Myter og realiteter om det offentlige forbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myter og realiteter om det offentlige forbrug"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere og borgerlige partier og økonomer. Borgerlige har derfor foreslået nulvæksten videreført ud over 2013 gennem et offentlig udgiftsloft, indtil det offentlige forbrug er bragt ned under 27 pct. af BNP. Og senest vil finansministeren gennemføre en budgetlov, der skal holdes de offentlige udgifter under låg. Bagved ligger en kritik af det offentlige forbrug for at være uforholdsmæssigt og være "løbet løbsk" på den private sektors bekostning og for at være hovedårsag til statsunderskuddet. Og svarende hertil skulle løsningen på krisen, vækstfaldet og statsunderskuddet ligge i reduktion af (væksten i) det offentlige forbrug. Men er det offentlige forbrug den store økonomiske skurk, og består løsningen på krisen i tilbagerulning af det? Æder offentligt forbrug det private? Når det offentlige forbrug tildeles en skurkerolle peges ikke mindst på, at det offentlige forbrug er vokset uforholdsmæssigt og derfor udgør en stigende og "alt for stor" andel af økonomien. Der anføres i denne forbindelse, at fra i 2007 at udgøre godt 27 pct. af BNP er det offentlige forbrugs andel i 2010 vokset til op mod 30 pct. af faktisk BNP og godt 28,5 pct. af konjunkturrenset BNP. En umådeholden ekspansion af det offentlige forbrug skulle m.a.o. være ved at æde det private forbrug og den private sektor op. Det er imidlertid en fejlagtig myte. Det offentlige forbrugs stigende andel af BNP skyldes nemlig ikke en uforholdsmæssig vækst. Det offentlige forbrugs andel af BNP er resultatet af et regnestykke, hvor det offentlige forbrug er i tælleren og BNP i nævneren. Men her er den økonomiske virkelighed, at det kun i forsvindende grad er en større tæller, som er skyld i det offentlige forbrugs stigende andel af BNP. Stigningen skyldes derimod, at nævneren - dvs. BNP - har gennemlevet et historisk stort fald i perioden 2008 til 2009 og stadig halter bagefter. Figur: BNP - vækst [1]. 1 / 9

2 Det er med andre ord i det private forbrug og den private sektor og ikke i det offentlige forbrug, at årsagen til det offentlige forbrugs stigende andel af samfundsøkonomien skal søges. Dette kan illustreres på følgende måde: Lad os antage, at det offentlige forbrug i 2009 havde samme størrelse som rent faktisk tilfældet dvs. 495 mia. kr., men at den private sektor og dermed BNP modsat faktisk tilfældet havde haft en normal vækst i 2008 og 2009 = omkring 2 pct. realt årligt. I så tilfælde ville BNP i 2009 have udgjort mia. kr., og så ville det offentlige forbrug ikke have udgjort de op mod 30 pct. af BNP, som i dag tilfældet, men kun 27,2 pct. af BNP. Hvis den private sektor altså havde haft normal vækst, ville det offentlige forbrug altså have udgjort stort set samme andel som i De økonomiske realiteter er således, at det er krisen i den private sektor og det heraf fremkaldte historisk store BNP fald, som er den egentlige årsag til, at det offentlige forbrugs andel af BNP rent matematisk ser ud som om det stiger. Synderen er altså ikke det offentlige forbrug selv. Offentligt overforbrug har derimod kun "ansvaret" i meget begrænset omfang. AE- Rådet har fremstillet denne sammenhæng således: Figur: Årsager til det offentlige forbrugs stigende andel af BNP[2]. 2 / 9

3 Normal vækst = ingen stigning i offentlig forbrugsandel. At det er i den private sektor og ikke i det offentlige forbrug, at årsagen til det offentlige forbrugs stigende andel af samfundsøkonomien skal søges, kan illustreres på anden måde. Lad os antage, at det offentlige forbrug i 2009 har samme størrelse som rent faktisk tilfældet dvs. 495 mia. kr. Lad os videre antage, at den private sektor og dermed BNP derimod havde haft en normal vækst. I så tilfælde ville BNP i 2009 have udgjort mia. kr mia. kr. = mia. kr. I så tilfælde ville det offentlige forbrug ikke have udgjort de op mod 30 pct. af BNP, som i dag tilfældet, men kun 495 mia. kr. i pct. af mia. kr. = 27,2 pct. af BNP. Hvis den private sektor havde haft normal vækst, ville det offentlige forbrug altså have udgjort stort set samme andel som i Figur: Offentligt forbrug i % af faktisk (skrumpet) BNP 2009 og i pct. af BNP 2009 under forudsætning af normal vækst 2008 og 2009[3]. Og ville have udgjort stort set den andel af BNP som forudsat i 2015 planen. Dette er naturligvis ikke bare en diskussion for diskussionens skyld, men handler om, HVOR der skal sættes ind for at løse krisen? Når årsagen hertil ligger i vækstfaldet i den private sektor, peger det selvsagt på en hel anden løsningsstrategi end at skære det offentlige forbrug ned, nemlig på at få sparket gang i (væksten i) den private sektor. Løbsk offentligt forbrug? En anden hovedanklage mod det offentlige forbrug er, at ansvaret for forværringen i de offentlige finanser i de senere år skyldes uforholdsmæssige stigninger heri. De offentlige udgifter anklages med andre ord for at være løbet løbsk. Og saldoen på de offentlige finanser ER på få år også forværret betydeligt, selvom forværringen på det seneste har vist sig at være en hel del mindre end 3 / 9

4 finansministeriet tidligere har skønnet. Figur: Overskud og underskud på offentlige finanser (mia. kr) - inkl. "Genopretningsaftalen"[4] MEN: Det er ikke uforholdsmæssige stigninger i de offentlige udgifter, som er årsag til statsunderskuddet. Faktisk er det offentlige forbrug kun vokset lidt mere end normalt i perioden 2008 til og med Hvis det offentlige forbrug var steget svarende til den normale udvikling, ville det være vokset med 42,9 mia. kr. fra 2008 til og med Men faktisk steg det kun med +3,6 mia. kr. mere. Denne merstigning forklarer kun et par procent af forværringen i de offentlige finanser fra 2008 til Og faktisk skyldes disse offentlige udgiftsstigninger i høj grad vækstfaldet og den heraf affødte ledighedsstigning samt forsøg på at holde hånden økonomisk under den private sektor. Statsunderskuddet skyldes derimod langt overvejende, at de offentlige indtægter er faldet og tilmed usædvanligt meget. Hvis de offentlige indtægter havde udviklet sig som normalt fra ville de fra 2008 til 2010 være steget med 73,2 mia. kr. I stedet faldt de -34,5 mia. kr. Altså en forværring på godt 108 mia. kr. Heraf tegner skatterne sig for langt hovedparten af mindreindtægten. Dette store fald skyldes selvfølgelig for det første krisen og den stigende ledighed, som har betydet et fald i skattebetalingerne. Men det for det andet spiller VK's skattestop og skattelettelsespolitik en central rolle i indtægtsfaldet. Denne har drænet statskassen for i 2010 op mod 60 mia. kr. årligt, hvoraf en stor del har været u- og underfinansierede. Figur: Bidrag til forværringen af offentlig saldo (i pct.) fra fald i de offentlige indtægter ud over normaludviklingen [5] 4 / 9

5 Realiteterne er således, at det ikke er løbske offentlige udgifter, men nok så meget er et unormalt stort fald i de offentlige indtægter fra skatter og afgifter, som er årsag til kæmpeunderskuddet, herunder ikke mindst VK's u- og underfinansierede skattestop og skattelettelser, der til og med ifølge Skatteministeriets egne tal - har drænet de offentlige finanser for 60 mia. kr. årligt i indtægter, hvoraf store dele altså har været u- og underfinansierede.[6] Tabel: Effekt af regeringens samlede skattepolitik.[7] Og når man fra borgerligt hold skyder med skarpt på det offentlige forbrug handler det om et forsøg på flytte opmærksomheden væk fra den førte politik og den oplagte løsningsmodel: at omgøre VK's skattelettelser, som der ikke har været råd til. Offentligt forbrug og statsunderskuddet Endelig anklages det offentlige forbrug for at være hovedansvarlig for en drastisk forværring af de offentlige finanser hidtil og fremover. Dette søges dokumenteret fx gennem Det økonomiske Råds langtidsfremskrivninger i Dansk Økonomi Forår 2010, 5 / 9

6 der på længere sigt forudsiger store og voksende underskud og et langsigtet holdbarhedsproblem for de offentlige finanser på 25 mia. kr. svarende til -1,4 pct. af BNP. Danmark er med andre ord - ifølge Det Økonomiske Råd (DØR) - på vej i en økonomisk afgrund, og DØR tilskriver ikke mindst en reduktion af det offentlige forbrug en central rolle i løsningen heraf. Men prognoserne om kæmpeunderskud hænger nøje sammen med politisk valgte - og økonomiske set - helt atypiske beregningsforudsætninger fra DØR om videreførelse af VK-regeringens økonomiske politik i det uendelige. DØR forudsætter således skattestoppet videreført til helt til 2070, hvilket selvsagt skal give stigende offentlige underskud, fordi de offentlige indtægter hermed udhules i forhold til udgifterne. Figur: Samlede offentlige udgifter og indtægter 2009 til 2070 ifølge grundforløbet i DØR langsigtede fremskrivning. [8] Endvidere forudsætter DØR, at det private forbrug med en fordobling til 2040 fortsat skal have førsteprioritet frem for det offentlige. Det indsnævrer naturligvis også råderummet voldsomt for det offentlige forbrug. Endelig forudsætter man, at den lave produktivitetstilvækst under VK's økonomiske politik fortsætter, hvilket medfører vedvarende lav økonomisk vækst. Hermed bliver der naturligvis endnu mindre råd til offentligt forbrug, når det private modsat skal vedblive at vokse stærkt. DØR's økonomiske katastrofescenarier er et udtryk for, at som man råber i skoven, får man svar: Når man går ud fra så ugunstige betingelser, skal regnestykket naturligvis ende med kæmpe offentligt underskud. Men det er mere udtryk for DØR's regnemetoder end for virkeligheden. Korrektion af DØR I virkeligheden har Det Økonomiske Råd hermed besluttet sig for, at VK's 6 / 9

7 økonomiske politik skal fortsætte i det uendelige helt frem til år (Skattestoppet har jo været VK's bannermærke frem for noget og ligeledes, at det private forbrug skal have første prioritet og vokse betydeligt mere end det offentlige forbrug.). Endelig er den lave produktivitetstilvækst i VK's tid udtryk for, at VK-regeringens udbudsøkonomiske politik med skattelettelser og boosting af det private forbrug har været en sovepude for erhvervslivets investeringer i ny teknologi, fordi de kunne skovle ind uden at investere synderligt. Men det er for det første en ganske økonomisk politisk urealistisk antagelse, at skattestoppet så at sige skal fortsætte i det uendelige, idet det jo nu er opsagt af oppositionen og dermed kun kan forudsættes bevaret, hvis VKO-flertallet forbliver ved regeringsmagten i de næste 65 år. Det er vist aldrig sket før, at en regering har siddet så længe. Tværtimod, hvis oppositionen vinder valget i 2011, må skattestoppet siges at være faldet. Derfor må denne forudsætning korrigeres i DØR's beregninger. Ifølge DØR selv vil ophævelse af skattestoppet fra 2012 varigt forbedre holdbarheden af de offentlige finanser i forhold til det af DØR beregnede med +21 mia. kr. svarende til +1,2 pct. af BNP.[9] Den anden centrale forudsætning i DØR's antagelser om fortsat lav produktivitetsvækst - og dermed BNP-vækst - er også uholdbar og atypisk i forhold til, hvad der historisk har været tilfældet i dansk økonomi. Økonomisk vækst kan enten komme gennem øget arbejdsudbud eller gennem øget produktivitet. Historisk set kommer omkring det meste af væksten i dansk økonomi direkte eller indirekte fra øget produktivitet, kun det seneste 10 år under VKregeringen har det været anderledes, idet væksten primært er kommet fra flere ud på arbejdsmarkedet, mens til gengæld produktiviteten er faldet til et lavpunkt. Figur: Årlig vækst i dansk produktivitet (2000 priser).[10] 7 / 9

8 Kilde: Berlingske og AE-Rådet Dette hænger imidlertid nøje sammen med, at VK har ført en generel økonomisk politik, der - efter nyliberalistisk inspiration - har satset primært på - via skattelettelser - at stimulere arbejdsudbuddet og det private forbrug. [11] Og denne mere pessimistiske forudsætning er helt central for underskudsprognosen for de offentlige finanser. Valget af denne antagelse som beregningsforudsætning medfører nemlig i det videre, at den private sektor såvel som samlet BNP vokser mindre og dermed kommer de offentlige udgifter til at "fylde mere" målt som andel af nationalproduktet. [12] Men der kan som anført rettes kraftige indvendinger imod, om dette er en holdbar og realistisk forudsætning. For bare med krisen og den skærpede konkurrencekamp må virksomhederne forventes at få anderledes fokus fremover på forbedring af konkurrenceevnen gennem produktivitetsforøgelse.[13] Produktiviteten er da allerede også begyndt at skyde i vejret, jf. ovenstående figur. Der kan derfor alene på grund af den ændrede markedsøkonomiske situation forventes en stigende produktivitet. Hertil kommer, at der efter et regeringsskifte må forventes en anden økonomisk politik med stærkere satsning på øget produktivitet og udvikling i erhvervslivet. Også dette vil trække i retning af en betydeligt højere produktivitetstilvækst. En forøgelse af timeproduktiviteten fra de af DØR forudsatte 1½ pct. af BNP til et mere normalt niveau på 2 ¼ pct. af BNP indebærer en yderligere forbedring af holdbarheden af de offentlige finanser i forhold til det af DØR beregnede med +17 mia. kr. svarende til 1 pct. af BNP. Endelig vil overskuddet for det tredje forbedres gennem stigning i uddannelsesniveauet = + 3mia. kr. svarende til 0,2 pct. af BNP. Men med ophævelse af DØR's valg af atypiske og uholdbare beregningsforudsætninger vil dansk økonomi ikke have et varigt underskud på de offentlige finanser på -25 mia. kr., men derimod et langsigtet OVERSKUD på +15 mia. kr. = 1 pct. af BNP. Et godt 40 mia. kr. bedre forløb end "vismændene" har beregnet. Tabel: Korrektion af DØR's beregning af langsigtet uholdbarhed i finanspolitikken. [14] Mia. kr. Pct. af BNP 8 / 9

9 Langsigtet holdbarhedsproblem: -25-1,4 Korrektioner: 1. Ophævelse af skattestoppet fra ,2 2. Timeproduktivitet forøges med fra de af DØR forudsatte 1½ pct. af BNP til 2½ pct. af BNP ,0 3. Andre korrektioner[15] +3 +0,2 HOLDBARHED EFTER KORREKTION OG MED VÆKSTPOLITIK I STEDET FOR BESPARELSER +15 mia. kr. +1,0 Det betyder ikke, at vi ikke her og nu har nogle betydelige økonomiske problemer. Men det betyder, at den af Det Økonomiske Råd beregnede økonomiske afgrund er konstrueret gennem et valg af særdeles ugunstige og atypiske beregningsforudsætninger og metoder. Løsningen på problemerne her og nu er ikke at gøre det offentlige forbrug til den store skurk, men en helt anden økonomisk politik, hvor skattestoppet og skattelettelsespolitikken tilbagerulles, og hvor der satses på målrettet udviklings-, forsknings-, uddannelses- og erhvervspolitik til genskabelse af væksten i produktivitet og økonomi. [1]) Kilde: Konvergensprogram [2]) Kilde: Madsen, Martin: Foran anførte værk, s. 2. [3] ) Kilde: Egen beregning [4] ) Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 168 samt Kaae, Martin og Morten Skærbæk: 43 ekstra milliarder freder ikke besparelser. Politiken 25. marts [5]) Kilde: Oven anførte værk, s. 5. [6]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Myter og realiteter om VKO's skattelettelser. [7] ) Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/ [8] ) Kilde: En tilvirkning på basis af Dansk Økonomi Forår 2010, s. 198 og 199 [9]) jf. Madsen, Per Kongshøj og Andersen, Lars: Det økonomiske Råds kommentarer til DØR's forårsrapport. [10] ) Kilde: Skovgaard, Lars Erik: Dansk kriseøkonomi i lille optur. Berlingske Business [11]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og underskuddet. [12]) Madsen, Per Kongshøj og Andersen, Lars: Det økonomiske Råds kommentarer til DØR's forårsrapport. [13]) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og underskuddet. [14]) Jf. oven anførte værk samt Madsen, Per Kongshøj og Andersen, Lars: Det økonomiske Råds kommentarer til DØR's forårsrapport. [15]) Lund, Henrik Herløv: DET ØKONOMISKE RÅDS PROGNOSE OM KATASTROFEKURS FOR DE OFFENTLIGE FINANSER: REALITET ELLER KONSTRUKTION? Kommentar til Det økonomiske Råds fremskrivninger i "Dansk Økonomi Forår 2010". Samt på Andersen, Lars og Per Kongshøj Madsen: AE's kommentarer til DØR s forårsrapport / 9

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion?

Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion? En artikel fra KRITISK DEBAT Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. august 2010 Selvom

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG:

SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: 1 KRITISKE ANALYSER Minirapport SRSF S SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: SIKRING ELLER OFRING AF VELFÆRDEN? Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

BUDGETLOV: REGERINGENS UDGIFTSLOFT TRUER MULIGHED FOR OFFENTLIG VÆKST - OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK SÅVEL SOM VELFÆRD OG SELVSTYRE I KOMMUNERNE.

BUDGETLOV: REGERINGENS UDGIFTSLOFT TRUER MULIGHED FOR OFFENTLIG VÆKST - OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK SÅVEL SOM VELFÆRD OG SELVSTYRE I KOMMUNERNE. 1 BUDGETLOV: REGERINGENS UDGIFTSLOFT TRUER MULIGHED FOR OFFENTLIG VÆKST - OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK SÅVEL SOM VELFÆRD OG SELVSTYRE I KOMMUNERNE. RESUME: VK regeringen har i forbindelse med fremlæggelsen

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial.

FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial. 1 FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial. Indledning: Regeringens 2025 plan er endnu ikke offentliggjort. Men planen er forudgrebet gennem lang tids debat først og fremmest

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde"

2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde En artikel fra KRITISK DEBAT 2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde" Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2012 SRSF har fremlagt en ny, ambitiøs 2020 plan. I det følgende introduceres

Læs mere

AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017

AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017 AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s formandskabs) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 10. oktober 2017. Kontakt Professor og formand

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere