Fakta om KompetenceCenter Langeland 2015

Transkript

1 Udvalget Bilag Læring og Vækst Jobcenter Langeland Havnegade Rudkøbing Tlf Fax Fakta om KompetenceCenter Langeland 2015 Dette notat redegør for indsatserne som afvikles i KompetenceCenter Langeland, og det er udarbejdet så det beskriver formålet, målgrupperne, indsatserne, normeringen og den forventede fordeling af indskrevne i 2015 med tilhørende økonomi. Formål KompetenceCenter Langeland er et af Langeland Kommunes to beskæftigelsesprojekter for ledige i kommunen. Beskæftigelsesprojektet er indrettet til at modtage alle relevante målgrupper, og som følge heraf sker der samdrift i forhold til lokaler, sekretariat, ledelse og fællesudgifter i øvrigt. Overordnet set er målet at bringe den ledige i ordinær uddannelse eller job, eller som alternativ hertil at blive afklaret i forhold til arbejdsmarkedet generelt. Lokaler KompetenceCentrets lokaler er placeret på Spodsbjergvej 129A i Rudkøbing og indeholder kontorer til administration, arbejdspladser til mentorer, møde-/kursuslokaler, PC-rum, værksteder og fællesrum, fordelt på 2039 kvm. Bygningen er lejet med en 12 måneders opsigelse. En andel rummer medarbejdernes motionsrum Svedekassen og ca ¼ af bygningen rummer kommunens hjælpemiddeldepot indenfor Ældreområdet.. KompetenceCentret kan fysisk rumme omkring 40 personer samtidigt, hvis de indsatsmæssigt er fordelt rundt i bygningen. I praksis er der forskelligt mødemønster for de i gennemsnit knap 150 indskrevne. Målgruppen I teorien kan alle målgrupper i jobcentret få et forløb på KompetenceCentret, men i praksis er det de målgrupper med størst behov, som modtager den mest intensive indsats. Målgrupperne, jf. LAB 2, er følgende: Forsikrede ledige (a-dagpenge) Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Revalidender Sygedagpengemodtagere Førtidspensions- og seniorførtidspensionsmodtagere Fleksjobvisiterede på ledighedsydelse Handicappede med dagpenge Unge mellem år, der modtager en særlig indsats Diversesager, ledige uden ydelse

2 Personer i ressourceforløb Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Personer i jobafklaringsforløb Indsatser KompetenceCentrets tilbud er under løbende udvikling og tilrettes det aktuelle behov eller ændringer i lovgivningen. Ved starten af 2015 var der følgende linjer i KCL: Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er et individuelt tilrettelagt forløb hvor borgerens formåen omsættes i aftale om fremmøde og hvor der gennem progression langsomt udbygges en deltagelse i KCLs praktiske opgaver. Man kan således deltage i arbejdet på værkstederne, pasning af grønne arealer, vedligeholde brandhaner mv. Deltagerne er ofte som udgangspunkt meget langt fra arbejdsmarkedet og der er brug for solid støtte og motivation for at fastholde og udbygge en eventuel restarbejdsevne. Ofte møder den enkelte kun 1-2 dage om ugen. Kombiforløb Kombiforløbet vil som udgangspunkt være den første aktivitet efter visitationssamtalen, for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ved visitationssamtalen informeres borgeren om, at pågældende bliver placeret i denne aktivitet, samt efterfølgende nyttejob, hvis pågældende ikke selv finder en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob inden for en fastsat frist. Jobrådgiveren indkalder borgeren til en personlig samtale, som passer med den afgivende frist på f.eks. to uger. Kombiforløbet kan indeholde vejledning indenfor jobsøgning, etablering af CV på Jobnet, samt CV til brug for jobsøgning. Endvidere er der mulighed for undervisning i grundlæggende IT og deltagelse i ugentlig motion. Disse tiltag kombineres med deltagelse i træ-værksted, serviceteam eller køkkenet i Rådhuskælderen. Herudover får den ledige hjælp til at finde en virksomhedspraktik og hvis ikke det lykkedes inden fristen i lovgivningen, vælges der i stedet et nyttejob. Her er dagligt fremmøde. Klar til fremtiden Klar til fremtiden er et kursusforløb for sygedagpengemodtagere, som er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Kurset består af emnemoduler, samt tilbud om motion og coaching. Formålet med kurset er at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Målet er at give den sygemeldte værktøjer til at finde en mere hensigtsmæssig måde at være i arbejde på måske også mens man er syg. Emnemodulerne er følgende: At være sygemeldt tovholder i sit eget liv Identitet hvordan påvirker det identiteten ikke at kunne gå på job? Stress om stresssignaler og det at sige nej. Kompetenceafklaring hvordan beskriver man, alt det man er god til? Værdier værdier og valg i livet. Hvad er vigtigt for den enkelte? CV, ansøgning og netværk Virksomhedskonsulent og praktikophold Livsindstillinger hvordan man skifter kurs og aktuel debat. 2/7

3 Da der er tale om sygemeldte afvikles kurset 3-4 dage om ugen med et begrænset timetal. Lær at tackle job og sygdom Dette forløb er nyt, er fastlagt ved lov og jobcentret har pligt til at tilbyde det til sygemeldte i kategori 2, som forventes at være sygemeldte i mere end 8 uger. Der skal således findes økonomi til dette indenfor den eksisterende ramme. Kurset skal indeholde emner som: En ny arbejdsidentitet En aktiv indsats og dialog med arbejdsgiver, jobcenter og kollegaer Håndtering af stress Håndtering af symptomer som smerte, træthed og nedtrykthed Kommunikation med familie og venner At bruge sit netværk At sætte mål og nå dem Problemløsning Pacing balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet og sund kost Kurset skal gøre den sygemeldte i stand til at klare sit arbejde på trods af sygdom og blive bedre til at håndtere symptomer på hensigtsmæssig vis og bedre rustede til at tale med arbejdsgiver. Aktuelt undersøges det, om det skal afvikles i sammenhæng med Klar til fremtiden eller, som en anden mulighed, købes hos anden aktør. Kurset afvikles 3-4 dage om ugen med et begrænset timetal. Brobygning Brobygningsforløbet er sat i værk på baggrund af en erkendelse af, at der med den nye kontanthjælpsreform vil være et øget behov for en målrettet og koncentreret indsats, for at få unge i målgruppen (16) år rustet til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Gruppen af unge består af uddannelsesparate, for hvem der er et pålæg om, at de skal kunne modtage en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats samt aktivitetsparate unge, for hvem der er et pålæg om, at de skal kunne modtage samme tilbud kombineret med parallel hjælp til øvrige udfordringer. Herunder blandt andet mentorstøtte. Brobygningsforløbet er derfor udformet, således at det henvender sig til og imødekommer begge grupper. Forløbet skal sikre, at de deltagende unge identificerer deres egne ressourcer, samt opnår stabilitet og motivation i forbindelse med opstart og gennemførelse af uddannelse. Målet skal realiseres gennem et tæt samarbejde mellem de forskellige instanser, der skal sikre en fortløbende evaluering af forløbet med henblik på størst mulig fastholdelse og succes for den enkelte unge. Forløbet blev startet i 2014 for LBR-midler, men fortsættes i 2015 i en mindre skala. Kurset afvikles over 4 dage pr uge med et begrænset antal timer, da det er målrettet unge som ikke tidligere har profiteret af skolegangen og derfor kan have svært ved at fastholde koncentrationen. Mentorstøtte Mentorordningen blev indført i 2003 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og mentorerne har base på KompetenceCentret. Ved kontanthjælpsreformen i 2014 blev tilbud om mentor lovpligtig i forhold til aktivitetsparate borgere. Som loven er udformet i dag, kan ledige med behov for særlig støtte få tilbudt en mentor, når det fremmer, at de opnår eller fastholder aktiviteter, tilbud, fleksjob, ordinær ansættelse. Aktivitetsparate har dog som nævnt krav på at få tilbudt en men- 3/7

4 tor, hvis de ikke kan deltage i noget andet tilbud. Mentoren benyttes som en indsats over for en person, som ligger ud over den sædvanlige støtte, vejledning og oplæring, som en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution tilbyder. Det kan f.eks. være en person, der får tilskud til et fleksjob, og som også får støtte til en mentor, når den sædvanlige introduktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kollegaer og ledere ikke rækker til at fastholde jobbet. Til de aktivitetsparate med komplekse problemstillinger, bruges mentoren til at hjælpe den ledige til at komme i tilbud, som skal lære den aktivitetsparate, om normer på en arbejdsplads og hjælpe til at skabe struktur på hverdagen, så det bliver muligt at starte uddannelse eller job. Samtaler mellem mentor og mentee kan f.eks. omhandle forhold på arbejdspladsen, opbygningen af en struktureret hverdag, sociale forhold, misbrugsproblemer og andre personlige problemer. Ifølge Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan følgende målgrupper få tilbudt en mentor efter en konkret behovsvurdering: Personer, der deltager i et kontaktforløb. Personer, der deltager i tilbud dvs. vejledning eller opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Personer, der er ansat i fleksjob. Personer, der er delvist raskmeldte. Personer, der er ordinært ansatte. Personer, der er selvforsørgende. Personer under 30 år, som er tilknyttet et jobcenter, og som påbegynder en ordinær uddannelse. Efterværn For personer, der påbegynder en uddannelse/et arbejde på normale vilkår, skal mentors støtte også være andet og mere end den vejledning, som en uddannelsesvejleder giver på en uddannelsesinstitution eller som er omfattet af almindelig oplæring på en arbejdsplads. Det kan f.eks. være hjælp til at fastholde strukturen i hverdagen, hjælp til økonomi, hvordan man omgås andre studerende/kollegaer, kutymer og normer på en uddannelsesinstitution/arbejdsplads, hvor man finder relevant hjælp og anden hjælp til selv-hjælp. Mentoren som udgør efterværnet kan både være den mentor, som pågældende havde ved opstarten af uddannelsen eller arbejdet, eller en ansat på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen. Alle der henvises til mentor i KompetenceCentret har udfordringer i forhold til at komme videre i ordinær uddannelse og job, mens en mindre del af ledige er endog meget ressourcekrævende, fordi de har store sociale, psykiske, fysiske, livsstilsmæssige og økonomiske udfordringer. Som udgangspunkt er mentorindsatsen baseret på samtaler, og disse kan enten afholdes i KCL, på Jobcentret eller i borgerens hjem. Kun ganske få af disse borgere har overskud til at deltage i aktiviteter herudover. Motion Den kommunale motionsklub har sine aktiviteter placeret i Svedekassen som har lokaler i KCL. Alle faciliteter og redskaber ejes af personalet ved Langeland kommune. KCL lægger lokale til og har derigennem ret til gratis at bruge faciliteterne. En række borgere har som aktivitet besøg i Svedekassen 1-2 gange ugentlig. Motion indgår også som en del af de fleste forløb. 4/7

5 IT Der tilbydes grundlæggende undervisning i IT, primært så man kan klare sig over nettet, selvbetjeningsløsninger, udfærdigelse af CV, netbank mv. Tilbuddet er åbent for alle som er tilknyttet Jobcentret. Afvikles én gang om ugen. Jobklub Èn gang ugentlig er der åben jobklub. Uanset målgruppe kan man få råd og vejledning i forhold til jobsøgning, udformning af ansøgninger og CV. Indgår også som en del af de øvrige forløb. Træværksted Værkstedet er indrettet til at løse de fleste tømrer/snedker opgaver. Blandt de større ting er lejeredskaber, lejehuse, bord/bænkesæt og i den anden ende er der stærekasser, reparation af møbler herunder ombetrækning. Værkstedet er i princippet åben for alle, men bruges mest af deltagere med en vis håndværksmæssig flair. Der skal også iagttages en række sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brug af værktøj. Kreativt værksted Der er egentlig ingen begrænsninger på hvad man kan tage i brug indenfor det kreative område. Målet er at få en dialog i gang med de henviste borgere, se en vis mødestabilitet, og gerne måle en progression. Det er meget sarte borgere som starter her, og nogle har problemer med at være sammen med andre. Derfor er der også et stille værksted. Midlet er den kreative opgave man sidder med, og en del oplever for første gang at de har udfærdiget noget, har gjort det færdigt og måske kan sælge det i KCLs lille bod. Kreativt værksted indgår også i de andre forløb. Psykologisk test. I komplicerede sager kan der opstå tvivl om de krav der kan stilles til borgeren. Det er vigtigt at de forventninger der er til borgeren, modsvares af dennes mulighed for at løfte disse. I nogle tilfælde kan en psykologisk test være et godt redskab til at afklare dette og i den udstrækning det kan løses af eget personale, spares der udgifter til eksterne psykologer. KCL kan tilbyde følgende test: WAIS-IV test der måler på kognitive evner/intelligens. Den kan sige noget om en persons sproglige evner, evner i forhold til problemløsning der er baseret på sproget eller på en kombination af syn og motorik. Den kan sige noget om hukommelse og hvor hurtigt man kan indkode og forarbejde information. Yderligere kan den sige noget om opmærksomhedsevner og indlæringsevner på forskellige parametre. BDI-II test til screening og vurdering af depression. BAI - test til vurdering af grad af angst 5/7

6 Psykoedukation Målgruppen er sygedagpenge, uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere med angst problematik. Holdforløb over 6 uger.. Viden omkring en psykisk lidelse her angst. Det er ikke terapi eller behandling i sig selv. Der vil blive undervist i hvad angst er, hvad symptomerne er, de forskellige former for angst, samt hvad angsten gør ved en. Yderligere vil det omhandle de underliggende årsager til angst, samt hvad der kan udløse og vedligeholde angsten. Også problemløsningsstrategier og forskellige øvelser der kan hjælpe med at håndtere angsten, tackle sit eget liv og medvirke til, at man ikke får tilbagefald. Afvikles en gang om ugen af knap to timers varighed. Normeringer Helårsnormeringerne for medarbejderne på stedet er fordelt således: 1 leder 1 deltids sekretær 1 jobkonsulent 2 deltids på kreative værksteder 1 værkstedsansvarlig 4 mentorer/holdledere/undervisere I sekretariatet er der én under seniorjobordningen På værkstedet er der èn i fleksjob på et ret lille antal timer. Hertil kommer under den særlige mentorbevilling med loft, 3 mentorer. Medarbejderne repræsenterer mange forskellige fagligheder, såsom socialrådgiver, psykolog, pædagog, møbelpolstrer og tømrer. I løbet af 2014 er der reduceret med 2 fuldtidsstillinger og dette får indvirkning på budget Budget for 2015 (i kr.) Personale Materialer og aktiviteter 400 IT, inventar, biler og materiel 252 Leje af bygning 604 Forbrugsafgifter, el, vand, varme 296 Vedligehold, inde, ude, udenomsarealer 100 Øvrigt personale, kurser og kørsel 120 Samlet I nedenstående skema er vist deltagerantallet for 2014 fordelt på de forskellige linjer. Vejen til job og uddannelse er udfaset som konsekvens af ny lovgivning. Brobygning tænkes fortsat og nyt kursus Lær at tackle job og sygdom skal implementeres. Der arbejdes også med en ny intensiveret indsats til integrationsflygtningene. Antallet af sager som henvises til mentor er stigendende, hvilket også ses af udviklingen nedenfor. 6/7

7 Antal forløb pr. måned på KompetenceCentret i 2014 Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Gns. antal personer pr. hold Kompetenceudvikling Vejen til job og udd (8) Klar til fremtiden Ung og på vej kombiforløb Mentor Brobygning (6) Forløb i alt pr. md februar 2015 Torben Lønberg Jobcenterchef 7/7