Børn, mad og daglige rutiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn, mad og daglige rutiner"

Transkript

1 %DUQ nr : , ISSN Norsk senter for barneforskning Børn, mad og daglige rutiner Pia Haudrup Christensen Introduktion Offentlige mediedebatter og ekspert-diskussioner om børns kost drejer sig traditionelt om næringsværdien af den mad som børn spiser. De seneste års bekymring har fokuseret på at børns kost indeholder for meget sukker og fedt. Et større forbrug af junk food og snacking i befolkningen som helhed og ikke mindst blandt børn bliver fremhævet som en væsentlig årsag hertil. Dette perspektiv udtrykker sig i en konvention om at morgenmad, frokost 1 og aftensmad er hverdagens tre hovedmåltider og dermed særligt vigtige for børn, mens det som børn i øvrigt spiser i løbet af en dag, såsom snacks og mellemmåltider, får en perifer status. At børn kulturelt anses som mere modtagelige overfor at spise usund mad som chips og slik 2 end voksne (James 1990, 1993) er medvirkende til at ernæringseksperter og andre professionelle netop betoner at mellemmåltider (der ikke nødvendigvis forventes at have et sundt næringsindhold) ikke må overtage børns appetit fra hovedmåltidet (der forventes at have et sundt næringsindhold). I denne artikel vil jeg vise hvordan en forståelse af børns valg af mad i deres hverdag må inddrage betydningen af børns egne daglige rutiner. Et snævert fokus på kostsammensætning og næringsindhold af børns måltider udelader vigtige aspekter af meningen af mad for børn. For eksempel, vil mange forældre, pædagoger og ernæringseksperter, som fortalere for at frokost er et af dagens vigtige måltider for børn, fremhæve at madpakken skal være sund og næringsrig, samtidig med at den skal være indbydende og appetitvækkende. Men fra madkassen pakkes og lukkes i hjemmet til 1 Frokost på dansk svarer til den engelske betegnelse lunch. 2 Slik på dansk svarer til den engelske betegnelse sweets. 119

2 den åbnes i skolen skifter den mening. Dette skift i mening skal blandt andet ses i sammenhæng med de daglige rutiner som børn skaber i forhold til den sociale (inkl. tidslige og rumlige) organisering af deres skolegang og den sociale kontekst som madpakken indgår i, når den bliver åbnet og spist i skolen. Børns daglige rutiner i skole og daginstitution kan således ikke ses isoleret fra børns måltider i familien. Børns mad og spisning er lokaliseret i hverdagslivets processer, hvilket omfatter barnet, familie, kammerater, arbejde, daginstitution og skole. I artiklen vil jeg inddrage data produceret med de 3-6-årige børn, årige børn og årige unge, der deltog i et etnografisk studie. Ved at fremhæve forskelle og ligheder mellem disse grupper af børn håber jeg i denne sammenhæng at antyde betydningen af et livsforløbsperspektiv 3 for en dybere forståelse af den kulturelle mening af mad for børn og unge. Feltstudiet Denne artikel bygger på et etnografisk studie udført i et lokalområde af København, der undersøgte den sociale og kulturelle betydning af mad for 3-16-årige børn og unge. Studiet gav et bredt indblik i børns valg af mad gennem et 12 måneders feltarbejde i flere af de sociale og institutionelle sammenhænge for deres hverdag. I feltstudiet blev anvendt traditionelle antropologiske metoder som deltagerobservation og etnografiske interview. Med fokus på børnenes mad, spisevaner og måltider samt på de sociale forhandlinger børnene imellem samt mellem børnene og de voksne, udforskede jeg børnenes opfattelser af mad og de betydninger som var knyttet hertil. Jeg deltog og observerede, når børnene var sammen med deres familie, venner, klassekammerater, lærere og pædagoger i børnehaven, skolen og i nabolaget. I studiet deltog i alt 150 børn og unge og i mindre omfang deres forældre, lærere og pædagoger. 4 I børnehaven tilbragte jeg 3 En af studiets hovedkonklusioner er at betydningen af mad for børn må forstås i sammenhæng med deres placering i livsforløbet og de mål og værdier som de knytter til bestemte tidspunkter af deres liv. For de børn og unge som deltog i dette studie var bl.a. kompetence, selvstændighed og individualitet centrale temaer (Christensen 2002a). 4 Det københavnske lokalområde hvor jeg udførte studiet blev betragtet som et middelklassekvarter. Forældrenes erhverv var håndværkere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, små erhvervsdrivende, læger, jurister og arkitekter mv. Kun ganske få forældre i lokalområdet var arbejdsløse eller modtog sociale ydelser. 120

3 tre måneder sammen med børnene (46) som jeg fulgte i deres leg, måltider og daglige aktiviteter. De efterfølgende ni måneder tilbragte jeg på den lokale skole, hvor (92) børn i alderen 7-12 år deltog i studiet. I skolen fulgte jeg børnene i den almindelige undervisning og særligt 4. og 6.klasserne i Hjemkundskab 5. Jeg overværede mange af børnenes daglige spisepauser og frikvarterer, og fulgte med når de gik på madindkøb og på udflugter. Herudover observerede jeg børnenes kost på gaden, legepladser, i fast food og dagligvare butikker i lokalområdet. Jeg udførte flere fokusgruppe diskussioner med 4. til 6. klasses elever i mindre grupper på skolen og havde også lejlighed til at tale med deres pædagoger og lærere. Via skolen fik jeg allerede tidligt i studiet kontakt med en gruppe årige unge og gennem deres venskaber og netværk rekrutterede jeg i alt 6 piger og 6 drenge til at deltage i studiet. Gennem de tolv måneder som studiet varede havde jeg løbende kontakt med disse unge, som jeg interviewede, fulgte på indkøb og enkelte også mens de lavede mad. Herudover lavede jeg videooptagelser med børn mens de tilberedte, serverede og spiste mad under børnehavens årlige Mad uger og i de to semestre, hvor børnene i 4. klasse havde Hjemkundskab i skolen. Jeg besøgte endvidere fem familier i deres eget hjem hvor jeg udførte flere interview med forældrene, primært mødrene. I studiet anvendte jeg de seneste retningslinier for etisk forskning med børn (Alderson 1995). Det betød blandt andet at både børn og forældre gav deres tilsagn til at deltage i undersøgelsen på baggrund af mundtlig information og via en skriftlig informationsfolder. Videooptagelserne blev udført med særskilt tilladelse fra forældre og børn. Familien, måltider og børns daglige rutiner Den kulturelle betydning af måltider som særlige sociale begivenheder med betydning for familie og familieliv er rigt belyst i antropologisk og sociologisk litteratur om mad og spisevaner (se f.eks. Murcott 1988, 1997, Douglas & Nicod 1974, Douglas & Cross 1981, Douglas & Isherwood 1979, Holm 1995). Familiemåltidet ses som et vigtigt samlingspunkt, hvor 5 Hjemkundskabstimer, er lektioner hvor børn bliver undervist i forskellige emner der relaterer sig til kost, hygiejne og ernæring og i praksis lærer at lave og servere mad. 121

4 mennesker gennem tilberedning og spisning af mad udtrykker deres sociale relationer og fællesskab, herunder deres kulturelle ideer om køn, slægt og generation. I en dansk sammenhæng er den kulturelle værdi hygge netop snævert forbundet med et samvær om glæden ved at spise mad sammen. I nutidens europæiske og nordamerikanske samfund har maden fået en særlig position i familiers balancering mellem familie- og arbejdsliv (Galinsky 1999). For mange børnefamilier skaber aftensmåltidet en overgang fra leg og arbejde til familie og hjem, samtidig med at det markerer overgangen mellem egen tid og fælles tid i familien. I egne tidligere studier udført i Danmark og i England om børns opfattelse af tiden sammen med deres familie var aftensmåltidet et af hverdagens vigtige samlingspunkter, idet børnene under måltidet tilbragte tid sammen med deres familie (Christensen, James & Jenks 2000, Christensen 2002). Familiens måltider var imidlertid også præget af hverdagens tidspres, travlhed og mobilitet. Både de engelske og de danske børn beskrev tiden efter skole som en gåen ind og ud af huset til forskellige aktiviteter og mellem skole, fritidsklubber og hjem, der var struktureret omkring aftensmåltidet. I nærværende studie, der havde sit fokus på mad, beskrev børnene hvordan de afpassede deres daglige rutiner i forhold til de forskellige sociale sammenhænge i deres hverdag. I familien var et kritisk tidspunkt aftensmaden hjemme. Mange børn beskrev hvordan de var sultne, når de kom hjem sent på eftermiddagen, men at det var nødvendigt ikke at spise for meget så de også havde appetit til at spise, når de skulle have aftensmad. Bitten på 10 år beskrev hensynet til at skabe balance mellem hendes egne behov og familiens rutiner på denne måde. Hun sagde: Vi spiser gerne klokken halv syv, så min far bliver rigtig sur hvis jeg ikke kan spise noget. Han vil have at vi kan spise noget når han nu har stået og lavet maden. Det kan jeg også godt forstå. Den vægt på omhu som kendetegnede forældres arbejde med at lave mad til familien i hjemmet var også reflekteret, som jeg vil vise senere, i forældrenes tilberedning af deres børns frokost til børnehave og skole. Det var et gennemgående træk i børnenes beretninger, at den investering som forældre (som oftest mødre) lagde i at lave mad til familien, forpligtede dem som børn til at kunne spise maden, når den blev serveret. I denne artikel vil jeg ikke yderligere udforske den kulturelle forståelse af gensidighed og forpligtelse som mødre og børn tager del i gennem 122

5 tilberedning og efterfølgende spisning af mad (Allison 1997). Men her blot fremhæve vigtigheden af, at se det bidrag som barnet yder gennem DWVSLVH PDGHQ, der er tilberedt som del af familiens samlede system af indbyrdes bidrag og pligter, som også børn tager del i gennem deres opvækst (Weisner 2001). I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i et centralt tema for børns mad, som netop Bitten og andre børn henledte min opmærksomhed på. Børnenes engagement i at etablere deres egne daglige rutiner i samspillet med familien og de øvrige sociale og institutionelle sammenhænge i hverdagen. 'DJOLJH UXWLQHU vil således danne den teoretiske ramme for resten af artiklen. Denne analyse bygger på amerikanske studier, der med fokus på børns trivsel har undersøgt de forskellige veje og ressourcer som især forældre benytter for at sikre deres børns trivsel og samtidig familien som helhed (se for eksempel Weisner, 1998, Weisner, 1996, Gallimore m.fl. 1989). Centralt for denne tilgang er, at familien gennem forskellige daglige rutiner stræber efter at opnå forskellige mål og værdier som de oplever har betydning i deres tilværelse. Skønt disse studier især har fokuseret på hvordan forældre balancerer familiens forskellige mål, så vil jeg i det følgende med fokus på mad vise, hvordan også børn og unge er dybt engageret i at skabe og vedligeholde daglige rutiner for at opnå mål og værdier, som for dem har betydning for deres trivsel og livsforløb (Christensen, under udgivelse). Børns valg af mad og spisevaner er en del af de kulturelle aktiviteter (sengetid, spille videospil, lektier, se TV og lave mad mv.) som børn (og voksne) er engageret i og som udgør dele af hverdagens daglige rutiner (Weisner 2002: 276). Børn kan ligesom voksne være mere eller mindre succesfulde i at opnå deres mål gennem den praksis og de aktiviteter som de skaber. Det er også vigtigt at erkende, at ikke alle rutiner som børn (og voksne) skaber nødvendigvis eller helt entydigt tjener formålet at styrke deres personlige trivsel eller sundhed. Nogle børn er, som jeg vil vende tilbage til, bedre i stand til at etablere rutiner, som bidrager til deres sundhed og trivsel, end andre. For at opnå en dybere forståelse heraf er det vigtigt at være opmærksom på hvilke værdier og mål som børn og unge ønsker at opnå gennem deres daglige rutiner. 123

6 Forældreomsorg mellem hjem og institution Børns mad og spisevaner er del af deres egne daglige rutiner, som de etablerer i forhold til de forskellige institutionelle kontekster og sociale relationer som de indgår i. I dette afsnit vil jeg fokusere på madpakken, der som det eneste af dagens tre hovedmåltider skal indgå i flere sociale kontekster på vejen fra hjemmet til institutionen. Skønt indholdet af madpakken er uændret undervejs, så tillægges den vidt forskellig betydning ud fra det perspektiv som de forskellige involverede parter har. Forældre, lærere og pædagoger i min undersøgelse delte den tidligere beskrevne grundholdning om vigtigheden af næringsværdien af børns kost. I det følgende vil jeg vise at selvom voksne og børn delte opfattelsen af at forældre gennem madpakken udtrykker omsorg for deres børn, så læste de af madpakken noget ganske forskelligt om forældre-barn relationen. For personalet i børnehaven gav madpakkens indhold og komposition et billede af, hvordan nutidens forældre varetager opgaven at sørge for deres børn. Forældres omsorg blev dagligt læst og vurderet ud fra madpakkens indhold. Pædagoger fortalte med bestyrtelse hvordan de oplevede at børns madpakker tiltagende var blevet mere usunde. Der var oftere søde sager med i madkassen og det så de som et tegn på at: Forældre i dag har dårlig samvittighed over mangel på tid, som betyder at de ikke tilbringer nok tid sammen med deres børn. De har skyldfølelse og når de synes det er synd for børnene, så kommer der lige noget sødt med i madpakken som Linda, der var pædagog i børnehaven, forklarede. De forældre, som jeg havde lejlighed til at tale med, fremhævede imidlertid at de syntes der skulle være lidt lækkert i madkassen. Madpakker kan måske tit være lidt triste som Mettes mor forklarede. Den store opblomstring af gastronomiske TV-programmer har de senere år været med til at opskrive kravene til hjemmelavet mad og måltider, og desto fattigere er madpakken blevet i denne sammenhæng. Den opfattes som utilstrækkelig for den betragtes ikke som et ULJWLJW måltid. For nogle forældre har madpakken derfor gradvis fået status som et erstatningsmåltid, et eksempel på at sørge for sine børn på en minimal måde. Ved at lægge slik eller andre lækkerier i madpakken og i øvrigt sørge for at den laves i overensstemmelse med hvad børn kan lide søger forældre gennem madpakken at bekræfte de sociale bånd mellem forældre og børn. En madpakke skal være tiltalende, appetitvækkende og en nydelse (netop fordi den ikke er det). 124

7 Mange forældre kombinerede madpakker som et måltid med små stykker rå grøntsager (forret), en sandwich med pålæg (hovedret) og lækkeri i form af en kage eller frugt (dessert) i madpakken. Men forældres indsats i madpakkens indhold kan måske også ses i lyset af den institutionelle kontekst for børns frokost. Gennem de senere år er den institutionaliserede madpakke som del af arbejdsmønstre devalueret og i kontrast har der udviklet sig en ny praksis på arbejdsmarkedet. Virksomheder har i tiltagende grad gjort en indsats for at menneskeliggøre arbejdspladsen ved at bedre kantine - og spiseforhold for medarbejderne som et led i deres personalepleje. Måske kan forældres bestræbelser i lyset heraf forstås som deres forsøg på at menneskeliggøre den institutionelle kontekst for deres børns daglige spisning gennem madpakken. Sammen med madpakken giver forældre deres børn en bid af hjemmet med i børnehaven eller skolen. Det, at mad er noget man laver til andre, er en af de første måder som børn lærer at de kan give til andre, og de oplever sig selv som del af familiens omsorgsrelationer (Kaplan 2000). Når børn åbnede deres madpakke begyndte evalueringen af den gode forældre (forældre-barn forholdet) gennem hvad de fandt i madpakken. Børnene fremhævede hvor vellykket de syntes at deres forældre havde sammensat deres madpakke, og særligt om de havde fået nogle yndlingsting med. Børn udviste dagligt stor glæde når de genkendte deres forældres omsorg, som Thomas på 4 år, der stolt udbryder Min far giver mig agurk med. For det kan jeg godt lide. Eller når børnene fandt en overraskelse i madpakken, som Maja på 3 år, der begejstret udbryder: Neej, jeg har jordbær!.. det, min mor. Men børn hilste også med fortrydelse når forælderen igen havde puttet noget i madkassen som de ikke kunne lide. Sam, 5 år, stirrer ned på sin leverpostejmad mens han lidt fortørnet siger: Nej, ik igen mor!. Han holder en lille pause og fortsætter så næsten lakonisk: Det ka jeg altså ikke lide! Som disse eksempler illustrerer er børn engageret i forældrebarn forholdet når de åbner madpakken og undersøger værdien af den gode forældre gennem dens indhold. Forældre udtrykker deres omsorg gennem den mad som de giver deres børn. Det er vigtigt for børn. Som jeg vil vise, ser børn også sig selv som aktive bidragsydere i omsorgsrelationer gennem maden og i løbet af deres opvækst udkrystalliserer denne værdi sig i vigtigheden af at kunne sørge for sig selv. Det er gennem egne daglige rutiner omkring mad og spisning at børn søger at opnå de mål og værdier som har betydning for dem i deres livsforløb og i deres aktuelle livssituation. 125

8 Madens betydning for relationer til andre børn I nærværende studie spiller valg af mad og indtagelse af måltider en vigtig rolle for børn og unges egen skabelse af identitet i løbet af deres opvækst. I vores kultur er det at have et syn på mad en af de måder som børn udtrykker deres selvstændighed på. Tidligere studier af Rousseau (1983) har vist, at børn allerede tidligt udvikler forskellige strategier (som for eksempel at bytte/handle med indholdet af deres madkasse med andre børn) for at opnå større autonomi og kontrol over hvad de spiser. For børn indgår mad i deres identificering med kammerater, og de knytter forbindelser til både børn og voksne gennem maden. Det er vigtigt at spise mad sammen og at spise det samme. Den omsorg, som jeg tidligere beskrev som et vigtigt element af madpakken, handlede om båndet mellem børn og deres forældre. Børn benyttede også madkassens indhold som et middel til at tage sig af hinanden i skolen. Hvis et barn havde glemt sin madpakke, så ville andre børn straks tage noget op af deres egen madpakke som de tilbød barnet, der hurtigt samlede en pulje af mad foran sig. En anden praksis var at børnene medbragte f. eks. WR kager eller noget ekstra frugt eller andet som de havde med (og satte pris på) for at de kunne dele det med en ven. Gennem deres daglige rutiner blev maden et middel for børn til at identificere sig med andre børn og derigennem udtrykke såvel ligheder som forskelle. Det blev for eksempel illustreret af de yngste børn når de spiste frokost i børnehaven. Børnene sad som regel i en rundkreds på gulvet. De fleste børn satte sig imidlertid ikke tilfældigt ned i rundkredsen. De fandt tværtimod deres plads udfra deres sociale relationer i børnehaven. Både piger og drenge valgte at sidde ved siden af en ven eller veninde, hvilket regelmæssigt resulterede i intense forhandlinger mellem børnene (eller måske endda kamp) for at få en bestemt plads. Det at finde en plads sammen var også et af de første skridt til at fundere en ny social relation, f.eks. ved at sidde ved siden af den man lige havde leget med. Når børnene havde fundet deres plads fulgte et typisk eksempel på hvordan børn knytter bånd gennem mad. Når børnene i børnehaven åbnede deres madkasse og pakkede den ud på tallerkenen, granskede de som tidligere beskrevet omhyggeligt dens indhold. Mens de spiste lagde de mærke til, om sidekammeraten (eller måske en af de andre børn) havde det samme pålæg med. Når børnene opdagede at de havde det samme stykke mad, hilste de hinanden med udelt begejstring ved at udbryde: Tillykke. Denne lykønskning blev ofte efterfulgt af en anden deklaration, mest 126

9 henvendt til de andre: Vi har bare det samme. Skønt de yngste børn også på denne måde registrerede forskelle i deres relationer til andre gennem maden de spiste, så lagde de mindre vægt på at markere disse forskelle. Madpakken blev i børnehaven passet ind i en bekræftelse af barnets relationer (til forældrene hjemme) og i deres aktiviteter med andre børn. At bekræfte sociale relationer og tilhørsforhold med kammerater var også et vigtigt element i de åriges rutiner omkring maden. Som jeg beskrev vedrørende børnene i børnehaven evaluerede de også deres forældres omsorg gennem indholdet af madpakken og i vurderinger af om maden nu var pakket ind på en praktisk måde. Hvordan er maden tilberedt og pakket? Hvad har min mor/far givet mig med og er der noget jeg kan lide? Men til forskel fra de yngre børn så gik børnene i 4. og 6. klasse til madpakken med alle sanser. Bemærkninger fløj gennem luften i klassen. Det kan jeg ikke lide, Det lugter!, Det ser ulækkert ud! Jeg er allerede mæt, Uhmm det er min yndlings-, Det smager godt. Børnene bekræftede deres lighed med hinanden ved at etablere et fælles syn på madpakken at noget var ulækkert. Når de havde lejlighed til det, var især børnene i fjerde klasse (som for eksempel i Hjemkundskab) også på egen hånd meget optaget af udforske madens forskellige kombinationer, de blandede forskellig smag og farver og udviklede madens udseende sammen. De ville kopiere og afprøve hinandens forsøg, og sammen udforske og vurdere madens spiselighed. Børnene i 4. klasse udtrykte fællesskab igennem disse almindelige praksisser, men det kom også til udtryk på andre måder. F.eks. når to venner blandt børnene blev tilbudt mad af en voksen. Camilla s mor beskrev forundret hvordan Camilla, der til daglig plejede at spise tomater, pludselig ikke ville have tomater da hun første gang havde besøg af Lena i hjemmet. Lena kunne nemlig ikke lide tomater. Hun beskrev detaljeret den procedure som de to piger benyttede og som jeg også i andre situationer selv havde lejlighed til at observere. De to piger sad og afventede tålmodigt at de gennem en lidt vanskelig forhandling nåede frem til en fælles beslutning ved at den ene tog en beslutning og den anden derefter fulgte denne beslutning op ved at bestemme sig for det samme. Camilla og Lena ville i lang tid skiftevis foreslå: Du skal vælge først og svare Nej, du skal vælge først. Derefter gik der en tid, hvor de sad og ventede tålmodigt, indtil den anden måske igen gav gestus om at det var den andens tur til at bestemme sig først. Da Lena endelig havde valgt maden tog Camilla hurtigt en beslutning om at få det samme som hendes ven netop 127

10 havde valgt. Derved lykkedes det børnene at komme til at spise det samme sammen. Mad og børns skolegang Skolegang var en vigtig faktor for hvordan børn udviklede deres daglige rutiner om mad og spisning. For ca. halvdelen af børnene i hver klasse som jeg tilbragte tid sammen med blev dagens måltider ikke beskrevet som tre hovedmåltider, men som minimum 6 daglige måltider. Madpakken blev åbnet ikke blot HQ gang, men WUH gange i løbet af en dag. For eksempel delte børn i 4. klasse som regel deres madpakke i mere passende portioner dersom snackmåltider kunne spises i de korte pauser i skoletiden. Denne daglige rutine relaterede sig til det at børnene kun havde relativ kort tid til at være sammen med deres kammerater eller lege i frikvartererne. Børnene satte mest pris på mad og andet spiseligt, der nemt kunne indtages mens de bevægede sig rundt, og dermed nemt kunne indpasses efter deres forskellige gøremål. For mange børn blev frokosten i skolen ikke betragtet som et hovedmåltid, men som to til tre mindre måltider. Herunder har jeg skitseret det samlede billede for dagens måltider udarbejdet på baggrund af børns beskrivelser af deres daglige rutiner samt mine egne observationer heraf. +MHPPH 7:00 PRUJHQPDG,VNROHQ 8:00-9:30 undervisning 9:30-9:45 frikvarter PHOOHPPnOWLG 9:45-11:15 undervisning 11:15-11:35 IURNRVW 11:35-12:00 frikvarter 12:00-13:30 undervisning 3nIULWLGVKMHPPHW 14:30-15:00 IUXJWVDPOLQJ +MHPPH 17:00 PHOOHPPnOWLG 18:30-19:00 DIWHQVPDG Skolegang, valg af mad og indtagelse af måltider var også vigtige for hvordan de årige havde organiseret deres daglige rutiner. Disse rutiner var, ligesom for de yngre børn, konstitueret i relation til de unges 128

11 sociale relationer og den sociale kontekst (inklusive den rumlige og tidsmæssige organisering) af skolen. De meget mobile netværk, der kendetegnede de sociale relationer som de unge, der deltog i dette studie havde, var tæt knyttet til og udtrykt i deres daglige rutiner om mad. Bevægelse imellem forskellige steder, fleksibilitet og bevægelsesfrihed var nøgleværdier. Nogle unge spiste en hurtig morgenmad hjemme inden de tog i skole. Andre fik deres morgenmad på vej til skolen, idet de købte noget der fylder som f.eks. brød, mælk eller wienerbrød som de spiste undervejs. I spisefrikvarteret indtog de frokosten mens de bevægede sig (gående eller på cykel) i grupper på vejen til og fra skolen. Valget af mad f.eks. brød, sandwich og fast food (pizza, sharwarma eller burger) eller selvsmurt madpakke afhang dels af hvad man kan få, dvs. tilgængelighed af mad i lokalområdet, og dels af de kvaliteter som de unge værdsatte ved maden. Samtidig med de ovenfor beskrevne daglige rutiner var det gruppen af unge, der mest entydigt fremhævede værdien af at spise sammen som familie, og priste aftensmaden for at være hjemmelavet. Børn og unges skolegang, kammeratskaber og aktiviteter, at være på farten og i bevægelse, og ideen om hjem og relationer til familien indgik i de daglige rutiner som børn og unge skabte omkring maden. Sammenhængen mellem mad og børns livsmål Børn og unge er ikke altid lige succesfulde i at nå deres mål gennem deres daglige rutiner. Det skyldes nogle gange de forskellige barrierrer som børn oplever i deres hverdag. Det kan skyldes at voksne har et andet sæt af værdier eller krav end barnet/den unge selv har. Det bliver en væsentlig barriere når nogen gange meget forskellige eller modsatrettede mål kommer til at konkurrere med hinanden. En anden barriere er når børn ikke har de nødvendige ressourcer til at opfylde deres mål gennem en bestemt praksis og rutine. Det er vigtigt at være opmærksom på den støtte (og den manglende støtte), børn får i hjemmet og i skolen til at udvikle deres egne daglige rutiner. Det får særlig betydning, når børns egen praksis må erkendes som sunde spisevaner, eller som vigtig for, at børnene kan nå de mål som de sætter i livet, eksempelvis at kunne sørge for sig selv. 129

12 I børnenes øjne var det vigtigt at de gennem deres opvækst selv lærer at lave mad. I tiden før sin 4 års fødselsdag deklarerede Thomas stolt: Når jeg bliver 4 år, kan jeg selv lave min madpakke ligesom min far. I den tid hvor børnene i fjerde klasse begyndte at have Hjemkundskab i skolen, blussede deres interesse for at lave mad hjemme for alvor op. Men det blev hurtigt en almindelig erfaring blandt børnene at forældre enten blander sig (i stedet for at KM OSH når de bliver spurgt og kun med det de bliver bedt om), eller at de af forskellige årsager ikke fik lov til at lave mad derhjemme. For børn var der imidlertid en snæver sammenhæng mellem det at lave mad og at spise den. Selv de yngste børn demonstrerede ivrigt sammenhængen mellem at tilberede maden og måltidet bagefter. I børnehaven omtalte børnene madlavning som arbejde. For eksempel begyndte fire børn der lavede mad i køkkenet pludselig en selvkomponeret rytmisk sang: Arbejde, arbejde vi skal lave mad som de gentog flere gange. De blev trætte når de lavede mad og spurgte om de måtte gå ind og hvile sig dvs. gå ind og lege. De yngste børn var særligt optaget af at mestre de praktiske færdigheder som var nødvendige for at lave mad. Det var en tradition i børnehaven at når maden var serveret og børnene og de voksne sammen spiste maden, så blev 0DGKROGHW hyldet med en skål og de sang en fælles kendt fodbold-slagsang. Dvs. at (arbejds)indsatsen blev kollektivt hyldet, ikke maden. Børn på tværs af alder delte opfattelsen af, at det er vigtigt både for drenge og piger at lære at lave mad, for når man bliver ældre at kunne sørge for sig selv, sin kæreste eller sin familie. Denne opfattelse var særligt fremtrædende blandt de unge, der lagde vægt på selv at vælge, sammensætte, købe og tilberede den mad de spiste, for som de udtrykte det selvstændigt og uafhængigt at styre det. Den kompetence som de mente var vigtig at erhverve sig gennem maden var for dem del af det at kunne sørge for sig selv og en fremtidig familie. For de unge var ingredienser, arbejde, færdigheder og modtager alle faktorer der indgik i deres syn på at lave og spise mad. De udtrykte beundring for de færdigheder der skal til for at fremstille det perfekte måltid og min mors mad. Men de udtrykte også dette perspektiv når de beskrev deres valg af pizza som maden de spiste i frokostpausen i skolen. I de unges overvejelser blev alle de ovennævnte faktorer vævet sammen. Unge begrundede deres valg i kvaliteter til mad, der som pizza smager godt, fylder, er fråderen (et slang udtryk for nydelse af maden dvs. at den på samme tid smager godt, at man kan hengive sig i maden og der er 130

13 meget af det). Den skulle være nem og praktisk at spise mens man bevægede sig. Det var godt at spise noget varmt når det var koldt udenfor, og ikke mindst var det vigtigt at den unge selv kunne vælge og sammensætte sin mad. Samtidig fremhævede de unge at forretningen skulle bruge gode (ikke billige) råvarer, at den skulle være ren, at der skulle være god service, illustreret ved at de unge oplevede at de blev behandlet ordentligt i butikken. Unge delte hvor de laver den bedste pizza med hinanden. Det betød faktisk at de unge foretrak en pizza-bar som lå længst væk fra skolen ud af de tre pizza-barer i lokalområdet. Det var til gengæld den dyreste, så det betød også at de nogle gange gik til en af de andre eller valgte at købe en sandwich på skolen. Da jeg spurgte Theis hvorfor han og hans kammerater ikke valgte at købe æbler og brød i stedet for den mere fedtholdige pizza svarede han: Det mætter jo ikke at spise et æble! og hvis man bruger pengene på et æble så har du ikke nok penge til at købe noget af det, der fylder noget. For de unge skal maden i højere grad end for de yngre børn ses i sammenhæng med det at have (livs) stil, som de unge kaldte det. Når de selv lavede mad, fremhævede de at maden skulle være se indbydende og lækker ud, og serveres i passende portioner. Det var også vigtigt at have tid til at nyde maden både når de spiste alene eller sammen med andre. For eksempel da jeg talte med Zara og Kathrine på 15 år om hvad de gjorde når de havde travlt: Pia: Hvad gør du hvis du er sulten, men samtidig skal skynde dig ud af døren? Snupper du så en hurtig mad på køkkenbordet eller spiser du noget på vejen? Zara: Nej, det ville jeg ikke! Så lader jeg være med at spise. Hvis jeg ikke har tid til at sidde ned og nyde maden så venter jeg hellere. Når jeg så komme hjem laver jeg f.eks. pasta med noget ovenpå og serverer det rigtigt pænt på en tallerken så jeg kan sætte mig ned og nyde maden. De unge, der fremhævede en ikke-stil, udtrykte også dette i deres rutiner omkring maden og madlavning: Mikkel (16 år) fortalte, Jeg rører bare altid et eller andet sammen, og om hvordan han valgte hvad han spiste, fortalte Mikkel: Jeg tænker ikke over hvad jeg spiser jeg vil bare være mæt. Jeg er ligeglad. Jeg spiser hvad som helst. 131

14 Både Zaras og Mikkels eksempler giver os indsigt i at nogle af de rutiner som børn udvikler også kan ses som usunde. Nok for lidt eller for meget. For nogle af de yngre børn var det en daglig rutine at gå og småspise snacks eller slik hele dagen igennem, kun afbrudt af timerne uden at det blev påtalt af de ansvarlige voksne. Tom, for eksempel, vælger at blive inde i klasseværelset i næsten alle frikvarterer. Jeg ser ham ofte sidde i lang tid ved sit eget bord og han rejser sig kun sjældent for at snakke med en kammerat ved et andet bord. Denne dag fisker han en pose slik op af sin taske. Han propper et par stykker i munden og lægger den igen ned i sin skoletaske. Samtidig haler han posen med sin madpakke op og begynder at gennemsøge den for noget at spise. Mens han gumler forklarer han: Jeg spiser altid én ting af min madpakke. Nogen gange spiser jeg to ting hvis jeg er sulten så spiser jeg resten i spisefrikvarteret. Under en fælles frokost, som børnene og lærerne i klassen senere arrangerer, fylder han sin tallerken flere gange med en kæmpe portion mad, som om han slet ikke føler trang til at stoppe. Han viser tydeligt sin begejstring for maden og roser kammeraterne for den mad som de har lavet til skolen. Selvfølgelig er det også en anledning til at børnene smager hinandens mad, og der bliver udvist megen glæde ved at spise sammen den dag. Men det er kun Tom, der spiser så meget og så mange portioner. Denne daglige rutine som jeg iagttog hos Tom delte han med enkelte af de andre børn i hver klasse, som kunne betragtes som overvægtige. Et kontrasterende mønster, der ligeledes kendetegnede enkelte børn i hver af de klasser som jeg observerede var børn der vægrede sig ved at spise. De havde ikke spist morgenmad hjemme fordi som Mads sagde: Jeg spiser ikke morgenmad. Jeg er aldrig sulten om morgenen. Det var også børn, der ikke havde en madpakke med i skolen som for eksempel Karsten der forklarede mig: Jeg har glemt den men jeg er heller ikke sulten, eller som Lene, der sagde: Jeg har bare ikke tid. Denne praksis viste sig også blandt gruppen af unge, hvor et par af pigerne og en enkelt dreng beskrev hvordan de kunne slanke sig og håndtere stress. Det gjorde de ikke ved at ændre i kostsammensætning eller ved at dyrke motion, men ved at ændre deres daglige rutiner illustreret i Zara s enkle udsagn: Så lader jeg bare være med at spise. Mikkel beskrev hvordan han når han var stresset 132

15 undlod at spise noget og efterhånden var blevet helt god til at håndtere sin sult: Du kender godt i starten når du ikke har spist så mærker du sulten som en sten i maven. Men så går det over og så kan jeg nemt klare mig uden at spise. I mine daglige observationer af interaktioner mellem børnene og de voksne fremgik det at forældre, lærere og pædagoger generelt oplever sig vel rustet til at tackle det næsten klassiske problem det kræsne barn, eller når børn udtrykte, Det kan jeg ikke lide! De voksne benyttede sig af en række forskellige strategier og praksis. Det betød at de relativt nemt kunne håndtere problemet. Derimod havde de ikke de samme færdigheder i at håndtere spørgsmålet om hvornår børn havde spist nok. For eksempel som Tom, der kunne se ud til at fylde sig for meget og børn, som Karsten og Lene, der kunne se ud til at spise for lidt. Både børn og voksne så ud til at have svært ved at vurdere, hvornår man har fået nok, for lidt eller for meget mad. De voksnes tilgang var evt. ved måltider at bedømme og korrigere størrelsen på en portion mad i forhold til hvad de mente et barn bør spise. Men det var ikke et særligt klart eller brugbart mål for hvornår et barn har fået nok, men giver blot anledning til at stoppe barnet i at spise for meget ved ét måltid, og nøde eller presse et andet til at spise lidt mere. Konklusion I denne artikel har jeg argumenteret for at interessen om børns mad, som hidtil især har fokuseret på næringsindhold og måltider, må inkludere en forståelse af børns egne daglige rutiner. Børns egne rutiner skal ses i sammenhæng med deres skolegang, mobilitet og deres sociale relationer til familie og kammerater. Det er af stor betydning for børn og unge i alle aldersgrupper at spise det samme og at spise sammen. Børn og unge udtrykte en nær sammenhæng mellem hvordan maden tilberedes og spises. Gennem valg af mad udtrykker børn selvstændighed og de vægter at opnå forskellige færdigheder eller kompetencer gennem maden i denne sammenhæng f.eks. at have indflydelse på maden de spiser og selv at lave mad. Børn lagde stor vægt på nødvendigheden af at de på et tidspunkt lærte at lave mad til sig selv og andre. Mange børn havde svært ved at tilegne sig den fornødne kompetence fordi de i hjemmet oplevede at forældre havde kontrol over madlavningen og dermed ikke altid lagde nok vægt på at hjælpe og assistere børn i selv at lave mad. 133

16 Især de unges daglige rutiner afslørede vigtigheden af at være mere opmærksom på den type mad der er nemt tilgængelig for børn og unge, idet det har væsentlig betydning for hvad det er børn spiser. Der er ingen tvivl om at der mangler gode tilbud på sund mad i børns nærmiljø, der samtidig kan opfylde de kvaliteter som er væsentlige for børn og unge, når de vælger mad. Det er dette studies konklusion at det ikke er fast food eller junk food i sig selv der appellerer til de unges smag, men de kvaliteter som maden tilgodeser der er vigtige. Erkendelsen af at se børns mad i et livsforløbs perspektiv er væsentlig for at forstå de værdier som børn søger (at opfylde og udtrykke) gennem mad. For eksempel mht. til børns rolle i de omsorgsrelationer der udtrykkes gennem mad. Det er vigtigt at erkende at mad især for de yngste børn repræsenterer forældre-barn forholdet, og at børn gennem maden de får også er engageret i at udforske og vurdere den gode forældre. Men børns udsagn viser også at de ser sig selv som vigtige aktive aktører i denne sammenhæng. De indtræder selv som omsorgsgivere og vægter både at give og lave mad til andre. Børn deler opfattelsen af at det at lave mad er en vigtig kompetence for at kunne sørge for sig selv og sin kommende familie. For gruppen af unge er dette et centralt mål og de vægter i denne sammenhæng oplevelsen af selvstændigt at kunne varetage hvad og hvordan de selv spiser. Jeg vil gerne takke FØTEK3/Felfo, Forskningsstyrelsen i Danmark for økonomisk støtte til gennemførelsen af dette etnografiske studie. En særlig tak til alle børn og unge der deltog i studiet om børns mad samt deres forældre, lærere og pædagoger. Litteratur Alderson, P /LVWHQLQJWR&KLOGUHQ&KLOGUHQ(WKLFVDQG6RFLDO5HVHDUFK. Barkingside: Barnado s. Allison, A Japanese mothers and Obentos: The lunch-box as ideological state apparatus. I: Counihan, C.M. & P.V. Esterik, red. )RRGDQG&XOWXUH$5HDGHU. New York & London: Routledge. Christensen, P Why more quality time is not on the top of children s lists&kloguhq DQG6RFLHW\ :1-12. Christensen, P. 2002a. The meaning of food to children and young people from a life-course perspective. Paper på konferencen Food, Children and Families. Edinburgh University, UK. Christensen, P. (under udgivelse). The health promoting family: A conceptual framework for future research. 6RFLDO6FLHQFHDQG0HGLFLQH. 134

17 Christensen, P., James, A. & Jenks, C Home and movement: Children constructing family time. I: Holloway S. & G. Valentine, red. &KLOGUHQ V *HRJUDSKLHV /LYLQJ 3OD\LQJDQG7UDQVIRUPLQJ(YHU\GD\:RUOGV. London: Routledge. Douglas, M. & Nicod, M Taking the biscuit: the structure of British meals. 1HZ 6RFLHW\ : Douglas, M. & Cross, J Food and culture: measuring the intricacy of rule systems. 6RFLDO6FLHQFH,QIRUPDWLRQ:1-35. Douglas, M & Isherwood, B KH :RUOG RI *RRGV 7RZDUGV DQ $QWKURSRORJ\ RI &RQVXPSWLRQ. London: Routledge. Gallimore, R., Weisner, T.S., Kaufman, S.Z. & Bernheimer, L.P The social sonstruction of ecocultural niches: Family acommodation of developmentally delayed children. $PHULFDQ-RXUQDORQ0HQWDO5HWDUGDWLRQ (3): Galinsky, E $VNWKH&KLOGUHQ :KDW$PHULFD V&KLOGUHQUHDOO\WKLQNDERXW :RUNLQJ 3DUHQWV. New York: William Morrow & Co. Holm, L Måltidets rolle i familielivet. 0nQHGVVNULIW IRU 3UDNWLVN / JHJHUQLQJ : Kaplan, E Using food as a methaphor for care: Middle-school kids talk about family, school and class relationships. -RXUQDORI&RQWHPSRUDU\(WKQRJUDSK\(4): Murcott, A Sociological and social anthropological approaches to food and eating. :RUOG5HYLHZRI1XWULWLRQDQG'LHWLFV 55:1-40. Murcott, A Family meals a thing of the past? I: Caplan, P., red. )RRG+HDOWKDQG,GHQWLW\. New York & London: Routledge. James, A The good, the bad and the delicious: The role of confectionery in British society. 6RFLRORJLFDO5HYLHZ (4): James, A &KLOGKRRG,GHQWLWLHV6HOIDQG6RFLDOUHODWLRQVKLSVLQWKH([SHULHQFHRIWKH FKLOG. Edinburgh: Edinburgh University Press. Rousseau, N Give us a playpiece, please, not lectures. -RXUQDORIWKH5R\DO6RFLHW\RI +HDOWK : Weisner, T.S Ecocultural understanding of children s developmental pathways. +XPDQ 'HYHORSPHQW : Weisner, T.S Children investing in their families: The importance of child obligation in successful development. I: Fuligni, A.J., red. )DPLO\2EOLJDWLRQDQG$VVLVWDQFHGXULQJ $GROHVFHQFH &RQWH[WXDO 9DULDWLRQV DQG 'HYHORSPHQWDO,PSOLFDWLRQV 1HZ 'LUHFWLRQV IRU&KLOGDQG$GROHVFHQW'HYHORSPHQW94: Weisner, T. S Human development, child well-being, and the cultural project of development. I Sharma, D. & K.W. Fisher, red. 6RFLRHPRWLRQDO 'HYHORSPHQW DFURVV &XOWXUHV. San Francisco: Jossey-Bass. Weisner, T.S The 5 to 7 transition as an ecocultural project. I: Sameroff, A.J. & M.H. Marshall, red. 7KH )LYH WR 6HYHQ <HDU 6KLIW 7KH $JH RI 5HDVRQ DQG 5HVSRQVLELOLW\. Chicago: University of Chicago Press. Pia Hauderup Christensen Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut For Folkesundhed Svanemøllevej 25 DK København Ø, Danmark e-post: 135

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Mor, jeg vil hellere ha :

Mor, jeg vil hellere ha : Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering Maria Kümpel Nørgaard Researcher præsen TATION 1 Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere