiomstilling i landområder

2 VINDKRAFT FAKTA Der er i dag ca vindmøller på land i Region Midtjylland. I 2013 producerede møllerne, hvad der svarer til en tredjedel af det årlige elforbrug i regionen. 230 af vindmøllerne er store (over 100 meter) og står for mere end halvdelen af el-produktionen fra vindkraft. El-produktionen fra vindkraft er i dag er størst i kommuner som Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Randers og Skive og mindst i bykommuner i den østlige del af regionen. Med de planlagte vindmøller vil produktionskapaciteten i regionen fordobles og dække to tredjedele af det årlige forbrug. Planlægges der ikke løbende for ny kapacitet, vil andelen af vindkraft falde, efterhånden som gamle møller nedtages. Figuren øverst til højre viser alle vindmøller i regionen, og derunder vises alle møller på over 1,5 MW (100 meter) (Kilde: kortserver for midt.energistrategi ). Figuren herunder viser el-produktion fra vindkraft i 2013, forventet produktion i 2014 på nyopstillede møller samt planlagt produktion i udlagte og uudnyttede vindmølleområder i kommunernes vindmølleplaner. Kilde: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller 7

3 VINDKRAFT UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvor meget vindkraft på land vil vi have i Region Midtjylland i 2035? Vi har gode betingelser for at opstille vindmøller i regionen, og kan med en ambitiøs vindmølleplanlægning bidrage til en omkostningseffektiv omstilling af Danmark til 100 % vedvarende energi (havvindmøller er dobbelt så dyre som møller på land). Hvis vi vil dække hele det nuværende elforbrug på årsbasis med vindkraft har vi brug for ca moderne møller over 100 meter til erstatning af de fleste af de eksisterende ca møller (når de er udtjente). Kan Region Midtjylland se sig selv som eksportør af vindmøllestrøm til f.eks. Hovedstadsområdet? Kan Vestjylland se sig selv som eksportør til f.eks. Aarhus-området? HVORDAN KAN VI GØRE DET? Hvis vi samler størstedelen af de store møller i vindmølleparker á f.eks møller, kan vi opnå en høj vindmøllekapacitet og samtidig friholde værdifulde landskaber og tæt befolkede områder for vindmøller. Hvordan kan vi tænke placeringen af parkerne sammen med andre ændringer i arealanvendelsen, som etablering af energiskov, energiafgrøder og tekniske anlæg, som f.eks. motorveje og store solcelle- og solvarmeanlæg? Kan vi kombinere bortsanering af huse på landet med arealer til vindmølleparker? Ved at bruge en del af investeringen i møllerne til opkøb af jord, erstatninger og sanering, kan en vindmøllepark skabe udvikling i lokalområdet og opbakning til møllerne? Er det vigtigt for os fortsat at understøtte den lokale store vindmølleindustri i regionen, fremme lokal vækst og beskæftigelse ved at fungere som udstillingsvindue og demonstratorium for den lokale vindmølleindustri? Vil vi arbejde for, at hovedparten af investeringerne i nye vindmølleprojekter i regionen foretages af lokale aktører, som de regionale elselskaber og lokale investorer? Nørhede-Hjortmose vindmølleparken består af 22 Vestasmøller på 150 meter. Parken er 100 pct. ejet af lokale investorer og andelshavere. 10 ejendomme blev opkøbt for at skabe plads. Stor lokal opbakning. Leverer el svarende til husstandes forbrug, ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune og er Danmarks største landpark. 8

4 BIOGAS FAKTA I Region Midtjylland udnyttes i dag cirka 15 pct. af den tilgængelige husdyrgødning. Selvom vi hertil lægger biogasanlæg under etablering og anlæg under planlægning, vil der kun være cirka 30 procents udnyttelse af potentialet. Figuren til højre viser andel af det samlede biogaspotentiale, der udnyttes i dag, med anlæg under opførelse og med anlæg under planlægning i Region Midtjylland. Den nederste figur viser husdyrtætheden, naturgas fordelingsledninger, eksisterende biogasfællesanlæg, anlæg under opførelse og anlæg under planlægning. Det fremgår af figuren, at den geografiske spredning af eksisterende og planlagte anlæg er god, og at de fleste anlæg er placeret, så der er gode muligheder for opgradering og afsætning af biogassen til nærliggende naturgasnet. Det ses desuden, at der er store områder med høj husdyrtæthed, hvor der hensigtsmæssigt kan planlægges for nye store biogasanlæg. Bioforgasning af husdyrgødning har en række positive afledte effekter for miljø-, klima og jordbrug. Landbrugets udledning af metan og lattergas mindskes, tab af næringsstoffer reduceres og landmandens udbytte ved dyrkning af jorden forbedres. I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler forventes grøn gas fra biogas desuden få en nøglerolle. Det skyldes, at lagerkapaciteten i gasnettet er meget stor, og at biogassen kan omdannes til bionaturgas og udnyttes til energiproduktion på tidspunkter, hvor der ikke er energiproduktion fra svingende energikilder som vind og sol. Hertil kommer, at gas kan udnyttes til industrielle formål og tung transport. 9

5 BIOGAS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvor meget biogas i Region Midtjylland? Hvis vi satser kraftigt på udbygning med biogasanlæg vil det være muligt at udnytte hovedparten af husdyrgødningen til biogas. Det vil kræve etablering af nye store anlæg og udvidelse af de eksisterende. Foruden husdyrgødning skal der bruges anden biomasse i biogasanlæggene. Da der ikke er tilstrækkeligt med industriaffald til det formål, må vi se på mulighederne for at skaffe restprodukter, evt. efterafgrøder fra landbrug, biomasse fra naturpleje samt organisk husholdningsaffald. Vil vi arbejde for, at så stor en del af regionens husdyrgødning som muligt behandles i biogasanlæg med de miljømæssige fordele, dette indebærer? Skal vi arbejde for yderligere store biogasanlæg end dem der allerede er planlagt? Skal biogasproduktion primært baseres på husdyrgødning og restprodukter for at minimere brug af arealer til energiafgrøder? Maabjerg Bioenergy ved Holstebro er et af verdens største biogasanlæg. Anlægget behandler årligt ca tons hovedsagelig gylle. Energiudnyttelsen svarer til varmeforbruget i ca boliger og elforbruget i ca boliger. HVORDAN KAN VI GØRE DET? Kan vi ved tidlig dialog mellem investorer, myndigheder og naboer bidrage til accept af nye biogasanlæg? Skal forsyningsselskaberne gå ind i rollen som investorer og stå for driften af biogsanlæg? Der er fortsat en række barrierer for udbygning med biogas, herunder: Miljøregler, der styrer omfordelingen af afgasset gylle Usikkerhed om de langsigtede afregningsvilkår for biogas Manglende ligestilling mellem tilskud til biogas til opgradering og til direkte industriel anvendelse Kommunegarantien varierer på tværs af kommuner Horsens Bioenergi ApS blev indviet i Anlægget behandler årligt ca tons råvarer (gylle og slagteriaffald). Biogassen opgraderes og tilføres naturgasnettet. Vil vi arbejde for forbedrede rammebetingelser for biogas? Vil vi arbejde på at etablere infrastruktur til anvendelse af biogas til tung transport? 10

6 BIOMASSE FAKTA Det samlede biomasseforbrug til energi i Region Midtjylland udgjorde i 2011 ca. 22 % af det samlede energiforbrug i regionen. Biomassen anvendes til henholdsvis individuel opvarmning og kollektiv TJ/år fjernvarme/kraftvarme. På figuren til højre ses biomasseforbrug fordelt på kommuner og anvendelse. Siden opgørelsen fra 2011 er forbruget af biomasse steget betydeligt og tendensen vil fortsætte, da flere af regionens fjernvarmeværker planlægger et skifte fra fossile brændsler til biomasse. Vi ser samme tendens i den øvrige del af Danmark og i store dele af Europa. Kilde: Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland Aarhus Universitet har på basis af afgrødedata for 2012 opgjort det regionale biomassepotentiale fordelt på udvalgte hovedkategorier. En forsimplet udgave af opgørelsen er illustreret i figuren herunder. Det totale regionale bioenergipotentiale er lidt større end forbruget af biomasse til energi i regionen i 2011, men kun ca. 1/3 anvendes til energiproduktion. Københavns og Aarhus Universitet udgav i 2012 en rapport, der viser, at det vil være muligt at udvide produktionen af biomasse til energi og andre formål betydeligt, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. TJ/år Figuren til højre viser biomassepotentiale fordelt på kommuner jf. biomasseopgørelse fra Aarhus Universitet, Kilde: Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland 11

7 BIOMASSE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvor meget biomasse til energi vil vi producere i Region Midtjylland? Der er gode muligheder for at øge mængden af lokalt produceret biomasse til brug i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland samtidig med, at der opnås en række fordele for miljø og natur. Halm findes i store mængder og en del udnyttes allerede i dag til energiproduktion. Både halmudbyttet pr. hektar og udnyttelsesgraden kan øges gennem bl.a. forædling og teknologiudvikling. Ved at dyrke mere græs kan biomasseproduktionen øges, samtidig med at kvælstofudvaskningen til vandmiljøet reduceres. Græs har den fordel, at det ved bioraffinering når teknologien er færdigudviklet - kan bidrage til samproduktion af foder, energi og biobaserede materialer. Etablering af energiskov (poppel og pil) giver mulighed for øget biomasseproduktion samtidig med, at kvælstofudvaskningen reduceres. Skove bidrager allerede nu med biomasse til energi i form af træflis og brænde, men der er potentiale for at øge brugen af træ til energiformål ved øget udnyttelse af den nuværende tilvækst, ved yderligere skovrejsning, samt ved ændringer af driftsmetoder i skovbruget. Ved Holstebro planlægges Maabjerg Energy Concept, som skal fremstille ca. 80 mio. liter bioethanol om året til transportformål af ca ton halm. HVORDAN KAN VI GØRE DET? Brugen af biomasse til energi er kraftigt stigende og baseres i stor udstrækning på import af træpiller og træflis. En stigende global efterspørgsel på biomasse kan med tiden føre til stigende priser på verdensmarkedet. Skal vi i samarbejde med landbrug og skovbrug gøre en særlig indsats for at øge den indenlandske produktion af biomasse med deraf følgende positive effekter på beskæftigelse og forsyningssikkerhed? Skal regionen være foregangsregion mht. at skaffe lokalt produceret, bæredygtig biomasse? Skal vi også undersøge mulighederne for at blive leverandør til f.eks. Hovedstadsregionen? I hvor stort omfang skal vi gå ind i mulighederne for at samtænke produktion af bæredygtig biomasse med beskyttelse af vandmiljøet? I Lisbjerg ved Aarhus opføres lige nu et biomassefyret kraftvarmeværk. Anlægget skal fremstille el og varme af ca ton halm om året. 12

8 Energiforbrug FJERNVARME FAKTA Energiforbruget på varme- og kraftvarmeværkerne i Region Midtjylland udgør 1/3 af det totale energiforbrug til el, varme, transport og industri i regionen. Figuren til højre viser sammensætning af brændsler/ energikilder på varme- og kraftvarmeværkerne i Region Midtjylland. Kilde: Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland. Danmark har en national målsætning om, at elog varmeforsyningen i 2035 skal være 100 % på vedvarende energi. I Region Midtjylland er 42 % af varme- og kraftvarmeværkernes brændsler/energikilder vedvarende. Biomasse og organisk affald udgør stort set al den vedvarende energi på værkerne, mens varmepumper og sol fylder under 1 %. Investering i nye anlæg sker i dag primært til biomasse i form af træpiller, flis og halm, da dette samfunds- og selskabsøkonomisk er mere fordelagtigt end f.eks. store varmepumper. Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Fjernvarmen kan i fremtiden sikre fleksibilitet og fungere som buffer ved skiftesvis lagring af energi og produktion af strøm, når vindkraften ikke kan dække behovet. En fordel er, at fjernvarmen kan benytte forskellige og lavværdige energikilder som overskudsvarme og sol. For de mindre fjernvarmeområder bør kraftvarmeproduktion på naturgas afløses af især varmepumper og solvarme. For de store fjernvarmenet afløses kul og naturgas på kortere sigt af kraftvarme på biomasse, mens der på langt sigt især skal produceres fjernvarme fra varmepumper og overskudsvarme. Investeringsbetingelser Forsyningssikkerhed og pris er grundlæggende parametre for fjernvarmeværkerne. På grund af usikkerhed om fremtidige rammebetingelser og afgifter, udviklingen i brændselspriser samt bortfald af kraftvarmens grundbeløb i 2018, er der stor usikkerhed i branchen om hvilke investeringer, der skal gennemføres. En del værker står over for betydelige investeringer. Figuren viser udvidelsespotentialet for fjernvarmen i Region Midtjylland. Der er taget udgangspunkt i den brugerøkonomisk mest fordelagtige varmeforsyning. Fjernvarmen kan udvides med 4 % i Østjylland og 14 % i resten af regionen. Kilde: Aalborg Universitet for midt.energistrategi,

