Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN SDM i en ny tid side 4 Avlsmatadorernes indflydelse side 16 Erfaringer med danske tyre side 18 Årets ydelsesresultater side 31 Forskellen mellem toptyrene mindskes side 38 4/2002 DECEMBER

2 2 Sortbroget Kvæg DC Besøg Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Bestyrelse: Form. Peder V. Laustsen Tlf Næstform. Erik Hansen Tlf Henning Fruergaard Pedersen Tlf Kurt Østergaard Tlf Ole Kristensen Tlf Kristen O. Dahlgaard Tlf Anton Hammershøj Tlf Jan Duchwaider Tlf SDM s hjemmeside Har du besøgt SDM s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret SDM-hjemmeside på adressen Her kommer du til Dansk Kvægavls hjemmeside og klikker så blot på SDM. Først i det nye år får SDM en ny webadresse: På siden kan du læse om: O SDM s organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O SDM s historie O Højtydende SDM-køer og -besætninger O SDM s toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder ud O Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt O Aktuelle nyheder O Embryonbørs (fra 2003) O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender Gratis mailservice Ønsker du at blive tilmeldt SDM s nyhedsgruppe og derved modtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os en på adressen sdm@lr.dk. Oplys venligst navn, tlf.nr. og adresse, og du vil gratis blive tilmeldt SDM s Nyhedsgruppe. Det er også muligt at tilmelde sig via SDM s danske hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes og mailes til os. Flemming Bak SDM - Dansk Holstein Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax sdm@lr.dk Homepage: Fra januar: SDM/DRK-medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen (Privat tlf Bil ) Assistent Poul Bech Sørensen (indtil ) Sekretær Anne-Marie Fahlberg (indtil ) Kontorass. Lene Nielsen, halvtid (indtil ) Sekretær Lone Frilund Vitved (fra ) Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil SORTBROGET KVÆG 3/2002

3 DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jan Duchwaider (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Landskonsulent Keld Christensen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: SDM - Dansk Holstein i en ny tid ºº4 V Detektor - type og eksteriør º12 Avlsmatadorernes indflydelse º16 Danske tyre - det er lige mig! º18 Danske toptyre = høj ydelse og god sundhed º20 I/S Stokholmgård - nej ikke svensk men dansk.. º21 23 års succes Indhold: med danske tyre º22 Racens SDM-Vintermøderne Toptyre º24 ºº4 SDM Fysiologiske - Dansk funktions- Holstein ººprøver. 2001/ º31 º12 Forskellen VAR Calano mellem kan det hele ºº toptyrene næsten mindskes º38 º16 Med Racens SDM Toptyre til Nordamerikaº º20 European Test dags modeller Classifiers og ººpersistens Workshop i. Ungarn º50 º26 Space Den canadiske Show 2002 test.. dags..... º54 Viken ººmodel: - Sveriges Hvad har nye vi lært?º27 Danske avlscenter tyre populære º58 Kort ººi England Nyt º61 º30 Nyt Intensiv fra ungdomsforeningerne º68 º35 avl medfører øget slægtskab Landet Holland. Rundt º71 º42 Agromek 2001 º45 Det skete º48 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema º63 Forsidefoto: Lars Søndergaard, Hobro, opdrætter af Årets Tyr 2002 V Curtis præsenterer her hjemme i stalden ko nr (Marconi Mountain). Hun er en af 6 helt prima halvsøstre til V Curtis. Foto: Torben Hansen. Om lidt er holdet klar I skrivende stund er de lokale avlsforeninger sammen med den kvæg avls forening, som udfører insemineringsarbejdet i den enkelte avlsforenings område ved at vælge sine repræsentanter til henholdsvis avlsforum og Kvægavlsforeningen Danmarks repræsentantskab. Efteråret har været travlt på grund af, at der kun har været knap 3 måneder til at få lavet vedtægter i Dansk Holstein og i den lokale forening. Men ved lidt ekstra mødeaktivitet lykkes tingene til den fastsatte tid. Selv om det er gået stærkt, er arbejdet blevet godt udført, og det vil hurtigt vise sig, at Dansk Holstein er blevet styrket betydeligt ved, at alle lokale formænd nu er direkte valgt til Dansk Holsteins bestyrelse. Derved er samtlige lokale avlsforeninger repræsenteret omkring det bord, som skal sørge for, at det sortbrogede avlsarbejde kører på de rigtige skinner. Konstitueringen kan finde sted, så snart racebestyrelsen i Kvægavlsforeningen Danmark har valgt sine to mand til Dansk Holsteins bestyrelse, formentlig allerførst i det nye år. I samme tidsrum har vi også skiftet landskonsulent. Erik Ørnsbjerg ønskede nye udfordringer og er derfor tiltrådt i Bovi-Denmark, hvor Erik skal indgå i ledelsen sammen med Hans Jørgen Knudsen. Så vi har stadig Erik ansat i familien, og det er vi glade for. Ny lands konsulent blev Keld Christensen. Keld er kendt overalt herhjemme, men også i høj grad i den internationale Holstein-verden, og hvad det vil betyde, vil jeg omtale andetsteds. Med Keld som ny landskonsulent har vi igen en stærk person på denne vigtige taburet. Dansk Holstein vil også i fremtiden være i stand til at distancere sig på hjemmebanen, men i høj grad også på den internationale arena. Det danske S-indeks har bidt sig fast i den globaliserede Holsteinverden. Og der er skabt gode markeder, både for embryoner og avls dyr fra det solide avlsarbejde, som udføres i vore avlsbesætninger. Det er en tilfreds bestyrelse i SDM Dansk Holstein, som i det kommende år vil se resultatet af det fortrinlige stykke arbejde, der er udført af de enkelte bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer i Dansk Holstein. Hermed ønskes den nye bestyrelse al held og lykke i fremtiden med arbejdet. Som noget af det første ser vi med spænding frem til Agromek. Udstillingen i 2003 sker i samarbejde med Dansk Kvæg, men derefter bliver det givetvis avlsforeningerne og Kvægavlsforeningen Danmark, som i samarbejde med Agromek skal forestå udstillingen. Og spændende bliver det at se, hvordan og hvad Salmonella-status en vil betyde for kvægudstillinger og dyrskuer i fremtiden. Hermed vil jeg ønske alle, der har med SDM Dansk Holstein at gøre, både indenlands og i det nordiske samarbejde, en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Og det ikke mindst til de personer, som skal udgøre holdene for det videre arbejde til gavn for danske og udenlandske kvægbønder. Peder V. Laustsen

4 4 Sortbroget Kvæg SDM - Dansk Holstein i en ny tid Uddrag af formand Peder Laustsens beretning ved Årsmødet på Sjælland Så blev det Sjællands tur til at afholde årsmøde i SDM Dansk Holstein. Siden Storebæltsbroen blev bygget, føles turen til Sjælland ikke som noget problem. Kilometrene i Danmark er jo stort set ens, hvad enten man kører nord syd eller vest øst, derfor er vi også utrolig taknemmelige for, at avlsforeningen her på de østlige øer har magtet så stort et arrangement. På forhånd var vi i Dansk Holstein tilfredse, hvis 80% af den normale tilslutning ville møde frem, men det er helt forrygende, at vi antalsmæssigt er på niveau med forrige og sidste år. I kvægbruget befinder vi os i en hastig strukturtilpasning. Hvis prognoserne holder stik, vil 3 ud af 8 mælkeproducenter være væk eller ophørt med at producere mælk inden 4 år. Det kræver, at kvægbrugeren hele tiden tænker langsigtet. En ting er sikkert: Udviklingen fortsætter, og hver især skal følge med og køre i det gear, som passer til en selv. Vi ser og vil i fremtiden se besætninger på køer, men vi vil også stadig se besætninger på køer, hvor familien har en udmærket indtjening. De flotte resultater, SDM har opnået, skyldes først og fremmest, at der altid har været god opbakning og forståelse for det avlsarbejde, som er blevet udført i tidens løb. Vi har stort set altid været enige om målet og strategien. Peder V. Laustsen Uanset hvor godt avlsarbejdet fungerer, så er det driftslederen og medhjælperen, der er ansvarlige for, at der bliver et godt øko nomisk afkast på bedriften. Der snakkes meget om partnerskab i rådgivningen. Her vil jeg opfordre til, at man søger viden udenlands og formidler den viden til danske kvægbrugere. Det gælder f. eks. malkekoens fysik under høje temperaturer og høj luftfugtighed som i sommeren Vi har et fantastisk ydelsespotentiale hos vores sort - brogede køer, men vi skal lære at håndtere køerne også i mere ekstreme situationer. Man kan måske fristes til at sige, at strukturen og dannelsen af Kvægavlsforeningen Danmark har overskygget selve arbejdet det sidste års tid. Strukturen har taget megen tid, men avlsarbejdet er ikke glemt. Først og fremmest glæder vi os over de resultater, som opnås på de enkelte bedrifter. De højest yden - de besætninger nærmer sig de kg fedt + protein i gennemsnit, og de højestydende køer præsterer nu over kg fedt + protein. Danske tyre i toppen Det bliver stadigt sværere at finde udenlandske tyre, der er vore hjemlige overlegne. Men så er det jo godt, at vi har gode danske brugstyre til rådighed. Det krav, vi pt. stiller til vores sortbrogede køer er, at de skal være

5

6 6 Sortbroget Kvæg højtydende, robuste,150 cm i højde og have gode brugsmæssige egenskaber, lemmer og klove er et vigtigt punkt. Køerne skal kunne bevæge sig, og her spiller klovene og klovsundheden en central rolle. Mange besætninger har problemer med Digital dermatitis. Denne sygdom er svær at bekæmpe uden brug af antibiotika, men ved at holde gangarealerne så tørre som muligt kan man minimere smittetrykket. Den justering af yveregenskaberne, vi foreslog sidste år, vil virke på længere sigt. Det var nødvendigt at få sat fokus på de tætstillede bagpatter, samtidig med at robotmalkningen vinder indpas i Danmark. Tabel 1. Årets avlskøer 2002 Lone Esbeck og Niels Hansen, Brovst Ko nr (Aerostar Blackstar) S-indeks 113 Far S-indeks 96 Mor S-indeks 108 AfstamningS 104 Bidrag fra afkom: 1 afprøvet tyr samt 13 malkende døtre S-indeksstigning + 9 Egenbidrag + 5 Afkom + 4 Jesper og Sv. O. Lykke Andersen, Grenå. Ko nr (Aerostar Promise) S-indeks 114 Far S-indeks 96 Mor S-indeks 107 AfstamningS 103,5 Bidrag fra afkom: 1 afprøvet tyr samt 5 malkende døtre S-indeksstigning + 10,5 Egenbidrag + 5,5 Afkom + 5 Anette og Kresten Olesen, Hobro. Ko nr (Southwind Mandingo) S-indeks 112 Far S-indeks 95 Mor S-indeks 105 AfstamningS 102 Bidrag fra afkom: 3 afprøvede tyre samt 15 malkende døtre S-indeksstigning + 10 Egenbidrag + 3 Afkom + 7 Sygdomme koster Noget, som i fremtiden vil få stor betydning for vore køer, er sygdomsfrekvensen. Sygdomme i besætningen koster. Hver gang koen skal forstyrres, betyder det et fald i mælkeproduk - tio nen. Derfor må budskabet være, at der stilles krav om bedre yversundhed og højere indeks for øvrige sygdomme. Dette vil resultere i, at vore køer bliver ældre til gavn for økonomien i besætningen. Modtagere af anerkendelse for Årets Avlskøer Fra venstre: Lone Esbæk og Niels Hansen, Brovst, Svend O. Lykke Andersen, Grenå, og Anette og Kresten Olesen, Hobro. Foto: PBS. Men der er egenskaber, som bør kunne forbedres! Her tænker jeg på kalvedødeligheden. 10% dødfødte kalve hos 1. kalvs køer er for højt et niveau.

7 Sortbroget Kvæg 7 insemineret hurtigst muligt efter 16 måneders alderen. Der bliver brug for kvier i fremtiden. Vi ser i mange besætninger problemer med, at kvierne ikke slår til, og der vil altid kunne afsættes kvier til eksport. Opdrættere af Mødre til Tyre på Brugsplanen. Fra venstre: Jette og Flemming Andersen, Brovst, Karen og Jens Oluf Madsen, Rødkærsbro, Søren Ernst Madsen og Henny og Peder V. Laustsen. Foto: PBS. Sænk kælvealderen Antallet af 1. insemineringer falder år for år. Faldet er større end selve ydelsesstigningen. Forklaringen skal bl.a. findes i, at kø - erne får lov til at malke lidt længere i hver laktation end førhen. Det er helt klart fornuftigt at lade køerne malke længere i hver laktation, hvilket også giver mulighed for at lade dem få en ordentlig goldperiode. Men en gennemsnitlig kælvealder på 29 måneder er ikke økonomisk optimal. Her kunne man sagtens skære 2-3 måneder væk og dermed spare omkostninger på sit opdræt. Sørg for at få kvien Ny struktur Kvægavlsforeningen Danmark er en realitet fra 1. januar 2003, og hvordan bliver SDM Dansk Holstein så placeret i fremtiden? Indtil videre bliver SDM Dansk Holstein på Landbrugets Råd - giv ningscenter. Der er noget som taler for, at Dansk Holstein i og for sig godt kunne placeres i Assentoft, hvis der er plads, men omvendt er der også fordele ved at blive på Landbrugets Rådgivningscenter. Afkomsinspektørerne bliver på Landbrugets Rådgivningscenter, og det gør sædeksportfirmaet DAN - SIRE også, så helt alene bliver Dansk Holstein ikke. Hvor kvæg avlen før har været økonomisk understøttet af det tidligere Landskontoret for Kvæg, så skal vi ikke regne med økono- Tabel 2. Mødre til tyre på brugsplanen (min ins.) CHR.nr. Far Mor til Ejer S B Mascot T Najade Flemming Andersen, Brovst E Lexus V Carry Jens Oluf Madsen, Rødkærsbro N Luke T Nanking og V Centa Søren Ernst Madsen, Brædstrup Dannix RGK Toppe Søren Ernst Madsen, Brædstrup T Blackstar T Noomi Henning og Niels Erik Haahr Jensen, Skørping Tesk Holm Var Cornel Peder V. Laustsen, Ribe U Nick V Crazy Jens L. Simensen, Nibe B Mountain V Curtis Lars Søndergård, Hobro NJY Hubert T Martini Hans Pedersen, Silkeborg

8 8 Sortbroget Kvæg Tabel kgs køer 1/ / CHR.nr. Far Ejer ØDA Mark Ingrid og Jens Risager, Guldborg NJY Hubert Hans Enoch, Vesterborg NJY Hubert Carsten Christensen, Søndersø NJY Hubert John Harrekilde, Søndersø, Ringe NJY Hubert Carsten Hedegaard, Ørbæk NJY Hubert Carl Chr. Thomsen, Egtved Gold Egon F Jensen, Aabenraa RGK Lori Ole Madsen Hollænder, Tinglev SK Flex Lars Nissen, Toftlund HV Topas Iver Wind, Toftlund HV Topas Gunnar Holm, Agerskov NJY Hubert Niels Bøgedal, Vejen M Aerostar Tage Nielsen, Brørup NJY Hubert Anton Jessen, Årre NJY Hubert Kurt Jacobsen, Ølgod JY Wilow Eigil Jeppesen, Ølgod M Aerostar Erik Andersen, Tarm JY Wilow Konrad og Per Skarregård, Ringkøbing B Cleitus Quistgaard v/søren Knudsen, Børkop HV Topas Cornelis van Schaik, Stakroge SDJ Temsa Joost Oppers, Sønder-Felding P S Sheik Holger P. Olesen, Brande HV Sambo Svend Mathiasen, Brande HV Topas Møltrup Optagelseshjem, Vildbjerg Astro Jet Laurits S. Katborg, Holstebro HV Topas Bjarne Larsen, Lemvig Bonn Bema David Agger, Lemvig M Bellboy Gl. Neergaard I/S Knud Eriksen, Thisted B Cleitus Per Dahlgaard, Thisted NJY Hubert I/S Højgård (Villadsen), Thyholm NJY Hubert Mogens Kudahl, Højslev KOL Tue Svend Krarup, Erslev Læsbj King Herman Iversen, Karby HV Topas Niels Egon Laursen, Hinnerup JY Wilow Rasmus Rasmussen, Hammel NJY Hubert Erling Gert Nielsen, Mørke NJY Hubert Haurbak Vestergård I/S, Kjelerup NJY Hubert Erik Andersen, Kjellerup NJY Hubert Christen Christensen, Tjele HV Topas Peder Holm, Fårvang Chairman Allan Th. Sørensen, Spentrup R Leadman Niels og Henning Nørgaard, Fårup HMT Sten Niels Jacob Jacobsen, Nibe Grønb Con Henning Skriver, Nibe JY Wilow Janus Staun, Nibe NJY Hubert Simon Christiansen, Vodskov Bert Jess Jensen, Vadum JY Wilow Ivar Nielsen, Åbybro NJY Hubert Jørgen Sørensen, Løkken Kærvg Arli I/S Mikkelsen, Hobro JY Wilow Henrik Nielsen, Hobro NJY Hubert Aage Elkjær, Støvring HV Topas Jørn Poulsen, Hadsund VE Kap Jens Erik Jensen, Aars K Jurist Hans Peter Hornbjerg, Aars VE Ingo Uffe Otto, Aars O Tong Hedelund I/S, Aalestrup R Vanguard Farsøgård I/S, Sørensen, Farsø Hubert Niels Chr. Bach Roed, Løgstør Secret Sten Simonsen, Brønderslev NJY Frost Jens Haugaard, Vrå NJY Hubert Poul Jess, Vrå ØDA Sherif Jens R. Larsen, Hjørring NJY Hubert Aage Poulsen, NJY Hubert Ole Jensen, Frederikshavn misk støtte fra Dansk Kvæg, men derimod vil Dansk Kvæg stadig give penge til forskning og udvikling. Kort og godt aflønner Kvægavlsforeningen Danmark og Dansk Holstein selv sit personale, og Dansk Holstein vil også betale husleje på Landbrugets Rådgivningscenter. Bovi-Denmark i svært marked Der har været rimelig gang i aktiviteterne i virksomheden. Det er en hård branche, men der har været et godt 1. halvår, hvor især Rusland har været den store oplevelse. Derimod havde vi håbet på en større eksport til England efter mund- og klovesygen end tilfældet har været. Mund- og klovesyge samt BSE har i de sidste par år været de store stopklodser for eksport af levende dyr. Men med de forholdsvis få BSE-tilfælde, vi har haft i Danmark, vil flere lande måske åb - ne for eksporten i den kommende tid. Central kåring vinder frem Stort set al kåring udføres nu fra centralt hold. Med udbredelsen af central kåring var det nærliggende at spørge, om det er rele- Kvægavlsforeningen Viking udstillede en udmærket gruppe efter V Detektor (Lord Lily Stardom) i forbindelse med årsmødet hos Hedvig og Jan Duchwaider. Foto: Lone Sode.

9 Sortbroget Kvæg 9 Besøgsværterne hyldes under aften festen for den store gæstfrihed ved at åbne stalddørene for de mange gæster. Til venstre sekretær for SDM-foreningen for Østlige Øer Lone Sode. Foto: PBS. vant at inddrage 2. kalvs kåringerne i avlsværdiberegningen igen (stoppet i 1996). På davæ - ren de tidspunkt var der ikke nævneværdig forskel på sammenhængen mellem 1. og 2. laktation, om end det var få døtre, som fik en 2. kalvs bedømmelse. Nu hvor der bliver foretaget flere besætningskåringer fra centralt hold, har vi revurderet situationen. Men det er faktisk det samme billede vi ser som i 1996, og derfor er behovet ikke så stort som antaget. Agromek en succes! Agromek-udstillingen i år var en succes. Elitekøerne var aktuelle tyremødre. Sammen med de gode afkomshold var det en imponerende udstilling for det hjemlige publikum, men i høj grad også for de mange udlændinge, der besøger Agromek. Hermed bidrager kvægbrugerne stærkt til hele udstillingen. I SDM Dansk Holstein var vi også stolte over, at vi fik gang i elitedyrs-auktionen igen. Med priser, som vidnede om, at der Tabel 4. Køer med kg fedt + protein 1/ / CHR.nr. Far Ejer H Stardom Søren Bojer, Aars Bell Per Østerrøgild, Brovst stadig er købere, som gerne vil betale for gode avlsdyr, håber vi, at succesen kan gentages til januar Dansk Holstein skal sammen med Kvægavlsforeningen Danmark vurdere behovet for vinterskuer. Her tænker jeg på Agromek, AgroNord og Brørup. Landsskuet er flagskibet Landsskuet i Herning er jo sommerskuernes flagskib. Generelt omkring vore dyrskuer har kvæg avlsudstillingerne, og her tænker jeg specielt på SDM, været en succes. Enkelte skuer har vist en lille tilbagegang i antal af dyr, og det er forståeligt, da der bliver færre udstillere til at fremvise dyr. Hal Q danner gode rammer i Herning for et perfekt SDM-landsskue. Desuden vil jeg fremhæve de flotte

10 10 Sortbroget Kvæg Godsejer Peder Henrik Tesdorph byder velkommen til Gjorslev og fortæller om godsets historie. Foto: PBS. afkomsgrupper og de unges mønstringskonkurrence. En helt utrolig konkurrence, hvor de yngste knap nok er begyndt i skole endnu. Tak til ungdomsforeningerne for det store arbejde, I her udfører. BVD-bekæmpelsen skal afsluttes Vi håber, at BVD-bekæmpelsen går ind i den afgørende fase. Jeg føler med den kvægbruger, som finder nye PI-dyr, men ikke med dem, der bare lader stå til. Her vil jeg opfordre til, at man fra Dansk Kvæg s side offentliggør de besætninger, som tøver med BVD-sanering. Og m.h.t. J. Christensen-sagen i det sydlige Jylland mener jeg, at det show må afsluttes med en nedslagtning af hele besætningen. Denne situation bærer præg af manglende konsekvens hos de ansvarlige. Forskning har høj prioritet På forskningssiden hilser vi samarbejdet med de Nordiske lande og Svensk Mjölk velkommen. Det koster at drive forskning, men det er nødvendigt. Gen- og reproduktionsteknologi samt avlsplaner og avlsværdivurdering er noget, vi fra SDM Dansk Holstein prioriterer højt. Men også på fodringssiden ønsker vi en opprioritering af indsatsen. Der skal i den kommende tid tages stilling til Future-projektet på Skølvad og hvad man vil anvende Skølvad til i fremtiden. En mulighed er en fortsættelse som decideret stationsafprøvning af tyremødre, hvilket vil give en lidt højere sikkerhed på vore tyremødre. SDM er parat I SDM Dansk Holstein s bestyrelse er vi klar til at tage udfordringerne op. Vi er klar til at løse opgaverne på landsplan samt komme med input til lokale foreninger. Det bliver et travlt efterår, og der er stadig opgaver i forbindelse med dannelsen af Kvægavlsforeningen Danmark. Tabel 5. Udvikling i antal kg s SDM-køer År Antal køer Heldigvis er der stor opbakning til den strukturform, vi har vedtaget. n

11

12 12 Sortbroget Kvæg V Detektor - type og eksteriør Af H. C. Hansen, Brørup V Detektor er en prima søn af Lord Lily, og med morfaderen Stardom er han en interessant ny brugstyr, der udbydes. Foreløbig har S-indek - set svinget i intervallet Y-indekset er nu 105 og så - ledes acceptabelt. Mælken har en høj koncentration af fedt og protein. V Detektor avler smukke køer med styrke og god kropskapacitet, solide malkeorganer og fremragende lemmer med hasekvalitet og knoglebygning i top. Kofamilien har gode dan ske tyre i afstam - ningen V Detektor er født i besætningen hos Peter Mathias Mathiesen, Raved Dairy, Bolderslev. Moderen er nr efter Han - over Hill Stardom, som desværre kun fik 2 afprøvede sønner i danske kvægavlsforeninger. En af dem er VAR Virgil, som blev brugstyr og stadig har et S-indeks på 112. Men nu kan Stardom få indflydelse gennem V Detektor. V Detektor er den eneste søn af nr. 1730, som var en fantastisk god ko, kåret med 90 points. På V Detektor (Lord Lily Stardom) er tillagt hos Peter Mathias Mathiesen, Bolderslev. det produktionsmæssige område blev hun en længelevende ko med 6 laktationer og en livstids - ydelse på 6,5 år med gennemsnit kg mælk. I det bedste år var ydelsen kg mælk og 949 kg fedt + protein. Nr har to meget højtydende halvsøstre, en Astre med kg mælk i gennemsnit af 4 laktationer og en Starbuckdatter med kg mælk, ligeledes i gennemsnit af 4 laktationer. V Detektors mor var en ko, som enhver vil ønske af have i stalden. Bagved hende finder vi kø - er efter de kendte danske brugstyre, HV Topas, SDJ Aldum og SDJ Tema. I øvrigt har V Detektor ikke nogen stor familie. Der findes alene en TVM Hesne-halvsøster, som kun er et år gammel. Faderen er den ver dens - berømte Lord Lily Lord Lily er brugt intensivt som tyrefar og har hundredvis af søn - ner i den sortbrogede avl verden over. I det danske avlsarbejde er der indtil videre afprøvet 97 sønner med meget tilfredsstillende resultater, idet deres gennemsnitlige S-indeks er 104,7, hvilket gør dem til den bedste sønnegruppe i avlen i øjeblikket. Specielt på eksteriøregenskaber, yversundhed og holdbarhed har Lord Lily-sønnerne deres styrke. Desværre var Lord Lily en af de tyrefædre, der var bærere af CVM-defekten, hvorfor mange sønner naturligt også har genet for CVM. Dette har stort set betydet et farvel til disse sønner, men de allerbedste vil blive anvendt i begrænset omfang, selvom de er bærere. Et eksempel er

13 Sortbroget Kvæg 13 T Officer CV med S-indeks 112, og af andre gode sønner kan næv nes V Dahl med S-indeks 110 og Y-indeks 107. En kendt udenlandsk Lord Lilysøn er den hollandske tyr Silverpost Sinatra med S-indeks 109 og Y-indeks 107, der benyttes lidt som tyrefar i Dansk Holsteins avlsprogram. Detektor er fri for CVM og kan derfor anvendes i den generelle avlsplanlægning i besætningen. Avlsværditallene Detektors Y-indeks har svinget i intervallet , foreløbig med en sikkerhed på 87 pct., baseret på 76 døtre i 70 besætninger. Der vil stadig indgå flere døtre i ydelsesberegningen, hvorefter sikkerheden vil stige Prima datter efter V Detektor fra Jens Peter Johansen, Vandel. V Detektor avler store, malkeprægede køer med stærke lemmer og veltilhæftede malkeorganer. Døtrene kælver let og har god yversundhed. Foto: Olav Vibild. Agromek 2003 og SDM Eliteauktion Se SDM s bedste avlskøer og grupper efter danske toptyre på Agromek 2003 den januar SDM holder traditionen tro eliteauktion over kalve onsdag aften den 22. januar Kalvene kan under Agromek besigtiges hele onsdagen. DC

14 14 Sortbroget Kvæg V DETEKTOR Størrelse Kropsdybde 0,9 stor 0,3 stor Brystbredde 0,2 bred Malkepræg Overlinie 1,2 åben -1,1 vigende Krydsbredde 0,6 bredt Krydsretning -1,1 opsvajet Hasevinkel Hase stilling 1,4 kroget 0,7 parallelle Hase kvalitet 1,3 ren Knoglebygning 0,3 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd 1,2 stejl 0,9 fast 0,0 bred 0,4 hø j 0,9 stærkt Yverdybde 0,9 højt Pattelængde -0,2 lange Pattetykkelse -0,2 tynde Forpatteafstand Bagpatteafstand -1,8 vidtstillede -0,7 vidtstillede Beregnet den: døtre i 70 besætninger S-indeks: 109 S (TV Opdr.: PETER MATHIAS MATHIESEN, RAVED DAIRY, BOLDERSLEV Kø dproduktion Kødproduktion: 98 Tilvækst: 99 Slagteform: 97 Brugsegenskaber Malketid: 99 Temperament: 99 Far: LORD LILY Kælvning og reproduktion Fødselsindeks: 93 Kæ lvningsevne: 107 Hunlig frugtbarhed: 99 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 103 Sundhed i øvrigt: 99 Holdbarhed: Der indgår 52 døtre i beregningen af eksteriørtallene MF: H STARDOM Ydelse Y-indeks: 105 (87%) M-indeks: 104 F-indeks: 106 P-indeks: 104 Fedt % 0,08 Protein % 0,00 Krop 105 Lemmer 107 Malkeorganer 105 yderligere. Det skal fremhæves, at Detektor avler tilfredsstillende ydelse med gode fedt- og proteinprocenter. I beregningen af eksteriørtallene indgår 52 døt re, hvilket giver et sikkert billede af tyrens avlemåde. Eksteriørmæssigt lever han absolut op til, hvad man kan forvente af en rigtig god brugstyr: Store, velbyggede, mørke køer med ideelt malkepræg, stor kropsdybde, bredde og styrke, gode krydsrammer, enkelte dog med lidt fremtrædende korsbenskam samt rene og tørre lemmer med stejl klovhældning. Særdeles veltilhæftede malkeorganer med tydeligt markeret yverbånd. Omkring patteplacering er det vigtigt at være opmærksom på forpatteafstanden. Kælvningsevnen er god med indeks 107. Sundhed, malketid og temperament er på raceniveau. Anvendelsen af V Detektor Detektor vil være et fornuftigt tyrevalg til køer, som skal have forbedret krop, lemmer og malkeorganer, dog skal forpatteplacering være i orden. Det må fremhæves, at han avler ideel bagpatteafstand, hvilket er væsentligt i det daglige malkearbejde. Ved udarbejdelse af insemineringsplaner vil han være et godt forslag til køer, hvor der ønskes forbedring for eksteriør. Markedsføring af Detektor På et tidligt tidspunkt var vi klar over, at V Detektor avler køer af meget eftertragtet type. Allerede i august tog vi beslutning om at finde nogle egnede emner til fotografering, og primo september var de første billeder på gaden. Det var afgørende, om avls - værditallene stadig gik opad, og vore forventninger blev heldigvis indfriet ved kørslen den 1. september, hvor V Detektor op - nå ede S-indeks 110 og Y-indeks 107. Derfor besluttedes det at udstille en døtregruppe ved Dansk Holsteins årsmøde på Sjælland fredag den 27. september. Vi fandt 8 prima køer, som blev præsenteret i en nybygget hal hos Hedvig Boserup og Jan Duch waider, Nakkedamgård ved Skibby. En udstilling, vi satte alle kræfter ind på at gøre så indbydende, flot og imødekommende som muligt. Udstillingen levede fuldt ud op til vore forventninger. Jeg vil gerne her rette en stor tak til de besætningsejere, som udlånte deres køer til udstillingen på Sjælland. n

15 På udkig efter nyt blod... GARTER 7 generationer af Very Good mødre Rick x Mountain x Bellman x Melwood x Steady M-indeks 116 F-indeks 112 P-indeks 113 Y-indeks 112 Fedt % -0,17 Protein % -0,11 Yversundhed 97 S-indeks /02 Interbull I anden laktation: Mahoney Garter #73, VG-85 I anden laktation: Wavrunek Lynch #56 LYNCH 4 generationer VG eller EX mødre tilbage til Rotate Jody Merrill x Target x Leadman x Mark x Rotate M-indeks 102 F-indeks 107 P-indeks 103 Y-indeks 105 Fedt % +0,24 Protein % +0,06 Yversundhed108 S-indeks /02 Interbull SDM Dansk Holstein Tel: Fax: sdm@lr.dk

16 16 Sortbroget Kvæg Avlsmatadorernes indflydelse Af forsker Morten Kargo og Ph.D.-studerende Anders Christian Sørensen Danmarks JordbrugsForskning I forbindelse med opdagelsen af den arvelige sygdom CVM opstod diskussionen om, hvorvidt den amerikanske tyr Bell er brugt for meget i Danmark. Det spørgsmål vil ikke blive besvaret her. Derimod har vi beregnet, hvor stor en andel af Bell-gener samt andele af andre avlsmatadorer den aktuelle SDM-HF population indeholder. Pawnee Farm Arlinda Chief bidrager med ca. 10% af generne til den sortbrogede Holstein Friesian-population. Vi har undersøgt de ca. 500 tyrekalve, som kvægavlsforeningerne senest har indkøbt. Disse tyrekalve udgør den nyeste genetik indenfor Dansk Holstein. Desuden har vi undersøgt ca. 800 kviekalve født i Disse kviekalve er født i produktionsbesætninger, som primært bruger danske brugstyre. De er udvalgt, så de formodes at afspejle sammensætningen af gener hos kvier i danske SDM brugsbesætninger. Arlinda Chief overalt Vi har beregnet, hvor stor en del af generne, der stammer fra forskellige avlsmatadorer. Disse andele kaldes de genetiske bidrag fra avlsmatadoren til gruppen af Tabel 1. Andel af gener (%) som stammer fra kendte avlsmatadorer i potentielle ungtyre og kviekalve født i 2001 i danske brugs - besætninger Avlsmatador Fødselsår Ungtyre Kviekalve Arlinda Chief ,6 10,6 Elevation ,2 14,1 Bell ,7 9,6 JY Wilow ,5 3,0 T Blakstar ,0 5,4 NJY Hubert ,1 4,2 R Leadman ,2 5,3 kalve. Tabel 1 viser, hvor stor en andel af generne i tyre- og kviekalvene, som udvalgte avlsmatadorer bidrager med. En tyr som Arlinda Chief, der i de fleste stamtavler ligger mange generationer tilbage, bidrager med godt 10% af generne. De fleste dyr har tæt på 10% af generne fra Arlinda Chief. Det betyder, at det er vanskeligt at ændre på andelen af Arlinda Chief-gener i den sortbrogede HF population. Det betyder også, at to dyr, som man overvejer at parre sammen oftest vil være i familie med hin anden, fordi de begge har Arlinda Chief i stamtavlen. Hvis begge har Arlinda Chief i stamtavlen er det umuligt helt at undgå ind avl. Der er nogle af avlsmatadorerne, hvis bidrag til kvægavlsfore - nings tyrene og kvier i produk -

17 Sortbroget Kvæg 17 tionsbesætninger er meget forskellige. F.eks. er NJY Huberts bidrag næsten 4 gange større til gennemsnitlige kviekalve end til de potentielle ungtyre. Årsagen til det er, at NJY Hubert er anvendt meget begrænset som tyrefar, ligesom der på trods af malkende Hubert-døtre i Danmark har været få Huberttyremødre. Konsekvensen af den lille andel Hubert-gener i de potentielle ungtyre er, at han har begrænset indflydelse på avlsfremgangen på tyresiden. Derimod har samtidige tyre som T Blakstar og R Leadman stor indflydelse. Set i bagklog ska - bens klare lys er det alt andet lige en fejl, idet NJY Hubert, T Blackstar og R Leadman i dag står med hhv. 102, 97 og 99 i S- indeks. Langt tilbage i stamtav len Undersøgelser foretaget på ame - rikansk Holstein født i 1990 viser stort set det samme billede. Det er tyrene Arlinda Chief og Elevation og deres efterkommere, der bidrager med flest gener til efterfølgende generationer. De amerikanske undersøgelser viser også, at dyr født tilbage i 1800-tallet kan have store bidrag til dagens moderne Holstein. Hvis man opskriver stamtavlen for en kalv i dag så langt tilbage man kan komme, kan man finde, at disse meget gamle dyr optræder rigtig mange gange. Det interessante er, at alle de gener, der er i dagens Holstein også fandtes dengang for lang tid siden. Avlsfremgangen siden er opstået ved, at de 10,6% af generne, som stammer fra Arlinda Chief ikke er tilfældige gener, men er de allerbedste gener, som han besad. Tilsvarende gælder det for alle de andre avlsmata do - rer, som egentlig er uaktuelle i dag. Men de bedste af deres gener var så gode, at de bliver videreført til de bedste dyr vi har i dag. I tabel 2 ses andelen af Arlinda Chief-, Elevation- og Bellgener i nogle af de p.t. mest anvendte SDM-brugstyre. Indavlen stiger Som konklusion kan vi sige, at enkelte tyre bidrager med en utrolig andel af de gener, som dagens Holstein besidder. Det er heldigvis de bedste tyre, der bidrager meget, hvilket giver os avlsfremgang. Men fordi så få tyre bidrager med en stor andel af den samlede mængde gener, kan det give problemer med ind - avl, ikke kun på længere sigt, men allerede de kommende år. Derfor bør SDM begynde at tage beslutninger under hensyntagen både til fremtidig avlsfremgang og til fremtidig indavl. n Tabel 2. Andel af gener i aktuelle danske brugstyre, som stammer fra avls - matadorerne Arlinda Chief, Elevation og Bell, samt de tre avls matadorers samlede bidrag til brugstyrene % Genetiske bidrag fra Tyr Stb. nr. Far Morfar Arlinda Chief Elevation Bell I alt V Curtis East Cash B Mountain 14,4 10,2 0,0 24,6 V Bojer Ked Juror L Ares 18,8 16,0 0,0 34,8 VAR Calano Ked Juror B Cleitus 12,5 23,4 0,0 35,9 V Carry C Zack E Lexus 15,6 12,5 25,0 53,1 T Najade Esquimau S-B Mascot 4,9 14,1 12,5 31,5 T Lambada E Celsius S-B Mascot 7,8 10,9 31,3 50,0 RGK Adrian Esentation S-B Mascot 17,2 9,4 6,3 32,9 Var Camaro Dombinator T Blakstar 9,4 21,9 12,5 43,8

18 18 Sortbroget Kvæg Danske tyre - det er lige mig! På den østlige side af Fyn så tæt på vandet, at man kan se Storebæltsbroen, ligger Ringergård, der drives af Per Villebro, gift med Kirsten Nøhr. Det daglige arbejde varetages af Per selv med hjælp fra faderen Poul. Stalden er en traditionel dybstrø - elsesstald. Per har overvejet muligheden for at bygge om til sengebå - se, men er lidt bange for, om lemmerne ikke kan holde til overgangen til et andet staldsystem, når alle ungdyr også er på dybstrøelse. Per er ikke i tvivl om, at danske tyre er tilfredsstillende. Siderne fra kvægavlsfor - eningen om importsæd ryger lige i skraldespanden! lyder det på klingende fynsk. De danske tyre kan sagtens opfylde de krav, jeg stiller. Derudover anser jeg ikke mig selv om decideret avlsmand. Dog vil Per gerne indrømme, at han ser insemineringsplanen igennem når den modtages. Ligeledes vil han meget gerne holdes ajour med, hvilke krav der stilles til de anvendte tyre på insemineringsplanen. Insemineringsplanen udarbejdes gennem en snak med den lokale avlsråd giver samt ved brug af besætningskå - ring. Planen følges stort set slavisk, og der bruges ungtyre til alle 1. kalvskøer. Køerne skal fungere Avlsmålet er bedre malkeorganer og yversundhed. Samtidig skal lemmerne vedblive at være i top. Per slutter med at sige, at han meget gerne ser, at køerne opnår en god størrelse (ca. 150 cm), da så - dan ne køer fungerer godt i stalden. Anvendelse af brugstyre med højt S-indeks, gode sundheds egen ska - ber og avl efter gode malkeorganer har også givet resultat. I dag står der 11 køer i besætningen, der er kåret med minimum 88 point. Endvidere er tre af disse kåret excellent. Se tabel 1. Per har haft gode erfaringer med tyre som KOL Tue, HV Per Villebro foran Ringergaard på Østfyn med besætningens højestydende ko 1484 efter V Caboto, kåret 92 points for helhed og drægtig ved V Bojer. Foto: Claus Petersen. Ringergård: Areal: 110 ha 20 forpagtet Afgrøder: Græs, majs, roer (fabrik) Antal årskøer: 93,4 Ydelse: kg mælk 379 kg fedt 328 kg protein i alt 707 kg f+p Kåring: Krop: 83,6 Lemmer: 83,0 Malkeorganer: 80,2 Helhed: 82,6 S-indeks: 104 Y-indeks: 102 Ydon, FYN Golf og HMT Tegl, og disse findes i mange afstamninger på Ringergård. Blandt 1. kalvskø - erne ses flere gode døtre efter HV Farmer, VAR Varan og selvfølgelig ungtyre. Blandt kvierne går navnene TVM Hesne, SDJ Ribus, V Bojer og VAR Calano igen flere gange. Familien udstiller på dyrskuet i Odense, når og hvis køerne findes egnede. I 2002 var man af sted med nr. 1484, og kun nuancer skilte hende fra en fløj - plads og en ærespræmie. Koen er i øv rigt den ene af de kun to køer på Fyn, der er kåret med 92 point. Men der er potentiale for endnu flere succeser for Ringergård med de mange gode danske afstamninger i besætningen. Claus Petersen Tabel 1. De tre højest kårede køer på Ringergård: Ko Far Morfar Krop Lemmer M. org. Helhed 1484 V Caboto HMT Tegl FYN Mole ØJY Lerche HV Fjord VE Thor

19 embryoner EMBRYONER TIL SALG EFTER RISBAK LUKAS JULIE og RISBAK LUKAS JESSIE RISBAK LUKAS JULIE EX dg.: kg M, 477 kg F, 383 kg P S-index: 120 Y-index: 121 International tyremor Følgende dyr vil blive skyllet efterår/vinter 2002/3: RISBAK BRANDO JUNE (V. Brando x Lukas x Bellwood) RISBAK MARSHALL LUCENA (R. Marshall x Winchester x Cash) RISBAK INQUIRER BRANDY (Inquirer x Boudewin x Duster) RISBAK LALUFFE PEGGY (T. Laluffe x Mandel x Aerostar) RISBAK LUKAS CLAIRE (Lukas x Patron x Luke) RISBAK JESTER RITA (Jester x Lord Lily x Sunny Boy) RISBAK LUKAS JESSIE EX dg.: kg M, 437 kg F, 327 kg P S-index: 118 Y-index: 119 RISBAK WILOW JOAN RISBAK AEROSTAR JOICE RISBAK BELLWOOD JANICE EX90 EX90 VG89 Fotos: Elly Geverink RISBAK LUKAS JULIE / RISBAK LUKAS JESSIE RISBAK BRANDO JUNE For yderligere information kontakt: RISBAK HOLSTEIN Sjørslevvej 79. Sjørslev Kjellerup. Tlf Fax Mail: risbak@mail.tele.dk

20 20 Sortbroget Kvæg Danske toptyre = høj ydelse og god sundhed På Teglgården hos familien Emborg i Fjellerad ved Gistrup har brugen af danske toptyre gennem mange år givet positive resultater i en besætning med meget høj ydelse og god sund hed. Besætningen på 102 SDM-køer er en af de besætninger, som avls- og eksteriørmæssigt er på vej frem i Danmark. Mange danske tyre Specielt 24 unge døtre efter T Funkis, 4 efter T Fænrik og 11 efter T Eberhard har givet besætningen et løft på ydelses- og eksteriørsiden. Også tidligere brug af tyre som NJY Hubert, JY Jura, T Agat, T Blaki og T Burma har bidraget positivt, Hubert med ydelse, Agat, Jura og Blaki med styrke og holdbarhed og Burma med gode lemmer og yvere. Størst afkast er målet Avlsmålet hos familien Emborg er køer, som giver det størst mulige afkast. Der bliver lagt høj vægt på S-indekset, når der vælges tyre, og det er vigtigt, at de er positive for egenskaber som malketid, kælvningsevne, frugtbarhed og yversundhed. Sikkerhed er vigtig Jens Kristian vælger for det meste tyre fra toppen af S-indekslisten kombineret med lidt import sæd. Dog er han skeptisk med hensyn til sikkerheden af afprøv ningen af importtyre, i modsætning til det danske system, hvor der er fuld varedeklaration på tyrene. Værdi for pengene Jens Kristian siger, at han ved brug af danske tyre får den rigtige genetik til den rigtige pris, da det i den sidste ende er et spørgsmål om, at få det størst mulige afkast fra de 102 køer. Kun på denne måde kan drømmen om en fjerde generation på Teglgården blive en realitet. Køerne udvikler sig Køerne på Teglgården går i en løsdriftsstald fra 1999 med spal ter og Jens Kristian Emborg med døtre efter T Agat, T Fænrik og 3 døtre efter T Funkis. Foto: Jørgen Buur Pedersen. savsmuld i sengebåsene. Dette bidrager til et godt liggemiljø og dermed optimale forhold for køerne. Hermed opnås mulighed for, at køerne kan udvikle sig eksteriørmæssigt. Specielt ses en meget stor udvikling fra første til anden Teglgården Areal 55 ha + 20 ha forpagtet Konventionel drift Løsdriftsstald siden 1999 Mælkekvote 953 t Ydelse sidste 12 Mdr.: Mælk % 3,94 Fedt 423 % 3,28 Protein 352 Kåringsgennemsnit Krop 84,6 Lemmer 83,2 Yver 82,0 Helhed 83,7 Foderplan Majsensilage, ærteensilage og lucerne/græsensilage. Ensilagen blandes efter lagkageprincippet. Kraftfoder tildeles i malkestalden. Tyrevalg nu V Bojer, V Curtis, VAR Calano, T Officer, T Lambada, T-B Steven, Manat og ungtyre. laktation med hensyn til køernes kropsvolumen. Bruger avlsrådgivningen Jens Kristian inseminerer selv, og han har gode resultater hermed. Den service, han benytter, er at få udskrevet en insemineringsplan, når han har behov for sæd. På denne måde er der en god dialog omkring, hvilke tyre, som skal benyttes. Jens Kristian siger, at han, efter at han er begyndt at benytte avlsrådgivningen fra Taurus mere, ikke er så meget inde i tyrenes styrker og svagheder som før i tiden. Dog er det rart, at avlsrådgiverne har større ambitioner med mine køer end jeg selv, siger Jens Kristian. Ungdyrene går også i løsdrift i den gamle bindestald, og der er mange lovende kvier efter T La luffe, T Lambada, TVM Hesne, VAR Ca - la no og V Bojer. Jørgen Buur Pedersen

21 I/S Stokholmgård - nej ikke svensk men dansk! På Stokholmgård har der været SDM-køer siden Kurt Sørensen, faderen til de nuværende ejere, var ikke tilfreds med nogle røde kvier, han havde fået i stalden, og der måtte købes kvier fra Jylland. Disse var SDM, og det blev starten på SDMbesætningen, som i dag tæl ler ca. 100 årskøer. Gården drives som et I/S mellem brødrene Lars og Ole Sørensen. Køerne står i en nyere bindestald, men i nær fremtid skulle der gerne skyde en ny stald op på ejendommen. Brødrene Sørensen er særdeles interesserede i den sortbrogede avl, og Ole er netop blevet valgt i bestyrelsen for den lokale avlsforening på Fyn. Der avles efter sunde køer med stor holdbarhed. Dette gøres gennem studier af brugsplanen som bruges meget bredt i be sæt nin gen. S-indekset bruges som hovedredskab, dog tages der høj de for tyre med store minusser på enkelte egenskaber. Som Ole siger det: Køer uden fejl og med god sundhed får også en høj ydel se. Der bruges stort set kun danske tyre i besætningen. Den fulde varedeklaration og en høje sikkerhed er brødrene meget tilfred - se med. Dog er der brugt lidt importsæd over årene for spæn - dingens skyld. Besætningen er for nylig blevet tilmeldt skåring, der yderligere bruges som støtteredskab i avlsplanlægningen. Endelig tages den lokale konsulent med i arbejdet, specielt ved spørgsmål om dyr med potentiale. Brugen af de gode danske tyre har også givet familien et virkeligt godt avlsmateriale at arbejde videre med. Besætningens ældste ko (NJY Hubert HV Topas) har netop rundet kg To generationer med tre generationer af køer. Først Lars med nr. 289 (NJY Hubert) som lige har rundet kg mælk. Dernæst Ole med den tidligere modelko efter VE Thor (849) og sluttelig faderen Kurt med Thor-koens datter efter HMT Tegl. Foto: Claus Petersen. Stokholmgård: Sortbroget Kvæg 21 Areal: 100 ha Afgrøder: Græs, majs, ærter, lucerne Antal årskøer: 92,8 Ydelse: kg mælk 375 kg fedt 308 kg protein i alt 683 kg f+p Kåring: Krop: 81,7 Lemmer: 81,6 Malkeorganer: 80,0 Helhed: 81,3 S-indeks: 105 Y-indeks: 104 mælk, og en VE Thor (849) datter har gjort sig meget positivt bemærket på Det Fynske dyrskue i Odense. Dennes datter efter HMT Tegl (968) er også blandt besætningens bedste køer. Desværre har hun ikke fået noget hunligt afkom endnu, men det kommer forhåbentlig. Pt. findes to kontraktdyr i besætningen. Begge efter danske tyre: T Burma og KOL Nixon. Familien har været meget heldige med brug af NJY Hubert, VE Thor og HMT Tegl, og pt. er man meget glade for de unge køer efter KOL Nixon og T Funkis. Familien er flittig udstiller på Odense dyrskue og har flere gange været at finde i toppen. Sidst i 2000, hvor nr. 849 blev bedste ældre ko. Så fremtiden byder med garanti på flere spændende døtre efter danske tyre på Stokholmgård! Claus Petersen Tabel 1. De tre højest kårede køer på Stokholmgård Ko Far Morfar Krop Lemmer M. org. Helhed 849 VE Thor NJY Hubert HMT Tegl VE Thor HMT Tegl VE Thor

22 22 Sortbroget Kvæg 23 års succes med danske tyre Hos familien Lassen i Svingelbjerg er de sær - deles godt tilfreds med de døtre efter danske brugstyre, de har benyttet gennem de sidste 23 år. Besætningen består af 112 køer, 100 SDM og 12 Jersey, plus opdræt, hvor der gennem de sidste mange år hovedsagelig er brugt danske tyre som NJY Hubert, NJY Ibra, HJ Vogd, T Burma, T Dusk, T Blaki, T Fænrik, T Fløs og T Funkis, samt 30% ungtyre med et særdeles godt resultat. Der er ikke så mange svipsere efter de danske brugstyre, som da der blev brugt import - sæd i besætningen. Kvægbruget har store forventninger til døtrene efter de importtyre, man har betalt 3-5 gange så meget for, som for en dansk brugstyr. Indfries forventningerne ikke, så får det en ende med investering i dyr importsæd. Bruger de bløde egenskaber Avlsmålet i besætningen er kø er, som først og fremmest har gode yvere og ben. Stærke ben er en forudsætning for, at køerne fungerer godt i den nye løsdriftsstald. Køer, som kan holde til flere laktationer, har også meget høj prioritet. Det gør ikke noget, at køerne også har god type, men det er ikke det, som har størst betydning i det daglige arbejde. Derimod har egenskaber som kælvningsevne, frugtbarhed og yversundhed meget stor betydning ved valget af tyre. Med en stadig højere ydelse er det vigtigt, at der ikke bliver nogen avlsmæssig tilbagegang i besætningen for disse egenskaber, siger Anders Kristian. Dog er det ikke sådan, at en tyr bliver fravalgt på grund af en negativ egenskab, men det er et spørgsmål om at lave de rigtige kombinationer. Anders Christian Lassen med døtre efter T Njald, T Dusk og T Fænrik. Foto: Jørgen Buur Pedersen. Fuld deklaration Anders Kristian ser det som en styrke for det danske avlsarbejde, at der er komplette informationer om tyrenes sundheds egen skaber. I besætningen er der mange kvier efter T Klassy og T Funkis, som skal kælve denne vinter, og der er stor forventning til Klassy-døtrene, efter at de første par stykker har kælvet. Med hensyn til T Funkis-kvierne ved Anders Kristian, hvad han får, da der allerede er 12 malkende døtre i besætningen. Knudsgård Areal 122 ha + 7 ha forpagtet Konventionel drift Løsdriftsstald siden 1999 Mælkekvote 1000 t Ydelse sidste 12 mdr.: Mælk 9484 % 4,32 Fedt 410 % 3,43 Protein 325 Kåringsgennemsnit: Krop 83,5 Lemmer 82,6 Yver 80,7 Helhed 82,7 Med deres super lemmer og yversundhed samt gode malkeorganer kan det ikke slå fejl. På dyrskue Familien Lassen udstiller flittigt på de lokale dyrskuer i Løg - stør, Ålestrup og Års, hvor specielt Njy Ibra-datteren 1442 har vist flaget for besætningen flere år i træk. Hun har her i oktober fået 7. kalv og er stadig i fin form. Også på Future Besætningen har også haft en ko på Future Genetic, der blev godkendt som tyremor. Det er Nr. 1667, som er efter T Burma med HJ Vogd som morfar. På T Burma-koen er der flere tyre i danske kvæg - avlsforeninger, og der er store forventninger til en datter efter V Bojer, som er i kontrakt. Foderplan Denne vinters TMR-blanding består af majsensilage, byg/ærtehelsæd og græsensilage samt A og C blanding til et niveau til 22 FE. Tyrevalg nu T Lambada, T Fænrik, V Bojer, VAR Calano, VAR Camaro, V Curtis, T Najl, T Najade, T Officer og ungtyre. Jørgen Buur Pedersen

23 Cogent Courier TV Verdens nummer 1 for protein! Nyhed kønssorteret kviesæd! Cogent COURI ER er en Fat al - søn t i l l agt på Cel si us- dat t er en Ti dy- Br ook Cel si us Cl ar a. Cl ar a er dat t er af Ti dy- Br ook Shel by El t on - hel søst er t i l moder en t i l Et azon Addi son og Ti dy- Br ook St e- ven. COURI ER anvendes akt uel t som i nt er nat i onal t yr ef ar. På den amer i kanske TPI - l i st e l i gger Cour i er nr. 2 med en avl svær di på COURI ER avl er st o- r e, kr opsdybe og l ange køer. De har vel t i l hæf t ede mal keor ganer med st ær kt yver bånd og kor r ekt pat t epl acer i ng. Cogent Cour i er EX93 Født 26. j uni 1997 aaa: CVM- og BLAD- f r i Som den f ør st e t yr på det danske mar ked t i l bydes der ef t er Cogent COURI ER både Y- i ndeks 114 ( 77 %) P- i ndeks 118 Kr op 107 Lemmer 100 For yder l i ger e opl ysni nger kont akt di n l okal e avl sr ådgi ver el l er Poul Bech Sør ensen, t el COGENT EUROPE Postbus AB HUISSEN - NL tel fax info@cogentnl.com

24 24 Sortbroget Kvæg Racens Toptyre Af Jacob Edstrand, Dansk Kvæg Jacob Edstrand Sjældent har vi oplevet så lille tilgang af nye tyre, der kan konkurrere med de gamle tyre i tabellen SDM s toptyre. En stor del af de nye tyre har i S-indeks, og stadig er der mange gode tyre, der er positive for CVM. Generelt er Y-indekserne for de kendte ældre tyre faldet, hvilket er udtryk for fremgang for racen som helhed et positivt problem. Med start af Kvægalvsforeningen Danmark januar 2003 vil resultatet af kvægavlen for SDM de første år være en følge af det grundige og dygtige arbejde, der allerede er udført i de fusionerende foreninger. Når avlsdyrene fremover skal vælges, kunne man forestille sig lidt større spredning, hvor køer, der f.eks. gennem flere laktationer og eventuelt udstillingsmæssigt har gjort det fantastisk, kunne være tyremoremner. Der er ingen grund til, at vi tegner f.eks. 5 kontrakter på den samme kvie. Lad os lave to kontrakter som kvie, og andre tre hvis hun som 1. eller 2. kalvs ko lever op til forventningerne. På tyresiden må vi også forsøge at finde anderledes afstamninger, for allerede nu kender vi alle til problemet med stigende indavl. Det bliver udfordringen de næste år. Forbedring af mælkens sammensætning Som situationen i dag er for den almindelige kvægbruger, er det indtægten fra mælken, der bringer brød på bordet. Fremover har Arla lagt op til en ændring af afregningsmodellen, hvilket vil øge fokus på sammensætningen af mælken. Mælkens sammensætning bestemmes først og fremmest af koens avlsmæssige egenskaber, men på kort sigt er det fodringen, der er afgørende. Det kræver tålmodighed at ændre mælkens sammensætning avlsmæssigt, da der er stærk sammenhæng mellem de enkelte komponenter i mælken. Det betyder, at avlsmæssig forbedring af køernes proteinydelse ofte vil medføre en stærk for - øgel se af mælkemængden. På lang sigt vil det dog være muligt at dæmpe mælkeydelsen samtidig med, at fremgangen i protein forbliver nogenlunde uæn dret. Endnu en udfordring for SDM, der dog gennem de seneste 10 år har avlet efter udviklingen i pris - forholdet for fedt og protein, så det i dag passer udmærket til den nye afregningsmodel. Tabellen over toptyrene Trods mange registreringer siden sidste SDM-blad i august, er der i tabellen over toptyrene ikke mange nye tyre. Desværre er der også tyre fra sidste blad, der ikke kan leve op til forventningerne. Igen må vi alle huske på, at sikkerheden på de første tal på tyrene er forholdsvis lille. Ligeledes kan vi konstatere, at tyrene, der topper tabellen, stadig er de samme dog med en enkelt højdespringer. De nye tyre spreder sig over tabellen med S-indekser mellem 108 og 111. Tyre, der er kategoriseret ny, og de ændringer der er omtalt, er i forhold til Sortbroget Kvæg 3/02. Nye tyre Højedespringeren, der ligger på niveau med flere af de kendte brugstyre, er VAR Doyle TV (Amaretto Dannix) med S-indeks 111 og Y-indeks 106 (85%

25 Sortbroget Kvæg 25 VAR DOYLE Størrelse Kropsdybde 1,3 stor -1,6 lille Brystbredde -1,3 smal Malkepræg Overlinie 1,0 åben 0,5 stram Krydsbredde 1,2 bredt Krydsretning -0,5 opsvajet Hasevinkel Hase stilling 1,5 kroget 1,0 parallelle Hase kvalitet 1,2 ren Knoglebygning 0,3 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd -0,6 lav 1,0 fast 0,9 bred 0,7 hø j 0,7 stærkt Yverdybde 1,0 højt Pattelængde 0,3 korte Pattetykkelse 0,1 tykke Forpatteafstand Bagpatteafstand 0,7 tæ tstillede 0,4 tæ tstillede Beregnet den: døtre i 61 besætninger S-indeks: 111 S (TV Opdr.: CARSTEN LAURIDSEN, LINDAGERGÅRD GALTHO, TISTRUP Kø dproduktion Kødproduktion: 102 Tilvækst: 104 Slagteform: 100 Brugsegenskaber Malketid: 104 Temperament: 97 Far: AMARETTO Kælvning og reproduktion Fødselsindeks: 98 Kæ lvningsevne: 108 Hunlig frugtbarhed: 100 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 102 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 40 døtre i beregningen af eksteriørtallene MF: DANNIX Ydelse Y-indeks: 106 (85%) M-indeks: 108 F-indeks: 109 P-indeks: 105 Fedt % 0,04 Protein % -0,09 Krop 104 Lemmer 103 T Rebus CV (H Tornedo B Mountain) med Y- og S-indeks 110 er desværre bærer af CVM. T Rebus er ellers en tyr med høje ydelsesanlæg. Lidt længere nede i tabellen finder vi T Pavia TV (Lord Lily E Celsius) med S- og Y-indeks 108 (85% sh.). Han er en lidt æl - dre tyr, der fra starten ikke hav- Malkeorganer 108 sh.). Han fik beregnet avlsværdital første gang i september 2002, og har siden løbende forbedret sig specielt avlsværdi for lemmer, der er steget 5 enheder til 103. Der er nu bedømt 68 døtre i 61 besætninger. VAR Doyle avler store, lidt smalle og malkeprægede køer med let krogede lemmer af god hasekvalitet. På nær lidt tætstillede bagpatter er yveret positivt for alle egenskaber tæt på racens avlsmål. De funktionelle egenskaber ligger omkring 100, dog er temperament 97. Indeks for kælvnings - evne er 108, hvilket vidner om, at døtrene har let ved at kælve. VAR Doyle (Amaretto Dannix) har S-indeks 111 og Y-indeks 106. Døtrene har rigtig gode malkeorganer, de kælver let og har udmærket yversundhed. Denne datter er fra Ejnar Mathiesen, Nørre Nebel. Foto: Elly Geverink.

26 26 Sortbroget Kvæg V DAHL S (TV Opdr.: KR O DAHLGAARD, HARRING SØGÅRD, SNEDSTED Kø dproduktion Kødproduktion: 101 Tilvækst: 103 Slagteform: 100 Brugsegenskaber Malketid: 99 Temperament: 106 Størrelse Kropsdybde 0,2 stor -0,2 lille Brystbredde -1,1 smal Malkepræg Overlinie 1,3 åben 0,9 stram Krydsbredde -0,1 smalt Krydsretning -0,8 opsvajet Hasevinkel Hase stilling 1,3 kroget 0,0 parallelle Hase kvalitet -0,9 fyldt Knoglebygning -0,7 grov Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd -0,1 lav 0,4 fast -0,7 smal 1,0 hø j -1,1 svagt Yverdybde -0,3 dybt Pattelængde 0,6 korte Pattetykkelse 0,7 tykke Forpatteafstand Bagpatteafstand 0,3 tæ tstillede -0,3 vidtstillede Beregnet den: Far: LORD LILY Kælvning og reproduktion Fødselsindeks: 99 Kæ lvningsevne: 104 Hunlig frugtbarhed: 101 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 107 Sundhed i øvrigt: 102 Holdbarhed: Der indgår 47 døtre i beregningen af eksteriørtallene MF: G SLOCUM Ydelse 91 døtre i 80 besætninger M-indeks: 107 F-indeks: 109 P-indeks: S-indeks: 111 Y-indeks: 108 (89%) Fedt % 0,08 Protein % 0,00 Krop 102 Lemmer 95 Malkeorganer 102 de høje nok indekser. Så ledes havde han ved beregningen i oktober 2002 et S- og Y-indeks på 105. På kropssiden ligger T Pavia et stykke fra avlsmålet, mens lemmerne er på gennemsnittet og malkeorganerne opnår 103. Fødselsindeks og kælvningsevne er på henholdsvis 107 og 106. HMT Jordle TV (Lord Lily E Celsius) følger umiddelbart efter. Han avler lidt små køer med parallelle lemmer og rigtig god klovhældning. Yveret er på gennemsnittet for racen. Ændringer blandt ældre tyre I sidste SDM-blad blev omtalt flere lovende tyre, og kort kan nævnes, at T Plaza er faldet fra S-indeks 111 til 105 pga. fald i Y-indeks fra 111 til 106. Knap så drastisk er det gået for T Njal, der er faldet fra 110 til 107 i S-indeks og RGK Atlas fra 109 til 107. (Fortsættes side 29) V Curtis (Cash Mountain) ligger på Top-listerne i en lang række lande i kraft af et suverænt ydelsesniveau og gode allround-egenskaber i øv rigt. Denne datter er fra Hans Peter Philipsen, Sønderborg. Foto: Elly Geverink.

27 SDM TOPTYRE DECEMBER 2002 (S-indeks min. 108) Ny Ny Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far V Bojer (TV (92) Ked Juror T Funkis (TL (99) R Leadman VAR Calano (TV (94) Ked Juror V Curtis (TV (88) East Cash V Dahl (TV (89) Lord Lily V Carry (TV (91) C Zack VAR Doyle (TV (85) Amaretto T Officer (CV (88) Lord Lily VAR Varan (TV (99) R Leadman T Laluffe (CV (92) E Labelle T Rebus (CV (77) H Tornedo T Najade (TV (93) Esquimau T Noomi (TV (89) East Cash T Pyrus (TV (87) Lord Lily T Paris (CV (87) Fatal RGK Adrian (TV (88) Esentation V Canossa (TV (88) E Labelle V Cromwel (TV (92) VAR Troy V County (TV (88) East Cash V Chrysler (TV (92) Esquimau V Detektor (TV (87) Lord Lily T Lambada (TV (91) E Celsius VAR Camaro (TV (94) Dombinator VAR Corona (TV (92) Evreux Cle V Duster (TV (90) East Cash T Fænrik (TV (99) Tesk-Holm T Pavia (TV (85) Lord Lily T Marcus (TV (91) E Labelle HMT Jordle (TV (83) Lord Lily VE Estro (TV (90) Lord Lily CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom Ny Ny Ny Ny Sædimporttyre (S-indeks min nye tyre publiceres i 12 mdr.) Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far H Apollo (CV (97) Ulk Wayne E Addison (TV (94) B Mountain Casparius (84) East Cash H Boudewin (CV (97) War Gene L Sunshine (* (80) Lord Lily HA Manfred (TV (85) O B Cubby P Decision (TV (87) H Bellman RIE Idelly (* (86) Lord Lily W Convince (CV (93) Emp Elton Raimon (TV (84) H Raider Basar (TV (98) Belt Com Lee (TV (85) H Raider R Lantz (CV (92) N Luke F Man Zoro (89) L Mandel Am Maestro (86) S Mason Sae Paris (* (86) Lucky Leo CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom

28 TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks V Bojer T Funkis VAR Calano V Curtis V Dahl V Carry Fedtprocent T Pyrus ,49 T Paris ,47 VAR Camaro ,40 VAR Calano ,37 T Fænrik ,37 VAR Varan ,32 Yversundhed T Funkis V Bojer V Dahl VAR Calano VAR Camaro VAR Varan Krop VAR Varan T Laluffe VAR Calano VAR Camaro RGK Adrian V Detektor Y-indeks V Curtis RGK Adrian T Laluffe T Rebus V Canossa V Dahl Proteinprocent T Paris ,25 V Carry ,16 T Fænrik ,14 V Duster ,14 VAR Calano ,10 VAR Corona ,10 Kælvningsevne VAR Calano T Laluffe V Bojer VAR Doyle T Funkis T Najade Lemmer T Funkis T Najade VAR Camaro T Officer HMT Jordle VAR Varan P-indeks V Curtis T Rebus T Laluffe RGK Adrian T Pavia V Dahl Hunlig frugtbarhed VAR Calano V Cromwell VAR Corona V Crysler V Carry T Noomi Fødselsindeks T Pavia V Bojer VAR Camaro T Noomi V Duster VAR Calano Malkeorganer T Officer T Fænrik T Noomi T Lambada V Bojer VAR Calano Malketid V Curtis V Chrysler T Pyrus V County V Duster T Officer Temperament T Lambada V Carry T Najade T Fænrik V Dahl HMT Jordle Holdbarhed T Funkis VAR Varan T Fænrik V Bojer T Marcus V Cromwell

29 Sortbroget Kvæg 29 Af de yngre tyre, der formår at holde indekserne, bør nævnes V Detektor der fastholder sine tal på S-indeks 109 og Y-indeks 105. Se i øvrigt artiklen om V Detektor andetsteds i bladet. T Pyrus og T Paris CV er begge tyre, der er steget til 110 i S-indeks og topper hitlisten for fedtprocent, mens T Paris også topper hitlisten mht. proteinprocenten. Desværre er T Paris CVM-bæ rer. Hos de ældre tyre i toppen af tabellen, er det generelle billede et fald i S-indekset pga. fald i Y- indekset. De betyder at udviklingen for ydelse er meget positiv for racen som helhed, hvilket kommer alle sortbrogede mælkeproducenter til gode. På det funktionelle område er ændringerne både positive og negative, men ikke særlig store. Det bør nævnes, at V Dahl er steget 3 enheder i yversundhed til 107, hvilket også ses på hitlisten. T Najade er desværre faldet 4 enheder i hunlig frugtbarhed til 102. Importtyre I tabellen over importtyrene er medtaget tyre, der har fået beregnet avlsværdital siden sidste blad. Desværre skal kravet til S- indeks sættes meget ned i forhold til kravet til de danske tyre, for at få alle importtyre med i tabellen. Nye tyre Casparius (East Cash Belt) med S-indeks 109 og Y-indeks 106 er den af de nye tyre, der gør det bedst. Casparius avler store køer med lidt stram overlinie, lemmerne er noget krogede med lidt væskefyldt has. Yveret er højt ansat med stærkt yverbånd, og patteafstanden rigtig god. De funktionelle egenskaber er generelt til den positive side. Raimon (H Raider T Blackstar) er med S-indeks 105 og Y- indeks 104 og de funktionelle egenskaber omkring 100 en god gennemsnitstyr. Nederst i tabellen finder AM Maestro (S Mason War Gene) med S-indeks 94 og Y-indeks 96, og SAE Paris (Lucky Leo Dombinator) med S-indeks 92 og Y-indeks 92. Et alt for lavt niveau. Ændringer blandt de kendte tyre H Apollo CV topper stadig tabellen. Ydelsesmæssigt er han pt. racens klart førende tyr. Dog er han faldet 3 enheder i hunlig frugtbarhed. E Addison TV er stadig en fornuftig tyr, som er steget både i krop, lemmer og temperament, men desværre faldet 6 enheder i lemmer til 92. R Lantz CV er den tyr, der er faldet mest i S-indeks 3 enheder til 103. Ydelsesmæssigt er han godt med, men de funktionelle egenskaber trækker S-indekset langt ned. W Convincer CV stiger 5 enheder i Y-indeks til 108, men falder samtidig fra 96 til 91 i yversundhed og fra 104 til 99 i malkeorganer. Brug importtyrene med omtanke, og sæt ikke forventningerne for højt. Husk at spørge en even - tuel sædsælger om de danske avlsværdital, eller omregnede interbulltal, når du vælger tyrene. n

30 Marshall The way to GO! Mandel x Southwind x Ned Boy NR. 6 på TPI listen i USA. Tyrefar i 14 forskellige lande Meget høj ydelse samt super malkeorganer Ricecrest Marshall Megan Windrose Marshall Leotie CVMnegativ Stb. Nr DK. Avlsværdi Ydelse (Nov. 2002) Sikkerhed 79% % Fedt -0,24 % Protein 0,03 M-indeks 116 F-indeks 109 P-indeks 115 Y-indeks 113 DK. Eksteriør (Nov. 2002) Krop 100 Lemmer 96 Malkeorganer 107 aaa-code Antumerweg 5, 9893 TA Garnwerd Kontakt: Ole Nielsen Tel.: Fax: eller din lokale kvægavlsrådgiver

31 SDM - Dansk Holstein 2001/2002 Af Erik Ørnsbjerg Johansen Sortbroget Kvæg 31 Årsopgørelsen viser, at SDM - Dansk Hol - stein har et stabilt koantal i forhold til sidste år. Med ydelseskontrollerede køer er der kun 496 færre end i 2000/01. SDM udgør nu 71,3% af Danmarks kobestand og har dermed øget sin andel med hele 1,4%. Ydelsen fortsætter med at stige og nærmer sig de kg mælk i gennemsnit. Indholdet af fedt og protein er stort set uændret set i forhold til året tidligere, men der kan forventes en faldende fedtprocent som følge af den genetiske udvikling for denne egenskab. Den samlede ydelse af fedt + protein er nu 628 kg en stigning på 8 kg. At SDM fortsat øger sin popularitet ses også af tallene vedrø - rende insemineringerne i Danmark. Her er andelen for SDM 73,8%, og SDM er den race, der har haft den mindste tilbagegang, 2,5%. Den såkaldte avlsmasse er således intakt og vil være med til at styrke SDM s muligheder for en fortsat positiv udvikling. Der er nu tæt på 80 køer pr. besætning, hvilket er en øgning med næsten 6 køer. Det understreger den hastige strukturudvikling, kvægbruget er inde i. En tyremor, som gennem en god egenpræstation har bevist at kunne leve op til forventningerne, er trods alt bedre end spekulation i såkaldte papirindeks. Udfordringer er der nok af Den meget høje ydelse stiller store krav til driftledelsesniveau. Her er det specielt omkring reproduktion. Ved meget høje ydel ser vil køerne blive vanskeligere at få med kalv. Adskillige forsøg, bl.a. vist ved Verdenskongressen 2000, peger på, at den grundlæggende frugtbarhed hos Holstein Friesian ikke er væsentligt forandret. Dette begrundes blandt andet i, at der ikke er set nogen forringet frugtbarhed for kviernes vedkommende. Derimod er det et faktum, at overalt i verden observeres et længere kælvningsinterval hos køerne. Produktionsvilkårene er dog af vidt forskellig karakter, og i Danmark er vi forskånet for varmestress, som er en kendt faktor til, at køerne ikke bliver med kalv. Den enorme ydelsesfremgang har betydet, at der skal færre køer til at producere den samlede kvota, og derfor har der været tilstrækkeligt med kvier på trods af et lidt længere kælvningsinterval. Dette er imidlertid ikke en holdbar løsning, og der skal ses med stor alvor på, at reproduktionsegenskaberne hos de højtydende kø - er ikke forringes. Det er naturligvis utilfredsstillende, at prisniveauet på højkvalitetskælvekvier har været lavere end det, det reelt har kostet at opdrætte dem. Vi kan næppe forvente, at der i de kommende år vil være et tilsvarende stort overskud af kvier til rådighed, og det bliver derfor af endnu støre betydning, at reproduktionen og opdrættet af kvier foregår på en optimal måde. Der skal derfor i de kommende års avlsindsats lægges større vægt på køernes kælveevne, samt et krav om at både tyrefæd - re og tyremødre har en højere avlsværdi for sundheds- og reproduktionsegenskaber, end det vi har set i de seneste år. På trods af en meget stor omtale og debat vedrørende avlen for sundhed/reproduktion kan det konstateres, at i det valg af tyrfædre og de afstamninger, der ligger bag tyremødrene, har det overordnede avlsarbejde ikke betragtet sundheds- og reproduktionsegenskaberne som væsentlige selektionskriterier. Dette bør der gøres noget ved, så vi kan fastholde avlsmålet om, at køerne skal være højtydende, velfungerende. Her er en problemløs drægtighed og kælvning en væsentlig forudsætning. Kvierne har fortsat en høj alder ved kælvning 28,6 mdr., og gentagne undersøgelser har gennem årene vist, at kælver kvierne i en alder af mdr., får de samtidig en længere

32 32 Sortbroget Kvæg Erik Ørnsbjerg Johansen. produktionstid og en samlet længere levetid, end det der er tilfældet for kvierne i dag. Uanset om prisen på kælvekvier har været meget lav, er det fortsat en afgørende faktor i bedriftens øko nomiske udvikling, at der er tilstrækkeligt med kvier til rå - dig hed og gerne et overskud, som kan sælges. De øgede krav til et endnu lavere celletal samt kravet om frihed for salmonella understreger vigtigheden af at have tilstrækkeligt med gode kvier til rådighed. Avlsarbejdet skal sikre racens fortsatte positive udvikling, og der skal ses med alvor på det meget høje slægtskab, der er mellem racens potentielle avlsdyr. Vi har i det seneste år konstateret en øget frekvens af kvier med såkaldte blinde patter (manglende åbning i pattekanal eller yvercisterne). Dette skal der ses på med alvor, og det er endnu ikke klarlagt, om der en tydelig avlsmæssig indflydelse, men erfaringen viser, at det er efter specielle tyre, der findes en høj - ere frekvens af kvier med defekte pattekanaler. Egenskaben er ikke ofret særlig stor opmærksomhed i alvsarbejdet, men avls - ledelsen for SDM Dansk Holstein har drøftet vigtigheden af at få disse forhold belyst nærmere. SDM s fortsatte fremgang og fremmarch vidner imidlertid om, at racen er så kvalitetsmæssigt stærk, at de her nævnte udfordringer bliver løst. Budskabet er enkelt: Vær ikke bange for at gå efter afstamninger, som indeksmæssigt godt kan være tilfredsstillende, selv om det ikke er kendte navne. Vær ikke bange for at anvende ældre tyremødre, når indekserne er i orden. En tyremor, som gennem en god egenpræstation

33 Sortbroget Kvæg 33 Tabel 1. SDM s udvikling i ydelse, antal køer og insemineringer siden Mælk Fedt Protein Kg Kontrollerede køer kg % kg % kg F+P Antal % Antal Ins , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 2. Livsydelseskøer 2001/2002. Min kg mælk i livsydelse. Med kendt afstamning Ydelse kg % kg % kg kg fedt Ejer Ckrnr Født Far mælk fedt fedt prot. prot. + prot. Peder Pedersen, Herrup /04-85 JY WILOW , , Søren Bojer, Jelstrup /12-91 H STARDOM , , Carsten Christensen, Søndersø /08-87 HV TOPAS , , M. og T. Christensen, Nibe /10-87 JY WILOW , , Karl Simensen, Nibe /03-85 VE ARAL , , Per Østerrøgild, Brovst /10-84 BELL , , Ingrid & Jens Risager, Guldborg /11-89 NJY HUBERT , , Allan Jørgensen, Gredstedbro /06-87 SPIRIT , , Henning Bjerre Lauridsen, Ribe /04-90 NJY HUBERT , , Kristian Kjærgaard, Viborg /04-87 KINGWAY EV , , Peter M. Mathiesen, Bolderslev /06-90 CHIEF MARK , , Hans Peter Hornbjerg, Aars /10-89 L HAWKEYE , , har bevist at kunne leve op til forventningerne, er trods alt bedre end spekulation i såkaldte papirindeks. Hermed sagt at sikkerheden i udvælgelsen af både tyrefædre og tyremødre skal prioriteres højere frem for jagten på et hurtigt generationsinterval. Forventningerne forandres Også inden for kvægavlen ændrer forventningerne sig i takt med racernes udvikling. Hvis det engang var et mål, at kvierne skulle kunne opnå en dagsydelse på 30 kg mælk, er det i dag en selvfølge, og der er eksempler på kvier, som yder op mod 50 kg mælk om dagen. Hos SDM Dansk Holstein er forventningen om en høj ydelse derfor en selvfølge. Det er den også på de eksportmarkeder, hvor SDM Dansk Holstein skal operere. Heldigvis får vi generelt positive tilbagemeldin-

34 34 Sortbroget Kvæg Tabel 3. Højestydende SDM-køer 2001/2002. Min kg fedt & protein. Med kendt afstamning Indekser kg % kg % kg kg fedt Ejer CKR.-nr. Y S Far mælk fedt fedt prot. prot. + prot. Ove Lykke Andersen, Grenå M AEROSTAR , , Tirsvad-Anderstrup, Skørping LUKAS , , Jan & Diny Langedijk, Bylderup-Bov U NICK , , Jan & Diny Langedijk, Bylderup-Bov FATAL , , Søren Bojer, Aars EAST CASH , , Peder Kappelgaard, Thisted T JENSEN , , M. & T. Christensen, Nibe HMT TEGL , , Hendrik W..F Wiltink,Ovtrup ZAN ROYAL , , I/S Fruergård, Højslev EAST CASH , , Torben Kragh, Henne E CELSIUS , , Tirsvad-Andestrup, Skørping FECAMP , , Søren Bojer, Aars E CELSIUS , , Mogens Nissen Kjær, Ribe DANNIX , , Tirsvad-Andestrup, Skørping L WINCHEST , , I/S Vitvedgård, Skanderborg VAR VARAN , , Jens Pedersen, Thele ESQUIMAU , , Vagn Bech, Hadsund LORD LILY , , Søren Bojer, Aars FECAMP , , ger om de dyr, der eksporteres, men forventningerne til robusthed og frugtbarhed bliver her større og større, og der skal gø - res en indsats. De imponerende ydelser Som det fremgår af tabel 2 er listen med køer, der har opnået en høj livsydelse, mere imponerende end nogensinde. I det forgangne år har der været hele 12 køer med en livsydelse på over kg mælk sidste år var der 9 køer, som havde en ydelse over kg. Den generelle levetid for SDM-køerne styrkes gennem det avlsarbejde, der foregår, men det er imponerende, at flere og flere køer kommer over den magiske grænse med en ydelse på over kg mælk. I tabel 3 er vist en oversigt over de højestydende køer, og grænsen er i år sat ved kg fedt + protein. Også her bliver listen længere, og det er endnu engang imponerende at se, at hidtidige ydelsesrekorder bliver slået. I år er det ko nr. 958 fra Svend O. Lykke Andersen i Grenå, der topper listen med en ydelse på kg fedt + protein. Denne ko er i år hædret som en af årets avlskøer, og det er imponerende som denne Aerostar-ko fortsætter med at udvikle sig. I tabel 4 er listen over de højestydende besætninger vist, og endnu engang er det Søren Bojers besætning, der ligger høj - est. Også de større besætninger fremviser imponerende resultater, og tabellen overlades til selv - studium. Der ligger en stor daglig indsats bag disse resultater, i den udfordring det er at drive et moderne malkekvægbrug. SDM Dansk Holstein har haft et godt år med fantastiske ydelsesresultater og et meget flot Landsskue. Derfor skal vi ønske hver andre et godt nytår, for udfordringerne er som nævnt større end nogensinde. Personligt vil jeg også gerne sige tak for de mange gode oplevelser, som min tid som landskonsulent har bibragt mig. Der er i den sortbrogede avl en stor interesse (Fortsættes)

35 Sortbroget Kvæg 35 Engslevgård Royal Pattie VG M 391 F 364 P M 518 F 396 P M 561 F 481 P (Forv.) Pattie har været på Future Genetics Pattie er moder til Patricia Vil blive skyllet ved Merdrignac Pattie er ud af T Laluffe, V Clive & ØDA Leman familien Zan Royal x Lexus x Belt x Pontiac x Wilow Begge køer, som er afbilledet ovenfor, afspejler den avlsfilosofi, der har givet to brugstyre: T Laluffe og V Carry. De kommer ud af en kofamilie med god type, hvor 4-5 generationer bagud alle har 4 eller flere laktationer med høj ydelse. For yderligere information: Engslevgård Win Patricia EX Dage 7133M 298 F 244 P Patricia er international tyremor Patricia vil blive skyllet ved Champion Patrica kombinerer høj ydelse med god fedt og super protein Patricia kan blive skyllet med en tyr efter eget valg Winchester x Zan Royal x Lexus z Belt x Pontiac x Wilow Jens Oluf Madsen Engslevgård Holstein Tlf Fax Jensoluf@mail.tele.dk BESØG AGROMEK 2003 I MESSECENTRET I HERNING JANUAR 2003

36 36 Sortbroget Kvæg Tabel 4. Højestydende SDM-besætninger 2001/2002 Kg Kg % Kg % Kg fedt Navn Årskøer Mælk fedt fedt prot. prot. + prot årskøer Søren Bojer, Aars Niels Erik Larsen, Åbybro Verner Møller, Bjerringbro årskøer Aage Villumsen, Løgstrup Allan Kjær Simonsen, Storvorde Christian Christensen, Tjele Jens Pedersen, Tjele I/S Raunlund, Randers Ole Jensen, Frederikshavn Jørgen Jensen, Sindal Leif Rysgaard Andersen, Snedsted Kresten Andreasen, Saltum Anders Hvid Pedersen, Them Niels Peter Ladegård, Vejen Iver H. Schmidt, Rødding Johannes Brokholm, Fårvang Gert Bülow, Store Merløse Henning Bjerre Lauridsen, Ribe årskøer Anton Jessen, Årre Vagn Bech, Hadsund Niels & Henning Nørgaard, Fårup Torben Kragh, Henne Jens Klinge, Knebel Søren Christensen, Skjern Ecco Farmen, Tønder Hedelund I/S, Aalestrup Claus Fink Jørgensen, Aabenraa Kurt Larsen, Tylstrup Leif Pedersen, Tjele Bjarne Hansen, Spjald Anne Overgaard, Bindslev I/S Fruergård, Højslev Erik Andersen, Kjellerup Erik Bjørnholt Andersen, Kjellerup Sven Kjær, Struer Karin & Henrik Jørgensen, Give Per Høgh, Møldrup Arend Beijering, Åbybro Over 100 årskøer Tirsvad Anderstrup, Skørping Marcel van den Hengel, Skærbæk Mogens Nissen Kjær, Ribe Anders Rødkjær, Sindal I/S Vitvedgård, Skanderborg Hans Peter Hornbjerg, Aars Hendry Pool, Brande Gudmund Kristensen, Janderup Vestsj Svend Enevoldsen, Rødding I/S Nordgård, Jordrup I/S Solbakken, Åbybro Flemming V. Pedersen, Faaborg Gerdje & Toon van Loon, Sindal Niels Arne Andersen, Aalestrup I/S Mosegård, Agerbæk Kent & Gunnar Andersen, Tårs I/S Hans & Niels S. Thysen, Skærbæk Asmus Petersen, Christiansfeld Esben Christensen, Vejen Gl. Neergaard I/S, Thisted

37 Sortbroget Kvæg 37 og styrke for at udvikle racen. Ganske vist er der en benhård kommerciel interesse, men glæden, stoltheden ved at kunne fremavle disse fantastiske køer er det, der driver kvægavleren på trods af større og større krav fra alle sider. n SDM udgør nu 71,3% af Danmarks kobestand, og de kontrollerede SDM-køer yder i gennemsnit næsten kg mælk. Ca. halvdelen af køerne producerer i dag i moderne løsdriftsstalde. Foto: PBS. Roy Juror Aerostar Mark Dansk ABS Pris per strå: 275,00 dkr Ved køb af 10 x Roy 25% rabat. Sky-Vu Jordan Lucy EX91,3Y, datter af Roy. Den bedste tyr i type genetik i dag Total type:+ 2,90 Yverscore: + 2,85 Super afstamning: Juror Aerostar Kvietyr Sky-Vu Jordan Lucy EX91,3Y, datter af Roy. Ejer: Paul Sr.,Paul Jr. en Jenny Trapp,Hastings,MN,USA. TILBUDS TYR Ring for mere information til Dansk ABS:tel.: , fax: eller Salgsagent,Sønderjylland / Øerne:Heemskerk Danmark Aps:tel.:

38 38 Sortbroget Kvæg Forskellen mellem toptyrene mindskes Af Poul Bech Sørensen, SDM Dansk Holstein De internationale avls værdital i november bød ikke på mange nye stjerneskud på Hol stein-himlen og forskellen mellem toptyrene mindskes fortsat. Desuden er ifølge de nyeste data fra fra Interbull stadigt færre udenlandske tyre overlegne i forhold til de danske. Tabel 2. Avlsmæssigt niveau for eksteriør egen - skaber, Holsteingruppen, Interbull 11/02 Krop Lemmer Malkeorganer Land Antal Gns. Spred- Gns. Spred- Gns. Spredning ning ning Canada Tyskland USA Danmark Sverige Italien England Frankrig Holland Tabel 1 viser det avlsmæssige niveau for ydelse i en række af de lande, der samarbejder i Interbull. Ydelsen er den egenskab, man kan omregne mellem landene med størst sikkerhed, da det er en klart defineret og målbar egenskab. Sammenhængen (korrelationen) for ydelse mellem de fleste lande ligger omkring 90% størst hvis der anvendes samme beregningsmodel (laktations- eller testdagsmodel) i de lande, som sammenlignes. Indtil videre anvender Canada, Tyskland, Holland og Finland testdagsmodel, men flere lande følger efter i 2003 heriblandt også Danmark. Som det fremgår af tabel 1 har kun Holland og England højere avlsmæssigt niveau for ydelse end Danmark. Med et gennemsnitligt Y-indeks på Tabel 1. Avlsmæssigt niveau for ydelsesegen - skaber, Holsteingruppen, Interbull 11/02 Land Antal M- F- P- Y- Y-indeks indeks indeks indeks indeks spredning Holland England Danmark Frankrig Italien USA Sverige Canada Tyskland Finland ,3 ligger Danmark klart foran lande som Canada, Tyskland, Italien, USA og Sverige. Sammenligner vi i tabel 2 det avlsmæssige niveau for eksteri - ør, ligger Canada i front specielt for egenskaben krop med et gennemsnit på 103,7. De danske Holstein-tyre kommer ind på en flot andenplads for lemmer med et gennemsnit på 100,1. Kun Danmark og Canada ligger på mindst 100 i gennemsnit for både krop, lemmer og malkeorganer. Den stærke fokus på ydelse i avls målet i Holland har betydet at niveauet for eksteriør for de hollandske tyre nu ligger lavest af de lande, vi normalt sammenligner os med. Lidt overraskende er det måske også, at Italien og Frankrig ligger klart bagefter Danmark for lemmer og malkeorganer. Ser vi på niveauet for S-indeks i tabel 3 ligger de 636 danske tyre forrest i feltet med et gen-

39 Sortbroget Kvæg 39 Cogent Courier TV (Fatal Celsius Elton Ned Boy) er blandt verdens bedste ydelsestyre med Y-indeks 114 og P-indeks 118. Han er afprøvet i England og bliver den første tyr i Danmark, hvorefter der kan tilbydes kønssorteret kviesæd. Men med 3 Bell i afstamningen flytter nissen mon med i form af negativ yversundhed? nemsnit på 100,6 skarpt efterfulgt af 968 hollandske tyre med 100, amerikanske tyre følger efter med 99,3 og herefter er der et spring ned til de øvrige lande. På under Landbrugsinfo, Kvæg og Avl, er det muligt at se toplister med omregnede Interbull-tal på udenlandske tyre. Tabel 4 på side 40 viser et uddrag af den internationale top S- indeks liste. Hvor ofte nye avlsværdital? De fleste lande publicerer avlsværdital 4 gange årligt. Flere lande, heriblandt Holland, overvejer ligesom Tyskland at reducere antallet af årlige beregninger af avlsværdital til 3 eller må - ske endda 2 gange årligt, som tidligere var international standard. I Danmark er vi gået den modsatte vej med hele 8 årlige beregninger. Nye avlsværdital hver 6. uge som i Danmark kræ - ver betydelige resurser til beregning af avlsværdital, opdatering af informationsmateriale, avlsplaner og dermed tidsforbrug for både rådgivere og kvæg brugere. Måske bør vi overveje også at skære i omkostningerne på dette område og reducere til 4 årlige beregninger. Dette vil desuden passe med Interbulls terminer. Men inden vi træffer beslutning herom, kunne vi spørge, hvad kvæg brugeren ønsker. I sidste ende er der kun ham til at betale. Samtidig bør vi overveje at hæ - ve kravet til sikkerheden på avls - værditallene, inden en tyr offentliggøres første gang. Herved fristes kvægavlsforeningen ikke til at sætte en tyr på brugsplanen, hvis døtre alligevel ikke lever op til forventningerne læn - gere henne i laktationen. (Fortsættes) Tabel 3. Avlsmæssigt niveau for S-indeks, Holstein - gruppen. Tyre født i 1996 eller senere Land Antal Gennemsnit Spredning Danmark Holland England USA Tyskland Italien Sverige Frankrig Canada Finland

40 40 Sortbroget Kvæg Tabel 4. Top S-indeks Interbull 11/02, uddrag tyre uden dansk afprøvning. Rangeret for S-indeks Land Navn Far navn M- F- P- Y- Ændr. Sh Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændr. ind. ind. ind. ind. Y sundh. mer org. ind. USA R MARSHALL L MANDEL USA V OZZIE CV LORD LILY DEU MANAT L MANDEL USA T-B STEVEN (død) D JABOT DEU JURASSIC KED JUROR NLD LORD BAILEY (ny) LORD LILY ITA A FORD KED JUROR ITA R CAPRI KED JUROR DEU RAUTE S RUDOLF CAN C CHAMPION S RUDOLF DEU RAMOS S RUDOLF NLD L ABRIAN CV E LABELLE DEU ZECHER Z ZEBO FRA JESTHER CV B MOUNTAIN USA W MACHOMAN CV S RUDOLF DEU RIVERLAND S RUDOLF ITA C P MTOTO R PRELUDE DEU JUOTE KED JUROR NLD HOLM CASSA (ny) EAST CASH (ny) FRA MONZA N LUKE FRA MERDRIGNAC E LABELLE USA G PIPPEN CV EMP ELTON DEU LANDHERR LORD LILY DEU EMINENZ ESQUIMAU CAN S RIDLER S RUDOLF USA KLASSIC MERRIL LYNCH L MERRIL USA W GARTER PROJECTOR USA M TRENT M BELLWOOD USA S DUTCHBOY M BELLWOOD USA DE-MATT TEAMSTER (ny) RUDOLF USA B-M BOMBAY L MANDEL NLD S SINATRA LORD LILY NLD E IMPULS LORD LILY ITA F BRITT S RUDOLF ITA B LAIBERT M BELLWOOD NLD N DUSTIN EVEREUX CLE USA S MAGNA E AIRLINER USA COYNE-F PATRON BEAVER B PATRON CAN S INQUIRER KED JUROR USA B SABRE B PATRON NLD H GRANDPRIX LORD LILY DEU BLAUER BONATUS USA S FORBIDEN MJR EMORY USA MR SHIPS P-C DUSTER NLD HUNTER LORD LILY DEU DERBY D DESIGN USA S MORTY S FORMATIO NLD E SLOGAN B MOUNTAIN DEU ZUNDER C ZACK CAN R STONEHAM LEADERSHIP CAN C STORMATI M STORM CAN COM LHEROS S MASON CAN G TRIBUTE M STORM SWE BJÖRNUNG EAST CASH SWE STALLBERG Z ZEBO NY SWE AMIRAL FATAL SWE GUBBILT-ET E CELSIUS FRA JOCKO BESN BESNE BUCK GBR COGENT COURIER FATAL

41 Sortbroget Kvæg 41 Lord Bailey TV (Lord Lily Labelle) er med S-indeks 112 og Y-indeks 108 ny toptyr i Holland. Bailey avler meget store køer med bredt, let hældende kryds og tilfredsstillende lemmer og malkeorganer. Foto Alex Arkink. Holland Holland nåede ikke at sende eksteriør-data til Interbull pga. computerproblemer, og det er derfor augusttallene for ekste ri - ør, der er omregnet igen. Bedste nye Holland Geneticstyr er Lord BAILEY TV (Lord Lily Labelle) med Y-indeks 108 og S-indeks 112. Store, stærke køer med rigtig gode lemmer, tilfredsstillende malkeorganer og positiv yversundhed. Eneste minus er fedt/protein forholdet (F 114 P 104) S SINATRA TV (Lord Lily Celcius) er faldet lidt i ydelse i Holland og dermed i omregnet Y-indeks fra 109 til 107. Sinatra er fortsat en af Hollands bedste eksteriørtyre og en af de mest anvendte i Holland. For de øvrige HG-tyre er der kun ret beskedne ændringer. E ADDISON og H APOLLO CV har nu andengenerationsdøtre, og disse lever op til forventningerne. Alta-tyren E IMPULS TV (Lord Lily), der er afprøvet i Holland, steg fra 103 til 104 i Y-indeks. Helt prima malkeorganer (115) og positiv yversundhed (105) gør at ham til en populær tyr. USA I USA topper fortsat R MAR - SHALL, T-B STEVEN og CV tyrene V OZZIE og W MA- CHOMAN. W GARTER, C-F Patron BEA- VER, MR SHIPS, K LYNCH og S FORBIDDEN holder deres tal både omregnet og i USA. Der kan dog tidligst forventes sæd af Beaver til EU før i for - året 2003, grundet veterinære forhold. S MAGNA er faldet 3 enheder i Y-indeks og S-indeks, hvilket skyldes et fald i USA i både PTA mælk, fedt og protein (-13 pund f+p og -167 pund mælk). En af de varmeste nye tyrefædre i USA er De-Matt Rudolph TE- AM STER med omregnet Y-indeks 108 og S-indeks 109. Den Semex-ejede, men amerikansk afprøvede tyr S MORTY (Formation Aerostar) ligger nummer 3 på TPI listen primært i kraft af meget stærkt eksteriør. Morty faldt en enkelt Y-indeks enhed til 104 og S-indekset med 3 enheder til 107. Af veterinære grunde er det ikke længere muligt at få sæd til EU efter Morty. I øvrigt præges den amerikanske top TPI liste af sønner efter Rudolf, Formation, Bellwood, Duster og Patron. Canada Den canadiske top LPI liste domineres i disse år af sønner efter Rudolf, samt enkelte efter Storm, Ked Juror, Mandel, Megabuck og en række andre fortrinsvis canadiske tyre. I Canada er S RIDLER (Rudolf Grand) og C STORMATIC (Storm X Blackstar) desværre faldet i ydelse S Ridler endda ret markant med 6 Y-indeks-enheder til 106, men også i canadiske tal (-22 kg f+p og -153 kg mælk). C Stormatic er kun faldet 6 kg f+p i Canada, men det bliver alligevel til et fald på 4 enheder i omregnet Y-indeks til 101. Com LHEROS (Mason Blackstar) faldt 2 enheder til Y- indeks 103. Lheros og Storma - tic, der begge er tillagt på den kendte Comestar Laurie Sheikkofamilie, passer imidlertid fint på den canadiske eksteriørprofil: Store, åbne køer med stærke lemmer og veltilhæftede malkeorganer. For de øvrige canadiske tyre anvendt i Danmark har der kun været mindre ændringer. Det gælder tyre som S INQUIRER, BOSS, R STONEHAM, S IG- NITER, C OUTSIDE og C AL-

42 42 Sortbroget Kvæg LEN. Comestar LEE har befæ - stet sin position som showringenes mester med eksteriør helt i top. C CHAMPION (Rudolf Horton), der er afprøvet af det privatejede canadiske firma Genervations, steg ganske vist 6 kg f+p i Canada, men det omregnede Y-indeks faldt fra 106 til 104. Det skyldes, at der nu indgår døtre fra USA og Tjekkiet, hvor der også er solgt Championsæd. Døtrene i disse to lande lever altså ikke op til deres canadiske søstre. Tyskland Tyskland offentliggør ikke avlsværdital her i november, og derfor indgår ingen ny information i de omregnede tal. De ændringer, der er på de omregnede avls - værdital på tyske tyre, skyldes derfor baseforskydninger, ny afstamningsinformation og afrundinger. MANAT (Mandel Rex), JU- RASSIC (Ked Juror Aerostar), RAMOS (Rudolf), EMI- NENZ (Esquimau Secret), RIVERLAND (Rudolf Tesk Holm), JUOTE (Ked Juror Cleitus), DERBY (Design Blackstar) og BLAUER (Bonatus Aerostar) er fortsat blandt de bedste tyske tyre. Italien På den italienske topliste er der Jurassic (Ked Juror Aerostar) har omregnet S-indeks 112 og Y-indeks 108. Han er en populær tyr i Tyskland i kraft af lavt celletal og stærkt eksteriør. Foto: Wolfhard Schultze. kun beskedne ændringer og A FORD, R CAPRI og B LAI- BERT holder tallene. Derimod faldt F BRITT (Rudolf) med 4 Y-indeks-enheder til 103. Britt var ny i august med forholdsvis lav sikkerhed, og laktationskurven er altså ikke så flad som forventet ud fra afstamningen. Frankrig I Frankrig er der kun nyberegnet avlsværdital for ydelse ved novemberkørslen. MERDRI- NAC TV (Labelle Aerostar) holder sine omregnede tal næ - sten uændret med Y-indeks 109 og S-indeks 110. Positiv for sundhed og reproduktion en rigtig all-round tyr. Se i øvrigt omtalen af Merdrinac-afkomsgrup- pen på Space Show andet steds i bladet. Den franske topliste præges af sønner efter Mountain, Esquimau, Labelle, Esentation og Fatal. Der er kun forholdsvis små ændringer på de øvrige kendte tyre, inklusiv Jocko Besn, der nu har andengenerationsdøtre. England I England har man først i midten af halvfemserne etableret afprøvning af ungtyre i større stil. De to betydende udbydere er Cogent og Genus, der også ejer ABS. Cogent har satset millioner af pund på MOETprogrammer og kønssortering af sæd.

43 Sortbroget Kvæg 43 Resultaterne af de massive investeringer begynder nu at vise sig i form af en række internationale toptyre. Cogent COURIER (Fatal Celsius Tidy-Brook Shelby Elton T-B Sally Ned Boy) ligger højt på Y-indekslisten med Y-indeks 114 og P-indeks 118. Der er 58 døtre i 39 besætninger i ydel ses - undersøgelsen i UK heraf indgår 33 med forlængede laktationer (57%). I eksteriørbedømmelsen indgår 56 døtre i 41 besætninger. COURIER er positiv for malk - barhed og temperament, men som det kan forventes ud fra afstamningen negativ for celletal med en avlsværdi på +12 (højt celletal). Der er kun 22 døtre i 15 besætninger med celletalsinformation, hvilket giver en sikkerhed på 51%. Denne lave sikkerhed opfylder ikke Interbulls krav, og derfor er der ikke et omregnet dansk avlsfærdital for yversundhed og dermed heller ikke et omregnet S-indeks. Derfor er Courier placeret nederst i tabel 4. Sikkerheden er således lav på COURIER i forhold til danske tyre, og indeks for yversundhed vil sandsynligvis være under 95. COURIER er den første tyr i Danmark hvorefter der kan kø - bes både traditionel og kønssorteret kviesæd. Enormt udbud Kvægbrugerne har i dag mange valgmuligheder, når der skal kø - bes tyresæd. Udbuddet er enormt alene i perioden er der i Danmark in - semineret med 292 forskellige afprøvede Holstein-importtyre. Den totale sædimport er ret konstant set over en årrække, men markedet er i dag fordelt på langt flere forskellige tyre end tidligere. Desuden sælges en stadig større del af importsæden på andre parametre end pris og omregnede danske avlsværdital såsom kofamilie, nationale avlsværdital, tyrefarstatus, Triple A (aaa), image/profil og ikke mindst tillid til den avlsråd - gi ver/sædsælger, som kommer på gården og den service, der tilbydes. De samme blodlinier Novembertallene i de forskellige lande og de omregnede Interbull-avlsværdital bekræfter, at forskellen mellem Holsteinpopulationerne fortsat bliver mindre. I dag skabes den største forskel mellem de internationale toptyre reelt i de marketingafdelinger, som be slaglægger en stadig større del af kvægavlsfirmaernes budget! Selvom der afprøves flere tusinde ungtyre årligt verden over, er det stort set de samme genetiske blodlinjer og beregningsmodeller, vi arbejder med. Dette er en af hovedårsagerne til, at der i dag er færre udenlandske tyre, som er overlegne i forhold til danske tyre. Danske tyre konkurrencedygtige Det er derfor både som kvæg - bru ger og kvægavlsforening særdeles vigtigt at se på sikkerheden, og hvordan tyrene er afprøvet. Samtidig skal vi huske, at en dansk tyr stadig skal op til flere eksamener end tyre i de fleste andre lande. Vi ved mere om vore hjemlige tyre, de er afprøvet under danske forhold for vigtige egenskaber, ydelsen er genetisk på højde med de bedste udenlandske tyre, og de er derfor fuldt konkurrencedygtige også som tyrefædre. Til sammenligning havde de 292 importtyre anvendt i 2001/2002 et vægtet gennemsnitligt S-indeks på 107,4 og Y-indeks på 105,1, mens danske brugstyre anvendt i samme tidsrum havde et gennemsnitligt S-indeks på 111,1 og Y-indeks på 105,7. Ja, det var unægtelig lettere at finde en overlegen tyr for 25 år siden, da Arlinda Chief havde R-tal 125 og bedste danske tyr VE Kjeld kunne mønstre et R- tal på 109! n

44 44 Sortbroget Kvæg Med SDM til Nordamerika Af Tage Leegaard, Thisted Med Erik Ørnsbjerg Johansen i spidsen tog i alt 34 danske kvægavlere den 2. oktober af sted mod USA og Canada. Første mål var Wis - consin, USA, hvor cirka hver syvende af de i alt 9 millioner amerikanske køer er opstaldet. USA s dairy state (mælkestat), som amerikanerne kalder Wisconsin. Det blev en tur, som tilfulde levede op til forventningerne. Efterhånden som vi kom frem, måtte vi gang på gang revurdere og sige, at netop dette besøg var turens højdepunkt. Alle var mættede af indtryk, da turen sluttede på den anden side af kontinentet på Canadas vestkyst. Rivende strukturudvikling I USA er der som nævnt 9 millioner malkekøer, hvoraf halvdelen er i 10 stater. De fleste er i Californien med 1,5 millioner, efterfulgt af Wisconsin med 1.3 millioner. Der er langt ned til den trediestørste, som er staten New York med Gennemsnitsbesætningsstørrelsen er 111 køer, hvilket betyder, at der i dag er besætninger i USA med en gennemsnits - ydelse på kg mælk pr ko. 95% af køerne er Holstein, 4% er Jersey, mens den sidste procent er fordelt på adskillige andre racer. 47% af køerne er ydelseskontrollerede, og 75% bliver insemineret. Man forudser i USA meget væsentlige strukturændringer i de kommende år, hvor man med et næsten uændret koantal forventer, at 3/4 af besætningerne forsvinder. I 2010 forventer man så ledes at have 9 millioner malkekøer fordelt på besætninger svarende til 450 køer pr. besætning. Prøv at dividere 450 op i de cirka danske malkekøer! Lav mælkepris i USA I Canada er der 1,2 millioner køer med en gennemsnitlig besætningsstørrelse på 105 køer. Mælkeprisen er i USA faldet kraftigt det sidste års tid og er nu nede på ca. 2 kroner pr. kilo. Enkelte i erhvervet er i store vanskeligheder, men de fleste har lært at tilpasse sig mælkeprisens op- og nedture. For blot et halvt år siden var mælkeprisen på knap 3 kr. Der er prisforskelle i de forskellige stater, og mens der i det sydlige USA ikke skeles til fedt- og proteinprocent (konsummælk), satses der i nord på mere koncentreret mælk. Mens man i USA ikke har nogen mælkekvote, er der i Canada bå - de en A- og en B-kvote. Canadierne er sikret en nogenlunde stabil pris for deres A-kvote, hvorimod prisen for B-mælken svinger helt efter markedssituationen. I øvrigt er kvotepriserne i Canada presset op af opkøb af tyske, hollandske og schweiziske immigranter, hvilket sammen med presset fra den billige USA-mælk også har gjort livet surt for de canadiske mælkeproducenter. Efter det vi fik at vide koster kvoten til en højtydende ko kroner, svarende til 12 kroner pr liter. Jordpriserne var til gengæld mere rimelige end de danske, hvilket sandelig også gælder for kravene til gylleopbevaring. Hovedfodermidlet er majs, suppleret med lucernehø og græs/ kløver eller høensilage. Tilskudsfoderet er også præget af majs samt soja- og bomulds - frøprodukter. Endvidere så vi en del havre anvendt især til kalve. Avlen Ligesom alle andre steder er der en stadig diskussion om, hvad man skal satse på rent avlsmæssigt. En del af de besøgte besætninger sværgede stadig til typeavlen, hvilket jeg længere fremme i artiklen vil give et eksempel på. Men efterhånden vinder Total Merit indekser frem, svarende til vores S-indeks. Endvidere er man klar over, at metoden med syndikatafprøvede tyre, (dvs. en tyr afprøves

45 Sortbroget Kvæg 45 Deltagerne i SDM s studietur til USA og Canada fotograferet ved Crest-View Acres Farm. Det blev en storslået tur med mange oplevelser. med nogle døtre i forholdsvis få udvalgte besætninger) ikke giver den fornødne sikkerhed. Derfor er man begyndt at betale for afprøvning af ungtyrene og for de nødvendige registreringer også på sundhedsområdet. Bortset fra, at man specielt i Canada sværger til mælk med et ret lavt fedtindhold, ligger avlsmålet i Nordamerika ikke så langt fra vores: højtydende og holdbare køer med gode sundhedsegenskaber. Men der er forskellige holdninger til, hvordan man når sine mål. I kvægavlsforeningen Accelerated Genetics, Wisconsin, hælder man til traditionel ungtyreafprøvning, mens man i CRI, Shawano, Wisconsin, anvender en kombination af traditionel ungtyreafprøvning og kerneavl i egen kobesætning. Hos Westgenes i British Colum - bia anser man kerneavlsbesætninger for i bedste fald at være uanvendelige, hvorimod anvendelsen af genmarkører er en del af vejen frem og vil blive anvendt meget i de kommende år. Allerede nu har man fundet markører hos Lindy, Mason og Ru - dolf. På tyrefædrelisterne i USA og Canada går en række tyre igen: Stormatic, Champion, Rubens, Leduc, Comestar Lee, Durham, Inquirer, Igniter og Marshall. Kloning vinder frem I de besætninger, vi kom i, var det meget almindeligt at anvende ET, og nogle af farmerne ilag de selv embryonerne. Et enkelt sted benyttede man sig af kønssorterede æg, som kan sorteres for cirka 400 kroner stykket. Metoden er ca. 90% sikker. Erfaringen er, at de køns - sorterede æg holder lige så godt som andre, og de kan fryses. To steder så vi også kloner. Blandt andet en ident til den berømte ko Blackrose, som har været den store matador på Indianhead Holsteins. Efter sigende skulle der være ca. 100 klonede køer i USA, og endvidere går der en klon efter

46 46 Sortbroget Kvæg Championkøerne på World Dairy Expo 2002 i Madison (fra venstre mod højre): reserve Grand Champion Gaige High - light Tamara, Grand Champion Van Dyk-K Integrity Para dise og Co-Vista Airliner Sarah. Paradise blev for anden gang Supreme Champion på tværs af alle malkeracer. Foto: Han Hopman. tyren Starbuck. Jeg kender ikke prisen på en kloning, men det er sikkert en dyr affære, som kun anvendes, hvor de store penge er på spil. Og der er store penge i spil. På Indianhead så vi koen Indian - head Stardancer ET, en datter efter Blackrose, som var blevet solgt på auktion til $ (ca kroner). Også på elitedyrsauktionen i Madison blev der solgt dyr og embryoner til skyhøje priser det højeste jeg så var en ufødt datter efter Stormatic, som blev solgt til kroner! Priser omkring kroner var helt normale. Opkøberne af amerikansk genetik er, udover amerikanerne selv, i høj grad japanere, men også fra Mellem- og Sydamerika er der opkøbere. Madison-show i verdensklasse Som førstegangsbesøgende på World Dairy Expo i Madison er der meget at opleve ud over dyrene. Der er stande med veterinærartikler, kvægtilbehør, øremærker, insemineringsudstyr og meget andet. Derudover er naturligvis alle sædfirmaerne og de mange forskellige raceforeninger repræsenteret. Vi så også, hvordan man gjorde dyrene klar, og det er ikke små - ting, der bliver gjort for at style dyrene op. Der var kolde bandager om haserne for at få dem til at se så tørre ud som muligt. Der bliver sat kunstigt hår på, for at få ryggen til at se lige ud. Der bliver brugt isposer til at lave yverbånd. Jeg vil ikke komme ind på, hvad der blev hvisket om også blev gjort, men vil blot konstatere, at det er særdeles usmageligt og intet har med avl at gøre. Men det ser flot ud, når de gigantiske køer bliver vist frem på det blå savsmuld i den kæmpemæssige ring. Dyrene kommer ind i hold på cirka 40, så der var nok at holde styr på for dommeren, som hed Hank van Exel og var fra Californien. Selv om det må være uhyre svært, beslutter dommeren sig

47 Sortbroget Kvæg 47 GAVE IDÉ ret hurtigt for, hvilke dyr der er nummer et, to og tre, hvorefter der bliver brugt megen energi på den øvrige oprangering. Hver placering tæller! Sluttelig står alle dyr oprangeret på en lang række, og med en lille håndterminal og en mikrochip på hver trækker bliver rækkefølgen gjort op. Grand Champion blev koen Van Dyk-K Integrity Paradise, som navnet antyder en Integrity-datter, ejet af Kent van Dyk, Wis - consin, og det var en populær vinder. Nummer to blev også en Integrity-datter, mens treeren blev en Aeroliner-datter. Der var naturligvis køer efter en masse forskellige tyre, men navne som Rudolf, James, Leduc, Charles, Encore, Comestar Lee og Storm gik igen. Det var en eventyrlig oplevelse at være i Madison. Der er ingen tvivl om, at køerne her show - mæs sigt er i absolut verdensklasse, men man sidder alligevel med en fornemmelse af, at dyrene betaler en høj pris. Calf Source - udliciteret kvieopdræt Her i Danmark er vi så småt begyndt med udlicitering af kvieopdræt. Det har man kendt til i en del år i USA, og vi besøgte et sted, hvor der var opstaldet kalve, til de er 180 dage gamle. Derefter sendes kalvene videre til en kvieopdrætter. Ejer ne får kvierne tilbage ca. 23 må neder gamle én måned før kælvning. Der hentes kalve hver dag, både tyre- og kviekalve, og ejerne skal blot sørge for, at de får rå - mælk én gang. Samtidig med afhentning af kalvene indsamler man spildmælk. Det vil sige celletalsmælk, penicillinmælk mv, som anvendes til kalvene efter opvarmning til ca. 70 grader (udfodres ved 40 grader). Ved ankomst til kalveopdræt - cen tret vaccineres kalvene mod BVD, IBR og Leptospirose, og der tages blodprøver. Eventuelle PI-kalve aflives øjeblikkeligt. Det var et fascinerende syn at se de hytter med kalve i. Man var i stand til at fodre kalve i timen, men var meget opmærksomme på, at kalvene fik menneskekontakt. Efter 50 dage bliver kalvene vænnet fra, kvierne bliver indtil 180 dage på stedet, mens tyrene sendes videre til opfedning. Alt efter afstanden til farmeren kostede det omkring 16 til 20 kroner pr. dag pr. kalv de første 180 dage og derefter 11 til 12 kroner pr. dag, hvilket i alt giver cirka kroner pr leveret kælvekvie. Spildmælken stilles gratis til rådighed. David Bachmann, Pinehurst Som tidligere lovet vil jeg skrive lidt om en af de varmeste fortalere for typeavl, nemlig David Bachmann. Bachmann bor på Fieldstone Farm, som ligger tæt på Green SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

48 48 Sortbroget Kvæg Erik Ørnsbjerg Johansen sammen med kvægfilosoffen David Bachman, Pinehurst en levende legende. Foto: Tage Leegaard. Bay ved Lake Michigan. Han har været avler i mere end 50 år og er en levende legende inden for kvægavlen med den berømte Pinehurst besætning, som er blevet flyttet til Fieldstone Farm efter en brand. Bachmanns farfar grundlagde besætningen i Alle køer i besætningen kan føres tilbage til den berømte Joanna -ko, som kom til USA fra Holland i Lige nu står der kun 24 køer i besætningen, da to trediedele blev solgt på auktion i foråret. Gennemsnitsalderen på køerne er 7 år. Besætningen er den højest kå - rede i USA, og ydelsen er på kg mælk og 495 kg fedt i gennemsnit. I sin tid som kvægavler har han haft 60 køer, der har ydet over kg mælk, og af disse er der kun to, som ikke har været kåret exellent. Bachmanns filosofi er, at hvis man avler for type, kommer ydelsen af sig selv. Når han planlægger en kommende kalv, kigger han på den stamtavle, den vil få, og hvis ikke de 14 af dyrene i stamtavlen er kåret exellent, og mindst 7 af hundyrene på stamtavlen har ydet 45o kg fedt, finder han en kombination, som lever op til disse krav. Hvis man følger det princip, bliver man aldrig skuffet, kommer det tørt fra Bachmann. Lige nu bruger han blandt andet tyrene Eugene, Durham, Come - star Lee og Linjet. Endvidere anvender han lidt af sine egne tyre. Bachmann driver nemlig en lille tyrestation med sædsalg efter egne tyre. Han har ikke solgt mange tyre til kvægavlsforeningerne, da indekserne ofte er for lave. Bachmann bryder sig ikke om totalindekser, men foretrækker et bredt tyrevalg, så man kan anvende de rigtige kombinationer. Det var en meget speciel oplevelse at se en filosofi ført så konsekvent ud i livet. At manden havde lune, kunne man høre ud fra en bemærkning om, at man aldrig skal have flere køer end konen vil malke. Efter at have fortalt i en lille times tid kom slutbemærkningen: Tal ikke om det jeg har sagt tænk over det. Canada - en storslået oplevelse Det var en storslået oplevelse at være med på turen, og ud over besøg hos amerikanske og canadiske topavlere så vi også et par små mejerier. Der var besøg på en mindre øko logisk kødkvægfarm Doug las Ranch, tæt på Rocky Mountains, og vi så en kæmpestor ranch på kvadratkilometer Douglas Lake Ranch i British Columbia Canadas største med kødkvæg - moderdyr. Vi fik lejlighed til at passere Mis sissippi flere gange. Vi kørte godt et døgn i Rocky Moun -

49 Sortbroget Kvæg 49 Et imponerende syn var det at se kalvehytter samlet på ét sted. Udlicitering af kvieopdræt vinder frem i USA. Foto: Tage Leegaard. tains, en storslået kæde af foldebjerge, som strækker sig på langs ad hele det nordamerikanske kontinent. Vi så kæmpemæssige cedertræ - er i British Columbia. Vi så laksen gyde i Adams River, og vi så spækhuggere, bardehvaler, sæler og søløver ud for Victoria på øen Vancouver Island ved Canadas vestkyst. Hvad kan vi lære? Det er mit hovedindtryk af turen, at den amerikanske kvægbonde nok er lige så presset som de danske kolleger. Faldende priser på mælk og kød er i høj grad medvirkende til at skubbe til strukturudviklingen med større kvægbrug til følge. Hvad det avlsmæssige angår, føler jeg ikke, at man hverken ydelsesmæssigt eller eksteriørmæssigt er meget foran os. De amerikanske sædfirmaer er ganske udmærket klar over, at de halter bagud med registreringer på specielt det sundhedsmæssige område. Men vi kan lære at blive bedre til at passe opdrættet. En kælvningsalder på 24 måneder og en højde på kælvekvien på 150 cen - timeter var helt almindeligt. Her er mange penge at hente. Jeg tror, vi er godt rustet til den fremtidige konkurrence med de nordamerikanske kvægavlsfor - eninger. Men med så stor en population af holsteinkøer vil der altid være grund til at supplere med det bedste avlsmateriale i USA og Canada. n

50 50 Sortbroget Kvæg European Classifiers Workshop i Ungarn Af Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg Den lineære bedømmelse af eksteriør - egenskaber i Danmark har en meget høj sammenhæng til bedømmelsen i andre lande, Faktisk kommer Danmark ind på en flot delt førsteplads. Fra den september 2002 afholdt European Holstein Frie - sian Classification (EHFC) Work shop i Ungarn. Der var 40 deltagere fra 21 forskellige lande, og fra Danmark deltog Per Key Kristiansen og Jørgen Knudsen. Mødet var tilrettelagt af de to chefinspektører Arie Ha - moen, Holland og Gabriel Blan - co, Spanien i samarbejde med Laszlø Bognar fra Ungarns Hol - stein Friesian Breeders. Formålet med Workshop en for af koms - inspektører er at koordinere og ensrette bedømmelsesarbejdet indenfor Europæisk Holstein Friesian avl. Arrangementet var placeret i Ungarn for at få deltagelse fra så mange af de Østeuropæiske lande som muligt, og det lykkedes. Flere af deltagerne var med for første gang, og for dem var det at mødes med kollegaer fra andre lande givetvis en stor oplevelse, som styrker det daglige arbejde. Teoretisk indledning af workshoppen Arie Hamoen, formand for EHFC, startede med en gennem - gang af de 16 standard-egenskaber, d.v.s. dem der indgår i alle landes lineære bedømmelse. En meget præcis beskrivelse af, hvordan de enkelte egenskaber bedømmes på koen, er forudsætninger for, at der kan opnås gode omregninger for eksteriør på tværs af lande i Interbull. Arie Hamoen viste desuden ved hjælp af plancher, hvordan afgangsprocenten var for de enkelte bedømmelser på skalaen fra 1-9 for alle egenskaber. En tilsvarende opgørelse er beregnet af Afd. for Avlssystemer på danske bedømmelser. Der er en meget fin overensstemmelse mellem de to opgørelser, og de viser tydeligt, at det ikke er de dybe og brede køer, der bliver længst i besætningerne. Hasestilling bagfra og bagpatteplacering Dr. Stefan Rensing, Tyskland omtalte beregninger lavet på disse to egenskaber. Ved den sidste Workshop blev det besluttet, at nogle lande skulle indsende data om hasestilling bagfra og bagpatteplacering. Med hensyn til hasestilling på - pegede han nødvendigheden af en præcis definition af egenskaben. Korrelationen mellem landene var generelt lavere end for hasestilling fra siden. Selvom Tabel 1. Gennemsnitlige korrelationer (sammenhænge) for alle lande i Interbull Egenskaber gns. korrelationer gns. korrelationer Maj 2001 Maj 2002 Størrelse 0,89 0,92 Brystbredde 0,76 0,79 Kropsdybde 0,75 0,79 Malkepræg 0,76 0,78 Krydsretning 0,93 0,94 Krydsbredde 0,75 0,83 Hasevinkel 0,82 0,85 Hasestilling 0,77 0,79 Klovhældning 0,57 0,68 Foryvertilhæftning 0,74 0,79 Bagyverhøjde 0,74 0,81 Yverbånd 0,77 0,80 Yverdybde 0,90 0,94 Forpatteafstand 0,89 0,92 Pattelængde 0,96 0,96 Krop 0,68 0,73 Lemmer 0,60 0,67 Malkeorganer 0,74 0,77

51 Sortbroget Kvæg afkomsinspektører fra 21 forskellige europæiske lande deltog i september i en workshop i Ungarn som led i harmonisering af kåringsarbejdet. hasestilling bagfra har positiv korrelation til andre lemme - egen skaber, giver registrering af denne egenskab en øget information om lemmerne, som ikke fremgår ved bedømmelse af de andre egenskaber. Med hensyn til bagpatteafstand er det specielt i forbindelse med robotmalkning, at egenskaben kan give problemer. Bagpatteplacering har høj sammenhæng over til yverbånd og forpatteafstand, men giver kun små ekstra informationer til den samlede yverkarakter. Den genetiske korrelation til yver sundhed synes lav og de 5 lande, der indregner bagpatteplacering i den samlede yverbedøm - melse, har en relativ lav vægt - ning på egenskaben ca. 6-10%. Sammenhængen mel lem eksteriør - egenskaberne Gerben de Jong, fra NRS i Holland gennemgik de korrelationer (sammenhænge), de enkelte lande havde opnået på eksteriør i Interbulls beregninger. I tabel 1 er vist gennemsnitlige korrelationer for alle lande fra maj 2001 og fra maj For alle egenskaber er gennemsnittet steget i det forløbne år. Nogle egenskaber har en meget høj korrelation, men for de egenskaber, hvor sammenhængen er under 0,80, er der stadig mulighed for forbedring. I tabel 2 er vist alle korrelationer for 8 lande, som har mindst tyre med i Interbulls beregninger. Med et gennemsnit for alle de lineære egenskaber på 0,90 ligger Danmark meget flot. på en delt førsteplads. Derimod kniber det med de sammenvejede egenskaber krop, lemmer og malkeorganer. Dette skyldes dels den maskinelle sammenvejning, og dels at vi bedømmer flere egenskaber end de øvrige lande, nemlig overlinie, hasekvalitet, knoglebygning og pattetykkelse.

52 52 Sortbroget Kvæg Tabel 2. Genetiske korrelationer mellem 8 lande (min tyre i Interbull) Egenskab NLD USA CAN DEU FRA GBR ITA DNK gns. Størrelse 0,95 0,94 0,97 0,96 0,96 0,95 0,95 0,96 0,95 Brystbredde 0,86 0,85 0,89 0,89 0,89 0,89 0,84 0,90 0,88 Kropsdybde 0,85 0,85 0,81 0,82 0,71 0,84 0,88 0,89 0,83 Malkepræg 0,85 0,83 0,83 0,84 0,75 0,88 0,84 0,88 0,84 Krydsretning 0,97 0,97 0,98 0,98 0,96 0,97 0,96 0,98 0,97 Krydsbredde 0,84 0,85 0,87 0,86 0,65 0,87 0,86 0,88 0,84 Hasevinkel 0,89 0,90 0,90 0,91 0,85 0,83 0,89 0,87 0,88 Hasestilling 0,87 0,82 0,84 0,84 0,71 0,74 0,83 0,83 0,81 Klovhældning 0,77 0,83 0,83 0,76 0,80 0,82 0,79 0,75 0,79 Foryvertilhæftning 0,88 0,87 0,90 0,90 0,74 0,90 0,87 0,91 0,87 Bagyverhøjde 0,88 0,89 0,88 0,87 0,86 0,88 0,89 0,88 0,88 Yverbånd 0,93 0,91 0,90 0,90 0,88 0,89 0,91 0,92 0,91 Yverdybde 0,97 0,96 0,95 0,97 0,96 0,96 0,96 0,97 0,96 Forpatteafstand 0,95 0,93 0,97 0,95 0,93 0,94 0,91 0,96 0,94 Pattelængde 0,97 0,97 0,98 0,98 0,96 0,97 0,96 0,97 0,97 gns. alle egenskaber 0,89 0,89 0,90 0,89 0,84 0,89 0,89 0,90 Krop 0,83 0,82 0,78 0,80 0,72 0,79 0,82 0,66 0,78 Lemmer 0,74 0,74 0,79 0,80 0,71 0,75 0,77 0,68 0,75 Malkeorganer 0,85 0,88 0,86 0,85 0,82 0,82 0,89 0,83 Efter de tre indlæg var der en kort præsentation af kåringsarbejdet fra hvert land, og vi kunne da glæde os over, at interessen for den danske måde at beregne eksteriørtallene på bliver større fra mange lande. Praktisk arbejde på to gårde En vigtig del af workshoppen er den praktiske bedømmelse af køer. Om eftermiddagen kørte vi ud til en stor gård, som hed Kiscseripuszta. Gården var et tidligere statsbrug, men blev nu drevet som et aktieselskab, dog med staten som hovedaktionær. Gården blev bygget i 1977 med plads til næsten køer. Staldene var åbne med deltaskrabere og sengebåse med dybstrøelse. Der blev fodret med fuldfoder med en stor andel af majs. Besætningen blev startet for over 30 år siden, hvor der blev importeret et stort antal Holstein Friesian-kvier fra USA. Samtidig blev den bestående besætning af Ungarsk Simmental krydset med Holstein Friesiantyre. Den gennemsnitlige 305- dages-ydelse var kg mælk, 333 kg fedt og 288 kg protein. Undersøgelser i flere lande viser, at det ikke er de dybe og brede køer, der bliver længst i besætningerne. Bedømmelsen foregik i parken, hvor køerne gik en og en i fire små indhegninger. Der var en formand i hver gruppe, som satte facitlisten. Generelt havde vi ikke de store problemer med at følge facitlisten på de enkelte lineære egenskaber. Men når vi skulle sætte samlede points på for lemmer, var der lidt støre variation. En af grundene er, at man i flere lande bedømmer bevægelse og vægter den forholdsvis meget i den samlede lemmebedømmelse. Der er også nogen forskel på, hvordan man vægter de enkelte egenskaber, og hvad man lægger mest vægt på i den samlede karakter. Den følgende dag lørdag besøgte vi landbruget Hød-Mezø gaz -

53 Sortbroget Kvæg 53 Flere af de tidligere statsbrug i Ungarn drives i dag særdeles professionelt. På denne gård var der knap køer med en ydelse på kg mælk. da RT. Gården var en del af et stort selskab med svineproduktion, kvægbrug, planteforæd - ling og foderstofvirksomhed. Kvægbesætningen var på køer fordelt på to gårde. Mælkeproduktionen var på 15 millioner liter mælk om året. Der blev drevet intensiv avl med salg af avlsdyr og stor interesse for udstilling på dyrskuer. Inden for de sidste år havde der i besætningen været fire kg kø - er, og flere og flere af køerne yder omkring kg. mælk pr. 305 dages laktation. Lige som dagen før bedømte vi ca. 12 køer. Efter afslutningen blev vi vist rundt på gården. Der var også her ældre staldbygninger med Delta-skrabere og sengebåse med dybtstrøelse. Køerne blev malket i en gammel malkestald, men en ny stor side-byside malkestald til 2 36 køer med tilhørende tank og kølefaciliteter var under opførelse. Et imponerende landbrug hvor driftsledelse og styring tilsyneladende var på et højt niveau, og de fleste var overrasket over, at der var så gode sortbrogede kø - er i Ungarn. Inden vi forlod stedet, blev hele gruppen fotograferet, og vi kørte derefter ud og så et flot heste - show. Aftenen sluttede af med en gang rigtig ungarnsk gullash - suppe og dertil et folkloreprogram, hvor også Jørgen Knudsen fik prøvet de specielle ungarnske dansetrin. En meget vel tilrettelagt Work - shop hvor mange kontakter på tværs af lande knyttes. n

54 54 Sortbroget Kvæg Space Show 2002 Af Claus Petersen, Brørup Space Show 2002 var 16. gang, der blev afholdt dyrskue i de store haller i Rennes. At tage på dyrskue i Frankrig kan i dag gøres som en smuttur fra dansk lufthavn med et enkelt skift i Paris til enten fly eller TGV-tog, og man er i Rennes på samme tid, som det tager at tage med DSB fra København til Ålborg. Kvægudstillingen var på godt 600 dyr fordelt på 11 racer, hvoraf Holstein var bedst repræsenteret. Bemærkes skal det, at af de seks udstillede Jerseydyr var der dansk genetik i de fem. Hertil ca. 100 geder og får. Dyrene er præselekteret inden skuet. Bredden er stor, og på Space 2002 var 30% af udstillerne med for første gang. Den udskiftning ser man bestemt ikke i Danmark. Udstillingen Desværre ankom vi først til Rennes om aftenen på bedømmelsesdagen, så den totale vurdering er baseret på, hvad der blev set i staldene. Niveauet blandt køerne var på højde med Landsskuet. Men der var flere køer, som havde nogle efter danske standarder store mangler på enkeltegenskaber, såsom hasekvalitet. Afstamningsmæssigt var de udstillede dyr efter mange forskellige tyre, hvor de fleste også er brugt i Danmark. Kendte tyre som Ked Juror, Comestar Lee, Rudolph, Esquimau og Dombinator viste flere gode køer, men også mindre kendte tyre som Italie Masc og Gelpro havde mange gode døtre i den unge gruppe. Bedste ældre ko og Champion på skuet blev New Look. En datter af Boulet Charles med den italienske Starbuck-søn Sabbiona Bookie som morfar. Auktion Torsdag aften var der eliteauk - tion over kvier. For første gang var der danske kvier med, og de skuffede bestemt ikke med priser på og over gennemsnittet. Gennemsnitsprisen på de 32 numre blev Euro ( kr.). Afkomsgrupperne Der var på forhånd knyttet forventninger til grupper efter to for Danmark interessante tyre: Merdrignac og Jocko Besne. Jocko Besne TV (Besne Buck Southwind), anden generation Meget store, køer i godt huld med vigende overlinie. Lemmerne gode med korrekt hasevinkel og tørre haser. Malkeorganerne under middel med løst tilhæftede foryvere og vidtstillede forpatter. Det virkede som om man udelukkende havde udtaget gruppen efter størrelse og så set igennem fingre med andre vigtigere egen skaber. Merdrignac TV (E Labelle M Aerostar) De udstillede døtre efter Merdrignac var alle gode brugskøer. Efter den lineære bedømmelse skal Merdrignac avle meget rette haser, hvilket bestemt ikke Tabel 1. Dyreste kvier på Space auktion 2002 Navn Afstamning Pris, Euro Sælger GHP Saligu A Ford P Demand Genetique Holstein Passion Hougaard Inq Charmeur-ET S Inquirer H Boudewin Niels & Henning Nørgaard, Fårup Green-Valley Arielle Jesther Basar Koole & Liebregts Etaregge Dutch Eleonora S Dutchboy New Ronald Koole & Liebregts DT-Texane K Saturn Jocko Besn Gaec du Egonneau Aslundgaard Steven Music-ET TB Steven Lukas I/S Aslundgård, Bevtoft

55 Sortbroget Kvæg 55 Afkomsgruppe på Space Show efter Merdrinac TV (Labelle Aerostar). Udmærkede brugskøer med parallelle lemmer af god kvalitet og tilfredsstillende malkeorganer. kunne genfindes i gruppen. De udstillede køer viste tendens til opsvajet kryds. Meget parallelle lemmer af god kvalitet. Malkeorganerne tilfredsstillende med brede, højtansatte bagyvere, men lidt løse foryvere og tendens til vidtstillede forpatter. To af køerne havde rigeligt dybe yvere. Andre interessante tyre Margriet CV (Marconi Sunny Boy) Her var der tale om en super gruppe 2. kalvs køer. Virkeligt gode malkeorganer med god tilhæftning og yverdybde og gode bagyvere. Rene, tørre lemmer med god klovhældning. Kropsmæssigt velbyggede køer med god type. Klart den bedste gruppe på skuet med en helt helt super fløjko! Lorak CV (D Jabot B Mascot) Lorak-gruppen var kun på fem køer, de fire i 2. og en enkelt i 3. laktation. Enormt store, lange, brede, dybe køer med god rib, men efter undertegnedes mening alt for store. Gode, velstillede lemmer med fin klovhældning. Noget dybe malkeorganer med foryvertilhæftning under middel. Tyren er brugt en smule i Danmark. Der udstilledes også grupper efter følgende tyre, som ikke pt. er af interesse for import til Danmark: Norloff (Gibbon SB Mascot), Nactif (Gibbon SB Mascot), Margret Cash (East Cash Besne Buck) og Negun-

56 56 Sortbroget Kvæg Bedste afkomsgruppe på Space Show 2002 var efter Margriet CV (Marconi Sunny Boy). Kropsmæssigt velbyggede køer af god type, rene, tørre lemmer og virkeligt veltilhæftede malkeorganer. do (M Bellwood SB Mascot). Sidstnævnte en stor overraskelse, når afstamningen tages i betragtning. Virkeligt gode unge køer med super lemmer og velansatte yvere. Fløjkoen i Negundoholdet blev valgt som bedste afkomsgruppe-ko foran fløjkoen fra Mar - grietholdet. Afslutning At tage til dyrskue i Rennes kan bestemt anbefales. Stemningen under skuet er i top, krydret med fransk temperament, hvilket tydeligt blev understreget under udvælgelsen af modeldyrene. Der var en hujen og råben, som henleder tanken på et provinsstadion, når to lokale fodboldhold møder hinanden. Noget lidt specielt er regionskonkurrencen, som kan sammenlignes med den nu hedengangne regionskonkurrence på Landsskuet. I Rennes er der virkelig prestige i at vinde denne konkurrence! Da den vindende region blev udpeget under stor fanfare, gik trækkerne helt amok i glædesrus... Mere end udenlandske gæ - ster i løbet af de dage, Space Show strækker sig over, vidner også om stor international opmærksomhed. n

57 SERSIA FRANCE MERDRIGNAC TV Labelle x EX 90 Aerostar (Hotesse) x VG85 Ned Boy "Hvorfor franskmænd er livsnydere " Opérette Han har det hele: Kg Mælk, kg Fedt, kg Protein Yversundhed : +2 Frugtbarhed : +2.2 Holdbarhed : +1.3 Bevægelse : +1.1 Kvietyr Døtrene kælver let Lev som en gud i Frankrig, brug Merdrignac nu. Ondulante 25, rue du Général Foy Paris - FRANCE SERSIA FRANCE Tél : (33-1) Fax : (33-1) sersia@sersia.fr

58 58 Sortbroget Kvæg Viken - Sveriges nye avlscenter Af Poul Bech Sørensen, SDM Dansk Holstein Tyremødrestationer diskuteres meget i disse år. Således også i Sverige. Her skabes nu Nordens stør - ste avlscenter under navnet Viken med plads til 300 køer. Forsøgscenter Viken nær Falkö - ping ejes i fællesskab mellem Lantmännen (Sveriges DLG), Svalöf Weibull (plantefor æd - ling) og kvægavlsforeningen Svensk Avel. Det fælles mål er at skabe et udstillingsvindue for svensk mælkeproduktion. For Svensk Avel er målet at individafprøve tyremødre i en åben kernebesætning. Lantmännen skal lave fodringsforsøg og Svalöf Weibull forsøg med grovfoder. Kvægavlen i Sverige Besætninger under ydelseskontrol: 87% Gns. besætningsstørrelse: 43 køer SLB (Holstein) ungtyre årligt: 80 SRB (Svensk rødt) ungtyre årligt: 100 Fig. 1. Tidsforløb for indkøbte kvier i Viken Alder kvier måneder Handling 10 Indkøb 12 Skylninger (2-3) 16 Inseminering for egen drægtighed kælvning Individafprøvning i 1. laktation ( forskning) kælvning (Forskning kan gennemføres) 42 Primadonor udvælges Skylles U embryoner sælges Køer sælges for ,- SEK Fællesskabet skal drive en moderne mælkeproduktion med 300 køer. En ny løsdriftsstald forventes helt færdig i april 2003 med sengebåse og malkning i karrusel. Der var blandt kvægbrugerne modstand mod robotmalkning i Vikenprojektet, først og fremmest fordi man gerne vil praktisere og forske i afgræsning. Oven over malkeafdelingen bygges et undervisningslokale med udsigt over staldanlægget. Centret skal væ - re åbent både for mælkeproducenter, skoleelever, forskere og forbrugere embryoner årligt I Sverige har man ca malkekøer primært fordelt på to racer: Holstein (SLB) og Svensk Rødt (SRB). Til Viken er det planen af tilknytte ca. 90 besætninger af hver race, hvorfra der indkøbes kviekalve af topafstamning. Rekrutteringskravet til kviekalve, der indsættes på Viken ved 10 måneders alderen, er et svensk afstamningsindeks for Tabel 1. Ydelseskontrollen i Sverige 2002 Race Antal Kg % Kg % Kg Kg KG køer mælk fedt fedt prot prot F+P EKM SLB (Holstein) , , Ændring ,04 2 0, SRB (Svensk rødt) , , Ændring , ,

59 Sortbroget Kvæg 59 SEK (køb 6 mdr.) ,- SEK (ved UT-indsættelse). Der er i Sverige stor interesse både for at sælge kvier til Viken og til at indgå kontrakt som netværksbesætning. Køb af 100 kvier årligt Planen er at købe 100 kvier af hver af de to racer årligt. Kvier fra netværksbesætninger Kvier født på Viken Eksterne kvier 60 stk. 15 stk. 25 stk. Et kig ind i den nye stald på Viken Sveriges nye avlscenter. Når centret er fuldt udbygget, bliver der plads til 300 køer. Svensk Avel forventer at rekruttere ca. halvdelen af ungtyrene fra tyremødre afprøvet i 1. laktation på Viken. Foto: PBS. ydelse på min. +15, og moderen skal have min Afstamningsmæssigt skal kalvene være positive for eksteriør- og sundheds - egenskaber. Generelt går man efter søstrene til de ungtyre, som kvægavlsforeningen køber. Det er planen på Viken at producere ca embryoner år ligt af hver af de to svenske malke - ra cer. For så hurtigt som muligt at få drægtigheder efter disse embryoner er det nødvendigt at tilknytte en række netværksbesætninger. Viken og Svensk Avel har forkøbsret på de fødte kalve. Det forventes, at ca. 25% af kalvene vil blive købt. De kvie- og tyrekalve, der indkøbes af Viken, får et navn med salgsbesætningens prefix (gårdnavn). Pris for kviekalve: ,- SEK. Pris for tyrekalve: 3.000,- SEK (2 mdr. option) ,- Som det ses er kernebesætningen på Viken ikke lukket, idet 25 kvier fra hver race årligt købes ind fra gårde uden for projektet. Dette gør det muligt løbende at supplere med den bedste nye genetik. Afprøvning i 1. laktation Selve tyremoderafprøvningen sker i første laktation og giver en række fordele frem for afprøvning ude i besætningerne: Flere registreringer Ugentlig ydelseskontrol Ensartet miljø Bedre information om sund- En netværksbesætning forpligter sig til følgende: Køb af 10 embryoner årligt à 1.700,- SEK. Der er førsteret til køb af embryoner efter dyr fra egen besætning. I gennemsnit resulterer dette i mindst 5 drægtigheder pr. netværksbesætning. Ko 376 Svalan (Häradsköp) fra Hans Lundberg, Jönköping, er mor til en Magic-kvie i Viken-projektet.

60 60 Sortbroget Kvæg hed, frugtbarhed og celletal (i fremtiden også ledningsevne) Internt Viken-indeks I fremtiden forventes genmarkø - rer at give yderligere information og bedre muligheder for udvælgelse blandt helsøskende. På dette område er der et tæt samarbejde med Forskningscenter Foulum. Forventningen er, at 87 kvier af hver race producerer embryoner og kælver. Sammenlagt forventes 67 køer at kælve anden gang, og af disse skylles de bedste yderligere tre gange efter anden kælvning, inden de insemineres for deres tredje drægtighed. De resterende ca. 50 køer indgår i Läntmännens foderafprøvning, som altså udelukkende sker med køer i anden laktation. Ved anden laktations afslutning har den kvægbruger, som i sin tid leverede en kvie, mulighed for at købe hende tilbage. Forventningen er, at 40 køer af hver race årligt sælges tilbage til hjembesætningen. Øget avlsfremgang Sikkerheden på tyremødrene stiger, når de afprøves under ensartet miljø. Der vil også være kortere generationsinterval i Vikenprojektet, hvilket vil øge den avls mæssige fremgang. Målet er, at halvdelen af Svensk Avels tyre skal rekrutteres fra Viken og netværksbesætningerne, hvilket forventes at øge den avls - mæs sige fremgang med 3-4%. Målet er også, at Viken bliver den første besætning i Sverige, hvor køerne avlsværdivurderes med en Test Dags Model, og at koble avlsværdivurderingen sammen med det finske ASMOprojekt, så dyrene i det svenske og finske MOET-projekt kan sammenlignes direkte. Forskning og forsøg Køerne på Viken bliver selvsagt meget oplagte mål for specialstudier i f.eks. mælkens sammensætning og proteinets egenskaber, eftersom alle køer har samme miljø. Det planlægges at undersøge kø - ernes velbefindende i relation til ydelsesniveau. Der er også foreløbige planer om at undersøge og studere årsagerne til de meget store forskelle i immun - glubolinniveauet, som registreres mellem køer i fedtforsøg. Effektivisering af ET-arbejdet For Svensk Avel s del indebærer Vikenprojektet desuden en stor rationalisering af ET-arbejdet i et land, som er 10 gange større end Danmark. Samtidig håber man at forbedre ET-resultaterne, når den tilknyttede ET-dyrlæge kan arbejde under helt kontrollerede arbejdsforhold. Økonomi Selve byggeprojektet med plads til 300 køer med tilhørende faciliteter er budgetteret til 30 mio. SEK. Til sammen indskyder de 3 aktionærer 15 mio. SEK i projektet + 8 mio. SEK over de næste 5 år. Hvis alt går efter planen, vil Vikenprojektet være udgifts neutralt for Svensk Avel. Men der er mange usikkerhedsmomenter. Og som altid i denne slags projekter vil en succes være meget afhængig af at tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere. n Hilton er navnet på Svensk Avels nye elitetyrestald ved hovedkontoret i Ska ra. Foto: PBS.

61 Sortbroget Kvæg 61 Kort Nyt Nyt fra Bovi-Denmark Der er travlhed i Bovi-Denmark. Der afsendes hver uge flere sendinger af dyr til forskellige markeder. Der er tale om det, vi i Bovi-Denmark kalder for små forsendelser, hvilket typisk er et til to læs til de forskellige kunder. Et læs består typisk af 35 dyr, og de nuværende kunder er besætninger i aftagerlandene, som supplerer deres kvæghold med dyr fra Danmark. De seneste udbrud af BSE i Danmark betyder, at vi må forvente, at der går endnu længere tid, før Mellemøsten igen åbner for de store leverancer af dyr. Der er ingen tvivl om, at man i disse lande mangler gode produktionsdyr, men de veterinære regler gør det vanskeligt at få markederne åbnet. Det går godt på de østeuropæiske markeder. Polen har inden for den seneste måned været den største aftager af SDM. Der er stor tilfredshed med dyr, som sendes til Polen, og vi kan forvente løbende bestillinger, men i relativt små ordrer ad gangen. Rusland begynder igen at vise interesse. Der har i efter - året været en enkelt afsendelse til Rusland (60 dyr). Vi kan ikke forvente større aktivitet på Rusland før til for - året. Den russiske vinter gør det umuligt at flytte dyr fra det vesteuropæiske klima til de meget lave temperaturer, som kendetegner den russiske vinter. Vi ser imidlertid positivt på udviklingen i Rusland, og meget tyder på, at mulighederne for finansiering af køb af dyr bliver nemmere for de russiske farmere. Inden for EU har der i efteråret været afsendt dyr til Spanien, Portugal, Grækenland, Tyskland, England og ikke mindst Italien, som vi har gode forventninger til. Det nord italienske kvægbrug er veludviklet, og der er nu en national beslutning om, at saneringen for IBR udvides i Norditalien. Det bør også i denne sammenhæng nævnes, at Bovi-Denmark har betydelig eksport af Dansk Jersey til Italien. Jerseykøerne vinder fremgang i Italien. Den koncentrerede Jerseymælk blandes med mælken fra Holsteinkøer for at gøre osteproduktionen mere rentabel. Bovi- Denmark har i oktober måned deltaget i den store kvæg - udstilling i Cremona med en udstilling af 10 Jerseykvier samt to tyre, og interessen for danske avlsdyr har været betydelig. Transporten Med hensyn til transporten af avlsdyr vil vi fra Bovi-Denmarks side gerne understrege, at dyrene på ingen måde transporteres under forhold, der kan sammenlignes med de uacceptable forhold, som har været vist i medierne ved - Der læsses kvier på Bovi-Denmarks ejendom Hvidenggaard ved Ribe. Hver enkelt kvie vejes inden afrejse med luksuslastvogn til tredielande. Foto: PBS. rørende transport af slagtedyr og heste. Reglerne for trans - port af dyr er i virkeligheden meget skrappe, og det er yderst uheldigt, at brådne kar i branchen overtræder disse regler til ulykke for både dyr og de operatører, som arbejder ansvarligt inden for eksport. Før transporterne afgår fra Danmark, skal der indberettes en ruteplan til de veterinære myndigheder, som skal godkende tidsforløb samt de hvilepladser, der undervejs skal besøges. Kvierne fra Bovi-Denmark transporteres i velstrøede lastbiler med vandingsanlæg, og dyrene går frit i lastbilen, så de kan rejse og lægge sig efter forgodtbefindende. Fra Bovi-Denmarks side er det vort indtryk, at der er en betydelig kontrol af dyretransporterne i Europa. Som måske bekendt er landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen fra 1. november 2002 tilknyttet Bovi-Denmark og vil gerne sende følgende ord med til SDM-medlemmerne: Jeg har valgt at søge nye udfordringer, og jeg er glad for at kunne tiltræde arbejdet hos Bovi-Denmark. Det er en vigtig målsætning for Bovi-Denmark at bidrage til en stor tillid for både køber og sælger af avlsdyr. Branchen er kendt for at være hård. Bovi-Denmark har en lang erfaring i handel med avlsdyr til hele verden og særdeles erfarne folk, som kan videregive denne erfaring fra mange års handel med avlsdyr. Jeg er blevet taget særdeles godt imod i firmaet og glæder mig til det fremtidige samarbejde. Bovi-Denmark deltager igen på Agromek-udstillingen, og vi glæder os til at hilse på de danske avlere og forventer et stort besøg fra udenlandske opkøbere. Hans Jørgen Knudsen/Erik Ørnsbjerg Johansen

62 62 Sortbroget Kvæg Stigende sædimport i Holland Af en artikel i det hollandske kvægblad VEETEELT, sept. 2, 2002, fremgår det, at det totale antal 1. insemineringer i regnskabsåret ifølge foreløbige tal blev ca færre end året forud, svarende til en tilbagegang på 5%. Den endelige opgørelse forventes dog at vise noget mindre nedgang, men gennem de sidste 10 år er der sket et fald på 25%. Samtidig er antallet af sædudbydere steget, og disse tegner sig for en stadigt stigende andel af totalforbruget. Mest iøjnefaldende er det canadisk/hollandske selskab Alta med 6% af samtlige 1. insemineringer. Det er også bemærkelsesværdigt, at ejerinsemineringer nu omfatter en trediedel af alle 1. insemineringer i Holland en fordobling inden for de sidste 5 år, hvilket delvis skyldes mund- og klovesygeepidemien forrige år. 8% af 1. insemineringerne på malkekvæg er foretaget med kødkvægstyre, primært af racen Blåhvidt Belgisk Kvæg, anvendt til brugskrydsning. Holstein-Friesian udgør ligesom de foregående år 70% af alle 1. insemineringer. Tabel 1 og 2 viser fordelingen på de mest anvendte tyre. I begge tabeller fører den samme tyr, som stod øverst sidste år. For Dixellen Design s vedkommende er det fjerde år i træk, han er den mest brugte importtyr i Holland. Design har i Danmark S-indeks 104 (Interbull), væsentligst på grund af høje kropskarakterer. Design er i Tyskland benyttet som tyrefar, og hans bedst kendte søn er Derby, som også anvendes her i landet. Det totale antal 1. insemineringer med importsæd er steget fra i til i , en stigning fra 13,9 til 16,2 pct. I 1996 var der insemineringer med importeret sæd, og importsædens andel er specielt de seneste år steget markant. Fordelingen på malkeracer og kødkvæg ses i tabel 3. Omsat i absolutte tal udgør de 13,7 pct. knap in - semineringer med importeret HF-sæd svarende til ca doser. Tabel 1. Mest anvendte hollandske tyre (min ins.) Tyrens navn Antal 1. ins. Downalane Cello Etazon Slogan Melchior Eastland Cash Laurenzo Noorder Dustin Rocker (CV) Lord Lily (CV) Archibald Giessenhof Cashflow Looking Major Eemvelder Osmond (CV) Downalane Cello (Celsius Nordkap) er med førsteinsemineringer den mest anvendte tyr i Holland i det seneste insemineringsår. Her datteren Tonia 54. Foto: Alger Meekma. I hele perioden fører USA stort, dog med faldende tendens. Ligeledes har de franske tyre mistet popularitet i de seneste år. Tysklands andel er steget fra 11,6 pct. i til 18,7 pct. i det forløbne år. Mere end 70 pct. af den tyske sæd er fra rødbrogede tyre. Tre lande med beskedne importtal er af gode grunde ikke medtaget i figuren. Spanien tegner sig for 339, Schweiz for 198 (formentlig ikke sortbrogede) og Danmark for insemineringer (V Centa). Tabel 2. Mest anvendte importtyre i Holland (min ins.) Tyrens navn Antal 1. ins. Dixellen Design Art-Acres Patron Spock Canyon-Breeze Allen Dixie-Lee Aaron Roylane Jordan Jesther (CV) Progetto Hardys Juror Palmer Wilsona Stardel Comestar Leader Comestar Lee Startmore Rudolph Tabel 3. Antal 1. insemineringer med importsæd i Holland Procent Race Sortbroget (dvs. HF) 12,1 13,7 Rødbroget HF (+ Brown Swiss og Montbeliard) 6,2 10,9 Rødbroget Hollandsk 0,9 Kødkvægracer 53,8

63 Sortbroget Kvæg 63 De mest anvendte HF-importtyre findes i tabel 2. Flertallet af disse tyre avler godt eksteriør og er måske netop udvalgt af denne årsag. Et godt eksempel er den italienske Prelude-søn Progetto med Y-indeks 100, M 94, F 101, P 99, men en positiv eksteriørbedømmelse: S-indeks 109, Krop 104, Lemmer 112 og Malkeorganer 105. Næsten alle tyrene i denne tabel har dansk stambogsnummer og er således også benyttet her i landet. Anders Vestergaard Bedømmelsesplan for SDM Dansk Holstein i 2003 I 2003 køres der, efter nærmere aftale med avlskonsulenterne, døtregruppebedømmelser og besætningskåringer i områderne efter følgende plan. Bedømmelsesplan for 2003 Ca. mdr. der bedømmes Område 1. gang 2. gang HMT mar./apr. aug./sep. Varde apr./maj sep. Viking N. (Tørring) feb./mar. jun./jul. Viking Fyn feb./mar. jun./jul. Viking S. (Vojens) jan./feb. maj/jun. Viking Sjælland apr./maj sept. Ringkøbing mar./apr. aug./sep. Taurus Vendsyssel jan./feb. maj/jun. Taurus Randers jan./feb. maj/jun. Taurus Aalborg-Hobro feb./mar. jun./aug. Taurus Vesthimmerland jan./feb. maj Taurus Viborg-Skive mar. aug. I månederne juni, juli og august kan besætningskåring udelades, hvis besætningsejeren ønsker det. Aftal eventuelt med den lokale avlskonsulent. Per Key Kristiansen Tabel 1. Seneste kontrolresultater på Skølvad Dato Antal Kg % % Gram fedt køer mælk fedt prot. og prot ,4 4,22 3, ,9 4,29 3, ,4 4,32 3, ,3 4,50 3, ,1 4,41 3, På Skølvad går tingene sin vante gang. Vi har rigtig mange kælvninger for tiden. En nat i sidste uge fik vi 7 kalve. Alle levendefødte. Af de sidste 15 SDM-kælvninger siden 1. september lever alle kalve i bedste velgående. På fodringsområdet er vi kommet i gang med opfodringen af dette års afgrøder. Som alle andre har vi haft en fantastisk avl. Det gælder både mængde og kvalitet. Vi har få - et fuldfoderblandingen rettet til, og som det ses af neden - stående tabel 1 over kontrolresultaterne, synes det at virke efter hensigten. Men ikke mindst vigtigt har ændringen betydet et betydeligt løft i køernes velbefindende og mobilitet. Ændringen består i, at vi har fjernet hvedekliden og øget majsmængden. Byghalmen er skiftet ud med enghø, som vi har bjærget der, hvor kvierne plejede at gå. 0,7 kg kunsttørret lucerne pr. ko er beholdt i blandingen. Ved sidste foderkontrol var udnyttelsesprocenten på 85. Fra erfaringer mange andre steder fra ved vi, at foderudnyttelsen kan forbedres med 5 til 10 procent ved at gå over til 3 gange malkning, som forhåbentlig engang også bliver aktuel på Skølvad. Nye kvier indsat Vi er nu begyndt at sætte kvier ind igen. De første 13 kvier er kommet til Skølvad i oktober måned. Kvierne er fra måneder gamle. Vi har ved den senere selektion af kvierne fået mulighed for at få helt aktuelle afstamninger og topindekser på kvierne. Men jeg kan allerede nu se, at vi fremover ikke vil få så ensartede kvier i størrelse og udvikling, som vi hidtil har haft, når vi begynder brunstobservation og ET omkring 12 mdrs. alderen. Vi må så fremover se, hvordan forskelligheden påvirker resultaterne. Men vi vil sikkert blive nødt til at fraselektere kvier, allerede inden vi skyller dem. Samtidig må vi have diskuteret, om den endelige godkendelse af kandidaterne er organiseret på den rigtige måde. ET med ANTEX Henover sommeren blev brugen af FSH-hormon til ET-arbejdet standset. Så vidt jeg ved, skyldes stoppet, at nogle protokoller i forbindelse med fremstillingen af FSH ikke opfyldte gældende internationale krav. Vi blev derfor nødsaget til at anvende ANTEX, som tidligere blev brugt. ET-dyrlægerne havde ikke den store erfa- Ko (Convincer Luke) fra Svend O. og Jesper Lykke Andersen, Grenå, er med S-indeks 113 og Y-indeks 115 en lovende tyremor i Future Genetics. Ydelse 154 dage: , , Foto: Elly Geverink.

64 64 Sortbroget Kvæg ring i ET på kvier med dette hormon. Da man i sin tid anvendte ANTEX, blev næsten ingen kvier skyllet. Vi havde derfor i august måned et stop på ca. 3 uger, hvor vi afventede udviklingen i sagen. Resultatet blev, at vi nu udelukkende anvender ANTEX. Indtil videre har vi ikke kunnet mærke forskel på de 2 hormoner. Kvierne synes ligeså upåvirkede af ANTEX som af FSH. Antallet af brugbare embryoner er det samme pr. skylning, nemlig ca. 4 embryoner pr. skylning. Hvis der er en forskel, består den måske i, at vi nu har færre ubefrugtede embryoner, end da vi brugte FSH. Men materialet er endnu for lille til at fastslå noget med sikkerhed. Kåring Resultaterne af kåringen ses i tabel 2. Her er der ikke det store udsving i forhold til tidligere niveau. Kåringsresultaterne må vi forvente vil blive præget af de tyre, vi har døtre efter. Vi har i øjeblikket mange dyr efter tyre, som ikke er for stærke på lemmeegenskaberne. Her tænker jeg især på H Apollo, H Boudewijn og Basar. Da vi samtidig har mange køer med høj ydelse, bliver yverne også dybere med deraf følgende lavere kåringskarakter for malkeorganer. Tyremødre Siden sidste SDM-blad har yderligere 7 godkendte tyremødre afsluttet på Skølvad. Disse fremgår af tabel 4. I alt er siden Future Genetics påbegyndtes afprøvet 187 kvier, og der er selekteret 41 køer som tyremødre. Indtil er der afprøvet 34 tyre i Future-regi. De første tyre kommer med resultater i løbet af 2. halvår Godkendelsesprocenten som tyremødre ligger pr på 21,9. Sagt med andre ord betyder det, at hver 5. ko bliver godkendt som tyremor. Den gennemsnitlige kvalitet af tyremødrene fremgår af tabel 4. Af tabel 3 ses, at det gennemsnitlige niveau stadig stiger. I slutningen af september blev der sat ny rekord i 305 dages ydelse på Skølvad. Det var ko nr , som afsluttede med kg mælk, 453 kg fedt og 351 kg protein. Koen er efter VAR Varan og tillagt på en HJ Vogd-datter. Kofamilien overtog vi fra Fy-Bi besætningen. Tabel 2. Resultater af køer under afprøvning Gns. kåringstal Antal køer Krop Lemmer Malkeorg. Helhed 57 83,2 82,1 80,4 82,2 Gns. indekser pr Antal køer S-indeks Y-indeks Krop Lemmer Malkeorg Tabel 3. Total gennemsnit af afsluttede køer Kg % Kg % Kg Y-in- M-in- F-in- P-in- S-in- AV AV AV mælk fedt smf prot prot deks deks deks deks deks Krop Lem Malkeorg. Sidste SDM-blad, 158 afsluttede køer (305 dage) , , Total, 187 afsluttede køer (305 dage) , , Tabel 4. Nye godkendte og afsluttede tyremødre Chr. nr Opdrætter/Ejer Far Morfar Y-in S-in Kg kg kg Tyrefar deks deks mælk smf prot Chr. Christensen, Hobro H Boudewin Dannix B-M Bombay H.P.Hornbjerg,Gundersted Basar Burma P Curtis I/S Stræde, No H Boudewin M Bellwood T-B Steven Jens O. Madsen, Fårup Hondo Aero E Lexus Monza Sten Andersen, Sørvad L Winchester East Cash S Magna Joost Oppers, Sdr.Felding H Apollo E Celcius V Bojer Kr. Nielsen, Hørdum H Apollo Lord Lilly Monza Future Genetics Var Varan Hj Vogd D Webster I alt 42 godkendte tyremødre (Total siden start)

65 Sortbroget Kvæg 65 Koen stammer oprindelig fra Henry Jensen i Lomborg og går over Aerostar og Cleitus tilbage til en rigtig god Tripleko. Bemærkes skal også, at der fra kofamilien er afprøvet 3 sønner i hver sin generation. De har alle haft minimum 108 i S-indeks. Ko nr , der også er godkendt tyremor på Skølvad, er ud af samme familie. Vi må nu vente nogle år og se, om gennemslagskraften stadig er til stede i familien. Anders E. Christensen Nyt fra KFC Fagfolk og andre interesserede har haft gode mulighed for at komme i tæt kontakt med forskningen på Forskningscenter Foulum i den senere tid. For det første har vi afholdt en workshop for kvægrådgivere og kvægforskere med det formål at knytte kontakt mellem forskere og rådgivere. Farvel og goddag Som før omtalt er Erik Ørnsbjerg stoppet som lands - konsulent for SDM Dansk Holstein. Den sort bro - ge de avl skylder Erik stor tak for det store arbejde, han har udført for SDM Dansk Holstein gennem 11# år. Vi vil ønske Erik en lys fremtid i Bovi-Den - mark, og derigennem vil Erik jo stadig have tæt kon - takt med danske kvægbrugere og Dansk Holstein. Poul Bech Sørensen vil i fremtiden være at finde på Kvæg avlsforeningen Danmarks hovedkontor i Ran - ders. Der skal Poul medvirke i det arbejde, han har været kendt for i SDM Dansk Holstein, bl.a. in for - mation og koordinering af sædimporten. Poul har skabt mange kontakter i udlandet og har haft et godt forhold og kendskab til de firmaer, hvorigennem Dansk Holstein i en lang årrække har importeret sæd til Danmark. Da sædimporten i fremtiden kommer til at ligge i Kvægavlsforeningens raceafdelinger, er vi meget tilfredse med, at Poul sidder med ved dette bord. Tak til Poul for 18 år i Dansk Holstein, hvor han har udført et meget stort og flot stykke arbejde, først som afkomsinspektør i 7 år og dernæst som redaktør af SDM-bladet og PR i øvrigt. Lene Nielsen har været Dansk Holsteins regnskabsassistent i knap 15 år. Lene har været en trofast og meget loyal medarbejder i SDM Dansk Holstein, og vi siger Lene tak for arbejdet i SDM Dansk Holstein, som hun har udført på halvtidsansættelse. Anne-Marie Fahlberg har været sekretær for Dansk Hol stein i ca. 1 år, og vi takker Anne-Marie for veludført arbejde. Herefter siger vi goddag og velkommen til vores nye landskonsulent Keld Christensen. Keld er 52 år og har meget stor erfaring inden for avlsarbejdet. Igennem 8 år var Keld SDM-afkomsinspektør og blev derved kendt over det ganske land. Fra var Keld ansat som racekonsulent i Kvægavlsforeningen Østjyden, og da Taurus blev dannet, fik Keld ansvaret for SDM-tyreholdet. Keld har ansat Lone Vitved som sekretær. Vi ønsker Keld og Lone held og lykke i fremtiden. Peder V. Laustsen Christian Børsting. Det gav forskerne mere indsigt i, hvad der rører sig i praksis, og det gav konsulenterne mulighed for at høre om det sidste nye indenfor forskningen og mulighed for at komme med indspil til fremtidens forskning. Der var 4 emner på programmet: 1. Automatisk malkning, i relation til praktisk produk - tionsstyring og fremtidige muligheder. 2. Kalve. Pasning, smittebeskyttelse mm. 3. Optimale fodringsstrategier i moderne stalde i relation til næringsstofudnyttelse og økonomi. 4. Produktionsstyring baseret på registreringer fra moderne teknologi. Én af de generelle konklusioner var, at der er brug for bedre muligheder for elektronisk samkøring af data fra forskelligt registreringsudstyr i stalden og centrale registre. Klik ind på for at se sammendragene om de 4 emner. For det andet afholdt vi et Åbent hus arrangement den 28. september, som trak fulde huse i malkerobotterne på KFC. Der var 750 gæster, som var så interesserede i kvæg, at de kom på besøg hos KFC. Det store antal besøgende understreger tydeligt den interesse der er for at se både jordbrugsforskning og det moderne landbrug i funktion. Både ved KFC og Danmarks JordbrugsForskning finder vi, at det er vigtigt at være med til at formidle en sådan kontakt mellem landbruget og det øvrige Danmark. Vores vigtigste gæster er dog fortsat de aktive kvægbrugere, der gerne vil komme og høre om de nyeste resultater. Så hvis I er en flok, der har lyst til et besøg så ring på eller send en til BettyT.Jensen@agrsci.dk. Aktivitetsmålere en god hjælp Det sidste nye resultat fra KFC er en opgørelse over aktivitetsdata fra i alt 221 køer opsamlet vha. halshængte aktivitetsmålere i perioden marts 2001 til august Køer i brunst har typisk 2-4 gange højere aktivitetsniveau end normalt, hvilket gør det muligt at anvende aktivitetsmå - lin ger, som en brunstindikator. Hvis de enkelte køers aktivitet afviger fra deres respektive normalniveau udløses en brunstalarm. Alarmerne blev sammenholdt med de øv - rige brunstdata baseret på (1) visuelle brunstobservationer og (2) køernes forventede brunstcyklus. Resultatet af de 2 sammenligninger viser, at omkring 3 ud af 4 brunster opfanges af aktivitetsmålerne og udløser en brunstalarm (sande positive). Ca. 20% af alle brunster ud-

66 66 Sortbroget Kvæg løser derimod ikke nogen alarm. Mange af disse brunster er til gengæld den første brunst efter kælvning, som ofte ikke er egnet til inseminering. Andelen af falske alarmer (falske positive), dvs. brunstalarmer udløst uden koen var observeret i brunst, udgjorde 53% alle alarmer. Frekvensen af falske alarmer udregnet på basis af køernes forventede brunst var lavere, nemlig 38% men alt i alt skal man regne med, at der kun skal insemineres ved ca. halvdelen af alarmerne. Konklusionen på undersøgelsen er, at aktivitetsmålere er en god hjælp til at finde køer i brunst. For at undgå inseminering af for mange køer, som ikke er i brunst, skal aktivitetsmåling kombineres med en anden brunstobserva - tionsmetode, fx. visuel observation af de køer, der udløser en alarm. Christian Børsting Centerleder KFC Jubilant giver kød Sønner af Meadowlake Jubilant (RF), som er brugt af såvel Sortbroget Holstein som Rødbroget Holstein i Danmark, har det højeste kødindeks i netop offentliggjorte avlsværdital for kødproduktion i Holland. 40 sønner opnåede indeks 104,3, og tyren selv har indeks 108. Også Marty og Claras Orkan har svagt positive indeks, medens de fleste Sortbroget Holstein-tyre ligger under 100 med Blackstar i bunden. Resultaterne stemmer godt overens med danske avlsværdital. (VEETEELT april 2, 2002) Hollandske ydelsestal Kontrolåret i Holland går fra 1. september til 31. august, og de nyeste resultater er omtalt i en artikel i VEETEELT, oktober 1. Hosstående tabel viser tallene for de to sidste år, dels for alle kontrollerede køer, dels for alle sortbrogede, som udgør 70% af samtlige. Som det ses, udgør køer med ren hollandsk afstamning en yderst beskeden del af samtlige sortbrogede, og ydelsesmæssigt sakker de ikke overraskende langt bagud. Uden at have nogen sikker viden herom, må det formodes, at der foreligger temmelig megen indavl inden for denne gruppe, medens der i midtergruppen (HF + Frisisk) formentlig er en betydelig overvægt af Holstein Friesianblod. Anders Vestergaard Avlsanalyser - statistik på internettet I de tidligere numre af SDM-Bladet har vi beskrevet avlsiderne på Landbrugsinfo. Denne gang vil siden AVLSANALYSER blive beskrevet nærmere. Klik på AVLSANALYSER og du får følgende skærmbillede : I venstresiden af skærmen er Avlsanalyser placeret: Her finder du information om statiske analyser af avlsværdital m.m. på malkekvæg. Eksempelvis er udviklingen i livskraft hos SDM-kvier i de seneste 10 år analyseret. Midten af skærmen er opdelt i 2 hovedpunkter: Under Årsstatistik, Avl kan alle læse uddrag af puplikationen Årsstatistik, Avl For at læse hele bogen kræves abonnement på KvægInfo. Den genetiske udvikling er vist grafisk for egenskaberne i S-indekset og fødselsindeks. Under Generelle analyser findes svar på de spørgsmål, som vi tit får f.eks. hvor ofte der fødes tvillinge- eller trillingekalve. Du kan også finde den genetiske udvikling i fedt- og protein%, samt hvor meget oprindeligt SDM / HF, der i gennemsnit er i kviekalvene fra en årgang. Siden bliver løbende opdateret med de seneste analyser og øvrige nyheder. Martha Bo Almskou & Anders Fogh Tabel 1. Hollandske ydelsestal 2001/02 Antal Malke- Kg % Kg % Kg Kg fedt + prot. køer dage mælk fedt fedt prot. prot. i alt 305 dg. Alle kontroll , , , , HF , , , , HF + Frisisk , , , , Frisisk , , , ,