Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi"

Transkript

1 midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november :00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling på de indsatser og prioriteringer, der er vilje til at arbejde for i det geografiske område Region Midtjylland. Oplægget indeholder et sammenkog af det seneste halve års analyseresultater og drøftelser i projektet midt.energistrategi. Energidebatten er en af aktiviteterne i projektet, hvor Region Midtjylland, de 19 kommuner, en række energiaktører og øvrige partnere arbejder med strategisk energiplanlægning. De politiske input fra Energidebatten vil efterfølgende indgå i det videre arbejde med at formulere energistrategier og handlingsplaner som led i at omstille regionen til vedvarende energi frem mod 2035 og Ressourcer debat 1 Vind Biogas Biomasse Energiforbrug debat 2 Fjernvarme Energiomstilling i landområder

2 VINDKRAFT FAKTA Der er i dag ca vindmøller på land i Region Midtjylland. I 2013 producerede møllerne, hvad der svarer til en tredjedel af det årlige elforbrug i regionen. 230 af vindmøllerne er store (over 100 meter) og står for mere end halvdelen af el-produktionen fra vindkraft. El-produktionen fra vindkraft er i dag er størst i kommuner som Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Randers og Skive og mindst i bykommuner i den østlige del af regionen. Med de planlagte vindmøller vil produktionskapaciteten i regionen fordobles og dække to tredjedele af det årlige forbrug. Planlægges der ikke løbende for ny kapacitet, vil andelen af vindkraft falde, efterhånden som gamle møller nedtages. Figuren øverst til højre viser alle vindmøller i regionen, og derunder vises alle møller på over 1,5 MW (100 meter) (Kilde: kortserver for midt.energistrategi ). Figuren herunder viser el-produktion fra vindkraft i 2013, forventet produktion i 2014 på nyopstillede møller samt planlagt produktion i udlagte og uudnyttede vindmølleområder i kommunernes vindmølleplaner. Kilde: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller 7

3 VINDKRAFT UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvor meget vindkraft på land vil vi have i Region Midtjylland i 2035? Vi har gode betingelser for at opstille vindmøller i regionen, og kan med en ambitiøs vindmølleplanlægning bidrage til en omkostningseffektiv omstilling af Danmark til 100 % vedvarende energi (havvindmøller er dobbelt så dyre som møller på land). Hvis vi vil dække hele det nuværende elforbrug på årsbasis med vindkraft har vi brug for ca moderne møller over 100 meter til erstatning af de fleste af de eksisterende ca møller (når de er udtjente). Kan Region Midtjylland se sig selv som eksportør af vindmøllestrøm til f.eks. Hovedstadsområdet? Kan Vestjylland se sig selv som eksportør til f.eks. Aarhus-området? HVORDAN KAN VI GØRE DET? Hvis vi samler størstedelen af de store møller i vindmølleparker á f.eks møller, kan vi opnå en høj vindmøllekapacitet og samtidig friholde værdifulde landskaber og tæt befolkede områder for vindmøller. Hvordan kan vi tænke placeringen af parkerne sammen med andre ændringer i arealanvendelsen, som etablering af energiskov, energiafgrøder og tekniske anlæg, som f.eks. motorveje og store solcelle- og solvarmeanlæg? Kan vi kombinere bortsanering af huse på landet med arealer til vindmølleparker? Ved at bruge en del af investeringen i møllerne til opkøb af jord, erstatninger og sanering, kan en vindmøllepark skabe udvikling i lokalområdet og opbakning til møllerne? Er det vigtigt for os fortsat at understøtte den lokale store vindmølleindustri i regionen, fremme lokal vækst og beskæftigelse ved at fungere som udstillingsvindue og demonstratorium for den lokale vindmølleindustri? Vil vi arbejde for, at hovedparten af investeringerne i nye vindmølleprojekter i regionen foretages af lokale aktører, som de regionale elselskaber og lokale investorer? Nørhede-Hjortmose vindmølleparken består af 22 Vestasmøller på 150 meter. Parken er 100 pct. ejet af lokale investorer og andelshavere. 10 ejendomme blev opkøbt for at skabe plads. Stor lokal opbakning. Leverer el svarende til husstandes forbrug, ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune og er Danmarks største landpark. 8

4 BIOGAS FAKTA I Region Midtjylland udnyttes i dag cirka 15 pct. af den tilgængelige husdyrgødning. Selvom vi hertil lægger biogasanlæg under etablering og anlæg under planlægning, vil der kun være cirka 30 procents udnyttelse af potentialet. Figuren til højre viser andel af det samlede biogaspotentiale, der udnyttes i dag, med anlæg under opførelse og med anlæg under planlægning i Region Midtjylland. Den nederste figur viser husdyrtætheden, naturgas fordelingsledninger, eksisterende biogasfællesanlæg, anlæg under opførelse og anlæg under planlægning. Det fremgår af figuren, at den geografiske spredning af eksisterende og planlagte anlæg er god, og at de fleste anlæg er placeret, så der er gode muligheder for opgradering og afsætning af biogassen til nærliggende naturgasnet. Det ses desuden, at der er store områder med høj husdyrtæthed, hvor der hensigtsmæssigt kan planlægges for nye store biogasanlæg. Bioforgasning af husdyrgødning har en række positive afledte effekter for miljø-, klima og jordbrug. Landbrugets udledning af metan og lattergas mindskes, tab af næringsstoffer reduceres og landmandens udbytte ved dyrkning af jorden forbedres. I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler forventes grøn gas fra biogas desuden få en nøglerolle. Det skyldes, at lagerkapaciteten i gasnettet er meget stor, og at biogassen kan omdannes til bionaturgas og udnyttes til energiproduktion på tidspunkter, hvor der ikke er energiproduktion fra svingende energikilder som vind og sol. Hertil kommer, at gas kan udnyttes til industrielle formål og tung transport. 9

5 BIOGAS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvor meget biogas i Region Midtjylland? Hvis vi satser kraftigt på udbygning med biogasanlæg vil det være muligt at udnytte hovedparten af husdyrgødningen til biogas. Det vil kræve etablering af nye store anlæg og udvidelse af de eksisterende. Foruden husdyrgødning skal der bruges anden biomasse i biogasanlæggene. Da der ikke er tilstrækkeligt med industriaffald til det formål, må vi se på mulighederne for at skaffe restprodukter, evt. efterafgrøder fra landbrug, biomasse fra naturpleje samt organisk husholdningsaffald. Vil vi arbejde for, at så stor en del af regionens husdyrgødning som muligt behandles i biogasanlæg med de miljømæssige fordele, dette indebærer? Skal vi arbejde for yderligere store biogasanlæg end dem der allerede er planlagt? Skal biogasproduktion primært baseres på husdyrgødning og restprodukter for at minimere brug af arealer til energiafgrøder? Maabjerg Bioenergy ved Holstebro er et af verdens største biogasanlæg. Anlægget behandler årligt ca tons hovedsagelig gylle. Energiudnyttelsen svarer til varmeforbruget i ca boliger og elforbruget i ca boliger. HVORDAN KAN VI GØRE DET? Kan vi ved tidlig dialog mellem investorer, myndigheder og naboer bidrage til accept af nye biogasanlæg? Skal forsyningsselskaberne gå ind i rollen som investorer og stå for driften af biogsanlæg? Der er fortsat en række barrierer for udbygning med biogas, herunder: Miljøregler, der styrer omfordelingen af afgasset gylle Usikkerhed om de langsigtede afregningsvilkår for biogas Manglende ligestilling mellem tilskud til biogas til opgradering og til direkte industriel anvendelse Kommunegarantien varierer på tværs af kommuner Horsens Bioenergi ApS blev indviet i Anlægget behandler årligt ca tons råvarer (gylle og slagteriaffald). Biogassen opgraderes og tilføres naturgasnettet. Vil vi arbejde for forbedrede rammebetingelser for biogas? Vil vi arbejde på at etablere infrastruktur til anvendelse af biogas til tung transport? 10

6 BIOMASSE FAKTA Det samlede biomasseforbrug til energi i Region Midtjylland udgjorde i 2011 ca. 22 % af det samlede energiforbrug i regionen. Biomassen anvendes til henholdsvis individuel opvarmning og kollektiv TJ/år fjernvarme/kraftvarme. På figuren til højre ses biomasseforbrug fordelt på kommuner og anvendelse. Siden opgørelsen fra 2011 er forbruget af biomasse steget betydeligt og tendensen vil fortsætte, da flere af regionens fjernvarmeværker planlægger et skifte fra fossile brændsler til biomasse. Vi ser samme tendens i den øvrige del af Danmark og i store dele af Europa. Kilde: Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland Aarhus Universitet har på basis af afgrødedata for 2012 opgjort det regionale biomassepotentiale fordelt på udvalgte hovedkategorier. En forsimplet udgave af opgørelsen er illustreret i figuren herunder. Det totale regionale bioenergipotentiale er lidt større end forbruget af biomasse til energi i regionen i 2011, men kun ca. 1/3 anvendes til energiproduktion. Københavns og Aarhus Universitet udgav i 2012 en rapport, der viser, at det vil være muligt at udvide produktionen af biomasse til energi og andre formål betydeligt, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. TJ/år Figuren til højre viser biomassepotentiale fordelt på kommuner jf. biomasseopgørelse fra Aarhus Universitet, Kilde: Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland 11

7 BIOMASSE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvor meget biomasse til energi vil vi producere i Region Midtjylland? Der er gode muligheder for at øge mængden af lokalt produceret biomasse til brug i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland samtidig med, at der opnås en række fordele for miljø og natur. Halm findes i store mængder og en del udnyttes allerede i dag til energiproduktion. Både halmudbyttet pr. hektar og udnyttelsesgraden kan øges gennem bl.a. forædling og teknologiudvikling. Ved at dyrke mere græs kan biomasseproduktionen øges, samtidig med at kvælstofudvaskningen til vandmiljøet reduceres. Græs har den fordel, at det ved bioraffinering når teknologien er færdigudviklet - kan bidrage til samproduktion af foder, energi og biobaserede materialer. Etablering af energiskov (poppel og pil) giver mulighed for øget biomasseproduktion samtidig med, at kvælstofudvaskningen reduceres. Skove bidrager allerede nu med biomasse til energi i form af træflis og brænde, men der er potentiale for at øge brugen af træ til energiformål ved øget udnyttelse af den nuværende tilvækst, ved yderligere skovrejsning, samt ved ændringer af driftsmetoder i skovbruget. Ved Holstebro planlægges Maabjerg Energy Concept, som skal fremstille ca. 80 mio. liter bioethanol om året til transportformål af ca ton halm. HVORDAN KAN VI GØRE DET? Brugen af biomasse til energi er kraftigt stigende og baseres i stor udstrækning på import af træpiller og træflis. En stigende global efterspørgsel på biomasse kan med tiden føre til stigende priser på verdensmarkedet. Skal vi i samarbejde med landbrug og skovbrug gøre en særlig indsats for at øge den indenlandske produktion af biomasse med deraf følgende positive effekter på beskæftigelse og forsyningssikkerhed? Skal regionen være foregangsregion mht. at skaffe lokalt produceret, bæredygtig biomasse? Skal vi også undersøge mulighederne for at blive leverandør til f.eks. Hovedstadsregionen? I hvor stort omfang skal vi gå ind i mulighederne for at samtænke produktion af bæredygtig biomasse med beskyttelse af vandmiljøet? I Lisbjerg ved Aarhus opføres lige nu et biomassefyret kraftvarmeværk. Anlægget skal fremstille el og varme af ca ton halm om året. 12

8 Energiforbrug FJERNVARME FAKTA Energiforbruget på varme- og kraftvarmeværkerne i Region Midtjylland udgør 1/3 af det totale energiforbrug til el, varme, transport og industri i regionen. Figuren til højre viser sammensætning af brændsler/ energikilder på varme- og kraftvarmeværkerne i Region Midtjylland. Kilde: Energiregnskaber 2011, Region Midtjylland. Danmark har en national målsætning om, at elog varmeforsyningen i 2035 skal være 100 % på vedvarende energi. I Region Midtjylland er 42 % af varme- og kraftvarmeværkernes brændsler/energikilder vedvarende. Biomasse og organisk affald udgør stort set al den vedvarende energi på værkerne, mens varmepumper og sol fylder under 1 %. Investering i nye anlæg sker i dag primært til biomasse i form af træpiller, flis og halm, da dette samfunds- og selskabsøkonomisk er mere fordelagtigt end f.eks. store varmepumper. Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Fjernvarmen kan i fremtiden sikre fleksibilitet og fungere som buffer ved skiftesvis lagring af energi og produktion af strøm, når vindkraften ikke kan dække behovet. En fordel er, at fjernvarmen kan benytte forskellige og lavværdige energikilder som overskudsvarme og sol. For de mindre fjernvarmeområder bør kraftvarmeproduktion på naturgas afløses af især varmepumper og solvarme. For de store fjernvarmenet afløses kul og naturgas på kortere sigt af kraftvarme på biomasse, mens der på langt sigt især skal produceres fjernvarme fra varmepumper og overskudsvarme. Investeringsbetingelser Forsyningssikkerhed og pris er grundlæggende parametre for fjernvarmeværkerne. På grund af usikkerhed om fremtidige rammebetingelser og afgifter, udviklingen i brændselspriser samt bortfald af kraftvarmens grundbeløb i 2018, er der stor usikkerhed i branchen om hvilke investeringer, der skal gennemføres. En del værker står over for betydelige investeringer. Figuren viser udvidelsespotentialet for fjernvarmen i Region Midtjylland. Der er taget udgangspunkt i den brugerøkonomisk mest fordelagtige varmeforsyning. Fjernvarmen kan udvides med 4 % i Østjylland og 14 % i resten af regionen. Kilde: Aalborg Universitet for midt.energistrategi,

9 Energiforbrug FJERNVARME UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Fjernvarmen som en del af energiinfrastrukturen Især de store byers fjernvarmenet kan spille en aktiv rolle i at sikre sammenhæng i fremtidens energisystem. Dette kan ske ved at anvende: overskydende vindmøllestrøm til varmeproduktion store varmepumper, geotermi, industriel overskudsvarme og sol store varmelagre Biomasse som overgangsbrændsel Biomasse til energiformål er billigt, og der er rigeligt i øjeblikket. På længere sigt må der forventes en større efterspørgsel og dermed stigende og varierende priser. Det bør sikres, at investeringerne i fjernvarmen tager højde for en stigende konkurrence om biomasseressourcerne. Skal biomassen fremadrettet bruges til opvarmning eller til andre formål som f.eks. transportbrændstoffer og materialer? Et større lokalt biomasse-marked vil frem mod 2050 kunne udgøre råvaregrundlaget til biofuelfabrikker, der producerer transportbrændstoffer. Skitse fra Fjernvarmeanalyse i Østjylland. Case-området dækker 59 % af det samlede fjernvarmeforbrug i Region Midtjylland [Rambøll]. Fra central til decentral fjernvarmeproduktion En case-analyse i Østjylland viser, at der ikke er økonomiske fordele ved sammenkobling af de store byers fjernvarmenet med transmissions-ledninger i en samlet superstruktur men at der kan være incitament for at kigge nærmere på konkrete strenge. Hvis en sammenkobling f.eks. kan give mulighed for at placere store VE-anlæg mellem byerne, vil disse anlæg kunne levere varme til flere byer. Der skal reserveres arealer i kommuneplanerne til fremtidige store energianlæg som varmelagre og solvarmeanlæg. De store byer mangler arealer. Er samarbejde (med eller uden rør) vejen frem for at få gang i geotermi, overskudsvarme, varmepumper og bioraffinaderier? Eller er man så store hver især, at samarbejde på tværs ikke er nødvendigt? Hvordan sikres arbejdet med en videre udvikling af fjernvarmen i Østjylland? - Og i hele regionen? Foto: DONG Energy Studstrup Værket leverer omkring 52 procent af fjernvarmen til Aarhus og omegn. Værket er levetidsforlænget frem til

10 Energiforbrug DET ÅBNE LAND FAKTA Nuværende varmeforsyning 46 % af varmebehovet i regionen er i de mindre byer og landdistrikterne. Der er i Region Midtjylland ca individuelle olie- og naturgasfyr og knap fastbrændsels-/halm- og pillefyr. Med Danmarks målsætning om 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035 betyder det, at ejendomme skal skifte varmeforsyning over de næste 20 år. De naturgasfyrede fjernvarmeværker i de mindre byer vil også skulle skifte energikilde og anlæg inden Mange af dem kæmper i dag med høje priser og vigende kundegrundlag som følge heraf. Afvikling / udvikling De mindre byer og landdistrikterne er udfordret af flytning mod de større byer. I fremtiden vil der være tre typer af landsbyer: Sovelandsbyer, der ligger tæt på de større byer. Beboerne er kendetegnet ved gerne at ville serviceres (f.eks. med fjernvarme) Driftige landsbyer. Beboerne er kendetegnet ved gerne at ville involveres ved f.eks. at bruge lokale ressourcer/ materialer i energiforsyningen Landsbyer i afvikling Dette stiller krav til kommunens planlægning. En energiindsats bør prioriteres i landsbyer og landområder i udvikling. Økonomi og fremtidens varmeforsyning Ejendommenes salgsværdi er lave i en række landområder, og det kan være svært at låne penge til energirenovering og nyt energianlæg. Det er en barriere for omstillingen til vedvarende energi. I fremtidens energisystem er det hensigtsmæssigt, hvis en stor del af de individuelle forbrugeres forsyning baseres på el i form af varmepumper. En del ejendomme er i dag ikke egnede til varmepumper og det vil kræve betydelige investeringer i klimaskærmen eller varmefordelingssystemet. Grafen øverst med blå søjler viser, at investering i træpillekedler og især varmepumper er væsentligt dyrere end investering i nye gas- og oliekedler. Grafen nederst viser de årlige omkostninger incl. investering og drift. Her ses det, at en træpillekedel er den billigste løsning, og at varmepumper er dyrere end gaskedler. 15

11 Energiforbrug DET ÅBNE LAND UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Frivillighed og dialog I de mindre byer og landområder er energiomstilling i første omgang relevant hos de individuelle varmeforbrugere, de små fjernvarmeværker og hos landbrug og erhverv. Ingen har hjemmel til at igangsætte omstilling hos de individuelle forbrugere uden for de kollektive varmeforsyningsområder. En udvikling her skal derfor være frivilligt baseret. For de fleste brugere er prisen afgørende; det må ikke koste (ret meget) ekstra at investere i vedvarende energi. Kommunerne er varmeplanmyndighed og kan medvirke til udviklingen hos de små fjernvarmeværker ved at gå i dialog, efterspørge projektforslag for vedvarende energiløsninger og hjælpe med til afgrænsningen mellem fjernvarmens forsyningsområde og de individuelle varmeforsyningsområder. Foto: COWI Gratis energitjek Favrskov Kommune har i den strategiske varmeplan sat fokus på oliefyr i de individuelle forsyningsområder og tilbyder de første 100 boligejere i det åbne land et gratis energitjek. Kommunen betaler kun energirådgiveren for de energitjek, som resulterer i udførte energirenoveringer med en besparelse på mindst kwh. Omstilling handler ikke kun om energi Energiplanlægning kan kombineres med byfornyelse, erhvervsudvikling eller branding. Energiomstilling i landområderne kan også handle om beskæftigelse, lokal omsætning og aktive lokalsamfund. Er det vigtigt, at kommunerne handler og f.eks. fungerer som facilitator for udviklingsaktiviteter på landet, eller venter vi, til der sker noget af sig selv? (fyret skal udskiftes, ny og billigere teknologi m.v.). Kommunerne kan gå i dialog med lokale forsyningsselskaber om løsninger og tilbud til landområderne. Men er det vejen frem? Foto: COWI Naturgasby 188 ejendomme i byen Hastrup er individuelt forsynet med naturgas (58 %), olie og el. Byen ligger langt fra eksisterende fjernvarmeområder. Ildsjæle i byen har skabt grundlag for et biomassebaseret fjernvarmeværk med 60 % tilslutning. Projektet er gået i stå, da kommunen ikke har villet stille kommunegaranti for finansieringen. 16

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region?

Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region? Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region? Dansk Fjernvarmes Regionalmøder foråret 2015 Louise Langbak Hansen Udviklingskonsulent, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Hvad sparer vi danske elforbrugerefor? 1,5 2 mia. sparet med vestgruppens plan! Kilde: Energinet.dk jan. 2015, forventede 2030 priser Total

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Kravspecifikation. Udbud af fjernvarmeanalyse i Østjylland Udbudt af Region Midtjylland. Baggrund for udbuddets afholdelse. Regional Udvikling

Kravspecifikation. Udbud af fjernvarmeanalyse i Østjylland Udbudt af Region Midtjylland. Baggrund for udbuddets afholdelse. Regional Udvikling Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Kravspecifikation Udbud af fjernvarmeanalyse i Østjylland Udbudt af Region Midtjylland Baggrund

Læs mere

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område MIDT Energistrategi Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område Detailplanlægningsmøde i temagruppen: Det vestjyske ressourceområde Fredag den 1. november 2013 hos Skive Kommune Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere