DEBRA EnergiNyt. DEBRA, Dansk Energi Brancheforening. Energibranchen.dk. NYE VISIONER 6 DEBRA skærper profilen. HMN 16 Åbner flere gastankstationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEBRA EnergiNyt. DEBRA, Dansk Energi Brancheforening. Energibranchen.dk. NYE VISIONER 6 DEBRA skærper profilen. HMN 16 Åbner flere gastankstationer"

Transkript

1 DEBRA EnergiNyt Energibranchen.dk FAGBLADET FOR SERVICEBRANCHEN FOR ENERGIANLÆG NR. 2 Juli NYE VISIONER 6 DEBRA skærper profilen HMN 16 Åbner flere gastankstationer DEBRA, Dansk Energi Brancheforening

2 Den der ventil under den røde øh... dingenot De der har ligget under en kondenserende oliekedel med en lommelygte i kindposen og mobilen presset mod linoleummet ved, at det ikke altid er let at huske navnet på en reservedel. Heldigvis gør det ikke så meget, når der i den anden ende af røret sidder en der kan. Som ved præcis hvilken ventil eller dingenot, du taler om. Og som kan sørge for, at du har den, eller en anden af vores reservedele, næste dag. Electro Energy er Danmarks førende leverandør af varmeteknik. Reservedele til oliefyr, gaskedler og gasbrændere på det danske marked, samt håndplukkede kedler, brændere og pumper fra de bedste europæiske producenter. Ring og få en uforpligtende dingenot-snak på tlf eller læs mere på: - alletiders reservedelshus

3 Lad os få udskiftet de gamle energianlæg i vandkantsdanmark Indhold Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Branche forening Side 4 Undren over danske særkrav til varmepumper Det er ingen hemmelighed, at det ikke er nogen helt billig opgave at få gjort Danmark fri for fossile brændsler eller blot at få reduceret CO2- udledningen med 40 procent i 2020 sammenlignet med Politikerne vil gerne gøre Danmark grønnere og mindre afhængigt af de fossile brændstoffer, og hvem vil egentlig ikke det? Men der er bekendt mange veje, der fører til Rom, og som gode forretningsfolk ved vi, at pengene kun kan bruges en gang, hvorfor det ikke er helt ligegyldigt, hvilke løsninger man vælger i klimapolitikken. I Debra forholder vi os nøgternt til de klima- og energipolitiske tiltag, som det energipolitiske flertal på Christiansborg vedtager. Til gengæld forbeholder vi os retten til at fortælle politikerne, at vi som brancheorganisation med fokus på individuelle energiløsninger har en konstruktiv rolle at spille i det energipolitiske set up. Vores fokus er derfor nu på at overbevise politikerne om, at vi skal have installeret nye og effektive energianlæg i de ca husstande, hvor der står gamle oliefyr. Vi mener, at der fra politisk hold burde sættes en finanspolitisk neutral lånepulje af til at støtte udskiftningen af de ineffektive og forældede energianlæg, der ofte befinder sig i vandkantsdanmark. Det kan som bekendt være yderst vanskeligt at låne penge i de områder af Danmark, der befinder sig i periferien, hvilket jo gør, at alt for mange forældede energianlæg står for længe og forurener unødigt. Derfor arbejder vi nu stenhårdt fra Debras side på at overbevise energiordførerne på Borgen om en national lånepulje for udskiftning af de forældede energianlæg. Ved at etablere en sådan lånefacilitet ville vi kunne nedbringe CO2- udslippet med flere hundrede tusinde tons CO2 årligt, vi ville oveni få gang i væksten, især der hvor den er fraværende (i vandkantsdanmark) og sidst, men ikke mindst: Det er gratis, da lånepuljen mere end betaler sig selv via løbende energibesparelser. Derfor er tiden kommet til handling. Lad os få gang i udskiftningerne af de forældede energianlæg nu. Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 12 Side 13 Side 5 Side 14 Side 16 Side 8 Side 18 Side 21 DEBRA skal varetage interesser for individuelle energianlæg DEBRA skærmper profilen Ny struktur og bestyrelse i DEBRA Sådan bliver DEBRA hørt fremover Et energipolitisk kinderæg Ecomærkning fra 2015 Ny energimærkning som konkurrenceparameter Biogas kan erstatte store dele af naturgasforbruget HMN satser på lastbiler og busser på gas I skal gøre jer lækre Brændermarkedet Side 23 Kursuskalender Side 7 Side 11 Side Side 10 Side 10 Debra EnergiNyt Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS Tarm, Peter Abell, Electro Energy A/S, Allan Mikkelsen, Viessmann A/S, Max H. Hansen, Energiservice A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 30.juni. Forside: Ny tankstation med gas i Tarm. Foto: HMN Næste nummer Udkommer medio september 2014 Redigering og layout: Helge Lynggaard Pressebureauet Århus Grønnegade 80 B, 8000 Århus C Telefon: ISSN: elek.: Debra EnergiNyt 3

4 Medlemmerne kunne under generalforsamlingen høre DEBRAs formand Per Langkilde kritiserer de danske særkrav til varmepumper. Undren over danske særkrav til varmepumper Tekst og foto fra generalforsamlingen: Helge Lynggaard redaktør Debra EnergiNyt Resultatet bliver sandsynligvis, at de danske installatører og forbrugere vil få et snævrere udvalg af varmepumpemodeller at vælge imellem, mener DEBRAs formand Fra 1. april er der kommet nye danske særkrav til varmepumper, som skal være i orden for at kunderne kan opnå tilskud. Hidtil har installatørerne kunnet tilbyde kunderne energisparetilskud til en ny varmepumpe, når de opfylder Bygningsreglementetets energikrav. Men det er ikke længere nok. - Man kan godt undre sig over, at vi i lille Danmark, som sikkert hører til blandt de mindste varmepumpemarkeder i Europa, absolut skal have nogle særkrav, som betyder dyrere varmepumper og et mere begrænset udvalg, sagde DEBRAs formand Per Langkilde i sin beretning på generalforsamlingen. Giver ekstra bøvl - Installatøren skal enten sikre sig, at varmepumpen står på Energistyrelsens VP-liste eller, at varmepumpeleverandøren kan dokumentere, at de danske særkrav er opfyldt. Det har allerede givet ekstra bøvlfor installatørerne med risiko for, at de måske selv kommer til at hænge på et lovet tilskud, sagde Per Langkilde. - De Europæiske afprøvninger, der faktisk lever op til de kommende ECO-designkrav, er ikke gode nok i Danmark. Det betyder både ekstraomkostninger til nyeafprøvninger af varmepumperne på op til over kr pr. varmepumpemodel, og desuden tager de ekstra afprøvninger tid, så ikke alle har fået den krævede dokumentation klar endnu. Samlet set vil resultatet sandsynligvis blive, at de danske installatører og forbrugere vil få et snævrere udvalg af varmepumpemodeller at vælge imellem, påpegede Per Langkilde. Han mente, at et krav om akkrediterede 3. parts testresultater ville være fornuftigt, hvis det gjaldt i hele EU. - Det gør det ikke mere forståeligt med danske særkrav, at den nye Europæiske ECOdesign energimærkningsordning for varmepumper, som nævnt, allerede træder i kraft også i Danmark om halvandet år, sagde Per Langkilde og nævnte, at EU-kommissionen i sine kommende ECO-designbestemmelser for varmepumper har fravalgt krav om 3. partsafprøvning Debra EnergiNyt

5 DEBRA skal varetage interesser for individuelle energianlæg DEBRA har etableret en ny branchegruppe for varmepumper, som allerede har tilknyttet elleve leverandører Debra skal fremover være interesseorganisation for leverandører af kvalitetsudstyr og -serviceydelser i Danmark til individuelle energianlæg i boliger og virksomheder, der i dag udgør ca anlæg i Danmark. I princippet betyder det alt andet end fjernvarmeforsynede anlæg. Det var det oplæg, som Debras formand Per Langkilde, Gastech A/S kom med på foreningens generalforsamling, og det blev senere godkendt af forsamlingen. Om baggrunden for at Debra nu skal udvikles til at dække energiudstyr og serviceydelser målrettet alle individuelle energianlæg i Danmark, fortalte Per Langkilde: - Vi har i bestyrelsen drøftet, hvad foreningens rolle skal være i den danske energifremtiden. Sidste år forsøgte vi at tage kontakt til andre brancheforeninger for leverandører af energiudstyr mv. til individuelle energianlæg, og har arbejdet med grundlaget for et tættere samarbejde på tværs af foreningerne. Men der var ikke resultater af vores initiativer, fortalte Per Langkilde og fortsatte: - Foreningen var samtidig i en situation, hvor der inden for overskuelig fremtid vil ske ændringer for personalegrundlaget i sekretariatet. - Derfor har bestyrelsen drøftet, I princippet vil vi være interesseorganisation for alle andre energianlæg end fjernvarmeforsynede anlæg, sagde DEBRAs formand Per Langkilde. hvordan foreningen skal udvikle sig fremover, hvilke visioner der skal arbejdes med og hvilket energiområde, som foreningen skal målrette sine aktiviteter mod, fortalte Per Langkilde. Ny branchegruppe - Vi har i første omgang besluttet at etablere en ny branchegruppe for leverandører af varmepumper, som allerede nu har tilknyttet 11 leverandører. Dernæst har bestyrelsen ansat en ny medarbejder i sekretariatet, Kim Beyer-Eskildsen. I første omgang skal Kim primært beskæftige sig med og varetage brancheinteresser for varmepumper og lignende grønne energiløsninger. På længere sigt vil opgaverne omfatte individuelle opvarmningsanlæg generelt. Det er intentionen, at den nye medarbejder skal tage over efter vores nuværende sekretariatschef, når han efter en overgangsperiode træder af. - Jørgen har nemlig taget beslutningen om at stoppe på fuld tid fra 1. oktober i år, men vi har aftalt, at han efterfølgende forsætter på deltid som teknisk konsulent i en passende periode. Bogholderiydelser og lignende vil vi fremover købe ude i byen. - Vi går en spændende tid i møde i DEBRA, understregede Per Langkilde til sidst i sin beretning Debra EnergiNyt 5

6 Nye visioner DEBRA skærper profilen DEBRA vil fremover være interesseorganisation for leverandører af udstyr og serviceydelser af alle individuelle energianlæg til både private og virksomheder Af Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening I de senere år har der været nye og store udviklinger på energiområdet både nationalt og internationalt. Politiske energiudspil om et grønnere energigrundlag, offentlige udspil om energibesparelser og ikke mindst udviklingen af teknologier til anvendelsen af de forskellige energiformer har givet masser af udfordringer for energibranchens aktører. Det har været grundlaget for DEBRA-bestyrelsens drøftelser om, hvordan foreningen skal udvikle sig, hvilke visioner der skal arbejdes med, og hvilke dele af energiområdet aktiviteterne skal målrettes mod. Drøftelserne har resulteret i beskrivelser af det fremtidige grundlag for DEBRA, visionerne og de markedsrettede formål med foreningens virke som energibrancheorganisation. Grundlaget DEBRA vil være en interesseorganisation for leverandører af individuelle energiløsninger, energiudstyr, komponenter og serviceydelser i boliger og virksomheder, baseret på olie, gas, el og vedvarende energi af enhver type. Foreningens virke skal overordnet set tage udgangspunkt i den energipolitiske målsætning i Danmark om på længere sigt at opnå en energiforsyning uden brug af fossile energiformer På den baggrund vil foreningen fremme højeffektive energiløsninger og udbredelsen af vedvarende energiløsninger, men med skyldig hensyntagen til de aktuelt tilgængelige energiformer, energiforsyningsmuligheder samt brugerøkonomi. Visionerne DEBRA s visioner er, at være et samlet talerør for leverandører af kvalitetsudstyr og -serviceydelser i Danmark til individuelle energianlæg i boliger og virksomheder at være en primær interesse part ved energipolitiske tiltagog nye myndighedstiltag vedrørende energi-, miljø- og sikkerhedsforhold at sikre en offentlig erkendelse af, at individuelle energianlæg er den mest effektive teknologi til boliger og erhvervsvirksomheder at skabe grundlag for en udvidelse af det nuværende danske marked for individuelle energianlæg, der i dag udgør ca anlæg Formålene DEBRA s branchemæssige formål er at koordinere og fremme medlemsvirksomhedernes forretningsmæssige og faglige fællesinteresser i på den aktuelle del af energiområdet, herunder at virke som en aktiv og kvalificeret interesseorganisation på energi- og miljøområdet og derved opnå større indflydelse på energipolitiske beslutninger og andre samfunds- og myndighedsmæssige tiltag, markedsforhold og teknologiudvikling, DEBRA s markedsrettede formål er at skabe større interesse hos boligejere og virksomheder for mere effektive og grønnere kvalitetsenergiløsninger med godkendt udstyr, herunder at sikre tilgængelige, reelle og troværdige energiberegninger for boligejere, virksomheder og rådgivere at sikre kvalificeret dimensionering, tilpasning og indregulering af energianlæg at kun godkendt udstyr markedsføres og installeres efter gældende DK-regler at boligejere og virksomheder kan få kvalificeret service på deres energianlæg Debra EnergiNyt

7 DEBRA har branchegrupper for alle former for indiduelle energianlæg og serviceydelser til både private og virksomheder. Ny struktur og ny bestyrelse i DEBRA Efter Som led i DEBRA s fremtidige virke med alle energiformer til individuelle energianlæg er der vedtaget nye vedtægter. Fremover kan foreningens bestyrelse efter behov etablere branchegrupper, som hver varetager særskilte interesser og aktiviteter inden for en del af det samlede brancheområde, dækket af foreningen. I dag er der for energianlæg etableret branchegrupper for Gaskedler og -udstyr Oliekedler og -udstyr Biokedler og -udstyr Varmepumper og udstyr På serviceområdet er der etableret branchegrupper for Gasservice Olieservice Hvis der bliver grundlag for det, kan der etableres branchegrupper for f.eks. solvarme og solceller og for service på andre typer energianlæg, f.eks. for biokedler og varmepumper. Hver Branchegruppe vælger en repræsentant til bestyrelsen. DEBRA s bestyrelse generalforsamlingen består bestyrelsen af: Branchegruppe Gaskedler og -udstyr: Per Langkilde, formand, Gastech-Energi A/S, Branchegruppe Oliekedler og -udstyr: Christian Gulløv, Electro Energy Branchegruppe Biokedler og -udstyr: Esben B. Pedersen (næstformand) TwinHeat A/S Branchegruppe Varmepumper og -udstyr: Carsten Cederqvist, Max Weishaupt A/S Branchegruppe Gasserervice: Per Krabbe, Aladdin ApS Branchegruppe Olieservice: Peter Hansen, Dansk Varme Service A/S Invitation til at blive medlem DEBRA inviterer leverandører af energiudstyr, komponenter og serviceydelser i boliger og virksomheder til at medvirke til at fremme markedet for individuelle energiløsninger baseret på olie, gas, el, biobrændsel og andre vedvarende energiformer. Send en mail til og vi vil kontakte jer for nærmere oplysninger om medlemskab af DEBRA, eller ring til sekretariatet på Energibranchen.dk 7

8 Oliefyrservice Sådan bliver DEBRA hørt fremover Kim Beyer-Eskildsen, der afløser Jørgen K. Nielsen som sekretariatetschef i DEBRA, gør her rede for sine planer om, hvordan han vil løfte DEBRA op til at blive en kendt og anerkendt spiller i dansk energipolitik AfKim Beyer-Eskildsen kommende sekretariatschef for Danske Energi Brancheforening Som det vil være mange bekendt blev jeg ansat til at tage over efter Jørgen K. Nielsen, der i en lang årrække har været sekretariatschef hos Debra. Jeg er så privilegeret, at Jørgen i en overgangsperiode vil hjælpe mig ind i organisationen, så jeg kan lande blødt og forstå Debra bedst muligt, inden Jørgen trækker sig i efteråret. Jeg har en baggrund på Christiansborg, hvor jeg i otte år har arbejdet i en Danmarks bedstfungerende pressetjenester, Dansk Folkepartis. Det har givet mig en stor indsigt i samspillet mellem medier, politikere og befolkning, og netop den indsigt skal jeg bruge til at løfte Debra op til at blive en kendt og anerkendt spiller i dansk energipolitik. Det er en opgave, der vil tage tid og som vil kræve knofedt og hårdt arbejde, men jeg er ikke i tvivl om, at vi nok i fællesskab skal få løftet den opgave. Og det skal netop ske i fællesskab, da jeg ikke kan gøre det alene, jeg er afhængig af jer medlemmers indspark, inspiration og støtte. Til gengæld har I fået jer en repræsentant, der kan løfte jeres udfordringer helt op på øverste niveau, når det brænder på. Møde med energiordførere Mit mål er at mødes med alle energiordførere samt holde en vedvarende kontakt med dem efterfølgende. På nuværende Kim Beyer-Eskildsen vil løfte DEBRA op til at blive en kendt og anderkendt spiller i den danske energipolitil. Foto: Helge Lynggaard. tidspunkt har jeg mødtes med eller aftalt at mødes med alle otte. Efterfølgende skal kontakten udbygges og holdes ved lige. Debra er således nu blevet en energiorganisation, som er ved at blive kendt på Borgen. Til gensidig gavn og nytte Indsatsen skal være venlig og imødekommende. Min påvirkning skal tale ind til energiordførernes ideologiske standpunkt. Det er min hensigt at opbygge en kontakt, så jeg løbende kan maile dem og trække på dem, når der er noget oppe i tiden. Omvendt vil jeg også forsøge at trække på deres kapacitet og invitere dem til at holde taler og indlæg, når vi holder møder, generalforsamlinger etc. De må gerne føle sig værdsatte af os også. En god påvirknings Debra EnergiNyt

9 indsats skal være afmålt, veldoseret og til gensidig gavn og nytte. I rød blok slår jeg mest på klima og miljø, mens man i blå blok har lidt mere fokus på effektivitet og samfundsøkonomi og naturligvis personlig frihed til at vælge et optimalt energianlæg. I DEBRA står den på energieffektiviseringer, som er vores store bidrag til et mere klima- og miljøvenligt samfund, hvilket jeg naturligvis vil forklare klima- og energiordførerne er en fordel for både samfundsøkonomien og klimaet. Afhængig af individuelle energianlæg Det er gået op for mig, at min indsats ikke skal begrænses til energiordførerne. Vores brancheforening har store fællesinteresser med de trods alt mange danskere, der bor i vandkantsdanmark og er yderst afhængige af vores individuelle energianlæg. Jeg er derfor påbegyndt en målrettet indsats vendt mod de ordførere og interessenter i partierne, som varetager deres partiers interesse på det område. Vi var i øvrigt så privilegerede, at Dansk Folkepartis ordfører på området mødte op på vores generalforsamling og fortalte om sine visioner for vandkantsdanmark og samtidig forsøger at knytte en tråd mellem deres problemstillinger og vores interesser på generalforsamlingen. Og Mette Denckers oplæg fortalte tydeligt, at det er muligt at knytte en rød tråd mellem udfordringerne i vandkantsdanmark og vores organisations ambitioner om at få mulighed for at udskifte langt flere gamle og forurenende individuelle energianlæg. Tanken er således at starte en strategisk indsats for at øge politikere og andre beslutningstageres fokus på, at der er mange store både samfundsøkonomiske, privatøkonomiske og klimamæssige gevinster at hente ved at få fornyet de gamle energianlæg, som ofte står i huse i yderområderne, men naturligvis står over hele landet. Her vil jeg slå på, at man kan få meget mere klima for pengene samtidig med, at vi får hevet vandkantsdanmark op af den økonomiske stilstand. Jeg vil derfor på den lange bane gøre en særlig indsats for at få projektørerne rettet den vej fra politisk hold. fortsætter Et energipolitisk kinderæg Den røde tråd i mit oplæg til kommunikationen omkring og brandingen af DEBRA er altså, at vi i DEBRA står for optimale energiløsninger, der gavner miljøet, klimaet og samfunds- såvel som privatøkonomien. Jeg vil slå meget på, at vi ønsker gode forhold for udskiftning af slidte og forældede energianlæg. Det vil både gavne klimaet, nærmiljøet og kunne sætte gang i samfundsøkonomien. Med andre ord, et energipolitisk kinderæg! På den korte bane vil jeg nu og her rejse sagen om overtestning af varmepumper i Danmark, hvilket allerede er lykkedes i og med, at der er spurgt ind til det i Folketinget og Ingeniøren har beskrevet problematikken i denne artikel: krav-splitter-varmepumpebran- chen Vi må ganske enkelt gradvist øge presset på myndighederne via en politisk og mediemæssig påvirkningsindsats, så de danske krav til overtestning af varmepumper droppes. Det er i al fald mit mål med indsatsen. Mere i medierne Et middel til at nå vores mål om at få bedre vilkår for vores branche for individuelle energiløsninger, er ved at kommunikere mere i medierne. Jeg vil derfor begynde at skyde vores ønsker og forbehold ind i den offentlige debat. Det kan man gøre på forskellig vis, eksempelvis via debatindlæg, ved at få redaktionel omtale (som ovenfor) og via pressemeddelelser. Her vil jeg konsultere med jer og bestyrelsen i forhold til, hvor meget og hvordan vi skal spille ind i den offentlige debat. Og i dag hører jeg naturligvis også meget gerne fra hele foreningen, hvor ser I gerne en øget medieindsats? Min overordnet tanke er, at vi som udgangspunkt kommunikerer positivt. Jeg ser helst, at vi byder ind med positive indslag, og ikke bliver kendt som dem, der brokker sig. Men vi skal naturligvis påpege, hvis noget skader forbrugerne, klimaet og andre interessenter, som i artiklen i Ingeniøren. Omvendt skal vi jo også sige til, når politikerne forsøger at få ting igennem, som skader vores branche. Men jeg vil forsøge at holde brokkekvoten på et absolut minimum og være konstruktiv i forhold til min kritik og indspark i debatten Debra EnergiNyt 9

10 Der bliver lyttet til den kommende sekretariatetschefs visioner. Fortællingen om Debra Jeg vil således også gøre en indsats for at få ordførerne for vandkantsdanmark i tale og forsøge at få dem til at abonnere på en strategi om at stille nogle lånefaciliteter til rådighed for de husejere, der trænger til nye langt mere energieffektive og derfor klimavenlige energianlæg. Her ville der være store samfundsøkonomiske gevinster at hente, mens investeringen fra samfundets side er minimal. Med andre ord, vi kan stort set gratis mindske C02 udslippet og energiforbruget enormt. Den historie ser jeg som værende i centrum for fortællingen om DEBRA fremover. Flere medlemmer Et andet vigtigt aspekt i mit virke, bliver at forsøge at udvide foreningens medlemsskare. Det sker jo selvfølgelig bedst ved at overbevise nuværende medlemmer om at blive, og ved at nå de ovenfor beskrevne mål, men også ved at være opsøgende i forhold til potentielt nye medlemmer. Så det er en indsats jeg også gerne vil prioritere, og også har brug for input til at optimere, samt ikke mindst medlemmernes hjælp til at gøre mig opmærksom på mulige nye medlemsvirksomheder. Håber I kan hjælpe mig med dette også. I det hele taget ser jeg det som beskrevet tidligere, som et vigtigt aspekt i mit arbejde at skabe bedre vilkår for branchen, så vi kan få øget medlemmernes omsætning. Det kan jeg gøre ved at forsøge at få skabt støtteordninger, forlænget dem der er, og forsøge at få mindsket administrative, skattemæssige og andre barrierer. Det er naturligvis ikke verdens nemmeste opgave, da det er stærke kræfter, jeg er oppe i mod. Men heldigvis er tiderne gunstige i forhold til at skabe bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv. Jeg ser det i den forbindelse som en ret vigtig opgave at få overbevist blå blok om, at de skal kigge vores vej, når/hvis de skal til at formulere et nyt regeringsgrundlag i løbet af maksimalt 1,5 år. Kan vi få nogle indrømmelser indkodet i den fremtidige regering og dens parlamentariske bagland, så er vi nået langt, da den siddende regering næppe vil tage ret mange nye initiativer, før et valg. Men jeg vil naturligvis også gøre mit ypperste for at indynde mig hos det nuværende flertal i Folketinget og få dem til at orientere sig vores vej. Så skulle de fortsætte efter et valg, skal vi også nok stå på god fod med dem. Som jeres repræsentant er jeg upolitisk, kun jeres interesser ligger mig på sinde, når jeg er på Borgen, i medierne etc. for at tale jeres sag. Endelig bliver det en udfordrende men også vigtig opgave at få skabt solide relationer ind i embedsapparatet i de relevante ministerier og styrelser, så de lytter lidt mere i fremtiden, inden de får nye kække ideer. Også her venter mig en større opgave. Endvidere vil jeg danne netværk med andre interesseorganisationer på energiområdet, så vi kan agere i fællesskab, når vi har fælles interesser, som måtte blive truet. Jeg arbejder pt. på en kortlægning af relevante interessenter og forsøger at få møder i stand med relevante aktører i andre energiorganisationer etc. Mail: Tlf Vil gerne blive klogere på jer Jeg vil gerne høre jeres bud på, hvordan vi bedst kan lære hinanden at kende. Mit umiddelbare bud er følgende: Jeg holder faste møder med alle fraktioner i foreningen en for en. Når jeg undervejs mødes med jer alle eller de fleste på den måde, så vil I hermed have et stående tilbud om at invitere mig på en kop kaffe ude hos jer. Kontakt mig gerne på: Sidst men ikke mindst, så vil jeg som nævnt forsøge at blive klogere på jer og jeres interesser. Jeg skal lære mere om jeres forhold, om jeres produkter, jeres hverdag og udfordringer, og det gør jeg kun ved at indgå i en dialog med jer. Så jeg håber I vil tage godt imod mig, bruge min mail og min telefon, når I har noget på hjerte, som DEBRA bør interessere sig for. Jeg ser frem til samarbejdet. Mail: Tlf Debra EnergiNyt

11 TRYG og VARM GAS BIOBRÆNDSEL OLIE VARMEPUMPER SOLVARME - med en kedel fra TANKE OG BEHOLDERE Debra EnergiNyt 11

12 Ecodesign Ecoenergimærkning fra september 2015 De nye eco-mærker gælder i første omgang olie- og gaskedler, varmepumper samt varmtvandsbeholdere Tekst og foto fra generalforsamlingen: Helge Lynggaard redaktør Debra EnergiNyt Den 26. september 2015 træder de nye EUs nye eco-mærkningsregler og energikrav i kraft. Det betyder, at udstyr til opvarming og varmt brugsvand i de danske boliger fra denne dato skal have et særligt eco-energimærke. - Det har taget seks-syv år at nå frem til fælles europæsiske krav, for der har været mange forskelligge interesse fra både producenter, forbrugere, miljøorganisationer og regeringer, der har skullet forenes, fortalte Christian Holm Christiansen, Teknoloigsk Institut i forbindelse med Debras generalforsamling i Glostrup. De nye eco-mærker gælder i første omgang olie- og gaskedler, varmepumper samt varmtvandsbeholdere. Men det stopper formentlig ikke her. For ifølge Christan Holm Christiansen har EU vedtaget, at der kan stilles krav til energirelaterede produkter, og derfor forventer han, at der på et tidspunkt vil komme krav til for eksempel vinduer, armaturer og brusehoveder. Selv om eco-design mærkningen træder i kraft i september næste år, vil blandt andet varmtvandsbeholdere allerede to år efter i 2017 få endnu strammere krav til energimærkningen. - Kravene bliver skærpet, og jeg er sikker på, at det vil medføre en produktudvikling med bedre isolerede varmtvandsbeholdere i fremtiden, sagde Christian Holm Christiansen. Udviklingen inden for kondenserende kedler er gået hurtigere Christian Holm Christiansen, Teknologisk, forklarede om de nye mærkningsregler og energikrav, der træder i kraft i september næste årl end nogen havde forestillet, sagde han videre. Det er besluttet, at minimumskravet til virkningsgrad er 86 procent for kondenserende kedler, men EU s skala er allerede sprængt, for de bedste kondenserende kedler har en virkningsgrad på lige over 90 procent. Men EU har ikke ønsket at skærpe kravene yderligere for ikke at forhindre den nye teknologis indtrængen på markedet. Ecodesignkrav til varmepumper får også virkning fra den 26. september Kravene indføres i tre trin og strammes i årene efter. Varmepumper skal desuden have energimærkning. Fra starten bliver højeste A++ den mest energeffektive, men fra 2019 tilføjes energiklassen A+++. Varmepumpens energimærke skal udover energiklassen indeholde oplysninger om ydelsen i KW i forskellige klimazoner og støjniveau i decibel både inde og ude. Læs mere om ecodesign på Energistyrelsens hjemmeside her Debra EnergiNyt

13 Ny energimærkning som konkurrenceparameter Lagervarer må sælges uden mærkning også efter den 26. september 2015 Alle produkter, der er på markedet inden den 26. september 2015, må sælges så længe lager haves. Sådan forklarede civilingeniør Maria Rizzo, Energistyrelsen, om overgangen til ecoenergimærkning af kedler og varmepumper, for den 26. september næste år træder den nye energimærkning i kraft. - For tiden hører vi fra producenterne af udstyr, at de presser på for at komme i gang, fordi den nye mærkningsordning bliver anset som et konkurrenceparameter, fortalte Maria Rizzo i tilknytning til DEBRAs generalforsamling i Glostrup. Når den nye ordning træder i kraft, følger der nogle forpligtelser for både leverandører og forhandlere. - Forhandlerne skal give oplysninger om energimærkning ved salg, og har man en udstilling, skal energimærket sættes direkte på produktet. Energiklassen skal også opgives i reklamer og teknisk salgsmateriale og i tilbud til kunden. Og sælger man på nettet, skal energimærkningen også kunne ses på de enkelte produkter, fortalte Maria Rizzo. Leverandørerne skal kunne levere EC-erklæring, energimærkning og datablade for deres produkter, og dokumenterne skal også forefindesi elektronisk form. - Der er dog forskel på, om producenten af produkt har hjemsted indenfor eller udenfor EU. Indenfor EU er det producenten, der skal levere energimærkning men installatøren, der har ansvaret for den tekniske dokumentation overfor slutbrugeren. Holder producenten til udenfor EU, er det grossisten og installatøren, der har ansvaret for at få materiale til dokumentationen, fortalte Maia Rizzo. Hun fortalte, at der ligger en stor informationsopgave i at orientere alle fagfolk om ændringerne. - Det vil vi gøre dels ved at tage ud til møder, deltage i for eksempel vvs-messen, lave pjecer og vejledninger og henvise til vores hjemmeside. Men der er ikke planlagt kampagner overfor slutbrugerne, sagde Maria Rizzo. På et spørgsmål om, hvem der skal kontrollere om mærkningen bliver overholdt, forklarede hun, at det skal Energistyrelsen. - I forbindelse med andre energimærkninger laver vi tjek hos forhandlerne og laver tjek af produkttest. Så vi er vant til denne rolle, sagde Maria Rizzo. Mange producenter vil gerne i gang med at bruge de nye mærker, fortalte Maria Rizzo, Energistyrelsen Debra EnergiNyt 13

14 Hashøj Biogas mellem Slagelse og Næstved. Biogas kan erstatte store dele af naturgasforbruget Biogas er en vigtig brik til at stabilisere det fremtidige energisystem, der ellers er baseret på vindmøller Af Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas Folketinget har en målsætning om at udfase den fossile energi i løbet af de kommende få årtier. Grundlasten i energisystemet forventes at blive el produceret fra vindmøller. Da vindmøllernes produktion imidlertid mere eller mindre kommer som vinden blæser, bliver der behov for andre vedvarende energikilder til at stabilisere energisystemet. Her er gas et oplagt valg, da gassystemet kan lagre meget store mængder energi og sikre en stabil elproduktion, når vindmøllerne står stille samt levere løsningen i for eksempel den tunge transport, hvor el ikke er en mulighed. Biogas er et godt bud, når naturgassen også skal udfases. Stort biogaspotentiale Vi har i Danmark mere end 30 års erfaring med produktion af biogas på basis af husdyrgødning samt affald og restprodukter fra industrien. Biogas består ligesom naturgas overvejende af metan, men indeholder også typisk ca. en tredjedel CO2. Den nuværende biogasproduktion er på ca. 4 PJ. Men biogaspotentialet er meget større. AgroTech har for Energistyrelsen vurderet, at det samlede potentiale for produktion af biogas på basis af husdyrgødning, halm, organisk affald fra industri og husholdninger samt biomasse fra pleje af haver, parker, grøftekanter m.v. er mellem ca. 45 og 75 PJ biogas (se figur 1). Hertil kommer, at der arbejdes på udvikling af nye avancerede teknologier, hvor man ved hjælp af brint produceret ved elektrolyse på basis af vindmøllestrøm kan opgradere biogassens CO2- indhold til metan. Ved på den måde at gøre overskudsstrøm fra vindmøllerne lagerbar, kan det samlede metanudbytte fra biogas øges med pct. Dermed er det ikke urealistisk, at biogas indenfor en årrække kan dække halvdelen af det nuværende naturgasforbrug, hvilket Debra EnergiNyt

15 har stor betydning både i forhold til forsyningssikkerhed og stabilisering af det vindkraftdominerede energisystem. Fleksibel anvendelse Biogassen er i Danmark hidtil blevet brugt i kraftvarmesektoren. Det kræver kun en simpel rensning af gassen for svovl. Det er dermed den simpleste og billigste anvendelse, som samtidig passer fint ind i den danske energiinfrastruktur med mange decentrale gasfyrede kraftvarmeværker i tilknytning til fjernvarmenettene. Biogassen kan lagres i nogle få timer i gasballon, men er afhængig af en forholdsvis stabil anvendelse af biogassen. Fjernvarmemarkedet er imidlertid under pres, fordi varmekunderne foretrækker afgiftsfri varme fra sol, biomasse eller geotermi samtidig med, at kraftvarmeværkerne har udsigt til et faldende antal driftstimer fremover. Med energiforliget fra 2012 er der åbnet op for, at biogassen kan opgraderes og indfødes i naturgasnettet. De første opgraderingsanlæg er i drift, og det forventes, at størstedelen af de nye biogasanlæg vil opgradere biogassen til indfødning i gasnettet. Det er imidlertid forbundet med høje omkostninger i form af selve CO2-fjernelsen samtidig med det påhviler biogasproducenten at afholde de direkte omkostninger til tilpasning af gassystemet til at kunne aftage den opgraderede biometan. Dermed er biogasproducenterne pålagt en klar ekstrabyrde i forhold til producenter af el, hvor det er en systemopgave at afholde omkostningerne til tilpasning af infrastrukturen. Når den opgraderede biogas er indfødet i gasnettet, kan biogassen erstatte naturgas til alle anvendelser: kraftvarme eller ren varmeproduktion, procesenergi i industrien eller drivmiddel i transportsektoren. Biogassen kan også bruges i kedler, motorer eller brændselsceller og er dermed et meget fleksibelt produkt, der har alle muligheder for at være en central brik i det fremtidige energisystem. Udbygning Folketinget vedtog i 2009 en ambitiøs målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til energiformål i I øjeblikket er det kun ca. 7 pct. af husdyrgødningen, der udnyttes i danske biogasanlæg, men det er formodentlig en klar verdensrekord. Der er behov for etablering af store biogasfællesanlæg og mange gårdbiogasanlæg for at nå målsætningen. Vi har i dag 22 biogasfællesanlæg og ca. 50 gårdbiogasanlæg. Med basis i energiforliget fra 2012 og en pulje med anlægstilskud i årene 2010 til 2012 er en række nye biogasanlæg under planlægning eller opførelse. Det gælder bl.a. ved Horsens, Vrå, Salling, Holsted, Midtfyn og Nordfyn. Samtidig er mange eksisterende biogasanlæg i gang med udvidelser. Som en del af energiforliget blev der nedsat en særlig Biogas Task Force til at vurdere udviklingen. Rapporten fra Biogas Task Force er blevet offentliggjort i slutningen af maj sammen med de øvrige energianalyser for fjernvarme, gas, biomasse m.v. Den peger på, at der kan forventes en fordobling af den nuværende biogasproduktion med de gældende rammevilkår. Det svarer imidlertid kun til halvdelen af det biogaspotentiale, der er indregnet i Energistyrelsens egne energiscenarier for Justering af rammevilkår nødvendig Med energiforliget blev den hidtidige støtte til anvendelse af biogas til kraftvarme på 79 kr. pr. GJ suppleret med to nye yderligere tilskud på henholdsvis 26 og 10 Fakta om biogas i Danmark I Danmark er der 22 biogasfællesanlæg, som afgasser husdyrgødning fra ca. 20 op til 150 land mænd. Hertil kommer ca. 50 gårdbiogasanlæg. Den danske biogasproduktion var i 2012 på 4,1 PJ. Det samlede biogaspotentiale er op imod halvdelen af det nuværende naturgasforbrug. kr. pr. GJ, og disse satser gælder også for opgraderet biogas, der indfødes i nettet. Da det imidlertid kun er det oprindelige tilskud, der reguleres, og kun med 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset samtidig med, at det nye tilskud på 10 kr. pr. GJ udfases fra 2016 til 2020, sker der en meget kraftig udhuling. Det betyder, at den forbedring af rammevilkårene, der lå i energiforliget vil være væk allerede i For at sikre en udbygning udover de få anlæg, der kommer i drift nu på basis af anlægstilskud er der derfor behov for, at sikre værdien af energiforliget fra 2012 gennem en pristalsregulering og fjernelse af den aftrapning, der er fastlagt for en del af tilskuddet. Ved at sikre det økonomiske grundlag for en udbygning med biogasanlæg opnås en række afledte effekter. Det gælder blandt andet en meget billig opfyldelse af forpligtelsen til at reducere udslippet af drivhusgasser samtidig med at tabet af næringsstoffer til vandmiljøet mindskes. Ved anvendelse af biogas som drivmiddel i biler, er der basis for en betydelig reduktion i transportsektorens udslip af drivhusgasser. Når benzin eller diesel erstattes med biogas produceret på basis af husdyrgødning er der et negativt udslip af drivhusgasser, da man undgår tabet af drivhusgasserne metan og lattergas fra gylletanke Debra EnergiNyt 15

16 HMN har åbnet flere gastankstationer i det seneste år, så lastbiler og busser får bedre muligheder for at køre på gas. HMN satser på lastbiler og busser på gas Det er især tunge køretøjer som bybusser og renovationsbiler, som HMN Naturgas-koncernen satser på, når det gælder naturgas og biogas som brændstof til køretøjer. Satsningen på gas til transport er et nyt forretningsområde for HMN Naturgas-koncernen, som sidste forår åbnede Danmarks første offentlige gastankstation, der ligger i Skive. Åbningen skete som et led i et samarbejde med Skive Kommune, der allerede har anskaffet sig en række køretøjer på gas. Kommunen ønsker nemlig at mindske udledningen af CO2. - At bruge køretøjer på naturgas giver i sig selv en beskeden nedgang af CO2-udledning i forhold til kørsel på både diesel og benzin. Den helt store besparelse kommer i det øjeblik, når ejeren Debra EnergiNyt af køretøjerne via certifikater kommer helt eller delvist over på biogas. Biogassen er nemlig CO2-neutral, forklarer administrerende direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas I/S, som er moderselskabet i HMN Naturgaskoncernen. Koncernen, som er Danmarks største naturgasselskab, ejes af 57 kommuner i hovedstadsområdet og Midt- og Nordjylland. Samtidig udleder gasbilerne ingen sod og giver færre lugtgener end dieseldrevne køretøjer. En anden fordel ved gasdrevne lastbiler og busser er, at de støjer mindre. Siden åbningen af tankstationen i Skive, har HMN Naturgaskoncernen også bygget en station syd for Tarm, som blev indviet den 26. maj. Tankstationen bruges af en del af de lastbiler, som kører for renovationsselskabet ESØ 90 I/S i Ringkøbing-Skjern og Varde. Og i slutningen af juni har koncernen åbnet yderligere to gastanksationer begge i hovedstadsområdet, nemlig i Frederikssund og Gladsaxe.Stationen i Frederikssund skal i første omgang bruges af renovationsbiler, mens tankstationen i Gladsaxe bl.a. skal bruges af busser.

17 Efter sommerferien åbner koncernen tillige tre gastankstationer i Jylland, nemlig i Holstebro, Aalborg og Frederikshavn. Disse tre tankstationer skal ligesom tanken i Gladsaxe i første omgang bruges til busser. - Vi regner bestemt med at bygge endnu flere gastankstationer i de kommende år. Vi arbejder dog efter en strategi, hvor vi først åbner en station, når vi har lavet en aftale med en flådeejer, som rent faktisk har brug for at tanke gas. - Lige nu er vi i dialog med en række kommuner og trafikselskaber om at lave nye aftaler. Og vi fornemmer nu klart en stigende interesse, siger administrerende direktør Susanne Juhl og uddyber: - Det er dog lidt ligesom med hønen og ægget. Så længe der ikke er så mange gastankstationer, vil der heller ikke være så mange flådeejere, der vil lægge om til gas i stedet for dieselbiler. Og så længe, der ikke er så mange gaskøretøjer, tøver energiselskaberne med at bygge nye tankstationer. Men jeg synes godt, vi kan sige, at der nu er kommet en mærkbar udvikling i gang, hvor der hele tiden sker noget nyt. Også andre bygger tankstationer Også andre energiselskaber er gået i gang med at bygge gastanksationer i Danmark. Det drejer sig om Bionaturgas Danmark A/S, som er et datterselskab i Naturgas Fyn-koncernen. Bionaturgas Danmark har pt. to stationer i henholdsvis Odense og Fredericia. Samtidig har det tyskejede E.ON bygget en tankstation på Amager i samarbejde med OK. Prisen for selve naturgassen er lavere sammenlignet med både benzin og diesel. Med den nuværende gaspris svarer det til, at man kunne købe benzin til 8,30 kr. pr. liter eller diesel til 9,10 kr. pr. liter. Til gengæld er gaskøretøjerne dyrere i indkøbspris. HMN har selv ansakffet sig en mindre flåde af gasbiler, som her ses i Søborg. Foto:HMN. Danmark bagud med gasbiler i forhold til vores nabolande Mens biler på komprimeret naturgas (CNG) og biogas i de seneste ti år har vundet frem i mange EU-lande, er Danmark med mindre end ti tankstationer endnu i den spæde opstartsfase. Alene i de seneste fem år ( ) er antallet af gastankstationer i EU-landene vokset med 35 procent fra til Det fremgår af en ny opgørelse, som Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC) har lavet for HMN Naturgas I/S. Italien topper listen med 959 stationer skarpt forfulgt af Tyskland med 915. Sverige indtager tredjepladsen med 195 gastankstationer, viser opgørelsen fra DGC. - Vi kan jo etablere gasstationer næsten overalt i Danmark, da naturgasnettet jo er vidt forgrenet. Vi håber, at de ting, vi nu sætter i værk kan give inspiration og bidrage til at mindske noget af den usikkerhed om gasdrevne køretøjer, som jo fortsat hersker i Danmark. I andre EU-lande er gasbiler for længst slået igennem, og nu sker der også noget herhjemme, siger Susanne Juhl. - Vi tror på gas til køretøjer. Der er jo også et politisk ønske om alternative drivmidler i transportsektoren på vejen frem mod et CO2-neutralt samfund i I Energistyrelsens nye analyse for gasinfrastrukturen peges der også netop på transport som et af de områder, hvor gas vil få en større betydning i fremtiden, tilføjer Susanne Juhl. Mens det rundt om i mange EU-lande især er personbiler, der kører på naturgas og biogas, satser HMN-Naturgas-koncernen i første omgang primært på de tunge køretøjer. Der tales meget om el til personbiler. Men når det gælder de tunge køretøjer som lastbiler og busser, er naturgas og biogas mere oplagt. De tunge køretøjer kører længere på gas end på el. Og udledningen af CO2 reduceres. Især når der kommer mere biogas ud i naturgasnettet. Denne biogas kan kommuner, vognmænd og trafikselskaber købe via certifikater, siger Susanne Juhl. HMN Naturgas I/S, der både har en afdeling i Søborg og Viborg, har i øvrigt nu selv anskaffet sig en mindre flåde af gasbiler. Læs flere artikler om satsningen på gasbiler i pressemeddelelserne på HMN-Naturgaskoncernens online presserum: Debra EnergiNyt 17

18 De danske forbrugere tænker først og fremmest på sig selv, sin familie, det lokalsamfund de bor i og deres arbejde, påpegede Mette Dencker, folketingsmedlem I skal gøre jer lækre De færreste forbrugere ved noget om energi, og derfor skal I i energibranchen slå på at det er billigt, lettilgængeligt og dansk, anbefalede Mette Dencker, Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og øer overfor Debras medlemmer Folk ved for lidt om energi, og som politikere deler vi den udfordring med jer inden for energibranchen, at det er svært at formidle viden om energi. I kan jo selv høre hvor lidt jeg ved om det. Hvis I skal gøre jer lækre, så skal I gøre en dyd ud af at slå på, at det er billigt, det er lettilgængeligt og det er dansk, fastslog folketingspolitikeren Mette Dencker i forbindelse med Debras generalforsamling. Til dagligt arbejder Mette Dencker for at skabe mere liv i landdistrikterne og på øerne. Det gør hun i kraft af, at hun er Dansk Folkepartis ordfører på området. Hun var inviteret til at fortælle om de erfaringer hun har gjort sig, når hun har rejst land og rige rundt og talte med tusinder af danskere. Mette Dencker fastslog, at den største hindring for at vi kan få mere liv i landdistrikter og på øerne er mangel på arbejdspladser. - Folk flytter ikke til steder, hvor der ikke er arbejde at få, sagde hun og beklagede at så mange statslige arbejdspladser er blevet centraliseret i de sidste par år. - En anden udfordring er realkreditinstitutter, der ikke vil låne penge ud til huse. Det gør også, at folk ikke kaster sig ud i store renoveringsprojekter, som for eksempel udskiftning af oliefyr, som I må have inde på livet, sagde hun til forsamlingen Debra EnergiNyt

19 for Dansk Folkeparti, hvor hun blandt andet er ordfører for landdistrikter og øer. Foto: Helge Lynggaard - Da min mand og jeg for et par siden skulle have skiftet naturgasfyr i vores gamle hus, sagde HNG at vi kunne købe et og låne penge hos dem til en lav rente, hvor de samlede udgifter på både varmeforbrug, afdrag af lån og renter var en del billigere end de udgifter vi havde før med det gamle fyr. Det er til at forstå. De tilbød os bare et lån, uden at spørge først, så jeg gik ud fra at det måtte være en menneskeret som forbruger, sagde Mette Dencker og fortsatte: - Men så fandt jeg ud af, at ude i landdistrikterne er deres forsyningsselskab ikke ligeså flinke til at tilbyde lån til udskiftning af deres gamle oliefyr. Det gør det bestemt ikke nemmere at vedligeholde sin bolig, og der vil jeg godt som politiker se på muligheden for, at man fra statens side kunne hjælpe med lån til grøn omstilling. Mette Dencker synes, at der generelt bør gøres mere for at ændre forbrugernes vaner til det mere bæredygtige. - Jeg har brugt tid på at studere forbrugsmønstrene, og jeg vil gene dele mine erfaringer med jer i håb om, at I også kan bruge den viden til at ramme forbrugerne bedre. Ændre forbrugeradfærd - Hvis vi vil ændre en forbrugeradfærd, skal vi tænke lokalt og ikke globalt, for de danske forbrugere tænker først og fremmest på sig selv, sin familie, det lokalsamfund de bor i og deres arbejde, påpegede Mette Dencker. - De danske forbrugere kan lide det lokale, og derfor vil de hellere end genre betale mere for et æble, der er groet ikke langt fra hvor de bor i stedet for et, der er importeret. - Og så elsker de at spare penge og tjene penge, sagde Mette Dencker og kom med et eksempel på, hvordan man som sælger får forbrugernes opmærksomhed: - Hvis du siger til en forbruger: Vil du købe en bil, der er mere bæredygtig og bedre for miljøet? Så vil forbrugeren sige: Hvorfor skulle jeg det? - Men hvis du i stedet siger: vil du købe en bil, som kører meget længere på literen, og som er billigere i afgift, fordi den forurener mindre, og som kan spare dig mange penge hver måned? Så har du forbrugerens opmærksomhed. Forbrugere på energiområdet På energiområdet havde Mette Dencker en konkret viden, som hun gerne ville dele med tilhørerne. 1. Det er de færreste forbrugere, der ved noget om energi 2. Når jeg tænder kontakten eller komfuret, så skal det bare virke fortsætter Debra EnergiNyt 19

20 Energiforbrugere 3. Spørger du forbrugeren, så skal du ikke være i tvivl om at de vil svare, at de helst gerne ser deres energi kommer fra sol, vind og vand frem for olie og gas 4. Men det kræver tilgængelighed og besparelse 5. Og så kræver det fra jeres side en ufattelig god evne til at formidle de enorme fordele Mette Dencker fortalte herefter om et sted i Danmark, som hun synes det er værd at lade sig inspirere af: Samsø. - De er under 4000 indbyggere på øen, og de vandt i 1997 en konkurrence om at være forsøgsø for vedvarende energi. Men de havde aldrig klaret opgaven uden 100 procent opbakning fra hele lokalsamfundet. Deres mål var at de 10 år efter skulle være 100 prrocent vedvarende energiø, og det mål nåede de, fortalte Mette Dencker. I samme retning - Spørgsmålet er bare, hvordan får man et helt samfund på knap 4000 til at gå i samme retning mod vedvarende energi? Det gør man ved at inkludere dem. Ikke ved at sige: vi har en ide, er du med eller ej. - I stedet for sagde de til befolkningen, vi vil gerne leve af vedvarende energi, hvordan kunne DU tænke dig at være en del af det? - Så var der nogle der sagde: vi vil gerne købe en andel I en vindmølle, der var en landmand, der sagde: jeg vil gerne lave biogas af halm, der var en tredje der gerne ville forsyne husene med varme, og de kunne alle sammen føle ændringen til vedvarende energi, og de sparede alle sammen penge på det I stedet for at købe olie i Saudi Arabien, så kunne de købe halm fra den lokale landmand, det kunne de spare penge ved, og på den made blev pengene også I Det er de færreste forbrugere, der ved noget om energi, og det stiller krav til jer, sagde hun til tilhørerne. Foto: Helge Lynggaard. lokalsamfundet. De har inddraget borgerne på en made, hvor de løber en lille risiko, og vinder en masse. Og det, at der er en lille risiko, får dem til at arbejde endnu hårdere for at få det til at fungere, understregede Mette Dencker og pegede på, at alle indbyggere kunne se fordele: - Landmanden kan se en fordel i at lave biogas, hotelejeren kan se en fordel i, at der er håndværkere udefra, når der skal bygges, og alle kan se en fordel I at spare penge på deres varmeregning. De er alle sammen en del af noget større, og de er med til at udvikle det. -De havde selvfølgelig brug for nogle vindmøller til at hjælpe dem med det, og det er sådan med vindmøller, at hvis der kommer nogle forbi og placerer en vindmølle uden for dit hus, så vil du kigge på den og sige: Den er stor, Den er grim, jeg kan ligefrem høre larmen. Men hvad nu hvis du selv ejede den vindmølle eller en del af den, hvad hvis den bragte energi til DIT hus? Billig, vedvarende energi! Så vil du kigge på den og sige: Whau, det er min vindmølle! En vindmølle er altid smukkere hvis man ejer den. Og jeg kan love jer for: Alle vindmøller på og i bugten uden for Samsø er smukke, for de er ejet af lokale, både private, virksomheder og kommunen, og de forsyner øen med 100 procent vedvarende energi! Sammen med solcellerne, selvfølgelig. På rådhusets grund er der solceller, og kommunen har flere elbiler, der kører på den energi kommunen selv producerer. - Før var Samsø kendt som et lidt trist samfund i forfald, da deres største industriarbejdsplads, slagteriet lige var lukket. Nu kommer der folk fra hele verden for at se energiakademiet, og høre om øen, og hvis I ikke allerede har været på energiakademiet og talt med Søren Hermansen, kan jeg varmt anbefale jer det. - De har også besøg af øens børnehaver, de lærer folk om at være bevidste forbrugere lige fra barnsben, og de har sat sig et nyt mål, at de vil være helt fri for fossile brændsler i 2030, og det glæder jeg mig til at følge op på, sagde Mette Dencker Debra EnergiNyt

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13. Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.00 TEMA: GAS 1 Deltagere: E.ON: Bent Erik Hawaleska & Derya Topcu. HTK: Arne Scholler

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere