MENNESKERETTIGHEDER DEBATRUM: MENNESKERETTIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENNESKERETTIGHEDER DEBATRUM: MENNESKERETTIGHEDER"

Transkript

1 MENNESKERETTIGHEDER En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der, når man havner i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Mister man sine menneskerettigheder? Højesteret i Virginia i USA beskrev i 1871 ganske enkelt fanger som "statens slaver", men i tiden efter 1948, hvor FN s Menneskerettighedskonvention blev formuleret, er flertallet af vestlige lande blevet enige om, at frihedsberøvede bør beholde de fleste af deres rettigheder. Men spørgsmålet om fangernes rettigheder er stadig kontroversielt, ikke mindst fordi det hænger uløseligt sammen med ofrets rettigheder og vores allesammens retsfølelse. ISOLATION FØR Det moderne fængselsvæsen blev etableret i Amerika og Europa i 1800-tallet. Hér opførte man nye fængsler ud fra forestillingen om, at isolation kunne bruges som et redskab til at forbedre kriminelle. Også i Danmark reformerede man, stærkt inspireret af Amerika, fængselsvæsenet efter isolationsprincippet. I Horsens Straffeanstalt, der åbnede i 1853, sad fangerne i enecelle om natten, men arbejdede i fællesskab om dagen, dog under en streng tavshedsregel. I Vridsløselille Straffeanstalt, der åbnede i 1859, var fangerne i isolation under hele afsoningen og havde næsten ingen kontakt med andre mennesker. Med fængselsreformen i 1930 skiftede brugen af isolation fra at være en del af dommen til at være en disciplinærstraf. Da vi ansee Fangernes Isolering som et væsentlig Middel til deres Forbedring, finde vi det hensigtsmæssigt, at der opføres Forbedringshuse efter det fuldstændige Isoleringssystem. Kongelig resolution, Horsens Straffeanstalts forbedringsafdeling, hvor fangerne sad i total isolation. 1

2 DE FØRSTE FANGER I VRIDSLØSELILLE Fangerne i Vridsløselille sad i total isolation, men erfaringen viste hurtigt, at isolationen gav fysiske og psykiske skader. Henrik Nielsen, en 18-årig tjenestekarl, blev indsat i fængslet i Ved indsættelsen blev han beskrevet som sund og rask, men efter halvandet år i isolation, begyndte han at lide af hallucinationer, angst og paranoia. Nielsen blev overflyttet til et sindsygehospital, hvor han hurtigt fik det bedre. Fange nr. F.374 døde i fængslet. Den 19-årige bagerlærling blev indsat i fængslet i september samme år, blev han fundet hængt i sin celle. Forinden havde han skrevet et par afskedsord på sin celletavle. Jeg hængte mig at den Grund, at jeg ikke havde nogen tanke om at blive et bedre Menneske. Det er sidste Gang jeg holder Fødselsdag i denne Verden. Nu vil jeg slutte de Par Ord, som jeg har skrevet. Fange nr. 374, Fængselsvæsenets beretning, Fange iført den maske fangerne bar, når de skulle transporteres rundt i Vridsløselille Straffeanstalt. 2

3 ISOLATION NU I dag benyttes isolation bl.a. som disciplinærstraf, i forbindelse med varetægtsfængsling eller som forebyggende indgreb f.eks. for at forhindre undvigelse. Isolation er kendetegnet ved, at fanger tilbringer timer af døgnet alene i en celle. Manglen på social kontakt påvirker den mentale sundhed og kan medføre alvorlige psykiske skader. Undersøgelser viser bl.a., at der er en højere forekomst af selvbeskadigelse og selvmord på isolationsafdelinger, end på andre celleafdelinger. Europarådets Torturkomité anbefaler at isolation kun bruges i særlige tilfælde. I Danmark er isolation en af de redskaber fængslet bruger for at sikre, at fangerne overholder fængslets regler. Solitary confinement should only be imposed in exceptional circumstances, as a last resort and for the shortest possible time. Europarådets Torturkomité, Brugen af isolation i alle danske fængsler og arresthuse fra 1994 til Kriminalforsorgens statistik. 3

4 VARETÆGTSFÆNGSLING Varetægtsfængsling er et indgreb over for personer, der mistænkes for at have overtrådt loven. For at forhindre, at den arresterede fjerner beviser, påvirker vidner eller på anden måde forstyrrer efterforskningen, kan man blive placeret i isolation. Varetægtsfængslingen fastsættes for højst fire uger ad gangen, men kan løbende forlænges. Europarådets og FN s Torturkomité har fremsat kritik mod Danmarks brug af isolation under varetægtsfængsling. Antallet har dog været markant faldende over en længere årrække. I 1983 blev der således placeret arrestanter i denne form for isolation, mod 36 personer i Varetægtsfængsling i isolation sammenlignet med ikke-isolation indebærer en belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred. Isolationsundersøgelsen, Antallet af afsluttede varetægtsfængslinger i isolation fra 2001 til Justitsministeriets Forskningskontor. 4

5 PETER ROHDE Den danske statsborger Peter Rohde indgav i 2001 en klage til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Rohde anklagede Danmark for brud på artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tilbage i 1994 var Rohde blevet anholdt for narkotikasmugling. I forbindelse med efterforskningen, sad han varetægtsfængslet i 17 måneder, hvoraf over 11 måneder var i isolation. Rohde udviklede en sindssygdom, der var direkte forårsaget af isolationen, og han fik senere tildelt erstatning fra Højesteret. Menneskerettighedsdomstolen valgte i 2005 at frikende Danmark for tortur. Tre ud af de syv dommere fandt dog den danske stat skyldig. Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelighed eller vanærende behandling eller straf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 3. Peter Rohde ønskede erstatning efter at have siddet 11 måneder i isolation. 5

6 DISCIPLINÆRSTRAF Kriminalforsorgen kan idømme fanger disciplinærstraffe, hvis de overtræder fængslets regler ved f.eks. at udøve vold, indtage alkohol eller euforiserende stoffer. Straffen afhænger af overtrædelsens art og omfang, men kan svinge fra en bøde til en ubetinget strafcelle. I strafcellen sidder fangen isoleret i op til 28 dage. Brugen af strafceller er steget markant siden årtusindeskiftet. Stigningen er bl.a. et resultat af den nultolerance politik mod narkotika, som regeringen indførte i 2004, der har skærpet brugen af disciplinærstraffe. FN s Torturkomité kritiserer udviklingen i sin rapport fra 2016 og anbefaler, at Danmark ændrer reglerne, så strafcelle kun er tilladt i op til 15 dage. The State party should bring its legislation and practice on solitary confinement into line with international standards, by: Limiting the length of solitary confinement to a maximum of 15 days. FN s Torturkomité, Brugen af ubetinget strafcelle i alle danske fængsler og arresthuse fra 1994 til Kriminalforsorgens statistik. 6

7 MOZART LINDBERG Mozart Lindberg blev i 1903 indsat med en dom på 16 år for røveri og mordforsøg. Lindberg havde svært ved at indordne sig fængslets regler, og han blev idømt flere disciplinærstraffe. Alene i foråret 1904 fik han tildelt to forskellige former for korporlig afstraffelse. Først 15 slag kat for groft respektstridigt forhold. Senere 9 slag rotting for groft brud på fængselsordenen. Kat og rotting er prygleredskaber. En rotting er en form for spanskrør, og katten er et tovværk med flere ender, hvorpå der er slået knuder, så slagenes kraft forstærkes. Lindberg blev løsladt i januar Samme år blev anvendelsen af korporlig afstraffelse afskaffet i Horsens Straffeanstalt. Forrige Straf af Kat [gjorde] ikke den Virkning, som var ventet. Fangen havde ladet Ytringer falde om, at Rottingstraffen var virksommere og den begaaede Forseelse ansaas bedst forebygget mod Gentagelse ved Anvendelse af netop det Straffemiddel, som Fangen synes at frygte mest. Forhørsprotokol, Fangefotografi af Mozart Lindberg. 7

8 RET TIL FAMILIE- OG PRIVATLIV Den enkelte borgers familie- og privatliv er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Konventionen er også gældende for mennesker, der sidder i fængsel. Det betyder bl.a., at fangens celle bør respekteres som borgerens hjem. Selve frihedsberøvelsen, og fængslets ønske om at skabe orden og sikkerhed, fører ikke desto mindre til begrænsninger i fangens privatliv. F.eks. har de ansatte ret til at ransage og undersøge, hvilke genstande fangen har i cellen og kan i en række sammenhænge placere den indsatte i en isolationscelle. Det er i dag anerkendt, at man ved at respektere retten til familie- og privatliv, kan afbøde frihedsberøvelsen skadelige virkninger. F.eks. ved at fangen kan opretholde en nogenlunde fungerende kontakt til sin familie. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8. Graffiti skrevet på arbejdsbord i arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens. 8

9 YTRINGSFRIHED Fangernes ytringsfrihed er beskyttet af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I Danmark, er fangernes ret til, at udtale sig til pressen og udgive fangeblade, desuden sikret af Straffuldbyrdelsesloven. Kriminalforsorgen kan dog foretage forskellige indgreb i fangernes ytringsfrihed. F.eks. ved at forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler i fangebladet eller stille krav om sløring af ansigt og stemme i tv-interviews. Når Kriminalforsorgen foretager disse indgreb, kan det være af sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte ofret, eller fordi indholdet krænker retsfølelsen. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, den indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10. Forside af fangebladet Rebstigen. Udgivet af fangerne i Statsfængslet i Horsens i december

10 REBSTIGEN I Statsfængslet i Horsens udgav fangerne i perioden fangebladet Rebstigen. Bladet udkom første gang i oktober 1969, og det var fangerne selv der skrev, redigerede og trykte bladet. Men alle, både inden og uden for fængslet, kunne bidrage med indlæg. Rebstigen bestod af en blanding af artikler, debatindlæg og servicemeddelelser. Det blev omdelt til fanger og personale i fængslet, men kunne også sendes til personer uden for murerne. Udover at lette den interne kommunikation i fængslet, var det initiativtagernes ønske, at skabe et talerør for fængslets fanger. I Rebstigen havde fangerne mulighed for, at udtrykke deres holdninger og præge den aktuelle samfundsdebat om strafformer og fængselsforhold. Vi sidder i et fængsel og har kritiske meninger. Vi skal være glade for, at vi i det hele taget kan lave sådan et blad. Jeg synes det er fantastisk. Det viser, at vi lever i et land, der er værd at leve i. Morten Kjær, Redaktør af fangebladet Rebstigen. Rebstigens redaktionscelle i Statsfængslet i Horsens. 10

11 OFRENES RETTIGHEDER Nogle fanger sidder i fængsel, fordi de har forvoldt andre mennesker skade eller tab. De mennesker, der har været ofre for en forbrydelse og måske har lidt fysisk eller psykisk overlast, har en række rettigheder, som Kriminalforsorgen skal forholde sig til. Det drejer sig bl.a. om at udvise respekt for ofrenes sikkerhed, værdighed, familie- og privatliv. For at beskytte ofret, kan fængselspersonalet gøre indgreb i fangens ret til brevveksling, telefonering og kontakt med medier. Kriminalforsorgen skal derved gå en balancegang mellem på den ene side, at sikre fangens ret til at ytre sig og have kontakt med omverdenen og på den anden side sørge for, at ofret ikke føler sig forulempet eller generet. Kriminalforsorgen skal tage hensyn til den almindelige retsfølelse i samfundet og hos ofrene for kriminalitet. Kriminalforsorgens principprogram, Sygebetjent Brendstrup blev 2. maj 1892 udsat for mordforsøg af fange nr

12 MARLENE DUUS & CLAUS MEYER Kokken Claus Meyer afholdte i 2012 en madskole for fangerne i Vridsløselille Statsfængsel. Madskolen var tænkt som resocialiseringsprojekt og blev samtidigt filmet til DR1. En af deltagerne, der senere fik en læreplads hos Claus Meyer, sad fængslet for et yderst brutalt overfald på sin ekskæreste, der nær havde kostet hende livet. Programmet gav anledning til en offentlig debat mellem gerningsmandens offer Marlene Duus og Claus Meyer. Debatten satte spørgsmålstegn ved den måde, vi behandler ofre og gerningsmænd. Som et resultat vedtog Folketinget den såkaldte offerpakke i juni Kære Claus Meyer. Tænker du mon på, at når der er en voldsmand, er der også et offer et sted? Jeg kan ikke finde trøst og ro i et land, hvor man på den måde varetager gerningsmandens interesse. Resocialisering skal ske uden at trampe på og ydmyge ofrene. Marlene Duus kronik i Politiken, 20. feb Den indsats jeg gør i forhold til mennesker, der har begået kriminalitet, gør jeg først og fremmest for at forhindre ny kriminalitet. For at forhindre, at der bliver flere ofre. Claus Meyers facebook-indlæg, 21. feb

13 NORMALISERINGSPRINCIPPET Normaliseringsprincippet er en af grundpillerne i den danske kriminalforsorg. Princippet blev indført med straffereformen i 1973, og den anerkender fangernes ret til at udøve deres borgerlige rettigheder. Selve indespærringen anses som straf nok i sig selv, og fangerne skal derfor have de samme muligheder som andre borgere, i det omfang det er muligt. Som f.eks. adgang til uddannelse, arbejde og kultur- og fritidsaktiviteter. Kriminalforsorgen har siden forsøgt at indrette fangernes hverdag, så den minder mest muligt om hverdagen uden for murerne. Erfaringer har vist, at normaliseringen kan mindske fangernes aggression og apati og samtidigt gøre overgangen fra fangenskab til frihed nemmere. De indsatte har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer dem herfra. Straffelovsreform Statsfængslet i Horsens blev i 1970 erne indrettet, så fangerne havde adgang til forskellige fritidsaktiviteter, som f.eks. billard. 13

14 DE EUROPÆISKE FÆNGSELSREGLER De Europæiske Fængselsregler blev vedtaget i Reglerne beskytter fangers borgerlige og politiske rettigheder. 5 af De Europæiske Fængselsreglers ni grundlæggende principper: 14

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014. Rapporten behandler

Læs mere

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fængsler og menneskerettigheder Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith Fængsler og menneskerettigheder

Læs mere

Kriminalforsorgens Principprogram

Kriminalforsorgens Principprogram Kriminalforsorgens Principprogram Kriminalforsorgens Principprogram Forord Kriminalforsorgen har et formål. Når vi skal opfylde dette formål, er der visse almene krav fra samfundets side, som vi skal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22.

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22. Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej 39 2620 Albertslund Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Strafferet og menneskeret

Strafferet og menneskeret Trine Baumbach Strafferet og menneskeret Trine Baumbach Strafferet og menneskeret 1. udgave/1. oplag 2014 C Karnov Group Denmark A/S, København 2014 ISBN 978-87-619-3581-6 Forsideillustration: Zille Baumbach

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

FRIHEDS- BERØVELSE STATUS

FRIHEDS- BERØVELSE STATUS FRIHEDS- BERØVELSE STATUS 2015-16 FRIHEDS- BERØVELSE STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL FANGER Hvem sidder i de danske fængsler? Mønsteret fra 1800-tallet og frem til i dag tegner stort set det samme billede. Fangerne er næsten udelukkende unge mænd, der typisk kommer fra de lavere sociale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010

Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010 Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010 Typen af forseelse, jf. straffuldbyrdelseslovens 67 Gerningsindholdet Disciplinærstraframme, jf. staffuldbyrdelseslovens 68 Normalreaktion Hvad

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Får offeret også en chance til?

Får offeret også en chance til? Får offeret også en chance til? Af, den 20. februar 2012 Kronik i Politiken Forfatteren og voldsofferet Resocialisering skal ske uden at trampe på ofrene, skriver voldsoffer. Han maltrakterede min krop

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 Sag 57/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Kragbak, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 6. juni

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Efter pkt i de (nye) europæiske fængselsregler skal der som nævnt fastsættes minimumskrav til bl.a. cellestørrelse.

Efter pkt i de (nye) europæiske fængselsregler skal der som nævnt fastsættes minimumskrav til bl.a. cellestørrelse. Opfølgning FOB 2006, IV-C Nedlæggelse af dobbeltceller i landets arresthuse I anledning af inspektionschefens brev af 24. juni 2009 modtog ombudsmanden et brev af 30. oktober 2009 fra Direktoratet for

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

amnesty international

amnesty international amnesty international Integrationsministeriet Att: Merete Milo Holbergsgade 6 1057 København K J.nr. 2005/4000-65 Dansk Afdeling/ Danish Section Gammeltorv 8, 5. sal DK-1457 København K Tlf./Tel.: +45

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Lovtidende A. 2010 Udgivet den 23. september 2010. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Lovtidende A. 2010 Udgivet den 23. september 2010. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. september 2010 21. september 2010. Nr. 1093. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet I medfør af 123, 123 a, stk. 7, 123

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014 Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen DATO 9. j ul i 20 1 5 J O U R N A L N R. RA- 2 0 15-120- 0 0 42 B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R S A G S B EH A N DL E R : CDA

Læs mere

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 7 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 7 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget L 201 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 29. maj 2007 Kontor: Menneskeretsenheden Sagsnr.: 2007-626-0017 Dok.: DBO40588

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Varetægtsfængsling. Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. jurist- og økonomforbundets forlag

Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Varetægtsfængsling. Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. jurist- og økonomforbundets forlag Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen isbn 978-87-574-3457-6 Djøf_Omslag_Varetægtsfængsling_FA_150117.indd

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2013 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 243/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Anders Boelskifte, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Indsattes ret til uddannelse

Indsattes ret til uddannelse Et provokerende indlæg om Indsattes ret til uddannelse Uddannelseskonference Nyborg den 21. juni 2010 Hans Jørgen Engbo Den ideale fordring om normalisering 1973 1986 1989 1998 2000»Fængselsvæsenet bør

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 784 Offentligt Dok.: DFL40211 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark.

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Udarbejdet af Dorte Smed, december 2008. Indledende bemærkninger Det er almindeligt

Læs mere

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 OVERSÆTTELSE Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 European Treaty Series - No. 126 (Strasbourg, 26.XI.1987) EUROPÆISK KONVENTION TIL FOREBYGGELSE AF TORTUR OG UMENNESKELIG

Læs mere

Alt optaget. Af Hans Jørgen Engbo

Alt optaget. Af Hans Jørgen Engbo Kronik i Politiken den 6. oktober 2003 Alt optaget Af Hans Jørgen Engbo I dag styrer man snarere et menneskepakhus end en institution, der arbejder med straffuldbyrdelse, skriver dagens kronikør. Han er

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Sanne Have Sendt til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 259/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Retten i Glostrup. Kendelse. Afsagt den 1. april SS 3504/2008 (pol.nr ) Anklagemyndigheden mod X cpr.nr.

Retten i Glostrup. Kendelse. Afsagt den 1. april SS 3504/2008 (pol.nr ) Anklagemyndigheden mod X cpr.nr. Retten i Glostrup Kendelse Afsagt den 1. april 2009 SS 3504/2008 (pol.nr. 0700-83990-00102-08 ) Anklagemyndigheden mod X cpr.nr. YYYYYY-YYYY Denne sag er behandlet under medvirken af domsmænd. Erstatningssøgende,

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf?

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf?

Læs mere

Beskæftigelse af indsat under enrumsanbringelse

Beskæftigelse af indsat under enrumsanbringelse Beskæftigelse af indsat under enrumsanbringelse Udtalt, at en indsat i et statsfængsel under en enrumsanbringelse burde have været tilbudt cellearbejde, idet der ikke var noget i hans personlige forhold,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Bortset fra selve dommen, er disciplin og straf i fængslerne nok blandt de mest kontroversielle emner inden for dansk strafferetspleje.

Bortset fra selve dommen, er disciplin og straf i fængslerne nok blandt de mest kontroversielle emner inden for dansk strafferetspleje. Disciplinærstraf Når vi i et retssamfund vælger, at en medborger skal straffes med fængsel, benytter man sig grundlæggende af to redskaber, for at sikre at straffen også udstås. Den ene er overvågning

Læs mere

Udlevering af håndvægt og fingerfjedre til indsat

Udlevering af håndvægt og fingerfjedre til indsat Udlevering af håndvægt og fingerfjedre til indsat I en sag om udlevering af fingerfjedre m.m. til en varetægtsarrestant udtalt, at det havde været rigtigst, om arrestforvareren/arrestinspektøren - for

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere