Børn, mad og daglige rutiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn, mad og daglige rutiner"

Transkript

1 %DUQ nr : , ISSN Norsk senter for barneforskning Børn, mad og daglige rutiner Pia Haudrup Christensen Introduktion Offentlige mediedebatter og ekspert-diskussioner om børns kost drejer sig traditionelt om næringsværdien af den mad som børn spiser. De seneste års bekymring har fokuseret på at børns kost indeholder for meget sukker og fedt. Et større forbrug af junk food og snacking i befolkningen som helhed og ikke mindst blandt børn bliver fremhævet som en væsentlig årsag hertil. Dette perspektiv udtrykker sig i en konvention om at morgenmad, frokost 1 og aftensmad er hverdagens tre hovedmåltider og dermed særligt vigtige for børn, mens det som børn i øvrigt spiser i løbet af en dag, såsom snacks og mellemmåltider, får en perifer status. At børn kulturelt anses som mere modtagelige overfor at spise usund mad som chips og slik 2 end voksne (James 1990, 1993) er medvirkende til at ernæringseksperter og andre professionelle netop betoner at mellemmåltider (der ikke nødvendigvis forventes at have et sundt næringsindhold) ikke må overtage børns appetit fra hovedmåltidet (der forventes at have et sundt næringsindhold). I denne artikel vil jeg vise hvordan en forståelse af børns valg af mad i deres hverdag må inddrage betydningen af børns egne daglige rutiner. Et snævert fokus på kostsammensætning og næringsindhold af børns måltider udelader vigtige aspekter af meningen af mad for børn. For eksempel, vil mange forældre, pædagoger og ernæringseksperter, som fortalere for at frokost er et af dagens vigtige måltider for børn, fremhæve at madpakken skal være sund og næringsrig, samtidig med at den skal være indbydende og appetitvækkende. Men fra madkassen pakkes og lukkes i hjemmet til 1 Frokost på dansk svarer til den engelske betegnelse lunch. 2 Slik på dansk svarer til den engelske betegnelse sweets. 119

2 den åbnes i skolen skifter den mening. Dette skift i mening skal blandt andet ses i sammenhæng med de daglige rutiner som børn skaber i forhold til den sociale (inkl. tidslige og rumlige) organisering af deres skolegang og den sociale kontekst som madpakken indgår i, når den bliver åbnet og spist i skolen. Børns daglige rutiner i skole og daginstitution kan således ikke ses isoleret fra børns måltider i familien. Børns mad og spisning er lokaliseret i hverdagslivets processer, hvilket omfatter barnet, familie, kammerater, arbejde, daginstitution og skole. I artiklen vil jeg inddrage data produceret med de 3-6-årige børn, årige børn og årige unge, der deltog i et etnografisk studie. Ved at fremhæve forskelle og ligheder mellem disse grupper af børn håber jeg i denne sammenhæng at antyde betydningen af et livsforløbsperspektiv 3 for en dybere forståelse af den kulturelle mening af mad for børn og unge. Feltstudiet Denne artikel bygger på et etnografisk studie udført i et lokalområde af København, der undersøgte den sociale og kulturelle betydning af mad for 3-16-årige børn og unge. Studiet gav et bredt indblik i børns valg af mad gennem et 12 måneders feltarbejde i flere af de sociale og institutionelle sammenhænge for deres hverdag. I feltstudiet blev anvendt traditionelle antropologiske metoder som deltagerobservation og etnografiske interview. Med fokus på børnenes mad, spisevaner og måltider samt på de sociale forhandlinger børnene imellem samt mellem børnene og de voksne, udforskede jeg børnenes opfattelser af mad og de betydninger som var knyttet hertil. Jeg deltog og observerede, når børnene var sammen med deres familie, venner, klassekammerater, lærere og pædagoger i børnehaven, skolen og i nabolaget. I studiet deltog i alt 150 børn og unge og i mindre omfang deres forældre, lærere og pædagoger. 4 I børnehaven tilbragte jeg 3 En af studiets hovedkonklusioner er at betydningen af mad for børn må forstås i sammenhæng med deres placering i livsforløbet og de mål og værdier som de knytter til bestemte tidspunkter af deres liv. For de børn og unge som deltog i dette studie var bl.a. kompetence, selvstændighed og individualitet centrale temaer (Christensen 2002a). 4 Det københavnske lokalområde hvor jeg udførte studiet blev betragtet som et middelklassekvarter. Forældrenes erhverv var håndværkere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, små erhvervsdrivende, læger, jurister og arkitekter mv. Kun ganske få forældre i lokalområdet var arbejdsløse eller modtog sociale ydelser. 120

3 tre måneder sammen med børnene (46) som jeg fulgte i deres leg, måltider og daglige aktiviteter. De efterfølgende ni måneder tilbragte jeg på den lokale skole, hvor (92) børn i alderen 7-12 år deltog i studiet. I skolen fulgte jeg børnene i den almindelige undervisning og særligt 4. og 6.klasserne i Hjemkundskab 5. Jeg overværede mange af børnenes daglige spisepauser og frikvarterer, og fulgte med når de gik på madindkøb og på udflugter. Herudover observerede jeg børnenes kost på gaden, legepladser, i fast food og dagligvare butikker i lokalområdet. Jeg udførte flere fokusgruppe diskussioner med 4. til 6. klasses elever i mindre grupper på skolen og havde også lejlighed til at tale med deres pædagoger og lærere. Via skolen fik jeg allerede tidligt i studiet kontakt med en gruppe årige unge og gennem deres venskaber og netværk rekrutterede jeg i alt 6 piger og 6 drenge til at deltage i studiet. Gennem de tolv måneder som studiet varede havde jeg løbende kontakt med disse unge, som jeg interviewede, fulgte på indkøb og enkelte også mens de lavede mad. Herudover lavede jeg videooptagelser med børn mens de tilberedte, serverede og spiste mad under børnehavens årlige Mad uger og i de to semestre, hvor børnene i 4. klasse havde Hjemkundskab i skolen. Jeg besøgte endvidere fem familier i deres eget hjem hvor jeg udførte flere interview med forældrene, primært mødrene. I studiet anvendte jeg de seneste retningslinier for etisk forskning med børn (Alderson 1995). Det betød blandt andet at både børn og forældre gav deres tilsagn til at deltage i undersøgelsen på baggrund af mundtlig information og via en skriftlig informationsfolder. Videooptagelserne blev udført med særskilt tilladelse fra forældre og børn. Familien, måltider og børns daglige rutiner Den kulturelle betydning af måltider som særlige sociale begivenheder med betydning for familie og familieliv er rigt belyst i antropologisk og sociologisk litteratur om mad og spisevaner (se f.eks. Murcott 1988, 1997, Douglas & Nicod 1974, Douglas & Cross 1981, Douglas & Isherwood 1979, Holm 1995). Familiemåltidet ses som et vigtigt samlingspunkt, hvor 5 Hjemkundskabstimer, er lektioner hvor børn bliver undervist i forskellige emner der relaterer sig til kost, hygiejne og ernæring og i praksis lærer at lave og servere mad. 121

4 mennesker gennem tilberedning og spisning af mad udtrykker deres sociale relationer og fællesskab, herunder deres kulturelle ideer om køn, slægt og generation. I en dansk sammenhæng er den kulturelle værdi hygge netop snævert forbundet med et samvær om glæden ved at spise mad sammen. I nutidens europæiske og nordamerikanske samfund har maden fået en særlig position i familiers balancering mellem familie- og arbejdsliv (Galinsky 1999). For mange børnefamilier skaber aftensmåltidet en overgang fra leg og arbejde til familie og hjem, samtidig med at det markerer overgangen mellem egen tid og fælles tid i familien. I egne tidligere studier udført i Danmark og i England om børns opfattelse af tiden sammen med deres familie var aftensmåltidet et af hverdagens vigtige samlingspunkter, idet børnene under måltidet tilbragte tid sammen med deres familie (Christensen, James & Jenks 2000, Christensen 2002). Familiens måltider var imidlertid også præget af hverdagens tidspres, travlhed og mobilitet. Både de engelske og de danske børn beskrev tiden efter skole som en gåen ind og ud af huset til forskellige aktiviteter og mellem skole, fritidsklubber og hjem, der var struktureret omkring aftensmåltidet. I nærværende studie, der havde sit fokus på mad, beskrev børnene hvordan de afpassede deres daglige rutiner i forhold til de forskellige sociale sammenhænge i deres hverdag. I familien var et kritisk tidspunkt aftensmaden hjemme. Mange børn beskrev hvordan de var sultne, når de kom hjem sent på eftermiddagen, men at det var nødvendigt ikke at spise for meget så de også havde appetit til at spise, når de skulle have aftensmad. Bitten på 10 år beskrev hensynet til at skabe balance mellem hendes egne behov og familiens rutiner på denne måde. Hun sagde: Vi spiser gerne klokken halv syv, så min far bliver rigtig sur hvis jeg ikke kan spise noget. Han vil have at vi kan spise noget når han nu har stået og lavet maden. Det kan jeg også godt forstå. Den vægt på omhu som kendetegnede forældres arbejde med at lave mad til familien i hjemmet var også reflekteret, som jeg vil vise senere, i forældrenes tilberedning af deres børns frokost til børnehave og skole. Det var et gennemgående træk i børnenes beretninger, at den investering som forældre (som oftest mødre) lagde i at lave mad til familien, forpligtede dem som børn til at kunne spise maden, når den blev serveret. I denne artikel vil jeg ikke yderligere udforske den kulturelle forståelse af gensidighed og forpligtelse som mødre og børn tager del i gennem 122

5 tilberedning og efterfølgende spisning af mad (Allison 1997). Men her blot fremhæve vigtigheden af, at se det bidrag som barnet yder gennem DWVSLVH PDGHQ, der er tilberedt som del af familiens samlede system af indbyrdes bidrag og pligter, som også børn tager del i gennem deres opvækst (Weisner 2001). I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i et centralt tema for børns mad, som netop Bitten og andre børn henledte min opmærksomhed på. Børnenes engagement i at etablere deres egne daglige rutiner i samspillet med familien og de øvrige sociale og institutionelle sammenhænge i hverdagen. 'DJOLJH UXWLQHU vil således danne den teoretiske ramme for resten af artiklen. Denne analyse bygger på amerikanske studier, der med fokus på børns trivsel har undersøgt de forskellige veje og ressourcer som især forældre benytter for at sikre deres børns trivsel og samtidig familien som helhed (se for eksempel Weisner, 1998, Weisner, 1996, Gallimore m.fl. 1989). Centralt for denne tilgang er, at familien gennem forskellige daglige rutiner stræber efter at opnå forskellige mål og værdier som de oplever har betydning i deres tilværelse. Skønt disse studier især har fokuseret på hvordan forældre balancerer familiens forskellige mål, så vil jeg i det følgende med fokus på mad vise, hvordan også børn og unge er dybt engageret i at skabe og vedligeholde daglige rutiner for at opnå mål og værdier, som for dem har betydning for deres trivsel og livsforløb (Christensen, under udgivelse). Børns valg af mad og spisevaner er en del af de kulturelle aktiviteter (sengetid, spille videospil, lektier, se TV og lave mad mv.) som børn (og voksne) er engageret i og som udgør dele af hverdagens daglige rutiner (Weisner 2002: 276). Børn kan ligesom voksne være mere eller mindre succesfulde i at opnå deres mål gennem den praksis og de aktiviteter som de skaber. Det er også vigtigt at erkende, at ikke alle rutiner som børn (og voksne) skaber nødvendigvis eller helt entydigt tjener formålet at styrke deres personlige trivsel eller sundhed. Nogle børn er, som jeg vil vende tilbage til, bedre i stand til at etablere rutiner, som bidrager til deres sundhed og trivsel, end andre. For at opnå en dybere forståelse heraf er det vigtigt at være opmærksom på hvilke værdier og mål som børn og unge ønsker at opnå gennem deres daglige rutiner. 123

6 Forældreomsorg mellem hjem og institution Børns mad og spisevaner er del af deres egne daglige rutiner, som de etablerer i forhold til de forskellige institutionelle kontekster og sociale relationer som de indgår i. I dette afsnit vil jeg fokusere på madpakken, der som det eneste af dagens tre hovedmåltider skal indgå i flere sociale kontekster på vejen fra hjemmet til institutionen. Skønt indholdet af madpakken er uændret undervejs, så tillægges den vidt forskellig betydning ud fra det perspektiv som de forskellige involverede parter har. Forældre, lærere og pædagoger i min undersøgelse delte den tidligere beskrevne grundholdning om vigtigheden af næringsværdien af børns kost. I det følgende vil jeg vise at selvom voksne og børn delte opfattelsen af at forældre gennem madpakken udtrykker omsorg for deres børn, så læste de af madpakken noget ganske forskelligt om forældre-barn relationen. For personalet i børnehaven gav madpakkens indhold og komposition et billede af, hvordan nutidens forældre varetager opgaven at sørge for deres børn. Forældres omsorg blev dagligt læst og vurderet ud fra madpakkens indhold. Pædagoger fortalte med bestyrtelse hvordan de oplevede at børns madpakker tiltagende var blevet mere usunde. Der var oftere søde sager med i madkassen og det så de som et tegn på at: Forældre i dag har dårlig samvittighed over mangel på tid, som betyder at de ikke tilbringer nok tid sammen med deres børn. De har skyldfølelse og når de synes det er synd for børnene, så kommer der lige noget sødt med i madpakken som Linda, der var pædagog i børnehaven, forklarede. De forældre, som jeg havde lejlighed til at tale med, fremhævede imidlertid at de syntes der skulle være lidt lækkert i madkassen. Madpakker kan måske tit være lidt triste som Mettes mor forklarede. Den store opblomstring af gastronomiske TV-programmer har de senere år været med til at opskrive kravene til hjemmelavet mad og måltider, og desto fattigere er madpakken blevet i denne sammenhæng. Den opfattes som utilstrækkelig for den betragtes ikke som et ULJWLJW måltid. For nogle forældre har madpakken derfor gradvis fået status som et erstatningsmåltid, et eksempel på at sørge for sine børn på en minimal måde. Ved at lægge slik eller andre lækkerier i madpakken og i øvrigt sørge for at den laves i overensstemmelse med hvad børn kan lide søger forældre gennem madpakken at bekræfte de sociale bånd mellem forældre og børn. En madpakke skal være tiltalende, appetitvækkende og en nydelse (netop fordi den ikke er det). 124

7 Mange forældre kombinerede madpakker som et måltid med små stykker rå grøntsager (forret), en sandwich med pålæg (hovedret) og lækkeri i form af en kage eller frugt (dessert) i madpakken. Men forældres indsats i madpakkens indhold kan måske også ses i lyset af den institutionelle kontekst for børns frokost. Gennem de senere år er den institutionaliserede madpakke som del af arbejdsmønstre devalueret og i kontrast har der udviklet sig en ny praksis på arbejdsmarkedet. Virksomheder har i tiltagende grad gjort en indsats for at menneskeliggøre arbejdspladsen ved at bedre kantine - og spiseforhold for medarbejderne som et led i deres personalepleje. Måske kan forældres bestræbelser i lyset heraf forstås som deres forsøg på at menneskeliggøre den institutionelle kontekst for deres børns daglige spisning gennem madpakken. Sammen med madpakken giver forældre deres børn en bid af hjemmet med i børnehaven eller skolen. Det, at mad er noget man laver til andre, er en af de første måder som børn lærer at de kan give til andre, og de oplever sig selv som del af familiens omsorgsrelationer (Kaplan 2000). Når børn åbnede deres madpakke begyndte evalueringen af den gode forældre (forældre-barn forholdet) gennem hvad de fandt i madpakken. Børnene fremhævede hvor vellykket de syntes at deres forældre havde sammensat deres madpakke, og særligt om de havde fået nogle yndlingsting med. Børn udviste dagligt stor glæde når de genkendte deres forældres omsorg, som Thomas på 4 år, der stolt udbryder Min far giver mig agurk med. For det kan jeg godt lide. Eller når børnene fandt en overraskelse i madpakken, som Maja på 3 år, der begejstret udbryder: Neej, jeg har jordbær!.. det, min mor. Men børn hilste også med fortrydelse når forælderen igen havde puttet noget i madkassen som de ikke kunne lide. Sam, 5 år, stirrer ned på sin leverpostejmad mens han lidt fortørnet siger: Nej, ik igen mor!. Han holder en lille pause og fortsætter så næsten lakonisk: Det ka jeg altså ikke lide! Som disse eksempler illustrerer er børn engageret i forældrebarn forholdet når de åbner madpakken og undersøger værdien af den gode forældre gennem dens indhold. Forældre udtrykker deres omsorg gennem den mad som de giver deres børn. Det er vigtigt for børn. Som jeg vil vise, ser børn også sig selv som aktive bidragsydere i omsorgsrelationer gennem maden og i løbet af deres opvækst udkrystalliserer denne værdi sig i vigtigheden af at kunne sørge for sig selv. Det er gennem egne daglige rutiner omkring mad og spisning at børn søger at opnå de mål og værdier som har betydning for dem i deres livsforløb og i deres aktuelle livssituation. 125

8 Madens betydning for relationer til andre børn I nærværende studie spiller valg af mad og indtagelse af måltider en vigtig rolle for børn og unges egen skabelse af identitet i løbet af deres opvækst. I vores kultur er det at have et syn på mad en af de måder som børn udtrykker deres selvstændighed på. Tidligere studier af Rousseau (1983) har vist, at børn allerede tidligt udvikler forskellige strategier (som for eksempel at bytte/handle med indholdet af deres madkasse med andre børn) for at opnå større autonomi og kontrol over hvad de spiser. For børn indgår mad i deres identificering med kammerater, og de knytter forbindelser til både børn og voksne gennem maden. Det er vigtigt at spise mad sammen og at spise det samme. Den omsorg, som jeg tidligere beskrev som et vigtigt element af madpakken, handlede om båndet mellem børn og deres forældre. Børn benyttede også madkassens indhold som et middel til at tage sig af hinanden i skolen. Hvis et barn havde glemt sin madpakke, så ville andre børn straks tage noget op af deres egen madpakke som de tilbød barnet, der hurtigt samlede en pulje af mad foran sig. En anden praksis var at børnene medbragte f. eks. WR kager eller noget ekstra frugt eller andet som de havde med (og satte pris på) for at de kunne dele det med en ven. Gennem deres daglige rutiner blev maden et middel for børn til at identificere sig med andre børn og derigennem udtrykke såvel ligheder som forskelle. Det blev for eksempel illustreret af de yngste børn når de spiste frokost i børnehaven. Børnene sad som regel i en rundkreds på gulvet. De fleste børn satte sig imidlertid ikke tilfældigt ned i rundkredsen. De fandt tværtimod deres plads udfra deres sociale relationer i børnehaven. Både piger og drenge valgte at sidde ved siden af en ven eller veninde, hvilket regelmæssigt resulterede i intense forhandlinger mellem børnene (eller måske endda kamp) for at få en bestemt plads. Det at finde en plads sammen var også et af de første skridt til at fundere en ny social relation, f.eks. ved at sidde ved siden af den man lige havde leget med. Når børnene havde fundet deres plads fulgte et typisk eksempel på hvordan børn knytter bånd gennem mad. Når børnene i børnehaven åbnede deres madkasse og pakkede den ud på tallerkenen, granskede de som tidligere beskrevet omhyggeligt dens indhold. Mens de spiste lagde de mærke til, om sidekammeraten (eller måske en af de andre børn) havde det samme pålæg med. Når børnene opdagede at de havde det samme stykke mad, hilste de hinanden med udelt begejstring ved at udbryde: Tillykke. Denne lykønskning blev ofte efterfulgt af en anden deklaration, mest 126

9 henvendt til de andre: Vi har bare det samme. Skønt de yngste børn også på denne måde registrerede forskelle i deres relationer til andre gennem maden de spiste, så lagde de mindre vægt på at markere disse forskelle. Madpakken blev i børnehaven passet ind i en bekræftelse af barnets relationer (til forældrene hjemme) og i deres aktiviteter med andre børn. At bekræfte sociale relationer og tilhørsforhold med kammerater var også et vigtigt element i de åriges rutiner omkring maden. Som jeg beskrev vedrørende børnene i børnehaven evaluerede de også deres forældres omsorg gennem indholdet af madpakken og i vurderinger af om maden nu var pakket ind på en praktisk måde. Hvordan er maden tilberedt og pakket? Hvad har min mor/far givet mig med og er der noget jeg kan lide? Men til forskel fra de yngre børn så gik børnene i 4. og 6. klasse til madpakken med alle sanser. Bemærkninger fløj gennem luften i klassen. Det kan jeg ikke lide, Det lugter!, Det ser ulækkert ud! Jeg er allerede mæt, Uhmm det er min yndlings-, Det smager godt. Børnene bekræftede deres lighed med hinanden ved at etablere et fælles syn på madpakken at noget var ulækkert. Når de havde lejlighed til det, var især børnene i fjerde klasse (som for eksempel i Hjemkundskab) også på egen hånd meget optaget af udforske madens forskellige kombinationer, de blandede forskellig smag og farver og udviklede madens udseende sammen. De ville kopiere og afprøve hinandens forsøg, og sammen udforske og vurdere madens spiselighed. Børnene i 4. klasse udtrykte fællesskab igennem disse almindelige praksisser, men det kom også til udtryk på andre måder. F.eks. når to venner blandt børnene blev tilbudt mad af en voksen. Camilla s mor beskrev forundret hvordan Camilla, der til daglig plejede at spise tomater, pludselig ikke ville have tomater da hun første gang havde besøg af Lena i hjemmet. Lena kunne nemlig ikke lide tomater. Hun beskrev detaljeret den procedure som de to piger benyttede og som jeg også i andre situationer selv havde lejlighed til at observere. De to piger sad og afventede tålmodigt at de gennem en lidt vanskelig forhandling nåede frem til en fælles beslutning ved at den ene tog en beslutning og den anden derefter fulgte denne beslutning op ved at bestemme sig for det samme. Camilla og Lena ville i lang tid skiftevis foreslå: Du skal vælge først og svare Nej, du skal vælge først. Derefter gik der en tid, hvor de sad og ventede tålmodigt, indtil den anden måske igen gav gestus om at det var den andens tur til at bestemme sig først. Da Lena endelig havde valgt maden tog Camilla hurtigt en beslutning om at få det samme som hendes ven netop 127

10 havde valgt. Derved lykkedes det børnene at komme til at spise det samme sammen. Mad og børns skolegang Skolegang var en vigtig faktor for hvordan børn udviklede deres daglige rutiner om mad og spisning. For ca. halvdelen af børnene i hver klasse som jeg tilbragte tid sammen med blev dagens måltider ikke beskrevet som tre hovedmåltider, men som minimum 6 daglige måltider. Madpakken blev åbnet ikke blot HQ gang, men WUH gange i løbet af en dag. For eksempel delte børn i 4. klasse som regel deres madpakke i mere passende portioner dersom snackmåltider kunne spises i de korte pauser i skoletiden. Denne daglige rutine relaterede sig til det at børnene kun havde relativ kort tid til at være sammen med deres kammerater eller lege i frikvartererne. Børnene satte mest pris på mad og andet spiseligt, der nemt kunne indtages mens de bevægede sig rundt, og dermed nemt kunne indpasses efter deres forskellige gøremål. For mange børn blev frokosten i skolen ikke betragtet som et hovedmåltid, men som to til tre mindre måltider. Herunder har jeg skitseret det samlede billede for dagens måltider udarbejdet på baggrund af børns beskrivelser af deres daglige rutiner samt mine egne observationer heraf. +MHPPH 7:00 PRUJHQPDG,VNROHQ 8:00-9:30 undervisning 9:30-9:45 frikvarter PHOOHPPnOWLG 9:45-11:15 undervisning 11:15-11:35 IURNRVW 11:35-12:00 frikvarter 12:00-13:30 undervisning 3nIULWLGVKMHPPHW 14:30-15:00 IUXJWVDPOLQJ +MHPPH 17:00 PHOOHPPnOWLG 18:30-19:00 DIWHQVPDG Skolegang, valg af mad og indtagelse af måltider var også vigtige for hvordan de årige havde organiseret deres daglige rutiner. Disse rutiner var, ligesom for de yngre børn, konstitueret i relation til de unges 128

11 sociale relationer og den sociale kontekst (inklusive den rumlige og tidsmæssige organisering) af skolen. De meget mobile netværk, der kendetegnede de sociale relationer som de unge, der deltog i dette studie havde, var tæt knyttet til og udtrykt i deres daglige rutiner om mad. Bevægelse imellem forskellige steder, fleksibilitet og bevægelsesfrihed var nøgleværdier. Nogle unge spiste en hurtig morgenmad hjemme inden de tog i skole. Andre fik deres morgenmad på vej til skolen, idet de købte noget der fylder som f.eks. brød, mælk eller wienerbrød som de spiste undervejs. I spisefrikvarteret indtog de frokosten mens de bevægede sig (gående eller på cykel) i grupper på vejen til og fra skolen. Valget af mad f.eks. brød, sandwich og fast food (pizza, sharwarma eller burger) eller selvsmurt madpakke afhang dels af hvad man kan få, dvs. tilgængelighed af mad i lokalområdet, og dels af de kvaliteter som de unge værdsatte ved maden. Samtidig med de ovenfor beskrevne daglige rutiner var det gruppen af unge, der mest entydigt fremhævede værdien af at spise sammen som familie, og priste aftensmaden for at være hjemmelavet. Børn og unges skolegang, kammeratskaber og aktiviteter, at være på farten og i bevægelse, og ideen om hjem og relationer til familien indgik i de daglige rutiner som børn og unge skabte omkring maden. Sammenhængen mellem mad og børns livsmål Børn og unge er ikke altid lige succesfulde i at nå deres mål gennem deres daglige rutiner. Det skyldes nogle gange de forskellige barrierrer som børn oplever i deres hverdag. Det kan skyldes at voksne har et andet sæt af værdier eller krav end barnet/den unge selv har. Det bliver en væsentlig barriere når nogen gange meget forskellige eller modsatrettede mål kommer til at konkurrere med hinanden. En anden barriere er når børn ikke har de nødvendige ressourcer til at opfylde deres mål gennem en bestemt praksis og rutine. Det er vigtigt at være opmærksom på den støtte (og den manglende støtte), børn får i hjemmet og i skolen til at udvikle deres egne daglige rutiner. Det får særlig betydning, når børns egen praksis må erkendes som sunde spisevaner, eller som vigtig for, at børnene kan nå de mål som de sætter i livet, eksempelvis at kunne sørge for sig selv. 129

12 I børnenes øjne var det vigtigt at de gennem deres opvækst selv lærer at lave mad. I tiden før sin 4 års fødselsdag deklarerede Thomas stolt: Når jeg bliver 4 år, kan jeg selv lave min madpakke ligesom min far. I den tid hvor børnene i fjerde klasse begyndte at have Hjemkundskab i skolen, blussede deres interesse for at lave mad hjemme for alvor op. Men det blev hurtigt en almindelig erfaring blandt børnene at forældre enten blander sig (i stedet for at KM OSH når de bliver spurgt og kun med det de bliver bedt om), eller at de af forskellige årsager ikke fik lov til at lave mad derhjemme. For børn var der imidlertid en snæver sammenhæng mellem det at lave mad og at spise den. Selv de yngste børn demonstrerede ivrigt sammenhængen mellem at tilberede maden og måltidet bagefter. I børnehaven omtalte børnene madlavning som arbejde. For eksempel begyndte fire børn der lavede mad i køkkenet pludselig en selvkomponeret rytmisk sang: Arbejde, arbejde vi skal lave mad som de gentog flere gange. De blev trætte når de lavede mad og spurgte om de måtte gå ind og hvile sig dvs. gå ind og lege. De yngste børn var særligt optaget af at mestre de praktiske færdigheder som var nødvendige for at lave mad. Det var en tradition i børnehaven at når maden var serveret og børnene og de voksne sammen spiste maden, så blev 0DGKROGHW hyldet med en skål og de sang en fælles kendt fodbold-slagsang. Dvs. at (arbejds)indsatsen blev kollektivt hyldet, ikke maden. Børn på tværs af alder delte opfattelsen af, at det er vigtigt både for drenge og piger at lære at lave mad, for når man bliver ældre at kunne sørge for sig selv, sin kæreste eller sin familie. Denne opfattelse var særligt fremtrædende blandt de unge, der lagde vægt på selv at vælge, sammensætte, købe og tilberede den mad de spiste, for som de udtrykte det selvstændigt og uafhængigt at styre det. Den kompetence som de mente var vigtig at erhverve sig gennem maden var for dem del af det at kunne sørge for sig selv og en fremtidig familie. For de unge var ingredienser, arbejde, færdigheder og modtager alle faktorer der indgik i deres syn på at lave og spise mad. De udtrykte beundring for de færdigheder der skal til for at fremstille det perfekte måltid og min mors mad. Men de udtrykte også dette perspektiv når de beskrev deres valg af pizza som maden de spiste i frokostpausen i skolen. I de unges overvejelser blev alle de ovennævnte faktorer vævet sammen. Unge begrundede deres valg i kvaliteter til mad, der som pizza smager godt, fylder, er fråderen (et slang udtryk for nydelse af maden dvs. at den på samme tid smager godt, at man kan hengive sig i maden og der er 130

13 meget af det). Den skulle være nem og praktisk at spise mens man bevægede sig. Det var godt at spise noget varmt når det var koldt udenfor, og ikke mindst var det vigtigt at den unge selv kunne vælge og sammensætte sin mad. Samtidig fremhævede de unge at forretningen skulle bruge gode (ikke billige) råvarer, at den skulle være ren, at der skulle være god service, illustreret ved at de unge oplevede at de blev behandlet ordentligt i butikken. Unge delte hvor de laver den bedste pizza med hinanden. Det betød faktisk at de unge foretrak en pizza-bar som lå længst væk fra skolen ud af de tre pizza-barer i lokalområdet. Det var til gengæld den dyreste, så det betød også at de nogle gange gik til en af de andre eller valgte at købe en sandwich på skolen. Da jeg spurgte Theis hvorfor han og hans kammerater ikke valgte at købe æbler og brød i stedet for den mere fedtholdige pizza svarede han: Det mætter jo ikke at spise et æble! og hvis man bruger pengene på et æble så har du ikke nok penge til at købe noget af det, der fylder noget. For de unge skal maden i højere grad end for de yngre børn ses i sammenhæng med det at have (livs) stil, som de unge kaldte det. Når de selv lavede mad, fremhævede de at maden skulle være se indbydende og lækker ud, og serveres i passende portioner. Det var også vigtigt at have tid til at nyde maden både når de spiste alene eller sammen med andre. For eksempel da jeg talte med Zara og Kathrine på 15 år om hvad de gjorde når de havde travlt: Pia: Hvad gør du hvis du er sulten, men samtidig skal skynde dig ud af døren? Snupper du så en hurtig mad på køkkenbordet eller spiser du noget på vejen? Zara: Nej, det ville jeg ikke! Så lader jeg være med at spise. Hvis jeg ikke har tid til at sidde ned og nyde maden så venter jeg hellere. Når jeg så komme hjem laver jeg f.eks. pasta med noget ovenpå og serverer det rigtigt pænt på en tallerken så jeg kan sætte mig ned og nyde maden. De unge, der fremhævede en ikke-stil, udtrykte også dette i deres rutiner omkring maden og madlavning: Mikkel (16 år) fortalte, Jeg rører bare altid et eller andet sammen, og om hvordan han valgte hvad han spiste, fortalte Mikkel: Jeg tænker ikke over hvad jeg spiser jeg vil bare være mæt. Jeg er ligeglad. Jeg spiser hvad som helst. 131

14 Både Zaras og Mikkels eksempler giver os indsigt i at nogle af de rutiner som børn udvikler også kan ses som usunde. Nok for lidt eller for meget. For nogle af de yngre børn var det en daglig rutine at gå og småspise snacks eller slik hele dagen igennem, kun afbrudt af timerne uden at det blev påtalt af de ansvarlige voksne. Tom, for eksempel, vælger at blive inde i klasseværelset i næsten alle frikvarterer. Jeg ser ham ofte sidde i lang tid ved sit eget bord og han rejser sig kun sjældent for at snakke med en kammerat ved et andet bord. Denne dag fisker han en pose slik op af sin taske. Han propper et par stykker i munden og lægger den igen ned i sin skoletaske. Samtidig haler han posen med sin madpakke op og begynder at gennemsøge den for noget at spise. Mens han gumler forklarer han: Jeg spiser altid én ting af min madpakke. Nogen gange spiser jeg to ting hvis jeg er sulten så spiser jeg resten i spisefrikvarteret. Under en fælles frokost, som børnene og lærerne i klassen senere arrangerer, fylder han sin tallerken flere gange med en kæmpe portion mad, som om han slet ikke føler trang til at stoppe. Han viser tydeligt sin begejstring for maden og roser kammeraterne for den mad som de har lavet til skolen. Selvfølgelig er det også en anledning til at børnene smager hinandens mad, og der bliver udvist megen glæde ved at spise sammen den dag. Men det er kun Tom, der spiser så meget og så mange portioner. Denne daglige rutine som jeg iagttog hos Tom delte han med enkelte af de andre børn i hver klasse, som kunne betragtes som overvægtige. Et kontrasterende mønster, der ligeledes kendetegnede enkelte børn i hver af de klasser som jeg observerede var børn der vægrede sig ved at spise. De havde ikke spist morgenmad hjemme fordi som Mads sagde: Jeg spiser ikke morgenmad. Jeg er aldrig sulten om morgenen. Det var også børn, der ikke havde en madpakke med i skolen som for eksempel Karsten der forklarede mig: Jeg har glemt den men jeg er heller ikke sulten, eller som Lene, der sagde: Jeg har bare ikke tid. Denne praksis viste sig også blandt gruppen af unge, hvor et par af pigerne og en enkelt dreng beskrev hvordan de kunne slanke sig og håndtere stress. Det gjorde de ikke ved at ændre i kostsammensætning eller ved at dyrke motion, men ved at ændre deres daglige rutiner illustreret i Zara s enkle udsagn: Så lader jeg bare være med at spise. Mikkel beskrev hvordan han når han var stresset 132

15 undlod at spise noget og efterhånden var blevet helt god til at håndtere sin sult: Du kender godt i starten når du ikke har spist så mærker du sulten som en sten i maven. Men så går det over og så kan jeg nemt klare mig uden at spise. I mine daglige observationer af interaktioner mellem børnene og de voksne fremgik det at forældre, lærere og pædagoger generelt oplever sig vel rustet til at tackle det næsten klassiske problem det kræsne barn, eller når børn udtrykte, Det kan jeg ikke lide! De voksne benyttede sig af en række forskellige strategier og praksis. Det betød at de relativt nemt kunne håndtere problemet. Derimod havde de ikke de samme færdigheder i at håndtere spørgsmålet om hvornår børn havde spist nok. For eksempel som Tom, der kunne se ud til at fylde sig for meget og børn, som Karsten og Lene, der kunne se ud til at spise for lidt. Både børn og voksne så ud til at have svært ved at vurdere, hvornår man har fået nok, for lidt eller for meget mad. De voksnes tilgang var evt. ved måltider at bedømme og korrigere størrelsen på en portion mad i forhold til hvad de mente et barn bør spise. Men det var ikke et særligt klart eller brugbart mål for hvornår et barn har fået nok, men giver blot anledning til at stoppe barnet i at spise for meget ved ét måltid, og nøde eller presse et andet til at spise lidt mere. Konklusion I denne artikel har jeg argumenteret for at interessen om børns mad, som hidtil især har fokuseret på næringsindhold og måltider, må inkludere en forståelse af børns egne daglige rutiner. Børns egne rutiner skal ses i sammenhæng med deres skolegang, mobilitet og deres sociale relationer til familie og kammerater. Det er af stor betydning for børn og unge i alle aldersgrupper at spise det samme og at spise sammen. Børn og unge udtrykte en nær sammenhæng mellem hvordan maden tilberedes og spises. Gennem valg af mad udtrykker børn selvstændighed og de vægter at opnå forskellige færdigheder eller kompetencer gennem maden i denne sammenhæng f.eks. at have indflydelse på maden de spiser og selv at lave mad. Børn lagde stor vægt på nødvendigheden af at de på et tidspunkt lærte at lave mad til sig selv og andre. Mange børn havde svært ved at tilegne sig den fornødne kompetence fordi de i hjemmet oplevede at forældre havde kontrol over madlavningen og dermed ikke altid lagde nok vægt på at hjælpe og assistere børn i selv at lave mad. 133

16 Især de unges daglige rutiner afslørede vigtigheden af at være mere opmærksom på den type mad der er nemt tilgængelig for børn og unge, idet det har væsentlig betydning for hvad det er børn spiser. Der er ingen tvivl om at der mangler gode tilbud på sund mad i børns nærmiljø, der samtidig kan opfylde de kvaliteter som er væsentlige for børn og unge, når de vælger mad. Det er dette studies konklusion at det ikke er fast food eller junk food i sig selv der appellerer til de unges smag, men de kvaliteter som maden tilgodeser der er vigtige. Erkendelsen af at se børns mad i et livsforløbs perspektiv er væsentlig for at forstå de værdier som børn søger (at opfylde og udtrykke) gennem mad. For eksempel mht. til børns rolle i de omsorgsrelationer der udtrykkes gennem mad. Det er vigtigt at erkende at mad især for de yngste børn repræsenterer forældre-barn forholdet, og at børn gennem maden de får også er engageret i at udforske og vurdere den gode forældre. Men børns udsagn viser også at de ser sig selv som vigtige aktive aktører i denne sammenhæng. De indtræder selv som omsorgsgivere og vægter både at give og lave mad til andre. Børn deler opfattelsen af at det at lave mad er en vigtig kompetence for at kunne sørge for sig selv og sin kommende familie. For gruppen af unge er dette et centralt mål og de vægter i denne sammenhæng oplevelsen af selvstændigt at kunne varetage hvad og hvordan de selv spiser. Jeg vil gerne takke FØTEK3/Felfo, Forskningsstyrelsen i Danmark for økonomisk støtte til gennemførelsen af dette etnografiske studie. En særlig tak til alle børn og unge der deltog i studiet om børns mad samt deres forældre, lærere og pædagoger. Litteratur Alderson, P /LVWHQLQJWR&KLOGUHQ&KLOGUHQ(WKLFVDQG6RFLDO5HVHDUFK. Barkingside: Barnado s. Allison, A Japanese mothers and Obentos: The lunch-box as ideological state apparatus. I: Counihan, C.M. & P.V. Esterik, red. )RRGDQG&XOWXUH$5HDGHU. New York & London: Routledge. Christensen, P Why more quality time is not on the top of children s lists&kloguhq DQG6RFLHW\ :1-12. Christensen, P. 2002a. The meaning of food to children and young people from a life-course perspective. Paper på konferencen Food, Children and Families. Edinburgh University, UK. Christensen, P. (under udgivelse). The health promoting family: A conceptual framework for future research. 6RFLDO6FLHQFHDQG0HGLFLQH. 134

17 Christensen, P., James, A. & Jenks, C Home and movement: Children constructing family time. I: Holloway S. & G. Valentine, red. &KLOGUHQ V *HRJUDSKLHV /LYLQJ 3OD\LQJDQG7UDQVIRUPLQJ(YHU\GD\:RUOGV. London: Routledge. Douglas, M. & Nicod, M Taking the biscuit: the structure of British meals. 1HZ 6RFLHW\ : Douglas, M. & Cross, J Food and culture: measuring the intricacy of rule systems. 6RFLDO6FLHQFH,QIRUPDWLRQ:1-35. Douglas, M & Isherwood, B KH :RUOG RI *RRGV 7RZDUGV DQ $QWKURSRORJ\ RI &RQVXPSWLRQ. London: Routledge. Gallimore, R., Weisner, T.S., Kaufman, S.Z. & Bernheimer, L.P The social sonstruction of ecocultural niches: Family acommodation of developmentally delayed children. $PHULFDQ-RXUQDORQ0HQWDO5HWDUGDWLRQ (3): Galinsky, E $VNWKH&KLOGUHQ :KDW$PHULFD V&KLOGUHQUHDOO\WKLQNDERXW :RUNLQJ 3DUHQWV. New York: William Morrow & Co. Holm, L Måltidets rolle i familielivet. 0nQHGVVNULIW IRU 3UDNWLVN / JHJHUQLQJ : Kaplan, E Using food as a methaphor for care: Middle-school kids talk about family, school and class relationships. -RXUQDORI&RQWHPSRUDU\(WKQRJUDSK\(4): Murcott, A Sociological and social anthropological approaches to food and eating. :RUOG5HYLHZRI1XWULWLRQDQG'LHWLFV 55:1-40. Murcott, A Family meals a thing of the past? I: Caplan, P., red. )RRG+HDOWKDQG,GHQWLW\. New York & London: Routledge. James, A The good, the bad and the delicious: The role of confectionery in British society. 6RFLRORJLFDO5HYLHZ (4): James, A &KLOGKRRG,GHQWLWLHV6HOIDQG6RFLDOUHODWLRQVKLSVLQWKH([SHULHQFHRIWKH FKLOG. Edinburgh: Edinburgh University Press. Rousseau, N Give us a playpiece, please, not lectures. -RXUQDORIWKH5R\DO6RFLHW\RI +HDOWK : Weisner, T.S Ecocultural understanding of children s developmental pathways. +XPDQ 'HYHORSPHQW : Weisner, T.S Children investing in their families: The importance of child obligation in successful development. I: Fuligni, A.J., red. )DPLO\2EOLJDWLRQDQG$VVLVWDQFHGXULQJ $GROHVFHQFH &RQWH[WXDO 9DULDWLRQV DQG 'HYHORSPHQWDO,PSOLFDWLRQV 1HZ 'LUHFWLRQV IRU&KLOGDQG$GROHVFHQW'HYHORSPHQW94: Weisner, T. S Human development, child well-being, and the cultural project of development. I Sharma, D. & K.W. Fisher, red. 6RFLRHPRWLRQDO 'HYHORSPHQW DFURVV &XOWXUHV. San Francisco: Jossey-Bass. Weisner, T.S The 5 to 7 transition as an ecocultural project. I: Sameroff, A.J. & M.H. Marshall, red. 7KH )LYH WR 6HYHQ <HDU 6KLIW 7KH $JH RI 5HDVRQ DQG 5HVSRQVLELOLW\. Chicago: University of Chicago Press. Pia Hauderup Christensen Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut For Folkesundhed Svanemøllevej 25 DK København Ø, Danmark e-post: 135

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 4a, 4b, 4c, 5a, 5b, 6a, 6b, 6c, 7a, 7b, 7c M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 41 Er du glad for din

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Spørgsmål til barnet/den unge

Spørgsmål til barnet/den unge Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt.

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt. Frokostmåltidet er i Daginstitutionen Tved ét af de tidspunkter, hvor den faste gruppe samles, og er sig selv. Det er her, børn og voksne samles efter at have været i gang i hele huset om formiddagen.

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Mor, jeg vil hellere ha :

Mor, jeg vil hellere ha : Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering Maria Kümpel Nørgaard Researcher præsen TATION 1 Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

Sund på Thurø Skole. Udarbejdet af Trivselsudvalget 2012

Sund på Thurø Skole. Udarbejdet af Trivselsudvalget 2012 Sund på Thurø Skole Kostpolitik Udarbejdet af Trivselsudvalget 2012 Undervisningsparat. Thurø Skole vil gerne være en sund skole, og vi ønsker, at eleverne er læringsparate, når de møder i skolen. Her

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ En sundhedspolitik skal afspejle nogle retningslinier og hensigter i forhold til det enkelte barns mulighed for at udvikle nogle sunde vaner. Sundhed handler både om

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Opgave 7: Frokost i skolen Tænker du nogen sinde på, hvad eller hvem der bestemmer, hvad du spiser? Det er der ikke ret mange,

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Børnehuset kost og motionspolitik

Børnehuset kost og motionspolitik Børnehuset kost og motionspolitik Overordnede mål Vi ønsker gennem sund kost at skabe glade aktive børn som trives og udvikles optimalt Vi ønsker at give børnene bevidsthed om sund mad. Vi ønsker at give

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Er mere tid med familien løsningen?

Er mere tid med familien løsningen? Pia Haudrup Christensen Er mere tid med familien løsningen? Hvad siger børn? Etnografiske studier i Danmark og England viser, at børn har et kritisk syn på den tid, de tilbringer sammen med deres familie.

Læs mere

Mål for vores kostpolitik

Mål for vores kostpolitik Mål for vores kostpolitik Daginstitutionen Nørremarken har et mål om at børnene er sunde og i trivsel, og vi arbejder for at styrke børnenes sundhed. Det er vigtigt for os at både forældre og personale

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

KVALITATIV EVALUERING

KVALITATIV EVALUERING KVALITATIV EVALUERING af Sundhedsplejens tilbud til sårbare mødre Nylandsgruppen Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Juni 2014 Layout og tryk: Skole.5087 07.2014

Læs mere

Børnehaven Møllegården. Velkommen i Møllegården. Nyttige informationer til forældre

Børnehaven Møllegården. Velkommen i Møllegården. Nyttige informationer til forældre Børnehaven Møllegården Velkommen i Møllegården. Nyttige informationer til forældre 01-07-2014 Velkommen i Børnehaven Møllegården, vi håber, I alle falder godt til! I denne brochure kan I læse lidt om alt

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET Mad med muskler 1.0 Forord Mad med muskler 1.4 Rammer omkring måltidet 1.6 Tillæg til Motorikken og Naturens mad med muskler kost politik 1.0 Forord Mad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere