Madkamp - DM i madkundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madkamp - DM i madkundskab"

Transkript

1 1

2 2 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes af Nordea-fonden Madkamp gennemføres af Madkulturen i tæt samspil med University College Lillebælt, professionshøjskolerne, Læreruddannelsens forening for madkundskab, Foreningen for madkundskab og skoler i hele landet.

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL LÆREMIDLET Side 5 Målgruppe Side 5 Formålet med Side 5 Læremidlets opbygning og formål Side 5 Læremidlets didaktiske fokus Side 6 INTRODUKTION TIL ELEVHÆFTE Side 9 Tema 1: Kål - hvad er det?? Side 10 Tema 2: Smag, duft, konsistens Side 12 Tema 3: Kål og madlavning Side 14 Tema 4: Kål og kemi Side 16 Tema 5: Kål og madkultur Side 18 Tema 6: Kålens historie Side 21 OVERSIGT OVER WORKSHOPS Side 24 EVALUERING AF FORLØB Side 27 SUPPLERENDE MATERIALE Side 28 LINKS TIL INSPIRATION Side 30 BØGER TIL INSPIRATION Side 31 MADKUNDSKAB - ET TVÆRFAGLIGT FAG I madkundskab arbejdes også med naturvidenskab, historie, samfundsvidenskab, og eleverne lærer madsprog. Ikonerne nedenfor illustrerer, hvornår der også anvendes viden og færdigheder fra andre fag i madkundskab, og hvor det ville være oplagt at lave tværfaglige samarbejder med nogle af de andre faglærere. NATURVIDENSKABELIGE OPGAVER SPROGLIGE OPGAVER MADLAVNINGS- OPGAVER SAMFUNDSFAGLIGE OG HISTORISKE OPGAVER PRAKSIS-MUSISKE OPGAVER

4 4

5 5 INTRODUKTION TIL LÆREMIDLET 1. MÅLGRUPPE Madkamp DM i madkundskab er et læringsforløb, der er målrettet klassetrin samt valghold i folkeskolens nye fag madkundskab. Forløbet dækker flere af det nye fags kompetencemål med tilhørende færdigheds- og vidensmål. I Madkamp er der fokus på aktiv elevdeltagelse og innovative læreprocesser. Forløbet giver eleverne mulighed for at formidle det, de har lært og deltage i en konkurrence om at blive Danmarks bedste madkundskabsklasse. 2. FORMÅL MED MADKAMP - DM I MADKUNDSKAB 2015 Formålet med Madkamps undervisningsforløb er, at eleverne er aktive deltagere i læringsforløbet og tilegner sig færdigheder og viden om fødevaren kål samt dens betydning i den danske madkultur. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører smag, madlavning, fødevarebevidsthed samt mad- og måltidskultur. Madkamp tager udgangspunkt i elevernes undersøgende og eksperimenterende arbejde med fødevaren kål og sætter fokus på fagets teoretiske, praktiske og æstetiske indhold samt fagets betydning for elevernes madlavningsglæde og madmod. Eleverne skal bl.a. lære om kålens vej fra jord til bord og dens madkulturhistoriske betydning i innovative læringsforløb og udvikle retter med kål samt formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser. 3. LÆREMIDLETS OPBYGNING OG FORMÅL Læremidlet består af et elevhæfte, en lærervejledning, to plakater samt en hjemmeside, hvor lærer og elever kan hente supplerende understøttende materiale. Alt materiale kan hentes på: Læremidlet til 2015 om kål og madkultur har fokus på elevernes arbejde med undersøgende og teoretiske opgaver samt deres tilegnelse af færdigheder og viden om fødevaren kåls madlavningsmæssige grundmetoder og -teknikker, smag og madkemi samt kåls anvendelse i den danske madkultur i et historisk udviklingsperspektiv. Læremidlet giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt og innovativt med udvikling af retter med kål og opnå indsigt i, hvordan de selv er en del af en madkultur. Eleverne kan gennem læringsforløbet udvikle et fagsprog og formidle deres viden gennem valgte udtryksformer, hvor IT indgår. Det er vigtigt, at du som lærer er opmærksom på, at de forskellige slags kål også er læremidler. Formålet med Madkamp DM i madkundskab relaterer sig til formålet for faget madkundskab. Markeringerne med fed i tekstfeltet på næste side henviser til Madkamps relatering til formålet.

6 6 Stk. 1 Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed. Kilde: Læremidlet om kål og madkultur dækker kompetenceområderne: Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur På finder du et skema, der viser, hvilke kompetenceområder samt færdigheds- og vidensmål arbejdet med læremidlet om kål og madkultur kan opfylde. Færdigheds- og vidensmål inden for Madkamps fire kompetenceområder er markeret med grønt. Se også fagets samlede målstruktur på ffm.emu.dk. 4. LÆREMIDLETS DIDAKTISKE FOKUS Læremidlet om kål og madkultur er tilrettelagt ud fra to centrale begreber, nemlig innovation og elevdeltagelse. Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt dvs. retter med kål, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet kål og madkultur. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål.

7 7 Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og facilitere eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med kål, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. Læreren kan fra læremidlet udvælge de workshops, der ud fra elevernes forslag og diskussioner vil fremme elevernes viden om kål og madkultur, så eleverne har mulighed for at vælge og tage stilling til deres valg. Se beskrivelsen af de enkelte temaer fra s. 9 og en oversigt over alle workshops med angivelse af sværhedsgrad på s. 24. På findes ligeledes en version af læremidlet, der kan redigeres. På den måde kan du redigere materialet, så det passer til netop din undervisning og dine elever.

8 8

9 9 INTRODUKTION TIL ELEVHÆFTE Lærervejledningen og elevhæftet er opbygget på samme måde, nemlig omkring de seks temaer. Denne vejledningen indeholder en oversigt, der viser sammenhængen mellem madkundskabs kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opstillede læringsmål efterfulgt af tegn på læring til hvert af de seks temaer. Disse er opsat ud fra strukturen i trekanten nedenfor, der viser nedbrydningen af mål. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS OG VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL Herefter følger en beskrivelse af, hvad du som lærer skal gøre samt hvad eleverne skal gøre. Vejledning til de seks temaer kan ligeledes indeholde faglig baggrundsviden, der kan være en hjælp i din planlægning af undervisningsforløbet. Under hvert tema kan du som lærer vælge tekster og workshops ud, der passer til elevforudsætninger og tidsramme for undervisningen, så eleverne bliver aktive deltagere i processen. Du kan ligeledes opstille andre læringsmål end de beskrevne sammen med eleverne. Efter beskrivelse af de seks temaer beskrives, hvordan undervisningsforløbene kan evalueres.

10 10 TEMA 1 KÅL HVAD ER DET? MÅL Temaet Kål - Hvad er det? tager udgangspunkt i kompetenceområdet Fødevarebevidsthed med færdigheds- og vidensmål inden for området Råvarekendskab. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- OG OMSÆTNING TIL TEGN PÅ Eleven kan træffe Råvarekendskab At du kan kende for At eleven kan kende begrundede madvalg i forhold til kvalitet, Fase 1 Eleven kan redegøre skellige slags kål. forskellige kål. smag og bæredygtighed. for almindelige råvarers smag og anvendelse. At du undersøger, hvilke dele af kålplanten der kan spises. At eleven ved, hvilke dele af kålplanter, der kan spises. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. At du ved, hvilke dele af kålplanten der kan spises. At eleven kan undersøge og vurdere kål i sæson. At du ved, at kål er i sæson. At du undersøger, hvordan du kan købe

11 11 LÆRER HVAD GØR DU? INDLEDNING Du introducerer Madkamp med temaet kål og madkultur for eleverne, og taler med klassen om deres lyst til at deltage i Madkamp. Du fremlægger forskellige kål frem for eleverne - både kendte og ukendte. Du udfordrer gennem dialog eleverne til at komme med eksempler på kål, de kender. Du kan bruge Madkamps plakat Kend din kål, der kan relateres til under hele forløbet. ELEVER HVAD GØR DE? INDLEDNING Elevene har måske hørt om Madkamp eller set filmen om Madkamp finalen i 2012 eller Eleverne lytter til din introduktion og diskuterer, hvordan de vil deltage i Madkamp. De taler om, hvilke kål de kender ud fra de kål, du har lagt frem og plakaten Kend din kål. Eleverne kan læse det indledende afsnit om kålslægten. Den findes på undervisningsmaterialer BEARBEJDNING Du introducerer det undersøgende arbejde i workshop 1. De kål, du har lagt frem, skal eleverne undersøge, og de skal beskrive, hvilke dele af kålen, der kan spises. Du opfodrer eleverne til at beskrive, hvilke retter med kål de kender og har smagt. I forlængelse af det undersøgende arbejde snakker du med klassen om skvalderkål og strandkål samt om, hvornår kål er i sæson. Samtalen tager udgangspunkt i læremidlets tekst. I dialogen indgår også temaet dyrkning af kål. Klassen kan evt. besøge et gartneri, et torv eller en butik. Du opfordrer eleverne til at undersøge steder, de kan besøge. Det undersøgende arbejde om kål kan afsluttes med workshop 2, hvor du sammen med klassen besøger et supermarked. Workshoppen kan tilrettelægges som en jagt på kål. BEARBEJDNING Eleverne undersøger kålene ved at se på dem, skære i dem eller plukke dele af, så de får indsigt i, hvilke dele af kålen, der kan spises. De skriver deres resultater ind i skemaet. Eleverne kan måske foreslå eller få lyst til at afprøve, om stokken på nogle kål også kan spises. Dette er også en del af det undersøgende arbejde. Du taler med eleverne om, hvordan kål bliver dyrket, og hvornår kål er i sæson. Eleverne læser teksten i elevmaterialet. De kan søge informationer om kål og besøge en producent måske en elevs kolonihave eller en skolehave. Eleverne besøger i workshop 2 et supermarked og undersøger, hvordan man kan købe kål både friske og konserverede. OPSAMLING Du taler med eleverne om, hvad de ved om kål, og om de har opnået de opstillede læringsmål. Du spørger eleverne om, hvad de vil undersøge med kål, og du kan opfordre eleverne til at arbejde med andre workshops OPSAMLING Eleverne diskuterer, hvordan de kan bruge de forskellige kål, og hvordan de kan fortælle andre om kål evt. ved at udforme en plakat på papir eller digitalt.

12 12 TEMA 2 SMAG, DUFT, KONSISTENS MÅL Temaet Smag, duft, konsistens tager udgangspunkt i kompetenceområdet Madlavning med færdigheds- og vidensmål inden for områderne Smag og tilsmagning samt Madlavningens mål og struktur. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- OG OMSÆTNING TIL TEGN PÅ VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL LÆRING Eleven kan anvende Smag og tilsmagning At du undersøger for- At eleven kan beskrive madlavningsteknikker og omsætte idéer i Fase 1 Eleven kan skelne mel- skellige slags kåls smag og bruger de kåls smag ud fra de fem grundsmage. madlavningen. lem forskellige grund- fem grundsmage. smage, konsistens og At eleven kan sam- aroma. At du eksperimenterer med kåls smag. mensætte kåls smage med andre fødevarers Eleven har viden om smag og udvikle en grundsmage, konsistens og aroma. At du undersøger, hvilke grundsmage der salat. passer sammen med At eleven kan udforme Madlavningens mål kål. en opskrift som andre og struktur Fase 2 At du udvikler opskrif- kan bruge. Eleven kan udvikle ter med kål. opskrifter. Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter.

13 13 LÆRER HVAD GØR DU? INDLEDNING Du introducerer smag og smagssansen for eleverne og taler med dem om, hvad der kan påvirke smagssansen og hvilke smagsoplevelser, de har haft med kål. Du kan anvende illustrationerne af mund, tunge og de fem grundsmage. Hvis ikke eleverne har erfaret smagens fem grundsmage, kan du tilrettelægge et forløb om dette. BEARBEJDNING Du introducerer eleverne for workshop 1 og vejleder eleverne i deres smageøvelse. Det er vigtigt at give eleverne mod og lyst til at smage gennem en anerkendende tilgang. Eleverne kan spytte ud, hvis smagen bliver ubehagelig, men eleverne skal kunne sætte ord på deres smag. Elevernes undersøgelse af kåls smag forsættes i workshop 2, hvor du introducerer kålens konsistens og dens indflydelse på smagsoplevelse. Du taler med eleverne om oplevelsen af konsistens og vejleder eleverne under arbejdet med workshoppen. Du faciliterer elevernes videre læring om kåls smag i workshop 3, hvor du vejleder eleverne i deres smagsvurdering af hvidkål tilsat de fem grundsmage. Du taler med eleverne under smagningen og fastholder et fagsprog. ELEVER HVAD GØR DE? INDLEDNING Eleverne diskuterer og taler med dig om, hvilke smagsoplevelser de har haft med kål. Eleverne kan beskrive, hvordan de kan huske, at kål smager. BEARBEJDNING Eleverne analyserer de valgte kåls smag og sætter ord på deres smagsoplevelser ved at anvende smage-5-kanten. Eleverne taler i grupper om deres smageoplevelser. Eleverne skal videreudvikle deres smagserfaringer og undersøge, hvilken betydning kåls konsistens har for smagsoplevelsen. Eleverne undersøger forskellige kåls konsistens og udvikler faglige begreber. Eleverne kan få ideer til andre kål, de vil undersøge. Eleverne arbejder videre med deres undersøgelser af kåls smag i workshop 3, hvor de undersøger, hvad der sker med kålens smag, når de tilsætter de fem grundsmage. Eleverne skriver deres resultater ind i skemaet og diskuterer i klassen, hvilke grundsmage der passer godt sammen med kål. Du opfordrer eleverne til at anvende deres erfaring og viden med kåls smag gennem vejledning af workshop 4, hvor eleverne skal arbejde kreativt og udvikle en kålsalat. Du har købt forskellige råvarer ind, der kan anvendes til salaten. Du vejleder eleverne under processen og taler med dem om smag og udskæring og støtter dem i arbejdet med udformningen af en opskrift på salaten. Eleverne anvender deres erfaringer og viden om kåls smag og konsistens, når de udvikler deres SUPER kålsalat. Under processen afprøver og eksperimenterer de med ingredienser og udskæringer. Eleverne smagsvurderer klassens forskellige salater og diskuterer forskellen i smag og konsistens. Eleverne udformer en opskrift på deres salat. OPSAMLING Du taler med eleverne om kåls smag og kålens anvendelse sammen med andre fødevarer. Du vurderer sammen med eleverne, om de opstillede læringsmål er nået. OPSAMLING Eleverne taler om kåls smag, konsistens og diskuterer, hvilke fødevarer kål kan sættes sammen med ud fra deres undersøgelser i de fire workshops. Eleverne beskriver, hvad de herefter vil arbejde med, og hvad de vil vide om kål.

14 14 TEMA 3 KÅL OG MADLAVNING MÅL Temaet Kål og madlavning tager udgangspunkt i kompetenceområdet Madlavning med færdigheds- og vidensmål inden for områderne Grundmetoder og madteknik, Smag og tilsmagning samt Madlavningens mål og struktur. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- OG OMSÆTNING TIL TEGN PÅ VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL LÆRING Eleven kan anvende Grundmetoder og At du eksperimenterer At eleven kan madlavningsteknikker og omsætte idéer i madteknik Fase 1 med forskellige grundmetoder og tilberede kål på forskellige måder. madlavningen. Eleven kan lave mad madteknikker, når du ud fra enkle grund- laver mad med kål. At eleven kan vurdere metoder og teknikker Eleven har viden om At du undersøger, tilberedt kåls smag og konsistens. grundmetoder og tek- hvad der sker med nikker i madlavning. kålens smag, når du tilbereder den på Smag og tilsmagning forskellige måder. Fase 1 Eleven kan skelne mellem forskellige grund- At du undersøger, hvad der sker med smage, konsistens og kålens konsistens, når aroma Eleven har viden om du tilbereder den på forskellige måder. grundsmage, konsistens og aroma. At du kan vælge forskellige grundmetoder Madlavningens mål og og madteknikker, når struktur du laver mad med kål. Fase 1 Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift.

15 15 LÆRER HVAD GØR DU? INDLEDNING Du taler med eleverne om, hvilke retter med kål de kender, og om de forskellige måder kål kan tilberedes på. ELEVER HVAD GØR DE? INDLEDNING Eleverne undersøger, hvilke retter med kål de kender og udformer evt. en liste over alle retterne. De kan evt. søge efter retter med kål. Eleverne kan beskrive, hvordan retterne er tilberedt. BEARBEJDNING Du introducerer eleverne for workshop 1 og taler med dem om de erfaringer og den viden, de har om kåls smag og konsistens. BEARBEJDNING Eleverne skal arbejde med madlavningsteknikker og grundmetoder og undersøge, hvad der sker med kåls smag og konsistens. Du beslutter sammen med eleverne, hvor mange elever, der skal være i hver gruppe for at undersøge de forskellige tilberedningsmuligheders betydning for smag og konsistens. Du kan evt. sætte skemaet over tilberedningsmetoder fra elevhæftet side 19 op i klassen, så eleverne kan anvende dette i deres læringsproces. Eleverne arbejder i grupper og følger opskrifterne på de forskellige grundmetoder. Resultaterne skriver de ind i skemaet til workshop 1. Eleverne diskuterer resultatet af undersøgelsen. OPSAMLING Du taler med eleverne om forskellen på de forskellige tilberedte slags kål og vurderer sammen med eleverne, om de skal afprøve andre teknikker og grundmetoder. OPSAMLING Eleverne taler om forskellen på de fire forskellige tilberedningsmetoder og diskuterer, hvilken de helst vil anvende i nye retter og Beslutter, om de vil afprøve andre metoder.

16 16 TEMA 4 KÅL OG KEMI MÅL Temaet Kål og kemi tager udgangspunkt i kompetenceområdet Fødevarebevidsthed med færdigheds- og vidensmål inden for området Råvarekendskab. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- OG OMSÆTNING TIL TEGN PÅ VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL LÆRING Eleven kan træffe be- Råvarekendskab At du undersøger rød- At eleven kan bruge grundede madvalg i forhold til kvalitet, Fase 2 Eleven kan tage hen- kålens fysiske og kemiske egenskaber sin viden om madens kemiske egenskaber smag og bæredygtig- syn til råvarers fysisk- At du vurderer, hvor- ved madlavning. hed. kemiske egenskaber dan man kan bruge Eleven har viden om råvaregruppers fysisk- rødkålens kemiske egenskaber. kemiske egenskaber.

17 17 LÆRER HVAD GØR DU? INDLEDNING Du introducerer begrebet madkemi for eleverne og finder gennem dialog med eleverne eksempler på de kemiske processer, der sker under madlavningen. Eksempelvis gennem mayonnaise, spejlæg eller karamel. ELEVER HVAD GØR DE? INDLEDNING Eleverne taler med dig om begrebet madkemi. BEARBEJDNING Du introducerer rødkålen i workshop 1 for eleverne, og vejleder dem i deres undersøgende proces. Du lader eleverne arbejde sammen i grupper på to, så alle elever har mulighed for at erfare det røde farvestofs reaktion på base og syre samt kålens konsistens. BEARBEJDNING Eleverne arbejder sammen to og to og undersøger, hvad der sker med rødkålens farve og konsistens, når den bliver kogt med vand, en syre og en base. Eleverne føres deres resultater ind ved billederne i workshoppen. Eleverne anvender deres viden, når de undersøger syrens farve på rødkålssalaten i workshop 2. OPSAMLING Du taler med eleverne om deres resultater, og om hvordan de vil bruge deres viden i andre retter med rødkål. OPSAMLING Eleverne diskuterer deres resultater og taler om, hvordan de kan bruge deres erfaringer, når de laver retter med kål.

18 18 TEMA 5 KÅL OG MADKULTUR HVAD ER MADKULTUR? BAGGRUNDSMATERIALE TIL DIG SOM LÆRER Madkulturen kan omhandle mange forskellige ting. F.eks. fødevarerne der produceres og spises, retterne, måltiderne, køkkenredskaber, ernæring, forbrugeradfærd, spisevaner, måden man spiser på, retternes rækkefølge i et måltid, traditioner som jul, påske og fødselsdage, klimaets betydning for dyrkning af grøntsager mm. Først i 1900-tallet begynder man at tale om et nationalt køkken med en fælles madkultur, der var med til at skabe en fælles national bevidsthed i befolkningen, efter vi havde fået grundloven i En madkultur binder en befolkning sammen, samtidig med at den afgrænser en nation fra en anden. Et lands madkultur er hele tiden i forandring. Mange vil måske sige, at stegt flæsk med persillesovs og jordbær med fløde er typisk dansk. Når man ser på undersøgelser, der viser, hvad vi spiser i Danmark, er pizza en af de retter, vi foretrækker, så pizza er også blevet en del af den danske madkultur. Stegt flæsk med persillesovs blev en del af madkulturen omkring år Pizzaen blev en del af madkulturen omkring Madkulturen er hele tiden under forandring. Den dannes af de regler, vi har for, hvad man kan spise og ikke kan spise, samt den måde vi kan tilberede maden på, de traditioner/ritualer vi har og den natur, der omgiver os. Cirkelmodellen nedenfor illustrerer en tilgang til at beskrive madkultur. Den inderste cirkel handler om selve maden. Den yderste cirkel handler om det, der former/ påvirker en madkultur. Alle begreber i modellen kan diskuteres og er hele tiden under forandring. Nogle kan over tid forandres, mens andre er vanskelige at lave om på. KLIMA HISTORIE MORAL RELIGION TRADITIONER VÆRKTØJER TEKNOLOGI OPSKRIFTER MAGT- FORHOLD RÅVARER MADKULTUR REGLER POLITIK FORESTIL- GLOBALI- LINGER PROCESSER ØKONOMI SERING VÆRDIER ÆSTETIK VIDEN UDDANNELSE UDVIKLET MED INSPIRATION FRA JAN KRAGH JACOBSEN: DEN DANSKE MADKULTUR. KULTURPROFILEN.

19 19 MÅL Temaet Kål og madkultur tager udgangspunkt i kompetenceområdet Måltid og madkultur efter 7. klassetrin med færdigheds og vidensmål inden for området Mad- og måltidskultur. Læreren kan opsætte læringsmål inden for målene. Eleverne kan bidrage med læringsmål løbende i sammenhængen. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- OG OMSÆTNING TIL TEGN PÅ VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL LÆRING Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kulturer og levevilkår. Mad- og måltidskultur. Fase 1 Eleven kan analysere måltider fra forskellige kulturer. Du kan gøre rede for ordet madkultur. Du kan vurdere og forstå, hvordan mad- Eleven kan gøre rede for, hvad ordet madkultur betyder. Eleven kan sætte ord Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. Fase 2 Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer. kultur bliver skabt og påvirket. Du kan erkende, at madkulturen påvirker dine egne madvaner. Du kan erkende, at dine valg kan blive en på egen madkultur. Eleven kan beskrive, at de valg man gør sig i forhold til mad og måltider er med til at skabe historien om en madkultur. Eleven har viden om mad- og måltidskulturer. del af madkulturens historie.

20 20 LÆRER HVAD GØR DU? INDLEDNING Du introducerer den indledende tekst til tema 5 kål og madkultur i elevhæftet, beder eleverne læse den og går efterfølgende i dialog med eleverne om teksten. ELEVER HVAD GØR DE? INDLEDNING Eleverne lytter, læser og stiller spørgsmål og indgår i dialog med dig om teksten om madkultur. BEARBEJDNING I workshop 1 organiserer du i grupper og finder papir, posters og blyanter. Du introducerer gruppearbejdet og faciliterer processen undervejs. BEARBEJDNING Eleverne vælger en ordstyrer. De læser ord fra ordmylderet op og diskuterer indholdet i ordet, og hvad det har med madkultur at gøre. Dernæst fortæller eleverne efter tur, hvad der har skabt og påvirket deres madkultur. Udsagn skrives ned på posters. Når alle elever har fortalt, grupperer eleverne sedlerne, så planchen fortæller noget om, hvad deres madkultur er skabt og påvirket af. OPSAMLING Du hører på eleverne og er i dialog med dem om de forskellige gruppers definition på deres madkultur. OPSAMLING Elevgrupper fortæller efter tur, hvad deres madkultur er skabt og påvirket af.

21 21 TEMA 6 KÅLENS HISTORIE MÅL Temaet Kålens historie tager udgangspunkt i kompetenceområdet Måltid og madkultur efter 7. klassetrin med færdigheds og vidensmål inden for området Mad- og måltidskultur. Læreren kan opsætte læringsmål inden for målene. Eleverne kan bidrage med læringsmål løbende i sammenhængen. KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- OG OMSÆTNING TIL TEGN PÅ VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL LÆRING Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kulturer og levevilkår. Mad- og måltidskultur. Fase 1 Eleven kan analysere måltider fra forskellige kulturer. At du kan erkende kålens betydning i udviklingen af den danske madkultur. Eleverne kan gøre rede for historiske kilder og hovedtræk af kålens historie i dansk madkultur. Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. A du kan analysere og vurdere gamle opskrifter. At du kan eksperimen- Eleverne kan analysere tekststykker om kålens historie og gengive hovedind- Fase 2 Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer. Eleven har viden om tere med ingredienser og tilsmagning til nye retter. At du kan skrive en opskrift, så andre kan følge den. hold. Eleverne kan inddele opskrifter i fortidige og nutidige opskrifter og gøre rede for opsætning af opskriften. mad- og måltidskulturer. Eleverne kan skrive en opskrift, skrive indkøbsliste i varegrupper og tilberede en opskrift med kål. Eleverne kan dokumentere kålens vej fra jord til bord og processer i arbejdet. Eleverne kan eksperimentere sig frem til nye retter. Eleverne kan producere en måde til at formidle det lærte på.

22 22 LÆRER HVAD GØR DU? INDLEDNING Læreren introducerer teksterne om kålens historie og skaber en dialog med eleverne om indholdet. ELEVER HVAD GØR DE? INDLEDNING BEARBEJDNING Du introducerer workshop 1, finder papir og sakse. Du faciliterer processen med at afdække billedets indhold. Du hører elevernes bud og summerer op til sidst. Du lægger op til, at eleverne kan producere et lignende billede med opstilling vha. fotos i lektietiden eller derhjemme. Workshop 2 introducerer du og lader eleverne læse de historiske tekster i elevhæftet, som I herefter har en dialog omkring. Du opfordrer eleverne til at interviewe familie, samle opskrifter og tage dem med til afprøvning. Du samler opskrifter med indkøbssedler og køber ind. Du faciliterer madlavningsprocessen. Herefter har du en dialog med eleverne om læringsmåls opfyldelse. BEARBEJDNING Eleverne klipper et kiggevindue på 3x3 cm i papiret. Eleverne kigger på det historiske maleri gennem hullet og noterer detaljer ned om historien i billedet evt. ud fra hjælpespørgsmål fra elevmaterialet. Eleverne producerer en selvopstillet collage med forskellige kål og andre ting. Til workshop 2 læser eleverne de historiske tekster, gengiver og stiller spørgsmål. Eleverne diskuterer opskrifter fra hjemmet og vælger en ud og tilbereder den, vurderer den og taler om familiens opskrifter. Eleverne reflekterer over, hvad de har lært indtil nu om kål og madkultur. Til workshop 3 finder du forskellige kogebøger og viser opskrifter om kål til eleverne. Du opfordrer også eleverne til at finde opskrifter på nettet. Du introducerer, hvordan en indkøbsseddel med varegrupper kan opstilles. Du lægger op til, at eleverne skriver spørgsmål ned, der kan stilles i butikken, på torvet eller i supermarkedet. Eleverne finder i workshop 3 opskrifter med kål i bøger og på nettet og diskuterer dem. Eleverne vælger en opskrift ud gruppevis og diskuterer, hvordan opskriften kan moderniseres. De producerer en indkøbsseddel inddelt i varegrupper. Herefter forbereder eleverne spørgsmål at stille. Du forbereder ekskursion til torvet eller butikken og faciliterer processen. Til sidst samler du op omkring, hvad der skal huskes til næste gang. Eleverne dokumenterer, hvad de har set og hørt i butikken ved hjælp af notater, fotos og optagelser.

23 23 LÆRER HVAD GØR DU? BEARBEJDNING (fortsat) Til workshop 4 finder du forskellige kogebøger frem, og du introducerer eleverne til teksterne i elevhæftet om, hvordan man bruger kål i dag og kål i ny nordisk madkultur. Herefter faciliterer du elevernes jagt efter opskrifter i kogebøger og på nettet. Du introducerer workshop 5 og skema til eksperimenterende madlavning. Du sætter fokus på krav til opskriften og genre og det eksperimenterende. Du køber ind og faciliterer processen. I workshop 6 samler du op på læringsmål og taler med eleverne om indhold, proces og det, de har lært. Du indgår i dialog med eleverne om forskellige måder, de kan formidle det lærte på. ELEVER HVAD GØR DE? BEARBEJDNING (fortsat) Eleverne lytter, læser og stiller spørgsmål, hvorefter de går på jagt efter opskrifter på kålretter. Eleverne diskuterer i grupper, hvad de vil vælge, hvorfor og hvordan. Herefter producerer de en opskrift og skriver en indkøbsseddel til dig. Eleverne tilbereder deres egen ret med eget navn, vurderer den og ændrer evt. i indhold og ingredienser. Eleverne reflekterer i workshop 6 over læringsforløb. De diskuterer, hvordan det lærte skal formidles. Eleverne giver forslag til nye læringsforløb, som de har fået ideer til undervejs. OPSAMLING Du taler med eleverne om deres nye viden om kålens historie, og om hvordan de vil bruge deres viden i andre sammenhænge. OPSAMLING Eleverne diskuterer deres viden om kålens historie, og taler om, hvordan de kan bruge deres erfaringer, når de laver retter med kål.

24 24 OVERSIGT OVER WORKSHOPS TEMA WORKSHOPS SVÆRHEDSGRAD Angivet med 1, 2 eller 3, hvor 1 er den lette og 3 mere vanskelig. TILGÆNGELIGHED Workshoppen er tilgængelig i PowerPoint, der kan redigeres og tilpasses undervisning og elever. Angivet med X 1. KÅL - HVAD ER DET? 2. SMAG, DUFT, KONSISTENS Workshop 1 Kend de forskellige slags kål Workshop 2 Hvor og hvordan kan man købe kål. Workshop 1 Undersøg kålens smag Workshop 2 Kåls konsistens 1 X 1 1 X 1 X Workshop 3 Hvidkål og de fem grundsmage Workshop 4 SUPER kålsalat 1 X 2 X 3. KÅL OG MADLAVNING 4. KÅL OG KEMI Workshop 1 Grundmetoder og madteknikker Workshop 1 Rødkålens farve 2 2 Workshop 2 Rødkålssalatens farve 1

25 25 TEMA WORKSHOPS SVÆRHEDSGRAD Angivet med 1, 2 eller 3, hvor 1 er den lette og 3 mere vanskelig. TILGÆNGELIGHED Workshoppen er tilgængelig i PowerPoint, der kan redigeres og tilpasses undervisning og elever. Angivet med X 5. KÅL OG MADKULTUR 6. KÅLENS HISTORIE Workshop 1 Madkultur Workshop 1 Kål og kilder 2 X 2 X Workshop 2 Kålretter 2 X Workshop 3 En gammel ret i nyt perspektiv Workshop 4 Gamle og nye kålretter 2 X 2 X Workshop 5 Eksperimenter med kål i egen opskrift Workshop 6 Formidling af arbejdet med kål og madkultur 3 X 2 x

26 26

27 27 EVALUERING AF FORLØB Som lærer bør du vælge en systematisk løbende evaluering i forhold til læringsmål og tegn på læring i det innovative undervisningsforløb i Madkamp. Tal med eleverne under hele forløbet om deres opnåelse af de opstillede læringsmål. Den enkelte elev og klassen kan dokumentere deres læring gennem billeder, arbejdsark fra de enkelte workshops samt deres idékataloger over de retter, de vil fremstille, og den måde de vil formidle på. Du kan løbende give feedback til eleverne på opnåede tegn på læring, og evt. også snakke med eleverne enkeltvis om læringsvanskeligheder, og hvordan disse kan imødekommes. Du kan opfordre eleverne til at give en tilbagemelding på, om undervisningsaktiviteterne støttede deres læring og gav dem mulighed for at arbejde kreativt, undersøgende og eksperimenterende.

28 28 SUPPLERENDE MATERIALE På findes også supplerende materiale samt to Madkamp plakater. Plakaten Kend din kål viser i fotos de forskellige grupper af kål. Plakaten bør sættes op i madkundskabslokalet, så eleverne kan anvende den i undervisningsforløbet. Plakaten Kål og madkultur viser nedslag i kålens kulturhistorie. Den kan anvendes, når kålens madkulturhistorie skal bearbejdes. På hjemmesiden findes også ældre opskrifter med kål, ligesom du kan finde de power points præsentationer, som bliver anvendt på Madkamp lærerkurserne i efteråret, som kan understøtte undervisningsforløbet. Yderligere er udformet supplerende workshops, som kan bruges som udfordringsopgaver eller som et tværfagligt forløb i samarbejde med andre fag. KÅL I TVÆRFAGLIGE FORLØB Adskillige fags mål kan opfyldes ved brug af det supplerende materiale. Se skemaet nedenfor. FAG KOMPETENCEMÅL FÆRDIGHEDS- MÅL VIDENSMÅL LÆRINGSMÅL MADKUND- SKAB Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer. Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. X X X HISTORIE Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier. y y y BILLEDKUNST Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder. Eleven kan analysere billeders funktion i en given kontekst. Eleven har viden om billeders kommunikative funktion. z z DANSK Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. Eleven har viden om demokratisk dialog. æ æ

29 29 Diskuter i lærerteamet, hvilke fag skal indgå og lav et skema med kompetence-, færdigheds-, videns- og læringsmål. Se evt. figur side 9. Formuler læringsmål og tegn på læring i lærerteamet. Inddrag også læringsmål fra elevernes ønsker. LÆRINGSMÅL HVAD GØR LÆREREN? HVAD GØR ELEVEN? TEGN PÅ LÆRING Det, eleven kan kommunikere. Det, eleven i praksis kan demonstrere. De produkter, eleven kan skabe Indledning Bearbejdning Opsamling

30 30 LINKS TIL INSPRATION Fysik7: Om rødkål, syrer og baser fysik7.dk/index.php/720-kemi-er-spaendende/722-rodkal-syrer-og-baser Sæson: Om blomkål saesonforgodsmag.dk/grontsager/blomkål Kungl. Skogs- och Lantbruksakademien: Om kål ksla.se/anh/files/2012/11/k%c3%a5l_4.pdf Dansk Landbrugsmuseum: Om deres undervisningsforløb gl-estrup.dk/dk/forside/skoletjenesten/oversigt-over-undervisningsforloeb.aspx Berlingske: Christian Bitz om kål b.dk/sundhed/christian-bitz-faa-krammet-paa-kaal Politiken: Om kål som en madtrend politiken.dk/mad/madnyt/ece /ny-tendens-der-er-prestige-i-at-spise-kaal/ Danish Crown: Bi Skaarup m køkkenrevolutioner supermar kedet-og-tilbage-igen.aspx Aarhus Stiftstidende: Om kål i julemad stiften.dk/aarhus/forberedelserne-og-det-store-julegilde Information: Om syv madkanoner information.dk/ Foodculture: Om kål og madkultur foodculture.dk/samfund_og_forbrug/madkultur/2013/ Dobbelt_saa_mange_aeldre_spiser_kaal.aspx#.UoOqsvlLMts Madlex: Et madleksikon madlex.dk Råvareguiden: Om grøntsager raavareguiden.dk/groentsager/ DTU Fødevareinstitut: Om fødevarer foodcomp.dk Netdoktor: Om vitaminer netdoktor.dk/vitaminer Klimavenlig mad: Sådan spiser du klimavenligt klimavenligmad.net/klimavenligspisning/ Sannabanana: Stenalderkost med kål sannabanana.com/tag/kal/ DR: Spise med Price, mad med kål dr.dk/tv/se/spise-med-price/spise-med-price-5-6-2#!/

31 31 BØGER TIL INSPRATION Dansk Familielandbrug: Det danske landkøkken Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup: Dansk Madhistorie Fra fortid til nutid Ejlersen S., F van Beek, J. Dietz: Aarstidernes Køkkenhave så bed høst spis. Peoples Press Else-Marie Boyhus: Grønsager en køkkenhistorie. Gyldendal Else-Marie Boyhus: Historisk kogebog. Kogekunst i Danmark Wormianum Familie & Samfund: Grønkål på nye lækre måder Fru Mangor s Kogebog Fru Nimb s Kogebog. Lindhardt & Ringhof Olesen, Anemette: Kålkogebogen. anemetteolesen.dk/produkt/kaalkogebogen/ 2008 Schøneck, A: Mælkesyrning af grønsager. Borgen Thomsen, Hans Beck og Else-Marie Boyhus: Kogekunst Nu og da. Lindhardt & Ringhof

32 32

Madkundskab Fælles Mål

Madkundskab Fælles Mål Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kogebøgerne Go Cook og Mit kokkeri, http://www.smagforlivet.dk, og undervisningsaktiviteter fra EMU. Kompetenceområde:

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG

Læs mere

På besøg i et supermarked

På besøg i et supermarked Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Opskriften som læremiddel

Opskriften som læremiddel Opskriften som læremiddel Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Bagt æblekage (4 per.) Opskrift 4 æbler 75 g smør 75 g hvedemel 75g

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Til middag hos... Aktivitets-overview

Til middag hos... Aktivitets-overview Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Maddannelse. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Varighed Antal moduler Underviser Hotel- og Restaurantskolen Et modul varer 105 min. Ca. 15 moduler Christina

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Alle tiders gode mad.

Alle tiders gode mad. Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold

Læs mere

Læremidler i madkundskab

Læremidler i madkundskab Læremidler i madkundskab Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Landskursets indhold Kurset sætter fokus på den variation af læremidler

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg? Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Camilla Damsgaard Madkundskab Innovation og entreprenørskab

Camilla Damsgaard Madkundskab Innovation og entreprenørskab Camilla Damsgaard Madkundskab Innovation og entreprenørskab Fagfestival Brønderslev Kommune, tirsdag den 6. august 2019 Eftermiddagens program Velkommen Formålet med workshoppen Introduktion til innovation

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Lærervejledning. Fit In? Side 1

Lærervejledning. Fit In? Side 1 Lærervejledning Fit In? Side 1 Fit In? Dansk Fitness og Helse Organisation Bag om Fit in? Undervisningsforløbet Fit in? er udviklet af Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) i samarbejde med Operate

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING SUND MAD PÅ SKEMAET SUND MAD PÅ SKEMAET

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING SUND MAD PÅ SKEMAET SUND MAD PÅ SKEMAET CASE I dette forløb arbejder vi med maddannelse som et bidrag til dannelse i bred forstand jævnfør Folkeskolelovens formål. Vi tænker her mad ind som pædagogisk og sundhedsmæssigt værktøj Det er hos børnene,

Læs mere

Praktisk-musiske fag. Billedkomposition. Fase 1. Billedfremstilling. Billedkommunikation. Planlægning af tema Fag: Billedkunst Klasse: 2.

Praktisk-musiske fag. Billedkomposition. Fase 1. Billedfremstilling. Billedkommunikation. Planlægning af tema Fag: Billedkunst Klasse: 2. Praktisk-musiske fag Planlægning af tema Fag: Billedkunst Klasse: 2.c Mål: Billedanalyse Eleven kan samtale om egne og andres billeder Billedkomposition Vis mere Vis mindre Eleverne sætter ord på det,

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal

Læs mere