9 Energiforbrug FJERNVARME UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Fjernvarmen som en del af energiinfrastrukturen Især de store byers fjernvarmenet kan spille en aktiv rolle i at sikre sammenhæng i fremtidens energisystem. Dette kan ske ved at anvende: overskydende vindmøllestrøm til varmeproduktion store varmepumper, geotermi, industriel overskudsvarme og sol store varmelagre Biomasse som overgangsbrændsel Biomasse til energiformål er billigt, og der er rigeligt i øjeblikket. På længere sigt må der forventes en større efterspørgsel og dermed stigende og varierende priser. Det bør sikres, at investeringerne i fjernvarmen tager højde for en stigende konkurrence om biomasseressourcerne. Skal biomassen fremadrettet bruges til opvarmning eller til andre formål som f.eks. transportbrændstoffer og materialer? Et større lokalt biomasse-marked vil frem mod 2050 kunne udgøre råvaregrundlaget til biofuelfabrikker, der producerer transportbrændstoffer. Skitse fra Fjernvarmeanalyse i Østjylland. Case-området dækker 59 % af det samlede fjernvarmeforbrug i Region Midtjylland [Rambøll]. Fra central til decentral fjernvarmeproduktion En case-analyse i Østjylland viser, at der ikke er økonomiske fordele ved sammenkobling af de store byers fjernvarmenet med transmissions-ledninger i en samlet superstruktur men at der kan være incitament for at kigge nærmere på konkrete strenge. Hvis en sammenkobling f.eks. kan give mulighed for at placere store VE-anlæg mellem byerne, vil disse anlæg kunne levere varme til flere byer. Der skal reserveres arealer i kommuneplanerne til fremtidige store energianlæg som varmelagre og solvarmeanlæg. De store byer mangler arealer. Er samarbejde (med eller uden rør) vejen frem for at få gang i geotermi, overskudsvarme, varmepumper og bioraffinaderier? Eller er man så store hver især, at samarbejde på tværs ikke er nødvendigt? Hvordan sikres arbejdet med en videre udvikling af fjernvarmen i Østjylland? - Og i hele regionen? Foto: DONG Energy Studstrup Værket leverer omkring 52 procent af fjernvarmen til Aarhus og omegn. Værket er levetidsforlænget frem til

10 Energiforbrug DET ÅBNE LAND FAKTA Nuværende varmeforsyning 46 % af varmebehovet i regionen er i de mindre byer og landdistrikterne. Der er i Region Midtjylland ca individuelle olie- og naturgasfyr og knap fastbrændsels-/halm- og pillefyr. Med Danmarks målsætning om 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035 betyder det, at ejendomme skal skifte varmeforsyning over de næste 20 år. De naturgasfyrede fjernvarmeværker i de mindre byer vil også skulle skifte energikilde og anlæg inden Mange af dem kæmper i dag med høje priser og vigende kundegrundlag som følge heraf. Afvikling / udvikling De mindre byer og landdistrikterne er udfordret af flytning mod de større byer. I fremtiden vil der være tre typer af landsbyer: Sovelandsbyer, der ligger tæt på de større byer. Beboerne er kendetegnet ved gerne at ville serviceres (f.eks. med fjernvarme) Driftige landsbyer. Beboerne er kendetegnet ved gerne at ville involveres ved f.eks. at bruge lokale ressourcer/ materialer i energiforsyningen Landsbyer i afvikling Dette stiller krav til kommunens planlægning. En energiindsats bør prioriteres i landsbyer og landområder i udvikling. Økonomi og fremtidens varmeforsyning Ejendommenes salgsværdi er lave i en række landområder, og det kan være svært at låne penge til energirenovering og nyt energianlæg. Det er en barriere for omstillingen til vedvarende energi. I fremtidens energisystem er det hensigtsmæssigt, hvis en stor del af de individuelle forbrugeres forsyning baseres på el i form af varmepumper. En del ejendomme er i dag ikke egnede til varmepumper og det vil kræve betydelige investeringer i klimaskærmen eller varmefordelingssystemet. Grafen øverst med blå søjler viser, at investering i træpillekedler og især varmepumper er væsentligt dyrere end investering i nye gas- og oliekedler. Grafen nederst viser de årlige omkostninger incl. investering og drift. Her ses det, at en træpillekedel er den billigste løsning, og at varmepumper er dyrere end gaskedler. 15

11 Energiforbrug DET ÅBNE LAND UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Frivillighed og dialog I de mindre byer og landområder er energiomstilling i første omgang relevant hos de individuelle varmeforbrugere, de små fjernvarmeværker og hos landbrug og erhverv. Ingen har hjemmel til at igangsætte omstilling hos de individuelle forbrugere uden for de kollektive varmeforsyningsområder. En udvikling her skal derfor være frivilligt baseret. For de fleste brugere er prisen afgørende; det må ikke koste (ret meget) ekstra at investere i vedvarende energi. Kommunerne er varmeplanmyndighed og kan medvirke til udviklingen hos de små fjernvarmeværker ved at gå i dialog, efterspørge projektforslag for vedvarende energiløsninger og hjælpe med til afgrænsningen mellem fjernvarmens forsyningsområde og de individuelle varmeforsyningsområder. Foto: COWI Gratis energitjek Favrskov Kommune har i den strategiske varmeplan sat fokus på oliefyr i de individuelle forsyningsområder og tilbyder de første 100 boligejere i det åbne land et gratis energitjek. Kommunen betaler kun energirådgiveren for de energitjek, som resulterer i udførte energirenoveringer med en besparelse på mindst kwh. Omstilling handler ikke kun om energi Energiplanlægning kan kombineres med byfornyelse, erhvervsudvikling eller branding. Energiomstilling i landområderne kan også handle om beskæftigelse, lokal omsætning og aktive lokalsamfund. Er det vigtigt, at kommunerne handler og f.eks. fungerer som facilitator for udviklingsaktiviteter på landet, eller venter vi, til der sker noget af sig selv? (fyret skal udskiftes, ny og billigere teknologi m.v.). Kommunerne kan gå i dialog med lokale forsyningsselskaber om løsninger og tilbud til landområderne. Men er det vejen frem? Foto: COWI Naturgasby 188 ejendomme i byen Hastrup er individuelt forsynet med naturgas (58 %), olie og el. Byen ligger langt fra eksisterende fjernvarmeområder. Ildsjæle i byen har skabt grundlag for et biomassebaseret fjernvarmeværk med 60 % tilslutning. Projektet er gået i stå, da kommunen ikke har villet stille kommunegaranti for finansieringen. 16

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025

Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Regional Udvikling 2012 Titel: Perspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 Udgiver: Region Midtjylland Regional

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 STRATEGISK ENERGIPLAN 2014-2018 VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 Sag nr. 12/6001 Dok. nr. 98336/14 1/12 Indhold Forord...3 1. Indledning...4 1.1 Varde Kommune som energiplanlægger...4

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Strategisk varmeplan JULI 2015

Strategisk varmeplan JULI 2015 Strategisk varmeplan JULI 2015 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier 10 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 18 5. De konkrete tiltag 24 6. Holbæk by 26 7. Øvrige byer 30 8. Det

Læs mere